Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet
|
|
- Tove Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende læringsmål for fagene og fagområderne: grønlandsk, dansk, engelsk (mellem- og ældstetrinnet), 3. fremmedsprog (ældstetrinnet), samfundsfag, religion og filosofi, matematik, naturfag og personlig udvikling (jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder). Herudover indeholder læreplanen stof af vejledende karakter, nemlig: forslag til undervisning, evaluering og materialer for forannævnte fag og fagområder samt forslag til læringsmål, undervisning, evaluering og materialer for fagområdet lokale valg. De enkelte skolebestyrelser er ansvarlige for, at der bliver udarbejdet forslag til kommunalbestyrelsen til læreplaner for sidstnævnte fagområde. De lokalt udarbejdede læringsmål for de fire hovedområder: håndværk og design, kunst og arkitektur, idræt og udeliv samt musik, sang bevægelse og drama inden for fagområdet lokale valg er, efter vedtagelse i kommunalbestyrelsen, bindende for undervisningens tilrettelæggelse. Hensigten hermed er at styrke den lokale indflydelse på dette fagområde. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinnets formål og fagenes formål samt læringsmålene, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Den øvrige del af læreplanerne er vejledende og ment som et redskab til hjælp og inspiration for underviserne i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningssekvenser og -forløb og den dertil hørende evaluering. Disse vejledninger er ikke at betragte som fyldestgørende og udtømmende, men udelukkende ment som forslag og eksempler på, hvordan undervisningen kan gennemføres ud fra formål og læringsmål. De ikke-bindende dele af læreplanene vil løbende blive evalueret, revideret og udbygget af Inerisaaviks fagkonsulenter i samarbejde med folkeskolens undervisere. Det er hensigten, at underviserne, efterhånden som de indhøster erfaringer med læreplanen, viderebringer disse sammen med forslag og bemærkninger til fagkonsulenterne, så den løbende kvalitetsudvikling kan ske i et tæt samarbejde med henblik på, at indhøstede erfaringer, ny viden og forskning på området kan komme alle landets elever til gavn.
2 Struktur og definitioner i læreplanerne Læreplanerne for de enkelte trin indeholder foruden nærværende introduktion med en generel beskrivelse af læreplanernes indhold samt formålet for det pågældende trin og en uddybelse heraf, faglæreplaner for de fag og fagområder, der undervises i på det pågældende trin. Hver enkelt faglæreplan indeholder følgende: A. En introduktion indeholdende fagformålet, generelle bemærkninger til undervisningen i faget samt en brugsanvisning til læreplanen. B. Et hovedafsnit indeholdende læringsmål, forslag til undervisningen, forslag til evaluering og forslag til undervisningsmaterialer opstillet i 4 spalter. C. Eventuelle appendiks til faglæreplanen med supplerende vejledende stof. Det obligatoriske indhold Trinformål Ved trinformål forstås det overordnede formål for undervisningen på de enkelte trin. Trinformålene uddyber folkeskolens formål og grundlag og angiver den pædagogiske profil for hvert af folkeskolens tre trin. Trinformålene angiver, på hvilket niveau eleverne forventes at have opnået viden og at beherske grundlæggende færdigheder på tværs af fag og fagområder. Trinformålene er opdelt i fem sideordnede kategorier, der omhandler: viden og færdigheder personlige kompetencer sociale og samfundsmæssige kompetencer lærings- og arbejdskompetencer elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg Der er således tale om forhold, som det påhviler alle undervisere i samtlige fag at medinddrage i undervisningen. Rækkefølgen i trinformålene er ikke udtryk for en prioritering eller en progression på trinnet. Fagformål Ved fagformål forstås formålet med undervisningen inden for de enkelte fag og fagområder omfattende hele skoleforløbet. Fagformålene er opdelt i fire sideordnede kategorier, som er udtryk for fire forskellige synsvinkler inden for de enkelte fag og fagområder, og som omhandler: viden og færdigheder den personlige dimension den sociale dimension den kulturelle og samfundsmæssige dimension Det påhviler underviserne i de enkelte fag og fagområder at tilrettelægge undervisningen ud fra fagformålene. Rækkefølgen i kategorierne er ikke udtryk for en prioritering eller progression, men er et samlet udtryk for, hvad det forventes eleverne opnår af færdigheder, viden og personlig indsigt og udtryksfærdigheder inden for det pågældende fag eller fagområde gennem hele skoleforløbet.. 2 Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts 2003
3 Læringsmål Ved læringsmål forstås målspecifikationer for de enkelte fag og fagområder, som angiver den viden og de færdigheder, eleverne forventes at have tilegnet sig ved afslutningen af hvert af de tre trin. Læringsmålene er opdelt i sideordnede faglige kategorier og danner grundlag for den løbende evaluering samt den afsluttende evaluering ved udgangen af hvert af de tre trin. Rækkefølgen af kategorierne og de enkelte læringsmål er ikke udtryk for en progression eller prioritering. De udtrykker hvad der skal læres, men ikke hvordan og hvornår på trinnet eller i hvilken rækkefølge. Det påhviler underviserne i de enkelte fag og fagområder at tilrettelægge og evaluere undervisningen ud fra de obligatoriske læringsmål og de lokalt fastsatte læringsmål for fagområdet lokale valg. Skolebestyrelserne kan udarbejde forslag til kommunalbestyrelsen til tillæg til de centralt fastsatte læringsmål for fagene og fagområderne, eksempelvis læringsmål for arbejdet med lokale dialekter eller andet indhold af lokal betydning. Efter disse tillægs godkendelse i kommunalbestyrelsen, påhviler det underviserne at tilrettelægge undervisningen og evalueringen ud fra både de centralt fastsatte og de lokalt fastsatte læringsmål. Det vejledende indhold Forslag til undervisningen Forslag til undervisningen indeholder undervisningsaktiviteter og -metoder eller undervisningsforløb med udgangspunkt i læringsmålene. Hvor læringsmålene fortæller, hvad eleverne skal lære altså: hvad der skal undervises i fortæller undervisningsforslagene, hvordan der kan undervises i dette. Til nogle af læringsmålene er anført flere undervisningsforslag, mens andre undervisningsforslag dækker flere læringsmål. Undervisningsforslagene er hverken dækkende eller fyldestgørende for undervisningen, men skal betragtes som støtte, inspiration og idébank i forbindelse med tilrettelæggelsen af den daglige undervisning. Forslag til evaluering Forslag til evaluering omfatter forslag til intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med udgangspunkt i læringsmålene. Forslagene omfatter både generelle forslag til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forslag til evaluering med udgangspunkt i konkrete undervisningsmål. Også for evalueringsforslagenes vedkommende gælder det, at der kan være et eller flere forslag til et læringsmål, og et forslag, der dækker flere læringsmål. Evalueringsforslagene er ikke at betragte som dækkende eller fyldestgørende, men skal udelukkende tjene som støtte, inspiration og idébank i forbindelse med evalueringen af den daglige undervisning. Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts
4 De i læreplanen foreslåede undervisningsforløb og evalueringsforslag hænger nøje sammen med læringsmålene. Da læringsmålene angiver, hvad eleverne forventes at kunne ved afslutningen af trinnet, vil der være brug for, at læreren selv opsætter nogle delmål, underviser i det samme stof flere gange, men på forskellige niveauer, og i det hele taget tilpasser undervisningsforslagene til alderstrinnet og elevernes behov. Forslag til materialer Her angives forslag til materialer til undervisningen i faget, til emner inden for faget og til konkrete undervisningsforslag. Materialeforslagene omfatter både elevbøger, bøger og håndbøger til læreren samt konkrete materialer. For så vidt angår forlagsudgivelser er materialeforslagene ikke udtryk for en kvalitetsvurdering af den enkelte udgivelse, men er at betragte som forslag til de materialetyper, der kan bruges i undervisningen. Appendiks I appendiks til fagene og fagområderne findes øvrige nyttige informationer, til brug for tilrettelæggelsen af undervisningen. Det er f.eks. forslag til tværfaglige undervisningsforløb, grundordstof i faget dansk, tillæg til læreplanen for grønlandsk om undervisning i skrivning og til læreplanerne for henholdsvis grønlandsk og dansk om grønlandsk for ikke-grønlandsksprogede elever og dansk for dansksprogede elever. Trinformålet for mellemtrinnet Formålet med undervisningen på mellemtrinnet er, at eleverne tilegner sig grundlæggende færdigheder i skolens fag og fagområder. Eleverne skal videreudvikle deres sproglige færdigheder til brug i både faglige og sociale sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal give eleverne mulighed for en alsidig udvikling af deres evner og interesser. Den skal medvirke til at styrke elevernes selvværd og selvtillid samt give dem forudsætninger for at tage medansvar for egne forhold og relationer. Eleverne skal udbygge deres forståelse for, at de har et medansvar for egen udvikling, og for hvad der kan påvirke denne. Stk. 3. Undervisningen skal videreudvikle elevernes forståelse for egne og andres forskellige roller og ansvar i familie, skole og samfund. Eleverne skal udvikle færdigheder i hensigtsmæssig kommunikation og konfliktløsning. Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne øvelse i at planlægge, evaluere og revidere egne læringsforløb i samarbejde med deres lærere. Eleverne skal beherske forskellige individuelle og fælles arbejdsformer. Stk. 5. Undervisningen skal give eleverne kendskab til forskellige uddannelses- og erhvervsretninger. Det læringssyn der ligger til grund for formålet med undervisningen på mellemtrinnet er - ud over det for hele skoleforløbets vedkommende grundliggende læringssyn, nemlig at mennesker tilegner sig viden og færdigheder på forskellig måde - at børn i denne aldersklasse efterhånden bliver i stand til at se, hvad der er fagspecifik viden og færdigheder, samtidig med at de forstår den komplekse sammenhæng mellem fag og fagområder. 4 Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts 2003
5 Undervisningen skal fortsat funderes på og til stadighed udvikle elevernes nysgerrighed, videbegærlighed og motivation. Det er her, de skal opnå en forståelse af og indsigt i nødvendigheden af at tage medansvar for egen læring og personlige udvikling og af at medvirke til en målrettet planlægning og indsats i forhold til egen videre skolegang og uddannelsesforløb. Undervisningen skal endvidere fortsat styrke elevernes selvværd, således at de bliver i stand til at se sig selv som mennesker med både positive og negative sider, og dermed også bliver i stand til at forstå og acceptere andre mennesker på samme måde. Det er her, de skal lære at arbejde selvstændigt med tro på sig selv og at samarbejde med tillid til andre. Udgangspunktet for undervisningen er stadig, at eleverne oplever skolegangen og læringen som noget positivt og succesfyldt, så lysten og glæden ved at lære bliver en del af deres selvopfattelse og medvirker til at styrke deres selvværd. På dette alderstrin har eleverne indsigt i og forståelse af selv at være en del af et hele, hvor dette at give og tage er grundlæggende elementer i en stadig vekselvirkning. Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts
6 6 Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts 2003
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse I medfør af 21 og 27 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes: Kapitel
Læs mereLokale valg. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.
23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs merePraktiske og kreative fag
Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens
Læs mereNaturfag Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøve Naturfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indhold: Indledning Konklussion Prøvens form og prøvekrav Mundlig prøve Prøvens form Hjælpemidler
Læs mere10. november 2016 EM2016/33 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
10. november 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut til, at folkeskolens uvmaterialers
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereVejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse
Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereElevens egen vurdering
Elevens egen vurdering Elevens bemærkninger: Mine styrkesider: Dokumentation: Fagområder, hvor jeg er blevet bedre: Dokumentation: Andre områder, hvor jeg har forbedret mig: Dokumentation: Handlingsplan:
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereIndberetning pr. 1. oktober. for
Indberetning pr. 1. oktober for skolens navn skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse skolens postadresse kommune Skoleåret 2016/2017 KIIIP FORM 147-0/2016 Kommune: Skole: I Skolebestyrelse, skoleledelse
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereLæsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse
Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun
Læs mereUndervisningsudvalget L 49 Bilag 1 Offentligt
Undervisningsudvalget 2017-18 L 49 Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Oktober 2017 Høringsnotat til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af Bindinger i regelsættet om Fælles
Læs mereSkrivevejledning for kommunale valgfag
22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereBørnehaveklassen Fælles Mål
Børnehaveklassen Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Opmærksomhedspunkter 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter børnehaveklassen 5 FÆLLES MÅL Børnehaveklassen 2 1 Fagets
Læs mereIndberetning pr. 1. oktober. for
Indberetning pr. 1. oktober for skolens navn skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse skolens postadresse kommune Skoleåret 2013/2014 KIIIP FORM 147-0/2013 Kommune: I Skolebestyrelse, skoleledelse og
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereSkolens arbejde med målkravene
Formålet med evalueringen af kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde med undervisningsmålene. En fri
Læs mere8. maj 2017 EM 2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. maj 2017 EM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1. Den overordnede baggrund for forslaget Forslaget har overordnet til formål at tilpasse gældende Inatsisartutlov
Læs mereInstitut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik
Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab, Inerisaavik, på Ilisimatusarfik har til opgave at forske i og udvikle undervisningen i den grønlandske
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereStyrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Danmark.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Danmark fm@stukuvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereTillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX
Tillæg til LUP FOR Grundforløb 1 EUX Gældende for hold startet efter 1. august 2018 EUX Velfærd Grundforløbets 1. del Dette er et tillæg til de lokale undervisningsplaner. Her beskrives EUX Velfærd GF1
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereVÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereParat til Atuarfitsialak? Rapport af undersøgelse af læreres og skolelederes parathed til skolereformen
Parat til Atuarfitsialak? Rapport af undersøgelse af læreres og skolelederes parathed til skolereformen Inerisaavik Evalueringsafdelingen September 2004 Indhold: Indhold:... 2 Undersøgelsens hovedresultater...
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereMål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole
Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereTidligere fremmedsprog
Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen
Læs mereLæreplan for Personlig udvikling
Læreplan for Personlig udvikling *********** A: Formål og Introduktion A2 Personlig udvikling - marts 2003 Formålet for undervisningen i personlig udvikling (Jf. 34 i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereJustering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tandslet Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tandslet Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 535007 Skolens navn: Tandslet Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 661016 Skolens navn: Den Kristne Friskole i Holstebro 1.1 Navn på den eller de
Læs mereFormåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd
Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd Indledning I forbindelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske om kvalitetsudvikling af folkeskolen og centralisering af specialklasser i kommunen etablerede
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereHvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Læs mere