FOKUS J O R D F O R U R E N I N G OG MILJØANSVAR

Transkript

1 FOKUS J O R D F O R U R E N I N G OG MILJØANSVAR MAJ 2008

2 INDHOLD Indledning 1 Seminar 26. maj Områdeklassificering af lettere forurenet jord 4 Jordforurening salg af erhvervs ejendomme og virksomheder 6 Miljøansvar 10 Vil du vide mere? 12

3 INDLEDNING Jordforurening og miljøansvar er det andet Fokus, som Bech-Bruuns brancheteam for kommuner udgiver i De fire numre, som brancheteamet udgav i 2007, samt det første nummer i 2008, kan du læse og downloade på brancheteamets hjemmeside I dette nummer er der sat fokus på temaet jordforurening og miljøansvar. Dette er samtidig temaet for et seminar, vi afholder på vores Langelinie-kontor i København den 26. maj Vi har sendt en invitation til dette seminar sammen med dette nummer af Fokus. Desuden fremgår programmet af selve dette nummer af Fokus. Seminaret retter sig bredt til virksomheder, sagsbehandlere hos kommuner, ansatte hos tekniske rådgivere, ejendomsmæglere mv., der har interesse for området, og det glæder os, hvis du finder arrangementet interessant og derfor tilmelder dig. Udarbejdelsen af dette nummer af Fokus samt gennemførelsen af seminaret den 26. maj 2008 er lagt i hænderne på vores nye specialgruppe for miljø- og planforhold. Med udspring i Bech-Bruuns faggruppe for offentlig virksomhed er en gruppe på fem jurister dedikeret til at varetage opgaver inden for miljø- og planområdet. Når vi i Bech-Bruun har oprettet denne specialgruppe, er det i en erkendelse af behovet for hele tiden at kunne tilbyde højt specialiseret rådgivning inden for specifikke områder som fx miljø- og planområdet. I dette nummer af Fokus har Jacob Brandt skrevet om de relativt nye regler om områdeklassificering. Et regelsæt, der udspringer af jordforureningsloven, og som skaber et udgangspunkt, hvorefter al byzonejord er at betragte som lettere forurenet. Hvilke konsekvenser det får i forbindelse med overdragelse af ejendomme beliggende i byzone og hvordan kommunerne kan eliminere nogle af de væsentligste gener ved det nye regelsæt er beskrevet i Jacob Brandts artikel. Jordforurening er et tema, ikke blot i forbindelse med store virksomhedsoverdragelser, der omfatter en række forskellige ejendomme. Også i forbindelse med den almindelige overdragelse af en erhvervsejendom bør jordforurening være et tema, der adresseres i forbindelse med overdragelsesprocessen. Problemstillingen har nogle tekniske vinkler om forureningsundersøgelser mv., men også nogle juridiske aspekter, der primært er knyttet til udformningen af forurenings klausuler. Anne Sophie K. Vilsbøll beskriver denne proces i en artikel i denne udgave af Fokus. Endelig har Mads Kobberø udarbejdet en artikel, der drejer sig om de nye miljøansvarsregler, der forventes vedtaget i indeværende folketingssamling. Et regelsæt, der implementerer det såkaldte miljøansvarsdirektiv. Regelsættet ind fører nogle nye begreber, som formentlig giver anledning til overvejelser, især i forbindelse med større virksomheders forsikringsafdækning af miljørisiko. Desuden vil de offentlige miljøsagsbehandlere skulle sætte sig ind i regelsættet, især for at kunne identificere de relativt få sager der skal behandles efter det nye regelsæt og dermed skal behandles på en meget anderledes måde end hidtil. Vi modtager meget gerne kommentarer til nyhedsbrevet. Du er velkommen til at kontakte advokat Mads Kobberø ([email protected]) eller advokat Hanne Mølbeck ([email protected]). God læselyst. 1

4 SEMINAR 26. MAJ 2008 Jordforurening og miljøansvar program Velkomst Advokat Mads Kobberø Områdeklassificering Advokatfuldmægtig Jacob Brandt En ændring i jordforureningsloven betyder, at al jord i byzone som udgangspunkt betragtes som lettere forurenet. Alle kommuner skal i den forbindelse udarbejde et særligt regulativ Jordforurening i forbindelse med salg af erhvervsejendomme og virksomheder Advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Både ved salg af almindelige erhvervsejendomme og i forbindelse med salg af virksom heder bør forholdene om jordforurening overvejes. De forhold, man skal være opmærksom på, vil blive gennem gået, og de forskellige forslag til forurenings klausuler vil blive præsenteret Pause De nye regler om miljøansvar Advokat Mads Kobberø Der er fremsat et lovforslag, der vil implementere miljøansvarsdirektivet. Hvad det betyder for virksomheders miljøansvar og for kommunernes sagsbehandling på området vil blive belyst. 2

5 3

6 Af advokatfuldmægtig Jacob Brandt OMRÅDEKLASSIFICERING AF LETTERE FORURENET JORD Et større udvalgsarbejde under Miljøministeriet den såkaldte kriteriegruppe konkluderede, at der var mulighed for at løfte en lang række ejendomme ud af kortlægningssystemet samtidig med, at det høje beskyttelses niveau blev bevaret. Kortlægning kunne fremover ske ved indsatskriteriet for oprydning i stedet for det forebyggende kvalitets kriterium. Dette blev implementeret ved en ændring af jordforureningsloven 1, hvorved lettere forurenet jord som udgangspunkt ikke længere skal kortlægges. 2 Reglernes baggrund og formål For at beholde det høje beskyttelsesniveau skal der være en vis kontrol med den lettere forurenede jord, især ved jordflytninger, og kriteriegruppen anbefalede derfor, at den lettere forurenede jord skulle områdeklassificeres. Kortlægning af især boligejendomme er ikke en salgsfremmende tilstand. Mange boligejere har lidt et værditab, selvom deres ejendomme ikke har udg jort en sundhedsrisiko for beboerne. Indførelsen af områdeklassificering tager derfor blandt andet sigte på at imødekomme boligejerne. Regelændringen skal desuden indføre enklere og klarere regler for indsatsen mod jordforurening. Byzoner er lettere forurenede Udgangspunktet er, at hele byzonen områdeklassificeres som lettere forurenet. Den lette forurening udgøres oftest af bly, tjærestoffer eller andre lav-mobile stoffer, som eksempelvis stammer fra trafik eller emissioner fra fabriksanlæg, og den vil derfor være hyppigt forekommende. Beslutningen om, at byzone som udgangspunkt er lettere forurenet, er hovedsageligt begrundet i ønsket om en simpel administrativ model, hvor den områdeklassificerede zone allerede er afgrænset. Hensynet til at borgerne skal undgå værditab er tilgodeset ved at lade hele byzonen være områdeklassificeret, fordi konsekvenserne som udgangspunkt er ens for alle boliger i byzone. Værditabsproblemer er herefter begrænset til randområderne. Det er dog klart, at der vil være områder i byzonerne, der ikke er lettere forurenede, og derfor fik kommunerne med regelændringen mulighed for at undtage områder, der ikke er lettere forurenede. Kommunerne har, i forbindelse med indførelsen af områdeklassificering, fået til opgave at yde generel rådgivning om de sundhedsmæssige konsekvenser af lettere forurenet jord, jævnfør jordforureningslovens 72 a, stk. 1. Det betyder blandt andet, at udlejere skal gøres opmærksom på, at de har pligt at informere deres lejere om konsekvenserne af lettere forurenet jord, jævnfør jordforureningslovens 72 a, stk. 2. Derudover skal kommunen til at behandle flere sager om jordflytning, fordi anmeldepligten for flytning af jord nu også omfatter jord fra områdeklassificerede områder. Anmelde pligten skal sikre, at forurenet jord ikke spredes til områder, der ikke er forurenede. Regulativpligt for kommunen? Som nævnt ovenfor har kommunen mulighed for at til tage rene områder ud af den generelle områdeklassificering, der er vedtaget ved jordforureningslovens 50 a, stk. 1. Det fremgår af jordforureningslovens 50 a, stk. 2. Der findes i jordforureningslovens 50 a, stk. 3, en tilsvarende pligt til at områdeklassificere områder uden for byzonen, som er beskidte. Bestemmelsen er formuleret således, at kommunen er forpligtet til at udtage et areal, hvis to betingelser er opfyldt: 1) Kommunen har viden om, at et areal inden for byzonen ikke er lettere forurenet, eller at et areal uden for byzonen er lettere forurenet 2) Det pågældende areal kan betegnes som et større sammenhængende område Spørgsmålet er så, hvornår kommunen har viden, og om kommunen på nogen måde er forpligtet til at søge eller supplere den viden, der eksisterer i kommunen. Det fremgår imidlertid klart af bemærkningerne til de ovennævnte bestemmelser, at kommunerne kun skal anvende eksisterende data ved udpegningen af områderne. Der skal således ikke tages jordprøver eller på anden måde indhentes ny viden om arealet før udstedelsen af et regulativ. Lovbemærkningerne forudsætter, at der skal lægges vægt på intensiteten af arealanvendelsen, trafikbelastning, industriel belastning, opvarmningsformer, bebyggelsestæthed, kendte forureningsdata, historik om byudvikling, kendskab til områder med fyldjord osv. Hvis kommunen kommer i besiddelse af nye oplysninger, skal det udstedte regulativ revideres, hvis oplysningerne giver anledning til det. I forhold til det at inddrage et areal i områdeklassificeringen peges der i lovbemærkningerne på, at der typisk vil være tale om, at områder i nærheden af særligt forurenende virksomheder, trafikerede vejstrækninger eller områder med meget jordfyld vil være lettere forurenede. Det må herefter være op til kommunen at vurdere, om der på baggrund af de eksisterende data er grundlag for at antage, at et areal, som er større og sammenhængende, 4

7 Jacob Brandt Jacob Brandt har siden september 2006 været beskæftiget med miljøret hos Bech-Bruun. Han har tidligere været beskæftiget i Miljøstyrelsens juridiske enhed og som forskningsassistent på et projekt om kommunal miljøforvaltning ved Handelshøjskolen i Århus. Jacob Brandt har skrevet flere artikler om miljøretlige emner, og han er desuden redaktør på MAD Miljøretlige Afgørelser og Domme der udgives af Forlaget Thomson. [email protected] er lettere forurenet. Hvis det er tilfældet, er kommunen forpligtet til at udstede et regulativ om det. Hvornår er et areal større? Det er, som nævnt, en betingelse for kommunens pligt til at undtage eller inddrage et areal i områdeklassificeringen, at der er tale om et større sammenhængende område. I lovbemærkningerne er det angivet, at et typisk større sammenhængende område vil være kvarterer i en by eller lignende arealer med mange enkeltejendomme, der fx er afgrænset af et vejnet eller andre fysiske forhold. Miljøstyrelsen var dog tidligt opmærksom på et behov for at supplere loven og bemærkningerne med en vejledning. Miljøstyrelsen har i sin vejledning angivet, at eksempelvis 20 hektar må anses som et større sammenhængende område. 3 Selvom der er tale om et eksempel i en vejledning, må det lægges til grund, at et areal på 20 hektar og derover opfylder kriteriet om at være større. Det er formentlig også tanken at inddrage arealer, der er mindre end 20 hektar i områdeklassificeringen, hvis det er hensigtsmæssigt. Det er formentlig også grunden til, at man ikke har lagt sig helt fast på, hvor noget er større. Man kunne forestille sig, at et sammenhængende areal på mindre end 20 hektar, som kommunen har nemt ved at konkludere ikke er lettere forurenet, og som er nemt at afgrænse, vil kunne undtages fra områdeklassificeringen. Kravet om, at der skal være tale om et større område, er jo netop et administrativt hensyn til myndighederne, fordi kriteriet eksempelvis afværger, at borgerne kræver et regulativ, hver gang en parcelhusgrund er renset op. Sammenfatning Med ændringen af jordforureningsloven har kommunerne fået en ny opgave. Ved lovforslaget er der taget hensyn til kommunernes arbejdsbyrde ved, at det klare udgangspunkt er, at byzoner i henhold til planloven er at betragte som lettere forurenet. Kommunernes opgave består så i at inddrage og/eller undtage arealer fra områdeklassificeringen. På baggrund af de eksisterende data, som er tilgængelige for kommunen, skal kommunen vurdere, om et større sammenhængende areal i en byzone er rent, eller om et større sammenhængende areal uden for en byzone er lettere forurenet og dermed om der er grundlag for at udstede et regulativ. Med begrænset vejledning i loven og Miljøstyrelsens vejledning bliver det i høj grad op til kommunerne at afgøre, hvornår et areal opfylder kriteriet større. Arealer, der er større end 20 hektar, opfylder altid størrelseskriteriet. 1) Lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 om forurenet jord. 2) Arealer med lettere forurenet jord kortlægges dog, hvis den lettere forurening i særlige tilfælde kan medføre risiko for forurening af grundvandet eller for indeklima. 3) Vejledning om områdeklassificering, nr , s. 36ff. 5

8 Af advokat Anne Sophie K. Vilsbøll JORDFORURENING SALG AF ERHVERVS EJENDOMME OG VIRKSOMHEDER Ganske mange erhvervsejendomme i Danmark er i større eller mindre grad forurenede. Det gælder både private og offentligt ejede ejendomme. En kendt jordforurening udgør i mange tilfælde ikke noget større problem for den erhvervsvirksomhed, der drives fra ejendommen. Hvis forureningen ikke truer særlige drikkevandsinteresser mv. og heller ikke medfører en sundhedsrisiko i forbindelse med den aktuelle anvendelse af ejendommen, kan erhvervsvirksomheden som regel drives fra ejendommen ganske uanfægtet af jordforureningen. Men den dag ejendommen eller virksomheden skal sælges, bliver det nødvendigt for både køber og sælger at interessere sig for jordforureningen, såvel den kendte som en eventuel ukendt forurening. Manglende eller forkert håndtering af forureningsproblematikken i forbindelse med salg kan komme til at koste dyrt for den ene eller begge parter. Miljø-due diligence Generelt om due diligence-undersøgelser I løbet af de seneste cirka ti år er det blevet mere og mere almindeligt i forbindelse med salg af offentlige og private virksomheder, at både køber og sælger udfører en due diligence-undersøgelse af virksomheden. Det vil sige, at man lader typisk sin revisor og advokat gennemgå alle relevante oplysninger om virksomheden, fx regnskaber, skatteforhold, forsikringer, salgs- og leverandørkontrakter og ansættelsesaftaler. Undersøgelse af virksomhedens faste ejendomme (herunder lejede ejendomme) og miljøforhold er en del af en sådan due diligence-undersøgelse. Afhængigt af hvad det er 6

9 Anne Sophie K. Vilsbøll Anne Sophie K. Vilsbøll har været advokat hos Bech-Bruun siden 1998 og arbejder i faggruppen for Offentlig Virksomhed med speciale i miljøret. Hun rådgiver og fører retssager for offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder om miljøretlige spørgsmål. Anne Sophie K. Vilsbøll er netop vendt tilbage til advokatbranchen efter ni måneder som konstitueret landsdommer i Østre Landsret. [email protected] for en virksomhed/erhvervsejendom, der sælges, kan undersøgelserne om miljøforhold udgøre en meget betydelig del af den samlede due diligence. Under alle omstændigheder må omfanget af due diligenceundersøgelsen naturligvis stå i et rimeligt forhold til størrelsen og arten af den pågældende virksomhed. Formålet med due diligence-undersøgelsen er at afdække eventuelle mangler eller risici, der knytter sig til virksomheden, således at man kan tage højde for dem i salgsaftalen. Den yderste konsekvens af undersøgelsen kan være, at parterne opgiver at sælge, henholdsvis købe, virksomheden, fordi man ikke kan finde en løsning på, hvordan en alvorlig mangel skal håndteres i kontrakten. Normalt vil due diligenceundersøgelsen dog danne grundlag for forhandlinger om prisen for virksomheden, eller der kan blive tale om, at kontrakten skal indeholde særlige garantier eller betingelser. Undersøgelse af miljøforhold En miljø-due diligence-undersøgelse vil som regel indeholde i hvert fald følgende to hovedpunkter: Har virksomheden alle de tilladelser og godkendelser mv. fra miljømyndighederne, der er påkrævet efter lovgivningen og overholder virksomheden de vilkår, der gælder for de pågældende tilladelser og godkendelser mv.? Er der kendskab til, eller mistanke om, forurening på virksomhedens ejendom(me) og hvilken betydning har en sådan forurening for den nuværende eller fremtidige udnyttelse af ejendommen(e)? Det er kun spørgsmålet om jordforurening, der omtales nærmere nedenfor. Et oplagt udgangspunkt er at undersøge, om ejendommen er kortlagt, eller varslet kortlagt, som forurenet på vidensniveau 1 eller 2 efter jordforureningsloven. Er ejendommen kortlagt på vidensniveau 2, vil der næsten altid være gennemført en teknisk forureningsundersøgelse, som kan rekvireres hos virksomheden eller hos myndighederne. Her vil man formentlig kunne læse mere om forureningens art, udbredelse og tidspunktet for dens opståen. Af kortlægningsmeddelelsen vil det også fremgå, om ejendommen er et offentligt indsatsområde, det vil sige, om myndighederne vil foretage oprensning eller afværgeforanstaltninger eller ingen af delene. Hvis ejendommen derimod ikke er kortlagt efter jordforureningsloven eller kun er kortlagt på vidensniveau 1 (mistanke om forurening), er der sjældent nogen teknisk forureningsundersøgelse. Derfor kan det være relevant at undersøge ejendommens historiske anvendelse nærmere har der tidligere været forurenende aktiviteter? ligesom man kan forhøre sig i virksomheden, om der er kendskab til spild af forurenende stoffer eller lignende som led i virksomhedens drift eller ved uheld. Eventuelle rapporter fra myndighedernes tilsynsbesøg på virksomheden kan måske indeholde supplerende oplysninger. Det kan overvejes afhængigt af virksomhedens størrelse og værdi at få udført en (fuldstændig eller begrænset) teknisk forureningsundersøgelse eventuelt som supplement til en eksisterende undersøgelse. Det hører også med til en miljøretlig forureningsundersøgelse at finde ud af, om der er nedgravede olietanke på ejendommen samt størrelse, alder og status (i funktion eller blændet) for sådanne tanke. 7

10 Endelig bør man få oplyst, om spørgsmålet om eventuel jordforurening har været berørt i forbindelse med tidligere overdragelser af ejendommen, fx om der er ansvarsfraskrivelsesklausuler eller lignende vedrørende forurening, som bør belyses nærmere. Risiko ved jordforurening Jordforurening på en erhvervsejendom kan medføre både gener, tab og ansvar for virksomhedens og ejendommens ejer. Her skal blot nævnes enkelte af de risici, der knytter sig til jordforurening i forbindelse med køb og salg af virksomheder og erhvervsejendomme. Ejeren af en forurenet ejendom er blandt andet forpligtet til at tåle de ulemper, der kan være forbundet med en offentligt finansieret oprensning, eller afværge, hvis forureningen befinder sig i et offentligt indsatsområde (fx på grund af truede drikkevandsinteresser). En forurening, der først opdages efter ejendomsoverdragelsen, kan betyde, at ejendommen er betydeligt mindre værd end den pris, køberen har betalt for ejendommen. Derudover kan køberens udnyttelsesmuligheder af ejendommen være begrænsede som følge af en på købstidspunktet ukendt forurening, som det vil være bekosteligt at oprense. Efter dansk ret gælder som udgangspunkt princippet om, at forureneren betaler, det vil sige, at myndighederne under nærmere betingelser kan kræve, at forureneren betaler for oprensningen af en jordforurening. Men det er ingen garanti for, at køberen af en virksomhed og en ejendom ikke kan komme til at hænge på ansvaret for en forurening, der er opstået før overdragelsen. Hvis virksomheden sælges ved overdragelse af aktier eller anparter, følger ansvaret med den juridiske person. Det vil sige, at hr. Jensen, der køber Hansens tømmerhandel ApS, kan blive pålagt at rense den forurening op, der skete, mens hr. Hansen ejede tømmerhandlen. Forureningsklausuler De risici, der knytter sig til jordforurening ved køb og salg af virksomheder og erhvervsejendomme, kan i vidt omfang minimeres, hvis man dels får undersøgt forholdene ordentligt inden overdragelsen, dels på det undersøgte grundlag laver en fornuftig forureningsklausul i overdragelsesaftalen. En forureningsklausul, der skal kunne holde i retten, bør være rimelig for både køberen og sælgeren, og indholdet skal være så præcist og dækkende, at risikoen for efterfølgende fortolkningstvivl begrænses mest muligt. Derfor er det godt at have et så vel oplyst grundlag som muligt om eventuel forurening på ejendommen. Det kan i mange tilfælde være klogt især hvis der ikke er særlige oplysninger om forurening på ejendommen at knytte forureningsklausulen til en aftale om, at der skal gennemføres en mere eller mindre grundig, men specificeret, teknisk forureningsundersøgelse. Man kan tænke sig mange varianter af en sådan klausul. En model kan være, at handlen gennemføres på betingelse af, at eventuel forurening ifølge den gennemførte undersøgelse vil kunne oprenses til ikke-kortlægningsniveau for ikke over fx kr. Køberen skal, hvis de anslåede omkostninger overstiger kr., være fritstillet, medmindre sælgeren i så fald garanterer at dække omkostningerne ud over kr. eller andre konsekvenser af forureningen og omkostningerne som parterne kan enes om. Hvis der vælges en klausul, der er knyttet til en aftalt forureningsundersøgelse, jævnfør ovenfor, er det dog vigtigt, at parterne også husker at tage stilling til, hvem der skal bære ansvaret for en eventuel forurening, som ikke måtte blive opdaget ved undersøgelsen. Det skal understreges, at det i høj grad kommer an på de konkrete omstændigheder, hvordan en forureningsklausul bør udformes. Men generelt vil både køberen og sælgeren utvivlsomt være bedst tjent med en forureningsklausul, der er tilpasset og gennemtænkt i forhold til den pågældende virksomheds- eller ejendomsoverdragelse. 8

11 9

12 Af advokat Mads Kobberø MILJØANSVAR I indeværende folketingssamling forventes det, at folketinget vedtager en lovpakke, der implementerer det såkaldte miljøansvarsdirektiv. Hermed introduceres nye begreber, og der skabes i hvert fald i en overgangsperiode en uklar retsstilling ved virksomheders ansvar i forbindelse med store miljøskader. Ansvarsforholdene i dag Forårsager en virksomhed i dag en forureningsskade, er hovedreglen, at virksomheden er erstatningsansvarlig for de skader, den påfører andre, hvis forureningen kan henføres til en uagtsom handling eller undladelse fra virksomhedens side. Virksomhedens ansvar er dog på forskellig vis skærpet. For det første vil der ikke skulle meget til, før en virksomheds handling betragtes som uagtsom, hvis der er tale om, at virksomheden beskæftiger sig med notorisk miljøfarlige stoffer. For det andet er en række virksomheder omfattet af miljøerstatnings loven fra 1994, der foreskriver et objektivt ansvar for de miljøskader, en række industrivirksomheder forårsager. Der er groft sagt tale om den samme gruppe af virksomheder, som er omfattet af miljø godkendelsespligten, men således at fx autoværksteder også er omfattet af det objektive ansvar. Endelig, for det tredje, indførtes der med jordforureningsloven en art objektivt ansvar for de jordforureninger, virksomheder forårsager efter 1. januar Der er ikke tale om et erstatningsansvar i traditionel forstand, men derimod at myndigheden (oftest kommunen) kan meddele oprensningspåbud til virksomheden, uanset hvordan forureningen er sket (dog undtaget brand og hærværk). Hvis en virksomhed i dag påfører omgivelserne en forurening, og der foreligger et ansvar for virksomheden, enten på grund af uagtsomhed eller på grund af de ansvarsskærpelser, der er nævnt ovenfor, vil kravet på jordforureningsområdet som nævnt være, at virksom heden skal efterleve nogle kommunale påbud. Er der tale om andet end jordforurening, vil virksomheden kun blive erstatningsansvarlig i forhold til konkrete udgifter og tab, som andre, herunder det offentlige, kan dokumentere er en følge af den forurening, virksomheden har forårsaget. I en række sager betyder det, at en virksomhed, der forårsager fx en luftforurening (der ligger ud over, hvad virksomheden har lov til i henhold til sin miljøgodkendelse), ikke mødes af erstatningskrav for udledningen. Der er ingen, der kan godtgøre et tab i erstatningsretlig forstand som en følge af virksomhedens ulovlige lugtudledning. I en række andre situationer, fx udledninger til vandmiljøet, vil en virksomhed blive holdt ansvarlig for kommunens udgifter til i den akutte fase at søge forureningen begrænset/ elimineret, hvorimod mere langvarige og svært dokumenterbare skader på en del af vandløbet hidtil meget sjældent har resulteret i erstatnings diskussioner i forhold til virksomheden. Derimod er det jævnlig set, at virksomheder er blevet præsenteret for øgede krav som led i ulovlige udledninger til fx vandløb. De nye ansvarsregler Miljøansvarsdirektivet bliver implementeret i Danmark i form af dels lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven), dels ved en række ændringer i forskellige love, blandt andet miljøbeskyttelsesloven. Hvor der i forbindelse med et tidligere lovforslag til implementering af miljøansvarsdirektivet var lagt op til, at der skulle etableres et system, der skulle gælde både for almindelige forureningssager og for de store forureningssager, lægges der nu op til, at der i stedet etableres et system, der kun skal gælde for meget store forureningsskader: Den store gruppe af mere almindelige miljøforureninger omfattes ikke af de nye regler, det vil sige behandles efter de samme regler, som gælder i dag. Centralt i hele lovpakken er begrebet miljøskade. I forslaget til miljø skadeloven 7-9 defineres det, hvornår der er tale om en miljøskade. Hvad angår vandmiljøet defineres miljøskadebegrebet som en skade, der medfører en betydelig 10

13 Mads Kobberø Mads Kobberø har siden 1995 beskæftiget sig med offentligretlige forhold især med fokus på miljø. Han rådgiver blandt andet myndigheder og afholder i den forbindelse en række kurser og seminarer om offentligretlige problemstillinger. [email protected] negativ påvirkning af den økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand, eller det økologiske potentiale for vandforekomster der er omfattet af miljømålsloven. Al den stund, at der ikke tidligere i dansk miljøregulering eller erstatningsregulering har været nogen definition af, hvornår en skade var stor, er der tale om et reelt nyt skadesbegreb. Det må derfor forventes, at der i begyndelsen vil være en relativ stor usikkerhed om, hvad der skal til for, at en forurening er af en sådan karakter, at der er tale om en miljøskade. Lovbemærkningerne anførte, at der vil blive udarbejdet en vejledning om miljøskadebegrebet, som foreligger, når lovforslaget træder i kraft (forventeligt den 1. juli 2008). At det imidlertid er forudsætningen, at regelsættet om miljøskade kun skal finde anvendelse i få sager, fremgår af følgende citat fra lovbemærkningerne: Der skønnes at blive tale om ca sager om året Nogle grundelementer i processen i det nye regelsæt Når der opstår en forurening fra en virksomhed, skal kommunen efter miljøbeskyttelsesloven træffe en afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade. Foreligger der en miljøskade, er virksomheden objektiv ansvarlig for de skader, dette påfører andre (med nogle enkelte undtagelser). Virksomheden vil straks skulle begrænse skaden og dens udbredelse. Kommunens afgørelse om at der foreligger en miljøskade (eller en overhængende fare for en miljøskade) fører til, at sagen herefter overgår fra kommunen til de statslige regionale miljøcentre. også, i bekendtgørelsen, blive reguleret, at der findes forskellige former for afhjælpende foranstaltninger. I et bilag til direktivet tales der om henholdsvis primær afhjælpning, supplerende afhjælpning og kompenserende afhjælpning. Primær afhjælpning er en foranstaltning, som fører de skadede naturressourcer og forringede udnyttelsesmuligheder tilbage til den hidtidige tilstand. Supplerende afhjælpning er en foranstaltning, der træffes i relation til naturressourcer og disses udnyttelsesmuligheder for at kompensere for det forhold, at den primære afhjælpning ikke fører til fuldstændig genopretning af de skadede naturressourcer eller udnyttelses muligheder. Kompenserende afhjælpning er en foranstaltning, der træffes for at kompensere for det midlertidige tab af naturressourcer og udnyttelses muligheder, som indtræder fra skadens indtræden og indtil det tidspunkt, hvor den fulde virkning af den primære afhjælpning opnås. Der er på en række punkter tale om et mere vidtgående afværgescenarium, end hvad der i hvert fald i relation til forurening af vandmiljøet har været gængs i Danmark hidtil. Regelsættet betyder derfor ikke mindst for virksomheder der har potentiale til at lave større forureninger af vandmiljøet at risiko og forsikringsdækning bør gennemgås i lyset af den nye lovgivning. Om jordforurening er det i lovbemærkningerne anført, at de danske regler i jordforureningsloven er mere vidtgående end direktivet, og at de danske velkendte regler opretholdes. Miljøcentrene kan påbyde virksomheden at afhjælpe miljøskaden. Der vil i den forbindelse blive udstedt en bekendtgørelse, der nærmere fastslår, hvad afhjælpende foranstaltninger kan bestå i. Og det vil i den forbindelse 11

14 VIL DU VIDE MERE? Vi håber, denne udgave af Bech-Bruun Fokus om miljøansvar og jordforurening har fanget din interesse. Hvis du har bemærkninger eller spørgsmål til denne udgave af Fokus, er du velkommen til at sende en til Jacob Brandt ( [email protected]), Anne Sophie K. Vilsbøll ([email protected]) eller Mads Kobberø ([email protected]). Spørgsmål i øvrigt om Bech-Bruuns brancheteam for kommuner kan sendes til Hanne Mølbeck ([email protected]) eller Per Vestergaard Pedersen ([email protected]). Tidligere udgaver af Fokus for kommuner kan læses og downloades på 12

15 Bech-Bruun Fokus er udgivet af Bech-Bruun Maj 2008 Design BGRAPHIC Tryk Fihl-Jensen

16 Kontakt Bech-Bruun T E [email protected]