Radiografuddannelsen. Modul 9NR: Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Hold R10S. 27. August Ret til ændringer forbeholdes

Transkript

1 Modul 9NR: Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Hold R10S 27. August 2012 Ret til ændringer forbeholdes

2 Indhold Tema og læringsudbytte... 3 Oversigt over modul Skemaer... 5 Litteratur... 5 ECTS, studietid og undervisningsformer... 5 Studieintroduktion... 6 Radiografi... 8 Farmakologi Sundhedsinformatik Radiografisk anatomi og fysiologi, patologi og radiologi Anatomi og fysiologi topografisk anatomi Patologi Radiologi Workshop i anatomi og fysiologi, patologi samt radiologi Filosofi, videnskabsteori og etik Radiografisk billeddannelse Bogliste Macintosh HD:Users:chn:Desktop:Modul9NRbeskrivelseR10S_ docx 2

3 Tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod muligheder og begrænsninger ved billeddiagnostisk undersøgelse/behandling med magnetisk resonans (MR) og ultralyd (UL). Der er fokus på relationen mellem patienten og den sundhedsprofessionelle ved undersøgelse/ behandling med UL og MR. Modulet retter sig ligeledes mod teknologi ved MR og UL. Mål for læringsudbytte Efter modulet kan den studerende: beskrive relationen mellem patient og sundhedsprofessionel forklare billeddannelse ved MR og UL forklare billedkvalitet ved MR og UL forklare sikkerhedsaspekter ved MR redegøre for farmakologi om MR og UL-kontrastmidler og beskrive deres anvendelse redegøre for radiografisk anatomi ved MR og UL redegøre for udvalgte patologiske tilstande, der kan ses ved MR og UL anvende centrale teoretiske begreber og metoder i bearbejdning af problemer inden for modulets temaer vurdere og begrunde anvendelsen af centrale teoretiske begreber og metoder i bearbejdning af problemer inden for modulets temaer kombinere viden og færdigheder inden for modulets temaer til bearbejdning af problemstillinger og opstilling af løsningsmuligheder inddrage et fagetisk perspektiv ved opstilling af løsningsmuligheder. Macintosh HD:Users:chn:Desktop:Modul9NRbeskrivelseR10S_ docx 3

4 Oversigt over modul 9 uge 3-5/32-34 uge 6/35 uge 7/36 uge 8/37 uge 9/38 uge 10/39 Online individuel studieforberedelse Studieintroduktion inklusiv introduktion til modulprøve Radiografi: Relation mellem patient og radiograf Sundhedsinformatik Sundhedsinformatik Sundhedsinformatik Radiografisk billeddannelse: UL Radiografisk billeddannelse: MR Radiografisk billeddannelse: MR Radiografisk billeddannelse: MR Anatomi, patologi, radiologi Anatomi, patologi, radiologi Anatomi, patologi, radiologi Anatomi, patologi, radiologi Farmakologi Farmakologi Filosofi, videnskabsteori etik uge 11/40 uge 12/41 uge 13/42 uge 14/43 uge 15/44 Filosofi, videnskabsteori etik Studieintroduktion: Introduktion til mundtlig eksamen Introduktion til modul 10 NR Opgaveskrivning til modulprøve Opgaveskrivning til modulprøve Opgaveskrivning til modulprøve Forberedelse til mundtlig eksamination Mundtlig eksamination Opgave afleveres fredag Macintosh HD:Users:chn:Desktop:Modul9NRbeskrivelseR10S_ docx 4

5 Skemaer Denne plan for modul 9NR er et udgangspunkt for skemalægning, men da ydre rammer (fx tilgængelige lokaler og undervisere) varierer år for år, er de konkrete ugeskemaer ikke identiske med denne plan. Konkrete ugeskemaer findes på UCN's hjemmeside for radiografuddannelsen: Følg stien: UCN >StudieInfo >Selma Lagerløfs Vej >Find dit hold >. Litteratur Litteratur, der er opgivet til undervisning på de følgende sider er gældende, med mindre underviser meddeler andet på It's Learning. Ændringer til litteratur meddeles ca. én uge før undervisningen finder sted. ECTS, studietid og undervisningsformer Hvert fag omfatter et bestemt antal ECTS-points. European Credit Transfer System points er et pointsystem som anvendes i Europa for gøre det enkelt at sammenligne uddannelser med hensyn til indhold og studietid. 1 ECTS points svarer til gennemsnitligt 28 timers studier for den enkelte studerende. tilrettelægger en del af denne tid i forskellige former og kategorier af undervisning: Individuelle studier Denne kategori omfatter undervisningsmetoder, hvor den studerende læser litteratur, iagttager klinisk radiografi, søger information på internettet, læser noter som underviseren har lagt ud på nettet, anvender faglige softwareprogrammer og lign. Parvise studier Kategorien omfatter: gruppearbejde i par, en studerende vejledes af sin vejleder - ansigt til ansigt eller online, to studerende arbejder sammen omkring et softwareprogram, chat mellem to studerende vedr. en fælles opgave m.v. Studier i grupper Denne kategori rummer gruppearbejde i større grupper, projektarbejde, online diskussionsfora eller chat (asynkron og synkron kommunikation) med flere deltagere. Studier i hold I denne kategori findes forelæsninger i auditorier eller online, holdundervisning, studerende der præsenterer temaer for hinanden og lign. I denne modulbeskrivelse ses hvordan underviserne har tilrettelagt de studerendes studier med de forskellige fag og emner. Ved undervisning, der kræver fysisk tilstedeværelse af undervisere og studerende, er der afsat et bestemt timeantal. Ved de øvrige undervisningsformer, der foregår i grupper eller individuelt, er der ikke skrevet timetal, da det vil være individuelt hvor megen tid der skal anvendes for at gennemføre de forskellige aktiviteter; nogle kan nøjes med at bruge lidt mindre, andre lidt mere end den gennemsnitlige tid på 28 timer pr. ECTS. Men som studerende er det vigtigt at være opmærksom på, at undervisningen er tilrettelagt i en blanding mellem fysisk og virtuel tilstedeværelse, og at man skal forberede sig til og være aktiv deltager i begge dele for at nå målene for uddannelsen. Macintosh HD:Users:chn:Desktop:Modul9NRbeskrivelseR10S_ docx 5

6 Studieintroduktion Hensigt Hensigt med studieintroduktion er at støtte den studerende i at udvikle sin kompetence til at anvende viden og færdigheder i klinisk praksis. Plan for indhold Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Kaffe og rundstykker Emne Uge 6/35mandag UCN: 2 lektioner uge 7/36 onsdag UCN: 1 lektion uge 9/38 torsdag UCN: 2 lektioner Præsentation af tilrettelæggelse af modul 9, opfølgning ift. modulbeskrivelse: Tilrettelæggelse af teoretisk undervisning Introduktion til modulprøve Samarbejde på holdet: Drøftelse af behov for ændring af studiegruppers sammensætning Evaluering og eventuel ny formulering af studiegruppers etikette Mødepligt Turnus i klinisk undervisning modul 10R RefWorks Grundlæggende kursus i at bruge Refworks til referering og referenceliste i skriftlige opgaver. Forberedelse: Sørg for at du kan logge på UCNs systemer - ucn-mail og It's Learning, da du skal bruge samme login til RefWorks. Uge 14/43 UCN: 1 lektioner Uge 10/39, fredag UCN: 3 lektioner Uge 14/43 mandag UCN: 2 lektioner Uge 14/43 mandag UCN: 1 lektion Introduktion til valgfag modul 13 Tilmelding til valgfag er på modul 11 mens I er i klinik Litteratur: modulbeskrivelse for modul 13 Introduktion til rammer og kriterier for modulprøve Litteratur: Lindahl & Juhl (2007) kap. 3 (ej s 67-68) Opgavens indhold + kap 4 Vejledning og gruppesamarbejde (opgivet på modul 1) + Rammer og kriterier for prøven Mødepligt Introduktion til modul 10R: Klinisk undervisning og klinisk prøve. Forberedelse: Læs Beskrivelse af modul 10R og Plan for klinisk undervisning, findes på Introduktion til mundtlig eksamination. Litteratur: Hedelund & Jørgensen. Mundtlig eksamen s (opgivet på modul 5 & 6 til synopsisskrivning) + Rammer og kriterier for prøven Macintosh HD:Users:chn:Desktop:Modul9NRbeskrivelseR10S_ docx 6

7 Studieintroduktion Litteratur og materialer Hedelund, L & Jørgensen, P S. Mundtlig eksamen med skriftligt materiale/synopsis. Frederiksberg. Forlaget samfundslitteratur (opgivet på modul 5 & 6 til synopsis-skrivning) Lindahl, M& Juhl, C, 2007, Den sundheds videnskabelige opgave. Købehavn: FADL (opgivet på modul 1) Undervisningsministeriet 2007, Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 262 af 20/03/2007. Lokaliseret 19. januar 2012 på Undervisningsministeriet 2007, Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr 1016 af 24/08/2010. Lokaliseret 19. januar 2012 på Undervisningsministeriet 2009, Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi. BEK nr 307 af 24/04/2009. Lokaliseret 31. januar 2011 på University College Nordjylland, Gældende Eksamensreglement ved de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Nordjylland, August Lokaliseret 19. januar 2012 på University College Nordjylland: Gældende Plan for klinisk undervisning, radiografuddannelsen. Tillæg til studieordning. Kan hentes på ucn.dk > uddannelser > radiograf > om uddannelsen > klinisk undervisning. University College Nordjylland: Gældende Studieordning for radiografuddannelsen, maj 2009 Lokaliseret 19. januar 2012 på lser%2fradiograf%2fom+uddannelsen%2fstudieordning_radiografuddannelsen_2009.pdf Macintosh HD:Users:chn:Desktop:Modul9NRbeskrivelseR10S_ docx 7

8 Radiografi 3,5 teoretiske ECTS Centrale Temaer Relationen mellem patienten og radiografen ved komplekse undersøgelser kommunikationstræning det etniske møde i radiografi. Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over nærhed og distance i relationen mellem patient og sundhedsprofessionel Den studerende har udviklet færdigheder i at anvende begreber og metoder i forhold til teoretiske problemstillinger med fokus på relationen mellem patienten og radiografen ved komplekse undersøgelser. Den studerende har udviklet kompetence til at kombinere viden, færdigheder og praktiske erfaringer i bearbejdning af problemstillinger med fokus på relationen mellem patienten og radiografen ved komplekse undersøgelser. Macintosh HD:Users:chn:Desktop:Modul9NRbeskrivelseR10S_ docx 8

9 Radiografi, teoretisk undervisning Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 6/35, mandag UCN: 2 lektioner Uge 6/35, mandag Fysisk eller virtuel tilstedeværelse Uge 6/35, tirsdag Studiegruppe 1, 2 og 3 UCN: 4 lektioner Lokale 243 Uge 6/35, torsdag Studiegruppe 4 og 5 UCN: 6 lektioner Lokale 243 Emne Relation mellem radiograf og patient: Introduktion til kommunikationstræning ud fra Calgary Cambridge metoden med fokus på nærhed og distance i relationen mellem patient og radiograf. Litteratur: Eide, H & Eide, T 2007 kapitel 2 (især 'empati' s og 'omsorgsrationalitet' s ) Nielsen, A, 2010, Calgary-Cambridge guiden for kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionel. (hentes i itslearning). Studiegrupper forbereder sig til kommunikationstræning: Ud fra egne erfaringer, eventuelt tidligere praksisbeskrivelser, formulerer hver studerende hvilket mål, vedkommende kunne tænke sig at arbejde med i kommunikationstræning. Målet skal relateres til CC-guiden. Studiegruppen mødes og fortæller hinanden om praktiske erfaringer og egne mål for kommunikationstræning. Studiegruppen vælger hvilke to studerende, der skal træne kommunikationsfærdigheder. Senest kl Studiegruppen lægger et notat i itslearning med oplysning om hvem der skal træne kommunikationsfærdigheder og hvilke situationer, der er udgangspunkt for træningen (itslearning: Modul 9NR- (R10S) - Radiografi - Kommunikationstræning). Underviser sørger for at sende oplysningerne til skuespiller, så vedkommende kan forberede sig på at agere patient kommunikationstræningen. Skuespilleren har tavshedspligt. Kommunikationstræning ud fra Calgary Cambridge metoden med udgangspunkt i studiegruppernes situationsbeskrivelser. Litteratur: se itslearning Kommunikationstræning ud fra Calgary Cambridge metoden med udgangspunkt i studiegruppernes situationsbeskrivelser. Litteratur: se itslearning 9

10 Radiografi, teoretisk undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 7/36, tirsdag UCN: 4 lektioner Det etniske møde i radiografi Indhold: Litteratur FN's konvention mod tortur Emne billeddiagnostiske undersøgelser af torturoverlevere og patienter med anden etnisk baggrund end dansk FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (1984). Hentes fra: Jacobsen, Lone og Vesti, Peter (1992): Torture survivors a new Group of Patients, 2. udg. København: International Rehabilitation Council for Torture Victims (ICRT) (kopieres / ligger på It s learning). Hylland Eriksen, Thomas, Arntsen Sørheim, Torunn 2001: Kulturforskelle kulturmøder I praksis. København: Gyldendal, s (kopieres / ligger på It s learning). Islamisk-Kristent Studiecenter 2007 (klassesæt, kan lånes) Uge 8/37, tirsdag Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Det etniske møde i radiografi Gruppearbejde (studiegrupper) med udgangspunkt i problemstillinger som uddeles af underviser. Uge 8/37, onsdag Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Det etniske møde i radiografi Gruppearbejde (studiegrupper) med udgangspunkt i problemstillinger som uddeles af underviser. Besvarelser afleveres på It's Learning senest kl Uge 8/37, fredag Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Det etniske møde i radiografi Underviser melder tilbage på studiegruppearbejde. Litteratur FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, Lokaliseret d. 19.januar på Hylland Eriksen, Thomas, Arntsen Sørheim, Torunn, 2001, Kulturforskelle kulturmøder I praksis. København: Gyldendal, s (kopi på It s learning) Islamisk-Kristent Studiecenter, 2007, Den muslimske patient. En indføring i emner relateret til mødet mellem muslimer og ansatte i sundhedsvæsenet. København: Islamisk-Kristent Studiecenter (klassesæt, kan lånes) 10

11 Radiografi, teoretisk undervisning Litteratur Jacobsen, L. & Vesti, P. 1992, Torture survivors a new Group of Patients, 2. udg. København: International Rehabilitation Council for Torture Victims (ICRT), s , (kopi på It s Learning) Eide, H & Eide, T 2007, Kommunikasjon i relasjoner: samhandling, konflikløsning, etikk. 2. udg. Gyldendal Akademisk, kapitel 2 (især 'empati' s og 'omsorgsrationalitet' s ) 11

12 Farmakologi 1,5 teoretisk ECTS Hensigt At den radiografstuderende opnår kvalifikationer indenfor den almene og den specifikke farmakologi af lægemidler, som anvendes indenfor radiografens arbejdsfelt. Centrale temaer Almen og specifik farmakologi ift. MR. Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over Almen farmakologi der har betydning i forbindelse med undersøgelser af patienter der skal til MR. Dette værende farmaka der har indvirkning på patienten samt uønskede virkninger på undersøgelsesforløbet. Udvalgte farmaka: anvendelse, virkning og bivirkning. MR-kontrastmidler; anvendelse, administration, virkning og bivirkning. Den studerende har udviklet færdigheder i At administrere MR.kontrastmidler. At observere og vurdere ændringer i patientens tilstand. Den studerende har udviklet kompetence til At vurdere anvendelsen af MR-kontrastmidler, herunder relevans og dosis i forhold til pågældende undersøgelsesforløb og i forhold til patientens tilstand. At handle i forhold til patientens tilstand, herunder opståede bivirkninger i forbindelse med kontrastgivningen. At tilegne sig forskningsbaseret viden om og forståelse af kontrastmidler til MR samt udvalgte relevante farmaka. 12

13 Farmakologi Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Emne Uge 8/37 torsdag UCN: 3 lektioner Uge 9/38 mandag og onsdag Tilstedeværelse på Its Learning MR-kontrastmiddel: Gadolinium. Virkning, anvendelse. Bivirkninger, risiko for NSF. Litteratur: Thomsen, H.: s , s Myhr G: s.62-69,72-84,90-91 (Skannet og på Its learning), Westbrook C et al.s Arbejde med kontrastmidler til MR i forbindelse med gruppearbejde med case i MR undervisningen. Litteratur Thomsen, H. 2009, Contrast Media, Safety issues and ESUR Guidelines. 2. ed. Berlin: Springer Westbrook, C. et al. 2005, MRI in Practice. 3. ed. Oxford: Blackwell Publishing Collidge TA et al. Gadolinium-enhanced MR imaging and nephrogenic systemic fibrosis: retrospective study of a renal replacement therapy cohort. Radiology Oct;245(1): Epub 2007 Aug 17. Erratum in: Radiology Apr;255(1):308. Link: Supplerende litteratur Myhr, G. et. al. 2002, Fokus på MRI og bruk av kontrastmidler. Oslo: Amersham Health AS 13

14 Sundhedsinformatik 1 teoretisk ECTS Hensigt At den studerende udvikler viden om digitale systemer som kan registrere, dokumentere og formidle data produceret ved billeddiagnostisk undersøgelse/behandling. Centrale temaer Informatiksystemer i store organisationer samt på billeddiagnostiske afdelinger (BDA): Patient Administrativt System (PAS) - herunder Picture Archiving and Communication System (PACS), Røntgen Informations System (RIS), Elektronisk Patient Journal (EPJ), Hospitals Informations System (HIS). Standarder: Behandlingskoder SKS samt DICOM - HL7 XML. Menneske Maskine Interaktion. (brugergrænseflader) Fremtidens teknologi på BDA Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over Muligheder og begrænsninger i informationsteknologien i sundhedsvæsnet. Den studerende har udviklet færdigheder i Brug af de anvendte informatiksystemer. Den studerende har udviklet kompetence til Selvstændigt kunne indgå i et tværfagligt samarbejde omkring de anvendte informatiksystemer. 14

15 Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 6/35, tirsdag Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Uge 6/35, torsdag Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Uge 6/35, fredag UCN: 3 lektioner Uge 7/36, mandag Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Uge 7/36, onsdag Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Uge 8/37, tirsdag Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Emne Som oplæg til undervisningen så er der studiespørgsmål på it s learning der kan besvares via en netjagt. Netjagt fortsat Netværk Workflow på BDA RIS - HIS PAS AS400 EPJ Radiografisk billedmateriale PACS DICOM Net jagt Behandlingskoder SKS DICOM - HL7 XML - Menneske Maskine Interaktion. (brugergrænseflader) Fremtidens teknologi på BDA Netværk og netjagt fortsat Få besvarelser til undervisningens netjagt gjort færdig. Underviser melder tilbage på netjagt Undervisningsform Gennemgang af alle centrale temaer, eksempler m.v. i klassen suppleret med lidt gruppearbejde, hvor de studerende skal prøve kræfter med hhv. egen fantasi og egentlige Problemstillinger relateret til et eller flere af emnerne samt besvare studiespørgsmål via netjagt. Litteratur Oosterwijk, Herman (2004): The DICOM standard, overview and characteristics. RingholmWhitepapers. [Lokaliseret 19. feb. 2012] (DICOM) Jenny Preece, Yvonne Rogers, Helen Sharp: Interaction Design: beyond humancomputerinteraction. Udgivet af John Wiley & Sons Inc ISBN nr Der findes en webside der bl.a. indeholder supplerende slides fra alle kapitler samt en rækkeeksempler Pervasive Healthcare: Et visionært bud på fremtidig anvendelse af teknologi inden forsundhedsområdet 15

16 Supplerende litteratur Erdmann, Lone Withen. 2011, Sundhedsinformatik i klinisk praksis, 1 udg. København, Gads forlag. Van Bemmel, J.H.; Musen, M.A. 1999, What is Medical Informatics?I: Van Bemmel, J.H.; Musen, M.A. (ed.): Handbook of Medical Informatics 16

17 Radiografisk anatomi og fysiologi, patologi og radiologi Anatomi og fysiologi: 1 teoretisk ECTS Patologi: 3 teoretisk ECTS Radiologi: 1 teoretisk ECTS Undervisningen i ovenstående fag afsluttes med en workshop. Anatomi og fysiologi topografisk anatomi 1 teoretisk ECTS Hensigt Med billedanatomi er at den studerende skærper sin tredimensionelle forståelse af menneskets anatomi ved betragtning af billeder produceret ved billeddiagnostisk undersøgelse/behandling. At kunne anvende sin anatomiske viden: til genkendelse af anatomiske strukturer og deres navne i forhold til længdesnitsbilleder fra MR- og CT- rekonstruktion, til, ud fra de forskellige længdesnit, at få en rummelig forståelse for organernes indbyrdes placering, til at få en fornemmelse af de forskellige vægtninger af MR- billeder. Centrale temaer Topografisk anatomi Radiografisk billedmateriale fra MR og CT rekonstruktion Længdesnit coronale snit. Forstå MR billeder med forskellig vægtning. 17

18 Radiografisk anatomi og fysiologi, patologi og radiologi Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 8/37, fredag Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Emne Længdesnitsanatomi topografisk anatomi Brusch up med studiespørgsmål i forhold til modul 1 og 7 Uge 9/38, mandag UCN: 2 lektioner Lokale 312 Længdesnitsanatomi topografisk anatomi Indhold: Repetition: 1. af linier, planer, regioner og fikspunkter. 2. af de vigtigste organer/strukturer i kraniet, thorax og abdomen. Selve undervisningen som optakt til workshoppen 3. Gennemgang og genkendelse af anatomiske strukturer på sagitale og coronale billeder fra MR og Ct-rekonstruktion. Litteratur: Bontrager (2005), Fasting, U et al. 2007, Köpf-Maier (2004) Litteratur Bontrager, Kenneth L. & Lampignano, John P. (2005): Textbook of radiographic positioning and related anatomy. 6. ed. St. Louis: Elsevier Mosby Fasting, U et al. 2007, Fysiologi og anatomi - det levende menneske. København: Munksgaard Köpf-Maier, Petra (ed.) (2004): Wolf-Heidegger's Atlas of Human Anatomy. 6th ed. Basel: Karger. ISBN (Latin nomenclature. Set (Volume 1 and 2) Supplerende litteratur Applegate, Edith J. (1991): The Sectional Anatomy Learning System: Applications. Concepts. Instructor's Manual and Test Bank. Slide Set, W.B.Saunders Company Bo, Walter J.; Wolfman, Neil T.; Krueger, Wayne A.; Meschan, Isadore (1990): Basic atlas of sectional anatomy, 2. ed., Philadelphia: W.B.Saunders Feneis, Heinz (da.: Holm-Nielsen, Peter) (1995): Anatomisk billedordbog, 3. danske udg., København: Munksgaard Fleckenstein, Peter; Tranum-Jensen, Jørgen (2001): Anatomy in diagnostic imaging, 2. ed., København: Munksgaard 18

19 Radiografisk anatomi og fysiologi, patologi og radiologi Supplerende litteratur Möller, Torsten B. (2000): Normal findings in radiography, New York: Thieme (Thieme flexibook) Möller, Torsten B. & Reif, Emil (1994): Pocket Atlas of Cross-sectional Anatomy CT & MRI (2 bind), New York: Thieme Medical Publishers (Thieme Flexibook) Sobotta, Johannes (1994): Atlas of Human Anatomy (2 bind), 12. edition, Münic: Urban & Schwarzenberg Wegener, Otto H. (1995): Whole body computed tomography: with interactive cross-sectional anatomy, Oxford: Blackwell Science Interaktive og anatomiske atlas MyHealthScore.com (2004): Human Anatomy Online. Hentes på maj 2010] - Interaktiv gennemgang af menneskekroppen. EHC.com (2001): The Virtual Body. Hentes på maj 2010] - meget flot interaktiv guide til kroppen findes også på spansk! Bartleby.com (2005): Anatomy of the Human Body. Hentes på 12. maj 2010] LoyolaUniversityChicago (2005): LoyolaUniversity Medical Centre.Hentes på maj 2010] 19

20 Radiografisk anatomi og fysiologi, patologi og radiologi Patologi 3 teoretisk ECTS Hensigt Hensigt med studier af faget er, at den studerende udvikler viden om og forståelse for sygdomsprocesser i menneskets krop. Centrale temaer Eksemplariske sygdomstilstande i forbindelse med komplicerede billeddiagnostiske undersøgelser/behandlinger. Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden om patologi og patofysiologiske processer i.f.t. udvalgte sygdomme. Den studerende har udviklet færdigheder i at genkende udvalgte patologiske manifestationer på radiografisk billedmateriale. Den studerende har udviklet kompetence til at inddrage overvejelser om patologi i forbindelse med fremstilling af radiografisk billedmateriale. 20

21 Radiografisk anatomi og fysiologi, patologi og radiologi Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 6/35, fredag Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Repetition af endokrinologi Litteratur: Emne Stofskiftesygdomme Osteoporose Uge 7/36, mandag UCN: 2 lektioner Forelæsning og studiegruppearbejde med en casehistorie. Litteratur: Jacobsen et al. (2009) s. 170, s. 203 (kaliumfosfat) og s. 309 Uge 7/36, tirsdag UCN: 2 lektioner Uge 8/37, mandag UCN: 4 lektioner Diabetes Mellitus Litteratur: Jacobsen (2009) s Sengelejets patofysiologi Litteratur: Vesterdal 1997 s (kopi) Uge 9/38, onsdag UCN: 3 lektioner Uge 9/38, onsdag UCN: 2 lektioner Sygdomme i abdomen Indhold: -Udvalgte sygdomme i pancreas, hepar, galdeveje, lien/splen og gastrointestinalkanalen -Abdominale traumer -Billeddiagnostiske undersøgelser af ovenstående Litteratur: Hansen (2002) s og , Jacobsen (2009) kapitel 6 og 7 Sygdomme i abdomen, fortsættelse. Litteratur Hansen, O. H. & Søltoft, J. 2002, Mave- og tarmsygdomme. Basisbog. 5. udg. København: Munksgaard, side (kopi på It s Learning) Jacobsen, D. et al. 2009, Sykdomslære: indremedisin, kirurgi og anestesi. Oslo: Gyldendal Vesterdal, A 1997, Sygepleje - teori og metode, bind 2, 3. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk, s (kopi) 21

22 Radiografisk anatomi og fysiologi, patologi og radiologi Radiologi 1 teoretisk ECTS Hensigt Hensigt med studier af faget er, at den studerende udvikler viden om og forståelse for sygdomsprocesser i menneskets krop. At radiografstuderende får indblik i diagnosticering; hvilke elementer der er genstand for radiologens betragtning af billedmateriale, samt den beslutningsproces der fører til en bestemt radiologisk diagnose. At radiografstuderende forstår vigtigheden af at producere billedmateriale med passende kvalitet, så radiologen har optimale muligheder for at stille radiologiske diagnoser. At radiografstuderende forstår hvordan fejlkilder kan få indflydelse på radiologens diagnose, så den radiografstuderende udvikler et kritisk blik til vurdering af billedmateriale med henblik på at kunne reducere fejlkilders indflydelse på billedmateriale. Centrale temaer Billeddiagnostik i relation til abdomen, pædiatri, karsystemet og bevægeapparatet. Hvert hovedemne omhandler følgende centrale radiologiske elementer: - Hvilke krav stiller radiologen til billedmateriale for at kunne diagnosticere? - Normal radiologisk anatomi og normale anatomiske variationer. - Eksempler på almindeligt forekommende patologiske tilstandes tilsynekomst ved radiologiske undersøgelser (f.eks. infektioner, tumorer, traumer, eventuelt misdannelser). Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden om, forståelse for og kan reflektere over sammenhængen mellem anatomi og fysiologi, patologi samt radiologens krav til radiografisk billedmateriale. Den studerende har udviklet færdigheder i at genkende patologiske manifestationer på radiografisk billedmateriale. Den studerende har udviklet kompetence til at inddrage overvejelser om radiologi ved fremstilling af radiografisk billedmateriale. 22

23 Radiografisk anatomi og fysiologi, patologi og radiologi Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 6/35 fredag UCN: 1 lektion Uge 7/36 mandag UCN: 3 lektioner Emne UL-radiologi Indhold: retninger og planer artefakter, en hjælp i diagnostikken basal diagnostik biopsier og dræn UL-kontraststoffer Litteratur: DUDS:s kursus i radiologisk ultralyddiagnostik april 2000 (upubliceret, kopi på It s learning), s. 1-4, 7-8, 13-15, 19-21, 24-26, 41-42, 66-68, 74-77, og Hofer (2005) s samt bilag (markeret A, B, C). Thomsen, H. 2009, Contrast Media, Safety issues and ESUR Guidelines. 2. ed. Berlin: Springer, UL-kontraststoffer. UL-radiologi, fortsættelse Uge 9/38, tirsdag Fysisk tilstedeværelse: 3 lektioner MR- og UL-radiologi ift. abdomen Abdominalsygdomme, radiologens perspektiv: diagnostisering ved hjælp af MR og UL samt radiologens krav til det radiografiske billedmateriale Litteratur Hofer, Matthias (2005): Ultrasound teaching manual: the basics of performing and interpreting ultrasound scans. 2. ed. Stuttgart: George Thieme Thomsen, H. 2009, Contrast Media, Safety issues and ESUR Guidelines. 2. ed. Berlin: Springer 23

24 Radiografisk anatomi og fysiologi, patologi og radiologi Workshop i anatomi og fysiologi, patologi samt radiologi Hensigt At radiografstuderende får indsigt i sammenhængen mellem anatomi og fysiologi, patologi samt radiologi med udgangspunkt i modaliteterne ultralyd og MR. Centrale temaer Lever, galdeveje og endokrinologi: normalanatomi og patologi ud fra radiografisk billedmateriale MR-billeder. Ultralydskanning hands on. Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over sammenhængen mellem anatomi og fysiologi, patologi samt radiologi med udgangspunkt i modaliteterne ultralyd og MR. Den studerende har udviklet færdigheder i at genkende patologiske manifestationer på radiografisk billedmateriale fra modaliteterne ultralyd og MR. Den studerende har udviklet kompetence til at inddrage overvejelser om anatomi og fysiologi, patologi samt radiologi ved fremstilling af radiografisk billedmateriale med modaliteterne ultralyd og MR. Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 10/39, mandag Virtuel tilstedeværelse på It's Learning / selvstudie Uge 10/39, tirsdag. UCN: 6 lektioner Lokale 312 og to undervisnings-lokaler til 10 personer Uge 10/39, onsdag Virtuel tilstedeværelse på It's Learning / selvstudie Uge 10/39, torsdag. UCN: 6 lektioner Lokale 312 og to undervisnings-lokaler til 10 personer Emne Tema: lever og galdeveje Studerende forbereder sig til workshops. Litteratur: fra undervisningen i anatomi og fysiologi, patologi og radiologi. Tema: lever og galdeveje -Cases i.f.t. normalanatomi og patologi ud fra radiografisk billedmateriale -MR-billeder -Ultralydskanning hands on (studerende går én gang i løbet af de to workshop-dage sammen 2 og 2 og skanner hinanden under vejledning). Litteratur: fra undervisningen i anatomi og fysiologi, patologi og radiologi. Tema: endokrinologi Studerende forbereder sig til workshops. Litteratur: fra undervisningen i anatomi og fysiologi, patologi og radiologi. Tema: endokrinologi -Cases i.f.t. normalanatomi og patologi ud fra radiografisk billedmateriale -MR-billeder -Ultralydskanning hands on (studerende går én gang i løbet af de to workshop-dage sammen 2 og 2 og skanner hinanden under vejledning). Litteratur: fra undervisningen i anatomi og fysiologi, patologi og radiologi. 24

25 Filosofi, videnskabsteori og etik 0,5 teoretisk ECTS Hensigt Faget retter sig imod en orientering i filosofiske begreber og retninger - med særlig vægt på videnskabsteoretiske og etiske grundpositioner samt argumentationsteori - i en sundhedsfaglig kontekst. Hensigten med studier af faget er, at den studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer i samspillet mellem sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige, human og samfundsvidenskabelige områder, så den studerende er i stand til at forene og anvende dette i radiografifaglige udfordringer. Hensigten med studier af filosofi, videnskabsteori og etik på modul 9NR retter sig imod fagetiske perspektiver og teknologien samt forskningsetikken. På Modul 9NR handler faget om at diskutere, hvordan der kan anlægges forskellige fagetiske perspektiver på radiografens arbejde med teknologi og de problematikker, der viser sig her. Faget handler også om at operationalisere en problemformulering ( at gøre problemformuleringen til noget der kan undersøges). Det handler endvidere om, hvordan man gør det klart for andre interesserede, hvilke valg, der er taget i en undersøgelse; dvs hvordan man arbejder med at være klar og åben i en undersøgelse, der fremlægges skriftligt for andre. Centrale temaer Teknologi og fagetisk perspektiv Forskningsetik Læringsudbytte anvende centrale teoretiske begreber og metoder i bearbejdning af problemer inden for modulets temaer vurdere og begrunde anvendelsen af centrale teoretiske begreber og metoder i bearbejdning af problemer inden for modulets temaer kombinere viden og færdigheder inden for modulets temaer til bearbejdning af problemstillinger og opstilling af løsningsmuligheder inddrage et fagetisk perspektiv ved opstilling af løsningsmuligheder. Den studerende har opnået viden om, forståelse af og kan reflektere over Det fagetiske perspektiv i forhold til valg af teknologi Forskningsetiske overvejelser i forhold til radiografifagligt udviklingsarbejde. 25

26 Filosofi, videnskabsteori og etik Den studerende har udviklet færdigheder i at kombinere viden og færdigheder inden for modulets temaer til bearbejdning af problemstillinger og opstilling af løsningsmuligheder Den studerende har udviklet kompetence til at inddrage et fagetisk perspektiv ved opstilling af løsningsmuligheder. Inddrage det fagetiske perspektiv i forhold til valg af teknologi anvende centrale teoretiske begreber og metoder i bearbejdning af problemer inden for modulets temaer vurdere og begrunde anvendelsen af centrale teoretiske begreber og metoder i bearbejdning af problemer inden for modulets temaer Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 10/39, fredag UCN: 2lektioner Uge 11/40, onsdag Virtuel tilstedeværelse Emne Introduktion til videnskabelig opgaveskrivning: Hvad er et godt problem? Hvad karakteriserer gode problemformuleringer? Hvordan gøre problemformuleringen til noget der kan undersøges? Som introduktion til det videnskabsteoretiske seminar Forskningsetiske krav til skrivearbejdet. Litteratur: læs Wackerhausen, S. Metodisk førstehjælp + Operationalisering (Scan lægges) samt skim Nielsen, P Produktion af viden kap 5 feks de første 5 sider (scan) Onsdag kl. 12 oploades problemstillinger og problemformulering til det videnskabsteoretiske seminar. Videnskabsteoretisk seminar. Grupperne skal have deres problemformulering og relevante fagbøger med. Uge 11/40, torsdag UCN: 5 lektioner Seminaret handler om: Hvad er en god problemformulering? Hvordan operationaliseres problemformuleringen? Hvordan kommer man fra problemformulering til konklusion? Program for dagen: 1.lekt: Gruppearbejde: Leder problemstillingerne naturligt hen til problemformuleringen? 2.lekt: Plenum: Grupper fremlægger problemformuleringen. Fælles diskussion af om problemformulering er præcis lekt: Gruppearbejde: Definition af centrale begreber. Formulering af forskningsspørgsmål. 5. lekt: Plenum: Diskussion af, hvordan forskningsspørgsmålene kan/skal belyses 26

27 Filosofi, videnskabsteori og etik Litteratur Foreningen af radiografer i Danmark 2009, Etik for radiografer i Danmark, Frederiksberg C Nielsen, P Produktion af viden en praktisk metodebog. København. Nyt Teknisk Forlag.(scan) Wackerhausen, S Operationalisering. Nyt om Forskning nr 1. (scan) Wackerhausen, S Metodisk Førstehjælp. Nyt om Forskning nr. 1. (scan) 27

28 Radiografisk billeddannelse 3,5 teoretisk ECTS Centrale temaer MR-teknik UL-teknik Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over teknikken bag virkemåden af MR og UL samt disses muligheder og begrænsninger ved komplicerede billeddiagnostiske undersøgelser og behandlinger. billedkvalitet og postprocessing ved MR og UL. fysikken bag disse udvalgte modaliteter. Den studerende har udviklet færdigheder i at at redegøre for, vurdere og begrunde anvendelsen af centrale teoretiske begreber og metoder i bearbejdning af problemer indenfor de udvalgte modaliteter. Den studerende har udviklet kompetence til at kombinere viden og færdigheder i bearbejdning af komplekse problemstillinger indenfor modulets modaliteter sådan, at løsningsmuligheder opstilles. reflektere over, udfordre og udvikle egen viden og færdigheder i forhold til komplicerede undersøgelser og behandlinger. 28

29 Radiografisk billeddannelse Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 6/35, onsdag Virtuel tilstedeværelse på It's Learning / selvstudie Emne Bølgelære - som forudsætning for at forstå UL-teknik Litteratur: Fysikkens verden (ligger på It s learning) Ultralyd Uge 6/35, fredag UCN: 4 lektioner Lydbølger i væv. Billeddannelse og billedkvalitet. Doppler. Bio-effekt Litteratur: DUDS:s kursus i radiologisk ultralyddiagnostik april 2000 (upubliceret, kopi på It s learning). Hofer (2005) s samt bilag (markeret A, B, C). Supplerende litteratur: Bushberg kapitel 16 (skimmes). uge 7/36 onsdag UCN: 3 lektioner Lokale 361 Introduktion til undervisningen formål & indhold. Hvad kan man med MR? Kernespin, precession, resonans. FID & Signaldannelse: MRI in practice s Relaxation, T1 og T2 relaxation. Recovery og decay. Billedets kontrast, Fedt & vand: MRI in practice s Introduktion til spin ekko sekvensen skim MRI in practice s Litteratur: Catherine Westbrook MRI in Practice, 2005, Blackwell Science. uge 7/36 onsdag UCN: 1 lektioner Lokale 361 Introduktion til triodiskussion i MR Se nedenfor I forhold til indhold I discussion. Litteratur: Catherine Westbrook MRI in Practice, 2005, Blackwell Science 29

30 Radiografisk billeddannelse Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Emne Netbaseret diskussion. Emne: Arbejde med spin ekko sekvensen i relation til billedets vægtning. Tirsdag & onsdag uge 8/37 Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Arbejdsmetode: Læsning, skriftlig diskussion over Its Learning. Underviser giver skriftlig feedback. Litteratur: Catherine Westbrook MRI in Practice, 2005, Blackwell Science Obs. Sideløbende læses: Catherine Westbrook MRI in Practice, 2005, Blackwell Science kapitel 9 om hardware. Torsdag uge 8/37 UCN: 3 lektioner Lokale C326 Billeddannelse & Gradientpåtrykning, Snit, Fase og Frekvensindkodning. MRI in practice s Introduktion til Case arbejdet. Se indhold nedenfor. Fredag uge 8/37 og mandag uge 9/38 Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Tirsdag uge 9/38 UCN: 1 lektioner Arbejde med Case. Spørgsmål/vejledningsforum på Its L i forbindelse med Case-arbejdet. Spørgetime til casearbejde Tirsdag uge 9/38 UCN: 2 lektioner Billeddannelse fortsat: Sekvensopbygning & skantid, SE, TSE, GRE, IR, (Stir/Spir) MRI in practice s Onsdag & torsdag uge 9/38 Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Fredag uge 9/38 UCN: 4 lektioner Lokale 307 Arbejde med Case. Case afleveres torsdag uge 9/38 kl. 15, på It s Learning. Opsamling og diskussion. Eksempler på parametervalg. Eksempler på undersøgelser. MRI in practice Kap 4 skimmes uge 10/39 Fredag Senest skriftlig feedback på case (på it s learning). 30

31 Radiografisk billeddannelse Magnetisk Resonans Undervisningsformer Undervisningen forløber i to sideløbende spor: en netbaseret diskussionsopgave i grupper, samt derefter et netbaseret casearbejde, samt face to face undervisning. Casearbejdet udarbejdes i grupper sideløbende med undervisningen og skal lægges i en dertil indrettet mappe på It`s Learning. Hvorefter undervisere giver en skriftlig tilbagemelding ud fra kravene til casearbejdet. Diskussionsopgaven forløber i starten af undervisningsperioden i MR og har fokus på at de studerende arbejder sammen, samt får læst og diskuteret relevant MR teori. Diskussionens fokus område er vægtning af MR billedet ved en spin ekko sekvens, herunder T1 og T2 vægtning. Diskussionen er planlagt til at forløbe som følgende. Først en introduktion til faget og grundlæggende MR teori: Kernespin, precession, resonans, FID og signaldannelse, samt relaxation. Dernæst en netbaseret diskussion, hvor de studerende arbejder sammen i grupper ud fra en stramt styret diskussionsmodel med feedback fra undervisere. Diskussionsopgavens fokus er, at de studerende arbejder sammen, samt får læst og diskuteret relevant MR teori. Diskussionen afsluttes med en opsamling, hvor underviserne gennemgår relevant teori eller kvalificerer de fremlagte diskussioner yderligere, hvis der er behov for dette. Diskussionerne fastsættes af underviserne. Diskussionsopgave i grupper i faget radiografisk billeddannelse MR: Diskussionsopgaven i grupper er tilrettelagt for at studerende kan tilegne sig fagligt stof indenfor faget samt træne analyse af teori og fremstilling af denne. Styrende for den netbaserede diskussion skal følgende spørgsmål besvares af fremsætter gruppen: 1. Beskriv og forklar relaxationsprocessen ved den aktuelle vægtning (T1 eller T2)? 2. Beskriv og forklar spin ekko sekvensens opbygning og hvad der sker ved henholdsvis 90 og 180 graders pulsen, samt ved ekkoet? 3. Beskriv og forklar TR og TE, og deres indflydelse på den aktuelle vægtning? 4. Indsætte minimum ét billede af den aktuelle vægtning og beskriv hvad billedet viser og hvordan vægtningen kommer til udtryk? Efter fremsætteren, kommer Feedback studerende, som skal give feedback på følgende:: 1. Er det fremsatte forståeligt? 2. Hvor kan det med fordel uddybes? 3. Kan der indsættes flere figurer som kan illustrere teorien? 31

32 Radiografisk billeddannelse Efter feedback studerende kommer afslutter, som er den samme studerende som har været fremsætter, denne har følgende opgaver: 1. Tage højde for feedbackstuderendes kommentarer og indskrive dette i teksten. 2. skrive ideer til problemfelter, problemformuleringer, som kan være anvendelige til kommende opgaveskrivning på modulet. Diskussionsopgaven: Oversigt over indlæg fra grupper Fremsætter Tirsdag formiddag Deadline kl T1 vægtning Gruppe A T2 vægtning Gruppe B Feedback studerende Tirsdag eftermiddag Deadline kl Gruppe B Gruppe A Underviser Onsdag formiddag Deadline kl Karina Karina Afslutter Onsdag eftermiddag Deadline torsdag kl Gruppe A Gruppe B Grupper Medlemmer: Gruppe A Medlemmer: Gruppe B Studiegruppe 1 Studiegruppe 2 Studiegruppe 3 Studiegruppe 4 Studiegruppe 5 32

33 Radiografisk billeddannelse Case/ Mini projekt. Formål: gå i dybden med dele af MR-teorien og ud fra en analyse og fortolkning af teorien kunne diskutere jer frem til et svar på de mini- problemformuleringer I får udleveret i forhold til den opstillede case. Case Der udleveres en case, som indeholder patientbeskrivelse, metalskema og billeder Vedlagt: tidligere undersøgelse (finde egnede billeder, gerne med artefakter) Følgende mini-problemformuleringer skal I bearbejde i projektet: Emne: Billeddannelse Hvilken type spole er hovedspolen og hvilke fordele/ulemper knytter sig til denne type spole (og hvorfor?)? Hvilke sekvenser er der kørt og hvorfor netop disse? Emne: Billedkvalitet Hvilke artefakter kan I se på billederne? Hvordan er disse opstået og hvordan vil de kunne afhjælpes? Hvilken faseretning er der skannet i på de enkelte sekvenser? Diskuter hvad årsagen kan være til at denne faseretning er valgt? Emne: Sikkerhed Hvordan vil I forholde jer til at det af metalskemaet fremgår at pt har en stent indopereret? Hvilke overvejelser vil I gøre jer mht at skanne denne patient og hvorfor? Emne: Kontrastmiddel Hvorfor er der anvendt IV kontrastmiddel ved denne undersøgelse? Hvilke forholdsregler er der i forbindelse med iv indgift af gadoliniumholdige kontrastmidler? Emne: Anatomi & patologi Beskriv hvad I ser på billederne angiv med fx pile på billederne hvad det er I ser på de forskellige vægtninger og beskriv hvorfor. Litteratur Hofer, Matthias (2005): Ultrasound teaching manual: the basics of performing and interpreting ultrasound scans. 2. ed. Stuttgart: George Thieme Westbrook, Cet al. 2005, MRI in Practice. 3. ed. Oxford: Blackwell Publishing 33

34 Radiografisk billeddannelse Supplerende litteratur Bushberg, Jerrold T. et al. (2002): The essential physics of medical imaging, 2nd ed. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins Myhr, Gunnar et. al. (2002): Fokus på MRI og bruk av kontrastmidler. Oslo: Amersham Health AS 34

35 Bogliste Bontrager, K. L. & Lampignano, J. P. 2005,Textbook of radiographic positioning and related anatomy. 6. ed. St. Louis: Elsevier Mosby. ISBN: Bushberg, Jerrold T. et al. (2002): The essential physics of medical imaging, 2nd ed. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. Kan hentes på Google bøger: of+medical+imaging&source=bl&ots=gplauboir_&sig=azk4mbgll- O95ZNbWZyFatqUGJ0&hl=da&ei=xW_ZS4qwEpGZOPP96cwP&sa=X&oi=book_result&ct=result& resnum=1&ved=0cakq6aewaa#v=onepage&q&f=false eller Bushberg, Jerrold T. et al. (2011): The essential physics of medical imaging, 3. ed. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. Foreningen af radiografer i Danmark 2009, Etik for radiografer i Danmark, Frederiksberg C Gilroy AM, MacPherson BR, Ross LM, Schuenke M, Schulte E, Schumacher U, et al Atlas of Anatomy: Latin nomenclature edition. Thieme, New York eller Köpf-Maier, P. (ed.)2004,wolf-heidegger s Atlas of Human Anatomy. 6 th ed. Basel: Karger. ISBN (Latin nomenclature. Set (Volume 1 and 2)) ISBN Hofer, M. 2005, Ultrasound teaching manual: the basics of performing and interpreting ultrasound scans. 2. ed. Stuttgart: George Thieme. ISBN Lindahl, M & Juhl, C, 2007, Den sundheds videnskabelige opgave. Købehavn: FADL Nielsen, O & Springborg, A 2008, Ind under huden, anatomi og fysiologi. 2. udg. Munksgaard, København ISBN-13: ISBN: (Anvendes fra uge 6/35) Olsen, I. 2007, Farmakologi. 3.udg. København:Munksgaard. ISBN Thomsen, H. 2009, Contrast Media, Safety issues and ESUR Guidelines. 2. ed. Berlin: Springer. ISBN Westbrook, C. et al. 2011, MRI in Practice. 4. ed. Oxford: Blackwell Publishing. 35