Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning"

Transkript

1 Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning

2 Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Grafisk tilrettelæggelse og design: Liebling ISBN: Elektronisk ISBN: Udgivet af Undervisningsministeriet 2014

3 Indhold Hvorfor læringsmålstyret undervisning? 4 Prioritering og fokusering 4 Mål der er tydelige for eleverne 4 Læringsmålskategorierne i de nye Fælles Mål 6 Didaktisk ramme for læringsmålstyret undervisning 8 Den didaktiske model: Fire indbyrdes afhængige dimensioner 8 Læringsmål 10 Undervisningsaktiviteter 12 Tegn på læring 13 Evaluering 14 Teamsamarbejdets betydning 15 Undervisningens tre faser: Planlægning, gennemførelse og evaluering 16 Planlægningsfasen 18 Formativ vurdering i planlægningsfasen 18 Fra Fælles Mål til læringsmål for det enkelte undervisningsforløb 18 Undervisningsvalg begrundet i læringsmål 20 Tegn på læring - operationalisering 20 Gennemførelsesfasen 22 Tydelige læringsmål undervejs 22 Undervisningsaktivitet og undervisningsdifferentiering 22 Gennemførelsesfasens delperioder 23 Formativ evaluering i gennemførelsesfasen 24 Formativ vurdering som feedback 24 Evaluering i læringsmålstyrede undervisningsforløb 26 Analyse af elevers proces og produkter 27 Observationer som led i evaluering 27 Dialog som evaluering af undervisning og mål 27 Summativ evaluering 27 Eksempler på læringsmålstyret undervisning i fagene 27 Litteraturliste 46 Vejledning om læringsmålstyret undervisning 3

4 Hvorfor læringsmålstyret undervisning? I den læringsmålstyrede undervisning arbejder læreren systematisk med læringsmål i tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Læringsmålene er styrende for valget af indhold, forløb og aktiviteter. De nye Fælles Mål er læringsmål, der skal understøtte lærerens arbejde med læringsmålstyret undervisning. Prioritering og fokusering Klare læringsmål og læringsmål der er tydelige for eleverne giver både læreren og eleverne mulighed for at prioritere og fokusere på det vigtigste og at skabe fælles engagement om at nå målene. Klare læringsmål giver læreren mulighed for at lede læreprocesserne, så de ønskede læringsresultater fremmes hos eleverne. Opstilling af læringsmål sker både ud fra den samlede læreplan og ud fra en vurdering af elevernes forudsætninger. Opstilling af mål er også altid et valg, hvor der prioriteres. Noget udpeges og andet vælges fra. I den proces indgår lærerens vurdering af, hvad eleverne allerede kan i forhold til de valgte mål, og på det grundlag tydeliggøres det, hvad det nye, de skal lære, er. I forlængelse heraf gør læreren sig overvejelser om, hvordan dette forløb kan give grundlag for nye læringsmål i det næste forløb. Hvad har eleverne allerede lært, hvad er det nye, de skal lære nu, og hvilket grundlag kan det give for det, eleverne derefter skal lære? Lærerne skal desuden tilrettelægge undervisningsforløb og skabe et undervisningsmiljø, der støtter eleverne i at nå læringsmålene. De valg læreren foretager vedrørende forløbets gennemførelse, det indhold læreren skal formidle, de konkrete aktiviteter og opgaver eleverne skal arbejde med, de valgte læremidler og andre læringsressourcer m.v. begrundes alle med, hvor hensigtsmæssige de er i forhold til at nå målene. 1 Mål der er tydelige for eleverne Målene skal formuleres, så de er tydelige for eleverne og styrende for læringsaktiviteterne. Det skal være tydeligt for eleverne, hvad de skal kunne vise, de kan undervejs i forløbet, og når forløbet er afsluttet, hvis målene skal være nået. Dermed kan eleverne deltage i vurderingen af, om målene er nået. 4 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

5 Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede holder jeg mig for øje. Det styrer alle de undervisningsmæssige beslutninger, jeg træffer, og hjælper mig til at bruge tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg forventer af dem. (lærer der arbejder med læringsmål) Når læringsmålene er klare og tydelige for eleverne, inviterer det eleverne ind i medbestemmelse om, hvordan målene bedst kan nås og i vurderingen af, om målene er nået. Dermed bliver eleverne aktivt engageret i deres egen læreproces. Det understøtter også udviklingen af elevernes læringskompetence, idet eleverne får skærpet opmærksomhed på deres egne læringsmål og på deres eget læringsudbytte. Samtidig bliver eleverne bevidst om de læringsaktiviteter og læringsstrategier, der fremmer deres læring, og de læringsvanskeligheder de selv oplever i mødet med specifikke læringsudfordringer. 2 Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne altså mål for elevernes læringsudbytte. Læringsmålstyret undervisning, hvor lærere og elever er engageret om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige for eleverne. (Morisano & Locke, 2013) Vejledning om læringsmålstyret undervisning 5

6 Læringsmålskategorierne i de nye Fælles Mål De nye Fælles Mål er opbygget af kompetencemål samt færdighedsog vidensmål. Kompetencer udvikles gennem viden, færdigheder, holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Mål for færdigheder og viden er grundlaget for de kompetencer, eleverne skal tilegne sig. Fælles Mål bygger på Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring 3. Kompetenceområde Hvert fag og emne er delt op i et antal kompetenceområder 4. Kompetenceområderne svarer til de tidligere centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF). Fagene og emnerne har hver tofire kompetenceområder afhængigt af faget eller emnets omfang og bredde. Børnehaveklassen har seks kompetenceområder. Kompetencemål Til hvert kompetenceområde hører et overordnet kompetencemål, som er det mål, eleverne skal nå på de enkelte trin i skoleforløbet. Kompetencemålene skal give et overblik over, hvad eleverne skal lære i faget eller emnet og danne grundlag for dialog for skolens medarbejdere og forældrene om elevernes læring. Kompetencemålene svarer til de tidligere trinmål, men der er langt færre. Kompetencemålene er flerårige for de obligatoriske fag og emner, mens de for valgfagene dækker fra ét til tre år. Færdigheds- og vidensmål Hvert kompetencemål er opbygget af op til seks færdigheds- og vidensområder. Færdigheds- og vidensområder består af konkrete færdigheds- og vidensmål, som er gensidigt afhængige. Færdighedsmålene angiver, hvad eleverne forventes at have lært for at tilegne sig den målsatte kompetence. Vidensmålene angiver den viden, der skal inddrages i undervisningen for at fremme elevernes tilegnelse af den fastlagte færdighed. Færdighedsog vidensmålene sikrer en systematik mellem det, eleverne skal kunne og undervisningens indhold. Faser Færdigheds- og vidensmålene er opstillet i faser, som giver et bud på progressionen inden for færdigheds- og vidensområdet frem mod kompetencemålet. Fasemålene er ikke knyttet til et bestemt klassetrin, og det er op til læreren at tilrettelægge undervisningen inden for trinforløbet på baggrund af elevernes forudsætninger. Alle målene er dog bindende. Læreren skal tage udgangspunkt i færdigheds- og vidensmålene, når han eller hun skal planlægge undervisningen, og samtidig skal læreren have sigte på kompetencemålene. Mål for alle elever Fælles Mål er fælles læringsmål for alle elever. De nye mål er dog formuleret på et taksonomisk niveau, der ligger over middel. Baggrunden er, at elever, som leverer en fremragende præstation, det vil sige på udtømmende vis med ingen eller få væsentlige mangler, ifølge 7-trinsskalaen skal have højeste karakter. En udtømmende opfyldelse af de nye Fælles Mål svarer således til et niveau over middel. Opmærksomhedspunkter Der er i børnehaveklassen, dansk og matematik indført opmærksomhedspunkter inden for nogle få, centrale kerneområder, som forskningen viser, er grundlæggende for, at eleverne kan tilegne sig læring i alle fag. Opmærksomhedspunkter er en beskrivelse af det forventede beherskelsesniveau af grundlæggende færdigheder inden for udvalgte mål, som er en forudsætning for, at eleverne kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klassetrin og alle fag. Læreren skal være særligt opmærksom på, om eleverne opnår grundlæggende viden og færdigheder. Opmærksomhedspunkterne skal danne et naturligt grundlag for den løbende dialog mellem lærer og skoleledelse om, hvordan skolens samlede beredskab kan støtte op om elevernes læring fremadrettet med henblik på, at eleverne opnår grundlæggende færdigheder. Udfordringsopgaver Til de fagligt dygtigste elever er der i det vejledende materiale til fagene udarbejdet et eksempel til hvert færdigheds- og vidensmål på en udfordringsopgave, som læreren kan bruge eller lade sig inspirere af i undervisningen af de dygtigste elever. 6 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

7

8 Didaktisk ramme for læringsmålstyret undervisning I vejledningen beskrives den didaktiske ramme, som er grundlaget for arbejdet med læringsmålstyret undervisning og de nye Fælles Mål. Den didaktiske model: Fire indbyrdes afhængige dimensioner I læringsmålstyret undervisning hænger valg af læringsmål, valg af undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering tæt sammen i alle faser af undervisningen. Når et forløb har afsæt i nogle bestemte læringsmål, vælges undervisningsaktiviteter, der fremmer netop disse læringsmål. Samtidig overvejer læreren tegn, der kan vise, hvor langt eleverne er i forhold til at opfylde læringsmålene. Valg af undervisningsaktiviteter hænger også sammen med, hvad evalueringen fra sidste forløb viste, og dermed hvilke læringsmål og undervisningsaktiviteter der vil skabe passende læringsudfordringer for alle klassens elever. I læringsmålstyret undervisning sigtes altså hele tiden mod et mål for elevernes læring. 8 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

9 Relationsmodellen Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Læringsmålstyret undervisning rummer således sammenhænge og overvejelser, der knytter sig til både læringsmål, formativ evaluering, undervisningsaktiviteter og tegn på elevernes læringsudbytte. Relationen mellem de fire indbyrdes afhængige dimensioner er tæt og kan illustreres med følgende model. Lærerens overvejelser om relationen mellem de fire dimensioner finder sted i både undervisningens planlægnings-, gennemførelsesog evalueringsfase. Nedenfor gennemgås de fire indbyrdes afhængige dimensioner af relationsmodellen. Vejledning om læringsmålstyret undervisning 9

10 Læringsmål Nedbrydning og operationalisering af læringsmål Det har afgørende betydning for resultaterne af læringsmålstyret undervisning, at Fælles Mål opdeles, omformes og omsættes til tydelige og for eleverne forståelige mål. Læreren skal derfor nedbryde Fælles Mål til konkrete mål for det enkelte undervisningsforløb. Det vil sige mål, der er tilpasset eleverne, som angiver skridt på vejen til at nå det fælles læringsmål, og som kan forklares og gøres tydelige for eleverne. Målene skal gennem undervisningsforløbet gentages og genformuleres i forhold til konkrete læringsaktiviteter og elever, sådan at alle elever holder fokus på, hvad deres næste skridt er på vejen mod at nå læringsmålene. Nedbrydningen af læringsmålene kan indebære en opdeling i mål, der er mindre omfattende. Opdelingen kan også rumme en kronologi, så læreren beslutter, i hvilken rækkefølge der skal arbejdes med at nå målene. På den måde kan målene fungere som skridt på vejen frem mod det valgte færdighedsmål. Målene kan desuden rumme en forståelse af progressionen i elevernes læring, så eleverne for eksempel først skal nå mere enkle mål for siden at arbejde på at nå mere komplekse mål. Opdelingen kan ydermere rumme en forståelse af, hvilket niveau af målopfyldelse, alle elever som minimum skal nå, og hvilket niveau af målopfyldelse der er udtømmende. Endelig kan læreren, typisk i dialog med eleverne, sætte et højere niveau af målopfyldelse, hvis der er behov for det for at kunne udfordre alle elever på et passende niveau i arbejdet med at nå de fælles mål. 5 Det følger af folkeskolelovens 18, stk. 4, at den enkelte elev skal inddrages i processen med at fastsætte de mål, eleven skal arbejde hen imod. Samtidig er der i lovens 13 b, stk. 1 krav om, at elevplanen skal indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op på dette. Gennem opdeling og omformning af læringsmål sammen med eleverne skaber læreren mulighed for progression i elevernes læring, idet læreren kan anvise, hvad der skal læres undervejs i forløbet for Nedbrydning og operationalisering af Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb 10 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

11 at nå til de endelige læringsmål. Det giver også mulighed at give alle elever passende læringsudfordringer på denne vej. Passende læringsudfordringer fremmer alle elevers trivsel. Passende læringsudfordringer indebærer, at alle elever får mulighed for at være i den zone, hvor de må yde deres bedste og trække på de læringsressourcer, der er mulige. Hvis eleverne ikke har mulighed for at nå målene, selvom de gør deres bedste og trækker på de læringsressourcer, der er til rådighed for dem, er målene sat for højt, eller der er utilstrækkelig støtte til deres læring. Hvis eleverne uden videre kan nå målene uden at trække på de læringsressourcer, der er til rådighed, så er målene sat for lavt. I begge tilfælde forringer det elevernes trivsel og læringsudbytte. Da eleverne har forskellige forudsætninger for at nå målene, indebærer kravet om passende læringsudfordringer for alle, at der undervisningsdifferentieres. Fælles Mål angiver læringsmål for alle elever, og undervisningsdifferentiering indebærer, at alle elever skal have passende læringsudfordringer, der støtter dem i at nå de fælles læringsmål, så langt de kan. Eleverne vil have forskellige forudsætninger for at nå læringsmålene, og læreren skal derfor være opmærksom på, hvor langt den enkelte elev er på vejen mod opfyldelse af læringsmålet og støtte eleven dér. 6 Vidensportalen giver eksempler på, hvordan læringsmålene for et udvalgt undervisningsforløb kan se ud for alle færdigheds- og vidensmål. Læreren skal nedbryde Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb. Læringsmålene er skridt på vejen til at nå Fælles Mål. Vejledning om læringsmålstyret undervisning 11

12 Undervisningsaktiviteter Undervisningsaktiviteter er de lærerledede, planlagte aktiviteter og den planlagte interaktion mellem lærere og elever samt mellem eleverne indbyrdes, som skaber læringsmuligheder for alle elever med henblik på at nå de fælles læringsmål. De fælles læringsmål er mål for alle elever, men der skal undervisningsdifferentieres, så der skabes passende læringsudfordringer for alle elever frem mod de fælles mål. De indholdsvalg, valg af aktiviteter og opgaver samt valg af processer, som læreren her foretager, skal være begrundet i, hvordan de understøtter alle elevers læring. Undervisningsdifferentiering er nødvendig i en læringsmålstyret undervisning, der sigter mod, at alle elever når så langt, de kan i forhold til de fælles læringsmål. Undervisningsaktiviteterne skal også planlægges med sigte på at give læreren viden om elevernes læringsudbytte, så læreren kan give eleverne feedback. På vidensportalen kan man finde eksempler på undervisningsforløb, undervisningsaktiviteter og faglig inspiration til alle færdigheds- og vidensmål. Undervisningsdifferentiering undervisningsaktiviteter der skaber passende læringsudfordringer for alle elever frem mod de Fælles Mål. 12 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

13 Tegn på læring Læringsmål, der angiver mål for, hvad eleverne skal lære, følges op af en mere præcis angivelse af, hvordan eleverne kan vise, at de har lært det, og hvordan læreren kan iagttage deres læringsudbytte. For nogle mål er det enkelt og oplagt at afgøre, hvordan læreren kan iagttage elevernes læringsudbytte. Det gælder eksempelvis meget konkrete praktiske færdigheder, hvor eleverne ofte blot kan demonstrere deres læringsudbytte ved at udføre dem. Det kan være vanskeligere at finde veje til at se tegn på fx elevers komplekse forståelser af sammenhænge. I en læringsmålstyret undervisning er læreren omhyggelig med for alle mål at afklare hvordan, der kan iagttages tegn på læring. Det gælder også for de mål, hvor læringsudbyttet ikke nemt kan iagttages. Her finder læreren veje til alligevel at opnå viden om elevernes læring. Typisk sker det ved at tilrettelægge aktiviteter og stille opgaver, hvor elevernes løsninger, svar og produkter udtrykker deres forståelse og beherskelse. For nogle måls vedkommende kan læreren gennem direkte observation iagttage tegn på elevernes læringsudbytte, for andre må læreren lyttende spørge ind til elevernes forståelser eller analysere produkter, eleverne har skabt. Lærerens analyse og tolkning af sådanne tegn er forudsætningen for, at læreren kan vurdere elevernes læringsudbytte og give feedback til eleverne om deres læringsresultater. Det er vigtigt, at eleverne inviteres med ind i vurderingen af deres læringsudbytte, så tegn på læring også er tydelige for eleverne. Dermed kan eleverne være med i vurderingen af, hvor langt de er kommet på vejen mod læringsmålet. 7 Tegn på læring er det, som læreren og eleven vil kunne iagttage, at eleven kan. Vejledning om læringsmålstyret undervisning 13

14 Evaluering Læreren skal løbende, med udgangspunkt i læringsmålene for det konkrete undervisningsforløb, evaluere, hvor eleverne er lige nu i forhold til læringsmålene, og hvordan de kan støttes og udfordres i at komme videre i retning af målene. I læringsmålstyret undervisning finder evaluering sted både forud for, under og efter undervisningsforløbet. Formative evalueringer er evalueringer af læringsudbytte undervejs i forløbet med henblik på at justere og prioritere forløbet. Summative evalueringer er evaluering af læringsudbytte ved afslutningen af et forløb, men summative evalueringer indgår også i den evaluering, der finder sted, inden et nyt forløb sættes i gang. I læringsmålstyret undervisning vedrører evalueringen både elevernes læringsudbytte og undervisningsaktiviteterne. Elevernes læringsudbytte evalueres i forhold til de opstillede læringsmål, og undervisningsaktiviteterne evalueres i forhold til, hvordan de støtter alle elevers mulighed for at nå læringsmålene. Læreren har forud for forløbet vurderet, hvad elevernes forudsætninger er for på det grundlag at opstille nye læringsmål. Læreren foretager også under forløbet en løbende formativ evaluering af, hvor eleverne nu er. Lærerens formative evaluering af elevernes læringsudbytte gør det muligt at tydeliggøre for eleverne, hvor langt de er nået, og hvad de yderligere kan gøre for at nå videre. Læreren anviser for eksempel alternative veje til at opnå færdigheden, angiver hvad eleverne allerede behersker, viser veje til yderligere viden og foreslår øvelser, der kan bringe eleverne videre. Tydelighed omkring tegn på læringsudbytte og angivelse af måder, hvorpå elever kan vise, hvad de kan, er forudsætningen for at give eleverne løbende feedback på deres læringsresultater. I denne proces kan læreren opdele færdighedsmål yderligere, så vejen bliver tydelig og overskuelig for eleverne, uden at det fælles mål tabes af syne. Læreren er også her opmærksom på, om nye læringsmuligheder opstår, som der ikke oprindeligt var sat mål for. Derfor kan der også justeres på målene, så nye mål inddrages, nogle mål nedtones og andre omformes, men også disse nye mål skal formuleres og tydeliggøres. Vurdering af elevernes læringsudbytte sker også som en summativ vurdering ved forløbets afslutning af elevernes læringsudbytte. Denne vurdering udgør grundlaget for formulering af nye læringsmål for næste forløb og danner derfor grundlag for det nye forløbs formative vurdering. I den læringsmålstyrede undervisning evaluerer læreren sammen med eleverne løbende undervisningsaktiviteterne set i forhold til, hvilke læringsmuligheder og læringsvanskeligheder der opstår for eleverne undervejs. Eleverne inviteres til at give læreren feedback på undervisningsaktiviteternes kvalitet i forhold til at understøtte deres læring. Afsluttende må læreren også anvende den summative evaluering af elevernes læringsudbytte til kritisk at evaluere undervisningen og anvende den i planlægningen af nye undervisningsforløb. 8 På Evalueringsportalen på www. emu.dk/omraade/gsk kan man finde eksempler på en bred vifte af evalueringsmetoder. I læringsmålstyret undervisning finder evaluering sted både forud for, under og efter undervisningsforløbet. 14 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

15 Teamsamarbejdets betydning Læringsmålstyret undervisning forudsætter lærerekspertiser, der kombinerer faglige og didaktiske kompetencer. Kombinationen af faglige og didatiske kompetencer udgør, sammen med kompetencer til at skabe gode sociale relationer og lede læringsrummet, lærerens mest centrale professionelle kompetencer. Forskningsresultater viser, at udviklingen af disse centrale kompetencer og anvendelse af dem til udvikling af undervisningen kan styrkes væsentligt gennem gensidig kollegial støtte, teamsamarbejde og udvikling af professionelle læringsfællesskaber. Også skoleledelse med fokus på målsætninger for elevernes læringsudbytte fremmer elevernes læring. Læringsmålstyret undervisning indebærer at lærere, pædagoger og skoleledelser tager ansvar for elevernes læringsudbytte. Hermed følger også en evalueringspraksis, der retter sig mod at skabe viden om både undervisningens kvalitet og elevernes læring. Det er forudsætningen for udvikling af undervisningen. Teamsamarbejdets største styrke ligger i, at teamet støtter den enkelte lærer og det samlede team i at arbejde med systematiske og vedvarende processer, der forbedrer undervisningen og elevernes læringsudbytte. Det kan ske gennem teamets vidensbearbejdende, undersøgende og reflekterende rolle, der samtidig knyttes til lærernes konkrete praksis og elevernes læringsudbytte. 9 Vejledning om læringsmålstyret undervisning 15

16 Undervisningens tre faser: Planlægning, gennemførelse og evaluering Læringsmålstyret undervisning kan beskrives som en proces, der forløber over tre faser: Planlægning, gennemførelse og evaluering. Planlægningen Første trin i planlægningen går ud på, at læreren udvælger det eller de færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål, der skal arbejdes frem mod. Herefter skal det eller de valgte mål nedbrydes til læringsmål for det undervisningsforløb, der planlægges. Det sker på baggrund af, at læreren gennem formative evalueringer vurderer, hvor eleverne befinder sig i forhold til det eller de mål, som undervisningsforløbet sammen med andre forløb sigter mod. Dernæst skal læringsmålene operationaliseres; det vil sige, at læreren opstiller tegn for målopnåelsen med henblik på at gøre elevernes læring synlig for både lærer og elever. Gennemførelsesfasen I gennemførelsesfasen iværksætter læreren undervisningsprocesser, der så vidt muligt gennem deres variation (undervisningsdifferentiering) kommer eleverne i møde i forhold til deres læringsbehov. Undervejs foretages formativ evaluering af elevernes læringsudbytte med henblik på at give dem feedback undervejs i forløbet. Evaluering Forløbet afsluttes med en evaluering af, hvor eleverne befinder sig læringsmæssigt i forhold til de mål, der er sat for forløbet. Denne evaluering er summativ i forhold til forløbets mål, men anvendes også formativt som retningsgiver for den videre undervisning. Dette trin slutter forløbet, og et nyt kan indledes. I det følgende uddybes de tre faser. 16 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

17 1. Planlægning Omsætning til konkrete læringsmål for undervisningsforløb. Hvad er det nye, eleverne skal lære? Hvad skal eleverne kunne og vide ved afslutningen af et undervisningsforløb? Evaluering. Hvor befinder eleverne sig i forhold til de nedbrudte mål? Valg af undervisningsaktiviteter. Hvilke undervisningsaktiviteter fremmer elevernes læring? Tegn på læring. Hvad viser, at eleverne har nået læringsmålene? 2. Gennemførelse Læringsmål for undervisningsforløb. Hvordan tydeliggøres læringsmålene for eleverne? Undervisningsaktiviteter. Hvordan skabes passende læringsudfordringer? Hvordan stilladseres, varieres og sprogliggøres elevernes læring? Tegn på læring. Elevernes læring kan vise behov for op- og nedjustering af læringsmål. Evaluering. Hvordan gives løbende feedback til eleverne? 3. Evaluering Evaluering. Evalueringen foregår i forhold til læringsmålene både formativt og summativt. Hvordan var elevernes læringsudbytte? I hvilket omfang understøttede undervisningsaktiviteterne eleverne i at nå målene? Vejledning om læringsmålstyret undervisning 17

18 1. Planlægning Planlægningsfasen I planlægningsfasen vælger læreren de færdighedsmål, der skal arbejdes med. Målene vælges med begrundelse i den samlede læreplan og på baggrund af lærerens viden om, og kvalificerede antagelser om, elevernes forudsætninger. Elevernes forudsætninger vurderes både i form af relevante faglige færdigheder og andre forudsætninger for at nå læringsmålene. Det kan eksempelvis være elevernes evne til at strukturere eller deres samarbejdskompetencer og sproglige formåen. Der kan være mange læringsmål på spil i et konkret forløb, og det er ikke muligt at formulere og specificere alle relevante læringsmål. Derfor må læreren bevidst prioritere og fokusere på nogle mål, mens andre udelukkes eller nedtones, og det valg må læreren kunne begrunde. Læreren skal især være opmærksom på at klargøre, hvad det nye er, som eleverne skal lære. Det kan være værdifuldt for læreren at tænke i før, nu og efter. Hvad har eleverne lært i forrige forløb, hvad skal de lære nu, som er nyt, og hvad skal de efterfølgende lære? Dermed kan der hele tiden sættes fokus på det vigtige nye, der skal læres. Formativ vurdering i planlægningsfasen For at kunne fastlægge læringsmål for de konkrete undervisningsforløb, som er tilpasset elevernes læringsforudsætninger, må læreren danne sig et klart billede af elevernes ressourcer for læring og elevernes læringsvanskeligheder. Læreren skal bruge sin viden om, hvor eleverne er lige nu i forhold til de færdigheds- og vidensmål, der indgår, og hvilke læringsmål der derfor kan sættes for det konkrete forløb, så eleverne får passende læringsudfordringer frem mod de nye Fælles Mål. Den viden kan være opnået i evalueringer af elevernes læringsresultater i tidligere forløb. Lærerens viden om elevernes forudsætninger kan også etableres gennem indledende mindre aktiviteter og opgaver, som er knyttet til forløbet. Det afgørende er, at læringsmålene formes ud fra den formative vurdering. Det er forudsætningen for, at der kan formuleres mål, som giver alle elever passende læringsudfordringer. Arbejdet med at evaluere kan give læreren indsigt i elevernes førviden og udviklingsniveau. Den indsigt kan læreren bruge til at vurdere, hvordan de forskellige nedbrudte læringsmål bedst kan formuleres. Det hænger sammen med, at det kun er muligt at lære nyt, hvis eleverne kan koble det nye til noget allerede kendt; det vil sige, hvis læringsmålet og undervisningen bygger på vidensstrukturer, som eleverne kan overføre til andre områder. Fra Fælles Mål til læringsmål for det enkelte undervisningsforløb Læreren må indledningsvis bestemme sig for, hvilket eller hvilke færdigheds- og vidensmål der i et forestående undervisningsforløb sigtes mod, at eleverne når. Ofte vil læreren arbejde med flere færdighedsog vidensmål inden for flere kompetenceområder på samme tid. Når den beslutning er truffet, skal færdighedsmålet nedbrydes til læringsmål for, hvad eleverne skal lære af det enkelte undervisningsforløb. Målene kan nedbrydes til læringsmål for undervisningsforløb af varierende varighed fra en enkelt lektion til nogle uger. Læringsmålene for undervisningsforløbene fungerer som trædesten på vejen frem mod færdighedsmålet i Fælles Mål. Det tilknyttede vidensmål er den relevante viden, der kan fremme opnåelsen af færdighedsmålet. Læreren kan med fordel også inddrage anden viden, som han eller hun vurderer, er relevant i arbejdet frem mod færdighedsmålet. Vigtige spørgsmål i planlægningsfasen Hvad har eleverne lært i forrige forløb? Hvad er det nye, de skal lære? Hvilke undervisningsaktiviteter kan fremme elevernes læring af netop de læringsmål? Hvilke tegn kan vise, at eleverne har lært det? 18 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

19 Hensigten med at nedbryde færdighedsmålet er at gøre vejen frem mod målet mere overskuelig og dermed nemmere for eleverne at nå. Frem for at skulle sigte mod et omfattende mål, der ligger et stykke ude i fremtiden, er det nemmere at sigte mod mål med en kortere tidshorisont, der successivt fører frem til det endelige mål. Nedbrudte mål skaber klarhed over forventningerne til elevernes læring, og de gør det også nemmere at spore de enkelte elevers fremgang. Når elever ved, hvad der forventes af dem ved afslutningen af et undervisningsforløb, er det en mindre udfordring for dem at nå dertil. Nedbrydningen af Fælles Mål sker under hensyntagen til, hvad det på den ene side er realistisk at forvente, at eleverne kan lære, og hvad det på den anden side er realistisk at lade undervisningen omfatte. De nedbrudte læringsmål for det enkelte undervisningsforløb kan med fordel formuleres sådan, at de er optimistisk udfordrende, men ikke sværere end at det er muligt for et flertal af eleverne at nå dem. Nedbrudte mål formuleres i princippet på samme måde som kompetence- og færdighedsmål. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de handlingsangivende verber i målene, da det er disse, der udtrykker forventningen til elevernes læring. Det skal være muligt for læreren at observere, om eleverne har nået målet. Mål som eleverne kan forholde sig til eller eleverne forstår kan være svære at observere. Eleven kan: Anvende, bruge, benytte, beherske Lytte Tale, fortælle, formidle, udtrykke, give udtryk for Læse Dramatisere, improvisere, eksperimentere Interviewe Udvikle, videreudvikle Beskrive Gennemføre Planlægge Fortolke Handle Opdeling i læringsmål for, hvad eleverne skal lære af det enkelte undervisningsforløb Angive en kronologi trin på vejen frem mod målet. Angive en progression fra det enkle til det mere komplekse. Angive niveau af målopfyldelse fra mindst til udtømmende. I læringsmålstyret undervisning er det vigtigt at skelne mellem mål og aktiviteter. Det er vigtigt, at de nedbrudte mål faktisk formuleres som mål for det, eleverne forventes at lære, og ikke som angivelser af aktiviteter i et undervisningsforløb. Det er både almindeligt og forståeligt, at lærere planlægger med aktiviteter, de har erfaring for fungerer, men nu bør læreren kritisk vurdere, hvilke af disse aktiviteter der bidrager til at nå de valgte læringsmål. Målene formuleres derfor bedst sådan, at de starter med Eleverne kan + verbum, der angiver det, eleverne skal kunne. Eksempel på nedbrydning af mål Dansk Eleven kan respondere på argumentations- og fremstillingsformer. Eleven har viden om argumentations- og fremstillingsformer. Eleven kan finde, skelne og anvende appelformerne logos, etos og patos i de tre artikler og i eget debatindlæg. Eleven kan finde, skelne og anvende generaliserings- og ekspertkneb i argumentation. Eleven kan argumentere for sine synspunkter ved at udtrykke sig i generelle vendinger som fx undersøgelser viser. Vejledning om læringsmålstyret undervisning 19

20 Læringsmålene forklares for eleverne, så de forstår dem. I læringsmålstyret undervisning er det afgørende, at eleverne kender målene, forstår dem og selv kan medvirke aktivt til at nå målene. Det kan bidrage til, at de får ejerskab til målene. I det vejledende materiale på som Undervisningsministeriet har udarbejdet til de nye Fælles Mål, er der for hvert færdigheds- og vidensmål opstillet et eksempel på, hvordan læringsmål for et konkret undervisningsforløb kunne se ud. Undervisningsvalg begrundet i læringsmål Læreren begrunder sine undervisningsvalg, herunder sit valg af indhold, formidling, materialer, læremidler, fremgangsmåder, arbejdsformer og opgaver med, hvordan disse valg understøtter, at alle elever når så langt, de kan i forhold til læringsmålene. Kun læringsaktiviteter, der kan begrundes med, at de understøtter elevernes læring frem mod at nå læringsmålene, skal indgå i forløbet. Tegn på læring operationalisering Læreren skal afklare, hvordan elever kan vise, hvad de kan. Læreren skal altså planlægge, hvilke tegn der betragtes som indikationer på, at læringsmålene er nået. Tegn på læring kan også betegnes kriterier for målopfyldelse. Hvis eleven kan gøre, redegøre for eller skabe et bestemt produkt med brug af bestemte egenskaber, så vil det være udtryk for, at læringsmålet er nået. Lærerens specificering af, hvordan elevernes læringsudbytte kan iagttages, er forudsætningen for en valid vurdering af elevernes læringsudbytte. Læreren skal også tydeliggøre for eleverne, hvordan de selv kan se, om de har nået målene, ved at forklare dem, hvad de skal vise som tegn på læring. Det kan eksempelvis være konkrete opgaver, som læreren vurderer, at eleverne vil kunne løse, hvis de har nået læringsmålene. Hvis eleverne gennem forløbet har kunnet producere forskellige typer af arbejdsprodukter (portfolio-vurdering), så kan det også være tegn på, at læringsmålene er nået. Når det drejer sig om mere praktiske og kropslige færdigheder, kan de demonstreres i praksis. Det kan også være standardiserede test, der anvendes. 1. Tegn der kan vises i dialog og samtale, hvor læreren kan lytte sig til, hvor eleverne befinder sig i deres læring. 2. Tegn der kan vises i udførte færdigheder, hvor læreren gennem direkte observation kan iagttage de færdigheder, eleverne kan demonstrere i praksis. 3. Tegn i form af produkter eleverne kan skabe, hvor læreren kan analysere produkterne som tegn på, hvad eleverne har lært. Tegn på læring knytter altså læringsmål sammen med evaluering af læringsudbytte. Hvad der er relevante tegn på læring, afhænger af karakteren af læringsmålene. Det afgørende er, at læreren ved, hvordan der kan opnås mere systematisk viden om alle elevers læringsudbytte set i forhold til målene. Det gælder dels undervejs i forløbet (formativ evaluering) og dels som evaluering ved forløbets afslutning (summativ evaluering, der efterfølgende kan bruges formativt). Det er vanskeligere at finde tegn på målopfyldelse for nogle læringsmål end for andre. Det er for eksempel vanskeligere at afgøre, hvad der er tegn på komplekse forståelser end tegn på enkle, praktiske færdigheder. Læreren må være opmærksom på, at der også sættes tegn for de komplekse, men vigtige læringsmål. I det vejledende materiale på vidensportalen, som Undervisningsministeriet har udarbejdet til de nye Fælles Mål, er der for samtlige færdigheds- og vidensmål opstillet et eksempel på, hvordan tegn på læring kan opstilles i tre niveauer for et udvalgt læringsmål for et konkret undervisningsforløb. Tegn på læring kriterier for målopfyldelse Det, eleven kan udtrykke i dialog. Det, eleven kan demonstrere i praksis. De produkter, eleven kan skabe. Læreren bør være opmærksom på at give opgaver og sætte aktiviteter i gang, som både understøtter elevernes læring frem mod læringsmål og giver læreren information om elevernes læringsudbytte. Læreren kan med fordel tænke i tre former, hvor han eller hun kan opnå indsigt i læringen: 20 Vejledning om læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen. Helene Bang Appel

Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen. Helene Bang Appel Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen Helene Bang Appel Programmet for i dag: 8.30: Præsentation 8.35: Mål for de 2 dage 8.40: Minioplæg: Hvad er læringsmålstyret undervisning?

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014 Rødkilde Skole Uddannelsesplan 2014 Indholdsfortegnelse Kontakt... 3 Skolen som uddannelsessted... 3 Om Rødkilde Skole... 4 Muligheder for praksissamarbejde... 5 Forventninger til praktikkens parter...

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK Læringsmål i dansk BODIL NIELSEN Læringsmål i dansk Bodil Nielsen Læringsmål i dansk 1. udgave Samfundslitteratur 2015 Tilrettelægning af sats: SL grafik Omslag: Harvey

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Praktikansvarlig: Signe Piil Pædagogisk leder Sorø Gymnastikefterskole Topshøjvej 50 4180 Sorø Tlf.: 57830034, Mobil: 22829215 E-mail: sa@sge.nu 1. Skolen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1 Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit... 3 2. Teori... 4 Relationsmodellen...

Læs mere

Målstyret undervisning særligt for pædagoger. Sommeruni D. 3. og 4.august 2015 Helle Kloppenborg

Målstyret undervisning særligt for pædagoger. Sommeruni D. 3. og 4.august 2015 Helle Kloppenborg Målstyret undervisning særligt for pædagoger Sommeruni D. 3. og 4.august 2015 Helle Kloppenborg Lidt om jer Find én der (15 min) Egenskab Én der har fødselsdag sidst på måneden Underskrift Én født i en

Læs mere

Inspirationsforløb i faget dansk i 7.-9. klasse

Inspirationsforløb i faget dansk i 7.-9. klasse Inspirationsforløb i faget dansk i 7.-9. klasse Debatindlæg om unges brug af elektroniske medier et inspirationsforløb om argumenterende tekster i 7. og 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål 19. juni 2013 Master for forenkling af Fælles Mål Notatet beskriver mastergruppen for forenklingen af Fælles Måls anbefaling til børne- og undervisningsministeren

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL Kan vi planlægge børns læring? Evidensinformeret undervisning Den dynamiske årsplan 3 niveauer Feedback for læring Krav til den nye elevplan KAN VI PLANLÆGGE BØRNS LÆRING?

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Forenklede eller blot nye Fælles Mål?

Forenklede eller blot nye Fælles Mål? Forenklede eller blot nye Fælles Mål? 23/10-2014 Forenklede forskningsresultater 1) Matematiske beregninger 2) Begrebslige observationer 3) Sproglige iagttagelser 4) Paradoksale problemer 5) Formål retur

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om uddannelsen til

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Mads-Peter Galtt Konsulent, faglig- og projektleder udi det it-didaktiske og mediepædagogiske virke på 0-18 år. UPS - vi har fået en læringsplatform!!! Djøficeret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere