Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Transkript

1 Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats Livslang Effekt... 3 Om nøgletallene... 4 Nøgletallenes udvikling... 8 Udviklingen i anbringelser i Syddjurs Kommune... 8 Nøgletal 1: Institutionsanbringelser Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger Nøgletal 6: Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser Nøgletal 12: Opfølgninger Bilag Bilag 1: Definition af nøgletal

3 I denne ledelsesinformationsrapport præsenteres udviklingen i 11 nøgletal for Syddjurs Kommune. Rapporten indledes med en generel introduktion til den retning i omlægningen, som nøgletallene skal belyse samt en beskrivelse af sammenligningsgrundlag, forbehold og tekniske fakta om data. Derefter præsenteres udviklingen i de enkelte nøgletal. Nøgletallene er alene beskrevet deskriptivt, og denne rapport indeholder derfor ikke en faglig tolkning af tallene i forhold til indsatstrappen og omlægningen mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Det er forhåbningen, at rapporten kan danne grundlag for en sådan tolkning internt i kommunen og i dialogen med Socialstyrelsen. Denne rapport er baseret på nøgletal med skæringsdatoen d. 30. september Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats Livslang Effekt Syddjurs er i færd med at omlægge indsatsen for socialt udsatte børn og unge mod at være tidligere forebyggende og mere effektiv. Kommunen indgår som referencekommune i Socialstyrelsens partnerskabsprojekt, som følger og sætter fokus på udviklingen i kommuner, der omlægger i denne retning. Den overordnede retning i udviklingsarbejdet er ned ad indsatstrappen. Det indebærer, at indsatserne anvendes tidligt og rettidigt, og at der sættes ind med hjælp og støtte på det trappetrin, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Et vigtigt redskab i omstillingen er muligheden for at følge op på mål og resultater undervejs i omstillingsprocessen. Nøgletalskataloget indeholder 12 indikatorer, som tilsammen skal give en pejling på, om kommunens samlede udvikling bevæger sig i den ønskede retning. Nøgletallene er bygget op omkring trinene på indsatstrappen som den grundlæggende faglige figur for omstillingen (fig. 0.1) og belyser den forandringsproces, som Syddjurs gennemgår og de resultater, der opnås. Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen 3

4 Om nøgletallene DE 11 NØGLETAL 1. Institutionsanbringelser 2. Varighed af institutionsanbringelser 3. Anbringelser i plejefamilier 4. Anbringelser i netværksplejefamilier 5. Hjemmebaserede foranstaltninger 6. Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) 7. Tidligere institutionsanbragte 8. Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen 9. Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen 10. Udvikling i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) 11. Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser 12. Opfølgninger Nogle nøgletal er opdelt i undernøgletal, eksempelvis på foranstaltningstype, for at opnå en større detaljeringsgrad. Undernøgletallene giver samtidig bedre grundlag for at forstå det overordnede nøgletal, da det er muligt at følge udviklingen hos undergrupperne. I udviklingen af nøgletallene er det tilstræbt, at nøgletallene er entydige. Det er dog vigtigt, at bevægelserne i nøgletallene ses i en større sammenhæng, hvor der kan være lokale forklaringer på tallenes udvikling. Det er derfor vigtigt, at kommunerne selv tolker på tallenes udvikling. Nøgletallene kan inddeles i to grupper ud fra, hvordan data indhentes: KILDE Anbringelsesstatistikken ved Danmarks Statistik Kommunens egen opgørelse og indberetning NØGLETAL 1, 2, 3, 4, 5.2 og 7 5.1, 5.3, 5.4, 6, 8, 9, 10, 11 og 12 4

5 Derudover ekskluderes en gruppe af børn og unge fra alle nøgletallene, fordi de ikke er del af målgruppen for omlægningen. PERSONER, DER EKSKLUDERES FRA NØGLETALLENE Personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse: Børn og unge, der er anbragte eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er ekskluderet fra alle nøgletal Uledsagede flygtningebørn: Anbringelser af uledsagede flygtningebørn er ekskluderet fra nøgletal vedrørende anbringelser Sammenligningsgrupper De nøgletal som kommunens selv opgør og indberetter sammenlignes ikke med andre kommuner, da forskellighederne i opgørelses- og registreringspraksis vanskeliggør en sund sammenligning. Nøgletal baseret på Anbringelsesstatistikken sammenlignes med et landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. Sidstnævnte gruppe er sammensat på baggrund af KORAs rapport Sårbare børn 1, som er udarbejdet for Socialstyrelsen. Rapporten definerer sårbare børn og unge som de 10 pct. af landets børn og unge, som ud fra en lang række sociale og sundhedsmæssige baggrundsforhold har højest statistisk forventet risiko for at blive omfattet af enten anbringelse eller forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven. Rapporten opgør derefter andelen af sårbare børn i hver kommune ud fra den samlede børnebefolkning i kommunen. Socialstyrelsen har efterfølgende grupperet kommunerne i 7 grupper ud fra andelen af sårbare børn af den samlede børnebefolkning. Det er tilstræbt, at der er lige mange kommuner i hver gruppe 2. Syddjurs Kommune indgår i gruppe 2, hvor andelen af sårbare børn i kommunerne varierer fra 7,06 pct. til 7,87 pct. Andelen af sårbare børn og unge i Syddjurs Kommune er 7,35 pct. 1 Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Andel sårbare børn i de 7 kommunegrupper: Gruppe 1: 3,3-6,75 pct., Gruppe 2: 7,06-7,87 pct., Gruppe 3: 8,37-8,79 pct., Gruppe 4: 8,91-9,89 pct., Gruppe 5: 10,0-10,77 pct., Gruppe 6: 10,95-12,31 pct., og Gruppe 7: 12,53-18,83 pct. 5

6 GRUPPE MED EN LIGNENDE ANDEL SÅRBARE BØRN (GRUPPE 2) Syddjurs Kommune indgår i en gruppe, der yderligere består af: Billund Hedensted Herning Hillerød Holstebro Jammerbagt Lejre Lemvig Roskilde Skive Solrød Historiske data For nøgletal baseret på Anbringelsesstatistikken er der medtaget historiske data for 2015 for at kunne følge tallenes udvikling. Hvis kommunerne har fulgt den faste valideringsproces, er data fra Anbringelsesstatistikken valideret for Data fra 2016 er endnu ikke validerede, hvorfor de ikke indgår i denne rapport. Tal for 2016 forventes at indgå i rapporterne fra januar Generelle forbehold ved data I nedenstående nævnes generelle forbehold ved data, som er væsentlige at betragte i tolkning af nøgletallene. Syddjurs Kommunes forbehold til de specifikke nøgletal vil fremgå af en boks under det relevante nøgletal. Validering af data fra Anbringelsesstatistikken: De historiske nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken er som tidligere beskrevet validerede. Derimod er data fra den seneste dataindsamling (med skæringsdatoen d. 30. september 2016) kun valideret for referencekommunerne som deltager i nøgletalsarbejdet samt partnerskabskommunerne, men ikke for landets øvrige kommuner. Dette har betydning for sammenligningen med landsgennemsnittet og gennemsnittet for gruppen af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. Ekskludering af personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn: Personer, der er anbragt overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er ekskluderet fra alle nøgletal for Syddjurs Kommune. For de nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken, har Syddjurs i forbindelse med valideringen af anbringelser selv udpeget de personer, der er anbragt eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn. Disse personer har Danmarks Statistik efterfølgende ekskluderet fra nøgletallene baseret på Anbringelsesstatistikken. Nøgletallene fra Anbringelsesstatistikken sammenlignes 6

7 med et landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. I beregningen af disse gennemsnit er personer, der er anbragt overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn, ligeledes ekskluderet fra nøgletallene for de øvrige kommuner, der arbejder med nøgletal 3. For de resterende af landets kommuner er disse personer ikke ekskluderet. For de nøgletal, som Syddjurs Kommune selv har indberettet, har Syddjurs selv ekskluderet de personer, der er anbragt eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn. Disse nøgletal sammenlignes ikke med lands- og gruppegennemsnit. 3 Kommuner der arbejder med nøgletal: Brønderslev, Guldborgsund, Haderslev, Herning, Hillerød, Hvidovre, Syddjurs, Nyborg, Roskilde, Svendborg, Syddjurs og Vesthimmerland 7

8 Nøgletallenes udvikling På de følgende sider præsenteres udviklingen i Syddjurs Kommunes nøgletal. Først vises udviklingen i fordelingen mellem institutionsanbringelser samt anbringelser i plejefamilier og netværkspleje. Derefter præsenteres nøgletal 1-11 et for et. Nøgletal 12 opgøres årligt og vil først indgå i næste rapport. I bilag 1 finder I en beskrivelse af, hvordan hvert hovednøgletal er opgjort. Hvis I ønsker en mere detaljeret beskrivelse af definition og opgørelsesmetode for hovedog undernøgletal, henvises til det nøgletalskatalog, som blev sendt ud i forbindelse med dataindsamlingen til denne rapport. Udviklingen i anbringelser i Syddjurs Kommune En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er karakteriseret ved, at socialt udsatte børn og unge støttes tæt på hverdagslivets arenaer. Det handler om at iværksætte en indsats tidligt og rettidigt, og det handler om at sætte ind med en indsats, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Samtidig handler det om at bringe barnet eller den unge ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Det samlede anbringelsesmønster skal gerne bevæge sig i retning af en faldende andel af anbringelser på døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder samt en øget andel af anbringelser i familie- og især netværkspleje. Af figur 0.2 fremgår den samlede udvikling i Syddjurs Kommunes anbringelsesmønster i perioden 2015 og 2016 samt udviklingen for lands- og gruppegennemsnittet. Det ses, at andelen af anbringelser på døgninstitution er faldet fra 14,5 pct. i januar 2015 til 11,7 pct. pr. 30. september Samtidig ses, at andelen af anbringelser i plejefamilier er faldet fra 75,4 pct. i januar 2015, til 71,7 pct. i september Andelen af anbringelser i netværkspleje er steget fra 10 pct. i januar 2015, til 16,7 pct. i september Tallene indikerer dermed, at Syddjurs Kommunes anbringelsesmønster i perioden har ændret sig i retning af en faldende andel af anbringelser i plejefamilier samt på institutioner til fordel for en stigning i andelen af netværksanbringelser. I modsætning til Syddjurs Kommune ses det, at lands- og gruppegennemsnittet har ændret sit anbringelsesmønster i retning af en faldende andel institutionsanbringelser til fordel for en stigning i andelen af anbringelser i plejefamilier. Andelen af anbringelser i netværkspleje er omtrent på samme niveau i hele analyseperioden. 8

9 Figur 0.2: Udvikling i fordelingen mellem anbringelser på institution, i plejefamilie og i netværkspleje blandt 0-17-årige Syddjurs Kommune 100% 90% 80% 70% 10,1% 14,8% 16,7% 60% 50% 40% 75,4% 73,8% 71,7% 30% 20% 10% 0% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 14,5% 11,5% 11,7% mar 15 sep 15 sep 16 Gruppe 2 Hele landet 7,6% 8,1% 7,6% 100% 8,3% 8,4% 8,6% 80% 60,8% 61,4% 64,1% 60% 57,7% 58,1% 59,4% 40% 31,6% 30,5% 28,3% 20% 34,0% 33,5% 32,0% 0% mar 15 sep 15 sep 16 mar 15 sep 15 sep 16 Institutionsanbringelser Plejefamilie Netværksanbringelse Tabel 0.1 viser udviklingen i det samlede antal af børn og unge, som er anbragt på enten institution, i plejefamilie samt netværksanbringelser i Syddjurs Kommune. Derudover vises antal anbragte børn og unge pr årig for Syddjurs Kommune samt lands- og gruppegennemsnittet. Dette giver en sammenlignelig målestok for kommunernes antal af anbragte børn og unge. Det ses, at det samlede antal anbragte børn og unge i Syddjurs Kommune gradvist falder i analyseperioden. Syddjurs Kommune har pr. 30. september anbragte børn og unge, svarende til 7 personer pr årig i kommunen. Dermed viser Syddjurs kommune en udviklingstendens på linje med lands- og gruppegennemsnittet hvor antallet af anbragte gradvist falder i analyseperioden og pr. 30. september 2016 er på et lavere niveau end i

10 Tabel 0.1: Samlet antal anbragte børn og unge i Syddjurs Kommune i alt og pr årig mar 15 sep 15 sep 16 Syddjurs Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig Hele landet Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig Gruppe 2 Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig ,1 8,8 8,

11 Nøgletal 1: Institutionsanbringelser Nøgletallet opgøres som antallet af institutionsanbragte ud af alle 0-17-årige i Syddjurs Kommune. Dette nøgletal belyser det øverste trin på indsatstrappen, og et faldende tal kan indikere en overordnet bevægelse, hvor anbragte børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Tabel 1.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt på institution eller socialpædagogisk opholdssted, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 7 børn og unge er institutionsanbragte pr. 30. september Dette svarer til 0,8 person pr årig i kommunen. Dette er samme antal som i september 2015, og dermed et fald i forhold til marts 2015 hvor 10 børn og unge var institutionsanbragte. Tabel 1.1: Udvikling i antal institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige mar 15 sep 15 sep 16 Antal institutionsanbragte Antal 0-17-årige i alt Antal pr årig 1,1 0,8 0,8 Udviklingen i nøgletal 1 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnittet for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 1.2. I modsætning til Syddjurs Kommune ses det, at lands- og gruppegennemsnittet oplever en faldende tendens i hele analyseperioden 11

12 Antal pr årigel Figur 1.2: Udvikling i institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder pr årig 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 mar 15 sep 15 sep 16 Syddjurs Hele landet Gruppe 2 mar 15 sep 15 sep 16 Syddjurs 1,1 0,8 0,8 Hele landet 3,1 3,0 2,7 Gruppe 2 2,6 2,4 2,1 12

13 Undernøgletal til nøgletal 1 Undernøgletallene fremgår af tabel 1.2. Heri ses udviklingen i antallet af institutionsanbringelser i Syddjurs Kommune fordelt på henholdsvis døgninstitutioner 4, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder 5. Derudover ses andelen af hver af disse anbringelsesformer ud af det samlede antal institutionsanbringelser. Det ses af tabellen, at de 7 børn og unge som pr. 30. september 2016 er institutionsanbragte i Syddjurs Kommune, fordeler sig på henholdsvis døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Det fremgår af tabellen, at 4 personer er anbragt på døgninstitutioner, mens de resterende 3 personer er anbragt på socialpædagogiske opholdssteder. Der er pr. 30. september 2016 ingen anbringelser på sikrede døgninstitutioner. Sammenlignet med marts 2015 ses der en stigning i antallet af anbragte på døgninstitutioner, mens antallet af anbragte på socialpædagogiske opholdssteder er blevet halveret. Der har ikke været anbringelser på sikrede døgninstitutioner i hele analyseperioden. Tabel 1.2: Udvikling i antal anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige (antal og pct. af samlet) mar sep 15 sep Anbragte på døgninstitutioner Antal anbringelser Antal af samtlige institutionsanbragt e Anbragte på sikrede døgninstitutioner 30,0% 28,6% 57,1% Antal anbringelser Antal af samtlige institutionsanbragt e Anbragte på socialpædagogiske opholdssteder 0,0% 0,0% 0,0% Antal anbringelser Antal af samtlige institutionsanbragt e 70,0% 71,4% 42,9% Nedenfor beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 1. FORBEHOLD Forbehold fra Syddjurs Kommune: Pr. 30. september 2016: Der er fejl i kategoriseringen af institutionsanbragte. Summen af institutionsanbragte passer, men fordelingen er forkert. Ifølge Syddjurs Kommunes egne tal er 6 personer anbragt på socialpædagogiske opholdssteder, mens 1 personer er anbragt på døgninstitution. 4 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling og 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution 5 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Socialpædagogisk opholdssted og 2) Skibsprojekt 13

14 Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser Nøgletallet opgøres som det gennemsnitlige antal dage for en igangværende institutionsanbringelse. Som led i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det et mål, at institutionsanbringelser bruges målrettet og over en kortere periode. Et fald i den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser kan indikere en sådan udvikling. Udviklingen i den gennemsnitlige varighed af de igangværende anbringelser for Syddjurs Kommune fremgår af tabel 2.1. Det ses af tabellen, at den gennemsnitlige varighed for igangværende anbringelser pr. 30. september 2016 er 822 dage. Det ses, at den gennemsnitlige varighed har været stigende i analyseperioden. Tabel 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0-17-årige mar 15 sep 15 sep 16 Antal dage pr. anbringelse Udviklingen i nøgletal 2 sammenholdt med de øvrige partnerskabskommuner samt lands- og gruppegennemsnit fremgår af figur 2.1. For landsgennemsnittet ses en tendens på linje med Syddjurs Kommune hvor den gennemsnitlige varighed af igangværende anbringelser stiger henover analyseperioden. For gruppegennemsnittet ses det, at den gennemsnitlige varighed stiger mellem marts og september 2015, hvorefter den falder pr. 30. september

15 Antal dage pr. anbringelse Figur 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0-17-årige (antal dage) mar 15 sep 15 sep 16 Syddjurs Hele landet Gruppe 2 mar 15 sep 15 sep 16 Syddjurs Hele landet Gruppe Undernøgletal til nøgletal 2 Udviklingen i undernøgletallene fremgår af tabel 2.2. Heri ses antallet af anbringelser i Syddjurs Kommune fordelt på henholdsvis døgninstitutioner 6, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder 7 samt den gennemsnitlige varighed af hver af disse anbringelsestyper. Det ses, at den gennemsnitlige varighed af anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder er stigende i analyseperioden. For anbringelser på døgninstitutioner ses der ikke et systematisk billede. Den gennemsnitlige varighed falder fra marts 2015 til september 2015, hvorefter den stiger pr. 30. september Indeholder følgende anbringelsessteder: 1) Døgninstitution almindelig afdeling og 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution 7 Indeholder følgende anbringelsessteder: 1) Socialpædagogisk opholdssted og 2) Skibsprojekt 15

16 Tabel 2.2: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige mar sep 15 sep Anbringelser på døgninstitutioner Antal anbringelser Antal dage pr. anbringelse Anbringelser på sikrede døgninstitutioner Antal anbringelser Antal dage pr. anbringelse Anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder Antal anbringelser Antal dage pr. anbringelse Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 2. FORBEHOLD Generelle forbehold: Varigheden af anbringelser opgøres som den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser. Nøgletallet siger dermed ikke noget om længden af afsluttede forløb, eller den reelle varighed af de igangværende forløb, da det ikke vides, hvornår disse afsluttes. Nøgletallet vil desuden være påvirkeligt af, hvis der op mod seneste måling er afsluttet flere meget lange anbringelsesforløb end sædvanligt, fx hvis personer er fyldt 18 år og overgået til efterværn. Det vil også være påvirkeligt, hvis kommunen op mod seneste måling har opstartet flere nye forløb end vanligt. Begge dele vil føre til en kortere gennemsnitlig varighed, på trods af at det ikke er et udtryk for at varigheden af anbringelserne falder. Forbehold fra Syddjurs Kommune: Pr. 30. september 2016: Der er fejl i kategoriseringen af institutionsanbragte. Summen af institutionsanbragte passer, men fordelingen er forkert. Ifølge Syddjurs Kommunes egne tal er 6 personer anbragt på socialpædagogiske opholdssteder, mens 1 personer er anbragt på døgninstitution. 16

17 Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier Nøgletallet opgøres som antal anbragte i almindelige og kommunale plejefamilier ud af samtlige 0-17-årige i Syddjurs Kommune. Dette nøgletal belyser det næst-øverste trin på indsatstrappen. Det er målet, at det samlede mønster for anbringelser i kommunen ændrer sig i retning af færre institutionsanbringelser (det øverste trin) og en større andel af anbringelser i plejefamilier (det her beskrevne trin) og i netværkspleje (tredjeøverste trin). En stigning i andelen af anbragte børn og unge, der anbringes i familie- eller netværkspleje, kan være udtryk for, at kommunen i højere grad lykkes med at iværksætte anbringelser, der understøtter et så normalt hverdagsliv for anbragte børn og unge som muligt. Tabel 3.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i plejefamilie, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 43 personer er anbragte i plejefamilier pr. 30. september Dette svarer til ca. 5 personer pr årig i kommunen. Der ses dermed en faldende tendens i kommunen hvor ca. 6 personer pr årig var anbragt i plejefamilier i pr. 31. marts 2015, er dette antal faldet til 5 pr. 30. september Tabel 3.1:Udvikling i antal anbragte i plejefamilier blandt 0-17-årige mar 15 sep 15 sep 16 Antal anbragte i plejefamilie Antal 0-17-årige i alt Antal pr årig 6,0 5,2 5,0 Udviklingen i nøgletal 3 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 3.1. Mens antallet af anbragte i plejefamilier har været faldende i Syddjurs Kommune ses det, at både lands- og gruppegennemsnittet som holder sig omtrent på samme niveau i hele analyseperioden med en margin på +-0,1. 17

18 Antal pr årige Figur 3.1:Udvikling i antal anbragte i plejefamilier pr årige 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 mar 15 sep 15 sep 16 Syddjurs Hele landet Gruppe 2 mar 15 sep 15 sep 16 Syddjurs 6,0 5,2 5,0 Hele landet 5,2 5,1 5,1 Gruppe 2 5,0 4,8 4,9 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 3. FORBEHOLD Forbehold fra Syddjurs Kommune: Pr. 30. september 2016: 18

19 Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier Nøgletallet opgøres som antal anbragte i netværksplejefamilier i alt pr årig i Syddjurs Kommune og belyser det fjerde trin på indsatstrappen. Det er målet, at andelen af anbringelser i netværksplejefamilier skal stige over tid i forhold til andelen af institutionsanbringelser, som følge af omlægningen af indsatsen. Dette vil indikere en udvikling i foranstaltningsmønsteret, hvor barnet eller den unge bringes tættere på hverdagslivet. Tabel 4.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i netværksplejefamilier, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 10 personer er anbragt i netværkspleje pr. 30. september Dette svarer til 1,2 person pr årig i kommunen. Betragtes udviklingen fra 2015 til seneste skæringsdato, ses det at antallet af anbringelser i netværkspleje har været stigende i Syddjurs Kommune. Tabel 4.1: Udvikling i antal anbringelser i netværksplejefamilier blandt 0-17-årige Antal anbragte i netværksplejefamilie mar 15 sep 15 sep Antal 0-17-årige i alt Antal pr årig 0,8 1,0 1,2 Udviklingen i nøgletal 4 fra januar 2015 til seneste skæringsdato d. 30. september 2016 sammenholdt med landsgennemsnittet og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 4.1. I modsætning til Syddjurs Kommune ses det, at landsgennemsnittet for anbringelser i netværkspleje har været faldende, mens gruppegennemsnittet har holdt sig konstant i hele analyseperioden. 19

20 Antal pr årige Figur 4.1: Udviklingen i antallet af anbringelser i netværksplejefamilier pr årige 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 mar 15 sep 15 sep 16 Syddjurs Hele landet Gruppe 2 mar 15 sep 15 sep 16 Syddjurs 0,8 1,0 1,2 Hele landet 0,8 0,7 0,7 Gruppe 2 0,6 0,6 0,6 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 4. FORBEHOLD Forbehold fra Syddjurs Kommune: Pr. 30. september 2016: 20

21 Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger Nøgletallet opgøres som antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger pr årig i Syddjurs Kommune. Dette nøgletal er indberettet af Syddjurs Kommune for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. Dette nøgletal belyser det tredjenederste trin på indsatstrappen og rummer de forebyggende foranstaltninger, der kan sættes i værk primært efter Servicelovens 52, samt anbringelser på eget værelse, kollegium eller lignende det vil sige lettere grader af anbringelsestyper, hvor der ikke er tilknyttet døgnpersonale, og som defineres som tættere på et normalt hverdagsliv end øvrige typer af anbringelser. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats indenfor de hjemmebaserede foranstaltninger og forebyggende tilbud både på det specialiserede og almene område vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt. Tabel 5.1 viser antal børn og unge, der modtager en hjemmebaseret foranstaltning, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 527 personer modtager en hjemmebaseret foranstaltning pr. 30. september 2016, hvilket svarer til 61,2 personer pr årig. Tabel 5.1: Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige Antal hjemmebaserede foranstaltninger sep 16 Antal 0-17-årige i alt Antal pr årig 61,

22 Undernøgletal til nøgletal 5 Undernøgletallene fremgår af tabel 5.2. Heri ses antallet af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger i Syddjurs Kommune fordelt på henholdsvis: 1) døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, 2) hjemmebaserede anbringelser 8, 3) forebyggende foranstaltninger og 4) forældrerettede indsatser under anbringelse. Tabel 5.2: Antal modtagere af døgnophold for hele familien, forebyggende foranstaltninger og hjemmebaserede anbringelser pr årig mar sep 15 sep Døgnophold for hele familien Antal i døgnophold 2 Antal pr årig 0,2 Hjemmebaserede anbringelser Antal i hjemmebaseret anbringelse Antal pr årig 0,2 0,3 0,7 Modtagere af forebyggende foranstaltninger Antal modtagere af forebyggende foranstaltninger Antal pr årig 41,8 Modtagere af forældrerettede indsatser under anbringelser Antal modtagere af forældrerettede indsatser 159 Antal pr årig 18,5 360 Det ses i tabellen, at 360 personer modtager forebyggende foranstaltninger, dette svarer til ca. 68 pct. af alle modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger. Der er 159 modtagere af forældrerettede indsatser under anbringelser, svarende til ca. 31 pct. at alle modtagere hjemmebaserede foranstaltninger. Herudover er der 6 personer som er i en hjemmebaseret anbringelse, samt 2 personer som modtager døgnophold for hele familien, som tilsammen udgør under 1,5 pct. af alle hjemmebaserede foranstaltninger i Syddjurs Kommune. Nedenfor beskrives forbehold ved nøgletal 5. FORBEHOLD Forbehold fra Syddjurs Kommune: Pr. 30. september 2016: Stigningen i antallet af hjemmebaserede anbringelser fra 2015 til 2016 kan formentlig forklares med lukning af egen døgninstitution i Feldballe og etableringen af nyt ungetilbud på eget værelse. 8 Indeholder følgende anbringelser: 1) Eget værelse, kollegium og kollegielignende opholdssted samt 2) Kost- og efterskole 22

23 Nøgletal 6: Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletallet opgør antal igangværende 11, stk. 3-tilbud ud af alle 0-17-årige. 11. stk. 3-tilbud omfatter forløb, der er myndighedsbevilgede samt forløb henvist af PPR og sundhedsplejen. Dette nøgletal er indberettet af Syddjurs Kommune for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. Nøgletal 6 belyser det næstnederste trin på indsatstrappen og dækker de forebyggende tilbud, der gives til børn og unge med en afgrænset problematik, som vurderes i risiko for at udvikle særligt behov for støtte. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats, indenfor både de forebyggende tilbud på det specialiserede og almene område og de hjemmebaserede foranstaltninger, vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt. Tabel 6.1 viser antal børn og unge, der modtager et 11, stk. 3-tilbud pr. 30. september 2016, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Syddjurs Kommune. Det ses, at 91 personer modtog et 11, stk. 3-tilbud pr. 30. september 2016, hvilket svarer til 10,6 personer pr årig i kommunen. I Syddjurs Kommune er det i øjeblikket kun myndighed som bevilger 11 stk. 3- tilbud, derfor indgår nøgletal 6,2 ikke i kommunens ledelsesinformationsrapport. Tabel 6.1: Antal igangværende 11, stk. 3-tilbud blandt 0-17-årige sep 16 Samlet antal 11, stk. 3-tilbud 91 Antal 0-17-årige i alt Samlet antal 11, stk. 3- tilbud pr årig 10,6 Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 6. FORBEHOLD Forbehold fra Syddjurs Kommune: Pr. 30. september 2016: Opgørelsen dækker ikke hele september måned, men antallet der modtog ydelsen pr. 30. september

24 Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte Dette nøgletal belyser bevægelser fra øverste trin på indsatstrappen og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der var institutionsanbragt fire måneder tidligere, som på den givne skæringsdato ikke længere er anbragt i denne form. Unge, som er fyldt 18 år i løbet af de fire måneder, indgår ikke i nøgletallet, da de ikke længere er en del af målgruppen for omlægningen. Det er målet, at andelen af ophørte institutionsanbringelser stiger henover projektperioden, da dette kan indikere, at børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Undernøgletallet belyser, hvor stor en andel af de tidligere institutionsanbragte, der har bevæget sig et eller to trin ned ad trappen og dermed stadig er anbragt, samt andelen af tidligere anbragte, der ikke længere er anbragte, og dermed er bragt markant længere ned af indsatstrappen. Tabel 7.1 viser udviklingen i nøgletal 7 for Syddjurs Kommune. Samtlige 7 personer som fire måneder forud for d. 30. september 2016 var institutionsanbragte eller anbragt på socialpædagogiske opholdssteder, er fortsat anbragte på samme vis pr. 30. september For udviklingen fra 2015 ses det, at der ved de øvrige skæringsdatoer har været en højere andel af ophørte anbringelser. Andelen af ophørte institutionsanbringelser var på henholdsvis 31 og 25 pct. ved marts og september Tabel 7.1: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige (antal og pct. af samlet) Antal institutionsanbragte (4 mdr. tidl.) Antal ophørte institutionsanbringelser Andel ophørte institutionsanbringelser mar 15 sep 15 sep ,8% 25,0% 0,0% Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der var institutionsanbragt eller anbragt på socialpædagogiske opholdssteder 4 måneder før skæringsdatoen. I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af institutionsanbragte, ikke er anbragt på denne vis på skæringsdatoen, 4 måneder senere. I sidste række ses den procentvise andel af de institutionsanbragte børn og unge, som ikke er anbragt 4 måneder senere. Udviklingen i nøgletal 7 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 7.1. For gruppegennemsnittet ses det, at andelen af ophørte institutionsanbringelser har været faldende i analyseperioden. For landsgennemsnittet ses det, at andelen ligger på 5,2 pct. ved begge skæringsdatoer i 2015, hvorefter andelen falder pr. 30. september

25 Andel. i pct. Figur 7.1: Udvikling i andelen af ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% mar 15 sep 15 sep 16 Syddjurs Hele landet Gruppe 2 mar 15 sep 15 sep 16 Syddjurs 30,8% 25,0% 0,0% Hele landet 5,2% 5,2% 3,3% Gruppe 2 7,5% 6,4% 4,1% 25

26 Undernøgletal til nøgletal 7 Undernøgletallene for Syddjurs fremgår af tabel 7.2. Heri ses, hvor mange af de børn og unge, hvis institutionsanbringelser er ophørt inden for 4 måneder, der hhv. er anbragt i anden anbringelsesform eller ikke længere er anbragt. Ligeledes vises andelen af hver af disse af det samlede antal institutionsanbringelser. Betragtes udviklingen fra 2015 ses det, at der ved skæringsdatoen i september 2015, at der var en ligelig fordeling af personer som henholdsvis er anbragt i anden form samt dem ikke længere er anbragte. For skæringsdatoen i marts 2015 ses det, at der var en klar overvægt af personer som ikke længere var anbragte efter ophøret af deres pågældende institutionsanbringelse. Tabel 7.2: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser i løbet af 4 måneder opdelt på, om personen er anbragt i anden form eller ikke længere er anbragt (antal og pct. af samlet) Anbragt i anden form mar 15 sep 15 sep 16 Antal anbragt i anden form Andel anbragt i anden form ud af alle institutionsanbringelser 4 mdr. tidligere Ikke længere anbragt efter 4 mdr. 0,0% 12,5% 0,0% Antal ikke-anbragte Andel ikke-anbragte ud af alle institutionsanbringelser 4 mdr. tidl. 30,8% 12,5% 0,0% Nedenfor beskrives forbehold ved nøgletal 7. FORBEHOLD Generelle forbehold: Det er vigtigt at være opmærksom på, at der, for Syddjurs indgår relativt få personer i opgørelsen af nøgletal 7. Dermed kan ophør af en enkel eller få institutionsanbringelser medføre store udsving i nøgletallet. Nøgletallet forholder sig desuden ikke til årsagen til, at en institutionsanbringelse er ophørt. En ophørt institutionsanbringelse kan være planlagt og dermed være et udtryk for, at barnet eller den unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. En institutionsanbringelse kan dog også ophøre pga. sammenbrud, hvilket ikke er et udtryk for en bevægelse ned ad indsatstrappen. Dette er vigtigt at have med i tolkningen af nøgletallene for Syddjurs Kommune og i sammenligningen med lands- og gruppegennemsnittet. Forbehold fra Syddjurs Kommune: Pr. 30. september 2016: 26

27 Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen Nøgletal 8 belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og op. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der et år før for den givne skæringsdato modtog en hjemmebaseret foranstaltning og ikke samtidig var institutionsanbragt, som et år senere er anbragt uden for hjemmet. En bevægelse op ad trappen kan være en indikation på, at der ikke er sat ind med tilstrækkelig støtte fra start, eller at det ikke er lykkedes at forebygge en eskalering af problemer. Det kan dog være svært at gardere sig mod, at situationer forværres, og det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det i indsatstrappetænkningen godt kan rummes at bevæge sig opad trappen, når behovet opstår, og at det i sådanne situationer er vigtigt at planlægge den nye indsats med tanke på at bringe barnet eller den unge nedad trappen igen. Dette nøgletal er indberettet af Syddjurs Kommune for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. Tabel 8.1 viser nøgletal 8 for Syddjurs Kommune. Det ses, at 240 børn og unge mellem 0 og 17 år modtog en hjemmebaseret foranstaltning pr. 30. september Et år efter er ingen af disse personer anbragt på institution eller i plejefamilie, hvilket svarer til 0 pct. Tabel 8.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu er anbragt (antal og pct. af samlet) Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før skæringsdatoen Antal heraf anbragte på skæringsdatoen 0 Andel anbragte af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der modtog en hjemmebaseret foranstaltning og ikke var anbragt 1 år før skæringsdatoen. I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, er anbragt uden for hjemmet 9 på skæringsdatoen, 1 år senere. I nederste række opgøres den procentvise andel af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger ved første måling, som er anbragt uden for hjemmet 1 år senere. Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 8. FORBEHOLD Generelle forbehold: sep ,0% Forbehold fra Syddjurs Kommune: Pr. 30. september 2016: 9 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling, 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution, 3) Døgninstitutions sikret afdeling, 4) Socialpædagogisk opholdssted, 5) Skibsprojekt, 6) Almindelig og kommunal plejefamilie og 7) Netværksplejefamilie. 27

28 Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen Dette nøgletal belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der et år før for den givne skæringsdato modtog en hjemmebaseret foranstaltning, som et år senere hverken er anbragt eller modtager en hjemmebaseret foranstaltning. En stigning i dette nøgletal kan indikere, at man hurtigere og på mere effektiv vis formår at ruste børn, unge og familier til at klare sig uden særlig støtte. Dette nøgletal er indberettet af Syddjurs Kommune for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. Tabel 9.1 viser nøgletal 9 for Syddjurs Kommune. Det ses, at 294 børn og unge mellem 0 og 17 år modtog en hjemmebaseret foranstaltning pr. 30. september Et år efter modtog 57 af disse personer ikke længere en hjemmebaseret foranstaltning og var heller ikke anbragt uden for hjemmet. Dette svarer til 19,4 pct. af modtagerne af de hjemmebaserede foranstaltninger. Tabel 9.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt (antal og pct. af samlet) Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før skæringsdatoen Antal børn og unge heraf, der hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltninger eller er anbragt på skæringsdatoen sep Andel som hverken modtager hjemmebaserede foranstaltninger eller er anbragt 19,4% Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der modtog en hjemmebaseret foranstaltning 1 år før skæringsdatoen. I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet 10 på skæringsdatoen, 1 år senere. I den nederste række opgøres den procentvise andel af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger ved første måling, som hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet 1 år senere. Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 9. FORBEHOLD Generelle forbehold: Forbehold fra Syddjurs Kommune: Pr. 30. september 2016: 10 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling, 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution, 3) Døgninstitutions sikret afdeling, 4) Socialpædagogisk opholdssted, 5) Skibsprojekt, 6) Almindelig og kommunal plejefamilie og 7) Netværksplejefamilie. 28

29 Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der har modtaget støtte efter Servicelovens 11, stk. 3 i en periode på et halvt år, hvorpå der er truffet afgørelse om at udføre en børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. Dette nøgletal er indberettet af Syddjurs for første gang d. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at så på nøgletallets udvikling. En stigning i dette nøgletal kan være en indikator for, at 11, stk. 3-tilbud tilbydes i sager, hvor der straks burde have været truffet beslutning om at udføre en børnefaglig undersøgelse, og at der ikke er ydet den rette støtte på det rette tidspunkt. Nøgletallet er dog ikke entydigt, da det i nogle sager på det givne tidspunkt har været en korrekt vurdering at tilbyde et 11, stk. 3-tilbud, men hvor barnet eller den unge efterfølgende har haft en negativ udvikling. Tabel 10.1 viser nøgletal 10 for Syddjurs Kommune. Det ses, at der pr. 30. september 2016 er 320 børn og unge, der har modtaget et 11, stk. 3-tilbud. Blandt disse er der 17 tilfælde hvor der efterfølgende er truffet afgørelse om en 50 undersøgelse, hvilket svarer til 10,6 pct. af 11, stk. 3-tilbuddende. Eftersom samtlige 11 stk. 3-tilbud i Syddjurs Kommune er bevilget af myndighed indgår nøgletal 10.2 ikke i Syddjurs Kommunes ledelsesinformationsrapport. Tabel 10.1: Modtagere af et 11, stk. 3-tilbud inden for en periode på et halvt år, hvor der efterfølgende træffes afgørelse om en 50 undersøgelse (antal og pct. af samlet) Antal modtagere af 11, stk. 3- tilbud inden for et halvt år Antal efterfølgende afgørelse om en 50 undersøgelse sep Andel 11, stk. 3-tilbud som efterfølges af en 50 undersøgelse 10,6% Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der har modtaget et 11, stk. 3-tilbud inden for en periode på et halvt år før skæringsdatoen og frem til skæringsdatoen. I anden række vises antal børn og unge blandt den identificerede gruppe af 11, stk. 3-tilbud, hvor der efterfølgende og frem til skæringsdatoen er truffet afgørelse om en 50 undersøgelse. I den nederste række opgøres den procentvise andel af 11, stk. 3-tilbud, hvor der efterfølgende er truffet afgørelse om en 50 undersøgelser. Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 10. FORBEHOLD Generelle forbehold: 29

30 Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser Nøgletallet opgøres som de gennemsnitlige månedlige nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger i forhold til månedlige nettodriftsudgifter til anbringelser for en periode på 3 måneder 11. Dette nøgletal er indberettet af Syddjurs Kommune for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt, at se på nøgletallets udvikling. Det er målet, at udgifterne til anbringelser falder i takt med, at antallet af anbringelser og/eller varigheden af anbringelserne falder. Samtidigt er det interessant at se, om et eventuelt fald i udgifter til anbringelser følges af en udgiftsstigning på de forebyggende foranstaltninger. Tabel 11.1 viser de månedlige nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser beregnet som et gennemsnit over 3 måneder samt de samlede udgifter. Det ses, at de månedlige udgifter til anbringelser udgør knap 55 pct. af de samlede udgifter pr. 30. september 2016, mens udgifter til forebyggende foranstaltninger udgør de resterende ca. 45 pct. De samlede udgifter pr. 30. september 2016 er på ca. 7,3 mio. kr. Tabel 11.1: Fordelingen af udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder) Månedlige udgifter til forebyggende foranstaltninger Månedlige udgifter til anbringelser sep kr kr. Samlede udgifter kr. 11 Opgøres for aldersgruppen 0-22 år, da dette nøgletal er baseret på FLIS 30

31 Figur 11: Fordelingen mellem udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder) 100% 90% 80% 70% 55,3% 60% 50% 40% 30% 20% 44,7% 10% 0% sep 16 Anbringelsesudgifter Foranstaltningsudgifter Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 11. FORBEHOLD Generelle forbehold: Disse nøgletal er trukket på udvalgte funktioner i kommunernes kontoplan. Dette betyder, at opgørelsen over udgifter til anbringelser også indeholder anbringelser på eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssteder samt kost- og efterskole opgøres under anbringelser. Forbehold fra Syddjurs Kommune: Pr. 30. september 2016: Nøgletal 12: Opfølgninger Nøgletal 12 består af 3 nøgletal, som opgør den gennemsnitlige frekvens i opfølgninger for hhv. 1) institutionsanbringelser og anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder 2) anbragte i plejefamilier 3) modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for en periode på et år. Det nøgletal indsamles årligt, og vil opgøres næste gang i januar

32 Bilag Bilag 1: Definition af nøgletal I dette bilag fremgår en beskrivelse af opgørelsesmetode og lovgrundlag for alle hovednøgletal. Nøgletal 1: Institutionsanbringelser DEFINITION Opgørelsesmetode: De institutionsanbragte er opgjort efter følgende anbringelsessteder: - Døgninstitution, almindelig afdeling - Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution - Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) 74a (Straffeloven) 78, stk. 2 (Straffe-fuldbyrdelsesloven) 765 (Retsplejeloven) Datakilder: Anbringelsesstatistikken 12 og Statistikbanken.dk ved Danmarks Statistik. 12 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 32

33 Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser DEFINITION Opgørelsesmetode: De institutionsanbragte er opgjort efter følgende anbringelsessteder: - Døgninstitution, almindelig afdeling - Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution - Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) 74a (Straffeloven) 78, stk. 2 (Straffe-fuldbyrdelsesloven) 765 (Retsplejeloven) Datakilder: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 13 og Statistikbanken.dk ved Danmarks Statistik. Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier DEFINITION Opgørelsesmetode: Nøgletallet omfatter almindelige og kommunale plejefamilier, herunder dem der generelt og konkret godkendte. Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) Datakilder: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 14 og Statistikbanken.dk ved Danmarks Statistik. 13 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 14 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 33

34 Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier DEFINITION Opgørelsesmetode: Anbragte i netværksplejefamilie ud af samtlige 0-17-årige i kommunen identificeres på baggrund af følgende lovgrundlag: Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) Datakilder: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 15 og Statistikbanken.dk ved Danmarks Statistik. Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger DEFINITION Opgørelsesmetode: Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger opgøres som: - Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien - Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted - Kost- og efterskole - Forebyggende foranstaltninger - Forældrerettede indsatser under anbringelser Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 4 (SEL) Og: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr. 4 75, stk. 1 (SEL) Og: 52, stk. 3, nr. 1-3, 5-6, a, stk a 57b (SEL) Og: 52a, stk Datakilder: Anbringelsesstatistikken 16 ved Danmarks Statistik og egen opgørelse. 15 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 34