Temamøde om strategi
|
|
|
- Lasse Bro
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl Lars Hende Svenson Skolechef
2 Program 1.Præsentation af Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Ved Skolechef Lars Hende Svenson Pause 2.Spørgsmål og dialog 3.Evt. 2
3 Overblik Aftalen mellem Regeringen, V, K og DF 2013 Styringsmæssige udfordringer i Folkeskolen Fremadrettet skal der styres efter få klare mål og viden om resultater Kommunerne skal gå forrest i udviklingen af folkeskolen. Aabenraa Kommune 2012 aug. Sund Opvækst apr. Principper for udmøntning af Folkeskolereformen 2014 august. Reformen træder i kraft i skolerne 2014 okt. Tysk obligatorisk fra 3. klassetrin (2. beh. budget) 2015 marts. Strategidrøftelser ml. skoler og forvaltning 2015 april. Alle Børn i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan til orientering i Børne og Uddannelsesudvalget 3
4 Formål Hvorfor strategi?
5 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan skal: 1.Sikre baggrundsviden om hvorfor, vi laver strategi 2.Sikre lokal implementering og kvalificering af reform 3.Synliggøre hvor skolerne i Aabenraa Kommune skal hen 4.Synliggøre hvad, der skal til for at styre reformen i mål. 5
6 Baggrund I) Nationale krav til skolerne
7 Aftale om et fagligt løft af folkeskolen En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen, 4.-6.klasse: 33 timer om ugen, klasse: 35 timer om ugen Kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Åbning af skolen mod det omgivende samfund Klare mål og regelforenklinger Reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/
8 Åbning af skolen mod det omgivende samfund Kommunerne forpligtes til samarbejde med idræts-, kulturog foreningslivet Folkeskolen, musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt samarbejde Valgfag, valgfagspakker og udskolingslinjer fra 7. klasse Elite- og talentklasser Elev- og uddannelsesplan integreres Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet. 8
9 Formålet med folkeskolen Ifølge folkeskoleloven er det overordnede formål med folkeskolen, at skolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. 9
10 Nationale mål i reformen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. 10
11 Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Efteruddannelsesindsatsen for lærere og pædagoger styrkes Det er et mål, at lærerne i 2020 har undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i 85 procent i 2016 (i år 82 procent i Aabenraa Kommune) 90 procent i procent i 2020 Der er afsat 1 mia. kr. til indsatsen 7 millioner til Aabenraa Kommunal kompetenceplan til 38 millioner 11
12 Kvalitet og dialog nationalt og lokalt Kvalitetsrapporter hvert andet år i lige år (2016, 2018 og 2020 dog også i 2015 pga. reform) Beskriver skolevæsenets og de enkelte skolers niveau og synliggør skolernes progression Mål- og resultatstyringsværktøj udgangspunkt for Undervisningsministeriets dialog med kommunerne Skal understøtte resultatopfølgning på kommunalt niveau, og skal fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling i: Byrådet Forvaltning På de enkelte skoler Ledelsesinformationssystem samt en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed. 12
13 Baggrund II) Lokale krav til skolerne
14 Sund Opvækst Sund Opvækst udtrykker Børn og Skoles kerneopgave Fokuserer på børn og unges trivsel, udvikling og læring Udgangspunktet for alle børn er almenområdet inklusionsprocent på 96 procent. 14
15 Fire kommunale principper for udmøntning af skolereformen 1.Fokus på progression i læring 2.Skolen ud i verden og verden ind i skolen den åbne skole 3.Skolen er tryg, motiverende og aktiverende 4.Fælles ansvar for børnenes udvikling. 15
16 Tysk fra 3. klassetrin 2015 I oktober 2014 besluttede byrådet i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2015 til 2018, at tyskundervisning fra august 2015 skal være obligatorisk fra 3. klassetrin i Aabenraa Kommunes skoler Aabenraa Kommune har sammen med Tønder Kommune søgt og fået ca. 1,4 mio. kr. til projekt Tidlig tysk i Aabenraa og Tønder Kommune.
17 Den gode skole i Aabenraa Kommune Udgangspunkt i det enkelte barn, og fokus på individuelle læringsmål Trivsel og trygge rammer er grundlaget for barnets udvikling af selvværd, selvtillid og sociale kompetencer Fokus på dansk og matematik, så alle elever kan bestå afgangsprøven i dansk og matematik (forudsætningen for at komme videre i uddannelsessystemet).
18 Dialogbaseret aftalestyring Siden 1. januar 2007 krav om, at alle forvaltninger har virksomhedsaftaler med deres institutioner. Aabenraa Kommune ønsker central styring og decentral ledelse. Politikerne fastlægger mål og budget for servicetilbuddene i kommunen, og institutioner og forvaltningsenheder får et frit råderum indenfor dialogbaserede fastlagte mål samt økonomiske rammer. Dialogbaseret aftalestyring og virksomhedsaftalerne sikrer fokus på økonomi og styring efter mål.
19 Strategisk retning
20 Syv strategiske mål afstemt med UVM og skolelederne 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment skoletilbud. 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.
21 Aktiviteter til realisering af strategi
22 Aktiviteter på skoler med afsæt i syv strategiske mål Forandringsmodel på hver skole Kompetenceplan Dialogbaseret aftalestyring med et-årige virksomhedsaftaler Bidrage til udarbejdelse af kvalitetsrapport Bidrage til etablering af drift af professionelle læringsfællesskaber. (samarbejde med Undervisningsministeriet) 22
23 Forandringsmodel på hver skole = skolens strategi for de syv mål Dialog mellem forvaltning og skoler om lokale aktiviteter 23
24 Kompetenceplan Aktionslæring for samtlige medarbejdere med fokus på målstyret undervisning, læringsledelse, elevens alsidige udvikling og inkluderende læringsmiljøer Pædagogisk kompetenceudvikling med fokus på elevernes læring og trivsel, derunder udvikling af samarbejdet mellem skolernes pædagogiske medarbejdere Uddannelse af vejledere/ ressourcepersoner til matematik, IT, inklusion, dansk og Uddannelse og job. Undervisningskompetence i de nye fag: Håndværk og design, tidligere sprogstart i engelsk og tysk.
25 Udvikling af læringsmålstyret undervisning Afsat 40 timer til målstyret undervisning Afsat 20 timer til pæd. samarbejde. Lokale projekter central opfølgning forår 2016 Alle medarbejdere har kendskab til målstyret undervisning lokale principper for det professionelle pædagogiske samarbejde. Alm teamarbejde Udviklingsaktiviteter 25
26 Kompetenceplan for udvikling af læringsmålstyret undervisning Fælles oplæg for hele skolen (evt flere skoler sammen) Intro til lokalt forløb + aftale om 1. aktion Opfølgning på 1. aktion + aftale om 2. aktion Opfølgning på 2. aktion + midtvejsjustering og 3. aktion Opfølgning på 3. aktion + aftaler om 4. aktion Opfølgning på 4. aktion + fremtidig forankring
27 Virksomhedsaftalen Virksomhedsaftale ml. skole og forvaltning en gang årligt i december Mission Vision Værdier Forandringsmodel Aktiviteter Budget Afrapportering fra skole til forvaltning og fra forvaltning til byråd i 1. kvartal det følgende år. 27
28 Kvalitetsrapport 2.0 Styringsredskab Kvalitetsrapporten version 2.0 skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau og dertilhørende måltal samt lokalt fastsatte mål. Over år vil kvalitetsrapporten synliggøre skolernes progression. Til brug for skoler, skolebestyrelser, forvaltning, byråd og Ministeriet Er under udvikling. 28
29 Distriktsfællesskaber, samarbejde skal skabe kompetencefællesskab 5 hoved-distrikter: Kongehøj / Stubbæk Hærvejsskolen / Hjordkær / Hellevad/Hovslund Lyreskov / Felsted / Varnæs / Kliplev/Kollund, Høje Kolstrup / Løjt / Genner Tinglev / Bylderup / Ravsted / Bolderslev. 29
30 Professionelle læringsfællesskaber 30
31 PLC faglige netværk med fokus på uddannelse af faglige vejledere 31
32 Tidsplan maj Temamøde om strategi Juni Efterår Nov.-dec. Dec. Kvalificering af lokale strategier via dialog i distrikter mellem skoler og skolechefen Arbejde med virksomhedsaftaler starter op Etablering af professionelle læringsfællesskaber Udvikling af kvalitetsrapport version 2.0 Dialog i distrikter mellem skoler og skolechef om indgåelse af virksomhedsaftaler Virksomhedsaftaler indgås ml. direktør og skoler. Rummer mål fra forandringsmodel og kompetenceplan. 32
33 Styringsmæssige hovedaktiviteter i skolevæsnet December Justering af virksomhedsaftale, forandringsmodel, kompetenceplan Januar februar Skoler og forvaltning afrapporterer status på økonomi og målstyring til B&U-udvalg samt Byråd Marts Kvalitetsrapporter til B&Uudvalg samt Byråd og UVM
34 Spørgsmål og dialog
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Folkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Skolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Kompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1
Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver
Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Skolereformen i Greve
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Arbejdsseminar for skolerens udviklingsgrupper 12.-13. september 2013 VELKOMMEN Program 13:00-14:30 Velkomst og oplæg om skolereformen 14:30-15:00
Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen
Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Fælleshåbsskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultater... 4 1.1 Antal elever med gode resultater i dansk, læsning, Vejle... 4
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Skolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
