Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2

Transkript

1 Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 21. oktober 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Marianne Thomsen, Mart@ucc.dk Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC

2 Mål med dagen I kan reflektere over betydningen af læringsmålstyret undervisning set i forhold til folkeskolens formål og bekendtgørelsen om Fælles Mål I kan planlægge og beskrive et læringsmålstyret undervisningsforløb med fagligt og didaktisk klare læringsmål I kan observere med fokus på tydelige læringsmål og indgå i en didaktisk samtale herom Aktiviteter der skal understøtte, at vi når målene: Der veksles mellem oplæg og øvelser

3 Program Introduktion ved Mia og Mikael Baggrunden for læringsmålstyret undervisning Planlægning af læringsmålstyret undervisning Observations- og refleksionsøvelsen Der vil være frokost kl

4 Sekvens om baggrunden for læringsmålstyret undervisning I kan reflektere over betydningen af læringsmålstyret undervisning set i forhold til folkeskolens formål og bekendtgørelsen om Fælles Mål

5 Undervisning og læring Undervisning er underviserens (evt. andre deltageres og andre aktørers) afgrænsning af emner/temaer formidling af begreber, sammenhænge, metoder og faktaviden, værdidiskussion fremskaffelse af læremidler og andre ressourcer for læring ledelse af aktiviteter og processer feedback til deltagerne tilrettelæggelse af undervisningsmiljøet psykiske, fysiske og æstetiske Læring er indre tilegnelses- og forarbejdningsproces hos den lærende, som fører til at den lærende opnår viden, færdigheder og kompetencer samspilsproces mellem den lærende og andre deltagere og omgivelserne, der påvirker tilegnelses- og forarbejdningsprocesser hos den lærende læringsresultater, der kan ses og dokumenteres

6 Hvad siger styredokumenterne? Bekendtgørelsen om Fælles Mål , stk. 2 "Kompetencemål angiver fælles mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin. Færdigheds- og vidensmål angiver fælles mål for, hvilke færdigheder samt hvilken viden eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin."(mine understregninger) Fælles Mål 2014 angiver mål for elevernes læringsudbytte det vil sige læringsmål

7 Folkeskoleloven " 10. ( ) Stk. 2. Skolernes læseplaner skal for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. 5-7 og 9, stk. 1, beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive forløb, der understøtter arbejdet med færdigheds- og vidensmål. Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. 40, stk. 3. Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner. (Mine understregninger) ( Undervisning der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålene og færdigheds- og vidensmålene

8 Alle de nye Fælles Mål for fag og emner i grundskolen er nu læringsmål Hvad enten de kaldes kompetencemål, færdighedsmål eller vidensmål i Fælles Mål er der tale om mål for elevernes læringsudbytte - altså læringsmål

9 Læringsmålstyret Mål Miljø Aktiviteter Læringsmålstyring Etablering af læringsmiljø; valg af indhold og aktivitet Undervisning som aktiviteter rettet mod at nå læringsmål Fælles læringsmål omsættes til mål for konkrete forløb og aktiviteter Forløb, indhold og aktiviteter er begrundet i det læringsudbytte, der opnås set i forhold til læringsmål

10 Indholdsstyret og lærebogsstyret Emner Pensum Formidling Indhold beskrevet med emneord Indhold udmøntet i stof Undervisning som formidling af stoffet Stoffet fremgår af lærebøger Lærebogens sammensætning af stoffet konstituerer faget Læreren skal nå at formidle lærebogens stof Find den gode lærebog

11 Aktivitetsstyret Forløb Aktiviteter Deltagelse Undervisning beskrevet som forløb og proces Rammesætte og lede proces/aktivitet Undervisning som deltagelse i proces/aktiviteter Undervisningsmateriale der beskriver processer og aktiviteter Materiale der indgår i aktiviteter og stilladserer aktiviteter Find gode materialer og aktiviteter

12 Læringsmål styrer valg af indhold og elevaktiviteter Kompetencemål, færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål og de konkrete læringsmål for forløb Læringsmål Indhold Elevaktivitet

13 Kompetence Kunne anvende viden og færdigheder relevant i en kontekst Færdighed Kunne udføre noget i praksis Viden Kunne redegøre for, forklare og tolke

14 Fordi vi ved at gode læringsresultater opstår når der er tydelige læringsmål, som er formidlet klart til eleverne eleverne tager læringsmålene på sig fælles forpligtethed på at nå læringsmålene hos lærere og elever kriterier for målopfyldelse er tydelige for eleverne omhyggelig feedback fra læreren på elevernes læringsresultater undervejs i læreprocessen Eleverne deltager selv i evaluering af deres læringsudbytte

15 Klare læringsmål der er tydelige for eleverne, og som eleverne har taget på sig understøtter udvikling af elevernes læringskompetence ved, at eleverne får skærpet opmærksomhed på egen læring

16 Refleksion i gruppen Hvor er I på jeres skole i denne udvikling? Hvad gør I allerede? Hvad er det næste I skal fokusere på?

17 Dannelse som pædagogisk norm Pædagogisk overvejelse om dannelse rummer bestræbelse på at finde et indhold i opdragelse og undervisning et indhold der udgør et samlet hele og kan begrundes ud fra et overordnet syn på samfund, kultur og menneske I modsætning til usammenhængende informationer ensidig specialisering rettet mod erhverv fuldstændig individualisering

18 Dannelsesidealer klassisk skel Formal dannelse Understreger Alsidig personlig udvikling og f.eks.: Kritisk tænkning Kommunikative evner Material dannelse Understreger Selve indholdet Det faglige stof forstået som vidensområder Selvstændighed og samarbejde

19 Hvilke dannelsesidealer kan I se i folkeskolens formålsparagraf? 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (

20 Fagets formål peger på dannelsesvisionen og rækker tilbage til folkeskolens formål Formålet er konkretiseret i kompetencemål Kompetencemålene er konkretiseret i færdigheds- og vidensmålene Færdigheds- og vidensmålene nås gennem målene for konkrete forløb Kompetencemål Færdighedsmål og vidensmål Mål for konkret forløb

21

22

23

24

25 I matematik gælder der: I planlægningen af undervisningsforløb skal der inddrages læringsmal fra både de matematiske kompetencer og fra de matematiske stofområder. (Læseplan for faget matematik s. 3)

26

27

28 FFM - niveauet Mål for alle elever Forenklede Fælles Mål er mål, som alle elever skal nå. Elever, som leverer en fremragende præstation, der opfylder målene på udtømmende vis, skal ifølge 7-trinsskalaen have højeste karakter. Målene er formuleret på et niveau, der ligger over middel, så elever, der opfylder målene til fulde, får højeste karakter. set 2. september 2015

29 Eksempel fra samfundsfag Kompetenceområde: Politik Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger Eleven har viden om mediers betydning for politik Eleven kan diskutere hvordan den politiske nyhed anvendes af forskellige aktører til at påvirke den politiske dagsorden Eleven kan udvikle ideer til, hvordan de selv eller sammen med andre kan skabe en politisk nyhed, som vil kunne påvirke den politiske dagsorden

30 Kompetence og kompetencemål Kompetencemål i grundskolens kontekst er udtryk for en bestræbelse på, at skolen forbereder til livet som selvbestemmende og medbestemmende menneske en vision om dannelse Kompetencemål forsøger at oversætte dette behov for kompetencer til læringsmål i skolens kontekst Færdigheds- og vidensmål er så en bestræbelse på at konkretisere kompetencemålet yderligere I Fælles Mål er summen af færdigheds- og vidensmål ikke altid dækkende for kompetencemålet der er mere, og der er et fagformål Summen af kompetencemålene dækker ikke fuldt formålet

31 Sekvens om planlægning af læringsmålstyret undervisning Mål I kan planlægge og beskrive et læringsmålstyret undervisningsforløb med fagligt og didaktisk klare læringsmål

32 Øvelse: Vælg et fag og find fagets mål Vælg et eller flere kompetenceområder og kompetencemål fra Fælles Mål, der passer til et forløb, du arbejder med eller vil arbejde med og skriv det ind i dit planlægningsskema. Vælg et eller flere færdigheds- og vidensmål, som knytter sig til kompetencemålet/kompetencemålene.

33 Sekvens om formulering af læringsmål I kan skabe klare, passende og evaluerbare læringsmål på grundlag af Fælles Mål

34 Relationsmodel for læringsmålstyret undervisning Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

35 Lineær logik med udgangspunkt i læringsmål Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

36 Relationsmodellen er også en refleksionsmodel, der viser de sammenhænge, der skal reflekteres didaktisk over Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

37 Formulere læringsmål Læringsmålene for et konkret undervisningsforløb skal hænge konsistent sammen med færdigheds- og vidensmålpar fra Fælles Mål De behøver ikke at omfatte alt i de valgte færdigheds- og vidensmålpar for der kan jo vendes tilbage til de mål senere Der sker en omsætning af færdigheds- og vidensmålparrene, når de formuleres som konkrete læringsmål for et forløb

38 Mål vælges fra Fælles Mål og omsættes til læringsmål for et konkret forløb sådan at de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever der skabes passende læringsudfordringer for alle de derefter kan omsættes, så de kan forstås af eleverne lærerne kan vurdere, om eleverne har nået målene eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene der er fokus på det væsentlige nye eleverne skal lære

39 Vigtig erfaring Når der skal formuleres konkrete læringsmål hjælper det meget, hvis sætningen begynder med Eleven kan og Eleverne kan ; Du kan og I kan Læringsmål konstrueres ved at koble en indholdskategori med et verbum, der indeholder en handling Målets faglige sværhedsgrad bliver til i kombinationen af indholdets kompleksitet og verbets kompleksitet Giv dem sammen sproglige form, som kompetencemålene og færdighedsmålene i Fælles Mål blot mere konkrete tilpasset forløbet og eleverne. Dermed bliver målet evaluerbart

40 Læringsmålenes indholdskategori - vi er ofte optaget af Vigtige fagbegreber de skal kende dem, definere dem, anvende dem på forskellig måde Sammenhængsforståelser de skal kunne redegøre for sammenhænge, kunne anvende dem til at forklare og vurdere konsekvenser Metoder og teknikker de skal kende dem, kunne vælge dem relevant og kunne anvende dem på forskellig måde Faktaviden - om sagsforhold, begivenheder, personer m.v. Værdidiskussioner kende positioner, kende argumenter for og imod positioner

41 Brug verber, der indeholder en handling - fx Kan finde, redegøre for, beskrive, definere, nævne, formulere, give eksempler på Kan referere, gengive, genkende, sammenfatte, fortælle Kan anvende, skelne mellem, sammenligne, identificere, kategorisere, karakterisere Kan fortolke betydning af, kan forklare sammenhæng mellem, relatere, vurdere, diskutere, tage begrundet stilling til Her følger eksempler på hvordan det sker i færdighedsmål i samfundsfag:

42 Verber, der udtrykker handling Indholdskategori Faktaviden Eleven kan redegøre for beskrive genkende Eksempler give på kombination mellem organisere af vidensindhold påvise og eksempel opstille plan færdighed i læringsmål i dansk definere Eleven kan anvende karakterisere skelne Eleven kan strukturere klassificere modellere for, kriterier for Eleven kan analysere undersøge afgøre Eleven kan vurdere diskutere Begreber Sammenhænge Metoder Værdidiskussioner 19. oktober 2015 Emnenavn

43 Læringsmål skal omsættes til mål for konkrete forløb, aktiviteter og elever Fx som delmål trin på vejen kronologi progression fra det enkle til det komplekse delt på niveau minimalt acceptabelt niveau godt niveau udtømmende niveau

44 Et færdighedsmål opdelt i delmål Eleven kan Eleven kan undersøge fortællepositioner Eleven kan undersøge om tekster har en jegfortæller Eleven kan undersøge om tekster har en 3. personfortæller Eleven kan undersøge om tekstens fortæller har indre eller ydre syn

45 Læringsmål opdelt i trin kronologi Eleverne kan Kan gøre rede for forskellige demokratiformer Kan gøre rede for de demokratiformer der findes i DK s grundlov

46 Læringsmål opdelt fra det enkle til de mere komplekse og kronologisk Kan definere begrebet direkte demokrati Kan undersøge om direkte demokrati indgår i en forfatningstekst Kan diskutere argumenter for og imod direkte demokrati

47 Læringsmål opdelt fra det enkle til de mere komplekse og kronologisk Kan udpege fortællertypen i en tekst Kan skelne mellem forskellige fortællertyper Kan forklare, hvad forskellige fortællertyper gør ved en tekst

48 Eksempel fra historie på 6. klassetrin Kompetenceområde og kompetencemål Efter 6. klassetrin Historiebrug Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum Færdighedsog vidensmål Læringsmål for sekvensen på forskellige niveauer

49 Eksempel fra historie på 6. klassetrin Kompetenceområde og kompetencemål Efter 6. klassetrin Historiebrug Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum Færdighedsog vidensmål Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie Eleven har viden om særtræk ved fortalt historie Læringsmål for sekvensen på forskellige niveauer

50 Eksempel fra historie på 6. klassetrin Kompetenceområde og kompetencemål Efter 6. klassetrin Historiebrug Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum Færdighedsog vidensmål Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie Eleven har viden om særtræk ve fortalt historie Læringsmål for sekvensen på forskellige niveauer Eleven kan finde forskellene mellem to forskellige historiske fortællinger Eleven kan tolke de to historiefortællingers budskab Eleven kan sammenligne to forskellige historiske fortællingers budskab og finde forskellene

51 Eksempel fra historie på 6. klassetrin Kompetenceområde og kompetencemål Efter 6. klassetrin Historiebrug Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum Færdighedsog vidensmål Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie Eleven har viden om særtræk ve fortalt historie Læringsmål for sekvensen på forskellige niveauer Eleven kan finde forskellene mellem to forskellige historiske fortællinger Eleven kan tolke de to historiefortællingers budskab Eleven kan sammenligne to forskellige historiske fortællingers budskab og finde forskellene Eleven kan placere historiefortællingerne i tid og sted Eleven kan overveje historiefortællingers betydning i den tid, de er skabt i

52 Prøv at udforme læringsmålene så de begynder med: Eleven kan Vær så opmærksom på det valgte indhold det valgte handleverbum Er målene relevante, passende ambitiøse og evaluerbare?

53 Fælles Mål forbliver fælles også i den omsatte form Men lærerne må kunne skabe en læringsbane, som alle elever kan træde ind på, og derfra påbegynde deres vej mod at nå de fælles mål så udtømmende som de kan I den forstand er der ikke individuelle mål, men forskellige veje til de fælles mål Læringsbanen er fælles, men nogle elever vil bevæge sig hurtigere og andre langsommere frem nogle elever vil nå længere end andre på vejen Lærerne skal have positive forventninger om, at eleverne kan nå langt mod de fælles mål, men der skal være passende læringsudfordringer for alle elever på vejen

54 Forskellige niveauer af målopfyldelse på den fælles læringsbane

55 Passende læringsudfordringer for alle elever den nærmeste udviklingszone Alle elever får mulighed for at være i den zone, hvor de må yde deres bedste og trække på de læringsressourcer, der er mulige Hvis eleven ikke har mulighed for at nå målene, selvom de gør deres bedste og trækker på de læringsressourcer, der er til rådighed for dem, er målene sat for højt, eller der er utilstrækkelig støtte til deres læring Hvis eleverne uden videre kan nå målene uden at trække på de læringsressourcer, der er til rådighed, så er målene sat for lavt Vær opmærksom på at alle elever møder udfordrende mål

56 Vurder dine læringsmål kritisk Er målet en klar omsætning af mål fra Fælles Mål? Kommer læringsintentionen tydeligt frem i målet? Rummer læringsmålet verber, der udtrykker handling, som er relevante indikatorer på, at læringsmålet nås? De verber, som er valgt, er de, de mest direkte og enkle, du kan forestille dig? Det indhold, som angives i læringsmålet, har det en passende kompleksitet set i forhold til verbets kompleksitet? Er det faglige niveau passende? Er læringsmålet holdt i en form, hvor det ikke er knyttet til et helt specifikt valg af indhold og aktivitet?

57 Øvelse: Vælg et af læringsmålene i dit skema Angiv hvad det mindst acceptable niveau af målopfyldelse kan være Evt.: Beskriv andre niveauer af målopfyldelse

58 Sekvens om undervisningsaktivitet med tydelig angivelse af elevaktiviteten

59 Beskrivelse af undervisningsaktivitet der kan føre til læringsmålet Valg af og beskrivelse af undervisningsaktiviteter omfatter valg af indhold, arbejdsmåder, elevopgaver, roller og processer valg af former for samarbejde, kommunikation og interaktion valg af læremidler og andre ressourcer Undervisningsaktiviteter er de lærerledede planlagte aktiviteter og planlagte interaktion mellem lærere og elever og elever indbyrdes tilrettelæggelse af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø

60 Eksempel fra dansk Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven har viden om fortællertyper Omsatte læringsmål for forløb Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jegfortæller i fiktive tekster Valg af undervisningsaktiviteter Læreren giver oplæg om fortællertyper og eksempler på fortællerpositioner i fiktive tekster Eleverne læser Louis Jensen firkantsfortællinger med fokus på fortælleren Eleverne går sammen i grupper finder både fortælleren og drøfter litteratursamtalens fire spørgsmål. Eleverne omskriver fortællerpositionen Tegn på læring

61 I gennemførelsesfasen er der tre sekvenser Indledning, hvor målene bliver tydelige og forståelige for eleverne Bearbejdning, hvor der er fokus på at nå målene Opsamling, hvor det fælles bliver tydeligt hvilke mål der er nået Angiv tydeligt hvad læreren gør, hvad de gør fælles, og hvad eleverne gør Gennemførelsesfasen Indledning Bearbejdning Opsamling

62 Undervisningsaktiviteter Indledning Hvad gør læreren? Hvad gør lærer og elever? Hvad gør eleverne? Læreren fortæller og viser dagens mål: jeg kan skelne mellem en jegfortæller og en 3. personfortæller. Læreren giver oplæg om fortællertyper og eksempler på fortællerpositioner i fiktive tekster. Lærer og elever kommer med eksempler på tekster med henholdsvis jeg og 3. personfortæller. Eleverne forklarer og fortæller hinanden, hvordan de forstår læringsmålet. Bearbejdning Hvad gør læreren? Hvad gør lærer og elever? Hvad gør eleverne? Læreren støtter og lytter til makkerlæsning. Læreren lytter og vejleder grupperne. Opsamling Eleverne læser Louis Jensen firkantsfortællinger med fokus på fortælleren i makkerpar. Eleverne går sammen i grupper finder både fortælleren og drøfter litteratursamtalens fire spørgsmål.

63 Øvelse: Beskriv undervisningsaktiviteterne Angiv tydeligt hvad læreraktiviteten og hvad elevaktiviteten er

64 Sekvens om observation og refleksion

65 Mål og kriterier for vurdering Udvikle handlestrategier Handling i praksis Identificere udviklingsbehov Systematisk iagttagelse Vurdering ud fra kriterier Analyse

66 Observation og refleksion 1. Aftal med kollega, at du observerer på, hvordan kollegaen gør læringsmålene tydelige for eleverne i undervisningssituationen og får eleverne til at tage læringsmålene på sig 2. Kollegaen beskriver, hvad han/hun har tænkt sig at gøre 3. Observer med det fokus. Brug et simpelt skema:

67 Didaktisk samtale lige efter observationen Hold fokus på den aftalte problemstilling Lad kollegaen lægge ud med egne iagttagelser og overvejelser Præsenter dine iagttagelse, hvor du holder din fortolkning tilbage Drøft sammen hvordan det iagttagede kan fortolkes og hvilke ideer til undervisningspraksis, det giver anledning til

68 Observationen afklares Der skal sættes begreber på det, som ønskes observeret For eleverne tydelige læringsmål, Eleverne tager læringsmålene på sig, Begreberne defineres, og det angives så tydeligt som muligt, hvordan der kan ses tegn på, at det ønskede er til stede Lav evt. aftaler om observation med hinanden

69 Opsamling

70 Mål med dagen I kan reflektere over betydningen af læringsmålstyret undervisning set i forhold til folkeskolens formål og bekendtgørelsen om Fælles Mål I kan planlægge og beskrive et læringsmålstyret undervisningsforløb med fagligt og didaktisk klare læringsmål I kan observere med fokus på tydelige læringsmål og indgå i en didaktisk samtale herom