Kære deltager ved workshoppen om forebyggelse af fogedudsættelser,

Transkript

1 Kære deltager ved workshoppen om forebyggelse af fogedudsættelser, Vi er meget glade for det store fremmøde og engagement på workshoppen d. 9. april. Tak for det! Siden da har vi samlet op på mødet og den evaluering mange af jer har været så søde at svare på. I dette dokument har I programmet for dagen, en opsamling på dagen og på den efterfølgende evaluering. Og vedhæftet mailen er derudover en deltagerliste fra dagen med adresser. Oplæggene fra dagen ligger, sammen med denne opsamling, deltagerlisten (uden adresser) og de anonymiserede evalueringssvar, på Som det første konkrete udkomme af workshoppen er vi ved at udarbejdet en kontaktliste til jer på kontaktpersoner i kommunalt regi samt kontaktoplysninger på frivillige organisationer i Odense som I kan henvise beboere som har brug for økonomisk rådgivning til. Det har vist sig at tage lidt længere tid end først antaget, men den er på vej og vi eftersender den så snart den er klar. Og vigtigst af alt, så arbejder vi selvfølgelig videre med jeres input. Allerede i denne uge, d. 2. maj, lægges forslagene fra idekataloget (se side 4) op til Kontaktudvalget for støttet byggeri, som har været opdragsgiver i forhold til workshoppen. Vi håber kontaktudvalgsmødet vil give os mandat til i samlet flok at arbejde med konkrete tiltag til forebyggelse af fogedudsættelser. Indhold Kære deltager ved workshoppen om forebyggelse af fogedudsættelser,... 1 Program fra dagen:... 2 Opsamling på oplæggene... 2 Opsamling på workshoppen... 3 Overordnede resultater fra dagen... 4 Idekatalog/ ønskeseddel:

2 Program fra dagen: 9:00-9:10: Velkomst 9:10-9:35: Oplæg ved Susan Fiil Præstegaard, Københavns Kommune 9:35-10:10: Oplæg ved Maria Wiktoria Karolini, Boligkontoret Danmark 10:10-10:20: Kaffe 10:20-10:35: Undersøgelse af udsættelsestruede i Odense ved Tom Rønning 10:35-11:00: Registrerede fogedsager i Odense i 2013 ved 11:00-12:00: Workshop del 1 12:00-12:30: Frokost 12:30-13:00: Forløbet af den typiske udsættelsessag 13:00-13:55: Workshop del 2 13:55-14:40: Debat 14:40-15:00: Opsamling Opsamling på oplæggene Workshoppen om forebyggelse af fogedudsættelser er en del af et samarbejde mellem de almene boligorganisationer i Odense og Odense Kommune, som er igangsat af Kontaktudvalget for støttet byggeri. Forud for workshoppen er gået et arbejde med registrering af fogedsager i boligorganisationerne. Første del af workshopdagen forløb med at sætte en fælles ramme for forståelse af fogedudsættelsessager. Susan Fiil Præstegaard satte scenen for dagens forløb med at fortælle om den proces med forebyggelse af fogedsager, man har været igennem i København i et samarbejde mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer. For at skabe fælles viden på området og identificere muligheder for bedre at forebygge fogedudsættelser, har man i København nedsat en arbejdsgruppe på tværs af kommunen og boligorganisationerne. Det er der kommet en liste med forslag ud af, hvoraf en del krævet tilførsel af ressourcer andre ligefrem lovændringer, mens andre igen har været nemmere at gå til. De konkrete forslag og tiltag kan ses i Susans powerpoint. I Københavns Kommune er antallet af udsættelser i perioden 2010 til 2012 reduceret med omkring 25 procent. Det mere beboernære perspektiv leverede Maria Wiktoria Karolini efterfølgende med beretningen om forebyggelsesprojektet Stop udsættelser, som hun er projektleder for. Projektet har kørt siden 2011 og er undervejs blevet udvidet til at omfatte flere boligorganisationer. Indsatsen i projektet går på tre ben: Alle nye lejere får tilbud om økonomisk rådgivning, et tilbud rigtig mange gør brug af. Det samme tilbud får alle, der henvender sig til deres boligorganisation omkring en huslejerestance. Derudover foretager Maria og hendes kollega i projektet opsøgende arbejde i forhold til lejere, der modtager en ophævelse af lejemålet. Med udgangspunkt i eksempler fra den virkelige verden gav Maria et indblik i, hvordan arbejdet med forebyggelse af en fogedudsættelse kan være en lagstrakt proces, hvor det at slippe berøringsangsten 2

3 overfør beboernes økonomiske forhold, sammen med den personlige kontakt til beboeren står helt centralt. I de fem boligorganisationer der har indgået i projektet fra dets start i 2011, er antallet af ophævelser og udsættelser faldet med hhv. 59 og 20 procent. I forlængelse af de to oplæg om arbejdet i Østdanmark fulgte to oplæg om, hvad vi allerede nu ved om fogedsager og udsættelser i Odense. Tom Rønning berettede på baggrund af tal fra Domsstolsstyrelsen om det fald, der er sket i både påbegyndte fogedsager fra 2012 til 2013 og i særdeleshed i effektive udsættelser fra 2011 til Ved en nærmere undersøgelse af de borgere, der i oktober 2011 som følge af en fogedsag modtog tilbud om råd og vejledning fra Odense Kommune viser det sig, at knap 75 procent af disse er danskere og hovedparten mænd, i 60 procent af tilfældene er der ikke børn i husstanden. Derudover viser undersøgelsen at gennemsnitalderen for dem, der modtager tilbuddet fra Odense Kommune 35,4 år. Ser man nærmere på husstandenes forsørgelsesgrundlag, er 45 procent på offentlig forsørgelse enten i form af kontanthjælp eller pension, det betyder samtidig at 55 procent af de udsættelsestruede er selvforsørgende. Reelt betyder det, at en betragtelig del af de udsatte og udsættelsestruede slet ikke er kendte af kommunen. I de almene boligorganisationer i Odense Kommune har man siden januar 2013 registreret fogedsager med udgangspunkt i en fælles registreringsskabelon. Edith Jakobsen Hansen præsenterede de foreløbige resultater af registreringen som for 1. kvartal af 2013 rummer 113 sager, hvor der er blevet berammet en udsættelse. Af disse er 29 allerede blevet til effektive udsættelser, mens 21 er fraflyttet på egen hånd og 32 har afværget udsættelsen ved at betale den skyldige husleje. Både for de berammede og de effektive udsættelser gør det sig gældende, at en stor del er koncentreret i Vollsmoseafdelingerne og at en stor del har boet i deres lejlighed i kort tid før lejemålet blev ophævet. Af de 29 effektuerede udsættelser har 48 procent således ikke nået af bo i deres lejlighed i et år før lejemålet er ophævet som følge af manglende huslejebetaling. Alle fire oplæg kan findes her. Opsamling på workshoppen Denne del af dagen bestod af to workshops ved de syv borde, hvor der ved hvert sad repræsentanter for involverede kommunale parter og boligorganisationer. Derudover var repræsentanter for Fogedretten, en repræsentant for to af boligorganisationernes advokatselskab, to beboerrådgivere fra Vollsmsoe2020 s projekt om forebyggelse af fogedudsættelser samt de to oplægsholdere Susan Fiil Præstegaard og Maria Wiktoria Karolini også placeret rundt om ved bordene. Første workshopdel havde to formål. Det første var ved bordene at blive bekendt med hinanden og hinandens berøring med fogedsagerne. Det andet var at få et overblik over hvilke konkrete udfordringer, der er i arbejdet med forebyggelse af fogedudsættelser. Efter frokosten gennemgik de mest involverede aktører en typisk fogedudsættelsessag trin for trin. Charlotte Johannsens oplæg herfra ligger ligeledes på hjemmesiden. 3

4 I anden del af workshoppen var fokus rettet mod mulighederne for bedre at forebygge udsættelser. I forlængelse heraf de syv borde en tilbagemelding på deres overvejelser omkring, hvordan man kunne arbejde med fogedsager på en måde så udsættelser i højere grad bliver forebygget. Nedenfor er de forslag, der fremkom på dagen samlet. Overordnede resultater fra dagen På baggrund af dagens diskussioner og tilbagemeldingerne i evalueringen er et af de helt store indtryk efter workshopdagen, at der er rigtig mange mennesker involveret i forskellige stadier af fogedsagerne, men få der har et overblik over sagsgangene i deres helhed. Til gengæld er området kendetegnet ved, at alle har meget god vilje, men at få desværre gør mere end de skal ofte netop fordi de ikke kan overskue, hvad de kunne gøre og hvilke muligheder beboeren/ borgeren har andre steder. Derudover er der en vis usikkerhed overfor spørgsmålet om, hvor grænserne går mellem, hvad der er henholdsvis kommunale og boligorganisationernes opgaver. Evalueringen viser gennemgående, at der var to store og meget hurtige gevinster ved workshopdagen, nemlig det at få sat ansigter nuværende og kommende samarbejdspartnere og en større viden om fogedudsættelser. Samtlige svar på evalueringen kan ses på hjemmesiden. Nedenfor er den usorterede liste over de ideer til forbedringer af arbejdet med forebyggelse af fogedudsættelser, som kom frem i løbet af dagen. Idekatalog/ ønskeseddel: 1. Taskforce: En samlet enhed, der klarer udsættelserne fra a-å 2. Netværk: En øget viden om, og gensidig forståelse for, hinandens arbejdsgange og kompetencer kan hjælpe til bedre og samarbejde og rådgivning af beboere/ borgere. a. Tværfaglig arbejdsgruppe bestående af boligorganisationer, Borgerservice, BUF eventuelt m.fl.. b. Vidensdeling både fra det lille til det store netværk og på tværs af det store netværk, så vi er sikre på, at vi alle drager nytte af øget viden og opsamlede erfaringer. 3. Information som kan hjælpe boligorganisationerne til bedre at rådgive og vejlede beboere i restance: a. Kontaktliste over steder man i boligorganisationerne kan henvise beboere i restance til for hjælp (eftersendes). b. Kontaktliste over steder man i boligorganisationerne kan kontakte, hvis man er bekymret for en beboers ve og vel. 4. Tænke i dialog og relationer: Hvor vi møder beboeren/ borgeren? a. Vi ved at mange ikke åbner deres post, så man kunne prøve med nye kontaktformer som håndskrevne konvolutter, telefonopkald, sms er og besøg. 4

5 b. Ved gentagne restanceskrivelser kunne man være bedre til at følge op. Kommunerne kan ifølge SFI spare ressource ved at tage telefonisk kontakt til borgerne. (B&U forholder sig til gentagne restancer. Men jo kun når der er børn og unge involveret). c. Bryd tabuet omkring at tale om økonomi. d. Boligorganisationerne kunne i højere grad generelt opsøge personlig kontakt med beboerne. Bare et telefonopkald betyder, at man bliver til en person og ikke bare en boligorganisation. 5. Arbejde med at sætte borgere under administration når de ønsker det og er i gentagne restancer. 6. Følg op. Man skal have hjælp til at bryde forbrugsmønstre så de ikke ryger ud i gentagne restancer. 7. Brevene: a. Revidere formuleringerne af de breve, der sendes ud. b. De sendte breve skal indeholde et telefonnummer til den rette kontaktperson c. Koordinering af kommunikation, for at undgå flere breve til den samme lejer. 8. Informations-flow: Kommunikation og forventningsafstemning mellem fogedretten, kommunen og boligorganisationerne, samt mellem SAF og BUF. Fx flere tilbagemeldinger på boligselskabernes indberetninger, så man ikke i boligorganisationerne føler at kommunen aldrig gør noget. 9. Ressourcer til, at man kan følge op på fogedbrevet. 10. Samarbejde mellem børne- og voksenteams i kommunen. 11. Sagsbehandlere kunne være opsøgende i stedet for, at det er borgernes pligt at ansøge fra fængslet ( 29 boligbevarende boligudgifter under afsoning). 12. At boligorganisationerne er opsøgende i forhold beboere, der gentagne gange kommer i restancer. a. Opsøgende medarbejder i boligorganisationerne. 13. Et tilbud til de voksne, der ikke falder ind under SAF s målgruppe. 14. Petitessegrænser for beløb til inkasso. 15. Økonomisk vejledning ved indflytning: Fx kunne ejendomsfunktionæren uddele huskeliste: de 5 vigtigste ting, boligstøtte mm. 16. Hjælp til at bruge de muligheder systemet allerede giver borgerne. Borgerservice hjælper, det kan en del borgere godt finde ud af, men for de andre som ikke kan, er det opsøgende arbejde vigtigt. a. Hjælp til at søge boligstøtte mv. b. Hjælp til at opfylde dokumentationskravene ved søgning af enkeltydelser. c. Dialog med Udbetaling Danmark omkring, hvordan vi takler socialt udsatte. 17. Ressourcer til at følge op på breve af de personer der bliver sat ud. 18. Vollsmose som testområde for opsøgende indsatser overfor udsættelsestruede. 5