Livsstilscenter Brædstrup
|
|
|
- Aage Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper Livsstilsforløb Genoptræningsforløb Kapacitet Livsstilspatienter: indlæggelser á 4 døgn pr. år Genoptræning: 120 indlæggelser á 3 uger pr. år
2 Målgrupper Genoptræning Personer med komplicerede forløb efter Operation i knæ Operation i hofte Operation i skulder Personer med Fysiske funktionsevnenedsættelser efter apopleksi For alle henviste patienter kræves, at forløbet har været kompliceret, at den sædvanlige genoptræning ikke har været tilstrækkelig, og at der derfor er behov for intensiv genoptræning.
3 Forløb Genoptræning Tre ugers indlæggelse orlov med hjemmetræning og restitution lørdag og søndag Individuel tilpasset genoptræning ved fysioterapeut Bassintræning hver dag Mindfulness Kostplanlægning ved diætist Samtale med psykolog Justering af mål i forløbet kontinuerlige målsætningssamtaler med hver enkelt patient 9 patienter pr. hold
4 Evaluering af Genoptræningsforløb 2016 Spørgeskema Meget positiv feedback på forløbets struktur, fysisk udvikling samt hjælp til videre forløb Evaluering af funktionsevne testresultater MAS test Selvvurderet funktionsevne Konditions og udholdenhedstest Konklusion: Forbedring af testresultater eller gennemførelse af test uden hjælpemidler Kvalitative interviews Øget self-efficacy, øget accept af fysiske funktionsevne Du finder rapporten på vores hjemmeside 4
5 Fakta svær overvægt Forekommer hos 1-2% af befolkningen i verden og forventes at stige med 130% over de næste to årtier. Forekommer hos 0,7% eller personer i DK (heraf 65% kvinder, som forventes at have 10 år færre at leve i). er socialt ulige fordelt, hyppigst blandt personer med lav indkomst, kort uddannelse og udenfor arbejdsmarkedet. Er geografisk ulige fordelt med flest i Region Sjælland og Region Nordjylland og færrest i Region Hovedstaden. Er typisk opstået med en langsom gradvis vægtøgning. Er svær at komme af med pga. tilbagefald (hos optil 90% ved stort vægttab). Relateret til øget fysiske, mentale og sociale problemer Giver oplevelsen af nedsat livskvalitet hos 42,3% of danskerne (11,5% hos normalvægtige). Optil 90% lider af søvnapnø Livsstilscenter Brædstrup Øger behandlingsudgifterne for samfundet med ca. 42% (ift. normalvægtige). Ældre, mænd, fra ex. Region Nordjylland er mindst interesseret i at lave livsstilsændringer. 5
6 Jo mere man vejer jo højere motivation for at leve sundt jo flere følgesygdomme og helbredsproblemer jo højere dødelighed jo lavere livskvalitet og velvære jo højere risiko for depression jo flere smerter og begrænsninger jo lavere aktivitetsniveau og risiko for at blive inaktiv jo større stigmatisering jo flere barrierer er der for at bevæge sig 6
7 Målgrupper - Livsstilsforløb Personer, som lider af Helbredstruende overvægt med BMI >30 Diabetes; både type I og type II Hjerte-kar sygdom; eksempelvis for højt kolesterol, hjerterytmeforstyrrelser, hjertepumpesvigt, hvis du har haft en blodprop/hjerneblødning Lungesygdom / KOL Ufrivillig barnløshed og svær overvægt Patienten skal have et alvorligt helbredsproblem, hvor ændringer i livsstil vil forbedre helbredstilstand og sundhed, og dermed reducere risiko for progrediering af sygdom og heraf følgende overforbrug af sundheds- og sociale ydelser.
8 Livsstilsforløb Fokus flyttes fra vægttab til livsstilsændring Vi arbejder med Almen sundhed og velvære At stoppe vægtøgning Livsstilsændringer i et holistisk perspektiv At sundhed ikke er en fast størrelse Fra kur til kurs
9 Patientforløbet for livsstilspatienter 3 moduler 4 dage med ca. 13 ugers mellemrum, dvs. forløb over ca. ½ år Mit gode og sunde liv Det overordnede formål med modulet er at støtte patienten i at definere, hvori det gode liv består og skabe dialog om, hvilken sammenhæng der er mellem sundhed og livskvalitet / det gode liv Nye horisonter Det overordnede formål med modulet er at styrke patientens oplevelse af at have indflydelse på udfaldet af livsstilsændring og tilværelsen i generel betragtning. Herunder støttes patientens tiltro til et positivt udfald af livsstilsændring Mig og min omverden Det overordnede formål med modulet er at støtte patienten til at rette fokus mod omgivelserne og identificere ressourcer til støtte i livsstilændringer. Det kan både være nære og perifere relationer, samarbejde med behandlere, muligheder i foreninger og offentlige tilbud
10 Hvem er livsstilspatienterne? (n=555) Karakteristika 75 % kvinder 25 % mænd Social ulighed i sundhed Uddannelse Lønindkomst Selvvurderet helbred Sociale problemstillinger Psykisk sygdom Øvrige diagnoser ingen: 30 % 1-2: 54 % 3-4: 14 % Flere: 1 % Skoleuddannelse 7 eller færre års skolegang: 5 % 8-9 års skolegang: 18 % års skolegang: 36 % Studenter- / HF-eksamen: 32 % Andet: 9 % Efteruddannelse Ingen: 16 % Et eller flere korte kurser: 8 % Faglært indenfor håndværk: 22 % Kort videregående uddannelse: 24 % Mellemlang videregående udd: 22 % Lang videregående uddannelse: 4 % Anden uddannelse: 4 %
11 Evalueringsrapport fra 2009: Vægttab (gennemsnit 6,8 kg) Fald i blodtryk Fald i langtidsblodsukker Selvvurderet helbred bedre både psykisk og fysisk Øget motivation for livsstilsændring 97,4 % af patienterne angiver at være meget tilfredse med opholdet Analysen viser et beskedent fald i effekt fra første til andet evalueringsskema men fortsat forbedringer fra målinger før forløbets begyndelse Konklusion: Væsentlig positiv effekt blandt patienter på Livsstilscentret både hvad angår kliniske data, selvvurderet helbred, motivation og livskvalitet. Du finder rapporten på vores hjemmeside
12 Evaluering (MoEva)af Livsstilsforløb foreløbige resultater (Baseline n=650, follow up n=200) Patienterne oplyser i selvvurderet helbred, at de har det bedre ved afslutning end ved opstart. Fra mindre godt til godt Patienternes BMI bliver mindre fra svær overvægtig til overvægtig Flere begynder at motionere / motionerer flere dage om ugen Færre patienter ryger ved afslutning af forløb Flere patienter indtager en sundere kost (fisk, kostfibre, grønt) Flere patienter oplever en større grad af følelsesmæssig velbefindende Flere patienter oplever øget positivitet og en engageret tindstilling til livet Besvarelser 12 måneder efter afsluttet forløb? 12
13 Læs mere på og følg os på Facebook Livsstilscentret
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Velkommen til Livsstilscenter Brædstrup Genoptræning
Velkommen til Livsstilscenter Brædstrup Genoptræning Velkommen til Livsstilscenter Brædstrup, Genoptræning Denne folder indeholder en række generelle oplysninger, som kan være nyttige for dig som patient.
Ydelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Effekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup
Effekt af intensiv genoptræning på Publikationsdato: 4/9-2019 Indsamling af data er sket i 2018 Forfatter: Stian Langgård Jørgensen, fysioterapeut Introduktion Livstilscenter Brædstrup er en afdeling på
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager
Handleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 [email protected] Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Velkommen til Livsstilscenter Brædstrup Genoptræning
Velkommen til Livsstilscenter Brædstrup Genoptræning Velkommen til Livsstilscenter Brædstrup, Genoptræning Denne folder indeholder en række generelle oplysninger, som kan være nyttige for dig som patient.
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning
Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.
Bilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
[email protected] Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer [email protected] Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Kostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
NYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
En litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Forebyggelsespakke Overvægt
Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard [email protected] Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg [email protected] Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Osteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer
Osteoporoseforeningen Kendskab til sygdom og risikofaktorer Jobnr. DK2002-043 April 2002 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller (indholdsfortegnelse til tabeller er placeret under dette afsnit)
Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Evaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Bilagsnotat Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Dato:
Bilagsnotat Notat til sagen: Politikkontrol Forløbsprogrammer for borgere m. sygdom Se næste side. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Beskæftigelse og Sundhed
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Lær at tackle angst og depression
Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Notat om Motion på Recept
Forebyggelse og rehabilitering Dato: 7. juli 2016 J. nr. 29.09.04-G01-1-16 Sagsbeh.: Helle Rasmussen Lokaltlf. 9945 4441 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Notat om Motion på Recept Lov
Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen
Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen [email protected] 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på
Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
