RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE
|
|
- Nicklas Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE Undersøgelsen er gennemført i Lev Vel projekt Forebyggende Selvmonitorering, som del af SPOR 1. Undersøgelsen har været gennemført i perioden jan. feb. 2012, og data evalueret og behandlet marts
2 Indhold Om undersøgelsen... 3 Undersøgelsens formål... 3 Metode... 4 Respondenterne... 5 Validiteten af materialet... 6 Resultater fra undersøgelsen... 7 Er det tilfældet, at primært personer med kroniske sygdomme bruger selvmonitorerende teknologi?... 7 Er det tilfældet, at kun få bruger selvmonitorerende teknologi forebyggende... Er det tilfældet, at alder er afgørende for, om man er villig til at bruge selvmonitorerende teknologi Er der en skepsis omkring at dele oplysninger/målinger med andre? Hvad motiverer til adfærdsændring Tryghedsteknologier Opsamling
3 Om undersøgelsen Projektsamarbejdet Lev vel, er et samarbejde mellem private og offentlige aktører, med det formål at bidrage til at løse de samfundsmæssige udfordringer der er forbundet med en større andel af ældre i befolkningen. Denne undersøgelse er blevet til under delprojektet Forebyggende Selvmonitorering, som har til formål at udvikle koncepter, produkter og services, der kan gøre den ældre bedre informeret om sin egen sundhedstilstand, og dermed med selvhjulpen i forhold til at tage hånd om eget helbred. Projektets målgruppe er borgere i alderen 50 år og ældre. Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem Line Richter (antropolog), Simon Eiriksson (antropologistuderende), Julie Bønnelycke (KU CESA), Sara Striegler (Center for Sundhedsinnovation), Svend Thielsen (Alexandra Instituttet), Henrik Gundsø (C4U) og Eva Kühne (DELTA). Undersøgelsens formål Undersøgelsens formål er at afdække danskernes brug af selvmonitoreringsteknologier. Med disse teknologier menes apparater som borgeren kan bruge til at måle sin egen sundhedstilstand, det kan for eksempel være en badevægt, en blodsukkermåler eller et pulsur. Formålet med selvmonitorering kan både være forebyggende og afhjælpende; forebyggende, når man ønsker at holde øje med sit blodtryk for at forebygge blodprop og afhjælpende, hvis man ønsker at komme ned vægt, og derfor systematisk vejer sig. Undersøgelsen er blevet sat i værk for at afdække hvorledes man bedst muligt kan efterkomme ældres ønsker og behov i forhold til selvmonitorering. Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i en række spørgsmål: Teser: Tese 1. Tese 2. Tese 3. Tese 4. Primært personer med kroniske sygdomme bruger selvmonitorerende teknologi Få bruger selvmonitorerende teknologi forebyggende Alder er afgørende for om man er villig til at bruge selvmonitorerende teknologi Der er en skepsis omkring at dele oplysninger/målinger med andre Spørgsmål: Motivation i relation til viden om egen tilstand hvad ønsker vi at vide om vores egen tilstand? Hvilke data om sig selv vil man dele med andre? Hvad motiverer til adfærdsændring Hvilke teknologier findes i hjemmet? Forholdet mellem hjælp og overvågning - hvornår opleves noget som overvågning og hvornår opleves det som en hjælp? Det er primært disse spørgsmål, der vil blive fremlagt og besvaret i denne præsentation af resultaterne fra undersøgelsen. 3
4 Metode Undersøgelsen er blevet foretaget som en web-survey bestående af 29 spørgsmål, der afdækker respondentens forhold til følgende emner: Personlige oplysninger (alder, geografi og køn) Helbred (kroniske sygdomme) Teknologi (hvilke apparater ejer respondent) Deling af data (opsamlet fra teknologi) Udbytte af selvmonitorerende teknologi Brug af teknologi Praktisk brug (af teknologier) Tryghedsteknologi (brugen af tyveri- overfaldsalarmer og lignende) Træningsaktivitet I alt 191 personer har besvaret spørgeskemaet, hvoraf 165 besvarelser har været tilstrækkeligt udfyldte til at blive medtaget i analysen. Analysen har til dels bestået i at opstille resultater i tabeller og diagrammer, der viser respondenterne forhold til de relevante spørgsmål. Når det har været relevant, er der i analyserne af spørgsmålene lavet fordelinger over alder og respondenternes sundhedstilstand. 4
5 Respondenterne Aldersmæssigt er respondenterne på spørgeskemaet spredt mellem 22 og 83 år, og sammenlignet med aldersfordelingen på landsplan fordeler de sig procentvis som vist i nedenstående tabel og diagram. Som det fremgår af diagrammet, er respondenterne centreret omkring år, i modsætning til aldersfordelingen på landsplan, hvor aldersfordelingen er mere ligelig fordelt. Tabel 1, aldersfordelinger Figur 1 Fordeling Danmark Fordeling af respondenter Aldersgruppe 0-9 år 12% 0% -19 år 13% 0% år 11% 5% år 12% 24% år 15% 33% år 13% 19% år 13% 15% år 7% 2% 80- år 4% 1% I alt 0% 0% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00%,00% 5,00% 0,00% Aldersfordelinger Danmark Respondenter 0-9 år -19 år år år år år år år 80- år Ligeledes er der, som figur 2 viser, en overvægt af mænd blandt respondenterne. Figur 2 Den geografiske fordeling af deltagerne i undersøgelsen viser en overvægt i Region Midtjylland: Mand; 7 Kvinder; 58 Tabel 2 Region Andel af respondenter Andet 1,8% Region Hovedstaden 21,2% Region Midtjylland 57,0% Region Nordjylland 1,2% Region Sjælland 7,3% Region Syddanmark 11,5% Hovedtotal 0,0% 5
6 Validiteten af materialet I undersøgelsen indgår 165 respondenter, hvilket har vist sig at være for få til at angive statistisk signifikante resultater. For at kunne opnå statistisk signifikans anbefales det sædvanligvis, at man indsamler 400 fuldt udfyldte besvarelser. Alligevel kan undersøgelsen bruges eksplorativt til at give en række ledetråde til, hvor man kan fokusere arbejdet med selvmonitorering fremover. Ligeledes matcher kønsfordelingen samt den geografiske fordeling ikke de nationale tal, som det blev bemærket i gennemgangen af respondenterne. I forbindelse med survey-besvarelserne gjorde en del respondenter opmærksom på, at en række af spørgsmålene var svære at svare på, når man ikke allerede anvendte selvmonitorering. 6
7 Resultater fra undersøgelsen Resultaterne fra undersøgelsen præsenteres i forbindelse med de tilhørende teser / forskningsspørgsmål. Er det tilfældet, at primært personer med kroniske sygdomme bruger selvmonitorerende teknologi? I undersøgelsen spørges der til, om respondenten lider af en kronisk sygdom. Som det fremgår af tabel 3 er der en svag, om end ikke signifikant, overvægt af kvinder, der lider af en kronisk sygdom. Mand 17% 83% Kvinder 28% 72% 0% 20% 40% 60% 80% 0% Kroniker Ikke-kroniker Figur 3 (n=165, p=,3%) Tabel 3 og figur 4 viser fordelingen af kronikerne i undersøgelsen, opdelt på alder. Tabel 3 Aldersgruppe Kroniker Ikkekroniker I alt år år Aldersfordeling på kronikere Kroniker Ikke-kroniker år år år år år Ialt år år år år år år år Figur 4 7
8 De kroniske lidelser er fordelt jævnfør figur 5. I kategorien andet falder fire tilfælde af astma, fire tilfælde af allergi, og en række andre kroniske sygdomme Fordeling på typer af kroniske lidelser Andet (angiv venligst) Hjerteproblemer KOL Ryglidelse Sukkersyge Figur 5 For at undersøge tesen, om kronikere er mere interesserede i selvmonitorering, blev der stillet en række spørgsmål til brugen af apparater til selvmonitorering. Figur 6 viser, hvor mange af respondenterne, der er indehavere af forskellige type apparater til selvmonitorering Hvilke apparater har du? Ikke-kroniker Kroniker Figur 6 8
9 0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% % 0% Har du mindst et af apparaterne på listen? Kroniker Ikke-kroniker ejer ikke ejer Det viser sig dog, at der ikke er nogen væsentlig eller signifikant sammenhæng mellem respondenternes sundhedstilstand og deres præferencer vedrørende selvmonitorering, som det fremgår af figur 7. Til spørgsmålet om respondenten ønsker automatisk at indlæse data fra selvmonitoreringsapparater, svares der som vist i figur 8. Figur 7 Hvilke funktioner om dit helbred og din sundhedstilstand kunne du tænke dig målt og indlæst automatisk? Andet (angiv venligst) 2 4 Jeg vil slet ikke indlæse data om mig selv 6 24 Min kost og min sundhedstilstand Min velvære (depression, stress, smerter m.m.) Mine kognitive funktioner (hukommelse, analytiske evner, etc.) 43 Mine fysiske funktioner (Vægt, blodtryk etc.) Kroniker Ikke-Kroniker Figur 8 Denne undersøgelse peger altså på, at der ikke er nogen tendens til, at kronikere skulle være mere interesserede i selvmonitorering end ikke-kronikere. 9
10 Er det tilfældet, at kun få bruger selvmonitorerende teknologi forebyggende Ud af de 1 adspurgte, der er indehavere af et apparat til selvmonitorering, svarer 43 at de bruger det med henblik på forebyggelse, og 42 svarer at de har apparatet, fordi de har en generel interesse i deres helbred. Det skal dog bemærkes, at ud af de respondenter, der har et apparat til selvmonitorering, svarer hhv. 5 og 6 at de har apparatet for at kunne følge med i deres sygdoms udvikling. Hvad ligger til grund for at, du har apparatet/apparaterne? Andet (angiv venligst) 34 Jeg vil gerne holde mig ung så længe som muligt og synes at en overvågning af mit helbred hjælper til med det. Jeg er generelt interesseret i mit helbred og vil sikre mig imod sygdomme Jeg er i risikogruppen for arvelige sygdomme og monitorerer for at forebygge disse Jeg har en kronisk sygdom og monitorer for at forebygge følgesygdomme Jeg har en kronisk sygdom og er nødt til at monitorere den Figur 9 Ville du være villig til at lade eksisterende sundhedsydelser (f.eks. lægebesøg, rådgivning, etc.) erstattes af selvmonitorering, eksempelvis ved brug af apparater? Ikke-kroniker Kroniker % 20% 40% 60% 80% 0% Ja Ved ikke Nej Figur Med hensyn til hvordan selvmonitorerende teknologier kan anvendes i forhold til de eksisterende sundhedsudbud, fremgår det af figur og 11 at 77 % svarer, at de gerne vil bruge dem som supplement til eksisterende sundhedsydelser, men kun 60 % vil bruge dem som erstatning.
11 Det er bemærkelsesværdigt, at mens kronikere er mere tilbøjelige til gerne at ville understøtte de eksisterende sundhedsydelser med selvmonitorering end ikke-kronikere, er kronikerne mindre tilbøjelige til at lade selvmonitorering erstatte lægebesøg end ikke-kronikere. Ville du være villig til at bruge nogle af disse apparater som supplement til eksisterende sundhedsydelser? F.eks. lade data danne baggrund for vurdering om lægebesøg er nødvendig, for at forberede lægebesøg? Ikke-kroniker Ja Ved ikke Kroniker Nej 0% 20% 40% 60% 80% 0% Figur 11 Til spørgsmålet om hvor mange der bruger selvmonitorering forebyggende, kan det her konkluderes, at mange bruger selvmonitorering forebyggende (40 og 43 %), mens en stor del (77 % af respondenterne) er interesserede i at anvende selvmonitorering som supplement til allerede eksisterende sundhedsydelser. 11
12 Er det tilfældet, at alder er afgørende for, om man er villig til at bruge selvmonitorerende teknologi For at undersøge denne tese er respondenterne blevet inddelt i tre aldersgrupper: år, år og 50 og ældre. I tabel 12 ses svarene på spørgsmålet om, hvilke apparater til selvmonitorering respondenterne har, fordelt på aldersgrupper. Hvilke apparater har du? Elektronisk pilleæske Kolesterolmåler Skridttæller Pulsmåler Blodsukkermåler Blodtryksmåler Vægt; med BMI og fedtprocent år år år Figur 12 Af figur 13 fremgår det, at der er en svag overvægt af ældre der har apparater til selvmonitorering. Figur 12 viser, at denne tendens særligt gør sig gældende med hensyn til skridttællere og blodtryksmålere. Ejer mindst et af apparaterne 50- år år år 0% 20% 40% 60% 80% 0% Ejer mindst et af apparaterne Ejer ikke nogen af apparaterne Figur 13 12
13 Figur 14 viser, hvad respondenterne har svaret på spørgsmålet om, hvorfor de har deres apparater til selvmonitorering. Hvad ligger til grund for at, du har apparatet/apparaterne? Andet (angiv venligst) Jeg vil gerne holde mig ung så længe som muligt og synes at en overvågning af mit helbred hjælper til med det Jeg er generelt interesseret i mit helbred og vil sikre mig imod sygdomme Jeg er i risikogruppen for arvelige sygdomme og monitorerer for at forebygge disse 11 4 Jeg har en kronisk sygdom og monitorer for at forebygge følgesygdomme Jeg har en kronisk sygdom og er nødt til at monitorere den år år 50- år Figur 14 Figur 15 viser aldersfordelingen blandt de respondenter, der er positive over for automatisk at indlæse data om selvmonitorering. Hvilke funktioner om dit helbred og din sundhedstilstand kunne du tænke dig målt og indlæst automatisk? Andet (angiv venligst) 3 Jeg vil slet ikke indlæse data om mig selv Min kost og min sundhedstilstand Min velvære (depression, stress, smerter m.m.) Mine kognitive funktioner (hukommelse, analytiske evner, etc.) år år år Mine fysiske funktioner (Vægt, blodtryk etc.) Figur 15 13
14 For at vurdere om ældre er mere skeptiske end yngre omkring brug af apparater og selvmonitoreringsteknologier blev respondenterne spurgt om deres villighed til at supplere eller helt at erstatte de eksisterende sundhedsydelser med selvmonitorering. Figur 16 og 17 illustrerer, at mange er interesserede i dette, men at der ikke er nogen klar tendens til at dette er aldersbetinget. Ville du være villig til at bruge nogle af disse apparater som supplement til eksisterende sundhedsydelser? F.eks. lade data danne baggrund for vurdering om lægebesøg er nødvendig, eller for at forberede lægebesøg? 60- år år Ja Ved ikke år 36 3 Nej 0% 20% 40% 60% 80% 0% Figur 16 Ville du være villig til at lade eksisterende sundhedsydelser (f.eks. lægebesøg, rådgivning, etc.) erstattes af selvmonitorering, eksempelvis ved brug af apparater? 60- år år Ja Ved ikke år 31 8 Nej 0% 20% 40% 60% 80% 0% Figur 17 14
15 Figur 18 viser de tre aldersklassers forhold til elektronik, i procent af aldersgruppen. Dette peger på, at ældre ikke lader sig holde tilbage i forhold til ny elektronik tværtimod. Ældre køber hellere end unge nye, men gennemtestede produkter. Brug af elektronik Når der kommer nye elektroniske produkter på markedet, vil jeg gerne prøve dem med det samme Jeg køber nye elektroniske produkter før andre - dog ikke før de er gennemtestede Jeg køber generelt kun elektroniske produkter, som har været på markedet i en årrække, og som jeg derfor ved virker Jeg er godt tilfreds med de elektroniske produkter, jeg har og har ikke behov for nye Ingen af ovenstående 5% 13% 13% 30% 23% 19% 15% 13% 22% 26% 25% 21% 28% 25% 23% 0% 5% % 15% 20% 25% 30% 35% 50- år år år Figur 18 Hvilke af disse apparater og systemer kunne du se fordel i at bruge i relation til sygdom? Andet (angiv venligst) 1 3 Ingen år Varsling og alarm til familie i forbindelse med sygdomsparametre (f.eks. af blodsukkerværdier) år år Overvågning og varsling (til dig selv) i forbindelse med sygdom (f.eks. forvarsling ved lavt blodsukker ved diabetes) Figur 19 Samlet set peger undersøgelsen på, at ældre ikke er tilbageholdende over for nye teknologier, der kan hjælpe dem med at holde sig sunde. Tværtimod har flere ældre end yngre blodtryksmålere og skridttællere, og ældre borgere er også mere parate end yngre til at købe ny elektronik. 15
16 Er der en skepsis omkring at dele oplysninger/målinger med andre? For at undersøge dette blev der i undersøgelsen spurgt til, om og i givet fald hvem respondenten ville dele eventuelle oplysninger om sin sundhedstilstand med. Hvem må få adgang til dine data? Andet 6% Familie/venner Sundhedspersonale (fx andre læger end din praktiserende) Plejepersonale 14% 16% 33% Din praktiserende læge 63% Kun dig selv 53% 0% % 20% 30% 40% 50% 60% 70% Figur 20 Det er bemærkelsesværdigt, at en del af respondenterne her både har svaret at de ikke ville lade andre se deres data, men samtidigt har svaret, at deres læge skulle have adgang til deres data. Der er dog en klar tendens blandt de spurgte, til at man ikke vil dele information med udenforstående. 16
17 Hvad motiverer til adfærdsændring Blandt undersøgelsen respondenter er der en klar tendens til, at dem der bruger elektronik til at måle deres fysiske aktiviteter, også mener at de dyrker mere motion. Årsagerne til denne tendens kan være forskellige og kunne undersøges nærmere ved uddybende studier. Er tendensen et tegn på, at hvis man får flere til at bruge elektronik, vil man dermed også få dem til at motionere mere? Eller er der udelukkende tale om ændringer i respondenternes selvopfattelse, og ikke i deres adfærd? Bruger du på nuværende tidspunkt,teknologi til at måle din aktivitet (f.eks. skridttæller, gps, pulsur, sociale netværk / medier eller lignende)? Og er du efter din egen mening fysisk aktiv? Bruger ikke teknolog 2% 68% 30% Ved ikke Fysisk aktiv Bruger teknologi 0% 90% % Ikke fysisk aktiv 0% 20% 40% 60% 80% 0% Figur 21 17
18 Tryghedsteknologier Dette afsnit undersøger, om respondenten er interesseret i hvad, der her kaldes tryghedsteknologi teknologi, der ikke bruges til direkte at måle på noget, men derimod på at alarmere. Kun få respondenter har svaret, at de ikke er interesseret i at bruge disse systemer. Er du interesseret i at anvende apparater og systemer i forbindelse med din tryghed i og udenfor hjemmet? N % % 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 0% Ja Måske Nej Figur 22 Blandt svarene kan man se et mønster, der peger på at respondenterne er glade for teknologier Hvilke af disse apparater og systemer kunne du se fordel i at bruge i hjemmet? Andet (angiv venligst) Ingen 5% % Udstyr til hjemmetræning og/eller genoptræning Apparat til at øge egen træning i hjemmet 38% 43% Måling af høreniveau og hørenedsættelse Måling af aktuelt stressniveau Videoopkobling til familie Videoopkobling til professionelt center eller kommunen Opkald til professionelt center, ifm. spørgsmål og sundhed, kost og livskvalitet Opkald til professionelt center, ifm. spørgsmål omkring sygdom 19% 27% 31% 19% 18% 28% Overvågning og alarm, ifm. brand Indbrudssikring og indbrudsalarm 67% 65% Overfaldsovervågning og alarm Detektering af fald i hjemmet 24% 31% 0% % 20% 30% 40% 50% 60% 70% Figur 23 18
19 der kan sikre hjemmet, så som indbrudssikring og brandalarmer, men som samtidigt ikke involverer andre, såsom video- og telefonsystemer. Hvilke af disse apparater og systemer kunne du se fordel i bruge at udenfor hjemmet? Andet (angiv venligst) 2% Ingen Varsling og alarm på sundhedsparametre; som f.eks. blodsukker, iltmætning mv. Udstyr til at understøtte træning og træningsmotivation Sporing af taske/pung mm., i forbindelse med tyveri Alarm signal til politi / familie / venner, i forbindelse med tyveri Alarm signal til familie / venner ved overfald 19% 33% 28% 35% 52% 55% 0% % 20% 30% 40% 50% 60% Figur 24 Ligesom i tilfældet inden for hjemmet peger ovenstående spørgsmål om brugen af apparater uden for hjemmet på, at respondenterne er mest interesserede i apparater, der ikke kræver kommunikation til andre. Den samme tendens gør sig også gældende i det sidste spørgsmål, hvor svarene peger på, at flest gerne vil bruge sygdomsvarsling til sig selv, mens ikke så mange er interesserede i at deres familie bliver varslet. Hvilke af disse apparater og systemer kunne du se fordel i at bruge i relation til sygdom? Andet (angiv venligst) 2% Ingen Varsling og alarm til familie i forbindelse med sygdomsparametre (f.eks. af blodsukkerværdier) 29% 27% Overvågning og varsling (til dig selv) i forbindelse med sygdom (f.eks. forvarsling ved lavt blodsukker ved diabetes) 57% 0% % 20% 30% 40% 50% 60% Figur 25 19
20 Opsamling Selvom datagrundlaget for undersøgelsen ikke er stort nok til at drage egentligt signifikante konklusioner, kan man alligevel bruge materialet til at pege på nogle tendenser. Tese 1: Med hensyn til tesen om kronikere er mere interesserede i selvmonitorering, peger undersøgelsen på, at kronikere ikke har en højere tendens til at bruge apparater til selvmonitorering end ikkekronikere. Til gengæld ser de mere positivt på muligheden for at bruge selvmonitorering, som supplement til allerede eksisterende sundhedsydelser. Tese 2: Med hensyn til brug af selvmonitorerende teknologi angiver 39 %, at de bruger dette forebyggende. Baggrunden er primært en generel interesse i eget helbred og et ønske om at holde sig ung så længe som muligt. Det skal hertil bemærkes, at de primært anvende apparater og teknologier er blodtryksmåler og skridttæller. Tese 3: Med hensyn til forholdet mellem alder og selvmonitorering peger undersøgelsens resultater på, at ældre er mere uvillige til at lade selvmonitorering erstatte de allerede eksisterende sundhedsydelser. Men til gengæld er de ældre i undersøgelsen meget parate til at købe ny elektronik når bare den er testet. Tese 4: Det viste sig i undersøgelsen, at en del respondenter ikke var indstillede på at dele selvmonitorerede sundhedsinformationer. Dette kan sammenholdes med besvarelserne om tryghedsteknologier, der også viste en tendens til, at borgerne nok gerne vil bruge teknik til at sikre sig, men alligevel helst ikke vil involvere andre i deres situation. I det hele taget peger undersøgelsen på, at mange er positivt indstillet over for selvmonitorering og hele 63 % svarer, at de gerne vil dele data med deres egen læge. 20
Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereInvitation. til den nytænkende kommune. Vi inviterer 10 kommuner til at indgå i et advisory board for ældrepleje og service
Forebyggende selvmonitorering styres af DELTA www.madebydelta.com Vi inviterer 10 kommuner til at indgå i et advisory board for ældrepleje og service Tænker din kommune nyt inden for ældrepleje? Så har
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereDårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereBarselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder
Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2001 RAPPORT
SUNDHEDSPROFIL 2001 RAPPORT ODDER KOMMUNE MARTS 2002 Baggrund for undersøgelsen Formål Sundhedsprofilen har til formål At profilere indsatsen af forebyggende arbejde At foretage en måling af sundhed i
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereKongevejsklinikken Kongevejsklinikken
LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014
Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereKlinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet
Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mereUndersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019
Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata April 2019 Baggrund Data Redder Liv har undersøgt et bredt udsnit af danske patienters tilgang til sundhedsdata. Undersøgelsen er gennemført ud fra
Læs merePlastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereDigitalt børne- og ungdomsliv anno 2009
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for
Læs mereVENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018
VENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018 AFRAPPORTERING AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT YDERNUMMERPSYKOLGER Indhold Indledning... 2 Indsamling og distribution... 2 Overordnede konklusioner... 3 1. Henvisningskategori
Læs mereBrugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag
Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016
Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs merePlastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereDimittendundersøgelsen (2015)
Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereE-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde
E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042
Læs mereDeleøkonomi med vækstproblemer 2018 Følg udviklingen gennem de seneste fem år
Deleøkonomi med vækstproblemer 2018 Følg udviklingen gennem de seneste fem år Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom telefon 61558181 November 2018 Politisk skatteaftale får ikke dele- og platformsøkonomien
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital
LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereEfter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012
Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2018
Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2
Læs mereBrystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital
Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital Undersøgelsen er blandt 400 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs mereBehandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereReumatologisk Ambulatorium (Hjørring) Sygehus Vendsyssel
Reumatologisk Ambulatorium (Hjørring) Sygehus Vendsyssel Undersøgelsen er blandt 449 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereFaktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereForbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger
Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs merePlastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mereBrugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information
Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereDanskernes holdning til digital velfærd. September 2013
Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne
Læs mereBefolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2017
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 20 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Henvisningskategori 10 og 11... 4 1.1
Læs mereRummelig ældrepleje. Med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Thuy Dung Le. Social- og sundhedsskolen Herning
Rummelig ældrepleje Med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk Thuy Dung Le Social- og sundhedsskolen Herning Maj 2010 Projektet Rummelig ældrepleje Samarbejde mellem Herning kommune, Videnscenter
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på
Læs mereA&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 198 Offentligt BILAG 5 til MIFUs foretræde for Fødevareudvalget 19. marts 2014 A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen
Læs mereSundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2018
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer 20 Indhold Indledning... 3 Henvisningskategori 10 og 11... 4 Ventetid på behandling
Læs mereRapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer.
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 20 1 Indhold Indledning... 3 Henvisningskategori 10 og 11... 4 Gennemsnitlig
Læs merePlastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 1. udkast Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mere2. Oversigt over de ældres trivsel på Kristianslyst... 10
Kristianslyst Indholdsfortegnelse 1. Overblik over de ældres trivsel i Thisted Kommune... 2 1.1 Tilfredshed fordelt på henholdsvis kvinder og mænd... 4 1.2 De ældres tilfredshed fordelt på aldersgrupper...
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk
Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereHjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013.
Læs mereBrugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem
t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereOvervågning. 18. juni 2018
18. juni 2018 Overvågning Hver syvende af FOAs medlemmer har oplevet at blive overvåget på deres arbejdsplads. Mange oplever overvågningen som krænkende samt uden fagligt formål, og den giver ikke de ansatte
Læs mereRapport. Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014
Rapport Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014 Svømmeduelighedsundersøgelse OVERORDNET RAMME: Undersøgelsen er gennemført blandt tre målgrupper:
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereForundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT
Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereSpecialiseret retspsykiatri
LUP Psykiatri 2016 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 24-02-2017 Indledning I efteråret 2016 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mere