Understøttende undervisning. En ny folkeskole
|
|
- Nicklas Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Understøttende undervisning En ny folkeskole
2 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. Reformen understøtter intentionen gennem nye lovpligtige indsatser: Understøttende undervisning Den åbne skole Bevægelse i skolen I kommunernes arbejde med at omstille og udvikle folkeskolen vil kommunerne blandt andet skulle drøfte og arbejde med, hvordan de lovpligtige indsatser blandt andet kan understøttes af: Nye fritidstilbud Digitale undervisnings- og læringsforløb Fysiske rammer Opfølgning på skolernes resultater Dette inspirationsmateriale er udarbejdet i september 2013 på baggrund af arbejdet i de kommunale arbejdsgrupper, der er nedsat af KL i forbindelse med folkeskolereformen. Lovforslaget er endnu ikke vedtaget, hvorfor der kan forekomme ændringer, når Folketinget vedtager loven. Materialet anvendes blandt andet på KL s skoleledelseskurser i efteråret Der er udarbejdet materialer om den åbne skole, understøttende undervisning, nye fritidsbud mv. jf. ovenfor, og de skal ses i sammenhæng. Men for overskuelighedens skyld har KL valgt at folde de enkelte temaer ud hver for sig. Kommunalbestyrelsen skal sætte skolepolitiske mål og forholde sig til mål og indsatser inden for de nævnte temaer. Der vil være en variation fra kommune til kommune afhængigt af lokale politiske ønsker og vilkår.
3 Understøttende undervisning 3 1. Om den understøttende undervisning Som noget nyt indføres understøttende undervisning i folkeskolen. Det er den undervisning, der foregår udover den fagdelte undervisning, og den skal supplere og støtte op om undervisningen i fagene og de obligatoriske emner. Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen. Eleverne skal lære på forskellige måder, herunder gennem en højere grad af kobling mellem teori, praksis og undervisning med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger. Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte den fagdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve og træne de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning. Derved får eleven mere tid til at indfri de faglige læringsmål ud fra egne forudsætninger. Læringsaktiviteter og opgaver i den understøttende undervisning sker ud fra Fælles Mål, ganske som i den fagopdelte undervisning. Den understøttende undervisning rummer mange forskellige elementer. Det er fx Faglig fordybelse Lektiehjælp Opgaver med direkte fagrelateret indhold Praktiske og projektorienterede forløb Anvendelsesorienterede læringsformer Træning og automatisering af færdigheder Hyppige elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning Motion og bevægelse i det omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse med undervisningen i fagene Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU Samarbejde med erhvervslivet Klassens tid. Den understøttende undervisning kan således bidrage til at skabe variation i skoledagen med tid til, at alle elever kan udfordres fagligt, og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev. Det er derfor væsentligt, at der veksles mellem fagopdelt og understøttende undervisning henover skoledagen. 2. Lovgivning I Lov om ændring af folkeskoleloven mv. fremgår bestemmelserne om den understøttende undervisning. Sammenhæng mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning Af lovforslagets 16a, stk. 2 fremgår det, at det påhviler skolelederen at sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning. Det understreger, at der skal være sammenhæng i elevernes læring. Alle opgaver og læringsaktiviteter, der gennemføres med eleverne i den understøttende undervisning tager som ved den fagopdelte undervisning udgangspunkt i Fælles Mål. Lektiehjælp og faglig fordybelse Lovforslaget forpligter skolelederen på at sikre, at der etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse på skolen, hvor det er frivilligt for eleverne at deltage. Frem til næste folketingsvalg forpligtes skolelederne til at placere tilbuddet om eftermiddagen i ydertimerne, hvor elever, der ikke deltager i faglig fordybelse og lektiehjælp, skal tilbydes plads i skolens skolefritidsordning eller i andet relevant fritidstilbud uden særskilt betaling fra forældrene.
4 4 Understøttende undervisning Lovforslaget foreskriver et samlet timetal på de forskellige klassetrin Gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal som kommunen skal tilbyde Gennemsnitligt obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne* Gennemsnitligt ugentligt tilbud om frivillig lektiehjælp og faglig fordybelse frem til næste folketingsvalg klasse 30 timer 28 timer 2 timer klasse 33 timer 30 timer 3 timer klasse 35 timer 33 timer 2 timer *Efter næste folketingsvalg er minimumstimetallet for eleverne hhv. 30, 33 og 35 timer. Motion og bevægelse Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne deltager i motion og bevægelse i gennemsnitlig 45 minutter om dagen for at fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration. Pligten kan opfyldes både i forbindelse med den fagopdelte undervisning, herunder idræt og i forbindelse med den understøttende undervisning. Motion og bevægelse kan for eksempel tilrettelægges som aktiviteter, der kobler et fagligt indhold til bevægelse eller som særskilte bevægelsesmoduler. Skolen kan også vælge at varetage kravet om daglig bevægelse gennem skolens samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv. Hyppige elevsamtaler Løbende individuel feedback og opfølgning kan ifølge lovbemærkningerne foregå i tiden til understøttende undervisning. Det betyder, at der her er mulighed for hyppige elevsamtaler, hvor lærer og elev sætter mål for elevens faglige og personlige udvikling og følger op på elevens progression og resultater. Det gælder både i forhold til faglige mål og i forhold til elevens sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Holddannelse Undervisningen kan i højere grad organiseres i hold inden for den fagopdelte undervisning og de obligatoriske emner. Holddannelse kan ske ud fra praktiske og pædagogiske grunde. Fra klasse kan holddannelse på baggrund af en løbende evaluering af eleverne tidligst ske efter skoleårets begyndelse og må kun omfatte dele af et enkelt fags stofområde. På klasse kan holddannelse på baggrund af en løbende evaluering ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår. Der er dog ingen begrænsninger for holddannelse i den tid, der er afsat til den understøttende undervisning. Hvem skal varetage den understøttende undervisning? Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere og pædagoger og personale med andre kvalifikationer. Desuden vil det forpligtende samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og det gensidige forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler betyde, at der kommer nye aktører ind i skolen, som kan varetage dele af den understøttende tid. Det er her op til skolelederen at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. For at skabe helhed og sammenhæng i skoledagen og i elevernes læring og samtidig opfylde forpligtelsen til at skabe sammenhæng mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning skal de fagprofessionelle og de øvrige aktører have en fælles forståelse for skolens opgave og elevernes læring. Reformens skal og kan i forhold til den understøttende undervisning Reformen indeholder elementer, som kommunalbestyrelsen og skolelederne skal håndtere. Derudover kan begge parter vælge at beslutte indsatser i relation til området.
5 Understøttende undervisning 5 Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om fordelingen mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning. Det kan have betydning for skolernes budget drøfte anvendelsen af og sætte mål og rammer for den understøttende undervisning, således at den fremmer elevernes læring og trivsel og gør skoledagen mere spændende og afvekslende. Tiden skal koble til faglige formål og har tæt sammenhæng til fagene, herunder de timeløse fag og elevernes alsidige udvikling træffe beslutning om personalefordelingen i den understøttende undervisning. Det kan have betydning for skolernes budgetter træffe beslutning om, at eleverne får samtaler om deres faglige og personlige udvikling give skolerne lov til at fravige reglerne, således at tiden til den understøttende undervisning kan nedskaleres, hvis de samtidig øger antallet af fagopdelte timer, herunder særligt i dansk og matematik, med to voksne. Af lovbemærkningerne fremgår det, at det er en betingelse for at fravige reglerne, at nedskaleringen af den understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse. Dispensationsmuligheden gælder generelt for klasse og for klasse og for klasser med helt særlige behov Forvaltningen kan iværksætte indsatser, der understøtter skolelederens arbejde med at implementere og realisere folkeskolereformen Skolelederen skal sikre sammenhæng mellem undervisning i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning beslutte, hvordan samarbejdet med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv og det gensidige forpligtende samarbejde med musik-, kunst- og kulturskolen skal udmøntes Skoleledelsen kan sætte mål for samarbejdet mellem lærere, pædagoger og øvrige aktører i skolen sætte mål for skoledagens organisering sætte mål for de fagprofessionelles opfølgning på elevernes progression og resultater under hensyntagen til kommunalbestyrelsens eventuelle beslutninger Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for skolens virksomhed, herunder for skoledagens organisering og for organiseringen af den understøttende undervisning fastsætte principper for samarbejdet med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritidshjem og ungdomsklubber og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler
6 6 Understøttende undervisning 3. Muligheder i den understøttende undervisning Den understøttende undervisning giver helt nye muligheder for at folde fagene ud med tid til fordybelse, en praktisk tilgang til emnerne, til lektier og til bevægelse, og sammen med den udvidede undervisningstid vil der også være mere tid til faglig træning og mulighed for at arbejde mere med praktiske projekter og produkter. Den understøttende undervisning må ikke stå alene, men skal kobles til Fælles Mål og have tæt sammenhæng til fagene, herunder også de obligatoriske emner og barnets alsidige udvikling. Udgangspunktet er børnenes læring og de opstillede mål, og formålet med tiden bliver bestemt af, hvad det enkelte barn har brug for at lære. Børnene kan beskæftige sig med mange forskellige opgaver/aktiviteter i den understøttende undervisning samtidig med at visse elementer er betinget af elevens klassetrin. Således vil samarbejdet med ungdomsuddannelserne og opgaven med at gøre de unge uddannelsesparate ligge i udskolingen. Da målet for tiden er bestemt af, hvad det enkelte barn har brug for at lære, vil forskellige personalegrupper skulle medvirke, når opgaverne omkring den understøttende undervisning skal løses. Den sammenhængende skoledag, hvor den understøttende undervisning skal understøtte børnenes læring og have direkte sammenhæng til den faglige undervisning, stiller krav om en fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen, hvor lærere og pædagoger m.fl. sammen planlægger ud fra læringsmålene. Læringsmålene for perioden er styrende for planlægningen, og læringsforløb og aktiviteter bliver tilrettelagt derud fra. Det betyder, at skoledagene varierer fra uge til uge henover skoleåret. Børn lærer på forskellige måder, og den understøttende undervisning giver mulighed for at tilrettelægge dagen, så alle børn lærer mest muligt. Det gælder også børn med særlige talenter og børn med særlige behov. Den digitale skole giver nye læringsrum og nye muligheder, hvor læring er uafhængig af tid og rum. Eleverne kan fx sætte sig ind i nyt stof ved at se små videoer i den understøttende undervisning enten alene eller sammen med andre som forberedelse til undervisningen. Efterfølgende arbejder eleverne med stoffet i den fagopdelte undervisning, og de voksne fungerer som vejledere for de enkelte elevers læringsproces. Det kræver et godt samarbejde mellem de pædagogiske medarbejdere at skabe sammenhæng mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning, og det skal etableres aktivt på skolen. Skolens ledelse skal sætte klare rammer og mål for samarbejdet og forholde sig konkret til, hvad samarbejdet skal bruges til. Samarbejdet kan blandt andet indeholde fælles planlægning, fælles opsamling, fælles evaluering af læringsmål og fælles kompetenceudvikling. Her kan der være behov for at få en forventningsafklaring mellem medarbejderne, herunder lærere og pædagoger imellem, og der skal være enighed om, hvem der varetager de forskellige opgaver i skolen. I udviklingen af samarbejdet mellem lærere, pædagoger samt andre med relevante kvalifikationer er det væsentligt, at der holdes fast i professionernes egenart, og at der sættes fokus på deres opgaver.
7 Understøttende undervisning 7 Udfordringer Overgangsordningen frem til næste folketingsvalg, hvor faglig fordybelse og lektiehjælp er frivilligt for eleverne og ligger sidst på eftermiddagen, betyder, at reformens intention om en varieret skoledag ikke kan foldes helt ud. Udfordringen er, at skolen får nye måder at organisere skoledagen på, som så igen skal brydes op. Vekselvirkningen mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning vil først kunne ske i fuld udstrækning efter næste valg, og det betyder, at skolelederen skal sætte nye mål for skoledagens organisering på det tidspunkt. 4. Konkrete eksempler Sorø Kommune Hyppige elevsamtaler På Ruds Vedby Skole har alle elever i klasse en ugentlig samtale med en lærer af ca. et kvarters varighed. Omdrejningspunktet for samtalen er elevens faglige progression. I den forbindelse inddrages elevens indsats, motivation og trivsel. Den enkelte elev fører dagligt en digital logbog over sit arbejde, som samtalen kan tage udgangspunkt i. Eleven kender og har virtuel adgang til det samlede pensum, der er opdelt i 27 trin pr. fag, så elev og forældre hele tiden kan følge med i, i hvilken takt eleven tilegner sig pensum. Samtalerne er med til at fastholde elevernes fokus på deres faglige progression. Lærerne vurderer, at samtalerne er et godt redskab til at opnå en aktuel og kvalificeret viden om elevens læring. Det giver mulighed for hurtigt at følge op, både i indsatsen i skolen og i dialogen med hjemmet. Eleverne giver udtryk for at være glade for samtalerne. De oplever, at de her får hjælp til at holde fokus på det, der skal arbejdes med og læres, og de får konkret feedback på deres resultater og indsats. Kontaktperson: Skoleleder: Bodil Bøgebjerg, bob@soroe.dk
8 8 Understøttende undervisning Helsingør Kommune Kunst i projektopgaven Uddannelseshuset i Helsingør har Kunst i projektopgaven som et projekt for 8. klasserne i kommunen. Som et led i et længere forløb lærer en række professionelle kunstnere over to dage samtlige 8. klasses elever, hvordan man tænker ud af boksen og giver klassiske fremlæggelser og opgaveformuleringer et mere innovativt indhold. Den ene dag handler om idéskabelse og proces, og den anden dag handler om at bruge æstetiske udtryksformer i formidlingen af projektets tema. I 2013 fik en gruppe elever til opgave at lave en rap hver over en af de 7 dødssynder og opføre den for de øvrige elever ved afslutningen af workshoppen. Eleverne gik fra at være afvisende og usikre til, da dagen var omme, alle at synge for hinanden. Det handler om at turde kaste sig ud i noget, hvor der ikke er givet et facit på forhånd. Konkret får eleverne nogle redskaber til nytænkning, der har potentialet til at række meget længere end til folkeskolen og projektopgaver. Eleverne melder tilbage, at de kan bruge deres erfaringer ved fremlæggelser, men også andre steder i livet fx ved konfirmationstalen. Kontaktperson: Konsulent for skolebibliotekerne og de praktisk-musiske fag Anne-Mette Hermansen, amh33@helsingor.dk Herlev Kommune Overgang til ungdomsuddannelserne I Herlev Kommune arbejder man systematisk med glidende tværfaglige overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. Samarbejdet udmøntes i en tværfaglig planlægning af undervisningen med et øget fokus på at kombinere grundskolens undervisning, erhvervsskolernes brobygningsundervisning og U&U s uddannelsesvejledning. KL november Produktion: Kommuneforlaget A/S. Foto: Rie Neuchs. Produktionsnr Med afsæt i en anvendelsesorienteret undervisning styrkes undervisningsaktiviteterne igennem et samarbejde med erhvervsskolerne og lokale virksomheder. Elever og lærere deltager bl.a. i forløb på byggepladser, har matematikundervisning på EUD, i Byg og vind konkurrencer samt på flere forskellige introdage på erhvervsskolerne. På baggrund af undervisningens tværfaglige samarbejde udvikles nye handleplaner for folkeskolernes UEA-undervisning (Uddannelses Erhvervs og Arbejdsmarkedsorientering). UEAfaget er et obligatorisk, timeløst fag i udskolingen. Kontaktperson: Projektleder Signe Bohnfeldt Brandt, Signe.Bohnfeldt@herlev.dk
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereDen åbne skole. En ny folkeskole
Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,
Læs mere- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning
Læs mereMål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Læs mereFolkeskolereformen - Understøttende undervisning.
Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereMotion og bevægelse. En ny folkeskole
Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs merePrincip for undervisningens organisering
Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereUnderstøttende undervisning som en del af den motiverende og varierede skoledag.
Gør tanke til handling VIA University College Understøttende undervisning som en del af den motiverende og varierede skoledag. -et mindsetog en praktisk fremgangsmåde til at skabe en varieret og motiverende
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereLæring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder
Læring til livet En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet er ikke en afgrænset størrelse Læring foregår alle steder Alle skal være med Hvad er klubbernes
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereSådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereLovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014
Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereBrug af 16b på Kildedamsskolen
Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereFolkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget oktober Skole- og Kulturforvaltningen
Folkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget - 22. oktober 2013 Skole- og Kulturforvaltningen Formål og kommissorium Opgave - Temagruppen har til opgave at analyse lovteksten og
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning - Mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning Skoleudvalget, 17. november 2015 Lovgivning 16b
Læs mereDe nye fritidstilbud. En ny folkeskole
De nye fritidstilbud En ny folkeskole 2 De nye fritidstilbud De nye fritidstilbud Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende dag Målet med folkeskoleremen er, at alle elever skal blive så
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereArbejdsgruppemøde om læringsmiljø
Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereNY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.
NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereHvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereNy skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner
Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs merePolitisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE
Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereNyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015
Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mere