Svømning for kvinder forsøgsperiode maj 2013-juni 2014

Transkript

1 Notat Center for Kultur Idræt og Byudvikling Svømning for kvinder forsøgsperiode maj 2013-juni Baggrund Svømning for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har været drøftet i mange år i Helsingør Kommune. Ønsket er senest formuleret i en interviewundersøgelse i forbindelse med Projekt Sundhed (2011) 1 og i forbindelse med et borgermøde om medborgerskab (2012). Helsingør Kommune har med den nye Sundhedspolitik fokus på at skabe større lighed i sundhed, og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er én af de målgrupper som kommunen gerne vil fremme en dialog med om sundhed og trivsel. På den baggrund blev projektet etableret i maj Der blev i første omgang gennemført fire svømmearrangementer med henblik på at samle erfaringer og vurdere interessen for sådan et tilbud. En presseomtale og debat om badetøj og hygiejne i svømmehallen i slutningen af projektperioden betød dog, at mange kvinder valgte at blive væk fra den sidste svømmeaften. Idræts- og Sundhedsudvalget besluttede derfor i oktober 2013 at forlænge projektperioden med 4-6 svømmegange. Der har i perioden december 2013 til juni 2014 været afholdt yderligere seks svømmegange. Kvindesvømningen er foregået uden for den almindelige åbningstid. Svømningen har ligget søndag kl ca. én gang om måneden. To gange har det været på en helligdag, så kvinderne har kunnet have børn med Målgruppe og deltagere Projektets primære målgruppe er kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, men arrangementerne er åbne for alle kvinder. Forud for de sidste seks svømmegange blev 1 Fremme af sundhed i de almene boligområder Nøjsomhed og Vapnagaard, Mette Justesen og Eva Thune Jacobsen, Notatet bygger på to evalueringsmøder med svømmehallens leder og livreddere, et møde i med Tværkulturel Kvindeforening i Nøjsomhed samt de løbende møder, der har været undervejs i projektet.

2 kvindesvømningen annonceret i de lokale aviser for at åbne tilbud op for en større kreds. Der har deltaget enkelte kvinder med dansk baggrund. De fleste kvinder har tyrkisk eller arabisk baggrund, men der har også været kvinder med afghansk, serbisk og afrikansk baggrund. Deltagerne har både været helt unge (fra 16 år), voksne og ældre kvinder. Som det fremgår af skemaet herunder har der været mellem 30 og 100 deltagere. Tidspunkt Antal badegæster kommentarer 1. Projektperiode Maj I forlængelse af seminar om medborgerskab Juni Helligdag så kvinderne kunne have børn med August Aften September De arabiske kvinder ønskede ikke at deltage på grund af presseomtale 2. Projektperiode December Aften Januar Aften Februar Aften Marts Aften April Aften Juni Helligdag så kvinderne kunne have børn med 3. Dialog mellem svømmehal og kvinder Der har været løbende dialog mellem kommunen, svømmehallens personale og repræsentanter for kvinde-netværk/foreninger. Svømmeambassadører Efter de første arrangementer stod det klart, at der var en række udfordringer i kommunikationen mellem badende kvinder og livreddere. Derfor blev der holdt et møde med tre udvalgte svømmeambassadører. Disse tre kvinder fik en særlig

3 introduktion til hygiejne, klor, sikkerhed, tøj mm. Ambassadørerne skulle fungere som bindeled mellem personale og kvinder; viderebringe viden imellem svømmeaftnerne og fungere som kontaktpersoner under selve svømningen. Eksempler på emner der har været drøftet: Afdækning af vinduer ud til cykelstien Formål og retningslinjer for svømmehallens overvågningskameraer Hvad kan godkendes som badetøj? Krav til omklædning og bad Børn i svømmehallen Livreddernes funktion Endelig fik kvinderne lov at låne svømmehallens indkøbte Burkini en heldragt i badetøjsstof - så den kunne fremvises i deres netværk. Både svømmeambassadører og livreddere har oplyst, at svømningen afvikles uden større konflikter, når der er svømmeambassadører til stede. I slutningen af forsøgsperioden fik Svømmehallen lavet t-shirts til ambassadørerne, så de kan være synlige for både badegæster og personale. Foto: Svømmeambassadører og livreddere har holdt møde

4 4. Aktiviteter Svømmeundervisning Mange af kvinderne har undervejs ytret ønske om svømmeundervisning. Det er dog ikke lykkedes at finde en svømmetræner til den korte periode (én gang om måneden). Nogle af kvinderne har lært at svømme som børn, men de fleste kan ikke svømme. Aquapunkt gymnastik i vand Én af livredderne har med stor succes instrueret i redskaberne til aquapunkt. Denne aktivitet har passet godt til de relativt mange kvinder med smerter i led i muskler. Svømning med børn To gange har svømningen været afholdt på en formiddag så kvinderne kunne have deres børn med. Dette har været et stort ønske, da det er den eneste måde, kvinderne kan opleve at være i svømmehallen med deres børn Første gang med børn gav livredderne efterfølgende udtryk for utryghed over de sikkerhedsmæssige aspekter, da større søskende fx fik ansvaret for de mindre børn. Dette løste sig den anden gang, der var børn med, da emnet var blevet drøftet mellem livredderne og ambassadørerne. Musik Kvinderne har ønsket at høre musik og har selv haft cd er med. Flere gange er der opstået dans med både badegæster og livreddere, og dette har i høj grad bidraget til at styrke kommunikationen. 5. Udfordringer i forbindelse med svømningen På møderne undervejs har der været drøftet en række problemstillinger i forbindelse med svømmearrangementerne. Disse samler sig overvejende omkring følgende fire emner: Badetøj Der har i starten været nogle diskussioner om hvilken beklædning, der kan bruges, men diskussionerne er blevet færre undervejs. Svømmeambassadørerne har gjort et stort arbejde med at informere om reglerne for badetøj i deres netværk og foreninger. Enkelte kvinder har købt en såkaldt burkini (bade-heldragt). Omklædning og bad Udfordringen omkring bade-situationen i omklædningsrummet er større. Også her har det fra starten været understreget, at hygiejnereglerne skal overholdes. Det betyder konkret, at man skal vaske sig uden tøj på. Det er for mange kvinder i denne målgruppe meget grænseoverskridende at afklæde sig i et omklædningsrum. Derfor har der været en del diskussion omkring omklædning;

5 livredderne synes det er svært at kontrollere, og nogle kvinder føler at situationen er meget ubehagelig. Kvinderne ønsker stort set alle at anvende de to badekabiner med forhæng for. Da kvindesvømningen strækker sig over 2-2½ time ankommer stort set alle på en gang. Det giver et vist pres på de to kabiner med forhæng. I anden projektperiode blev det derfor aftalt, at hvis der er mere end 30 kvinder, vil herreomklædningen blive åbnet. Svømmehallens personale oplyser, at hygiejnen i svømmehallen ikke har været truet undervejs, og at hygiejnereglerne er blevet indskærpet overfor alle svømmehallens brugere. Tonen imellem livreddere og deltagere Efter de fire første svømmegange blev det påpeget 3, at både livreddere og badegæster oplevede at kommunikationen til tider var ubehagelig. Da projektet blev genoptaget indgik Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab, Svømmehallens personale samt svømmeambassadørerne i en dialog om dette. Det blev blandt andet aftalt, at kontrollen i omklædningsrummene skal følge den almindelige praksis det er vigtigt, at denne målgruppe ikke oplever at der iværksættes ekstra kontrol. Det blev også indskærpet overfor svømmeambassadørerne, at der ikke afviges fra de almindelige hygiejneregler. Både svømmeambassadører og svømmehallens personale giver udtryk for, at stemningen i anden projektperiode er god og behagelig. Livredderne har flere gange deltaget i kvindernes dans i svømmehallen, og livreddere og kvinder hilser også på hinanden udenfor svømmehallen. Uheldig presseomtale Efter de første tre svømmegange var der en omtale af indsatsen i Helsingør Dagblad og derefter i flere landsdækkende medier. Omtalen fokuserede på hygiejneproblemer, at gav indtrykket af, at kvinderne gik i vandet med tøj på. Efter denne omtale, er flere af kvinderne blevet væk fra svømmegangene, da frygter at sådan en negativ omtale vil gentage sig. Det betyder at besøgstallene ikke er oppe på det niveau, der var i starten af projektet. 6. Økonomi Svømningen finder sted uden for den almindelige åbningstid. Svømmehallen har derfor ekstra omkostninger til personale på ca kr. pr. gang (tre livreddere). Derudover har der været udgifter til annoncering, møder, t-shirts mm. I anden del af projektet har kvinderne betalt almindelig takst for at komme i svømmehallen. Ved 40 deltagere er indtægten ca kr. 3 Notat fremlagt til møde i Idræts- og Sundhedsudvalget den 8. oktober 2013

6 7. Konklusion Der har været meget stor interesse i den primære målgruppe, kvinder med etnisk Minoritetsbaggrund. Der er i samme periode været flere aktiviteter for samme målgruppe, og ofte spørges der til svømningen: Fortsætter det? Kan det blive oftere? Der er dog også nogle af kvinderne, der ikke er vendt tilbage efter pressehistorien. På trods af den utryghed og vrede som medieomtalen medførte, vurderes det, at mange af kvinderne fortsat har et stort ønske om svømmedage. Mange af kvinderne har udtrykt stor glæde over at kunne prøve Helsingør Svømmehal. Nogle har fortalt, at det minder om deres barndom i Tyrkiet, andre at de har brugt saunaen i årevis uden at være inde i svømmehallen. Medborgerskab Projektet var fra starten koblet til et seminar omkring mulighederne for at tage aktivt del i lokalsamfundet og til etableringen af Kvindenetværket Helsingør. 4 Svømmearrangementerne skal derfor ses som en del af en bred indsats for at inddrage kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i sundhedsfremmende aktiviteter, foreningsliv og det lokale demokrati. En del af kvinderne giver udtryk for, at muligheden for at svømme i Helsingør Svømmehal betyder, at de i højere grad føler sig som en accepteret del af lokalsamfundet. Arrangementerne understøtter dermed denne gruppes motivation til aktivt medborgerskab. Sundhed og trivsel Svømmearrangementerne skaber umiddelbart øget trivsel, livglæde og netværk for de deltagende kvinder. En stor del af målgruppen har et relativt begrænset netværk, og derfor er det af stor betydning at kvinderne har lært hinanden at kende på tværs af baggrund. Sammen med andre aktiviteter i samme periode for denne målgruppe, har kvindesvømningen tilsyneladende betydet, at flere bruger og får øjnene op for aktiviteter i andre dele af byen, end der hvor de bor. Mange af kvinderne er uden for arbejdsmarkedet og ramt af forskellige psykiske og fysiske lidelser, herunder traumatisering. Denne gruppe kvinders helbred er generelt dårlig sammenlignet med den øvrige danske befolkning. Da mange af kvinderne taler dårligt dansk deltager de også sjældent i idrætsaktiviteter og sundhedsfremmende tilbud. Svømmehalsbesøg én gang om måneden skal ses i dette lys; det kan fremme livsglæde, netværk og motivation til yderligere bevægelse. Enkelte kvinder har sagt, at de vil overveje at tilmelde sig et ordinært svømmehold ikke mindst hvis flere kvinder tilmelder sig sammen. Burkinien er endnu ikke særlig 4 Kvindenetværket er et samarbejde mellem Helsingør Kommune, boligområderne Vapnagaard og Nøjsomhed samt Medborgercenter Syd.

7 udbredt, men kan på sigt give flere kvinder mulighed for at deltage på ordinære svømmehold og åbningstider. 8. Hvordan kan kvindesvømningen fortsætte? Svømning for kvinder kan forankres i Helsingør Kommune eller i en forening. Foreningsmodel I flere af landets kommuner er det foreninger, der har svømmehold for kvinder. I DGIbyen har foreningen SSB fx flere svømmehold for kvinder søndag aften; babysvømning, frisvømning, pigesvømning osv. Fire søndage i sæsonen er der Store Badedag for alle kvinder. Fordelen ved forenings-modellen er blandt andet hyppigheden og dermed også effekten af den fysiske aktivitet. Kvinderne tilknyttes desuden et foreningsmiljø, som også kan smitte af på deres børns fritidsliv. Kvindehold kan evt. støttes af kommunen, så kontingent ikke begrænser deltagelsen. I Helsingør Svømmehal er det meget svært at få plads til flere svømmehold med mindre åbningstiden udvides. Sports Society vil gerne lave svømning for kvinder, men pt. er alle deres tider i brug af andre hold. Fortsættelse én gang om måneden Svømning for kvinder kan fortsætte på samme måde som i projektperioden, hvis der fortsat kan findes midler til at dække svømmehallens udgifter til livreddere.