Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:
|
|
- Ingeborg Markussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sagsnr.: A Fællesskabsmodellen Indledning Med indførelse af Fællesskabsmodellen i februar 2017 i Ballerup var der ønske om en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre anbragte børn og unge Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole. evt. med støtte. Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution, bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution. Forud for indførelsen af Fællesskabsmodellen fik Ballerup Kommune i maj 2016 udarbejdet en investeringscase af konsulentfirmaet BDO på indførelse af en såkaldt Sverigesmodel. Investeringscasen var inspireret af Herning Kommunes omlægning og undersøgte hvilke økonomiske effekter, der ville knytte sig til at iværksætte mindre indgribende indsatser og hvilke investeringer, der kræves for at det kan lade sig gøre. 1 Overordnet set var der en forventning om, at en omlægning af indsatsen ville medføre en stigning i udgifter til ansættelse af flere socialrådgivere, og at investeringen ville blive hentet ind på et ændret anbringelsesmønster. I investeringscasen var der en forventning om en besparelse på knap 14,0 mio. kr. på institutionsanbringelser og 1,5 mio. kr. på anbringelser i familiepleje ved fuld indfasning af modellen. Samtidig var der en forventning om et øget forbrug til netværksfamilier. Der var ikke indregnet en forventning til forandring på forebyggende og hjemmebaserede indsatser. I dette notat gennemgås de foreløbige udviklinger på budgetsiden samt de faglige og organisatoriske tiltag, der er iværksat for at understøtte omlægningen. Herefter følger vurdering af forventet budgettering og udvikling på området fremadrettet. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for: 1. En øget tilgang af børn og familier som følge af tidligere opsporing. 2. Behov for fordeling af økonomi til både de forebyggende og hjemmebaserede indsatser, når et barn/ung bevæger sig ned af indsatstrappen. 3. Stigende priser på de dyre anbringelsestyper på institution og socialpædagogisk opholdssted. 1 Investeringscase på Sverigesmodellen. Ballerup Kommune, Maj BDO
2 Når der tages højde for de tre ovenstående tendenser der inkluderer et fremtidigt finansieringsbehov, vil nettobesparelsen se ud som skitseret nedenfor. Tabellen viser, at investeringscasen trods finansieringsbehovet gradvist bliver forbedret. Mio. kr Besparelseskrav -3,0-11,2-15,0-15,0-15,0 Finansieringsbehov på anbringelsesområdet (stigende priser og reduceret fald i antallet af anbringelser) -0,2 3,4 4,7 3,9 3,5 Yderligere finansieringsbehov; - Øget behov for forebyggelse og hjemmebaserede indsatser - Øget tilgang af børn som følge af tidlig opsporing 3,6 4,1 4,1 4,1 Investering fra budget 5,5 5,5 5,5 5,5 5, (12 socialrådgivere) Nettobesparelse 1) 2,3 1,3-0,7-1,5-1,8 1) Opnået besparelse fratrukket investeringen og det samlede investeringsbehov Når der tages højde for en øget tilgang af sager, et øget behov for forebyggende og hjemmebaserede indsatser, stigende priser på de dyre anbringelsestyper samt et ændret anbringelsesmønster er det fremtidige finansieringsbehov således: Mio. kr Finansieringsbehov til anbringelser -0,2 3,4 4,7 3,9 3,5 Finansieringsbehov til forebyggelse og hjemmebaserede indsatser 1,3 1,8 1,8 1,8 Øget tilgang 2,3 2,3 2,3 2,3 Finansieringsbehov i alt 7,0 8,8 8,0 7,7 Nedenfor foldes finansieringsbehovet yderligere ud. Investeringscase Investeringscasen, der blev udarbejdet af BDO, forudsatte et progressivt stigende besparelseskrav til Center for Børne- og Ungerådgivning med følgende forløb: Mio. kr Besparelseskrav -1,5-3,0-11,2-15,0-15,0 Investering (12 socialrådgivere) 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5 Side 2
3 Nettobesparelse 3,0 1,5-5,7-9,5-9,5 Som det ses af ovenstående tabel er der i investeringscasen en forventning om, at der vil ske en stigning i besparelsen i særlig grad fra Faktisk udgiftsfordeling Når vi ser nærmere på de tre spor, der arbejdes overordnet med i Fællesskabsmodellen samt specialområdet, ser den faktiske udgiftsfordeling for 2016 og 2017 således ud: (1.000 kr.) Regnskab 2016 Regnskab 2017 Forebyggende indsatser Hjemmebaserede indsatser Indgribende indsatser Småbørnsstøtte og specialinstitutioner I alt Som det ses i tabellen er der sket en bevægelse med et øget forbrug på hjemmebaserede indsatser og et mindsket forbrug på indgribende (anbringelser). I investeringscasen fra BDO er der, som nævnt tidligere, ikke taget højde for, at en omlægning af indsatsen kræver, at der sker øget aktivitet på hjemmebaserede indsatser. Men ser man til fx Herning Kommune, der har omlagt til Sverigesmodellen 2 som en af de første kommuner, viser der sig også her et mønster med forstærket brug af forebyggende og hjemmebaserede indsatser, der kan være med til forebygge eller forkorte anbringelser. Dette har afgørende betydning for, hvordan der skal budgetteres fremadrettet. Der er en række indikatorer, hvormed vi kan holde øje med den aktuelle udvikling og hvor der kan være behov for at sætte ind for at lykkes med omstillingen. De vil blive gennemgået nedenfor. Udviklingen i anbringelsesmønstret Anbringelsestype Jan 2017 Sep 2017 Jan 2018 Mar 2018 (Baseline) Opholdssted Netværksplejefamilie Kost- og efterskole Kommunal plejefamilie Døgninstitution Eget værelse Alm. plejefamilie I alt Anbringelser er samlet set faldet fra 149 i 2017 til 129 i 2018, hvilket er en positiv bevægelse og til gavn for såvel børnene som den samlede økonomi på rammen. Der skal fortsat arbejdes med at øge antallet af netværksplejefamilier og plejefamilie. 2 Strategisk ramme og faglig retning. Socialstyrelsen Side 3
4 Ift. indhentning af målet i investeringscasen har faldet i antallet af anbringelser imidlertid ikke den forudsatte positive effekt på økonomien, idet enhedspriserne samtidig er steget. Udviklingen i enhedspriser Anbringelsestype Opholdssted Netværksplejefamilie Kost- og efterskole Kommunal plejefamilie Døgninstitution Eget værelse Alm. plejefamilie På de udgiftstunge områder som døgninstitutioner og almindelige plejefamilier stiger de gennemsnitlige priser mere end den almindelige prisudvikling på 2 %. Dette vil naturligt føre til udgiftspres på områderne. I forebyggelsen af behovet for de mere indgribende foranstaltninger, skal der være en parathed på almenområdet, som skal understøtte barnets mulighed for at forblive i nærmiljøet og i de almene tilbud. Udgiftsstigningen på områderne for specialundervisning og dagbehandling indikerer, at den parathed ikke er tilsted i nødvendigt omfang. Udgifter til behandlingsskoler kr Undervisning i kommunens egne specialskoler Køb af pladser (specialundervisningstilbud) i anden kommune Interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder Køb af pladser i dagbehandlingstilbud Støttetimer i egne skoler Tabellen viser, at der generelt set er en markant stigning i udgifter til special- og behandlingsskoler, hvilket har stor betydning i forhold til arbejdet med tænkningen i Fællesskabsmodellen. Det er vigtigt, at denne udvikling vendes, hvis vi skal undgå, at der vil komme en øget efterspørgsel efter ydelser fra Center for Børne- og Ungerådgivning. Omlægning af indsatsen For at sikre en tidligere, mere forebyggende og effektiv indsats for børn og unge i udsatte positioner har Center for Børne- og Ungerådgivning arbejdet med en række organisatoriske og processuelle forandringer. Der er taget afsæt i, at omlægningen involverer tre ben - myndighed, udfører og almenområdet - samt tre centrale temaer for det tværfaglige samarbejde - opsporing, opfølgning, hverdagsliv. Det er illustreret i nedenstående figur 3 3 Strategisk ramme og faglig retning. Socialstyrelsen Side 4
5 På den baggrund er der iværksat følgende tiltag: Flere rådgivere Med vedtagelsen af Budget 2017 blev der bevilget kr. 5,5 mio. til ansættelsen af yderligere 12 socialrådgivere, som blev ansat 1. februar Opnormeringen af socialrådgiverne betød i starten en væsentlig reduktion i rådgivernes sagstal, som skulle give den enkelte socialrådgiver mulighed for en hyppigere opfølgning og tættere kontakt til de enkelte børn og deres familie samt samarbejdspartnere. Forebyggende socialrådgivere Der er ansat en forebyggende socialrådgiver i hvert af de fem distrikter og i et enkelt distrikt er der ansat to rådgivere. De arbejder med den tidlige opsporende indsats og medvirker til et øget fokus på trivslen hos børn og unge i udsatte positioner. Organisering Center for Børne- og Ungerådgivning er organiseret i fem distrikter ligesom skoleområdet. Dette for at sikre en sammenhæng med den indsats der sker i almenområdet og styrke det tværfaglige samarbejde. For at nedbringe merforbruget til anbringelser behandles alle potentielle anbringelsessager på det tværfagligt sammensatte anbringelsesudvalg, hvor anbringelsessted og varighed besluttes. Samtidig er der udarbejdet kvalitetsstandarder og procedurebeskrivelser, der skal understøtte en systematisk og ensrettet sagsbehandling. Task force Center for Børne- og Ungerådgivning har i et samarbejde med Socialstyrelsens permanente Task Force gennemført et 18-måneders udviklingsforløb med henblik på at styrke kvaliteten den i kommunale sagsbehandling. Udviklingsforløbet blev igangsat i november 2015 og er afsluttet i juni Her ses en væsentlig forbedring i sagsbehandlingen. Side 5
6 Kompetenceudvikling I januar 2018 blev et omfattende kompetenceudviklingsforløb i den løsningsfokuserede tilgang igangsat. Alle medarbejdere er involveret og det strækker sig over 2 år. Det er forventningen, at kompetenceudviklingen skal medføre en ændret tilgang, hvor udgangspunktet i højere grad er der hvor børnene og de unge er. BAL For at sikre et fælles sprog og systematik på 0-25 års-området har Center for Børne- og Ungerådgivning omtrent 30 medarbejdere uddannet som BAL facilitatorer, der arbejder med systematisk og praksisnær træning med dagilbud og skoler. Udvikling i omlægningsprocessen Kapacitet på egne tilbud Ballerup Familiehus og kommunens egne kontaktpersoner under Det Udgående Team (DUT) oplever begge ventetider på op til 2-3 måneder, hvilket er en ny situation. Årsagen er en øget efterspørgsel efter tilbud til hjemmebaserede indsatser, hvilket er helt efter Fællesskabsmodellens intentioner, men der er opstået et kapacitetsproblem, som bør adresseres, hvis der skal opnås fuld fleksibilitet i tilbudsviften. Kapacitetsproblemet betyder en forringelse af udviklingsmulighederne for familierne, når der skal ventes flere måneder før en indsats kan igangsættes. Ventelister på de interne tilbud betyder øget eksterne køb af samme type ydelser. Disse køb er væsentlig dyrere end enhedsprisen for de interne køb. Underretninger og 50-undersøgelser Efter indførelsen af Fællesskabsmodellen er der fra 2016 til 2017 sket en stigning i indkomne underretninger på 10,7 %. I absolutte tal steg antallet fra 410 i 2016 til 454 i Dette er helt efter intentionerne i Fællesskabsmodellen om at komme tættere på familien. Pr. 13. juni 2018 er der indkommet 207 underretninger, hvilket ved en ligefrem beregning giver en forventning om 461 underretninger i hele Andelen af underretninger, hvor der bliver besluttet at igangsætte en 50-undersøgelse efterfølgende, lå i 2016 og 2017 på henholdsvis 28,8% og 28,4%. Indtil videre ligger andelen i 2018 på 29,1%. Andelen er altså ret konstant, men det sker fra et højere antal underretninger, så antallet af undersøgelser er dermed stigende. Det er kun ganske få børnefaglige undersøgeler, der ikke munder ud i iværksættelse af en foranstaltning. Oftest i form af familiebehandling eller en kontaktperson. Der er derfor grundlag for at konkludere at Center for Børne- og Ungerådgivning kommer i berøring med en større del af børn og familier, der har brug for foranstaltninger. Der ses derfor en stigning i antallet af sager fra 643 sager i 2017 til aktuelt 770, svarende til en stigning på 19,8%. Rådgiverne i socialafsnittet har nu i gennemsnit 24 sager, hvor Fællesskabsmodellens forudsætninger var et sagsantal på ikke over 20. I sammenhæng hermed er en målsætning ved Fællesskabsmodellen at komme tættere på, hvilket også betyder, at der er flere børn med støttebehov, der bliver identificeret. Det vil sige, at der i høj grad er sket en bevægelse, hvor antallet er sager er steget markant og hermed behovet for flere foranstaltninger. Det betyder samtidig, at der kommer et øget pres på interne tilbud samt stigende udgifter. Simuleringer af den fremtidige udvikling Side 6
7 Fællesskabsmodellens kerne er at kunne skabe forudsætningerne for at flytte økonomi og aktivitet fra det anbringende område til det hjemmebaserede og forebyggende område. Med afsæt i denne opdeling af aktiviteterne er der lavet følgende simulering af den fremtidige udvikling. Fra regnskabsåret 2017 kender vi fra det anbringende område de gennemsnitlige priser på de enkelte anbringelsestyper. Med udgangspunkt heri, er det muligt at simulere de budgetmæssige virkninger af en ændring i antallet af anbragte og ikke mindst sammensætningen af de anbringelsestyper, der bliver anvendt. Ved en transformation fra de socialfaglige indsatser fra anbringende til mere hjemmebaserede og forebyggende indsatser, er det ikke realistisk at forestille sig at de børn/unge der er anbragte, går fra at være anbragt til at blive hjemgivet uden støtte. I modellen er det derfor forudsat, at for hver gang udgifterne til anbragte falder med 1,0 mio. kr. så vil 20%, svarende til 0,2 mio. kr. bliver nye udgifter på det hjemmebaserede område og 10%, svarende til 0,1 mio. kr. blive til nye udgifter på det forebyggende område. De 10% nye udgifter på det forebyggende område, er forudsat at repræsentere et behov for at investere i nye forebyggende tiltag set i sammenhæng med den fortsatte udbygning af tilbudsviften. Antagelsen om en afsmittende effekt på det hjemmebaserede og forebyggende områder var ikke en forudsætning i BDO s analyse, hvor aktiviteten på disse områder var forudsat at være konstant. Hertil kommer den øgede tilgang af børn og familier, der ved den tidligere opsporing skal have enten forebyggende eller hjemmebaserede indsatser, så de mere indgribende anbringelser undgås. Indsatserne vil som udgangspunkt ske i enten Familiehuset eller ved kontaktpersonkorpset (DUT), og det er derfor afgørende, at der på disse to områder allokeres midler, så alle nye børn og familier oplever at få hjælp så hurtigt som muligt. Fremtidigt scenarie I notatet om investeringscasen til Fællesskabsmodellen fra maj 2016 fra BDO er den faktiske udvikling i antallet af anbringelser på anbringelsesområdet i Herning Kommune anvendt som grundlag for den ønskede udvikling i Ballerup, dog moderet på enkelte punkter. BDO s opstillede udvikling med udgangspunkt i Ballerup Kommunes aktuelle anbringelsesmønster frem mod 2020 er indarbejdet i nedenstående tabel: Soc. pæd. opholdssteder Netværksplejefamilier Kost- og efterskoler Døgninstitutioner Eget værelse Alm. plejefamilie Anbringelser i alt Når der tages højde for en øget tilgang af sager, et øget behov for forebyggende og hjemmebaserede indsatser, stigende priser på de dyre anbringelsestyper samt et Side 7
8 ændret anbringelsesmønster er det fremtidige finansieringsbehov 7 mio. i 2019, 8,8 mio. i 2020, 8 mio. i 2021 og 7,7 mio. i Sammenfattende bemærkninger Center for Børne- og Ungerådgivning har siden 2017 arbejdet med Fællesskabsmodellen, hvor der er fokus på en omlægning til en tidligere, mere forebyggende og effektiv indsats for børn og unge i udsatte positioner. Et af elementerne for at lykkes med omlægningen var ansættelse af flere socialrådgivere. En investering, der har til formål at komme tættere på familierne og have mulighed for at kunne handle tidligere og mere forebyggende samt kunne arbejde ned af indsatstrappen. Siden 2017 er der i Ballerup Kommune sket en bevægelse mod færre anbringelser og flere hjemmebaserede indsatser, hvilket indikerer en positiv fremgang. Samtidig er der kommet en markant stigning i antallet af sager og dermed flere børn og unge i udsatte positioner, der får hjælp. Det vurderes at, det forøgede antal socialrådgivere er en meget væsentlig faktor i den positive bevægelse. Det er samtidig vurderingen, at der er behov for et vedvarende fokus på at implementere omlægningen i hele organisationen på tværs af skole, dagtilbud og det sociale område før det fulde potentiale af investeringen viser sig. Der forventes, at der fremadrettet vil ses en bevægelse mod et ændret foranstaltningsmønster; med stigende udgifter til hjemmebaserede og forebyggende foranstaltninger samtidig med et fald i antallet af anbringelser. Det forventes dog ikke at besparelsen vil være lige så stor som forudsagt i investeringscasen fra BDO. Side 8
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereRapportering på ramme 30.46
Til: BALLERUP KOMMUNE Dato: Rapportering på ramme 3.46 Ramme 3.46 er den ramme, som Center for Børne- og Ungerådgivning anvender til foranstaltninger på det specialiserede børneområde. Rammen dækker indsatser
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereBilagsnotat vedrørende første budgetopfølgning for bevillingsramme: Forebyggelse/anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet
BØRNE- OG UNGERÅDGIVNING Dato: 15. marts 2016 Tlf. dir.: 4477 2919 E-mail: hbr@balk.dk Kontakt: Heidi Rostgaard Sagsid: 00.30.14-G01-2-16 Bilagsnotat vedrørende første budgetopfølgning for bevillingsramme:
Læs mereFamilieafsnittet økonomiske indsatsområder
Familieafsnittet økonomiske indsatsområder 2018-2019 Baggrund I økonomiopfølgningen til BSU/ØU i marts 2018 viser det forventede regnskab for Familieafsnittet et merforbrug på kr. 10.1 mio. kr.. Familieafsnittet
Læs mereBusinesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)
Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Styregruppeformand Projektleder Versionsnr. Helle M. Stennicke Nicolai S. Nielsen 0.1 Sagsnr. Sagstypenummer Versionsbeskrivelse
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereVedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april Bilag 8: Udsatte børn og unge I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereKonsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau
Konsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau Børne- og Skoleudvalget tiltrådte den 11.1.2017, at der udarbejdes et notat om konsekvenserne, såfremt udgifterne
Læs mereStatus på økonomi og handleplan
Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereNOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 313600 Brevid. 3121839 Ref. MAUF Dir. tlf. 46315211 martinuf@roskilde.dk NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.46
Bevillingsramme 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge udenfor
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereNøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.
Nøgletalsrapport Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. September 2018 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport
Læs mereKORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring både de forebyggende
Læs mereSolrød-model, BDO-analyse m.m.
Solrød-model, BDO-analyse m.m. Orientering til Familie- og uddannelsesudvalget 13. marts 2017 Poul Edvard Larsen, leder af Børn og Unge Rådgivningen Lone Vandborg, leder af Familieafsnittet Disposition
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015
Læs mereINVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL
INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL Ballerup Kommune August 2016 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Investeringscase 3 2.1 Forudsætninger 3 2.2 Udgifter til kompetenceudvikling 3 2.3 Finansiering 3 2.4
Læs mereÅrsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune Januar 2018
Årsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune 2018. Januar 2018 1 Indledning Ledelsestilsynet, som udarbejdes i Familieafdelingen i Allerød kommune, forlægges for Børne- og skoleudvalget ½ årligt. Det
Læs mereRapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen Indledning. Sagsantal. Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser.
Rapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen. 2017 Indledning. Sagsantal Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser Forebyggende sstatistik. Bilag INDLEDNING Ledelsestilsynet for Familieafdelingen
Læs mereSagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Læs mereFølgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.
Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status
Læs mereAnbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Læs mereSocialafdelingen Familiegrupperne
Socialafdelingen Familiegrupperne Socialchef 521 årsværk 13 Sekretariat Den Centrale Visitation og Familieplejen 23 Familiegruppe Øst Familiegruppe Nord Familiegruppe Centrum Familiegruppe Sydvest Specialgruppen
Læs mereFÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB. En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017
FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017 1 BØRNE- OG UNGESTRATEGIEN BALLERUPS ANALYSE AF LÆRINGSMILJØET (BAL) DIAGRAM OVER FÆLLES MØDESTRUKTUR FÆLLESSKABSMODELLEN
Læs mereFællesskabsmodellen en svensk model i Ballerup. Baggrundsnotat
Fællesskabsmodellen en svensk model i Ballerup Baggrundsnotat Ballerup Kommune, december 2016 1 Indledning Den politisk vedtagne Børne- og Ungestrategi Fællesskab for alle Alle i fællesskab handler om
Læs mereHvad bringer fremtiden?
Hvad bringer fremtiden? Udviklinger og tendenser på anbringelsesområdet V. Katrine Wilms Binzer, Kontorchef i Center for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen Agenda Statistik på anbringelsesområdet
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Januar 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 2. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag
Læs mereBaggrund for forslag om reduktion i pladskapaciteten på
Baggrund for forslag om reduktion i pladskapaciteten på døgnområdet Steinar Eggen Kristensen Udvikling i antal anbringelser 2006-20112011 Der har været en stigning g i antallet af døgnanbringelser g fra
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2018 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereBørn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3
Læs mereParadigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge
Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen
Læs mereStyrket modtagelse Center for Børne- og Ungerådgivning
BALLERUP KOMMUNE Dato: 13. juni 2019 Sagsid: 27.00.00-A00-2-19 Styrket modtagelse Center for Børne- og Ungerådgivning 1. Indledning og formål Center for Børne- og Ungerådgivning ønsker at styrke den måde,
Læs mereTilbudsviften skal kunne understøtte denne bevægelse, og derfor har der været foretaget en analyse af denne:
Vejen frem /SOCIALE AKTIVITETER Baggrund: Ballerup Ungdomspension har fået til opgave at se nærmere på, hvilke muligheder kommunen har for at optimere tilbuddet til unge, som efter endt anbringelse i en
Læs mereForventet forbrug i 2018 pr i priser budget. Budget. Prognose for 2018 pr Helårssager
Familieområdet Konklusion I forventes der pt. et merforbrug på 15,3 mio. kr. på serviceudgifterne, hvilket er 5,5 mio. kr. større end det realiserede merforbrug i 217. I forhold til opfølgningen pr. 31.
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereDer er behov for at revidere budgettet for anbringelser for 2015 på grund af fejl i beregningsgrundlaget samt nye opgaver.
Sagsnr. 00.01.00-P15-2-14 Cpr. Nr. Dato 28-2-2015 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Revideret budget 2015 Der er behov for at revidere budgettet for anbringelser for 2015 på grund af fejl i beregningsgrundlaget
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereBørne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Familie og Rådgivning Udmøntning af byrådets beslutning om færrest mulige skift i forbindelse med den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Dato: 13.10.2015
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereSærligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.
Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder
Læs mereNotat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter:
Svendborg kommune Familieafdelingen 19. april 2010 Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Udgangspunkt: Familieafdelingens budget for 2010 udgør
Læs mereMånedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde. Pr. 31. september Forbrug juni 16. Forbrug maj 16.
Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde Pr. 31. september 2016 Hovedtal: Funktioner Korrigeret budget 16 jan. 16 febr. 16 mar. 16 april 16 maj 16 juni 16 juli 2016 august 2016 september
Læs mereNedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.
Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Læs mereBudgetopfølgning pr. 31. maj 2016 Børne- og Familieudvalget
sprocent Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget Ændring i forhold til seneste opfølgning 31/8 31/5 31/3 pr. 31/5-2016 Korrigeret budget incl. overførsler Overførsler fra sidste finansår Afvigelse
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 24. oktober / Anja Franka Andersen, Kenneth Røn Christiansen, Trine Wittrup, Tina Rønstrup / sagsid: 18/10509 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet
Læs mereJustering praktisk pædagogisk støtte
Justering praktisk pædagogisk støtte Serviceudgift Børne- og Familie Forebyggende foranstaltninger Kontonr.: 5212000509 Budget ændring 0,000 0,000-1,441-2,016 Nedjustering af rammen til praktisk pædagogisk
Læs mereNår kolde hænder bliver varme
Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området
Læs mereI vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget.
Sagsnr. 00.01.00-P15-2-14 Cpr. Nr. Dato 28-1-2015 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen CBUs økonomiske situation på baggrund af foreløbigt regnskab for 2014 Dette notat er udarbejdet som bilag til sag til
Læs mereOplæg til proces for en struktureret og helhedsorienteret forebyggende indsats på børneområdet. Oplæg Lisbeth Rindom, 1.
Oplæg til proces for en struktureret og helhedsorienteret forebyggende indsats på børneområdet Oplæg Lisbeth Rindom, 1. november 2017 Mål med det tidlige, tværfaglige samarbejde omkring børn med særlige
Læs mereForventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo august 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo august 2016 et merforbrug på 1,3 mio. kr. Heri indgår
Læs mereKorrigeret budget Forventet forbrug i 2019 pr
Familieområdet Konklusion I forventes der pt. et merforbrug på 10,1 mio. kr. på familieområdet. Det forventede merforbrug er 0,7 mio. kr. højere end det forventede merforbrug ved den seneste opfølgning
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Juli 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i Københavns Kommune pr. 1.
Læs mereStyring af det specialiserede udsatte område
Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område
Læs mereGodkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet
Punkt 3. Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet 2016-069071 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag
Læs mereHandleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde
Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde Økonomien på det specialiserede børneområde er under pres. Det kan især tilskrives to forhold. For det første blev der i 2015
Læs mereNOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation
NOTAT Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation Status for Familieafdelingen Dette udkast til politisk ledelsesinformation er et oplæg til udvalgets drøftelse af ønskerne til
Læs mereUndersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet
Notat Dato 29. april 2019 MEG Side 1 af 6 Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet Dansk Socialrådgiverforening (DS) ved gennem kontakt
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereNøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012
Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereTekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet
e besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet Center for Økonomi og Personale, april 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Besparelsespotentialer... 4 3. Samlet oversigt over teknisk besparelsespotentiale
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.
Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereBudgetopfølgning april 2017
Budgetopfølgning april 2017 Budgetrammen til familieafdelingen er udfordret af en større aktivitet end forventet. Der er aktuelt et forventet merforbrug i 2017 på i alt ca. 8 mio. kr. Der er 18 flere anbragte
Læs mere2.kvartalsorientering i forbindelse med halvårsregnskab Børne- og Familierådgivning
.kvartalsorientering i forbindelse med halvårsregnskab Børne- og Familierådgivning Indholdsfortegnelse. Indledning.... Sagstal og sagsfordeling... 3 3. Underretningsstatistik.... Børnefaglige undersøgelser....
Læs mereOmstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018
Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats 15. januar 2018 Inspirationsmateriale til nye kommuner Erfarings- og praksisorienteret inspirationsmateriale Introduktion til centrale
Læs mereBilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. juli 2018)
Bilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. juli ) 2019 Aktivitetstal fra nyt system Ved årskiftet 2017/18 overgik vi fra at trække aktivitetstal i AØL til at trække aktivitetstal i DUBU.
Læs mereEksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken
Læs mereINVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN
INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Ballerup Kommune Maj 2016 INDHOLD 1.0 Indledning og formål 2 2.0 Metodisk tilgang 2 2.1 Hvad er Sverigesmodellen? 2 2.2 Hvilken effekt forventes af Sverigesmodellen?
Læs mereFÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK
Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer
Læs mereBilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)
Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c) BUSINESS CASE Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: TV01c: Omstilling af familieplejeområdet
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereDen svenske model - DSM Dagsorden
Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste
Læs mereNotat MHF/november Den svenske model
Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.
Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Læs mereOdense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel: Ambitioner for udsatte børns udvikling og trivsel Kommune Odense Kommune. Ansøger type Vælges i det elektroniske ansøgningsskema. Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 2017 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereLedelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats
Læs mere