STUDIEORDNING for Fysik og Miljøbiologi

Transkript

1 STUDIEORDNING for Fysik og Miljøbiologi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Ændringer 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Fysik udgør fag 1 og Miljøbiologi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i fysik og miljøbiologi, teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle fysiske og miljøbiologiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i offentlige og private forsknings- eller kontrollaboratorier, i sundhedssektorer, i virksomheder med fysikfaglige produktudviklingsopgaver eller miljøbiologiske- eller fysikfaglige modellerings- og rådgivningsopgaver, samt i uddannelsessektoren. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Studieelementer på Miljøbiologi udbydes alle på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi giver den studerende følgende kompetencer: Viden: om mekanik, relativitetsteori, astrofysik, faststoffysik, kvantemekanik, elektrodynamik samt termodynamik og statistisk mekanik om fysikkens fundamentale love og disses betydning i biologi og økologi, om biologiske populationer og økologiske samfund, nærings- og stofkredsløbsprocesser i økosystemer og dynamikken af biologiske ressourcer om betydningen af det fysiske miljø for organismer, hvordan organismer og deres aktiviteter påvirker fysiske betingelser i miljøet samt betydningen af fysiske transportprocesser af materiale og energi i økosystemer om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag om hvad der konstituerer fysik og miljøbiologi som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene Færdigheder: i at analysere, formulere og diskutere problemstillinger inden for fysik og miljøbiologi (særligt faststoffysik, termodynamik, statistisk mekanik økofysiologi, populations- og systemøkologi og biologiske ressourcer) i videnskabelig terminologi 3

5 i at afgrænse og definere problemstillinger inden for fagene samt opstille testbare/bevisbare hypoteser på videnskabeligt grundlag i at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer i at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller i at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder i at bidrage med central fysik- og miljøbiologisk viden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter Kompetencer: til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i fysik og miljøbiologi selvstændigt eller i samarbejde med andre til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer eller beviser til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene i at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller i at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder i at bidrage med central fysik- og miljøbiologisk viden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Miljøbiologi hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTSpoint. 1.5 Titel cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi Master of Science (MSc) in Physics and Environmental Biology 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik og astronomi. Uddannelseselementer for Miljøbiologi hører under censorkorpset for biologi. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. 4

6 Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældende semester. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et 5

7 videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår: 30 ECTS speciale Studerende, som starter på kandidatuddannelsen i efteråret, og som ønsker at skrive 30 ECTS speciale, anbefales følgende studieforløb 1. semester Miljøbiologi (efterår) Projekt i Miljøbiologi (15 ECTS) eller projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) 2 Valgkurser (2 x 5 ECTS) fra følgende liste: - Principper og praksis i økotoksikologi - Biologiske ressourcer og produktion - Energi- og stofkredsløb i økosystemer - Populations- og samfundsøkologi videregående analyser Valgkursus i miljøbiologi (5 ECTS) - Fordybelse i Miljøbiologi (5 ECTS) - Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) - Laboratorieøvelser i stressbiologi (5 ECTS) - Principper og praksis i økotoksikologi (5 ECTS) - Biologiske ressourcer og produktion (5 ECTS) - Energi- og stofkerdsløb i økosystemer (5 ECTS) - Populations- og samfundsøkologi - videregående analyser (5 ECTS) Eller kurser på Environmental Risk - ER4: Introduktion to Quantitative Methods in Environmental Risk Assessment (5 ECTS) 2. semester Fysik og Miljøbiologi (forår) Fysik Kursus Kvantemekanik* (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Temakursus i Fysik (5 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik, skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) 6

8 Miljøbiologi Kursus, Feltkursus i Praktisk Økologi monitoreringsteknikker (5 ECTS) Enten Laboratorieøvelser i Økotoksikologi (5 ECTS) eller Laboratorieøvelser i stressbiologi (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS) fra følgende liste: - Principper og praksis i økotoksikologi - Biologiske ressourcer og produktion - Energi- og stofkredsløb i økosystemer - Populations- og samfundsøkologi videregående analyser 3. semester Fysik (efterår) Kursus i Fysisk problemløsning II (10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) 4. semester Fysik og Miljøbiologi (forår) Tværfagligt speciale (30 ECTS) Start efterår: 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale Studerende, som starter på kandidatuddannelsen i efteråret, og som ønsker at skrive 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale, anbefales følgende studieforløb 7

9 1. semester Fysik og Miljøbiologi (efterår) Fysik Kursus i Fysisk problemløsning II (10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Miljøbiologi 2 Valgkurser (2 x 5 ECTS) fra følgende liste - Principper og praksis i økotoksikologi - Biologiske ressourcer og produktion - Energi- og stofkredsløb i økosystemer - Populations- og samfundsøkologi videregående analyser Valgkursus i miljøbiologi (5 ECTS) -Fordybelse i Miljøbiologi (5 ECTS) -Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) -Laboratorieøvelser i stressbiologi (5 ECTS) -Principper og praksis i økotoksikologi (5 ECTS) -Biologiske ressourcer og production (5 ECTS) -Energi- og stofkredsløb I økosystemer (5 ECTS) -Populations- og samfundsøkologi videregående analyser (5 ECTS) eller kurser på Environmental Risk -ER4: Introduktion to Quantitative Methods in Environmental Risk Assessment (5 ECTS) 2. semester Fysik og Miljøbiologi (forår) Fysik Kursus i Kvantemekanik* (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Temakursus i fysik (5 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik, skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Miljøbiologi Kursus, Feltkursus: Praktisk Økologi monitoreringsteknikker (5 ECTS) Enten Laboratorieøvelser i Økotoksikologi (5 ECTS) eller Laboratorieøvelser i stressbiologi (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS) fra følgende liste: - Principper og praksis i økotoksikologi - Biologiske ressourcer og produktion - Energi- og stofkredsløb i økosystemer - Populations- og samfundsøkologi videregående analyser 3. og 4. semester Fysik og Miljøbiologi (efterår og forår) Integreret eksperimentelt speciale (60 ECTS) 8

10 Start forår: 30 ECTS speciale Studerende, som starter på kandidatuddannelsen i foråret, og som ønsker at skrive 30 ECTS speciale, anbefales følgende studieforløb 1. semester Fysik (forår) Kursus i Kvantemekanik* (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Temakursus i fysik (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik, skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) 2. semester Fysik og Miljøbiologi (efterår) Fysik Kursus i Fysisk problemløsning II (10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Miljøbiologi 2 Valgkurser (2 x 5 ECTS) fra følgende liste - Principper og praksis i økotoksikologi - Biologiske ressourcer og produktion - Energi- og stofkredsløb i økosystemer - Populations- og samfundsøkologi videregående analyser Valgkursus i miljøbiologi (5 ECTS) -Fordybelse i Miljøbiologi (5 ECTS) -Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) -Laboratorieøvelser i stressbiologi (5 ECTS) -Principper og praksis i økotoksikologi (5 ECTS) -Biologiske ressourcer og production (5 ECTS) -Energi- og stofkredsløb I økosystemer (5 ECTS) -Populations- og samfundsøkologi videregående analyser (5 ECTS) eller kurser på Environmental Risk -ER4: Introduktion to Quantitative Methods in Environmental Risk Assessment (5 ECTS) 3. semester Miljøbiologi (forår) Miljøbiologi Projekt (15 ECTS) i Miljøbiologi eller projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Kursus, Feltkursus: Praktisk Økologi monitoreringsteknikker (5 ECTS) Enten Laboratorieøvelser i Økotoksikologi (5 ECTS) eller Laboratorieøvelser i stressbiologi (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS) fra følgende liste: - Principper og praksis i økotoksikologi - Biologiske ressourcer og produktion 9

11 - Energi- og stofkredsløb i økosystemer - Populations- og samfundsøkologi videregående analyser 4. semester Fysik og Miljøbiologi (efterår) Tværfagligt speciale (30 ECTS) Start forår: 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale Studerende, som starter på kandidatuddannelsen i foråret, og som ønsker at skrive som ønsker at skrive 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale, anbefales flg. studieforløb 1. semester Fysik og Miljøbiologi (forår) Fysik Kursus i Kvantemekanik* (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Temakursus i fysik (5 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik, skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Miljøbiologi Kursus, Feltkursus: Praktisk Økologi monitoreringsteknikker (5 ECTS) Enten Laboratorieøvelser i Økotoksikologi (5 ECTS) eller Laboratorieøvelser i stressbiologi (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS) fra følgende liste: - Principper og praksis i økotoksikologi - Biologiske ressourcer og produktion - Energi- og stofkredsløb i økosystemer - Populations- og samfundsøkologi videregående analyser 2. semester Fysik og Miljøbiologi (efterår) Fysik Kursus i Fysisk problemløsning II (10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Miljøbiologi 2 Valgkurser (2 x 5 ECTS) fra følgende liste: - Principper og praksis i økotoksikologi - Biologiske ressourcer og produktion - Energi- og stofkredsløb i økosystemer - Populations- og samfundsøkologi videregående analyser Valgkursus i miljøbiologi (5 ECTS) - Fordybelse i Miljøbiologi (5 ECTS) - Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) - Laboratorieøvelser i stressbiologi (5 ECTS) - Principper og praksis i økotoksikologi (5 ECTS) - Biologiske ressourcer og produktion (5 ECTS - Energi- og stofkredsløb i økosystemer (5 ECTS) - Populations- og samfundsøkologi - videregående analyser (5 ECTS) eller kurser på Environmental Risk 10

12 -ER4: Introduktion to Quantitative Methods in Environmental Risk Assessment (5 ECTS) 3. og 4. semester Fysik og Miljøbiologi (forår og efterår) Integreret eksperimentelt speciale (60 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer Formål Start efterår Formål 1. semester (miljøbiologi) Semesteret har til formål at give den studerende faglig fordybelse i faget Miljøbiologi med udgangspunkt i flere af fagets kerneområder. Kurserne sikrer en systematisk indføring i teorier og begreber inden for væsentlige miljøbiologiske discipliner. Semesteret omfatter Projekt i Miljøbiologi (15 ECTS), eller projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Valgkursus: To kurser fra følgende liste (2 x 5 ECTS) Principper og praksis i økotoksikologi Biologiske ressourcer og produktion Energi- og stofkredsløb I økosystemer Populations- og samfundsøkologi videregående analyser Valgkursus i miljøbiologi (5 ECTS) Fordybelse i Miljøbiologi (5 ECTS) Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) Laboratorieøvelser i biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Principper og praksis i økotoksikologi (5 ECTS) Biologiske ressourcer og production (5 ECTS) Energi- og stofkredsløb I økosystemer (5 ECTS) Populations- og samfundsøkologi videregående analyser (5 ECTS) eller kurser på Environmental Risk ER5: Introduktion to Quantitative Methods in Environmental Risk Assessment (5 ECTS) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, give en dybtgående forståelse for teoribygningen Kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning. Sideløbende trænes den studerende i diverse praktiske færdigheder (felt og laboratorie baseret), der bruges i forskning og erhvervsfunktioner inden for faget miljøbiologi. Semesteret omfatter Fysik Kursus (10 ECTS) Kvantemekanik Valgkursus (5 ECTS) Fysisk Teknik eller Temakursus i fysik Miljøbiologi Kursus (I alt 10 ECTS) feltkursus: Practical Ecology monitoring techniques (5 ECTS) og et af følgende: Laboratory exercises in Ecotoxicology (5 ECTS) Laboratorieøvelser i stressbiologi (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS): fra følgende liste: Principper og praksis i økotoksikologi Biologiske ressourcer og produktion Energi- og stofkredsløb I økosystemer 11

13 Populations- og samfundsøkologi videregående analyser Formål 3. semester (fysik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, og træne den studerende i at "tænke som en fysiker. Semesteret omfatter Kursus (10 ECTS) Fysisk problemløsning II Kursus (5 ECTS) Videregående fysik Projekt i fysik (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er taget i 1. semester Start forår: Formål 1. semester (fysik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, give en dybtgående forståelse for teoribygningen Kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning. Semesteret omfatter Kursus (10 ECTS) Kvantemekanik Valgkursus (5 ECTS) Fysisk Teknik eller Temakursus i fysik (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formål 2. semester (fysik og miljøbiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, og træne den studerende i at "tænke som en fysiker". Sideløbende får den studerende en faglig fordybelse i miljøbiologi med udgangspunkt i flere af fagets kerneområder. Semesteret har ligeledes, via sin valgfrihed det formål, at den studerende kan tilpasse og specialisere sin uddannelse. Semesteret omfatter fysik Kursus (10 ECTS) Fysisk problemløsning II Kursus (5 ECTS) Videregående fysik Miljøbiologi Valgkursus: To kurser fra følgende liste (2 x 5 ECTS) Principper og praksis i økotoksikologi Biologiske ressourcer og produktion Energi- og stofkredsløb I økosystemer Populations- og samfundsøkologi videregående analyser Valgkursus i miljøbiologi (5 ECTS) Fordybelse i Miljøbiologi (5 ECTS) Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) Laboratorieøvelser i biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Principper og praksis i økotoksikologi (5 ECTS) Biologiske ressourcer og production (5 ECTS) Energi- og stofkredsløb I økosystemer (5 ECTS) Populations- og samfundsøkologi videregående analyser (5 ECTS) eller kurser på Environmental Risk ER4: Introduktion to Quantitative Methods in Environmental Risk Assessment (5 ECTS) Formål 3. semester (miljøbiologi) Semesteret har til formål at give den studerende faglig fordybelse i faget Miljøbiologi med udgangspunkt i flere af fagets kerneområder. Den studerende trænes blandt andet i diverse praktiske færdigheder (felt og laboratorie baseret), der bruges i forskning og erhvervsfunktioner inden for faget miljøbiologi. 12

14 Semesteret omfatter Projekt i Miljøbiologi (15 ECTS) eller projektorienteret praktikforløb (15 ECTS), medmindre dette er taget i 1. semester Kursus (I alt 10 ECTS) feltkursus: Practical Ecology monitoring techniques (5 ECTS) og et af følgende: Laboratory exercises in Ecotoxicology (5 ECTS) Laboratorie øvelser i stressbiologi (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS): fra følgende liste: Principper og praksis i økotoksikologi Biologiske ressourcer og produktion Energi- og stofkredsløb I økosystemer Populations- og samfundsøkologi videregående analyser 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Fysik og så Miljøbiologi Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kvantemekanik (Fysik) Dansk Kursus 10 ECTS Viden Dybtgående viden om og forståelse af kvantemekanik, anskuet som en selv-konsistent fysisk teoribygning. Viden om forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Færdigheder Færdighed i løse problemer og opgaver relevante i kvantemekanikken. Færdigheder i at anvende en række matematiske metoder ofte brugt i kvantemekanikken. Kompetencer Kompetence til at vurdere relevansen af at anvende kvantemekanik i en given fysisk problemstilling. Kompetence til at vurdere hvilke(n) metode(r) der kan bringes i anvendelse i løsningen af en given problemstilling i kvantemekanikken. Kvantemekanikken behandles som en selv-konsistent fysisk teoribygning. Der lægges vægt på at den studerende opnår en dybtgående forståelse af og træning i problemløsning inden for kvantemekanikken, samt et indblik i forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Pensum gennemgås og diskuteres på kurset. Stor vægt lægges på at diskutere løsning af opgaver og problemer. Maks. 5 mini-projekter/ afleveringsopgaver udarbejdes af de studerende i løbet af kurset. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/ afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Prøveform Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. Dele af prøven vil afspejle indholdet af de udførte mini-projekter/afleveringsopgaver. 13

15 Omprøven er som udgangspunkt den samme som den ordinære, dog kan studienævnet vælge en anden type prøveform. Hvis omprøven er en mundtlig prøve, foregår eksamen som en dialog mellem den studerende, eksaminator og intern medbedømmer. Til den mundtlige eksamen trækker den studerende et spørgsmål og har 1 times forberedelse (inkl. trækning af spørgsmål) uden andre hjælpemidler end et A4 ark beskrevet på begge sider (et golden sheet), som udleveres. Eksamniationen varer 30 min. inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Besluttes forud for kurset af studienævnet 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Fysisk teknik (Fysik) Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Indsigt i en række eksperimentelle metoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Indsigt i en række simuleringsmetoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Færdigheder Færdighed i anvende de introducerende metoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Kompetencer Kompetence til i at forholde sig kritisk til de anvendte metoders styrker og svagheder. Kompetence til at vælge relevant(e) eksperimentel(le) metode(r) til undersøgelse af en given problemstilling. Kompetence til at vælge relevant(e) simuleringsmetode(r) til undersøgelse af en given problemstilling. Kurset har til formål at give den studerende fortrolighed med en række metoder der benyttes i fysikforskningen. Det gælder såvel eksperimentelle metoder som computerbaserede simuleringsmetoder til bestemmelse af forskellige faststoffysiske egenskaber. En række metoder introduceres for de studerende, og øvelser udføres i små grupper. De studerende udarbejder skriftlige øvelsesrapporter, der beskriver de anvendte metoder, de opnåede resultater og fortolkningen af disse. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for øvelsesrapporter samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve med deltagelse af eksaminator(er) og intern(e) bedømmer(e).. 14

16 Prøven tager udgangspunkt i en af de udførte øvelser og der eksamineres dels i den relevante rapport, og dels i de til øvelsen udleveret noter/ angivne opgaver. Rapporterne har et omfang på 5-40 sider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Den øvelse der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Den studerendes egen øvelsesrapporter. 7-trins-skalaen Intern Titel Temakursus i fysik / Theme course in physics (Fysik) Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Dybdegående viden om et udvalgt område af fysikken. Færdigheder Færdigheder som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetencer Kompetencer som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetence til selvstændigt at kunne sætte sig ind i et (for den studerende) nyt område af fysikken. Overordnet indhold Kurset omhandler et udvalgt teoretisk område i fysikken, som der gås i dybden med. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Relevant litteratur og/eller online materiale udgør pensum for kurset. De studerende gennemgår dette. De studerende udarbejder et antal miniprojekter/afleveringsopgaver inden for det udvalgte område af fysikken. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/ afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøveform Prøven tager udgangspunkt i et centralt emne, der belyses i en eller flere af de mini-projekter/afleveringsopgaver som de studerende har udarbejdet i løbet af kurset. Det emne der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. 15

17 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Den studerendes egne mini-projekter 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Fysisk problemløsning II (Fysik) Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om elektrodynamik. Viden om optik. Viden om kvantefysik. Viden om statistisk fysik. Viden om atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik. Færdigheder Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysik der er i spil i et åbent formuleret problem. Færdighed i at kunne konkretisere et åbent formuleret problem i fysiske og matematiske termer, løse problemet og evaluere løsningen. Kompetencer Kompetence til at tænke som en fysiker. Kurset Fysisk problemløsning II skal udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer i formalisering af fysiske problemer, løsning af disse og evaluering af løsningerne. Dette sker ved eksemplarisk arbejde inden for fysikkens teoribygninger. Undervisnings- og arbejdsform Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning, hvor åbent formulerede problemer hentes fra fysikkens teoribygninger, samt atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik. Prøveform Kurset bedømmes ved en 4 timers individuel skriftlig stedprøve. I vurderingen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den studerendes analyse af problemstillingen og angivelse af veje til en løsning, også selvom det ikke har været muligt for den studerende at gennemføre analysen. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider produceret på forhånd af den studerende selv. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type Videregående fysik (Fysik) Dansk Kursus 16

18 ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold 5 ECTS Viden Dybdegående viden om et udvalgt område af fysikken. Færdigheder Færdigheder som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetencer Kompetencer som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetence til selvstændigt at kunne sætte sig ind i et (for den studerende) nyt område af fysikken. Kurset omhandler et udvalgt område af fysikken, som der gås i dybden med. Området kan være teoretisk, eksperimentelt eller en blanding af teoretisk og eksperimentelt. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Den tilknyttede underviser angiver relevant litteratur og/eller online materiale som udgør pensum for kurset. De studerende gennemgår dette under vejledning og assistance af underviseren. De studerende udarbejder et antal mini-projekter/afleveringsopgaver inden for det udvalgte område af fysikken. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/ afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Prøveform Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et centralt emne, der belyses i en eller flere af de mini-projekter/ afleveringsopgaver som de studerende har udarbejdet i løbet af kurset. Det emne der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Omprøven er den samme som den ordinære prøve. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Hjælpemidler: Den studerendes egne mini-projekter. 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projekt (Fysik) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om de dele af fysikken der er relevante for den valgte problemstilling Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder som er relevante for den valgte problemstilling Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentel-le/teoretiske/analytiske metoder. Færdigheder 17

19 Færdighed i at planlægge og udføre et eksperimentelt/ teoretisk/analytisk arbejde inden for fysikken. Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe Kompetencer Kompetence til at formulere en ikke-triviel repræsentativ problemstilling inden for fysikken, der kan belyses med til rådighed stående midler. Kompetence til at sætte sig ind i et fagområde ved studie af lærebøger og videnskabelig litteratur. Kompetence til kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kompetence til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller undervisningsmæssig aktivitet. Behandling af en relevant eksemplarisk problemstilling i fysikken. De studerende formulerer den aktuelle problemstilling under vejledning af den tilknyttede underviser. Problemstillingen skal udvælges med en realistisk ambition om i løbet af projektet at kunne nå frem til forskningsfronten med et selvstændigt bidrag fra de studerende. Overordnet indhold Projektet skal indeholde et væsentligt element af refleksion over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller undervisningsmæssig aktivitet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk projekt. Eller det kan ske ved et projekt indeholdende et konkret eksperimentelt eller teoretisk arbejde, hvortil der knyttes et væsentligt element af refleksion over projektet og/ eller de studerendes arbejde med dette i et videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk perspektiv. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport. Undervisnings- og arbejdsform Projektet udarbejdes i grupper under vejledning af den tilknyttede underviser. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og intern(e) medbedømmer(e) på en måde så det sikres at individuel bedømmelse er mulig. Prøveform De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men herudover også inden for projektmodulets faglige område. Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal 18

20 være mindst 20 og højst 50 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Gruppeprøve 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projektorienteret praktikforløb (Fysik) Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Kendskab til arbejdet i en institution/virksomhed der arbejder med fagligt genstandsområde der er omfattet af fysik. Viden om de dele af fysikken der er relevante for den valgte problemstilling. Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder relevante for den valgte problemstilling. Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder. Færdigheder Processuelle færdigheder i at planlægge og udføre praktiske opgaver med inddragelse af de metoder og teorier, der arbejdes med i fysikken (herunder teorier og metoder af didaktisk eller videnskabsteoretisk karakter) under de mulighedsbetingelser der eksisterer i en konkret organisatorisk sammenhæng. Færdighed i at analysere og præsentere opnåede resultater på baggrund af fysiske teorier og metoder. Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe. Færdighed i kritisk at reflektere over den praksis, der er i en konkret organisation. Kompetencer Til at deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver i organisationer hvor fagligheden og kompetencerne fra fysik bidrager til at skabe værdi for organisationen. 19

21 Til at være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning Til kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater ud fra metoder og teorier, der arbejdes med i fysik og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet. Overordnet indhold Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger indenfor fysikkens fagfelt. Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element af refleksion over faget fysiks funktion i relation til praktikstedet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt videnskabsteoretisk-, videnskabshistorisk- eller didaktisk projekt relateret til praktikstedets praksis. Eller det kan ske ved et projekt som tager udgangspunkt i et konkret arbejde relevant for praktikstedets praksis, hvortil der knyttes et væsentligt element af refleksion over projektet og/eller de studerendes arbejde med dette. Praktikforløbet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig praktikprojektrapport. Undervisnings- og arbejdsform Som hovedregel skaffer den studerende selv et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra fysik. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Praktikprojektvejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen af den studerende. Prøveform Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt. Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(e) og intern(e) medbeømmer(e). Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmodulets faglige område. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige præstation. Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en 20

22 indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være mindst 20 og højst 50 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Mundtlig prøve 30 minutter, inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Individuelt 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Videregående fysik A (Fysik) Dansk Kursus 10 ECTS Viden Viden om forskellige problemløsningstilgange som anvendes i fysikken. Færdigheder Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysikder er i spil i et åbent formuleret problem. Færdighed i at kunne formalisere et åbent formuleret problem i fysiske og matematiske termer, løse problemet og undersøge gyldigheden af løsningen. Kompetencer Til at tænke som en fysiker i forhold til åbent formulerede problemstillinger inden for klassisk mekanik, hydrodynamik, termodynamik, statistisk mekanik og relativitetsteori Kurset udvikler den studerendes færdigheder og kompetencer i at tænke som en fysiker ved formalisering af problemer, løsning af disse og evaluering af løsningerne ved inddragelse af fysikkens teorier og metoder. Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning suppleret med forelæsninger. Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. I vurderingen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den studerendes analyse af problemstillingen og angivelse af veje til en løsning, også selvom det ikke har været muligt for den studerende, at gennemfører analysen. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider, produceret af den studerende. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern 21

23 Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Principper og praksis i økotoksikologi / Principles and Practice of Ecotoxicology (Miljøbiologi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Den studerende får forståelse for dosis-respons forhold I økotoksikologi Indsigt i hvordan organismer er eksponeret og påvirket af kemikalier i miljøet. Indsigt i hvordan kemiske egenskaber og miljøfaktorer er afgørende for påvirkningen af organismer. Færdigheder Færdigheder i at kunne lave risiko og fare (hazard) vurdering af kemikalier Den studerende kan definere og tolke effektkoncentrationer(fx., LC50, EC50) Den studerende kan estimere effekter af kemikalske stoffer på populationer af organismer Kompetencer Kan anvende karakteristika og målte egenskaber til at tolke og vurdere risiko af kemikalier på organismer i varierende arbejdssammenhænge. Kurset giver viden om, hvorfor og hvordan kemikalier reguleres. Kurset omfatter kvantitativ økotoksikologi, herunder modellering af dosis-effekt / dosis-respons, og indsigt i kemikaliers virkninger på populations-, økologisk samfunds- og økosystemsniveauer med henblik på at udføre miljørisikovurdering. Karakterisering af kemikalier i henhold til deres fare for organismer præsenteres sammen med de relevante toksikologiske og økologiske teorier. Kurset fokuserer på, hvordan videnskabelige principper anvendes i praksis med henblik på risikovurdering og regulering af kemikalier. Et teoretisk og praktisk kursus (forelæsninger og øvelser). Kurset indeholder forelæsninger, panel diskussioner, klasse- og computerøvelser. Skriftlig eksamen. Skriftlig stedprøve med udleveret eksamensspørgsmål og eksamensopgaver der besvares på 3 timer. Omprøve er som udgangspunkt den samme som den ordinære prøveform, dog kan studienævnet vælge en anden type prøveform. Prøveform Hvis omprøven er en mundtlig prøve, foregår eksamen som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Den mundtlige prøve vil være baseret på trukket spørgsmål. Den studerende får 30 min. forberedelsestid (inklusiv trækning af spørgsmål). Den studerende starter eksamen med en kort præsentation (max 5. min) af sit eksamensspørgsmål. Eksaminationen varer 30 min inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel prøve Lommeregner og sprogordbøger. 22

24 Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Biologiske ressourcer og produktion /Biological Resources and Production (Miljøbiologi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige typer af biologiske ressourcer og deres økologiske betingelser. Forståelse for hvilke faktorer der regulerer populationer der anvendes som biologiske ressourcer. Forståelse for hvordan man påvirker og regulerer økologiske betinger i kunstige omgivelser. Færdigheder Den studerende kan anvende og vurdere økologiske teorier og metoder, med henblik på at producere, styre og anvende biologiske ressourcer. Den studerende kan anvende og vurdere økologiske teorier og metoder til at designe og styre biologiske produktionssystemer. Kompetencer Den studerende kan indgå i samarbejder og arbejde tværfagligt med sin viden om økologiske betingelser i biologiske produktionssammenhænge, med henblik på at løse konkrete problemstillinger. Kurset er teoretisk og praktisk kursus i anvendt økologi i forhold til anvendelsen af biologiske ressourcer. Kursets mål er at integrere elementer af populationsøkologi, fysiologi (ernæring og energitik) og samfundsvidenskab (økonomi, samfundsbehov, mm.) med henblik på at løse anvendelsesorienterede problemstillinger i forhold til brugen, forvaltning og overvågning af dyre- og plantepopulationer. Emnerne omfatter populationsdynamik, høst/fangst teori, forvaltning af naturlige (f.eks. fisk) populationer og planlagt biologiske produktion (f.eks., akvakultur). Forelæsninger, klasseøvelser og studenteroplæg. Skriftlig 4 dages hjemmeopgave (caseopgave). De studerende får stillet en konkret caseopgave som skal besvares med en rapport. Omfanget af rapporten er mindst 5 og højst 15 sider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen 23

25 Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Energi- og stofkredsløb I økosystemer / Energy and Element Cycling in Ecosystems (Miljøbiologi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Den studerende tilegner sig viden om energi- og stofkredsløb I økosystemer. Den studerende skal særligt have forståelse for organismens rolle heri. Den studerende får kendskab til de væsentligste biogeokemiske kredsløb(c, N, P, S, metaller) Indsigt I regulerende faktorer for energi- og stofkredsløb I økosystemer. Færdigheder Den studerende kan definere, identificere og analysere de væsentligste stof-kredsløbsprocesser i varierende økosystemer. Den studerende kan vurdere væsentligste stof- og energistrømninger i varierende økosystemer. Kompetencer Den studerende kan rådgive og samarbejde omkring løsning af økologiske problemstillinger, hvor stofkredsløbsprocesser er af afgørende betydning. Kurset har til formål at introducere de studerende til principperne for energi- og stofkredsløb i økosystemer, med fokus på biogeokemiske processer, herunder de underliggende fysiske-, kemiske- og biokemiske mekanismer. Vægten lægges særligt på betydningen af organismer i disse processer. Kurset fokuserer på de væsentligste stofkredsløb og processerne, der regulerer strøm og omdannelse af energi og stof i terrestriske og akvatiske økosystemer. De grundlæggende principper i organiskstof- (C), næringsstof- (N, P), svovl- og metalkredsløb gennemgås, med fokus på de biogeokemiske processer og miljøfaktorer der regulerer dem. Forelæsninger, klasseøvelser og studenteroplæg. Mundtlig prøve. Mundtlig eksamen baseret på trukket spørgsmål. Den studerende får 30 min (inklusiv trækning af spørgsmål) til forberedelse. Prøveform Den studerende starter eksamen med en kort præsentation (max 5. min) af sit eksamensspørgsmål. Eksamen forgår som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Eksaminationen varer 30 min inkl. votering. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern 24