FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

Transkript

1 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

2 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt... 4 Folkeskolereformen i Ikast-Brande Kommune... 5 Folkeskolereformen på jeres skole... 9 ud over selve reformen

3 En ny ramme for folkeskolen Med denne folder ønsker vi fra Ikast-Brande Kommunes side at give dig et overblik over de ændringer folkeskolereformen fører med sig. Du skal dog ikke forvente, at finde alle svar og detaljer her, for folkeskolen vil lige som resten af samfundet i øvrigt være i bevægelse. Også efter at reformen er trådt i kraft. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform, der skal styrke undervisningen og udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan. Så når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Som elever og forældre vil I møde et par helt nye fag på skemaet og fag, der begynder tidligere i skoleforløbet, end I er vant til. Skolen vil have fokus på, at alle børn skal have motion og bevægelse ind som en naturlig del af hver eneste skoledag. Der vil være flere timer på skoleskemaet og dermed også plads til understøttende undervisning, lektiecafé og flere og nye valgfag for de ældste elever. Samtidig vil det være en folkeskole, der i langt højere grad ruster eleverne til at tage nysgerrigt og aktivt del i samfundet, fordi hverdagens læring også kommer til at foregå i samspil med foreninger, Musikskolen, Billedskolen, virksomheder og andre medspillere. I Ikast-Brande Kommune har byrådet udstukket de overordnede rammer for den kommende skoledag. Både lokalt på kommunens 13 folkeskoler og i Skoleafdelingen på rådhuset arbejder ledere, lærere, pædagoger og andre fagfolk lige nu på højtryk med at få rammerne fyldt ud og få indholdet i den nye, sammenhængende skoledag klar til skolestart. Du kan læse mere om folkeskolereformen i Ikast Brande kommune: og generelt på: De forandringer, der bliver lokalt på din egen skole, får du mere at vide om på skolens hjemmeside, Skoleintra eller via skolens leder. God læselyst. Venlig hilsen Kim Brøbech Skolechef, Ikast-Brande kommune Nogle af de forandringer og nye muligheder, der træder i kraft 1. august 2014, vil være ens over hele landet. Men der vil også være opgaver og tilbud, der bliver prioriteret med forskellige nuancer fra kommune til kommune og fra skole til skole. 3

4 Folkeskolereformen generelt enkelte elevs personlige kompetencer og styrker. Der skal være tydelige læringsmål for den enkelte og samtaler med eleven om faglige fremskridt og potentialer i løbet af skoleåret. I 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen. I reformen er der opstillet tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Hertil er der opstillet følgende krav: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel øges. Lærere og pædagoger i samarbejde Både lærere og medarbejdere er ansat i SKOLEN men med opgaver både i den obligatoriske skole og den udvidede skole. Lærerne vil fortsat undervise i de fagdelte timer og kun i fag, de har undervisningsfagseksamen i fra professionshøjskolen. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og andre med relevante kompetencer for eksempel en træner fra den lokale fodboldklub, en musikskole-lærer eller en mester fra en lokal tømrervirksomhed. Ledere, lærere og pædagoger arbejder sammen om planlægning og forberedelse, videndeling og drøftelse af, hvad forskningen siger om læring med henblik på at forbedre børn og unges trivsel og faglige resultater. Flere timer og nye muligheder Folkeskolereformen betyder blandt andet, at eleverne får flere timer til fagdelt undervisning som matematik, dansk og sprogfag. Samtidig skal de have tid til understøttende undervisning. Der vil komme mere fokus på sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. Derudover betyder folkeskolereformen, at den enkelte skole kommer til at samarbejde med det omgivende samfund for eksempel foreninger, Musikskolen, Billedskolen, virksomheder og andre medspillere. Tydelige mål for den enkelte elev Folkeskolens elever skal med reformen opleve, at deres hverdag kommer til at hænge bedre sammen. Læringen skal bygge på den 4

5 Folkeskolereformen i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune tager alle aktiviteter på folkeskolerne udgangspunkt i den enkelte elevs trivsel og læring. Lærerne vil løbende lave opfølgning, give positiv feedback og evaluere de individuelle læringsmål sammen med eleven og i tæt samarbejde med forældrene Lærere og pædagoger kommer til at arbejde sammen i et ligeværdigt arbejdsfællesskab. Og de skal løbende tilegne sig nye kompetencer, så de bliver endnu bedre til at sikre eleverne læringsmuligheder med høj kvalitet og gode resultater. Flere af intentionerne i folkeskolereformen er allerede kendt stof i Ikast-Brande Kommunes folkeskoler for eksempel arbejder de fleste skoler allerede med de pædagogiske redskaber LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) eller PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) og alle skoler arbejder med entreprenørskab i undervisningen. Erfaringerne og aktiviteterne herfra vil naturligt blive styrket og videreudviklet med reformen. Kommunens skoler vil også fremover i langt højere grad være i dialog og samarbejde med foreninger, Musikskolen, Billedskolen, virksomheder og andre medspillere. Den sammenhængende og varierende dag for elever i Ikast-Brande Kommune skal være kendetegnet ved, at der er helhed mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning, ligesom der er sammenhæng mellem det obligatoriske skoletilbud og det frivillige fritidstilbud. Målet er, at eleven oplever overgangene fra det ene til det andet som ukomplicerede og meningsfyldte. Mere dansk Dansk er et kernefag i folkeskolen, og fra 1. august 2014 vil der være en ekstra dansktime på skemaet fra 4. til 9. klasse. Mere matematik Også matematik får med skolereformen en ekstra time om ugen fra 4. til 9. klasse. Engelsk fra 1. klasse Eleverne begynder på engelsk i 1. klasse modsat i dag, hvor faget kommer på skoleskemaet i 3. klasse. Andet fremmedsprog fra 5. klasse Tysk og fransk er i dag et tilbudsfag fra 7. klasse. Fremover er andet fremmedsprog obligatorisk for alle elever fra 5. klasse. I Ikast-Brande Kommune er det tysk, der udbydes som andet fremmedsprog på alle kommunens folkeskoler. 5

6 Nye fag på skoleskemaet Ud over at matematik, dansk og sprogfagene kommer til at fylde mere, vil der komme et par nye fag på skoleskemaet. Fagene håndarbejde og sløjd bliver senest i 2016 til det nye, fælles fag Håndværk og Design. Her kommer eleverne til at arbejde med deres håndværksmæssige og kreative evner, så flere af dem senere i livet kan få lyst til at vælge uddannelser og job i den retning. Bag det nye fag Madkendskab gemmer sig den gamle kending hjemkundskab. Det nye navn dækker over, at faget vil have fokus på mad fra råvarer til tilberedning og sundhed. Udskoling og valgfag Valgfagene begynder fremover i 7. klasse i stedet for i 8. klasse. Samtidig bliver det obligatorisk for elever at have valgfag. Det kan være forskelligt fra skole til skole, hvilke valgfag og valgfagslinjer, eleverne får tilbud om. Opprioriteringen af valgfag er et led i at øge de ældste elevers motivation for at tage en ungdomsuddannelse og understøtte deres forskellige interesser og kompetencer. Ud over flere valgfagstimer er det Ikast-Brande Kommunes mål at skabe sammenhængende overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Eleverne skal have en kompetent vejledning, så de får hjælp til at træffe det rigtige valg af ungdomsuddannelse og undgår at skulle droppe ud eller skifte spor. 10. klasse 10. klasse (IUC) er ikke omfattet af skolereformen. IUC s medarbejdere og ledelse er dog med i arbejdet med at udvikle og implementere skolereformen i kommunen, således der skabes en sammenhæng mellem folkeskolen og IUC. Understøttende undervisning Folkeskolereformen indfører tid til understøttende undervisning som supplement til fagundervisningen på alle klassetrin. Det er en stor, blandet kasse af muligheder, der alle skal bidrage til at hæve det faglige niveau samt udvikle kreative og entreprenante læringsforløb. Eleverne lærer på forskellige måder herunder gennem en højere grad af kobling mellem teori, praksis og undervisning med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger. 6

7 Den understøttende undervisning er for eksempel: Fordybelse i forhold til fagundervisningen Lektiecafe og faglig fordybelse Opgaver med direkte fagrelateret indhold Praktiske og projektorienterede forløb Mulighed for at lære gennem hænderne at gøre, røre og føle i stedet for at læse Træning af færdigheder eksempelvis ekstra staveøvelser eller matematikopgaver Elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning Motion og bevægelse Samarbejde med det omgivende samfund om for eksempel musik, drama, billedkunst og idrætsaktiviteter Samarbejde med kultur-, fritids- og foreningsliv Med skolereformen skal den enkelte folkeskole i højere grad åbne sig mod omverdenen. Fra 1. august 2014 er skolen forpligtet til at søge samarbejde med det lokale kultur- og fritidsliv, idrætsklubber og erhvervsliv. Det er hensigten, at skolerne udvikler fagligheden gennem inddragelse af relevante eksterne parter i skolens aktiviteter. Det er op til den enkelte skolebestyrelse og skoleledelse at beslutte, hvordan dette samarbejde skal foregå i praksis. Motion, pauser og lektiehjælp Ud over den fagdelte og understøttende undervisning skal alle elever i løbet af en skoledag have: Idræt og anden form for motion og bevægelse gennemsnitlig 45 minutter om dagen. Mulighed for pauser, herunder spisepause. Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp. Samarbejde med ungdomsuddannelserne og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Samarbejde med erhvervslivet Klassens tid med fokus på trivsel, motivation, samarbejde og kammeratskab Den understøttende undervisning kan varetages afhængig af indholdet af både lærere og pædagoger, hvorimod det altid vil være en lærer, der tager sig af fagundervisningen. Ikast-Brande Byråd har besluttet, at fordelingen af lærer- og pædagogtimer i den understøttende undervisning samlet set skal være 50/50, og der skal samtidig være mulighed for at folk med andre relevante kvalifikationer kan ansættes ad hoc. 7

8 En skole for alle Folkeskolereformen har fortsat fokus på inklusionsindsatsen med et mål om, at mindst 96 procent af alle elever skal kunne inkluderes i den almindelige folkeskole. I Ikast-Brande Kommune arbejder vi med tre målsætninger som pejlemærker for inklusion og udviklingen af læringsmiljøer for alle børn: Mulighed for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde Alle børn oplever at være en del af fællesskabet Fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse. Ikast-Brande Kommune har igennem flere år arbejdet med og er nået rigtig langt med at skabe inkluderende læringsfællesskaber på skolerne. Øget elevinddragelse Eleverne får mere at skulle have sagt i den nye folkeskole. Dels skal de selv være med til at formulere deres egen udviklingsplan og sammen med skolen og forældrene tage medansvar for, at det går den rigtige vej. Samtidig skal eleverne også inddrages i arbejdet med at sikre et godt undervisningsmiljø og en god hverdag gennem elevråd og skolebestyrelsesarbejde. Elevplan bliver til udviklings- og uddannelsesplan Elevplanens indhold og funktion bliver ændret væsentligt med folkeskolereformen. Elevplanen erstattes af elevens udviklingsplan i klasse og af elevens uddannelsesplan i klasse. Udviklings-/uddannelsesplanen bliver lavet i samarbejde med den enkelte elev og skal være et dynamisk redskab, som opdateres og udvikles løbende i samarbejde mellem skolen, eleven og familien. Det fremadrettede arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber i Ikast-Brande Kommune vil i stor udstrækning fortsætte ad det samme spor som hidtil med PALS og LP som vigtige pædagogiske værktøjer i dette arbejde Digitalisering Skolereformen betyder, at folkeskolen bliver mere digital. Først og fremmest fordi eleverne kommer til at bruge flere IT-hjælpemidler og undervisningsprogrammer. Men også fordi reformen udløser en ny, landsdækkende portal for skoler, daginstitutioner, forældre og børn 0-18 år. Portalen skal blandt andet afløse det nuværende Skoleintra og forventes at blive taget i brug ved skolestart I Ikast-Brande kommune har vi de sidste år haft fokus på, hvordan IT som værktøj kan understøtte den didaktiske og pædagogiske udvikling af læringsdagen, dette fokus er kraftigt blevet understøttet, da Byrådet i 2012 gjorde det muligt at indkøbe en computer til alle elever i kommunen. 8

9 Forældrene i skolens hverdag Forældrene er en vigtig ressource og aktive medspillere i forhold til den enkelte elevs læringsforløb og i forhold til at skabe et godt læringsmiljø i klassen. Skole-hjem-samarbejdet er et vigtigt fundament for realisering af skolens opgave. Der er truffet beslutninger om medarbejdernes arbejdstid i forlængelse af folkeskolereformen. Byrådet i Ikast-Brande har på den baggrund besluttet rammerne for skolehjem-samarbejdet. Forældremøder, skolefester og lignende sociale arrangementer vil kunne foregå efter kl. 17, men det meste af skole-hjem-samarbejdet vil foregå inden for skolens åbningstid. Det betyder også, at man vil kunne rette henvendelse til ledelse og medarbejdere inden for skolens normale arbejdstid. Skolebestyrelserne fastsætter principper for skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet, for eksempel i forhold til forældrenes deltagelse i forældremøde, skolehjemsamtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Skoledagens længde Reformen fastlægger hvor mange timer de enkelte årgange som minimum skal gå i skole hver uge: 30 timer fra klasse 33 timer fra klasse 35 timer fra klasse Den længere skoledag vil betyde, at eleverne i indskolingen og på mellemtrinet vil tilbringe kortere tid i SFO. En del af de pædagogtimer, der ikke længere skal bruges på SFO, rykker med ind i skolen og den understøttende undervisning Skoleåret I Ikast-Brande Kommune er antallet af årlige skoledage fastsat til 200. Alle kommunens folkeskoler har samme ferieplan. Du kan finde den på kommunens hjemmeside Kompetenceudvikling Eleverne skal til stadighed tilbydes en undervisning, der er af høj faglig og pædagogisk kvalitet. Der er i den nye folkeskolereform stort fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling, kravet er at den enkelte lærer fremover skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, han eller hun underviser i. Der vil løbende tilbydes efteruddannelse i de fag, hvor der er et behov på skolerne i kommunen. Også skolelederne kommer på skolebænken, så de får yderlige lederkompetencer til at føre folke-skolereformen ud i livet. Hvornår virker reformen fra? Folkeskolereformen træder i kraft 1. august Dog er der et par undtagelser, der først får fuld virkning, når der har været folketingsvalg næste gang. Undtagelserne er elementer vedrørende faglig fordybelse og lektiehjælp i skoletiden. Begge dele vil i første omgang være frivillige tilbud, og vil først blive obligatoriske, når der har været valg. Folkeskolereformen på jeres skole Folkeskolereformen giver den enkelte skole rigtig mange muligheder for at prioritere og skabe sit eget særkende. For selv om understøttende undervisning, lektiecafé og samarbejde med for eksempel foreninger og virksomheder er muligheder for alle, vil der i sagens natur være store forskelle på, hvordan mulighederne bliver brugt lokalt. 9

10 En skole ligger måske i nærheden af en virksomhed, der med god mening kan inddrages i undervisningen. En anden vælger at udnytte den omgivende natur eller etablerer et samarbejde med en lokal sportsforening. Det kan også være forskelligt, hvordan den enkelte skole vælger at tilrettelægge for eksempel undervisning i engelsk i 1. klasse, eller hvordan den understøttende undervisning bliver struktureret, eller hvilke valgfag og valgfagslinjer, de ældste elever får tilbudt i klasse. ud over selve reformen Hvem kan sidde i forældrebestyrelsen? Ændringer i styrelsesvedtægten Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Ikast-Brande Kommune og bilagene til styrelsesvedtægten skal revideres som følge af skolereformen. opgaver, som skal løses, herunder både at sikre elevernes faglige udvikling og et positive læringsmiljø, så alle elever oplever en meningsfuld og lærerig læringsdag. Konfirmationsundervisning Konfirmationsundervisningen har traditionelt været placeret i to lektioner om morgenen i 7. klasse. Skolereformen giver nye muligheder for at ændre på placeringen af denne undervisning. I Ikast-Brande Kommune har Byrådet besluttet, at konfirmationsundervisningens placering afgøres lokalt i en dialog mellem skole og menighedsråd. Hidtil har det været sådan, at man skal have barn på skolen for at kunne blive valgt til forældrebestyrelsen. Men med reformen bliver der mulighed for, at op til to af bestyrelsesmedlemmerne kan være repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsinstitutioner eller lokale foreninger. I Ikast-Brande Kommune er det besluttet, at det er op til den enkelte skolebestyrelse selv at beslutte, hvordan repræsentanterne for det private erhvervsliv, de lokale ungdomsinstitutioner eller lokale foreninger skal indgå i skolebestyrelsens arbejde. Der har været valg til de nye skolebestyrelser i foråret Samarbejde mellem lærere og pædagoger Med folkeskolereformen kommer lærere og pædagoger til at arbejde meget tættere sammen, end de har gjort hidtil. Begge faggrupper har en stærk faglig identitet og de nødvendige kompetencer til de 10