Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
|
|
- Stig Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015
2 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse af myndighedsarbejdet og indsatserne ift. udsatte børn, unge og familier. Forventningen er, at der kan opnås øget kvalitet og økonomiske besparelser. Herning Kommune er inspireret af KORAs rapporter om den svenske praksis samt mere konkret af den svenske kommune Borås deraf navnet Sverigesprogrammet. Sverigesprogrammet er rullet ud i fire skoledistrikter i Herning Kommune kaldet Sverigesdistrikter. Sverigesdistrikterne dækker ca. 20 % af befolkningen i kommunen. 2
3 Midtvejsevalueringens formål Status på, hvor Sverigesprogrammet er ift. følgende af programmets mål: Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole evt. med støtte. Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter. Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution (75 %/25%), bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution. Tænkningen i indsatstrappen skal være internaliseret blandt sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere samt øvrige aktører i projektet. Der skal udvikles metoder og andre måder at være sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog på mht. tilstedeværelse, samarbejde og opfølgning i de valgte distrikter i projektet både monofagligt og tværfagligt. Der skal ske en besparelse på 4,5 mio. kr. fra 2016 på anbringelsesområdet (SO 16 funktion 5.20). 3
4 Følgende spørgsmål søges besvaret Forandringer i foranstaltningsmønsteret Anbringes der samlet set færre børn? Mindskes andelen af børn, der anbringes på institution? Øges andelen af børn, der anbringes i familiepleje? Øges andelen af børn, der anbringes hos slægt og netværk? Styrkes børnenes tilknytning til nærmiljøet? Lykkes det i højere grad at bringe institutionsanbragte børn ned ad indsatstrappen i Sverigesdistrikterne? Sker der andre ændringer i foranstaltningsmønstret? Udvikling af metoder og samarbejde Udvikles der nye metoder i forhold til det at være sagsbehandler? Økonomi og kvalitet Udvikles der en samlet set billigere anbringelsespraksis uden at det giver kvalitetsforringelse? Opfølgningsindsatsen Medfører arbejdet de ønskede forandringer i opfølgningsarbejdet? Foretages der flere opfølgninger? Hvilke faktorer hæmmer og fremmer implementeringen af det nye opfølgningsarbejde? 4
5 Midtvejsevaluering og beskrivelse af Sverigesteamets arbejde Midtvejsevalueringen afrapporteres i denne præsentation I samarbejde med Metodecentret, er der udarbejdet en rapport, der beskriver, hvordan Sverigesteamet er organiseret, og hvordan Sverigesteamet arbejder Hovedpointerne fra beskrivelsen gengives også i præsentationen. 5
6 Indholdsfortegnelse Konklusionen Metode Hvad er centralt i Sverigesteamets arbejde? Ændringer i foranstaltningsmønsteret Anbringelser Andre ændringer i foranstaltningsmønsteret Opfølgningspraksis Kvaliteten af indsatsen Økonomiske konsekvenser. 6
7 Hvad viser midtvejsevalueringen I? Sverigesprogrammet er på rette spor ift. at nå målsætningerne på alle områder: Forandringer i foranstaltningsmønsteret Der anbringes færre børn Der anbringes en mindre andel på institution Stigning i andelen, der anbringes i plejefamilie eller netværk samt stigning i hjemmebaserede anbringelser Der er opnået større tilknytning til nærmiljøet, men bedre inddragelse af familiernes netværk er et fokusområde, der arbejdes videre med Institutionsanbragte børn rykkes ned af indsatstrappen Der sker ikke en stigning i brugen af forebyggende foranstaltninger efter Servicelovens 52, men der er en stigning i antallet af sager, der er under afklaring, eller hvor der foregår andre indsatser (fx 11-indsatser og inddragende netværksmøder). 7
8 Hvad viser midtvejsevalueringen II? Opfølgningsindsatsen Der følges hyppigere op på sagerne, men målet om opfølgning hver tredje måned for de forebyggende foranstaltninger er ikke nået Opfølgningerne kan give anledning til justeringer af handleplanernes mål og ændring af indsatserne Det tværfaglige samarbejde er velfungerende og der er løbende sparring Et lavt sagstal er en forudsætning for opfølgningsarbejdet Udover det øgede antal opfølgninger efter serviceloven har socialrådgiverne generelt en væsentligt tættere kontakt med familierne. Økonomi og kvalitet Sverigesteamets praksis er billigere, og intet tyder på, at kvaliteten af indsatsen er blevet dårligere snarere tværtimod. Fra 2013 til 2014 er der sparet 3,7 mio. kr. på anbringelser, og udgifterne til dyre forebyggende foranstaltninger er ikke steget i samme periode. 8
9 Midtvejsevalueringens datagrundlag Belyser forhold for Sverigesdistrikter Belyser forhold for øvrige distrikter Kvantitative kilder. Data leveret af Herning Kommune Kvalitative kilder: KORA og Metodecentret (MC) Registreringer af antal anbragte + + Registreringer af antal særligt dyre forebyggende foranstaltninger + + Registreringer af antal sager på indsatstrappens forskellige trin Registreringer af antal sager, der flytter fra ét trin på indsatstrappen til et andet Registreringer af antal opfølgninger + - Registreringer af socialrådgiveres sagstal + + Registreringer af antal klager + + Registreringer af antal anbringelsessammenbrud + + Regnskabsoplysninger + + Fokusgruppeinterview med socialrådgivere fra Sverigesdistrikter (KORA og MC) + + Interview med teamleder for Sverigesteamet (KORA) + - Interview med projektleder for Sverigesprojektet (MC) + - Interview med chefen for Center for Børn og Forebyggelse (MC) + + Interview med afdelingsleder for Børne og Familierådgivningen (KORA) Fokusgruppeinterview med PPR-psykologer i Sverigesdistrikter (KORA) Fokusgruppeinterview med sundhedsplejersker i Sverigesdistrikter (KORA) Interview med konsulent fra Center for Udvikling og Økonomi Børn og unge (KORA) Interview med tre børn/unge/familier (KORA) + + 9
10 Er Sverigesdistrikterne sammenlignelige med de øvrige distrikter? Tabel 1 Socioøkonomiske karakteristika for Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Andel årige med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau i 2009 Anbragte årsbørn som procent af antal skoleelever medio 2013 Sverigesdistrikter Øvrige distrikter 37,1 % 35,0 % 2,5 % 1,5 % Årsbørn = antal børn, som modtager foranstaltninger hele året et barn som eksempelvis er anbragt i 6 mdr. af 2014 tæller som 0,5 årsbarn. Herved tages der højde for forskelle i varigheden af foranstaltninger. Uddannelsesniveauet er lidt ringere og anbringelsesraten højere i Sverigesdistrikterne end i kommunens øvrige distrikter. Forskellene er statistisk signifikante Samlet set fremstår Sverigesdistrikterne i gennemsnit lidt mere socialt belastede end kommunens øvrige distrikter. De fire Sverigesdistrikter er dog udvalgt, så de repræsenterer forskellige typer distrikter (land/by, socioøkonomisk stærke/svage). Derfor er der stor forskel på baggrundsforhold på tværs af Sverigesdistrikterne Knap 20 % af Herning Kommunes skoleelever bor i Sverigesdistrikterne. 10
11 Hvordan arbejder Sverigesteamet? Se rapporten Sverigesmodellen i praksis for en detaljeret beskrivelse. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med metodecentret.
12 De afgørende elementer for ændret praksis Tabel 2 Antal børnesager pr. socialrådgiver i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter Øvrige distrikter Antal børnesager pr. socialrådgiver* Aug Dec *For både Sverigesdistrikter og øvrige distrikter er sagstallet opgjort inklusive modtagelsessager. Sagstallet er reduceret der er mere tid til hver sag i Sverigesdistrikterne Hyppig kontakt og hyppige opfølgninger med borgere og leverandører giver stort kendskab til sagerne, og bedre grundlag for myndighedsudøvelsen Sverigesteamet får sagerne helt fra begyndelsen. Der er ikke nogen modtagelsesfunktion Velfungerende tværfagligt samarbejde med fælles drøftelser og sparring. 12
13 Ændringer i foranstaltningsmønsteret Anbringelser, andre ændringer og opfølgningspraksis
14 Normaliseringsbegrebet er jo rigtigt centralt Det er blevet det her med, at det er barnets ret til det At det faktisk er barnets ret til at være så normal som mulig Teamleder, Sverigesteamet 14
15 Ændringer i Sverigesteamets foranstaltningsmønster Figur 1 Antal sager på indsatstrappens forskellige trin i Sverigesdistrikterne Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser Anbringelse i slægt/netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution Antal børn/ unge (sager) visiteret til en indsats efter 50 undersøgelse Sager under afklaring, undersøgelse, forebyggende indsatser fx 11-indsatser Aug. 13 Dec. 13 Aug. 14 Dec. 14 Aug. 13 Dec. 13 Aug. 14 Dec. 14 Sager i alt: Aug. 13 Dec. 13 Aug. 14 Dec Antallet af sager på indsatstrappens trin er stabilt gennem projektperioden. Undtagelsen er anbringelser på institution, som falder markant Antallet af sager, som enten er under afklaring, undersøgelse, eller hvor der bruges forebyggende foranstaltninger efter 11, er steget markant Antallet af sager på forebyggelsestrinet er ikke steget for børn/unge med foranstaltninger efter 52. Det opgøres desværre ikke, hvilke forebyggende foranstaltninger der er sat i værk efter 11. Derfor kan der reelt været sket en stigning på trappens nederste trin. 15
16 Er der færre anbragte børn? Tabel 3 Antal anbragte årsbørn i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter Øvrige distrikter Antal årsbørn Ændring i % Antal årsbørn Ændring Ændring Ændring i % Anbragte i alt 49,01 45,98-3,03-6 % 137,9 135,2-2,71-2 % Årsbørn = antal børn som modtager foranstaltninger hele året et barn som eksempelvis er anbragt i 6 mdr. af 2014 tæller som 0,5 årsbarn. Herved tages der højde for forskelle i varigheden af foranstaltninger. Antallet af anbringelser er faldet med 6 % i Sverigesdistrikterne og 2 % i de øvrige distrikter fra medio 2013 til ultimo
17 Anbringes en mindre andel af de anbragte børn på institution? Tabel 4 Antal årsbørn anbragt på institutioner i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter I procent af alle Antal årsbørn anbragte Øvrige distrikter I procent af alle Antal årsbørn anbragte Ændring Ændr. (%- point) Ændring Ændr. (%- point) 7,68 2,66-5,02 16 % 6 % -10 % 14,7 24,91 10,21 11 % 18 % 8 % Døgninstitutioner Socialpædagogiske opholdssteder 4,42 2,66-1,76 9 % 6 % -3 % 15,31 4,74-10,57 11 % 4 % -8 % Sikrede institutioner 0 0,62 0,62 0 % 1 % 1 % 1,5 2,79 1,29 1 % 2 % 1 % Institutionsanbragte i alt 12,1 5,94-6,16 25 % 13 % -12 % 31,51 32,44 0,93 23 % 24 % 1 % Andelen af institutionsanbragte børn og unge er næsten halveret i Sverigesdistrikterne (fra 25 % til 13 % af alle anbragte) I de øvrige distrikter er andelen af institutionsanbragte børn og unge stort set uændret igennem projektperioden. 17
18 Anbringes en større andel af de anbragte børn i familiepleje? Tabel 6 Antal årsbørn anbragt i plejefamilier i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter I procent af alle Antal årsbørn anbragte Ændring Ændr. (%- point) Øvrige distrikter I procent af alle Antal årsbørn anbragte Ændring Ændr. (%- point) Familiepleje alm. 26,72 26,78-0,01 55 % 58 % 4 % 76,85 72,55-4,03 56 % 54 % -2 % Netværkspleje 2,2 3,28 1,08 4 % 7 % 3 % 10,41 9,22-1,19 8 % 7 % -1 % Særlige plejefamilier (kommunale plejefamilier, MTFC mm.) Familieplejeanbragte i alt 4,57 4,36-0,21 9 % 9 % 0 % 7,17 7,3 0,13 5 % 5 % 0 % 33,49 34,42 0,86 68 % 75 % 7 % 94,43 89,07-5,22 68 % 66 % -3 % Der ses en tendens til, at andelen af familieplejeanbringelser er steget i Sverigesdistrikterne (+7 procentpoint) og faldet en smule i de øvrige distrikter (-3 procentpoint) igennem projektperioden Der ses en svag tendens til, at andelen af anbringelser i slægt og netværk er steget i Sverigesdistrikterne (+3 procentpoint) og faldet en smule i de øvrige distrikter (-1 procentpoint) i gennem projektperioden I både Sverigesdistrikter og øvrige distrikter udgør anbringelser i slægt og netværk 7 % af alle anbringelser ved udgangen af
19 Udvikling i brugen af hjemmebaserede anbringelser Tabel 8 Antal årsbørn anbragt i hjemmebaserede anbringelsesformer i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter Øvrige distrikter I procent af alle I procent af alle Antal årsbørn Antal årsbørn anbragte anbragte Ændring Ændr. (%- point) Ændring Ændr. (%- point) Hjemmebaserede anbringelser i alt 3,42 5,62 2,2 7 % 12 % 5 % 11,99 13,71 1,72 9 % 10 % 1 % Hjemmebaserede anbringelser omfatter først og fremmest kost- og efterskoler samt anbringelse på eget værelse Andelen af anbragte årsbørn som er anbragt i hjemmebaserede anbringelsesformer er steget markant i Sverigesdistrikterne igennem projektperioden. I de øvrige distrikter er samme andel kun steget en smule Hjemmebaserede indsatser er placeret lavere end netværksog plejefamilieanbringelser på indsatstrappen. 19
20 Kommer institutionsanbragte børn i Sverigesdistrikterne ned af indsatstrappen? Figur 2 Antal sager hvor der er rykket fra ét trin på indsatstrappen til et andet i Sverigesdistrikterne fra august 2013 til december Forebyggelse 1 1 Hjemmebaserede indsatser 5 1 Anbringelse i slægt/netværk 5 Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution At antallet af børn, som er flyttet ned af indsatstrappen (21) i Sverigesdistrikterne, er væsentligt større end antallet af børn, som er blevet flyttet op (6) i løbet af projektperioden Især mange institutionsanbragte børn er flyttet til et lavere trin på indsatstrappen (13). 20
21 Hvorfor flyttes institutionsanbragte ned af trappen? Stort fokus på børnenes ret til normalisering Bevidsthed om institutionsanbringelser som behandlende Bevidsthed om, at institutionsanbringelser kan være skadelige Brug af tidsbegrænsede institutionsanbringelser Gode muligheder for støtte til plejefamilier Når jeg tidligere har anbragt på institution, så har jeg tænkt 18 år. Altså det ved jeg godt, det må man ikke sige, men det er da det, man har tænkt Rådgiver Større kendskab til sagerne, og større lydhørhed overfor børnene. og nogle af børnene/de unge var flyttet uanset Sverigesprogrammet. Se i øvrigt rapporten Sverigesmodellen i praksis 21
22 Opsamling på anbringelser Evalueringsspørgsmål Anbringes der samlet set færre børn? Mindskes andelen af børn, der anbringes på institution? Øges andelen af børn, der anbringes i familiepleje?* Øges andelen af børn, der anbringes hos slægt og netværk?* Kommer institutionsanbragte børn ned af indsatstrappen Svar Ja. Der sker et fald på 6 % Ja. Andelen halveres fra 25 % til 13 % af de anbragte børn/unge Ja stigning (7 procentpoint) Ja svag stigning (3 procentpoint) Ja. 13 institutionsanbragte børn er rykket ned. *Dertil kommer, at der er sket en stigning i brugen af hjemmebaserede anbringelser. Hjemmebaserede anbringelser er længere nede på indsatstrappen end familie- og netværksanbringelser. 22
23 Hvorfor ændres foranstaltningsmønsteret? Normaliseringstankegangen er helt central Tidlig tværfaglig indsats: Rådgiverne kommer tidligt ind i sagerne, og der iværksættes tidlige forebyggende tiltag evt. i samarbejde med PPR og sundhedsplejen. For eksempel inddragende netværksmøder, besøg af rådgiveren Tæt kontakt giver kendskab til sagerne, og rådgiverne tør have is i maven og følge sagen og barnets trivsel, inden der evt. iværksættes undersøgelse efter 50. Begge ovenstående punkter betyder, at nogle af sagerne kan være længere i afklaringsfasen Vi sidder jo ikke og tænker, at det er trin fem, eller det er trin tre. Det snakker vi ikke om. Men vi snakker jo om, hvordan vi bringer dem tilbage til noget, der er mere normalt Rådgiver om indsatstrappen I afklaringsfasen kan der gives en række indsatser fx forebyggende indsatser efter 11, inddragende netværksmøder, tværfaglige besøg i hjemmet og meget andet. Det kan være interessant at følge, hvordan disse indsatser konkret anvendes, og om den helt tidlige indsats forhindrer, at et barn senere skal have foranstaltninger efter 52. Se rapporten: Hvordan arbejder Sverigesteamet udarbejdet i samarbejde med Metodecentret 23
24 Får børnene stærkere tilknytning til nærmiljøet? 15 går fra institutionsanbringelse/ familieplejeanbringelse til enten netværksanbringelse eller hjemmebaserede indsatser. 5 går den anden vej Der er en svag stigning (3 %) i andelen af anbragte i slægt/netværk Der er forskel på, hvor meget de enkelte rådgivere inddrager netværket men fælles holdning om, at det er vigtigt Der er også blandt rådgiverne en opfattelse af, at det kan være vanskeligt at inddrage netværk Man kan ikke bare tage det for givet, at fordi der er et stærkt netværk, så vil de også gerne. For så er man optaget af sig eget Det er ikke så nemt med de netværk Rådgiver Sverigesteamet arbejder på at blive bedre til at inddrage netværket i arbejdet. Fra 1/ laves netværkskort systematisk i alle 50-undersøgelser. 24
25 Opsamling på ændring i foranstaltningsmønster Evalueringsspørgsmål Styrkes børnenes tilknytning til nærmiljøet? Sker der andre ændringer i foranstaltningsmønstret? Svar Ja færre anbragte, svag stigning i brugen af netværksanbringelser Teamet arbejder med at styrke inddragelse af netværket i forbindelse med 50-undersøgelser. Der sker fald i brugen af institutionsanbringelser men kun små ændringer i brugen af øvrige foranstaltninger under Servicelovens 52 Der er flere sager, der er under afklaring, og/eller hvor der evt. sættes ind med forskellige tidligt forebyggende indsatser. Omfanget af disse indsatser er dog ikke kendt. 25
26 det er sådan, at mange gange tidligere, så hvis du kom to gange om året, så kunne du måske ikke huske, hvad du snakkede med dem om sidste gang. Og det kan man nu. Teamleder 26
27 Opfølgningsmålsætninger Tabel 10 Sverigesprogrammets opfølgningsmålsætninger samt Servicelovgivningens minimumskrav til antallet af opfølgninger ( 70) Sverigesprogrammet Lovgivningens minimumskrav Forebyggende foranstaltninger Efter 4 uger. Herefter hver 3. mdr. Efter 3 mdr. herefter hver 6. mdr. Anbringelser det første år Efter 2. uge. Herefter hver 6. uge. Efter 3 mdr. herefter hver 6. mdr. Anbringelser efterfølgende år Minimum hver 3. mdr. Efter 3 mdr. herefter hver 6. mdr. Tabellen viser Sverigesprogrammets målsætninger om at gennemføre væsentligt hyppigere opfølgninger (SEL 70) sat i forhold til lovgivningens minimumskrav. 27
28 Foretages der flere opfølgninger (SEL 70)? Figur 3 Gennemsnitligt antal opfølgninger pr. børnesag pr. halvår i Sverigesdistrikterne 3 2,5 2 1,5 1 0, halvår halvår halvår 2014 For alle anbringelsesformer er det gennemsnitlige antal opfølgninger steget markant fra Sverigesprogrammets begyndelse og ligger fortsat på et højt niveau For de forebyggende foranstaltninger er det gennemsnitlige antal opfølgninger mere svingende, og ligger ved udgangen af 2014 under Sverigesprogrammets målsætning Det er det klare indtryk, at der generelt er løbende kontakt med borgerne - også udover kontakten i forbindelse med deciderede opfølgninger. 28
29 Hvordan arbejder rådgiverne med opfølgningerne? Rådgiverne oplever, at opfølgningsfrekvensen er styret af deres faglige skøn, så i nogle tilfælde følger de hyppigere op, end de skal Teamlederen kan give dispensation for de hyppige opfølgninger i særlige tilfælde fx ved nogle barndomsanbringelser i plejefamilier Der er ikke udviklet nye opfølgningsmetoder men hyppigheden, kendskabet til sagerne samt brugen af handleplanen gør, at opfølgningerne får en anden betydning. Hyppig kontakt giver en mere tillidsfuld relation til familier, børn og unge Rådgiverne har et godt kendskab til sagerne og har tid til at forberede sig inden opfølgningerne Handleplanen bliver et mere synligt styringsredskab. Den anvendes ofte aktivt i opfølgningerne, og målene kan blive mere konkrete for borgerne. Det giver basis for kvalificerede og planlagte justeringer af mål og indsatser, og rådgiverne oplever opfølgningerne som centrale i deres arbejde. 29
30 Hvad fremmer og hæmmer opfølgningsarbejdet? Fremmer: Tilstrækkelig tid. Det lavere sagstal er en forudsætning Kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus på opfølgningsarbejdet. Hæmmer: For lidt tid. Indtrykket er, at når rådgiverne er tidspresset prioriteres opfølgningerne på anbringelserne Det kan være (en del af) forklaringen på, at det kvantitative mål for opfølgningerne på forebyggende indsatser endnu ikke er nået. 30
31 Opsamling på ændring i opfølgningsarbejdet Evalueringsspørgsmål Medfører arbejdet de ønskede forandringer i opfølgningsarbejdet? Foretages der flere opfølgninger? Udnyttes Sverigesteamets tværfaglige kompetencer? Hvilke faktorer hæmmer og fremmer implementeringen af det nye opfølgningsarbejde? Svar Hyppigheden af opfølgningerne relationen til borgerne kendskabet til sagerne brugen af handleplanerne betyder, at opfølgningerne giver anledning til planlagte justeringer af mål og indsatser fremfor akutte tilpasninger. Ja, men målene er ikke nået for forebyggende foranstaltninger. Det tværfaglige samarbejde er generelt velfungerende og involverer løbende sparring på tværs af faggrupperne. Et lavt sagstal er en forudsætning for, at det kan lykkes. 31
32 Kvaliteten af indsatsen for børnene
33 Kvalitet på indsatstrappen. Det er jo ikke ensbetydende med, at man får den bedste kvalitet på øverste trin. Det behøver jo ikke være sådan. Rådgiver 33
34 Ændres kvaliteten i indsatsen til børnene? Midtvejsevalueringens kvalitetsindikatorer: Anbringelsessammenbrud Klager over kommunens sagsbehandling De professionelles og borgernes opfattelse af indsatsens kvalitet Kan give indikationer på kvaliteten af Sverigesteamets indsats men ikke sikker viden herom 2014 er et tidligt tidspunkt at vurdere kvaliteten, da Sverigesprogrammet kun har været i gang i to år. Indikatorerne gennemgås i det følgende. 34
35 Anbringelsessammenbrud Tabel 11 Sammenbrud i anbringelsen (Ankestyrelsens definition) i 2014 for Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter Øvrige distrikter Antal sammenbrud 1 8 Procent af alle anbringelser 2,2 % 5,9 % I 2014 skete der sammenbrud i kun 2,2 % af alle anbringelser i Sverigesdistrikterne. I de øvrige distrikter skete det i 5,9 % af anbringelsessagerne Målt på antal anbringelsessammenbrud er der således ingen indikationer på, at Sverigesdistrikternes praksis medfører en dårligere kvalitet for de anbragte børn snarere tværtimod. 35
36 Klager over sagsbehandling Tabel 12 Klager til Herning Kommune over sagsbehandlingen i Børne- og Familierådgivningen i 2014 fordelt på distrikter/teams Sverigesdistrikter Øvrige distrikter - børneteam Øvrige distrikter - ungeteam Øvrige distrikter - modtagelsen Antal klager til kommunen I procent af alle sager ,4 % 7,3 % 6,4 % 0,8 % I 2014 blev der indgivet klage over sagsbehandlingen i kun 1,4 % af alle sager i Sverigesdistrikterne. Dette er væsentligt lavere end i de øvrige distrikter, med undtagelse af de kortvarige sager i modtagelsen. Målt på antal klager over sagsbehandlingen er der således ingen indikationer på, at Sverigesdistrikternes praksis medfører en dårligere kvalitet snarere tværtimod. 36
37 Indsatsens kvalitet de professionelles og brugernes vurderinger Faglig kvalitet Det virker som om, at normalisering er blevet en vigtig dimension i kvalitetsbegrebet hos rådgiverne. I det perspektiv er det store arbejde med normaliseringstankegangen i sig selv fremmende for kvaliteten Rådgiverne oplever, at de kommer meget tidligt ind i sagerne, og nogle gange kan bidrage til, at problemerne ikke bliver store Rådgiverne oplever, at de kan stille klare og tydelige mål for indsatsen og justere indsats og mål efter behov Rådgiverne oplever, at de kan planlægge indsatsen. Der opstår færre ildebrande Nogle leverandører oplever, at mål og handleplaner er meget konkrete, hvilket kan gøre leverandørernes indsatser mere målrettede og effektive fra starten. Men nogle leverandører mener også, at det store fokus på målbare mål og tidsbegrænsning medfører, at indsatserne hos dem afsluttes for tidligt. Brugeroplevet kvalitet De interviewede borgere oplevede alle en større lydhørhed og tilgængelighed fra rådgiverne, end de var vant til fra tidligere Rådgiverne oplever også, at de får en tættere relation til borgerne og fx lytter mere til børnenes perspektiv Leverandørerne oplever også, at der er bedre relationer mellem rådgiver og særligt de unge. 37
38 Opsamling på kvaliteten Evalueringsspørgsmål Udvikles der en samlet set billigere anbringelsespraksis, uden at det giver kvalitetsforringelse ifølge de fagprofessionelles vurdering? Svar Det tyder ikke på, at Sverigespraksissen giver dårligere kvalitet for børnene/de unge snarere tværtimod. 38
39 Er Sverigespraksissen billigere?
40 Jeg tænker ikke som sådan på, at der skal spares. Men får børnene noget ud af de foranstaltninger og de penge, vi bruger? Det tænker jeg mere over Rådgiver 40
41 Sverigesprogrammets økonomi Tabel 13 Oversigt over Sverigesprogrammets investeringer og forventede besparelser i årene Beløb i kr Fire ekstra sagsbehandlere og en teamleder i Børne og Familierådgivningen Forventet besparelse på anbringelser Som led i Sverigesprogrammet er der desuden investeret ca kr. årligt til ansættelse af en ekstra PPR-psykolog og en sundhedsplejerske (20 timer) til forebyggende indsatser Lederes og stabsmedarbejderes tidsforbrug indgår ikke i ovenstående estimat over projektets investeringer. 41
42 Er Sverigesdistrikternes praksis billigere? Tabel 14 Regnskab for anbringelsesområdet- for Sverigesdistrikter og øvrige distrikter i 2013 og Beløb i kr. (løbende priser) Foranstaltning Regnskab 2013 Regnskab 2014 Øvrige distrikter Øvrige distrikter Ændring regnskab regnskab 2014 Øvrige distrikter Hjemmebaserede anbringelser Sverigesdistrikter Sverigesdistrikter Sverigesdistrikter Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser Anbragte i alt Note: Det har ikke været muligt at opdele regnskabet for 2012 på hhv. Sverigesdistrikter og øvrige distrikter, hvorfor besparelser i 2013 ikke er belyst i tabellen. Herning Kommune anslår dog, at der i 2013 skete en besparelse på yderligere ca kr. i Sverigesdistrikterne. I 2014 brugte man i Sverigesdistrikterne ca. 3,7 mio. kr. mindre på anbringelser end i 2013 I de øvrige distrikter steg udgifterne derimod med ca. 1,3 mio. kr. fra 2013 til 2014 Ovenstående indikerer, at Sverigesdistrikternes anbringelsespraksis er billigere også efter der er taget højde for investeringerne i Sverigesprogrammet. 42
43 Udgifter til særligt dyre forebyggende indsatser Tabel 16 Regnskab for udvalgte, særligt dyre, forebyggende foranstaltninger for Sverigesdistrikter og øvrige distrikter i 2013 og Beløb i kr. (løbende priser) Regnskab 2013 Regnskab 2014 Øvrige distrikter Øvrige distrikter Ændring regnskab regnskab 2014 Sverigesdistrikter Sverigesdistrikter Sverigesdistrikter Øvrige distrikter MST/MST-CM FFT Broen Aflastning institution Aflastning privat Supportteam, Børne- og Fam.centret Kontaktperson, Hedebocentret Særligt dyre forebyggende foranstaltninger i alt Udgifterne til særligt dyre forebyggende foranstaltninger i Sverigesdistrikterne er ikke steget fra 2013 til Dog er der investeret ca kr. årligt i øgede ressourcer til PPR-psykologers og sundhedsplejerskers forebyggende indsatser I de øvrige distrikter er udgifterne til samme foranstaltninger steget med lidt over 6 mio. kr. fra 2013 til
44 Gennemsnitspriser på forskellige foranstaltninger? Tabel 17 Gennemsnitlige udgifter til forskellige foranstaltninger pr. årsbarn i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter i Beløb i kr. Sverigesdistrikter Øvrige distrikter Hjemmebaserede anbringelser Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser Særligt dyre forebyggende foranstaltninger Alle anbringelser De gennemsnitlige udgifter til anbringelser er noget lavere i Sverigesdistrikterne end i de øvrige distrikter. Dette skyldes først og fremmest et ændret foranstaltningsmønster især at færre børn anbringes på institution Institutionsanbringelser var i 2014 i gennemsnit billigere pr. årsbarn i Sverigesdistrikterne end i de øvrige distrikter Familieplejeanbringelserne er til gengæld og ikke overraskende dyrere. 44
45 Opsamling på økonomien Evalueringsspørgsmål Udvikles der en samlet set billigere anbringelsespraksis, uden at det giver kvalitetsforringelse ifølge de fagprofessionelles vurdering? Ja - i 2014 brugte Sverigesdistrikterne 3,7 mio. kr. mindre til anbringelser end i I de øvrige distrikter steg udgifterne med 1,3 mio. kr. i samme periode. Udgifterne til særligt dyre forebyggende foranstaltninger er heller ikke steget i Sverigesdistrikterne i modsætning til Danmarksdistrikterne, hvor de er steget med 6 mio. kr. 45
Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015
Læs mereKORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereNår kolde hænder bliver varme
Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området
Læs mereBusinesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)
Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Styregruppeformand Projektleder Versionsnr. Helle M. Stennicke Nicolai S. Nielsen 0.1 Sagsnr. Sagstypenummer Versionsbeskrivelse
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereHanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg. Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram Publikationen kan hentes på www.kora.dk KORA og
Læs mereIndsatstrappen i Københavns Kommune
Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden
Læs mereMål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge
Mål for budget 2015 / Opfølgning 2015 Serviceområde 16: Børn og Unge Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål 16 Center for Børn og Forebyggelse Sverigesprogrammet styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede
Læs mereSverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse
Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereAt arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser
At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-
Læs mereOpfølgningsrapport på Baseline. Sverigesprogrammet
Opfølgningsrapport på Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 12 5. Mål 6 indsatstrappen...
Læs mereSverigesmodellen i praksis
Simon Østergaard Møller, Frederik Schmidt, Hans Skov Kloppenborg og Hanne Søndergård Pedersen Sverigesmodellen i praksis Erfaringer fra Herning Kommune efter to år Sverigesmodellen i praksis Erfaringer
Læs mereFølgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.
Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 2017 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 24. oktober / Anja Franka Andersen, Kenneth Røn Christiansen, Trine Wittrup, Tina Rønstrup / sagsid: 18/10509 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereOpfølgningsrapport på Baseline
Herningmodellen Opfølgningsrapport på Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge September 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion...
Læs mereNotat MHF/november Den svenske model
Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder
Læs mereAnbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2018 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 2. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag
Læs mereFigur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen
Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Skæringsdato 30. september 2017 1 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereFællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:
Sagsnr.: 27.00.00-A00-5-18 Fællesskabsmodellen Indledning Med indførelse af Fællesskabsmodellen i februar 2017 i Ballerup var der ønske om en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre
Læs mereHerningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereAnbringelse i slægt eller netværk
Bilag 1 Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx DUÅ PMTO FFT Ungemodtagelsen Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereNøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.
Nøgletalsrapport Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. September 2018 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereLedelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats
Læs mereKvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?
Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Borås kommune Fakta 103.000 indbyggere 13. største kommune i Sverige 60 km øst for Göteborg Västra Götalands Län Ingen ekstreme værdier på centrale
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereFælles Indsats status november 2018
Fælles Indsats status november 2018 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Fælles Indsats
Læs mereHjørring Kommune. Børne- og undervisningsforvaltningen Den Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik
Hjørring Kommune Børne- og undervisningsforvaltningen Den 19.02.2016 Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik Underretninger Når der modtages underretninger på børn og unge under 18 år,
Læs mereLedelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse
Læs mereBaseline Fælles indsats
Baseline Fælles indsats Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger
Læs mereWorkshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces
Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereEmne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere
Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag
Læs mereTabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012
PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Serviceområde 16 omfatter udgifter og indtægter vedrørende: Familieorienteret rådgivning og konsulentbistand Forebyggende
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereLedelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato
Læs mereLedelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk
Læs mereWorkshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereBørn og Unge August 2013
Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Indledning...5 3. Formål og mål...6 4. Organisering...8 5. Tidsplan...10 6. Indhold...12 7. Økonomi...19 8. Evaluering...20
Læs mereLedelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Projekt om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereFÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK
Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer
Læs mereBørn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3
Læs mereIndstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september
Læs mereEvaluering af forebyggelsesstrategien 2018
Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018 Det vi vil Udsatte børn og unge skal sikres de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Det kræver:
Læs mereParadigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge
Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Januar 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet
Læs mereSocialrådgiverdage 2015
Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar 2016 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 www.sverigesprogrammet.herning.dk
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet
Læs mereEvidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING
Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator
Læs mereDen svenske model - DSM Dagsorden
Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste
Læs mereNedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.
Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.
Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt
Læs mereMålopfyldelse regnskab 2014
Målopfyldelse regnskab 2014 Udfordring Mål 16 Center for Børn og Forebyggelse Sverigesprogrammet styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse At sikre en målrettet, helhedsorienteret
Læs mereSolrød-model, BDO-analyse m.m.
Solrød-model, BDO-analyse m.m. Orientering til Familie- og uddannelsesudvalget 13. marts 2017 Poul Edvard Larsen, leder af Børn og Unge Rådgivningen Lone Vandborg, leder af Familieafsnittet Disposition
Læs mereBaseline Fælles indsats
Baseline Fælles indsats December 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger
Læs mereBilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. juli 2018)
Bilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. juli ) 2019 Aktivitetstal fra nyt system Ved årskiftet 2017/18 overgik vi fra at trække aktivitetstal i AØL til at trække aktivitetstal i DUBU.
Læs mereSamarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning
Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013 Baseline & 1. opfølgning Børn og Unge 2014 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013. Det indebærer
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereSærligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.
Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder
Læs mereUndersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011
Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede
Læs mereSammenbrud i anbringelser.
Punkt 4. Sammenbrud i anbringelser. 2012-12998. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At analysen tages til efterretning. At initiativerne for at
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereStyring af det specialiserede udsatte område
Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område
Læs mereNOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation
NOTAT Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation Status for Familieafdelingen Dette udkast til politisk ledelsesinformation er et oplæg til udvalgets drøftelse af ønskerne til
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 4. Kvartal 18. marts 2019 / Anja Franka Andersen, Trine Wittrup, Tina Rønstrup / sagsid: 18/10509 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereResultatmål og nøgletalskataloget. Workshop 7 D. 9. juni 2016
Resultatmål og nøgletalskataloget Workshop 7 D. 9. juni 2016 Program for workshop Velkomst og præsentation af oplægsholdere Præsentation af nøgletalskataloget Erfaringer fra Herning og Brønderslev Kommune
Læs mereBørn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014
Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet Børne- og Familiecentret, 201 Typer af foranstaltninger Rådgivning & vejledning Konsulentbistand f.eks. Småbørnskonsulent Kontaktpersonsordning
Læs mereHøringsbrev. Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring:
1 - Høringsbrev BALLERUP KOMMUNE Dato: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Til: Center for Skole, Institutioner og Kultur: Lokal- MED og Center- MED Center for Børne- og Ungerådgivningen: Lokal- MED
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde
Hans Skov Kloppenborg og Camilla T. Dalsgaard Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2010-2014 Udgifter, brugere og enhedsudgifter
Læs mereHandleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde
Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde Økonomien på det specialiserede børneområde er under pres. Det kan især tilskrives to forhold. For det første blev der i 2015
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereOverordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg
Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereStatus på økonomi og handleplan
Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...
Læs mereTabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.
Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Læs mereFamilieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1
Familieafdelingen Strategi trategi for omstilling & udvikling Strategi for omstilling & udvikling Side 1 Indledning Familieafdelingen kommer i kontakt med børn, unge og deres familier, når der er opstået
Læs mereSocialafdelingen Familiegrupperne
Socialafdelingen Familiegrupperne Socialchef 521 årsværk 13 Sekretariat Den Centrale Visitation og Familieplejen 23 Familiegruppe Øst Familiegruppe Nord Familiegruppe Centrum Familiegruppe Sydvest Specialgruppen
Læs mere