Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet"

Transkript

1 Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende læringsmål for fagene og fagområderne: grønlandsk, dansk, engelsk (mellem- og ældstetrinnet), 3. fremmedsprog (ældstetrinnet), samfundsfag, religion og filosofi, matematik, naturfag og personlig udvikling (jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder). Herudover indeholder læreplanen stof af vejledende karakter, nemlig: forslag til undervisning, evaluering og materialer for forannævnte fag og fagområder samt forslag til læringsmål, undervisning, evaluering og materialer for fagområdet lokale valg. De enkelte skolebestyrelser er ansvarlige for, at der bliver udarbejdet forslag til kommunalbestyrelsen til læreplaner for sidstnævnte fagområde. De lokalt udarbejdede læringsmål for de fire hovedområder: håndværk og design, kunst og arkitektur, idræt og udeliv samt musik, sang bevægelse og drama inden for fagområdet lokale valg er, efter vedtagelse i kommunalbestyrelsen, bindende for undervisningens tilrettelæggelse. Hensigten hermed er at styrke den lokale indflydelse på dette fagområde. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinnets formål og fagenes formål samt læringsmålene, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Den øvrige del af læreplanerne er vejledende og ment som et redskab til hjælp og inspiration for underviserne i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningssekvenser og -forløb og den dertil hørende evaluering. Disse vejledninger er ikke at betragte som fyldestgørende og udtømmende, men udelukkende ment som forslag og eksempler på, hvordan undervisningen kan gennemføres ud fra formål og læringsmål. De ikke-bindende dele af læreplanene vil løbende blive evalueret, revideret og udbygget af Inerisaaviks fagkonsulenter i samarbejde med folkeskolens undervisere. Det er hensigten, at underviserne, efterhånden som de indhøster erfaringer med læreplanen, viderebringer disse sammen med forslag og bemærkninger til fagkonsulenterne, så den løbende kvalitetsudvikling kan ske i et tæt samarbejde med henblik på, at indhøstede erfaringer, ny viden og forskning på området kan komme alle landets elever til gavn.

2 Struktur og definitioner i læreplanerne Læreplanerne for de enkelte trin indeholder foruden nærværende introduktion med en generel beskrivelse af læreplanernes indhold samt formålet for det pågældende trin og en uddybelse heraf, faglæreplaner for de fag og fagområder, der undervises i på det pågældende trin. Hver enkelt faglæreplan indeholder følgende: A. En introduktion indeholdende fagformålet, generelle bemærkninger til undervisningen i faget samt en brugsanvisning til læreplanen. B. Et hovedafsnit indeholdende læringsmål, forslag til undervisningen, forslag til evaluering og forslag til undervisningsmaterialer opstillet i 4 spalter. C. Eventuelle appendiks til faglæreplanen med supplerende vejledende stof. Det obligatoriske indhold Trinformål Ved trinformål forstås det overordnede formål for undervisningen på de enkelte trin. Trinformålene uddyber folkeskolens formål og grundlag og angiver den pædagogiske profil for hvert af folkeskolens tre trin. Trinformålene angiver, på hvilket niveau eleverne forventes at have opnået viden og at beherske grundlæggende færdigheder på tværs af fag og fagområder. Trinformålene er opdelt i fem sideordnede kategorier, der omhandler: viden og færdigheder personlige kompetencer sociale og samfundsmæssige kompetencer lærings- og arbejdskompetencer elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg Der er således tale om forhold, som det påhviler alle undervisere i samtlige fag at medinddrage i undervisningen. Rækkefølgen i trinformålene er ikke udtryk for en prioritering eller en progression på trinnet. Fagformål Ved fagformål forstås formålet med undervisningen inden for de enkelte fag og fagområder omfattende hele skoleforløbet. Fagformålene er opdelt i fire sideordnede kategorier, som er udtryk for fire forskellige synsvinkler inden for de enkelte fag og fagområder, og som omhandler: viden og færdigheder den personlige dimension den sociale dimension den kulturelle og samfundsmæssige dimension Det påhviler underviserne i de enkelte fag og fagområder at tilrettelægge undervisningen ud fra fagformålene. Rækkefølgen i kategorierne er ikke udtryk for en prioritering eller progression, men er et samlet udtryk for, hvad det forventes eleverne opnår af færdigheder, viden og personlig indsigt og udtryksfærdigheder inden for det pågældende fag eller fagområde gennem hele skoleforløbet.. 2 Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts 2003

3 Læringsmål Ved læringsmål forstås målspecifikationer for de enkelte fag og fagområder, som angiver den viden og de færdigheder, eleverne forventes at have tilegnet sig ved afslutningen af hvert af de tre trin. Læringsmålene er opdelt i sideordnede faglige kategorier og danner grundlag for den løbende evaluering samt den afsluttende evaluering ved udgangen af hvert af de tre trin. Rækkefølgen af kategorierne og de enkelte læringsmål er ikke udtryk for en progression eller prioritering. De udtrykker hvad der skal læres, men ikke hvordan og hvornår på trinnet eller i hvilken rækkefølge. Det påhviler underviserne i de enkelte fag og fagområder at tilrettelægge og evaluere undervisningen ud fra de obligatoriske læringsmål og de lokalt fastsatte læringsmål for fagområdet lokale valg. Skolebestyrelserne kan udarbejde forslag til kommunalbestyrelsen til tillæg til de centralt fastsatte læringsmål for fagene og fagområderne, eksempelvis læringsmål for arbejdet med lokale dialekter eller andet indhold af lokal betydning. Efter disse tillægs godkendelse i kommunalbestyrelsen, påhviler det underviserne at tilrettelægge undervisningen og evalueringen ud fra både de centralt fastsatte og de lokalt fastsatte læringsmål. Det vejledende indhold Forslag til undervisningen Forslag til undervisningen indeholder undervisningsaktiviteter og -metoder eller undervisningsforløb med udgangspunkt i læringsmålene. Hvor læringsmålene fortæller, hvad eleverne skal lære altså: hvad der skal undervises i fortæller undervisningsforslagene, hvordan der kan undervises i dette. Til nogle af læringsmålene er anført flere undervisningsforslag, mens andre undervisningsforslag dækker flere læringsmål. Undervisningsforslagene er hverken dækkende eller fyldestgørende for undervisningen, men skal betragtes som støtte, inspiration og idébank i forbindelse med tilrettelæggelsen af den daglige undervisning. Forslag til evaluering Forslag til evaluering omfatter forslag til intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med udgangspunkt i læringsmålene. Forslagene omfatter både generelle forslag til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forslag til evaluering med udgangspunkt i konkrete undervisningsmål. Også for evalueringsforslagenes vedkommende gælder det, at der kan være et eller flere forslag til et læringsmål, og et forslag, der dækker flere læringsmål. Evalueringsforslagene er ikke at betragte som dækkende eller fyldestgørende, men skal udelukkende tjene som støtte, inspiration og idébank i forbindelse med evalueringen af den daglige undervisning. Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts

4 De i læreplanen foreslåede undervisningsforløb og evalueringsforslag hænger nøje sammen med læringsmålene. Da læringsmålene angiver, hvad eleverne forventes at kunne ved afslutningen af trinnet, vil der være brug for, at læreren selv opsætter nogle delmål, underviser i det samme stof flere gange, men på forskellige niveauer, og i det hele taget tilpasser undervisningsforslagene til alderstrinnet og elevernes behov. Forslag til materialer Her angives forslag til materialer til undervisningen i faget, til emner inden for faget og til konkrete undervisningsforslag. Materialeforslagene omfatter både elevbøger, bøger og håndbøger til læreren samt konkrete materialer. For så vidt angår forlagsudgivelser er materialeforslagene ikke udtryk for en kvalitetsvurdering af den enkelte udgivelse, men er at betragte som forslag til de materialetyper, der kan bruges i undervisningen. Appendiks I appendiks til fagene og fagområderne findes øvrige nyttige informationer, til brug for tilrettelæggelsen af undervisningen. Det er f.eks. forslag til tværfaglige undervisningsforløb, grundordstof i faget dansk, tillæg til læreplanen for grønlandsk om undervisning i skrivning og til læreplanerne for henholdsvis grønlandsk og dansk om grønlandsk for ikke-grønlandsksprogede elever og dansk for dansksprogede elever. Trinformålet for mellemtrinnet Formålet med undervisningen på mellemtrinnet er, at eleverne tilegner sig grundlæggende færdigheder i skolens fag og fagområder. Eleverne skal videreudvikle deres sproglige færdigheder til brug i både faglige og sociale sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal give eleverne mulighed for en alsidig udvikling af deres evner og interesser. Den skal medvirke til at styrke elevernes selvværd og selvtillid samt give dem forudsætninger for at tage medansvar for egne forhold og relationer. Eleverne skal udbygge deres forståelse for, at de har et medansvar for egen udvikling, og for hvad der kan påvirke denne. Stk. 3. Undervisningen skal videreudvikle elevernes forståelse for egne og andres forskellige roller og ansvar i familie, skole og samfund. Eleverne skal udvikle færdigheder i hensigtsmæssig kommunikation og konfliktløsning. Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne øvelse i at planlægge, evaluere og revidere egne læringsforløb i samarbejde med deres lærere. Eleverne skal beherske forskellige individuelle og fælles arbejdsformer. Stk. 5. Undervisningen skal give eleverne kendskab til forskellige uddannelses- og erhvervsretninger. Det læringssyn der ligger til grund for formålet med undervisningen på mellemtrinnet er - ud over det for hele skoleforløbets vedkommende grundliggende læringssyn, nemlig at mennesker tilegner sig viden og færdigheder på forskellig måde - at børn i denne aldersklasse efterhånden bliver i stand til at se, hvad der er fagspecifik viden og færdigheder, samtidig med at de forstår den komplekse sammenhæng mellem fag og fagområder. 4 Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts 2003

5 Undervisningen skal fortsat funderes på og til stadighed udvikle elevernes nysgerrighed, videbegærlighed og motivation. Det er her, de skal opnå en forståelse af og indsigt i nødvendigheden af at tage medansvar for egen læring og personlige udvikling og af at medvirke til en målrettet planlægning og indsats i forhold til egen videre skolegang og uddannelsesforløb. Undervisningen skal endvidere fortsat styrke elevernes selvværd, således at de bliver i stand til at se sig selv som mennesker med både positive og negative sider, og dermed også bliver i stand til at forstå og acceptere andre mennesker på samme måde. Det er her, de skal lære at arbejde selvstændigt med tro på sig selv og at samarbejde med tillid til andre. Udgangspunktet for undervisningen er stadig, at eleverne oplever skolegangen og læringen som noget positivt og succesfyldt, så lysten og glæden ved at lære bliver en del af deres selvopfattelse og medvirker til at styrke deres selvværd. På dette alderstrin har eleverne indsigt i og forståelse af selv at være en del af et hele, hvor dette at give og tage er grundlæggende elementer i en stadig vekselvirkning. Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts

6 6 Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts 2003

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse I medfør af 21 og 27 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes: Kapitel

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Elevens egen vurdering

Elevens egen vurdering Elevens egen vurdering Elevens bemærkninger: Mine styrkesider: Dokumentation: Fagområder, hvor jeg er blevet bedre: Dokumentation: Andre områder, hvor jeg har forbedret mig: Dokumentation: Handlingsplan:

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Undervisningsudvalget L 49 Bilag 1 Offentligt

Undervisningsudvalget L 49 Bilag 1 Offentligt Undervisningsudvalget 2017-18 L 49 Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Oktober 2017 Høringsnotat til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af Bindinger i regelsættet om Fælles

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet [email protected] 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Børnehaveklassen Fælles Mål

Børnehaveklassen Fælles Mål Børnehaveklassen Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Opmærksomhedspunkter 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter børnehaveklassen 5 FÆLLES MÅL Børnehaveklassen 2 1 Fagets

Læs mere

Indberetning pr. 1. oktober. for

Indberetning pr. 1. oktober. for Indberetning pr. 1. oktober for skolens navn skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse skolens postadresse kommune Skoleåret 2013/2014 KIIIP FORM 147-0/2013 Kommune: I Skolebestyrelse, skoleledelse og

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål

Læs mere

Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik

Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab, Inerisaavik, på Ilisimatusarfik har til opgave at forske i og udvikle undervisningen i den grønlandske

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX Tillæg til LUP FOR Grundforløb 1 EUX Gældende for hold startet efter 1. august 2018 EUX Velfærd Grundforløbets 1. del Dette er et tillæg til de lokale undervisningsplaner. Her beskrives EUX Velfærd GF1

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Parat til Atuarfitsialak? Rapport af undersøgelse af læreres og skolelederes parathed til skolereformen

Parat til Atuarfitsialak? Rapport af undersøgelse af læreres og skolelederes parathed til skolereformen Parat til Atuarfitsialak? Rapport af undersøgelse af læreres og skolelederes parathed til skolereformen Inerisaavik Evalueringsafdelingen September 2004 Indhold: Indhold:... 2 Undersøgelsens hovedresultater...

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske

Læs mere

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020 Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd

Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd Indledning I forbindelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske om kvalitetsudvikling af folkeskolen og centralisering af specialklasser i kommunen etablerede

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere