Socialrådgiverdage 2015

Transkript

1 Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar 2016 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret Socialrådgiverdage 2015 Sisi Ploug Pedersen og Trine Nanfeldt

2 Børn & Unge i Herning Kommune indbyggere pr. 1. januar Børn & Unge Center for Udvikling & Økonomi Økonomi Sekretariat Udvikling Center for Børn & Forebyggelse Børne- og Familierådgivning Sundhedspleje PPR Specialtilbud i tre centre: BFCH, HBC + HCH Center for Børn & Læring Skoler Dagtilbud

3 Hvad kom vi fra? I: Situationen Alt for mange sager (ca. 50 børn/unge) Svingdørskollegaer Bureaukrati Økonomi Halse bagefter Angsten for en Tønder sag Klager

4 Hvad kom vi fra? II: Konsekvenser Sygemeldinger - stress Afmægtighed Utilstrækkelighed Prioriteringer Faglige kompromisser

5 Hernings Sverigesprogram Et investerings- og omlægningsprojekt med inspiration i Hernings erfaringer med evidensbaserede programmer, Sverige/Borås (KREVI/KORA 2010, 2011 & 2012) og den eksisterende forskning (bla. danske SFI, norske Tore Andreassen, svenske Bo Vinnerljung, Nilsson & Wadeskog og amerikanske Heckman: Ambition om en bedre, og billigere, indsats overfor de børn og unge og deres familier, som er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det

6 En forandret tænkning: Visionen for Hernings Sverigesprogram Et normaliseringsperspektiv: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk. Et vidensperspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden og forskning på området. Et økonomisk perspektiv: Vi vil have mere for mindre på en klog måde. Et tværfagligt perspektiv: At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor Børn og Unge og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Et sundhedsfremmende perspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme såvel børn, unge som deres families mulighed for at leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt. Et inkluderende perspektiv: Så børn og unges mulighed for at være livsduelige medborgere fremmes. Et beskæftigelsesfremmende perspektiv: Så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie

7 Mål (1) Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole, evt. med støtte. Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter. Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution (75/25), bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution. Med henblik på øget inklusion udvikles nye samarbejdsformer mellem medarbejdere i PPR, BOF og sundhedsplejen samt de implicerede dagtilbud og skoler til styrkelse af, hvordan en 3 %-målsætning nås i Herning Kommune Flere af de unge, der er anbragt uden for eget hjem eller på anden vis støttes massivt, skal have en ungdomsuddannelse eller være i et forløb med et beskæftigelsesmæssigt sigte.

8 Mål (2) Tænkningen i indsatstrappen skal være internaliseret blandt sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere samt øvrige aktører i projektet. Der skal udvikles en måde at tænke sundhedsfremme ind, når der vælges indsats i forhold til udsatte børn og unge i projektet. Der skal udvikles metoder og andre måder at være sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog på mht. tilstedeværelse, samarbejde og opfølgning i de valgte distrikter i projektet både monofagligt og tværfagligt. Der skal ske en besparelse på 4,5 mio. kr. fra 2016 på anbringelsesområdet (SO 16 funktion 5.20).

9 SUP BOF PPR 9 socialrådgivere 1 teamleder 4 sundhedsplejersker 3 PPR-psykologer 3 distrikter Sdr. Felding/Skarrild Brændgård Gjellerup

10 Trekanten = alle børn i Herning Kommune: Børn i det røde felt er i en udsat position Børn i det gule felt er i risiko for at komme i en udsat position Børn i det grønne felt er ikke i en udsat position eller i risiko Blomsten = målgruppen for Sverigesprogrammet: Socialrådgivere med myndighed og de specialiserede tilbud i Center for Børn og forebyggelse arbejder primært med børn og unge i udsatte positioner (den røde cirkel), men også ud i gruppen af børn og unge i risiko (den gule cirkel). Skoler, dagtilbud, tandpleje, sundhedspleje og dele af PPR arbejde med alle børn/unge i Herning Kommune (grøn), herunder børn og unge i målgruppen Vi er i proces med udvikling af et koncept, så handicapområdet også bliver en del af målgruppen for programmet

11 Kernekomponenterne Tilbuds vifte Kompe -tenceudviklin g Mål Opfølgninger Tværfaglighed Sagstal Mindset

12 Kompetenceudvikling og proces Forandringsteori færdiggøres sammen med KORA og metodecenteret Studietur til Borås Forskellige oplægsholdere (Tore Andreassen, Bo Vinnerljung mm.) Uddannelse i inddragende netværksmøde Projektbeskrivelse færdiggøres Implementeringsplan Procesbeskrivelse Baseline Pilotprojektbeskrivelse

13 Hernings Sverigesprogram Sagstal Sagstal børn/unge pr rådgiver Forlæns ind i sager Styrket sagsbehandling Fokus på sagstyper Ingen specialiseret modtagelsesenhed: Bekymringer og underretninger går direkte til fast socialrådgiver via teamleder Færre sagsbehandlerskift for borgerne Socialrådgiverne sidder med både svære og lette sager Socialrådgiverne opnår kendskab til barnet, den unge og familien fra starten

14 Tilbudsvifte Tidlig forebyggel se i almen Fx Sundhedspl ejens og PPRs almene tilbud PALS/LP UngMod 24/7 Forebyggelse Fx Sundhedsplejen s behovbesøg PPRs tilbud til børn med særlige behov DUÅ (Toddler Basic) PMTO FFT Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandli ng Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse m støtte Kost-/efterskole Anbringelse i slægt eller netværk Slægt- eller netværksplejefamilie Anbringelse i plejefamilie Fx Alm. plejefamilie Kommunal plejefamilie Forstærket plejefamilie (Nordlys) TFCO Hybridløsninger Anbringels e på institution Fx Tidsbegræn sede anbringelsesforløb, 6-12 mdr.(unge og børn) MultifunC Døgnfamilie -behandling (Nordlys) Alm. institutionsanbringelse Indsatstrappen viser de forskellige indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hjemmemiljø. Jo højere placering op ad trappen, des mere afviger indsatsen fra et almindeligt hverdagsliv. Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen. Alle indsatstrin kan benyttes, der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen) igen.

15 Mindset Et fælles mindset med fokus på indsatstrappen og det tilhørende normaliseringsperspektiv Børn og unge har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af fælleskabet Fokus på mestring og livsduelighed Stor fokus på skolegang, da man ved, at uddannelse er en god beskyttelsesfaktor imod livet som socialt udsat. Tidlig opsporing og indsats Mest muligt ansvar til familien og netværket Løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt Ved langvarige anbringelser benyttes plejefamilier Kortvarige anbringelser på døgninstitution, kan være nødvendige, men skal ses som en behandlingsindsats

16 Hyppigere opfølgninger Anbringelser på institution: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6. uge ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Anbringelser i professionel- eller netværksplejefamilie: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge det første år. Efter det første år minimum 4 opfølgninger pr. år - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Anbringelser på eget værelse: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Forebyggende foranstaltninger efter 52: Første opfølgning efter 4 uger herefter hver 3 måned - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.

17 Opfølgninger og kontakt Øget kendskab til borgerne, jf. forebyggende indsatser og foranstaltninger, 50 undersøgelser, matchning og opfølgninger Hyppigere og anderledes borgerkontakt Hyppigere og anderledes opfølgninger på de iværksatte indsatser, herunder handleplanerne Specialiserede indsatser/tilbud, der harmonerer med det nye mindset, jf. udvikling af tilbuddene Udførere med bred og specialiseret indsatsvifte med tilpas volumen

18 Understøtning af tværfaglighed Implementeringsteam Tværfaglig projektgruppe Interne distriktsmøder Interne Sverigesteammøder og Stop op dage Eksterne distriktsmøder Faste tidspunkter for inddragende netværksmøder Udvikling af nye samarbejdsformer Distriktstirsdag

19 Sverigesteamets perspektiv tværfagligt Tættere tværfagligt samarbejde og sparring om (potentielle) sager Øget bevidsthed om sundhedsplejen som sporhund sundhedsplejens rolle i at opspore de udsatte børn og familier Tidlig opsporing af behovsfamilier og hurtig inddragelse af BOF Fokus på systematik herunder målrettethed, koordination og rollefordeling i samarbejdet med rådgiverne Familierne er fælles i modsætning til dine/mine. Vi får et fælles sprog Øget fokus på ressourcetænkning herunder fx i familien, netværk, slægten og lokalområde, jf. tværfaglig indsatstænkning

20 Sverigesteamets perspektiv Planlagt travlt i stedet for hovedløst travlt. Går forlæns ind i sagerne fremfor at brandslukke Tættere kontakt og relation til borgerne samt hyppigere opfølgninger på iværksatte foranstaltninger Større sagskendskab og styring (styrket myndighedsudøvelse) Arbejder i alle sager og ikke kun i de sager der larmer Færre akutte sager og rødglødende telefoner Vores børn, unge og familier ved hvornår vi kommer igen og at der ikke er lang tid til

21 - Skolernes og dagtilbuddenes perspektiv PPR-psykologer, sundhedsplejersker, socialrådgivere, skoler og dagtilbud er bragt tættere sammen ved hjælp af tværfaglig områdeorganisering og mødefora. Understøtter et tættere og hurtigere samarbejde omkring de udsatte børn, unge og deres familier. Fx Hurtigere adgang til velkendte socialrådgivere, PPR-psykologer og sundhedsplejersker Inddragende netværksmøder og handling med kort aftræk Distriktstirsdage for skoler og dagtilbud

22 - Skolernes og dagtilbuddenes perspektiv Øget fælles fokus på udsatte børns ret til en plads i almenmiljøet og vigtigheden af en god skolegang. Fx Øget fokus på specielle planer fremfor specielle pladser ELEVator-indsats med inspiration fra Bo Vinnerljungs forskning og hans samarbejde med Helsingborg Skolfam Vi havde et samarbejde med dem før, men nu er de nemmere at få fat på og vi har fået et godt kendskab til hinanden. Vi bliver som pædagoger også meget mere inddraget og vi ser at der er en meget tættere opfølgning på de enkelte sager. Dagtilbudsleder

23 Resultater efter pilotperioden på 2½ år I: Fra evalueringerne og den løbende monitorering efter 2½ år: Skoler og dagtilbud oplever en større grad af tilgængelighed og kontakt med forvaltningens socialrådgivere, PPR-psykologer og sundhedsplejersker Skolernes og dagtilbuddene vurderer samarbejdet som godt; i sammenligningen med oplevelsen af samarbejdet før Sverigesprogrammet ses en tydelig forbedring Foranstaltningsmønstret er forandret og bevæger sig i den ønskede retning En styrket forebyggende og inkluderende indsats overfor børn og unge i risikozonen Tidligere ind og Tættere på En styrket indsats overfor de børn og unge der anbringes udenfor eget hjem En umiddelbart bedre praksis: Den svenske praksis og eksisterende forskning peger i den retning vi går, kontakt og opfølgninger, klager, aktindsigter, akuthenvendelser, sammenbrud, MC og KORAs interview med medarbejdere, leverandører og et mindre antal borgere. En bedre økonomi Og senest: SWOT-analyse af lille Sverige gennemført af Ankestyrelsen & Socialstyrelsen Vi er på rette vej og det vi gør ser ud til at være givet godt ud menneskeligt og økonomisk Partnerskabskommune med Socialstyrelsen: Opgradering & udrulning

24 Resultater efter pilotperioden på 2½ år II: 2013** Forventet/Faktisk besparelse på anbringelser (SO 16) 0* * ( ) (-3.000) Opnormering - sagsbehandlere (SO 20) Forventet/Faktisk besparelse (+ er et underskud) * (0) (-1.000)

25 Foranstaltningsmønstret I Sverigesteamet Antal årsbørn i procent Sverigesteamet Antal årsbørn i procent [VÆRDI ] [VÆRDI ] Anbringelserhjemmebaserede i alt Familieplejeanbragte i alt 5% 14% [VÆRDI ] Institutionsanbragte i alt 81%

26 Faglig stolthed Fordi: Vi kender vores familier Vores familier kender os Større mulighed for at følge til dørs For-forebyggende Færre klager Rette indsats fra start

27 Arbejdsmiljø Fast team Ingen længerevarende sygemeldinger Makkerpar Faglig sparring Faglig og økonomisk ansvarlighed

28 Nogle centrale forudsætninger Politisk opbakning & opmærksomhed Ledere der er stærke i det nye mindset og bedriver tæt og understøttende forandringsledelse med fokus på at fremme mod, tillid og læring Kompetenceudvikling og ejerskab hos ledere og medarbejdere fx via vidensdage, fagfællemøde og processer der fremmer fælles forståelse for opgaven Konstruktivt samspil mellem AC- og HK-kompetencer og fag-faglige ledere/medarbejdere - fx procesledelse, monitorering og evaluering Ny modtagelsespraksis (BOF) Oprydning ved opstart (BOF) Screening og udvikling af tilbudsvifte så den matcher indsatstrappen og det tilhørende normaliseringsperspektiv Økonomisk investering i flere socialrådgivere, PPR og SUP med forventning om menneskelig og økonomisk gevinst + differentieret ressourcefordeling efter distrikters grad af udsathed Organisering, der understøtter tværfaglighed, monofaglighed, evaluering & monitorering (matrix)

29 Kort fortalt: Tættere på. Godt på vej : Hernings Sverigesprogram (børn, unge og familier i en socialt udsat position) Styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede institutionsanbringelser og fokus på forebyggelse Kernekomponenter - Back Stage Politisk opbakning & opmærksomhed Ledere der er stærke i det nye mindset og bedriver tæt og understøttende ledelse med fokus på at fremme mod, tillid og læring Kompetenceudvikling og ejerskab hos ledere og medarbejdere fx via vidensdage, fagfællemøde og processer der fremmer fælles forståelse for opgaven Konstruktivt samspil mellem AC- og HKkompetencer og fag-faglige ledere/medarbejdere - fx procesledelse, monitorering og evaluering Ny modtagelsespraksis (BOF) Oprydning ved opstart (BOF) Screening og udvikling af tilbudsvifte så den matcher indsatstrappen og det tilhørende normaliseringsperspektiv Økonomisk investering i flere socialrådgivere, PPR og SUP med forventning om menneskelig og økonomisk gevinst + differentieret ressourcefordeling efter distrikters grad af udsathed Organisering, der understøtter tværfaglighed, monofaglighed, evaluering & monitorering (matrix) Fælles med Dk-praksis: DUBU, ICS, Novax, Visitation mm. Kernekomponenter - Front Stage Nyt mindset og ny praksis med afsæt i indsatstrappen og tilhørende normaliseringsperspektiv Børn og unge i socialt udsatte positioner har ret til at få et normalt liv være en del af fælleskabet og udvikle sig til aktive demokratiske medborgere Øget tværfaglighed mhp. tidligere og bedre indsats: Tværfaglige områdeteams (BOF, SUP og PPR) + tættere relationer og nye samarbejdsformer og mødefora med områdets skoler og dagtilbud Max børn per rådgiver (socialt udsatte) Færre rådgiverskift for borgere og samarbejdspartnere samt bedre rådgiverkendskab til sagerne fra en start Forlæns ind i sagerne og planlagt travlt fremfor brandslukning og akuthenvendelser Tættere kontakt med borgene og flere opfølgninger på indsatserne Nye forebyggende indsatser med BOF, SUP, PPR, skoler og dagtilbud som omdrejningspunkt Anvendelse af specialiserede tilbud og indsatser, der harmonerer med det nye mindset bl.a. forstærkede plejefamilier, hybrid-, netværks- og hjemmeplansløsninger, tidsbegrænsede institutionsanbringelser Resultater Høj grad af målopfyldelse på 2½ år. På nogle punkter overopfyldelse, Se resultaterne indtil nu + Visionerne og målsætningerne på slides med uddybninger samt programmets hjemmeside Fælles pensum: Sverigeskompendium version 1.0 Ramme- og retning skrivet Hjemmeside

30 30 Anbringelsessammenbrud Tabel 11 Sammenbrud i anbringelsen (Ankestyrelsens definition) i 2014 for Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter Øvrige distrikter Antal sammenbrud 1 8 Procent af alle anbringelser 2,2 % 5,9 % I 2014 skete der sammenbrud i kun 2,2 % af alle anbringelser i Sverigesdistrikterne. I de øvrige distrikter skete det i 5,9 % af anbringelsessagerne Målt på antal anbringelsessammenbrud er der således ingen indikationer på, at Sverigesdistrikternes praksis medfører en dårligere kvalitet for de anbragte børn snarere tværtimod.

31 31 Klager over sagsbehandling Tabel 12 Klager til Herning Kommune over sagsbehandlingen i Børne- og Familierådgivningen i 2014 fordelt på distrikter/teams Sverigesdistrikter Øvrige distrikter - børneteam Øvrige distrikter - ungeteam Øvrige distrikter - modtagelsen Antal klager til kommunen I procent af alle sager ,4 % 7,3 % 6,4 % 0,8 % I 2014 blev der indgivet klage over sagsbehandlingen i kun 1,4 % af alle sager i Sverigesdistrikterne. Dette er væsentligt lavere end i de øvrige distrikter, med undtagelse af de kortvarige sager i modtagelsen. Målt på antal klager over sagsbehandlingen er der således ingen indikationer på, at Sverigesdistrikternes praksis medfører en dårligere kvalitet snarere tværtimod.

32 Eksempler fra praksis Profil: Jens går i 7. klasse på byskolen, hvor han har et usædvanligt højt fravær. Jens mor har svært psykiske problemer. Sagsgang: Socialrådgiveren deltager i et inddragende netværksmøde og går derefter i tæt dialog med Jens mor og klasselærer. Han aftaler med moren, at han besøger dem og tager en samtale hver 4. til 6. uge, for at følge op på situationen og sikre at Jens kommer i skole hver dag. Klasselæreren henvender sig løbende til socialrådgiveren, når fraværet begynder at stige igen. Målet er, at han skal i skole hver dag indtil skoleåret er omme, da han skal på efterskole i 8. klasses skoleår. Ud over den tætte opfølgning er Jens begyndt til Motorsport og cykelløb. Han dukker ikke altid op til cykelløb og socialrådgiveren får derfor arrangeret med træneren, at han kommer og henter og bringer Jens. Socialrådgiveren kommer dybt ind i sagen og vurderer, at der ikke er tale om mistrivsel, men uhensigtsmæssige mønstre i familien Nu er Jens på efterskole og socialrådgiveren holder opfølgningsmøde med moren og Jens efter jul. Forebyggende mindset i sagsbehandlingen Tidlig indgang og tæt opfølgning (sag om højt fravær i skolen kan prioriteres) Hyppig kontakt og dialog (Flere hjemmebesøg) Tværfagligt samarbejde (tæt samspil med skolen) Mindst indgribende foranstaltning for familien/normalitet (undgå familieterapi) Ansvar tilbage til moren (socialrådgiverens besøg) Aktivt almindeligt hverdagsliv/normalisering (fritidstilbud)

33 Hvad havde vi formentligt gjort før? Sagen ville ikke blive prioriteret, da det kun handler om fravær Foranstaltningen ville være familiebehandlingsindsats eller FFT (Funktionel Familie Terapi), minimum pakke B, som er et længerevarende familiebehandlingsforløb med ugentlig kontakt og så havde der været ro på Socialrådgiveren holder et møde med moren, hvor man aftaler at hun skal forbedre sig. Derefter indkaldes igen efter nogle måneder, for at se om der er sket noget i sagen. Derefter vurderer man, at der skal familiebehandling til (processen kommer nemt til at tage 6 måneder Hvilken betydning får det for forældre og den unge? Klart mindre ventetid for resultatet samt mindre klientgørelse og mere autonomi til forældrene

34 Case 2: Indsats frem for anbringelse Profil: Britta har tre børn, Simon og Kasper på hhv. 8 og 12 år og Cecilie på 15 år. En socialrådgiver har modtaget flere underretninger vedrørende Cecilie og Simon. Simons underretninger er især fra skolen, hvor han bl.a. er voldelig og tisser på gangen. Sagsgang: Socialrådgiveren sætter behandlingen MST (multisystemisk terapi) i gang hjemmet for at forbedre familiesituationen og hjemmemiljøet for børnene. Moren aflyser ofte aftalerne omkring MST, da hun ikke ønsker, at have en indsats i hjemmet. Hun tager hellere imod behandlingen nede på Hedebocenteret (institution der bl.a. tilbyder ambulant familiebehandling). På baggrund af disse vanskeligheder med at komme ind i hjemmet, sætter socialrådgiveren en udredning i gang, hvor Toften (Børne- og familiecenter Herning) laver observation i tre måneder både ved moren, faren og i skolen. Konklusionen bliver, at forældrene har tilstrækkelige ressourcer til, at børnene kan blive i hjemmet. Indsatsen bliver en kontaktperson fra Hedebocenteret og Simon kommer på Munkgård (behandlings- og heldagsskole). En anbringelse af børnene bliver ofte efterspurgt og overvejet i processen. Kontaktpersonen er i udfordringer med at komme ind i hjemmet hos familien, så der etableres et samarbejde mellem Hedebocenteret og Munkgård. Kontaktpersonen kommer bl.a. ud på Munkgård hver 14. dag. Socialrådgiver koordinerer mellem de tre faggrupper og de mødes (Socialrådgiver, Hedebocenteret og Munkgård) hver 3. uge. Udredningen viser, at der ikke er grundlag for anbringelse. Der er tale om adfærdsvanskeligheder hovedsageligt i skolen og ikke en risiko i hjemmet. En stor del af problematikken var skolens håndtering af Simons udskejelser.

35 Forebyggende mindset i sagsbehandlingen Tværfagligt samarbejde og koordination (tæt samspil mellem Hedebocenteret, Munkgård og Socialrådgiver) Mindst indgribende foranstaltning (afventer beslutning om anbringelse) Kombination af mindre indgribende indsatser (MST og heldagsskolen Munkgård) Hvad havde vi formentligt gjort før? Det ville ikke være muligt at lave udredningen uden anbringelse, da der ikke ville være tid til at lave den ambulant? De to drenge var sandsynligvis blevet anbragt og pige kommet på efterskole Hvilken betydning har det haft for forældrene og den unge? Der har været en mindre indgribende indsats for børn og forældre, men situationen er løst ved forebyggende foranstaltninger.

36 Case 3: Fra institution til plejefamilie Profil: Michael har boet på en institutionen i 5 år. Han har problemer med relationer og udviser begrænset evne til empati. Sagsgang: Socialrådgiveren får etableret en oplevelsesfamilie (aflastningsfamilie) til Michael, så han kan komme ud og få indblik i en almindelig hverdag. Efter omkring 1,5 år med Michael i oplevelsesfamilien tilbyder de at tage ham i pleje. Han er ved at opbygge en relation og har siden fået en bedre forståelse for empati. Socialrådgiveren vurderer dog, at det kan være en stor udfordring for plejefamilien og vælger at sætte ekstra foranstaltninger både som støtte til plejefamilien og til Michael, i form af kontaktperson til Michael, ART (Aggression Replacement Training) forløb både til pleje familien og Michael og ekstra supervision til plejefamilien. Foranstaltningerne udgør et sikkerhedsnet, som skal forebygge et sammenbrud. Kontaktpersonen og socialrådgiveren har været den samme gennem hele forløbet. Han har nu boet i plejefamilien i 2,5 år. Der har været stort arbejde i at have dialog med forældrene og forældrenes advokat, hvormed socialrådgiveren lige har fået samtykke til en psykiatrisk udredning.

37 Forebyggende mindset i sagsbehandlingen Arbejde mod at få barnet i alment hverdagsmiljø (fra institution til plejefamilie) Tidlig forebyggelse (ekstra foranstaltninger til plejefamilien) Kontinuitet, mindre sagsbehandlingsskift (samme kontaktperson og socialrådgiver) Tæt dialog med forældre (frivilligt samtykke) Hvad havde vi formentligt gjort før? Der havde været sparsom tid til at inddrage og samarbejde med forældrene, så et frivilligt samtykke til fx udredning ikke var sikkert Havde ikke foranstaltet plejefamilien og risikeret sammenbrud Hvilken betydning har det haft for forældrene og den unge? Michael er kommet i en familie, hvor han er en del af et almindeligt hverdagsmiljø. Han har forbedret sine evner for relationer og empati. Forældrene føler sig set og hørt.

38 Case 4: Fra anbringelse tilbage til hjemmet Profil: På baggrund af mistanker om vold i hjemmet tvangsfjernes en afghansk dreng fra hans forældre. Forældrene er ikke samarbejdsvillige og tvangsfjernelsen udløser voldsomme frustrationer. Sagsgangen: Forældreundersøgelsen viser, at forældrene har potentiale for at tage ansvar. Socialrådgiveren hjemgiver drengen til forældrene trods samarbejdsvanskelighederne, da de mener, der er grundlag for en forbedring af hjemmemiljøet. Drengen har et stærkt bånd til sine forældre og kommer fra en anden kultur, der vil være svær at matche i en eventuel plejefamilie. Efter mange opfølgninger på frustrationer og faglige møder arrangeres det, at familien får en omfattende hjælp af et support-team fra familiecenteret. Der kommer en supporter på både mor og far. Der skrues op og ned for indsatsen i timeforbrug alt efter behov og en netværksudredning er sat i gang, for at få netværket i spil.

39 Forebyggende mindset i sagsbehandlingen Arbejde mod at holde barnet i sit normale miljø (holde drengen i sin afghanske kultur) Ansvaret tilbage til forældrene (omfattende indsats for forældrene) Hvad havde vi formentligt gjort før? Drengen var blevet anbragt permanent. Forældrene havde kæmpet mod kommunen og sagen havde trukket drengen gennem et turbulent forløb. Hvilken betydning har det haft for forældre og den unge? Indsatsen har været mindre indgribende for barnet og forældrene, som bliver i sit normale hverdagsliv. Forældrene mindre frustrerede og mere samarbejdsvillige, hvilket giver ro i familien