Notat MHF/november Den svenske model
|
|
- Georg Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder slægt og netværk) frem for institutionsanbringelser, samt at anbringelsernes varighed er kortere (især på institutionsanbringelserne) (Krevi, 2011 og 2012). Andre hæfter sig også ved, at den indeholder en nytænkt og fremskudt sagsbehandling, en systematisk inddragelse af familien og netværket, en hyppig opfølgning på sagerne samt et tæt tværsektorielt samarbejde i den enkelte kommune (i dette tilfælde Borås). Hvad kendetegner den svenske model? Relativt mange børn og unge anbringes i plejefamilier, herunder slægt og netværk, frem for i institutionelle tilbud Anbringelsestiden er kortere end i Danmark især når det gælder anbringelser på institutionelle tilbud Det politiske niveau følger op på alle anbringelser (frivillige og uden samtykke) hver 6. måned (lovkrav) Hver sagsbehandler har omkring børn og unge ad gangen, hvilket frigiver tid til en tættere sagsopfølgning og øvrige opfølgningsaktiviteter Sagsbehandlerne har det faglige fokus i arbejdet, men er samtidig bevidste om omkostningerne ved forskellige indsatser Der opstilles præcise mål for de visiterede indsatser, og der følges løbende og hyppigt op på, om målene er opfyldt Indsatstrappen De forskellige indsatser i sagsbehandlerens værktøjskasse er placeret på en indsatstrappe. Tankegangen i indsatstrappen er et normaliseringsperspektiv, der indebærer, at man så vidt muligt skal sætte ind med den mindst indgribende indsats. Og er man kommet op ad trappen, skal der arbejdes på at komme nedad igen. Man skal således først se, om der kan gives en indsats på nederste trin, og kun hvis det ikke er muligt, overvejes næste trin osv. Der startes altså så vidt muligt på det laveste trin. 1
2 Det tilstræbes, at opholdet på en institution (øverste trin) maksimalt varer 6 måneder, idet formålet med at være institutionsanbragt er at bryde en uhensigtsmæssig adfærd hos barnet eller den unge, og det tilstræbes, at et eventuelt institutionsophold er tilrettelagt, så det minder mest muligt om en almindelig hverdag. Så snart den unges uhensigtsmæssige adfærd er brudt, skal den unge bringes ned ad indsatstrappen igen, idet der er en bekymring for, at institutionsanbringelserne indebærer en smitteeffekt. Forskningen viser i øvrigt, at børn, der anbringes i en plejefamilie frem for en institution, klarer sig bedre som voksen, fordi de i højere grad lærer psykiske, sociale og praktiske kompetencer i plejefamilierne. Endvidere arbejdes der systematisk med at inddrage barnets familie og netværk i hele sagsforløbet og på alle indsatstrin. Målet i alle trin er, at det anbragte barn så vidt muligt skal hjem igen til sine biologiske forældre eller i hvert fald have en relation til dem. Dette er et udtryk for normaliseringsperspektivet. Sagsantallet Det tilstræbes, at sagsbehandlerne har omkring børn- og ungesager hver. Sagerne fordeles ud fra et pointsystem, hvor sagerne vægtes ud fra deres sværhedsgrad. Hver sagsbehandler bør ligge på 120 points (Borås metode). Pointdelingen er således: Undersøgelse på basis af anmeldelse: 9 point Undersøgelses på basis af ansøgning: 6 point Anbringelse: 6 point Indsats: 4 point Forhåndsbedømmelse: 2 point Socialrådgiverne peger på, at de forsøger at holde barnet/den unge så tæt på en normal opvækst som muligt. Denne målsætning oplever socialrådgiverne har ændret deres foranstaltningsmønster, bl.a. i form af en villighed til at prøve flere ting af i nærmiljøet, før mere indgribende indsatser sættes i værk. Pointfordelingen suppleres med en løbende dialog med nærmeste leder om sagsnormeringens omfang og belastningsgrad. Der sparres med leder og kolleger. Hvad er de økonomiske sammenhænge i modellen? Der er en række faktorer, der er forskellige mellem Borås Kommune og danske kommuner. Det er derfor vanskeligt at udpege én årsag til, at udgifterne til udsatte børn og unge ligger væsentligt lavere i Sverige end i Danmark. Herunder listes en række medvirkende faktorer: Der er en kortere anbringelsestid på institutionstilbud, og anbringelse i netværk og plejefamilier prioriteres 44 % af de samlede udgifter til udsatte børn og unge ligger på trin % af udgifterne bruges på trin 5 (institutionsanbringelse) Sagsbehandlerne har en opmærksomhed på udgifter til de enkelte indsatser. Der bruges betegnelsen økonomisk medvidende. Det betyder, at valg af indsats er en faglig beslutning, men sagsbehandleren har samtidig en bevidsthed om omkostningerne ved de forskellige tilbud. Leverandørforhold: Borås Kommune har sine egne indsatser, ligesom den køber ydelser af andre leverandører - herunder private leverandører. Derudover er kommunen, sammen med 49 andre 2
3 kommuner, medejer af det tværkommunale aktieselskab Gryning Vård AB, der leverer en stor del af de indsatser, som kommunen benytter. Gryning Vård kan i kraft af sin størrelse tilbyde mange forskellige indsatser af høj kvalitet, kan lettere tilpasse sig udsving i efterspørgslen og har flere kompetencer samlet i én organisation. Endelig kan organisationen udvikle og afprøve nye metoder i et omfang, som de enkelte kommuner ikke har ressourcer til. Medejerskabet af kan have betydning for, dels at kommunen oftest kan tilbyde et specialtilbud (nichetilbud) til et barn/en ung, dels at modellen med et tværkommunalt aktieselskab måske er medvirkende til at holde udgifterne nede, da det ikke skal give overskud til en aktieholder. Samlet set kan denne konstruktion måske være medvirkende til, at de svenske udgifter ligger væsentligt under de danske?? Den svenske model i en dansk kontekst Med kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne det fulde ansvar for den sociale indsats rettet mod udsatte børn, unge og familier. Med Barnets Reform og Anbringelsesreformen blev der lagt op til, at området for udsatte børn og unge tænkes anderledes. Bl.a. skal flere børn i familiepleje - herunder slægt, netværk og kommunale plejefamilier. Det indebærer bl.a., at sagsbehandleren altid skal overveje muligheden for en anbringelse i en plejefamilie. Intentionerne lægger sig således op ad den svenske model. Den svenske model indeholder et stort fokus på anbringelse i plejefamilier og et relativt lille brug af institutionsanbringelser. Dette er i modsætning til Danmark (2011-tal). Mere end hver 10. svenske anbringelse var i løbet af 2009 en slægts- eller netværksanbringelse. I Danmark var det kun tilfældet for knapt hver 20. anbringelse. Forskellen er særligt udtalt på 7-12-årsområdet. Der sker flere genanbringelser i Sverige end i Danmark. Mens lidt over hvert 10. danske anbringelsesforløb er en genanbringelse, gælder det lidt over hvert 5. svenske anbringelsesforløb. Sammenlignet med Danmark er anbringelsesvarigheden i Sverige betydeligt kortere. Det svenske anbringelsesmønster er væsentligt billigere end det danske, uden at det ser ud til at gå ud over kvaliteten. Flere danske kommuner har ladet sig inspirere af den svenske model, bl.a. Hvidovre, Randers, Aalborg og Haderslev: I Hvidovre indtænkes indsatstrappen i Hvidovres faglige strategi fra 2014 for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune, kaldet Lige muligheder. Randers Kommune overvejer at anvende Sverigesmodellen på Familieområdet Aalborg Kommune har udarbejdet en investeringsmodel med inspiration fra Herning Kommunes Sverigesmodel Haderslev Kommune er inspireret af modellen i forarbejdet til en strategi. Flere fynske kommuner er også nu i gang med at implementere Sverigesmodellen. Også Herning Kommune er stærkt inspireret af den svenske model og har været på studietur i Borås Kommune i Sverige. Herning Kommune må betegnes som den kommune, der er længst fremme med at forsøge at implementere den svenske model. Herning Kommune og Sverigesteamet I Herning Kommune har man oprettet Sverigesprogrammet (startede i 2013). Formålet med programmet er at opnå en mere effektiv ressourceudnyttelse på det specialiserede område for udsatte børn, unge og familier. Der er etableret at såkaldt tværfagligt Sverigesteam i fire af kommunens skoledistrikter, og hvert team består af myndighedsrådgivere, PPR-psykologer og sundhedsplejersker, der sparrer med hinanden, og 3
4 i nogle af sagerne arbejder meget tæt sammen og måske endda tager ud til en familie sammen. Teamene er kendetegnet ved, at hver socialrådgiver har langt færre sager end normalt, og at den tværfaglige organisering er styrket. Sverigesprogrammets formål er at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge i Herning Kommune. dette formål skal realiseres gennem implementeringen af 7 nye perspektiver i arbejdet med udsatte børn, unge og familier: 1. et normaliseringsperspektiv: at sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk 2. et vidensperspektiv: at de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden på baggrund af forskning på området 3. et økonomisk perspektiv: at få mere for mindre på en klog måde 4. et tværfagligt perspektiv: at arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor børn og unge og i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere 5. et sundhedsfremmende perspektiv: at de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme såvel børn, unge som deres familier mulighed for at leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt 6. et inkluderende perspektiv: så børn og unges mulighed for at være livsduelige medborgere fremmes 7. et beskæftigelsesfremmende perspektiv: så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie Programmet afprøves på 20 % af kommunens skoleelever. For sagsbehandleren betyder det, at de: har omkring 24 sager hver, hvilket er halvt så mange sager som tidligere får sagen helt fra begyndelsen (de har i dag en for-visitering, der starter sagen op, inden den overgives til sagsbehandleren) har en tættere dialog med de børn, der handler om følger hurtigere og oftere op hos de børn og familier, der har problemer. Målet er opfølgning hver 3. måned, hvor loven siger hver 6. måned 1. Det lavere sagstal er en forudsætning for en ny praksis, hvor rådgiverne har bedre tid til at dykke ned i de anbringelsessager, hvor der er vanskeligheder. Eksempelvis har de nu tid til at læse statusudtalelserne fra anbringelsesstedet i lyset af de forrige statusudtalelser, og tid til at forholde sig til, hvis indsatser ikke giver de forventede resultater. Sagsbehandlerne modtager ugerapporter fra anbringelsesstederne. Disse bruges til at følge udviklingen og målstyre indsatserne. 1 Den svenske model indeholder en række krav til sagsopfølgning på de forskellige niveauer. Læs eventuelt mere i rapporterne fra Krevi. 4
5 Socialrådgiverne oplever også, at de har mulighed for at opbygge bedre relationer med familierne, fordi de tilbringer mere tid med dem og kan dykke dybere ned i deres sag. Og endelig oplever de, at de i højere grad end tidligere har fået mulighed for at påtage sig en koordinerende rolle i de situationer, hvor indsatsen rettet mod børnene skal ses i sammenhæng med fx jobindsats eller integrationsindsats for forældrene. Socialrådgiverne beskriver, ar den hyppige opfølgning og den tætte kontakt med familierne givere dem mulighed for bedre at kunne vurdere effekten af igangsatte indsatser samt vurdere, hvad der bør igangsættes fremover. Muligheden for øget opfølgning gør, at rådgiverne kan følge væsentligt bedre med i den enkelte families og barns udvikling. Socialrådgiverne oplever, at de nu har fået myndigheden tilbage dvs. at de oplever, at de er bedre i stand til at handle ud fra deres faglige vurdering. De undgår at være nødsaget til at producere akutte løsninger, men oplever, at de bedre kan træffe de fagligt bedste De foreløbige resultater fra Herning viser, at: sagerne går direkte fra underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en modtagefunktion. Sagsbehandlerne oplever, at de kan arbejde forebyggende i sagerne helt fra begyndelsen et velfungerende tværfagligt samarbejde giver fælles sager og fælles indsats. Det tætte samarbejde mellem rådgivere, PPR og sundhedsplejersker danner grobund for en tæt faglig sparring, indsats og koordinering og for en meget tidlig indsats i sagerne. Alle faggrupper peger på dette som en væsentligt styrke ved projektet, som de oplever har ført til mere sammenhængende og fagligt velkvalificerede forløb. Der er mere dialog og tættere kontakt med familierne og leverandørerne, og rådgiverne er mere tilgængelige for familierne og samarbejdspartnerne. Det bedre kendskab gør, at socialrådgiverne føler sig bedre klædt på til at træffe kvalificerede beslutninger om nøjagtigt hvilken indsats, familien har brug for. Der er et økonomisk potentiale forbundet med den nye måde at arbejde på. Men det kræver investeringer først. Således har Herning Kommune investeret knap 9 mio. kr. over 4 år, med et forventet udbytte på 10,5 mio. kr. efter de fire år altså en besparelse på 1,5 mio. kr., der dog først hentes ind efter en periode. Der skal derfor være politisk vilje til, at der i en opstartsperiode sker et merforbrug på området. Opmærksomhedspunkter Det er vigtigt at være opmærksom på, at det lave sagstal ikke betyder, at man blot skal gøre det samme, som man hele tiden har gjort, bare med færre sager. Det lave sagstal er en forudsætning for, at der kan gennemføres meget hyppige opfølgninger i sagerne og dermed anvendes langt mere tid på den enkelte sag. I Sverigesteamet følges der i anbringelsessager op efter to uger og derefter hver 6. uge. Ved forebyggende foranstaltninger sker første opfølgning efter fire uger og derefter hver 3. måned. Dette er mere, end lovgivningen foreskriver. Sverigesmodellen er ikke et quick-fix. En forudsætning for at lykkes med den nye model er, at den faglige ballast hos medarbejderne er på plads. Såfremt der ønskes en evaluering af det faglige niveau i sagsbehandlergruppen kan forskellige tiltag tages i brug. Randers Kommune har eksempelvist indledt et samarbejde med Socialstyrelsens Task Force. Analysen skal belyse styrker og svagheder og følges op af en udviklingsplan, der skal sikre den nødvendige kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Dansk socialrådgiverforening anbefaler i dag et sagstal mellem sager. 5
6 De tætte relationer med familierne kan åbne for, at man kommer så tæt på, at vanskelige samtaler skal tages. Her kan der være brug for, at sagsbehandlerne er klædt godt på til disse og have vejledning i spørgeteknikker. Fare for at komme til at agere terapeut. Socialrådgiverne beskriver, at normaliseringsprincippet er meget styrende for, hvornår og hvordan indsatser efter 52 vælges. Eksempelvis forsøges anbringelser holdt på et halvt år. Der bruges mere tid på at matche det rigtige opholdssted til barnet/den unge. Socialrådgiverne oplever at have mere is i maven i forhold til at lave indsatser i hjemmet frem for at anbringe. Den store fokus på tidsafgrænsede indsatser og målbare mål betyder et stort fokus på adfærd og læring. Det kan derfor være en udfordring at finde plads og tid til at arbejde med de emotionelle indre aspekter hos børnene/de unge. Kilder og læs mere: Den svenske model. Et første nærbillede af den svenske praksis på området for udsatte børn og unge. August Krevi. Hentet på KORAs hjemmeside Tæt på en svensk kommune. Inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge. Marts Krevi Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune. Oktober Børne- og Velfærdsforvaltningen. Sverigesmodellen. Oktober Før an følg med følg op. Projektbeskrivelse, Haderslev Kommune 2014 Sveriges-modellen sårbare børn og unge. Overvejelser vedrørende anvendelse af Sverigesmodellen på Familieområdet i Randers Kommune. Maj Randers Kommune, Børn og Skoleudvalget. Sverigesmodellen i praksis. erfaringer fra Herning Kommune efter to år. April KORA. 6
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereHvad gør svenskerne?
Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereFÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK
Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer
Læs mereKORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereOverordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg
Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse
Læs mereMål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge
Mål for budget 2015 / Opfølgning 2015 Serviceområde 16: Børn og Unge Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål 16 Center for Børn og Forebyggelse Sverigesprogrammet styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015
Læs mereSverigesmodellen i praksis
Simon Østergaard Møller, Frederik Schmidt, Hans Skov Kloppenborg og Hanne Søndergård Pedersen Sverigesmodellen i praksis Erfaringer fra Herning Kommune efter to år Sverigesmodellen i praksis Erfaringer
Læs mereDen svenske model - DSM Dagsorden
Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereBusinesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)
Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Styregruppeformand Projektleder Versionsnr. Helle M. Stennicke Nicolai S. Nielsen 0.1 Sagsnr. Sagstypenummer Versionsbeskrivelse
Læs mereNår kolde hænder bliver varme
Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereSverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse
Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereHandleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde
Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde Økonomien på det specialiserede børneområde er under pres. Det kan især tilskrives to forhold. For det første blev der i 2015
Læs mereKvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?
Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Borås kommune Fakta 103.000 indbyggere 13. største kommune i Sverige 60 km øst for Göteborg Västra Götalands Län Ingen ekstreme værdier på centrale
Læs mereHøringsbrev. Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring:
1 - Høringsbrev BALLERUP KOMMUNE Dato: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Til: Center for Skole, Institutioner og Kultur: Lokal- MED og Center- MED Center for Børne- og Ungerådgivningen: Lokal- MED
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereAt arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser
At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-
Læs mereTidlig forebyggende indsats Private passere
Tidlig forebyggende indsats Private passere Udviklingen i antal private passere i perioden 2012-2017 100 80 60 40 20 0 Privatpassere 90 86 67 59 96 97 Børn hos private passere 500 448 455 410 400 367 314
Læs mereHerningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereOverordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg
Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereIndstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september
Læs mereParadigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge
Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen
Læs mereBørn og Unge August 2013
Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Indledning...5 3. Formål og mål...6 4. Organisering...8 5. Tidsplan...10 6. Indhold...12 7. Økonomi...19 8. Evaluering...20
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereNotat vedrørende besparelsesforslag med fokus på forebyggelse, effekt, og udviklingen af den faglige kvalitet.
Allerød Kommune Notat vedrørende besparelsesforslag 2016-19 med fokus på forebyggelse, effekt, og udviklingen af den faglige kvalitet. Ifølge Kommunaløkonomisk forum 2015 har Allerød kommune de laveste
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereHelhedsorienteret sagsarbejde ( Revideret den )
Helhedsorienteret sagsarbejde ( Revideret den 11.10.2017 ) Formålet med Barnets reform 1 er at skabe de bedst mulige rammer for en bedre og mere målrettet indsats over for udsatte børn og deres familier.
Læs mereBilag 1. Præmisser. Herningmodellen 2017
Bilag 1 Præmisser Herningmodellen 2017 Herningmodellen støtter op om rammerne for børn, unge og familiers hverdag Andre offentlige institutioner Specialkonsulent Talelærer PPRpædagoger PPRpsykologer Sundhedsplejersker
Læs mereWorkshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereFællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:
Sagsnr.: 27.00.00-A00-5-18 Fællesskabsmodellen Indledning Med indførelse af Fællesskabsmodellen i februar 2017 i Ballerup var der ønske om en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre
Læs mereRamme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Formål...4 4.
Læs mereUndersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet
Notat Dato 29. april 2019 MEG Side 1 af 6 Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet Dansk Socialrådgiverforening (DS) ved gennem kontakt
Læs mereVelfærd Familie, Unge og Uddannelse. - Fremtidens indsatser
- Fremtidens indsatser Indhold Baggrund... 3 Assens Kommune vil noget mere... 3 Sverigesmodellen.... 4 Familierådslagning / netværksrådslagning... 5 Hvad er Model Assens?... 6 Indsatstrappe model Assens....
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereSamarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline
Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.
Læs mereWorkshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces
Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs mereImplementering af mindset og nye arbejdsgange
Implementering af mindset og nye arbejdsgange Læring fra midtvejsevaluering af omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats i partnerskabskommunerne 12. juni 2017 Implementeringserfaringer
Læs mereEvaluering af forebyggelsesstrategien 2018
Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018 Det vi vil Udsatte børn og unge skal sikres de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Det kræver:
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereRapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen Indledning. Sagsantal. Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser.
Rapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen. 2017 Indledning. Sagsantal Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser Forebyggende sstatistik. Bilag INDLEDNING Ledelsestilsynet for Familieafdelingen
Læs mereLuk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi
Luk op for Flere i arbejde Der er rigtig mange penge at hente ved at gøre tingene anderledes og tænke i en helt anden forebyggende og socialt ansvarlig indsats Lars Krarup, borgmester i Herning Tidligere
Læs mereAnbringelse i slægt eller netværk
Bilag 1 Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx DUÅ PMTO FFT Ungemodtagelsen Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse
Læs mereBilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune
Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune
Læs mereFællesmøde mellem Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget Marts 2019
Fællesmøde mellem Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget Marts 2019 Velkommen Fælles møde Fælles interesser Fælles udfordringer Fælles løsning håber vi. Hvad så vi hos Hvidovre Hvad har Hvidovre gjort?
Læs mereAnbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Læs mereGodkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet
Punkt 3. Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet 2016-069071 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereRådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Socialstyrelsen tilbyder rådgivning til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Der er opstart
Læs mereEt nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed
Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Uddannelsesleder Dan Zielke - VUC Syd, Tidligere myndighedsleder i Tønder, Distriktsleder i Esbjerg og Forstander For Den selvejende institution
Læs mereI Frederiksberg Kommune, Familieafdelingen, arbejdes der ud fra tankegangen i Integrated Children System i myndighedssagsbehandlingen.
Familieafdelingens Socialfaglige metode. I Frederiksberg Kommune, Familieafdelingen, arbejdes der ud fra tankegangen i Integrated Children System i myndighedssagsbehandlingen. På basis af engelske og svenske
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereKonsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau
Konsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau Børne- og Skoleudvalget tiltrådte den 11.1.2017, at der udarbejdes et notat om konsekvenserne, såfremt udgifterne
Læs mereEt nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed
Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Hvad er min baggrund? Forstander For den selvejende institution Under Kastanien i 14 år, arbejdet målrettet med at skabe evidens for effekt
Læs mereHvad bringer fremtiden?
Hvad bringer fremtiden? Udviklinger og tendenser på anbringelsesområdet V. Katrine Wilms Binzer, Kontorchef i Center for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen Agenda Statistik på anbringelsesområdet
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereIntroduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej
Introduktion til Familiegruppearbejdet Familiegruppen Centrum Badehusvej 11 16.02.18 Familiegruppernes rammer De politiske fastsatte mål og rammer: o Lovgivning (primært Serviceloven) instruktion (en myndighedsafdeling)
Læs mereFamilieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1
Familieafdelingen Strategi trategi for omstilling & udvikling Strategi for omstilling & udvikling Side 1 Indledning Familieafdelingen kommer i kontakt med børn, unge og deres familier, når der er opstået
Læs mereRigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn
Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-
Læs mereEmne: Systematisk helhedsorienteret myndighedssagsbehandling for børn og unge
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Familierådgivningen Dato 30. april 2015 Sagsnr. 15/7667 Løbenr. 77098/15 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereForord. Marts 2012 Torben Buse Direktør. /Forord, Tæt på en svensk kommune. 1 KREVI 2010, KREVI 2011a
Marts 2012 Forord Med Barnets Reform og Anbringelsesreformen er der lagt op til, at området for udsatte børn og unge skal tænkes anderledes. Bl.a. skal flere børn i familiepleje herunder slægt og netværk
Læs mereEvidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING
Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator
Læs mereFAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD
FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereOdense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel: Ambitioner for udsatte børns udvikling og trivsel Kommune Odense Kommune. Ansøger type Vælges i det elektroniske ansøgningsskema. Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig
Læs mereToften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser
Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser Tillæg til projektbeskrivelse Tidsbegrænsede anbringelser. Afprøvning af ny behandlingsindsats på Børne- og Ungecenter TOFTEN (Metodecentret) Center for Børn
Læs mereSammenbrud i anbringelser.
Punkt 4. Sammenbrud i anbringelser. 2012-12998. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At analysen tages til efterretning. At initiativerne for at
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs mereVelfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed
Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereTabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012
PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Serviceområde 16 omfatter udgifter og indtægter vedrørende: Familieorienteret rådgivning og konsulentbistand Forebyggende
Læs mereMålopfyldelse regnskab 2014
Målopfyldelse regnskab 2014 Udfordring Mål 16 Center for Børn og Forebyggelse Sverigesprogrammet styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse At sikre en målrettet, helhedsorienteret
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereSolrød-model, BDO-analyse m.m.
Solrød-model, BDO-analyse m.m. Orientering til Familie- og uddannelsesudvalget 13. marts 2017 Poul Edvard Larsen, leder af Børn og Unge Rådgivningen Lone Vandborg, leder af Familieafsnittet Disposition
Læs mereFølgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.
Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status
Læs mereEmne: Kolding Kommunes ansvar over for børn, unge og deres familie med behov for særlig støtte
Notatark Emne: Kolding Kommunes ansvar over for børn, unge og deres familie med behov for særlig støtte 8. februar 2018 - Sagsnr. 18/2869 - Løbenr. 29817/18 I Kolding kommune er ansvaret for sagsbehandling
Læs mereKontrakt for. HandicapCenter Herning
Kontrakt for HandicapCenter Herning Center for Børn og Forebyggelse Børn og Unge 2014 1 Kontrakten beskriver rammerne for driften af HandicapCenter Herning, Brændgårdvej 99, 7400 Herning. Derudover danner
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Tæt på en svensk kommune : inspiration fra Borås Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
Læs mereLedelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereHerningmodellen - Børn og Unge
Når det skal virke November 22, 2017 Herningmodellen - Børn og Unge Principper & Kernekomponenter Fælles forebyggende og inkluderende mindset Indsatstrappe med indsatser der matcher Styrket tværfaglighed
Læs mere