Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning"

Transkript

1 Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning

2 Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Grafisk tilrettelæggelse og design: Liebling ISBN: Elektronisk ISBN: Udgivet af Undervisningsministeriet 2014

3 Indhold Hvorfor læringsmålstyret undervisning? 4 Prioritering og fokusering 4 Mål der er tydelige for eleverne 4 Læringsmålskategorierne i de nye Fælles Mål 6 Didaktisk ramme for læringsmålstyret undervisning 8 Den didaktiske model: Fire indbyrdes afhængige dimensioner 8 Læringsmål 10 Undervisningsaktiviteter 12 Tegn på læring 13 Evaluering 14 Teamsamarbejdets betydning 15 Undervisningens tre faser: Planlægning, gennemførelse og evaluering 16 Planlægningsfasen 18 Formativ vurdering i planlægningsfasen 18 Fra Fælles Mål til læringsmål for det enkelte undervisningsforløb 18 Undervisningsvalg begrundet i læringsmål 20 Tegn på læring - operationalisering 20 Gennemførelsesfasen 22 Tydelige læringsmål undervejs 22 Undervisningsaktivitet og undervisningsdifferentiering 22 Gennemførelsesfasens delperioder 23 Formativ evaluering i gennemførelsesfasen 24 Formativ vurdering som feedback 24 Evaluering i læringsmålstyrede undervisningsforløb 26 Analyse af elevers proces og produkter 27 Observationer som led i evaluering 27 Dialog som evaluering af undervisning og mål 27 Summativ evaluering 27 Eksempler på læringsmålstyret undervisning i fagene 27 Litteraturliste 46 Vejledning om læringsmålstyret undervisning 3

4 Hvorfor læringsmålstyret undervisning? I den læringsmålstyrede undervisning arbejder læreren systematisk med læringsmål i tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Læringsmålene er styrende for valget af indhold, forløb og aktiviteter. De nye Fælles Mål er læringsmål, der skal understøtte lærerens arbejde med læringsmålstyret undervisning. Prioritering og fokusering Klare læringsmål og læringsmål der er tydelige for eleverne giver både læreren og eleverne mulighed for at prioritere og fokusere på det vigtigste og at skabe fælles engagement om at nå målene. Klare læringsmål giver læreren mulighed for at lede læreprocesserne, så de ønskede læringsresultater fremmes hos eleverne. Opstilling af læringsmål sker både ud fra den samlede læreplan og ud fra en vurdering af elevernes forudsætninger. Opstilling af mål er også altid et valg, hvor der prioriteres. Noget udpeges og andet vælges fra. I den proces indgår lærerens vurdering af, hvad eleverne allerede kan i forhold til de valgte mål, og på det grundlag tydeliggøres det, hvad det nye, de skal lære, er. I forlængelse heraf gør læreren sig overvejelser om, hvordan dette forløb kan give grundlag for nye læringsmål i det næste forløb. Hvad har eleverne allerede lært, hvad er det nye, de skal lære nu, og hvilket grundlag kan det give for det, eleverne derefter skal lære? Lærerne skal desuden tilrettelægge undervisningsforløb og skabe et undervisningsmiljø, der støtter eleverne i at nå læringsmålene. De valg læreren foretager vedrørende forløbets gennemførelse, det indhold læreren skal formidle, de konkrete aktiviteter og opgaver eleverne skal arbejde med, de valgte læremidler og andre læringsressourcer m.v. begrundes alle med, hvor hensigtsmæssige de er i forhold til at nå målene. 1 Mål der er tydelige for eleverne Målene skal formuleres, så de er tydelige for eleverne og styrende for læringsaktiviteterne. Det skal være tydeligt for eleverne, hvad de skal kunne vise, de kan undervejs i forløbet, og når forløbet er afsluttet, hvis målene skal være nået. Dermed kan eleverne deltage i vurderingen af, om målene er nået. 4 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

5 Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede holder jeg mig for øje. Det styrer alle de undervisningsmæssige beslutninger, jeg træffer, og hjælper mig til at bruge tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg forventer af dem. (lærer der arbejder med læringsmål) Når læringsmålene er klare og tydelige for eleverne, inviterer det eleverne ind i medbestemmelse om, hvordan målene bedst kan nås og i vurderingen af, om målene er nået. Dermed bliver eleverne aktivt engageret i deres egen læreproces. Det understøtter også udviklingen af elevernes læringskompetence, idet eleverne får skærpet opmærksomhed på deres egne læringsmål og på deres eget læringsudbytte. Samtidig bliver eleverne bevidst om de læringsaktiviteter og læringsstrategier, der fremmer deres læring, og de læringsvanskeligheder de selv oplever i mødet med specifikke læringsudfordringer. 2 Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne altså mål for elevernes læringsudbytte. Læringsmålstyret undervisning, hvor lærere og elever er engageret om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige for eleverne. (Morisano & Locke, 2013) Vejledning om læringsmålstyret undervisning 5

6 Læringsmålskategorierne i de nye Fælles Mål De nye Fælles Mål er opbygget af kompetencemål samt færdighedsog vidensmål. Kompetencer udvikles gennem viden, færdigheder, holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Mål for færdigheder og viden er grundlaget for de kompetencer, eleverne skal tilegne sig. Fælles Mål bygger på Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring 3. Kompetenceområde Hvert fag og emne er delt op i et antal kompetenceområder 4. Kompetenceområderne svarer til de tidligere centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF). Fagene og emnerne har hver tofire kompetenceområder afhængigt af faget eller emnets omfang og bredde. Børnehaveklassen har seks kompetenceområder. Kompetencemål Til hvert kompetenceområde hører et overordnet kompetencemål, som er det mål, eleverne skal nå på de enkelte trin i skoleforløbet. Kompetencemålene skal give et overblik over, hvad eleverne skal lære i faget eller emnet og danne grundlag for dialog for skolens medarbejdere og forældrene om elevernes læring. Kompetencemålene svarer til de tidligere trinmål, men der er langt færre. Kompetencemålene er flerårige for de obligatoriske fag og emner, mens de for valgfagene dækker fra ét til tre år. Færdigheds- og vidensmål Hvert kompetencemål er opbygget af op til seks færdigheds- og vidensområder. Færdigheds- og vidensområder består af konkrete færdigheds- og vidensmål, som er gensidigt afhængige. Færdighedsmålene angiver, hvad eleverne forventes at have lært for at tilegne sig den målsatte kompetence. Vidensmålene angiver den viden, der skal inddrages i undervisningen for at fremme elevernes tilegnelse af den fastlagte færdighed. Færdighedsog vidensmålene sikrer en systematik mellem det, eleverne skal kunne og undervisningens indhold. Faser Færdigheds- og vidensmålene er opstillet i faser, som giver et bud på progressionen inden for færdigheds- og vidensområdet frem mod kompetencemålet. Fasemålene er ikke knyttet til et bestemt klassetrin, og det er op til læreren at tilrettelægge undervisningen inden for trinforløbet på baggrund af elevernes forudsætninger. Alle målene er dog bindende. Læreren skal tage udgangspunkt i færdigheds- og vidensmålene, når han eller hun skal planlægge undervisningen, og samtidig skal læreren have sigte på kompetencemålene. Mål for alle elever Fælles Mål er fælles læringsmål for alle elever. De nye mål er dog formuleret på et taksonomisk niveau, der ligger over middel. Baggrunden er, at elever, som leverer en fremragende præstation, det vil sige på udtømmende vis med ingen eller få væsentlige mangler, ifølge 7-trinsskalaen skal have højeste karakter. En udtømmende opfyldelse af de nye Fælles Mål svarer således til et niveau over middel. Opmærksomhedspunkter Der er i børnehaveklassen, dansk og matematik indført opmærksomhedspunkter inden for nogle få, centrale kerneområder, som forskningen viser, er grundlæggende for, at eleverne kan tilegne sig læring i alle fag. Opmærksomhedspunkter er en beskrivelse af det forventede beherskelsesniveau af grundlæggende færdigheder inden for udvalgte mål, som er en forudsætning for, at eleverne kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klassetrin og alle fag. Læreren skal være særligt opmærksom på, om eleverne opnår grundlæggende viden og færdigheder. Opmærksomhedspunkterne skal danne et naturligt grundlag for den løbende dialog mellem lærer og skoleledelse om, hvordan skolens samlede beredskab kan støtte op om elevernes læring fremadrettet med henblik på, at eleverne opnår grundlæggende færdigheder. Udfordringsopgaver Til de fagligt dygtigste elever er der i det vejledende materiale til fagene udarbejdet et eksempel til hvert færdigheds- og vidensmål på en udfordringsopgave, som læreren kan bruge eller lade sig inspirere af i undervisningen af de dygtigste elever. 6 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

7

8 Didaktisk ramme for læringsmålstyret undervisning I vejledningen beskrives den didaktiske ramme, som er grundlaget for arbejdet med læringsmålstyret undervisning og de nye Fælles Mål. Den didaktiske model: Fire indbyrdes afhængige dimensioner I læringsmålstyret undervisning hænger valg af læringsmål, valg af undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering tæt sammen i alle faser af undervisningen. Når et forløb har afsæt i nogle bestemte læringsmål, vælges undervisningsaktiviteter, der fremmer netop disse læringsmål. Samtidig overvejer læreren tegn, der kan vise, hvor langt eleverne er i forhold til at opfylde læringsmålene. Valg af undervisningsaktiviteter hænger også sammen med, hvad evalueringen fra sidste forløb viste, og dermed hvilke læringsmål og undervisningsaktiviteter der vil skabe passende læringsudfordringer for alle klassens elever. I læringsmålstyret undervisning sigtes altså hele tiden mod et mål for elevernes læring. 8 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

9 Relationsmodellen Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Læringsmålstyret undervisning rummer således sammenhænge og overvejelser, der knytter sig til både læringsmål, formativ evaluering, undervisningsaktiviteter og tegn på elevernes læringsudbytte. Relationen mellem de fire indbyrdes afhængige dimensioner er tæt og kan illustreres med følgende model. Lærerens overvejelser om relationen mellem de fire dimensioner finder sted i både undervisningens planlægnings-, gennemførelsesog evalueringsfase. Nedenfor gennemgås de fire indbyrdes afhængige dimensioner af relationsmodellen. Vejledning om læringsmålstyret undervisning 9

10 Læringsmål Nedbrydning og operationalisering af læringsmål Det har afgørende betydning for resultaterne af læringsmålstyret undervisning, at Fælles Mål opdeles, omformes og omsættes til tydelige og for eleverne forståelige mål. Læreren skal derfor nedbryde Fælles Mål til konkrete mål for det enkelte undervisningsforløb. Det vil sige mål, der er tilpasset eleverne, som angiver skridt på vejen til at nå det fælles læringsmål, og som kan forklares og gøres tydelige for eleverne. Målene skal gennem undervisningsforløbet gentages og genformuleres i forhold til konkrete læringsaktiviteter og elever, sådan at alle elever holder fokus på, hvad deres næste skridt er på vejen mod at nå læringsmålene. Nedbrydningen af læringsmålene kan indebære en opdeling i mål, der er mindre omfattende. Opdelingen kan også rumme en kronologi, så læreren beslutter, i hvilken rækkefølge der skal arbejdes med at nå målene. På den måde kan målene fungere som skridt på vejen frem mod det valgte færdighedsmål. Målene kan desuden rumme en forståelse af progressionen i elevernes læring, så eleverne for eksempel først skal nå mere enkle mål for siden at arbejde på at nå mere komplekse mål. Opdelingen kan ydermere rumme en forståelse af, hvilket niveau af målopfyldelse, alle elever som minimum skal nå, og hvilket niveau af målopfyldelse der er udtømmende. Endelig kan læreren, typisk i dialog med eleverne, sætte et højere niveau af målopfyldelse, hvis der er behov for det for at kunne udfordre alle elever på et passende niveau i arbejdet med at nå de fælles mål. 5 Det følger af folkeskolelovens 18, stk. 4, at den enkelte elev skal inddrages i processen med at fastsætte de mål, eleven skal arbejde hen imod. Samtidig er der i lovens 13 b, stk. 1 krav om, at elevplanen skal indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op på dette. Gennem opdeling og omformning af læringsmål sammen med eleverne skaber læreren mulighed for progression i elevernes læring, idet læreren kan anvise, hvad der skal læres undervejs i forløbet for Nedbrydning og operationalisering af Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb 10 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

11 at nå til de endelige læringsmål. Det giver også mulighed at give alle elever passende læringsudfordringer på denne vej. Passende læringsudfordringer fremmer alle elevers trivsel. Passende læringsudfordringer indebærer, at alle elever får mulighed for at være i den zone, hvor de må yde deres bedste og trække på de læringsressourcer, der er mulige. Hvis eleverne ikke har mulighed for at nå målene, selvom de gør deres bedste og trækker på de læringsressourcer, der er til rådighed for dem, er målene sat for højt, eller der er utilstrækkelig støtte til deres læring. Hvis eleverne uden videre kan nå målene uden at trække på de læringsressourcer, der er til rådighed, så er målene sat for lavt. I begge tilfælde forringer det elevernes trivsel og læringsudbytte. Da eleverne har forskellige forudsætninger for at nå målene, indebærer kravet om passende læringsudfordringer for alle, at der undervisningsdifferentieres. Fælles Mål angiver læringsmål for alle elever, og undervisningsdifferentiering indebærer, at alle elever skal have passende læringsudfordringer, der støtter dem i at nå de fælles læringsmål, så langt de kan. Eleverne vil have forskellige forudsætninger for at nå læringsmålene, og læreren skal derfor være opmærksom på, hvor langt den enkelte elev er på vejen mod opfyldelse af læringsmålet og støtte eleven dér. 6 Vidensportalen giver eksempler på, hvordan læringsmålene for et udvalgt undervisningsforløb kan se ud for alle færdigheds- og vidensmål. Læreren skal nedbryde Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb. Læringsmålene er skridt på vejen til at nå Fælles Mål. Vejledning om læringsmålstyret undervisning 11

12 Undervisningsaktiviteter Undervisningsaktiviteter er de lærerledede, planlagte aktiviteter og den planlagte interaktion mellem lærere og elever samt mellem eleverne indbyrdes, som skaber læringsmuligheder for alle elever med henblik på at nå de fælles læringsmål. De fælles læringsmål er mål for alle elever, men der skal undervisningsdifferentieres, så der skabes passende læringsudfordringer for alle elever frem mod de fælles mål. De indholdsvalg, valg af aktiviteter og opgaver samt valg af processer, som læreren her foretager, skal være begrundet i, hvordan de understøtter alle elevers læring. Undervisningsdifferentiering er nødvendig i en læringsmålstyret undervisning, der sigter mod, at alle elever når så langt, de kan i forhold til de fælles læringsmål. Undervisningsaktiviteterne skal også planlægges med sigte på at give læreren viden om elevernes læringsudbytte, så læreren kan give eleverne feedback. På vidensportalen kan man finde eksempler på undervisningsforløb, undervisningsaktiviteter og faglig inspiration til alle færdigheds- og vidensmål. Undervisningsdifferentiering undervisningsaktiviteter der skaber passende læringsudfordringer for alle elever frem mod de Fælles Mål. 12 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

13 Tegn på læring Læringsmål, der angiver mål for, hvad eleverne skal lære, følges op af en mere præcis angivelse af, hvordan eleverne kan vise, at de har lært det, og hvordan læreren kan iagttage deres læringsudbytte. For nogle mål er det enkelt og oplagt at afgøre, hvordan læreren kan iagttage elevernes læringsudbytte. Det gælder eksempelvis meget konkrete praktiske færdigheder, hvor eleverne ofte blot kan demonstrere deres læringsudbytte ved at udføre dem. Det kan være vanskeligere at finde veje til at se tegn på fx elevers komplekse forståelser af sammenhænge. I en læringsmålstyret undervisning er læreren omhyggelig med for alle mål at afklare hvordan, der kan iagttages tegn på læring. Det gælder også for de mål, hvor læringsudbyttet ikke nemt kan iagttages. Her finder læreren veje til alligevel at opnå viden om elevernes læring. Typisk sker det ved at tilrettelægge aktiviteter og stille opgaver, hvor elevernes løsninger, svar og produkter udtrykker deres forståelse og beherskelse. For nogle måls vedkommende kan læreren gennem direkte observation iagttage tegn på elevernes læringsudbytte, for andre må læreren lyttende spørge ind til elevernes forståelser eller analysere produkter, eleverne har skabt. Lærerens analyse og tolkning af sådanne tegn er forudsætningen for, at læreren kan vurdere elevernes læringsudbytte og give feedback til eleverne om deres læringsresultater. Det er vigtigt, at eleverne inviteres med ind i vurderingen af deres læringsudbytte, så tegn på læring også er tydelige for eleverne. Dermed kan eleverne være med i vurderingen af, hvor langt de er kommet på vejen mod læringsmålet. 7 Tegn på læring er det, som læreren og eleven vil kunne iagttage, at eleven kan. Vejledning om læringsmålstyret undervisning 13

14 Evaluering Læreren skal løbende, med udgangspunkt i læringsmålene for det konkrete undervisningsforløb, evaluere, hvor eleverne er lige nu i forhold til læringsmålene, og hvordan de kan støttes og udfordres i at komme videre i retning af målene. I læringsmålstyret undervisning finder evaluering sted både forud for, under og efter undervisningsforløbet. Formative evalueringer er evalueringer af læringsudbytte undervejs i forløbet med henblik på at justere og prioritere forløbet. Summative evalueringer er evaluering af læringsudbytte ved afslutningen af et forløb, men summative evalueringer indgår også i den evaluering, der finder sted, inden et nyt forløb sættes i gang. I læringsmålstyret undervisning vedrører evalueringen både elevernes læringsudbytte og undervisningsaktiviteterne. Elevernes læringsudbytte evalueres i forhold til de opstillede læringsmål, og undervisningsaktiviteterne evalueres i forhold til, hvordan de støtter alle elevers mulighed for at nå læringsmålene. Læreren har forud for forløbet vurderet, hvad elevernes forudsætninger er for på det grundlag at opstille nye læringsmål. Læreren foretager også under forløbet en løbende formativ evaluering af, hvor eleverne nu er. Lærerens formative evaluering af elevernes læringsudbytte gør det muligt at tydeliggøre for eleverne, hvor langt de er nået, og hvad de yderligere kan gøre for at nå videre. Læreren anviser for eksempel alternative veje til at opnå færdigheden, angiver hvad eleverne allerede behersker, viser veje til yderligere viden og foreslår øvelser, der kan bringe eleverne videre. Tydelighed omkring tegn på læringsudbytte og angivelse af måder, hvorpå elever kan vise, hvad de kan, er forudsætningen for at give eleverne løbende feedback på deres læringsresultater. I denne proces kan læreren opdele færdighedsmål yderligere, så vejen bliver tydelig og overskuelig for eleverne, uden at det fælles mål tabes af syne. Læreren er også her opmærksom på, om nye læringsmuligheder opstår, som der ikke oprindeligt var sat mål for. Derfor kan der også justeres på målene, så nye mål inddrages, nogle mål nedtones og andre omformes, men også disse nye mål skal formuleres og tydeliggøres. Vurdering af elevernes læringsudbytte sker også som en summativ vurdering ved forløbets afslutning af elevernes læringsudbytte. Denne vurdering udgør grundlaget for formulering af nye læringsmål for næste forløb og danner derfor grundlag for det nye forløbs formative vurdering. I den læringsmålstyrede undervisning evaluerer læreren sammen med eleverne løbende undervisningsaktiviteterne set i forhold til, hvilke læringsmuligheder og læringsvanskeligheder der opstår for eleverne undervejs. Eleverne inviteres til at give læreren feedback på undervisningsaktiviteternes kvalitet i forhold til at understøtte deres læring. Afsluttende må læreren også anvende den summative evaluering af elevernes læringsudbytte til kritisk at evaluere undervisningen og anvende den i planlægningen af nye undervisningsforløb. 8 På Evalueringsportalen på www. emu.dk/omraade/gsk kan man finde eksempler på en bred vifte af evalueringsmetoder. I læringsmålstyret undervisning finder evaluering sted både forud for, under og efter undervisningsforløbet. 14 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

15 Teamsamarbejdets betydning Læringsmålstyret undervisning forudsætter lærerekspertiser, der kombinerer faglige og didaktiske kompetencer. Kombinationen af faglige og didatiske kompetencer udgør, sammen med kompetencer til at skabe gode sociale relationer og lede læringsrummet, lærerens mest centrale professionelle kompetencer. Forskningsresultater viser, at udviklingen af disse centrale kompetencer og anvendelse af dem til udvikling af undervisningen kan styrkes væsentligt gennem gensidig kollegial støtte, teamsamarbejde og udvikling af professionelle læringsfællesskaber. Også skoleledelse med fokus på målsætninger for elevernes læringsudbytte fremmer elevernes læring. Læringsmålstyret undervisning indebærer at lærere, pædagoger og skoleledelser tager ansvar for elevernes læringsudbytte. Hermed følger også en evalueringspraksis, der retter sig mod at skabe viden om både undervisningens kvalitet og elevernes læring. Det er forudsætningen for udvikling af undervisningen. Teamsamarbejdets største styrke ligger i, at teamet støtter den enkelte lærer og det samlede team i at arbejde med systematiske og vedvarende processer, der forbedrer undervisningen og elevernes læringsudbytte. Det kan ske gennem teamets vidensbearbejdende, undersøgende og reflekterende rolle, der samtidig knyttes til lærernes konkrete praksis og elevernes læringsudbytte. 9 Vejledning om læringsmålstyret undervisning 15

16 Undervisningens tre faser: Planlægning, gennemførelse og evaluering Læringsmålstyret undervisning kan beskrives som en proces, der forløber over tre faser: Planlægning, gennemførelse og evaluering. Planlægningen Første trin i planlægningen går ud på, at læreren udvælger det eller de færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål, der skal arbejdes frem mod. Herefter skal det eller de valgte mål nedbrydes til læringsmål for det undervisningsforløb, der planlægges. Det sker på baggrund af, at læreren gennem formative evalueringer vurderer, hvor eleverne befinder sig i forhold til det eller de mål, som undervisningsforløbet sammen med andre forløb sigter mod. Dernæst skal læringsmålene operationaliseres; det vil sige, at læreren opstiller tegn for målopnåelsen med henblik på at gøre elevernes læring synlig for både lærer og elever. Gennemførelsesfasen I gennemførelsesfasen iværksætter læreren undervisningsprocesser, der så vidt muligt gennem deres variation (undervisningsdifferentiering) kommer eleverne i møde i forhold til deres læringsbehov. Undervejs foretages formativ evaluering af elevernes læringsudbytte med henblik på at give dem feedback undervejs i forløbet. Evaluering Forløbet afsluttes med en evaluering af, hvor eleverne befinder sig læringsmæssigt i forhold til de mål, der er sat for forløbet. Denne evaluering er summativ i forhold til forløbets mål, men anvendes også formativt som retningsgiver for den videre undervisning. Dette trin slutter forløbet, og et nyt kan indledes. I det følgende uddybes de tre faser. 16 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

17 1. Planlægning Omsætning til konkrete læringsmål for undervisningsforløb. Hvad er det nye, eleverne skal lære? Hvad skal eleverne kunne og vide ved afslutningen af et undervisningsforløb? Evaluering. Hvor befinder eleverne sig i forhold til de nedbrudte mål? Valg af undervisningsaktiviteter. Hvilke undervisningsaktiviteter fremmer elevernes læring? Tegn på læring. Hvad viser, at eleverne har nået læringsmålene? 2. Gennemførelse Læringsmål for undervisningsforløb. Hvordan tydeliggøres læringsmålene for eleverne? Undervisningsaktiviteter. Hvordan skabes passende læringsudfordringer? Hvordan stilladseres, varieres og sprogliggøres elevernes læring? Tegn på læring. Elevernes læring kan vise behov for op- og nedjustering af læringsmål. Evaluering. Hvordan gives løbende feedback til eleverne? 3. Evaluering Evaluering. Evalueringen foregår i forhold til læringsmålene både formativt og summativt. Hvordan var elevernes læringsudbytte? I hvilket omfang understøttede undervisningsaktiviteterne eleverne i at nå målene? Vejledning om læringsmålstyret undervisning 17

18 1. Planlægning Planlægningsfasen I planlægningsfasen vælger læreren de færdighedsmål, der skal arbejdes med. Målene vælges med begrundelse i den samlede læreplan og på baggrund af lærerens viden om, og kvalificerede antagelser om, elevernes forudsætninger. Elevernes forudsætninger vurderes både i form af relevante faglige færdigheder og andre forudsætninger for at nå læringsmålene. Det kan eksempelvis være elevernes evne til at strukturere eller deres samarbejdskompetencer og sproglige formåen. Der kan være mange læringsmål på spil i et konkret forløb, og det er ikke muligt at formulere og specificere alle relevante læringsmål. Derfor må læreren bevidst prioritere og fokusere på nogle mål, mens andre udelukkes eller nedtones, og det valg må læreren kunne begrunde. Læreren skal især være opmærksom på at klargøre, hvad det nye er, som eleverne skal lære. Det kan være værdifuldt for læreren at tænke i før, nu og efter. Hvad har eleverne lært i forrige forløb, hvad skal de lære nu, som er nyt, og hvad skal de efterfølgende lære? Dermed kan der hele tiden sættes fokus på det vigtige nye, der skal læres. Formativ vurdering i planlægningsfasen For at kunne fastlægge læringsmål for de konkrete undervisningsforløb, som er tilpasset elevernes læringsforudsætninger, må læreren danne sig et klart billede af elevernes ressourcer for læring og elevernes læringsvanskeligheder. Læreren skal bruge sin viden om, hvor eleverne er lige nu i forhold til de færdigheds- og vidensmål, der indgår, og hvilke læringsmål der derfor kan sættes for det konkrete forløb, så eleverne får passende læringsudfordringer frem mod de nye Fælles Mål. Den viden kan være opnået i evalueringer af elevernes læringsresultater i tidligere forløb. Lærerens viden om elevernes forudsætninger kan også etableres gennem indledende mindre aktiviteter og opgaver, som er knyttet til forløbet. Det afgørende er, at læringsmålene formes ud fra den formative vurdering. Det er forudsætningen for, at der kan formuleres mål, som giver alle elever passende læringsudfordringer. Arbejdet med at evaluere kan give læreren indsigt i elevernes førviden og udviklingsniveau. Den indsigt kan læreren bruge til at vurdere, hvordan de forskellige nedbrudte læringsmål bedst kan formuleres. Det hænger sammen med, at det kun er muligt at lære nyt, hvis eleverne kan koble det nye til noget allerede kendt; det vil sige, hvis læringsmålet og undervisningen bygger på vidensstrukturer, som eleverne kan overføre til andre områder. Fra Fælles Mål til læringsmål for det enkelte undervisningsforløb Læreren må indledningsvis bestemme sig for, hvilket eller hvilke færdigheds- og vidensmål der i et forestående undervisningsforløb sigtes mod, at eleverne når. Ofte vil læreren arbejde med flere færdighedsog vidensmål inden for flere kompetenceområder på samme tid. Når den beslutning er truffet, skal færdighedsmålet nedbrydes til læringsmål for, hvad eleverne skal lære af det enkelte undervisningsforløb. Målene kan nedbrydes til læringsmål for undervisningsforløb af varierende varighed fra en enkelt lektion til nogle uger. Læringsmålene for undervisningsforløbene fungerer som trædesten på vejen frem mod færdighedsmålet i Fælles Mål. Det tilknyttede vidensmål er den relevante viden, der kan fremme opnåelsen af færdighedsmålet. Læreren kan med fordel også inddrage anden viden, som han eller hun vurderer, er relevant i arbejdet frem mod færdighedsmålet. Vigtige spørgsmål i planlægningsfasen Hvad har eleverne lært i forrige forløb? Hvad er det nye, de skal lære? Hvilke undervisningsaktiviteter kan fremme elevernes læring af netop de læringsmål? Hvilke tegn kan vise, at eleverne har lært det? 18 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

19 Hensigten med at nedbryde færdighedsmålet er at gøre vejen frem mod målet mere overskuelig og dermed nemmere for eleverne at nå. Frem for at skulle sigte mod et omfattende mål, der ligger et stykke ude i fremtiden, er det nemmere at sigte mod mål med en kortere tidshorisont, der successivt fører frem til det endelige mål. Nedbrudte mål skaber klarhed over forventningerne til elevernes læring, og de gør det også nemmere at spore de enkelte elevers fremgang. Når elever ved, hvad der forventes af dem ved afslutningen af et undervisningsforløb, er det en mindre udfordring for dem at nå dertil. Nedbrydningen af Fælles Mål sker under hensyntagen til, hvad det på den ene side er realistisk at forvente, at eleverne kan lære, og hvad det på den anden side er realistisk at lade undervisningen omfatte. De nedbrudte læringsmål for det enkelte undervisningsforløb kan med fordel formuleres sådan, at de er optimistisk udfordrende, men ikke sværere end at det er muligt for et flertal af eleverne at nå dem. Nedbrudte mål formuleres i princippet på samme måde som kompetence- og færdighedsmål. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de handlingsangivende verber i målene, da det er disse, der udtrykker forventningen til elevernes læring. Det skal være muligt for læreren at observere, om eleverne har nået målet. Mål som eleverne kan forholde sig til eller eleverne forstår kan være svære at observere. Eleven kan: Anvende, bruge, benytte, beherske Lytte Tale, fortælle, formidle, udtrykke, give udtryk for Læse Dramatisere, improvisere, eksperimentere Interviewe Udvikle, videreudvikle Beskrive Gennemføre Planlægge Fortolke Handle Opdeling i læringsmål for, hvad eleverne skal lære af det enkelte undervisningsforløb Angive en kronologi trin på vejen frem mod målet. Angive en progression fra det enkle til det mere komplekse. Angive niveau af målopfyldelse fra mindst til udtømmende. I læringsmålstyret undervisning er det vigtigt at skelne mellem mål og aktiviteter. Det er vigtigt, at de nedbrudte mål faktisk formuleres som mål for det, eleverne forventes at lære, og ikke som angivelser af aktiviteter i et undervisningsforløb. Det er både almindeligt og forståeligt, at lærere planlægger med aktiviteter, de har erfaring for fungerer, men nu bør læreren kritisk vurdere, hvilke af disse aktiviteter der bidrager til at nå de valgte læringsmål. Målene formuleres derfor bedst sådan, at de starter med Eleverne kan + verbum, der angiver det, eleverne skal kunne. Eksempel på nedbrydning af mål Dansk Eleven kan respondere på argumentations- og fremstillingsformer. Eleven har viden om argumentations- og fremstillingsformer. Eleven kan finde, skelne og anvende appelformerne logos, etos og patos i de tre artikler og i eget debatindlæg. Eleven kan finde, skelne og anvende generaliserings- og ekspertkneb i argumentation. Eleven kan argumentere for sine synspunkter ved at udtrykke sig i generelle vendinger som fx undersøgelser viser. Vejledning om læringsmålstyret undervisning 19

20 Læringsmålene forklares for eleverne, så de forstår dem. I læringsmålstyret undervisning er det afgørende, at eleverne kender målene, forstår dem og selv kan medvirke aktivt til at nå målene. Det kan bidrage til, at de får ejerskab til målene. I det vejledende materiale på som Undervisningsministeriet har udarbejdet til de nye Fælles Mål, er der for hvert færdigheds- og vidensmål opstillet et eksempel på, hvordan læringsmål for et konkret undervisningsforløb kunne se ud. Undervisningsvalg begrundet i læringsmål Læreren begrunder sine undervisningsvalg, herunder sit valg af indhold, formidling, materialer, læremidler, fremgangsmåder, arbejdsformer og opgaver med, hvordan disse valg understøtter, at alle elever når så langt, de kan i forhold til læringsmålene. Kun læringsaktiviteter, der kan begrundes med, at de understøtter elevernes læring frem mod at nå læringsmålene, skal indgå i forløbet. Tegn på læring operationalisering Læreren skal afklare, hvordan elever kan vise, hvad de kan. Læreren skal altså planlægge, hvilke tegn der betragtes som indikationer på, at læringsmålene er nået. Tegn på læring kan også betegnes kriterier for målopfyldelse. Hvis eleven kan gøre, redegøre for eller skabe et bestemt produkt med brug af bestemte egenskaber, så vil det være udtryk for, at læringsmålet er nået. Lærerens specificering af, hvordan elevernes læringsudbytte kan iagttages, er forudsætningen for en valid vurdering af elevernes læringsudbytte. Læreren skal også tydeliggøre for eleverne, hvordan de selv kan se, om de har nået målene, ved at forklare dem, hvad de skal vise som tegn på læring. Det kan eksempelvis være konkrete opgaver, som læreren vurderer, at eleverne vil kunne løse, hvis de har nået læringsmålene. Hvis eleverne gennem forløbet har kunnet producere forskellige typer af arbejdsprodukter (portfolio-vurdering), så kan det også være tegn på, at læringsmålene er nået. Når det drejer sig om mere praktiske og kropslige færdigheder, kan de demonstreres i praksis. Det kan også være standardiserede test, der anvendes. 1. Tegn der kan vises i dialog og samtale, hvor læreren kan lytte sig til, hvor eleverne befinder sig i deres læring. 2. Tegn der kan vises i udførte færdigheder, hvor læreren gennem direkte observation kan iagttage de færdigheder, eleverne kan demonstrere i praksis. 3. Tegn i form af produkter eleverne kan skabe, hvor læreren kan analysere produkterne som tegn på, hvad eleverne har lært. Tegn på læring knytter altså læringsmål sammen med evaluering af læringsudbytte. Hvad der er relevante tegn på læring, afhænger af karakteren af læringsmålene. Det afgørende er, at læreren ved, hvordan der kan opnås mere systematisk viden om alle elevers læringsudbytte set i forhold til målene. Det gælder dels undervejs i forløbet (formativ evaluering) og dels som evaluering ved forløbets afslutning (summativ evaluering, der efterfølgende kan bruges formativt). Det er vanskeligere at finde tegn på målopfyldelse for nogle læringsmål end for andre. Det er for eksempel vanskeligere at afgøre, hvad der er tegn på komplekse forståelser end tegn på enkle, praktiske færdigheder. Læreren må være opmærksom på, at der også sættes tegn for de komplekse, men vigtige læringsmål. I det vejledende materiale på vidensportalen, som Undervisningsministeriet har udarbejdet til de nye Fælles Mål, er der for samtlige færdigheds- og vidensmål opstillet et eksempel på, hvordan tegn på læring kan opstilles i tre niveauer for et udvalgt læringsmål for et konkret undervisningsforløb. Tegn på læring kriterier for målopfyldelse Det, eleven kan udtrykke i dialog. Det, eleven kan demonstrere i praksis. De produkter, eleven kan skabe. Læreren bør være opmærksom på at give opgaver og sætte aktiviteter i gang, som både understøtter elevernes læring frem mod læringsmål og giver læreren information om elevernes læringsudbytte. Læreren kan med fordel tænke i tre former, hvor han eller hun kan opnå indsigt i læringen: 20 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1

Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Arbejdet med læringsmål i folkeskolen Vejledning ISBN: 978-87-603-3063-6 Elektronisk ISBN: 978-87-603-3064-3

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning

Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning Tirsdag 2. september 2014, Hørsholm Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring og Didaktik Mål med

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. september 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for

Læs mere

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber

Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber Fredag 13. marts 2015, Skolelederforeningen Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning

Læs mere

Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2

Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2 Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 21. oktober 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Marianne Thomsen, Mart@ucc.dk Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 1

Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 1 Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 1 Vejledere i Greve Kommune. 21. oktober 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Uddannelsesplan Brårup Skole

Uddannelsesplan Brårup Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Forenklede Fælles Mål tysk

Forenklede Fælles Mål tysk Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole Uddannelsesplan for Lindebjergskolen som praktikskole Lindebjergskolen ligger i Gundsølille ca. 10 km. fra Roskilde. Lindebjergskolen er en 2-sporet skole fra 0. 9. klasse med 340 elever, 37 lærere, 2

Læs mere

Grønnevang Skole i Hillerød

Grønnevang Skole i Hillerød Grønnevang Skole i Hillerød Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Michael Schmidt misc@hillerod.dk Karin Marcher karm@hillerod.dk Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole

Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse

Læs mere

Den læringsmålstyrede undervisning

Den læringsmålstyrede undervisning Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Læringsmålsorienteret didaktik 2 hold 3

Læringsmålsorienteret didaktik 2 hold 3 Læringsmålsorienteret didaktik 2 hold 3 Vejledere i Greve Kommune. 16. december 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Reventlow Lille Skole er en lille privatskole, der ligger 4 km fra Søllested. Vi har elever fra Nakskov, Søllested, Rødby, Maribo samt de mindre

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS 1. Skolen som uddannelsessted Som uddannelsessted vil I som studerende opleve et læringsmiljø, der er præget af engagerede lærere. Vi ønsker på bedste vis, at

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted Hillerødsholmskolen som uddannelsessted Praktikansvarlig Maria Nørholt Godtkjær Ledelsesperson Henrik Stockfleth Olsen Adresse Postnr. og by: 3400 Hillerød Fastnettelefon: 72 32 77 00 Emailadresse: hilleroedsholmskolen@hillerod.dk

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Målstyret undervisning

Målstyret undervisning Målstyret undervisning Skolen goes global 15. og 22. august 2014 Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Signe Nabe-Nielsen: signen@roskilde.dk, Tlf.: 46 31 44 36 Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk

Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk CFU, UCC Torsdag den 28. april 2016 kl. 9.00-15.00 Mål At deltagerne: kender fagets kompetenceområder samt kompetence-, færdigheds- og vidensmål ved, hvordan

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Nyboder Skole som uddannelsessted

Nyboder Skole som uddannelsessted Praktik uddannelsesplan Nyboder Skole Øster Voldgade 15, 1350 København K, tlf. 3366 4950 Praktik ansvarlig på Nyboder Skole: Mariann Würtz, tlf. 8232 8550 eller 2630 1734 mawurt@nyboderskole.kk.dk, Nyboder

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Uddannelsesplan Vestsalling Skole og Dagtilbud

Uddannelsesplan Vestsalling Skole og Dagtilbud Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Vestsalling Skole og Dagtilbud Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse

Læs mere

Uddannelsesplan. Egeskovskolen som praktikskole. 1., 2. og 3. praktikniveau. Egeskovskolen. Vestre Ringvej Bjerringbro

Uddannelsesplan. Egeskovskolen som praktikskole. 1., 2. og 3. praktikniveau. Egeskovskolen. Vestre Ringvej Bjerringbro Uddannelsesplan Egeskovskolen som praktikskole 1., 2. og 3. praktikniveau Egeskovskolen Vestre Ringvej 11 8850 Bjerringbro skole.egeskov@viborg.dk Kultur og særkende som uddannelsessted Værdier og visioner

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Skoleleder Ulla Andersen, uda@furesoe.dk, tlf. 7235 7000 Syvstjerneskolen samarbejder med

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Uddannelsesplan 2016/2017

Uddannelsesplan 2016/2017 Uddannelsesplan 2016/2017 Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Lise Roar, souschef og faglig leder 7.- 9. Mail: LISROA@gladsaxe.dk Mobil: 20203103 Skolen som uddannelsessted:

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere