Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
|
|
- Egil Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes ved at arbejde med tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af den sociale arv i forhold til elevens udbytte af undervisningen 3. Elevernes trivsel skal øges og tilliden til skolens professionelle indsats skal styrkes Men hvordan ser hverdagen ud, når eleverne møder ind efter sommerferien i august 2014? Vi vil i det følgende forsøge at guide jer igennem de forandringer, som vil blive tydelige for jer næste skoleår, både via lovtekst og en fortolkning heraf. Hvis man ikke er så tålmodig, kan man vælge at læse spørgsmål og svar til sidst. Det vil give et overblik over de hyppigst fremkomne spørgsmål. Vi er godt i gang med implementeringen her på Lundtofte Skole. Det er en meget omfattende skolereform, som vil tage nogle år at få på plads. Skolereformen har været et punkt på alle Skolebestyrelsesmøder dette skoleår, vi har drøftet reform på møder i personalegruppen og med deltagelse af klubben, og vi har afholdt informationsaften i april måned, hvor vi havde besøg af Børne- og Ungeudvalgets formand Morten Normann Jørgensen. Vi vil i den næste periode løbende sørge for information på skolens hjemmeside. Der vil I også finde et link til Lyngby -Taarbæk Kommunes informationssite. God læselyst! Lene Hjorth Skoleleder
2 Særligt om skolereformen: Skolereformen indebærer et paradigmeskift i forhold til den måde, der tænkes og drives folkeskole på i dag. Med denne reform flyttes fokus fra undervisning til elevernes læring, der skal understøttes af en længere, mere sammenhængende og varieret skoledag med både fagopdelt undervisning, understøttende undervisning samt lektiecafe/faglig tid. Folkeskolens medarbejdere i skole, SFO og Klub skal arbejde tættere sammen om elevernes læring og fritid, ligesom der skal arbejdes sammen med Musikskolen, foreningslivet, frivillige organisationer og erhvervslivet om at skabe rammerne om den nye sammenhængende skoledag. Ud over de tre overordnede målsætninger for folkeskolen er der defineret fire resultatkrav til den ydelse, vi leverer på skolen: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Rammerne for udviklingen af Lundtofte Skole i de kommende år vil både være den nye skolereform, Lyngby-Taarbæk Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik, skoleudviklingsstrategien og inklusionsstrategien. Trods de mange fastsatte rammer og strategier vil der fortsat være mulighed for, at Lundtofte Skole kan sætte sit eget præg. Dette præg skal sættes i et samarbejde mellem forældre, skolebestyrelse, skolens ledelse og skolens medarbejdere. Den sammenhængende og varierede skoledags opdeling: I Lyngby Taarbæk Kommune arbejdes der på at skabe en sammenhængende og varieret skoledag for alle børn og unge, hvor læring og dannelse er omdrejningspunkt hele dagen både i undervisning og i fritidsdelen hvor fokus er på udviklingen af både de faglige, de sociale samt de personlige kompetencer.
3 Reformen beskriver følgende indhold i skoledagen: Fagopdelt undervisning Understøttende undervisning, inkl. motion og bevægelse, lektiecafe/faglig tid. Det sidste er frivilligt for eleverne at deltage i, men det er obligatorisk for kommunen at tilbyde indtil næste folketingsvalg er afholdt En fritidsdel, som er frivillig og foregår i SFO og i Klub. Klubben vil fra 1. august være en del af skolens virke Den fagopdelte undervisning varetages af lærerne. Den understøttende undervisning er et nyt begreb, der indføres med reformen. Formålet er, at støtte op om den fagopdelte og obligatoriske undervisning og den tager udgangspunkt i, at børn og unge lærer på mange forskellige måder gennem vekslen mellem teori, praksis og konkrete virkelighedsnære problemstillinger. Den understøttende undervisning skal bidrage til at hæve det faglige niveau for alle elever og til at nedbryde betydningen af elevernes sociale baggrund på baggrund af deres faglige udbytte af undervisningen. Den understøttende undervisning skal være med til at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med: Sociale kompetencer Alsidig udvikling Motivation Trivsel Den understøttende undervisning varetages af både lærere og pædagoger, samt evt. af andre med relevante faglige kompetencer. Eleverne får følgende antal timer pr. uge: klasse 30 (28 uden lektiecafe) timer pr. uge 4.-6.klasse 33 (30 uden lektiecafe) timer pr. uge 7.-9.klasse 35 (33 uden lektiecafe) timer pr. uge Der vil forekomme variationer, idet vi udarbejder en lokal timefordelingsplan en gang om året.
4 De nye timer: Herunder skitseres de udmeldte ændringer i timefordelingen fra ministeriets side: 1 time mere dansk i klasse 1 time mere matematik i klasse 1 time engelsk i klasse 1 time idræt mere i klasse 1 time mere musik i klasse 1 time håndværk og design i 4. klasse 2. fremmedsprog: 1 time i 5. klasse + 2 timer i 6. klasse 1 time mere natur og teknik i klasse Endvidere indføres obligatorisk valgfag fra 7. klasse. Valgfagene må gerne have et nyt indhold, såsom: astronomi, innovation, arkitektur, design af hjemmesider, metal/teknologi værksted m.m. Motion og bevægelse: Den nye reform har et stærkt fokus på, at alle elever skal have mere motion og bevægelse i den længere men varierede skoledag. Motion og bevægelse skal fremme sundhed, understøtte motivation og læring i skoles fag. Alle elever skal i gennemsnit have 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Motion og bevægelse kan indgå i den fagopdelte undervisning (herunder idræt og svømning), og i den understøttende undervisning. På Lundtofte Skole bor vi meget naturskønt. Vi er ikke langt fra Dyrehaven, Mølleåen og Naturskolen. Vi benytter flittigt vores uderum, og det vil vi naturligvis fortsætte med. Ligeledes har vi fokus på, hvordan vi på skolens matrikel kan indrette os, så vi skaber mere lyst til motion og bevægelse gennem en skolehverdag.
5 De flere faglige timer: 4.-9.klasse får en lektion mere i dansk og matematik om ugen. Hensigten med at styrke timetallet er: Mere tid til fordybelse og anvendelse af varierede undervisningsformer, hvor alle elever - både de der lærer langsommere og de, der lærer hurtigere - kan få det fulde udbytte af undervisningen. Styrket fremmedsprog: Engelsk bliver indført fra 1. klasse 9. klasse. Tysk/Fransk gøres obligatorisk fra 5. klasse. Det valg man foretager i forhold til 2. fremmedsprog er bindende for resten af skoleforløbet. Tredje fremmesprog vil være muligt at vælge som valgfag. Man arbejder i kommunen med en model for, hvordan man kan tilbyde dette valgfag, muligvis i Ungdomsskoleregi. Det kan være andre sprog, såsom spansk, mandarin, italiensk, m.m. En god sproglig ballast skal ruste de danske elever til livet i en globaliseret verden, der stiller nye og højere krav til, hvilke sproglige kompetencer der er nødvendige for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet, både i Danmark og i udlandet. Nye fag: Formålet med de praktisk musiske fag er, at de skal understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik. Håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde. Hjemkundskab præciseres og bliver til Madkundskab. Der er ikke udarbejdet beskrivelser for de nye fag fra ministeriets side. Disse forventes først færdige i det nye skoleår. Det betyder, at man i første år frit kan vælge om man arbejder efter gamle fag eller om man eksperimenterer sig frem i de nye fag.
6 Den åbne skole: Der er stillet nye krav til samspillet mellem skolen og de lokale aktører. Skolen skal: I højere grad åbne sig for det omgivende samfund Inddrage det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i større omfang Forpligte sig til et samarbejde med Musikskolen Reformen giver større frihed til, at skolelederen kan give fri til eliteidræt eller til musikudøvere på højt plan. Skolebestyrelsen kan udarbejde principper for fritagelser på denne baggrund. Kompetenceudvikling af skolens personale: Der afsættes 1. mia. kr. i perioden til efteruddannelse af lærere og pædagoger. Målet er: I 2020 skal alle elever i Folkeskolen undervises af lærere som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i alle de fag, de underviser i, eller som har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse. Skolens ledelse skal efteruddannes inden for ledelse, og i højere grad styres gennem mål og evaluering. Ligeledes har Mærskfonden afsat et tilsvarende beløb, som de enkelte kommuner kan ansøge om at få en del af. Bedre undervisningsmiljø: I den nye reform har man fokus på elevernes trivsel. Man vil forbedre de lovpligtige arbejdsmiljøundersøgelser, udarbejde en national indsats for at styrke klasseledelse og mindske uro, og man vil afsætte midler til forskning på området.
7 Skolebestyrelsen: Når vi åbner dørene i august er det med en helt ny skolebestyrelse, som skal sidde de næste 4 år. Vi er i gang med valghandlingen, og heldigvis er der stor interesse for dette vigtige frivillige arbejde på Lundtofte Skole. Det bliver uden sammenligning en spændende periode at være med i skolebestyrelsesarbejdet, og der vil være et stort behov for aktiv deltagelse af forældre, elever og personale. Skolebestyrelsen får mulighed for at udarbejde principper for samarbejdet mellem skole og hjem. Disse principper skal, som noget nyt, indeholde principper for forældreansvar i samarbejdet. Disse principper kan indeholde forventninger til deltagelse i møder, faglige/sociale aktiviteter på skolen m.m. Særligt på Lundtofte Skole: Todeling af skolen: Lundtofte Skole er pt. inddelt i tre faser: indskoling, mellemtrin og udskoling. Fra 1. august vil skolen være inddelt i to faser: Fase 1: 0. klasse 5. klasse Fase 2: 6. klasse 9. klasse. Det betyder, at eleverne starter i udskolingen i 6. klasse, i stedet for som tidligere i 7. klasse. Vi har valgt denne model af flere grunde. En af dem er et øget fokus på udskolingsafsnittet, hvor lærerne i udskolingen får et længere fagligt forløb med eleverne. Kendskab til eleverne før puberteten vil være en fordel for arbejdet med den enkelte elev, både i forhold til samarbejde med hjemmet samt elevens individuelle læringsudbytte af undervisning. I praksis betyder det, at man får nye lærere i 6. klasse i stedet for i 7. klasse. Udskolingen vil have særligt fokus på digital læring samt den internationale dimension i undervisningen. Vi er i gang med et større arbejde med nye veje i udskolingen. Herom særskilt på et senere tidspunkt.
8 Vi har fokus på: Styrkelse af samarbejdet på tværs af årgangen Fleksibelt tilrettelagt undervisning Sikring af et godt og trygt børnemiljø Endvidere er vi optagede af elevernes læringsudbytte af undervisningen. Hvordan vi skaber evidensinformeret, tydelige og pædagogiske rammer for praksis med eleverne, således at de opnår det største læringsudbytte. Vi skal arbejde med tydelige mål og feedback i undervisningen. Lyngby Taarbæk Kommune vil i de kommende år arbejde med synlig læring som er forskning i elevernes læringsudbytte af John Hattie. Det vi bygger på: Når man læser hele dette skriv kunne man foranlediges til at tro, at alt skal laves om og at det bliver en helt ny hverdag. Sådan er det naturligvis ikke. Lyngby Taarbæk Kommune har i mange år haft et skolevæsen i rivende udvikling, og eleverne klarer sig godt i forhold til landsgennemsnittet. Det skal de også. Det kan man forvente, når man ser på befolkningsgrundlaget i kommunen. Vi vil fortsat have fokus på den gode udvikling, vi har i Lyngby-Taarbæk Kommune, når vi skal arbejde videre med den nye skolereform i de kommende år.
9 Hurtige spørgsmål og svar: 1. Er der flere voksne end før? Nej, der vil som udgangspunkt ikke være flere voksne omkring en klasse end nu. Der vil være et øget fokus på organisering af undervisningen på tværs af klasserne. 2. Vil skolen fortsat være inddelt i tre afdelinger? Nej, Lundtofte Skole bliver fra næste år delt i to afdelinger: 0. klasse 5. klasse og 6. klasse-9. klasse. 3. Hvad er formålet med skolereformen? Formålet er: at eleverne skal blive så dygtige de kan, at mindske betydningen af den sociale arv i forhold til elevens udbytte af undervisningen, elevernes trivsel skal øges og tilliden til skolens professionelle indsats skal styrkes. 4. Skal man gå i lektiecafe? Nej, lektiecafe er frivilligt frem til næste folketingsvalg, men vi håber, at alle gerne vil bruge den. Der skal være udfordringer til alle elever i lektiecafeen. De yngste elever, som ikke deltager i lektiecafeen, vil blive tilbudt pasning i SFO og i Klub. 5. Har man en klasselærer næste år? Ja, men den vil ofte være delt mellem to lærere. 6. Ændrer I lektionslængden (45 min)? Nej, vi har valgt at fortsætte kommende skoleår med samme lektionslængde. Vi evaluerer dette næste forår. 7. Hvad betyder reformen for åbningstiderne i SFO og Klub? Det er ved at blive afklaret. Klubben bliver en del af skolens virke næste år. Vi skriver særskilt ud om dette.
Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen
Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereVelkommen til info aften vedr. læringsreformen
Velkommen til info aften vedr. læringsreformen 1. Velkomst og præsentation 2. Kort gennemgang af reformen 3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen 4. Skolebestyrelsen 5. Farvel Skolereform - Læringsreform
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereHerlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mere23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs merefolkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Læs mereInformation til forældre og elever
Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser
Læs mereSKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereFællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014
FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereFolkeskolereform på Vestre Skole 2014
Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereSkolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Læs mereSkolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereInformation til forældre og elever
Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen
Læs mereSkolebestyrelsesvalg & skolereform Orienteringsmøde juni 2014
Skolebestyrelsesvalg & skolereform Orienteringsmøde 2. 3. juni 2014 Program 1. Velkomst, v/ot 2. Sammensætning af ny skolebestyrelse (20 min) Procedure og tidsplan for skolebestyrelsesvalg v/ OT Hvad indebærer
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereDialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program
Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober 2017 Program Introduktion - Kim Funk Johannessen Ny Struktur - Anders Thingholm USU - Britta Degnbol Co-teaching - Allan Buchholt Høj Klub og SFO - Anette Lægaard Sørensen
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereForældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold
Forældrenyt Uge 18 Folkeskolereformen på Ellevangskolen Ellevangskolen Fra næste skoleår bliver folkeskolen, som vi kender den, forandret. Med den nye folkeskolereform er der en klar ambition om at øge
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereDeltagere: 21 kontaktforældre, 2 lærer-repræsentanter, skoleleder og tre medlemmer fra skolebestyrelsen
TÅRNBY KOMMUNE Kastrupgårdsskolen Referat af kontaktforældremødet d. 8. maj 2014 Deltagere: 21 kontaktforældre, 2 lærer-repræsentanter, skoleleder og tre medlemmer fra skolebestyrelsen Referent: Martin
Læs mere