Snak om psykisk sygdom... med alle børn
|
|
- Margrethe Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Snak om psykisk sygdom... med alle børn En temadag om hvorfor og hvordan vi kan snakke med børn om det emne, som de fleste synes, er for svært at tage hul på Afdækning af 7 vrangforestillinger, der er ganske udbredte blandt ikke psykotiske mennesker
2
3 Og mig - min faglighed: Familie- par- psykoterapeut, supervisor MPF FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver i psykiatrien Projektleder i Aarhus Amt og Aarhus Kommune: Udviklet og implementeret indsatser med familiesamtaler og samtalegrupper i psykiatrien. Forfatter til Hvad børn ikke ved... har de ondt af NU: Klinik i Ry: børn, unge, voksne, forældre og professionelle Forfatter og Rejsende i Tabubryderier J Nyt: Tilbud om familiesamtaler via praktiserende psykiater Har udviklet ide til digitalt materiale til folkeskolen Hold øje med Og Facebook: Snakomdet
4 Om mig - min personlighed : Jeg er et ret almindeligt menneske: stærk og sårbar Jeg har haft en barndom, en ungdom og nu et voksenliv med både gode og svære tider Jeg er mor Jeg er gift med Knud, som er lærer i folkeskolen Jeg har private relationer til mennesker, ramt af - forskellige psykiske lidelser - misbrug - kræft - dødsfald - selvmord - kritisk sygdom og død hos børn og unge 4
5 Mit værdigrundlag: (det skal kunne mærkes) Børn er tæt forbundne med deres forældre Forældre ønsker det bedste for deres børn Alle har behov for at føle sig set, forstået og anerkendt Ingredienserne i god kontakt er: nærvær, tydelighed og tillid
6 Program / indhold: Børns oplevelser, strategier og signaler Aktuel VIDEN: Hvad skaber sunde børn? Og: Hvad kendetegner en god samtale med børn? - et kig ind i samtalerne Præsentation af bogen: Snak om det... med alle børn Jeres spørgsmål og tid til dialog!
7 1. vrangforestilling: Snak om psykisk sygdom er ikke relevant for mig og mine børn Når fugleinfluenza rammer 50 eller 100 mennesker, snakker medierne og de voksne ikke om andet i uge- og månedsvis! Psykisk sygdom er ikke forbeholdt de andre Tværtimod kan det pludselig være dig eller mig eller vores bedste venner og deres børn, der er ramte danskere er ramte I hver skoleklasse sidder mellem 2 og 5 børn, der oplever psykisk sygdom i familien
8 Alle børn vil møde psykiske lidelser - enten i egen familie eller hos en kammerat
9 Om tabuer gælder det: De grundlægges i barndommen... dér skal de også brydes!
10 HVAD VED BØRN OM PSYKISK SYGDOM? 10
11 Mordsigtet i Møgeltønder psykisk syg Den 70-årige mand, der nu er sigtet for dobbeltdrab på sin søn og kone i Møgeltønder, har flere gange været indlagt for psykisk sygdom Politiet spærrede af omkring Huset i Møgeltønder, da mor og søn blev fundet knivdræbt i hjemmet.
12 2. vrangforestilling: Man kan se på mennesker, om vi har en psykisk sygdom De fleste psykiske lidelser mærkes kun indeni Selv svært deprimerede, angste og endda psykotiske mennesker, kan skjule overfor andre hvordan de har det indeni Mennesker i alle fag og på alle niveauer har psykiske lidelser, og mange sindslidende mennesker klarer at gå på arbejde Kun en lille gruppe mennesker med psykiske lidelser er syge, så man tydeligt ser det
13
14
15 Uanset udtrykket Bag enhver psykiske lidelse lever UTRYGHED
16 3. vrangforestilling: Belastede børn kendes på deres signaler... Vi beroliger hinanden: Børnene ser ud til at klare det rigtig godt De har ikke spurgt om noget Det går fint i skolen Der er ikke nogen signaler på, at de har problemer Det er kun den ældste af drengene, som virker til at være påvirket af det Den lille har vist ikke opdaget det
17
18 Fra Ankestyrelsen 2009 Signaler om at noget kan være galt: barnet har en uforståelig eller pludselig ændret adfærd barnet virker uplejet barnet udviser ligegyldighed barnet virker indesluttet barnet virker angst barnet virker meget ukoncentreret barnet virker opfarende eller aggressivt barnet virker ukritisk i sin kontakt med andre 18
19 Mine observationer af særlige kendetegn hos udsatte børn: Nogle børn er indadvendte, blege og triste L Der er børn, som er ukoncentrerede Der er børn, som altid er i konflikt og slår Der er børn, som tydeligt er forsømte Nogle børn forsømmer skolen, begynder at drikke og ryge søger dårligt selskab Og så er der børn, som ser helt almindelige ud Omhyggelige og velforberedte Nogle kan være perfektionister Der er børn, som er de toneangivende i klassen Og børn, der er aktive i fritiden med dans og ridning, er hjælpsomme, smukke og smilende J
20 4. vrangforestilling: Børn skal have en vis alder før man kan snakke med dem om svære ting i livet Vi siger: De er for små til at forstå Ä de små voksne 20
21 Vi taler om virkeligheden med det lille nyfødte barn Senere ændrer vi adfærd interviewform J Børnene har fortsat brug for, at vi ser dem i deres virkelighed og taler med dem om det, de oplever
22 5. vrangforestilling: Børn skal ikke involveres i smertefulde ting! Men de ER involverede! Det er ikke muligt for os at styre hvad børn involveres i. Sunde børn mærker, når der er noget alvorligt galt hvis de skal blive ved med at være sunde, har de brug for, at vi snakker med dem om det, de mærker.
23 Børn styrkes af livet J Overbeskyttede børn bliver sårbare børn Dyrebørn fra ZOO klarer sig ikke på savannen
24 6. vrangforestilling: Der er sikkert andre, som snakker med børnene om, hvad der er galt med den voksne... Sådan har lægen, sundhedsplejersken, pædagogen, læreren, den praktiserende psykolog, naboen og alle tænkt, mens man har fokuseret på sin egen kerneopgave Det kunne se ud som en volleyballkamp, hvor ingen griber bolden, men alle sender den videre
25
26 7. vrangforestilling: Hvis vi lærer at stille de rigtige spørgsmål, kan vi få børn til at lukke sig op Børn, der er usikre på, hvad der sker omkring dem, bliver endnu mere usikre, hvis vi stiller dem spørgsmål, som de ikke ved, hvad de skal svare på De længes efter, at nogen fortæller, at de ser dem, og fortæller dem om, hvad der sker i deres virkelighed De længes efter åbenhed og troværdighed Da kan vi måske 26
27 BØRN HAR MANGE TANKER: ER DET MIN SKYLD? ER JEG OK? SMITTER DET? ARVER JEG DET? BLIVER MAN RASK?
28
29
30 Samtale med barnet om det, som er uklart: Ikke som en fiskedam Men som en gavebod!
31 Spørgsmål eller spejling Spørgsmål è kognition, forklaring Spejlende udsagn è føle sig forstået Spejlende ledesætninger è dybere følelser (eks: - det kunne næsten se ud som om... - og selvom du var så bange, så... )
32 Tre ikke-spørgende dialogelementer: (m. inspiration fra Imago) Spejling, hvor du (uden indledningen: Jeg hører, at du siger... ;) giver essensen af det, du lige har hørt tilbage, med brug af nogle af de samme ord, samtidig med en betoning via mimik og stemme (Affektiv afstemning) Hjertelig anerkendelse, hvor du giver oplevelsen værdi med empati og medleven + evt. dobler op Personlige tilkendegivelser, der viser empati og forståelse giv noget af dig selv! 32
33 Kontakt, åbenhed og kærlige budskaber forebygger skam, ensomhed og psykiske lidelser Kernen i mange menneskers eksistentielle kriser, psykiske smerte og lidelse består af længsler og savn. Længsler efter at nogen eller et bestemt menneske skulle have sagt noget, som ikke blev sagt.
34 Det styrker børns sunde udvikling at have Oplevelse af sammenhæng: Begribelighed Meningsfuldhed Håndterbarhed (Aaron Antonovsky)
35 Åbenhed styrker hjernens sunde neurale udvikling Tavshed overlader barnet til sin egen forståelse Italesættelsen af barnets oplevelser vil integrere de tre lag i hjernen: Forståelser Forståel ser Følelser Fornem melser
36 SMIL J
37 Opsummering: Hvorfor er det så vigtigt at snakke med børn om psykisk sygdomme? Psykisk sygdom rammer et menneskes evne til at rumme og regulere egne følelser at rumme andres følelser at afgrænse sig Tilknytningen bliver utryg og afsætter følelser af skyld, forkerthed, skam og stress i barnet Italesættelse knytter mening til barnets sansninger og de oplevelser, det har i relationen mindsker følelser af at være forkert og at have skyld sænker stresstilstanden mindsker skammen og giver oplevelse af sammenhæng
38 BØRN HAR BRUG FOR VIDEN OG: At blive set af troværdige, tillidsfulde og kærlige voksne mennesker At blive set som kompetente børn, der ligesom voksne kan stresses af at mangle viden og oplevelse af sammenhæng VIDEN støtter barnet i at kunne afgrænse sig VIDEN mindsker skyldfølelse og understøtter troen på, at: JEG ER OK!
39 Hvordan skal vi snakke om det? Bevidst nærvær og opmærksomhed på: Barnets perspektiv / indre liv Forældrenes perspektiv / indre liv OG: Vores eget perspektiv / indre liv 60 %!!!
40 Hvordan skal vi snakke om det? Gør samtalen til dit eget projekt ikke en intervention af barnet - men: Jeg vil gerne fortælle dig/jer noget om psykiske sygdomme... Om tilknytning og afgrænsning: Tegning, som er god at snakke ud fra Om hjernen der er uro og ubalance Om borderline, depression, psykoser, angst osv Sofamor Pølsebrød Jeg kan ikke li jer!
41 Børn udvikler sig i relationer - Vi smitter hinanden Gab smitter Følelser smitter Mistillid smitter Uro i nervesystemet smitter Tillid smitter Og sindsro smitter J J 41
42 Krybdyrhjernen bestemmer tilstanden: ro eller uro Når det parasympatiske nervesystem arbejder: Når det sympatiske nervesystem arbejder: Tillidsfuld Dybt åndedræt Lyttende Fred i hjertet Roligt blik Blødt smil Vagtsom Spændt Reaktiv Kamp Flugt Frys
43 Tillid skaber sindsro - Sindsro gør stærk
44 Gode kompetencer er: At kunne være i ro med sig selv bevidst nærværende At kunne slippe sit egoistiske behov for at være dygtig og klog At kunne udtrykke sig hjerteligt anerkendende At kunne spejle i stedet for at spørge At kunne udtrykke sig tydeligt At være tilpas med sin egen fejlfuldhed At være bevidst om, at det kunne være mig selv, der sad i den anden stol
45 En Mind Map til familiesamtale om psykisk sygdom Runde af og hvad nu? Behov? Kontekst: Hvem har talt sammen før vi mødes? Angiv tema i én sætning: Vi skal tale om... Behov? Netværk? Børns liv og tanker? Præsentation af mig + hvad jeg er optaget af!! Voksnes tanker? Velkommen Tid Familiens liv Angiv rammerne Form: Jeg vil I skal ikke svare gerne blande jer og spørge Om mors sygdom - Hvad er det? - Hvad har I kaldt det? - Børnenes oplevelser? - Om behandlingen Om psykiske sygdomme Generelt Måske: Vi har en gruppe! Om børn: - Mange børn! - Savner at vide.. - Ensomme, bange er det min skyld? - Smitter det? Vi ved Evt. skepsis anerkendes Om forældre og børn: - Svært at snakke om - passer på hinanden - voksne tror, de er for små?
46 Kontaktskaberen : tillid tydelighed nærvær 46
47 En forsamtale med de voksne skal sikre: At forældrene har tillid til dig, der skal møde børnene At forældrene bliver klar over, hvad din tanke med familiesamtalen er At forældrene får mulighed for at tale åbent om bekymringer, de evt. ville tie om, når børnene er med At du får kendskab til hvad børnene har oplevet, hvordan de voksne har håndteret det og evt. talt med børnene om. Hvad har I kaldt det? 47
48 AT SE handler ikke om, at have fokus på barnet!! Ä Barnets perspektiv i fokus! Hvis vi primært har barnet og dets signaler i fokus, fastholdes barnets oplevelse af, at: Det er mig, der er noget i vejen med!
49 GIV ALDRIG BARNET ANSVAR FOR KONTAKTEN!!! Stil ikke barnet spørgsmål før du har etableret en god kontakt Stil ikke spørgsmål om noget, du ikke selv har udtrykt dig om først Invitér til fælles refleksion 49
50 Tydelige pauser gør godt Træk vejret dybt Det dybe åndedræt balancerer det autonome nervesystem. - er den bedste kilde til at mærke sine følelser. Det signalerer, at du giver tid og at tavsheden ikke er pinlig.
51 Din opgave i den tabubrydende samtale er: At tage værtsskab, introducere til emnet At hjælpe forældrene med at tale med børnene om den virkelighed, de lever i At holde samtalen, så både børn og forældre får mod til at komme i kontakt med hinanden At skabe et møde, hvor både børn og forældre føler sig set, anerkendt og forstået samtidig med at vi hjælper med at bryder tavsheden At sikre, at børnene bliver vidner til, at vi snakker med deres forældre i en hjertelig og ligeværdig samtale på en måde, der mindsker skammen og følelsen af at være forkert At vise børn respekt for deres måde at deltage på. Også med tavshed!
52 Lad det smitte: Snak om det! Del og like på Facebook: Snakomdet Bogens hjemmeside på: snak-om-det.dk
Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs mereNår børn er pårørende... OCD Foreningen og Karen Glistrup
Når børn er pårørende... OCD Foreningen og Karen Glistrup 5-600.000 danskere lever med en psykisk lidelse. I hver skoleklasse sidder mellem 2 og 5 eller endnu flere børn, som har forældre, der kæmper med
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!
Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mere2. led BFR: team psyk eller soa
Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter
Læs mereBØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK
BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK ALLE FORÆLDRE ØNSKER AT GØRE DET BEDSTE. Tvivlen Hvad er det bedste? Hvor meget skal
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereen bog om angst, depression, stress og traumer
en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Bogen er udgivet
Læs mereen bog om angst, depression, stress og traumer
en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereFra delebørn til hele børn
Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereOmsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereEnsomhed, der dræber
Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereFYSISK VOLD MOD BØRN OG UNGE TEGN PÅ OG KONSEKVENSER VED VOLD
Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om FYSISK VOLD MOD BØRN OG UNGE TEGN PÅ OG KONSEKVENSER VED VOLD DET VI IKKE SE fysiske overgreb mod børn og unge eller mistanke herom Tirsdag 30. oktober 2018 Severin
Læs mereTAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.
TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereWork-life balance. Middelfart 12. marts 2015
Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mere15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728
Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereFAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge
FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereVeteran kom helt hjem
Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereRadiografen & Underretningspligten
Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereLUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?
LUF 2012 Rummer skolen alle børn? Rummer skolen alle børn? Hvilke erfaringer har I med, at et barn flytter til jeres skole, kl ikke på grund af ændret tbolig, men fordi barnet ikke trivedesog hvor barnet
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.
11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereTror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER. i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf
Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf. 40 12 61 53 Stol på din MAVEFORNEMMELSE Siger din mavefornemmelse dig, at der er rusmiddelproblemer i en familie? Så
Læs mereACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner
ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er
Læs mereVelkommen til netværksdag i Luftskibet
Vores plan for dagen er: Velkommen til netværksdag i Luftskibet Kaffe/cacao. Kage, snak og hygge. Kort præsentation af os og vores hus hvad er Alkoholbehandlingen for noget, hvilke tilbud har vi og hvorfor
Læs mereNFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK
30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereÅben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereBØRNE- og FAMILIESAMTALER
BØRNE- og FAMILIESAMTALER I CTP Ramme og erfaringer fra ambulant psykiatri Ida Ghiai og Matilde Kromann-Larsen socialrådgivere Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) Lidt om.. 1) Kompetencecenter
Læs mere