Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1

Et fagligt løft af folkeskolen

Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler Mette Ginman -

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2

Aktionslæring som metode

Læringsmålsorienteret didaktik 2 hold 3

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni Louise Falkenberg og Eva Rønn

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Nyboder Skole som uddannelsessted

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

Uddannelsesplan. Egeskovskolen som praktikskole. 1., 2. og 3. praktikniveau. Egeskovskolen. Vestre Ringvej Bjerringbro

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen

H O RNSLET SKO LE. Uddannelsesplan for lærerstuderende - 1., 2. & 4. studieår

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Grønnevang Skole i Hillerød

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for praktik for 2. årsstuderende på Ådalsskolen. Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke. Skoleåret

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Elevernes læring Kerneydelsen

Skoleevaluering af 20 skoler

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Uddannelsesplan Valhøj Skole

Forenklede Fælles Mål tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Retningslinjer for praktikniveau 1,

Find og brug informationer om uddannelser og job

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Om at arbejde med mål. Odder 2015

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Uddannelsesplan 2016/2017

Retningslinjer for praktikniveau 2,

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved Aarhus Lærerseminarium Vestervangsskolen

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole:_Birkelundskolen

Uddannelsesplan praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen. Helene Bang Appel

Principper for evaluering på Beder Skole

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Uddannelsesplan Vestsalling Skole og Dagtilbud

Uddannelsesplan Brårup Skole

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skabelon til uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Retningslinjer for praktikniveau 3,

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen

Uddannelsesplan, Viby Skole

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC.

Advertisement
Transkript:

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både i undervisning i enkelte fag og i fællesfaglige forløb er der behov for et teamsamarbejde, hvor Fælles Mål og omsætning af dem til læringsmål for konkrete forløb er omdrejningspunkt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Denne guide er tænkt til sådan et team. Undervisning omfatter mere end det, der styres af læringsmålene i fagene, men denne guide har fokus på den del af undervisningen, der er styret af de læringsmål, som fremgår af Fælles Mål. Det afgørende i en læringsmålstyret undervisning er, at der tages udgangspunkt i mål for elevernes læringsudbytte. Det er målene for, hvad eleverne skal lære, der er styrende for alle andre valg vedrørende undervisningen. I denne guide bliver teamet stillet en række spørgsmål, der støtter jer i at komme hele vejen rundt om planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af den læringsmålstyrede undervisning. Det er hensigten, at guiden knytter sig til teamets didaktiske og fagdidaktiske refleksioner forud for valget af undervisningsforløb. 2 Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Spørgsmål til overvejelse, når I planlægger Læringsmål Hvilke kompetencemål og færdighedsog vidensmålpar fra de nye Fælles Mål danner grundlag for forløbet? Når I har afklaret, hvilke målpar fra Fælles Mål, der skal være styrende for forløbet, skal disse målpar omsættes til præcise læringsmål. Herefter udvælges et konkret undervisningsforløb/ emne, som kan tilgodese de formulerede læringsmål. Hvad skal eleverne kunne og vide ved slutningen af forløbet? Hvad er det væsentligt nye, de skal lære? Omsætningen af Fælles Målmålene kan tage udgangspunkt i målpar fra ét kompetenceområde eller i en kombination af færdigheds- og vidensmål fra forskellige kompetenceområder i det/de involverede fag. I nogle tilfælde kan arbejdet med et målpar fuldt ud tilgodeses i ét undervisningsforløb, men der vil ofte være behov for at skille noget fra målpar ud til et senere forløb, så kun dele af de valgte mål indgår i det påtænkte tidsforløb. Omsætningen af et målpar kan i årsplanen tage form af en opdeling af målene i delmål eller en angivelse af en tidsrækkefølge for opnåelse af målene gennem delmål som trin på vejen. Det påtænkte undervisningsforløb kan rumme mange forskellige læringsmuligheder for eleverne. Nogle vil være vedligeholdende eller yderligere træning af noget, eleverne allerede har lært, men der er behov for, at I har fokus på det væsentligt nye, eleverne skal lære. Hvad kan eleverne allerede, som det påtænkte forløb kan bygge videre på? I planlægningsfasen indgår også evaluering af tidligere forløb. Den evaluering danner grundlag for en vurdering af elevernes forudsætninger for det nye forløb, når Fælles Mål omsættes til passende læringsmål for næste forløb. Evalueringen danner også grundlag for valg af passende undervisningsaktiviteter. Evaluering fra tidligere forløb anvendes dermed formativt i det næste forløb. Hvordan kan læringsmålene formuleres, så de kan forstås af eleverne? I læringsmålstyret undervisning er det vigtigt, at læringsmålene er tydelige og forståelige for eleverne. Undervisningsaktiviteter Hvad er forløbets centrale indhold? Hvordan understøtter indholdet, at læringsmålene for forløbet nås? Et vigtigt valg er valget af forløbets indhold i form af emner og temaer. I nogle fag kan visse indholdsvalg være givne fx i faget historie, hvor kanonpunkterne er givne indholdsvalg men i de fleste fag er der stor mulighed til at vælge indhold og også inddrage eleverne i at vælge indhold, der passer godt til læringsmålene. Hvilke undervisningsaktiviteter og -materialer vil være gode til netop denne elevgruppe og samtidig understøtte arbejdet med læringsmålene? Læremidler i form af materialer, tekster, m.v. er også et valg af undervisningsaktivitet. Det kan være hele eller dele af lærebøger til rådighed, som passer godt til læringsmålene. Det kan også være opgaver, eleverne kan arbejde med på egen hånd eller i grupper. Valg af materialer og aktiviteter overvejes i samarbejde med eleverne og i lyset af, hvordan de støtter eleverne i at nå læringsmålene. Vær især opmærksomme på, at undervisningsaktiviteterne og arbejdsformerne rummer variation i måder at lære på og i deltagelsesmuligheder for alle elever, så alle elever støttes i at komme så langt, de kan i opfyldelse af læringsmålene (undervisningsdifferentiering). Hvordan kan undervisningen blive anvendelsesorienteret og integrere bevægelse, IT og evt. den understøttende undervisning? Involverer forløbet andre fag, særlige lokaleforhold, besøg ud af huset og/eller specielle ressourcer? Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning 3

Tegn på læring Hvilke af de planlagte aktiviteter giver eleverne anledning til at vise tegn på, at de har lært det forventede? Når I planlægger undervisningsaktiviteterne, er det vigtigt, at I har særligt fokus på beskrivelse af den del af aktiviteterne, hvor eleverne er aktive og lærer gennem handling, kommunikation og udarbejdelse af produkter. Er nogle af de aktiviteter velegnede til, at læreren kan observere tegn på, hvor langt eleverne er i forhold til læringsmålene? Hvad viser, at eleverne har nået læringsmålene? Hvad er tegn på en udtømmende målopfyldelse, og hvad er tegn på det minimalt acceptable niveau af målopfyldelse? I elevernes aktiviteter kan vi se tegn på deres læring. Vi kan gennem spørgende og lyttende metoder opnå indblik i elevernes viden og forståelse. Vi kan gennem direkte observation opnå indblik i, hvilke færdigheder de i praksis behersker, og vi kan gennem at analysere de produkter, eleverne skaber, foretage vurdering af, hvad de har lært. Til angivelsen af tegn på læring knytter sig afklaring af kriterier for målopfyldelse. Målopfyldelse kan finde sted på forskellige niveauer. I nogle fag er der angivet opmærksomhedspunkter, som teamet må inddrage i refleksionen. Der bør også være opmærksomhed på, om der er elever, der hurtigt vil nå målet udtømmende, og som derfor har behov for flere læringsudfordringer. Evaluering Evalueringen af læringsmålstyret undervisning omfatter både elevernes læringsudbytte og undervisningsaktiviteterne. Elevernes læringsudbytte evalueres med henblik på at vurdere, hvilke læringsmål der blev nået og på hvilket niveau. Undervisningsaktiviteterne evalueres med henblik på at vurdere, hvor godt de bidrog til elevernes læringsudbytte. Både lærere og elever foretager evaluering. Hvordan skal læreren opnå viden om elevernes læringsudbytte set i forhold til læringsmålene? Hvordan skal eleverne selv vurdere, om de har nået læringsmålene? Hvordan skal eleverne undervejs give feedback til læreren på, om undervisningsaktiviteterne støtter deres læring? Hvordan skal læreren selv vurdere kvaliteten af undervisningsaktiviteterne? Hvordan kan teamet indgå i den evaluering? Er der mulighed for, at kolleger kan observere undervisningen og deltage i evalueringen? 4 Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Gennemførelse Indledning, bearbejdning, opsamling I gennemførelse af læringsmålstyret undervisning er der brug for, at en undervisningssekvens rummer indledning, bearbejdning og opsamling. I indledningen er det centralt, at læringsmålene bliver tydelige og forståelige for eleverne. I bearbejdningen skal eleverne opretholde fokus på at nå læringsmålene, og i opsamlingen skal elever og lærere sammen vurdere, hvad der nu er lært i forhold til de opstillede læringsmål. Det følgende er spørgsmål, som kan danne udgangspunkter for observationer hos kolleger eller for observationer af egen undervisning i gennemførelsesdelen. Undervisningsaktiviteter I gennemførelsen er det vigtigt at være opmærksom på, om elevaktiviteten både understøtter og fremmer elevernes læring og giver mulighed for at se tegn på elevernes læring. Samtidig skal der være opmærksomhed på, om undervisningsaktiviteterne giver eleverne mulighed for at deltage og passende læringsudfordringer for alle elever. Hvordan varierer I undervisningsmetoderne og aktiviteterne, så alle elever når så langt, de kan i opfyldelsen af de fælles læringsmål? Opsamling Hvordan opsamler I undervejs og ved afslutningen hovedlinjer i indhold og hovedlinjer i, hvad eleverne nu har lært? Og hvad det kan pege frem mod som næste skridt? Feedback I gennemførelsen er det især vigtigt at være opmærksom på at give eleverne løbende feedback på deres læringsudbytte undervejs i læreprocessen. På hvilken måde kan I løbende evaluere læringsudbyttet sammen med eleverne og give dem støttende feedback? Læringsmål Hvordan formidler I de omsatte læringsmål for forløbet til eleverne? I hvilken udstrækning skal forældrene kende læringsmålene? Hvordan skaber I muligheder for at eleverne deltager og passende læringsudfordringer for alle elever? Og hvad skal eleverne gøre? Hvordan kan I undervejs tydeliggøre sammenhængen mellem undervisningsaktiviteterne og læringsmålene for eleverne? Hvordan sørger I for, at eleverne har fokus på læringsmålene undervejs? I bearbejdningsfasen skal det overvejes, hvilke læringsmål der netop nu skal betones for eleverne. Hvordan opnår I en god timing med hensyn til, hvilke læringsmål der skal i fokus hos eleverne? Hvordan kan I sikre åbenhed over for læringsmuligheder, som opstår undervejs i forløbet? Er der behov for at justere læringsmålene undervejs? Tegn på læring Hvor godt kan I se tegn på læring i de elevaktiviteter, der er i gang? Hvordan kan I inddrage eleverne i at formulere tegn på læring? Hvordan kan eleverne være medbestemmende om, hvad kriterierne for målopfyldelse er? Hvordan kan eleverne selv identificere tegn på deres læring? Hvilke muligheder for ny læring i næste forløb kan I se undervejs? Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning 5

Evaluering Læringsmål Hvordan kan I systematisk opnå viden om elevernes læringsudbytte? Hvilket læringsudbytte opnåede eleverne set i forhold til de omsatte læringsmål? Lærte eleverne noget, som ikke var målsat, men alligevel var vigtige læringsresultater, der skal bygges videre på? Hvad ser det ud til, at eleverne har svært ved af det som var mål for undervisningen? Undervisningsaktiviteter Hvad ser det ud til, at eleverne lærte noget af? Og hvad stod måske i vejen for, at nogle af eleverne ikke lærte det, der var målet? Hvilke muligheder gav elevaktiviteterne for at se tegn på elevernes læring? Evaluering Passede de anvendte evalueringsformer til forløbets læringsmål og indhold? Hvilke af de omsatte læringsmål skal I eventuelt arbejde videre med i et kommende forløb? 6 Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning