Målbillede Glostrup Bibliotek. Glostrup Bibliotek Maj 2018

Transkript

1 Målbillede Glostrup Bibliotek Glostrup Bibliotek Maj 2018

2 Opsummering Med dette målbillede opstilles et pejlemærke for fremtidens bibliotekstilbud i Glostrup Kommune. Den digitale transformation af samfundet ændrer ikke bibliotekets kerneopgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet men gør, at opgaven skal indfries med nye midler og nye måder at arbejde på. Det klassiske bibliotekstilbud står ikke distancen alene og er bl.a. udfordret af, at: Digitaliseringen har ændret medieforbruget Det betyder, at bibliotekets primære rolle i fremtiden ikke kun er at stille materialer til rådighed Brugen af biblioteket er under forandring Udlånet af fysiske materialer falder kraftigt, men besøgstallet er stigende Brugerne bliver ældre Vi har dårligt fat i dem med kortere eller ingen uddannelse Børns læsning og søgekompetencer Udfordret i en tid, hvor behovet for at kunne forstå og sortere i informationer er større end nogensinde Med afsæt i de udfordringer er der opstillet et nyt målbillede for udviklingen af Glostrup Bibliotek. Målbilledet er bibliotekets forslag til en ændret retning, hvor ressourcer og midler prioriteres anderledes indenfor de eksisterende rammer, så vi også fremover kan møde borgerne i kommunen med et interessant og relevant bibliotekstilbud. Målbillede for fremtidens Glostrup Bibliotek Vi ønsker at være et bibliotek for alle borgere, der understøtter borgernes udvikling, udfoldelse og deltagelse i samfundet. Derfor skal biblioteket bidrage til og skabe rum for borgernes udvikling, udfoldelse og deltagelse. Ressourcerne prioriteres mod at understøtte medbetjening og borgernes egen udfoldelse i biblioteket herunder at give adgang og hjælp til at finde vej i det moderne livs informationshav. Der lægges vægt på nye fokusområder og arbejdsformer, så vi bidrager endnu mere til kommunens målsætninger om samskabelse og partnerskaber. Nye arbejdsformer indebærer: Vi skifter fokus, så medbetjening og formidling af digitalt indhold fylder mere Vi øger indsatsen rettet mod samskabelse og samarbejde med frivillige Vi opsøger og dyrker partnerskaber for at nå vores mål Nye fokusområder indebærer: Vi skaber bedre rum og rammer for børn og forældre i biblioteksrummet Vi skaber et bedre biblioteksrum, der er rammen for vækst, ro og udfoldelse med fx møderum til frivillige Vi bidrager til læseløft og udvikling blandt børn og unge i Glostrup Kommune 2

3 Kerneopgaven består - men skal nås med nye midler Folkebibliotekerne har altid haft som en central opgave at give fri og lige adgang til viden og haft som formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Dette går igen og er en central del af bibliotekets grundlag som den er fastsat i biblioteksloven. Opgaven med at fremme dannelse og oplysning har gjort, at biblioteket altid har været en central aktør i borgernes udvikling og understøttelse af borgernes rolle som aktive samfundsborgere. Den opgave er stadig højaktuel. Det klassiske bibliotekstilbud står dog ikke nødvendigvis distancen i opfyldelsen af dette mål på grund af en række udfordringer som Glostrup Bibliotek (og andre biblioteker) står over for. De centrale udfordringer er: Digitaliseringen har ændret medieforbruget Det betyder, at bibliotekets primære rolle i fremtiden ikke kun er at stille materialer til rådighed Brugen af biblioteket er under forandring Udlånet af fysiske materialer falder (kraftigt), men besøgstallet er stigende Brugerne bliver ældre Vi har dårligt fat i dem med kortere eller ingen uddannelse Børns læsning og søgekompetencer Udfordret i en tid, hvor behovet for at kunne forstå og sortere i informationer er større end nogensinde Hvis biblioteket også fremover skal kunne levere på kerneopgaven, er der behov for at vurdere hvilke midler, der bedst sikrer dette. Med dette målbillede giver vi vores bud på den opgave. Glostrup Bibliotek, 2018 Indhold Målbilledet er beskrevet over de kommende sider med følgende indhold: s. 3 Indledning s. 4-7 Baggrund for målbilledet s. 8 Overblik over målbillede s Uddybning af målbilledet s. 17 Perspektiver ift. bymidten s. 18 Muligheder for kvalificering af målbilledet 3

4 Jan. Apr. Jul. Okt. Jan. Apr. Jul. Okt. Jan. Apr. Jul. Okt. Jan. Apr. Jul. Okt. Jan. Apr. Jul. Digitaliseringen har ændret medieforbruget Bibliotekets primære rolle i fremtiden er ikke kun at stille materialer til rådighed Internettets fremkomst og udbredelsen af digitale tjenester, som vi alle kan få nem og hurtig adgang til via en computer, tablet eller smartphone, har ændret folks medievaner. Det har ramt de klassiske aviser, haft stor betydning for folks tv-vaner, samt betydning for brugen af biblioteks materialer (bøger, film, musik mv.). Vi har set, at tjenester såsom Netflix (film), Spotify (musik), Mofibo (lydbøger) og lignende tjenester og til dels også Amazons e-bogslæser Kindle har forandret hvordan folk tilgår materialer, som de måske tidligere lånte på biblioteket. Det, sammen med et forandret medieforbrug, hvor folk i højere grad bruger tid på nye medier som Facebook, Instagram og YouTube, gør, at der er sket store forandringer i borgernes brug af bibliotekets materialer. Konkret her biblioteket set følgende udvikling: Voksenudlånet (inkl. fjernlån) er fra 1. kvartal 2012 til 2. kvartal 2016 faldet med 43 pct. Børneudlånet er i samme periode faldet med 21 pct., og er nu i omfang på størrelse med voksenudlånet Udlånet af andre fysiske materialetyper er alle faldet, men med varierende størrelse. Mest drastisk er udlånet af musik på fysiske medier faldet med 63 pct. Bibliotekerne har fulgt med og lanceret digitale tilbud som Filmstriben, ereolen mv., der også har en del brugere og udlån, men ikke noget, der tilnærmelsesvis matcher faldet i udlån af fysiske materialer. Bibliotekets rolle i forhold til at udbyde lån af materialer fysiske som digitale er grundlæggende forandret på grund af nye udbydere og brugsmønstre. Biblioteket er gået fra at være den primære udbyder til at være en blandt mange udbydere af indhold og materialer. Derfor er bibliotekets primære rolle i fremtiden ikke kun at stille materialer til rådighed. Udvikling i udlån af fysiske materialer 2012 til 2016 Begge er faldet, men børneudlånet faldet mindre, så det nu fylder lige så meget som voksenudlånet Børn Voksen Linear (Børn) Linear (Voksen) Udvikling i udlån 2009 til 2015 på udvalgte fysiske materialetyper. Indeks 100 = 2009 Alle er faldet nogle dog betydeligt mere end andre Fysike Bøger Lydbøger (CD og kassette) Musikoptagelser (CD'er) Levende billeder (video/film på VHS og DVD) På grund af overgangen til et nyt bibliotekssystem (Cicero), har ingen danske biblioteker i øjeblikket udlånsstatistik. 4

5 Brugen af biblioteket er under forandring Udlånet af fysiske materialer falder kraftigt, men besøgstallet er stigende Antallet af brugere, der kommer på Glostrup Bibliotek er svagt stigende. Fra 2012 til 2016 er der således sket en stigning i besøgstallet på 10 pct. Der er altså ikke en sammenhæng mellem det faldende udlån og besøgstallet brugerne kommer også på biblioteket for andet end at låne materialer. De kommer blandet andet på biblioteket for at bruge det som mødested, til at være sammen med deres børn og som sted for fordybelse. Det kan ses i deres adfærd og i at nogle af de funktioner de vægter højt i den nyeste nationale brugerundersøgelse: Brug af biblioteket som mødested Et sted deres børn har glæde ved at bruge Et sted for leg og samvær som familie Et sted for inspiration og fordybelse Nationale brugerundersøgelse på biblioteksområdet for Glostrup Bibliotek (2016) Det faldende udlån sammen med en øget brug af lokalet stiller spørgsmålstegn ved den nuværende prioritering af medarbejderressourcer til håndtering af de fysiske materialer og prioriteringen af pladsen i biblioteksrummet. Hvor meget skal bøgerne fylde i en tid med fokus på en anden brug af biblioteket, og i en tid hvor de digitale materialer er mere og mere fremherskende? Besøgstallet pr. år på biblioteket er stigende. Siden 2012 er besøgstallet steget med 10 pct %

6 Brugerne bliver ældre - og vi har dårligt fat i dem med kortere eller ingen uddannelse Brugerne af bibliotekerne er i gennemsnit 54 år mod en gennemsnitsalder i kommunen på ca. 40 år, og forskellen i alder mellem brugere og ikke-brugere er stigende. Derudover kan vi fra den nationale brugerundersøgelse se, at vi primært har fat i de veluddannede borgere. Der er altså udfordringer med at nå de yngre borgere, samt borgere med kortere eller ingen uddannelse. Brugere vi ikke har fat i En række undersøgelser peger også på, at en stor del af borgerne i Danmark ikke bruger biblioteket. Det er opgjort på landsplan af fx Kulturstyrelsen og analysefirmaet Moos-Bjerre i Konklusionen er alle steder, at det er ca. 50 pct. eller lidt flere af borgerne i kommunen, der bruger biblioteket. Brugerne af biblioteket er generelt tilfredse (ca. 90 pct. tilfredshed), men en analyse af brugergrupperne peger på nogle centrale udfordringer i forhold til at blive et bibliotekstilbud, der også er relevant i fremtiden. Det betyder, at vi ikke altid formår at være et aktuelt og relevant tilbud for de borgere, der skal være fremtidens kunder og dem, der kan have de største udfordringer med at deltage som aktive samfundsborgere. Kilde: Baseret på: Data fra den nationale brugerundersøgelse på bibloteksområdet for Glostrup Bibliotek (2016) og data fra Danmarks Statistik. Fakta boks: Den gennemsnitlige bruger af Glostrup Bibliotek er 54 år Glostrup Bibliotek har aktive lånere (Glostrup borgere og borgere i andre kommuner) Børn og voksne bosiddende i Glostrup udgør i alt aktive lånere 6

7 Børns læsning og søgekompetencer - er udfordret i en tid, hvor behovet for at kunne forstå og sortere i informationer er større end nogensinde Glostrup Kommune og Glostrup Skole har store ambitioner for børns læsning og læring. Undersøgelsen Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik viser, at der er udfordringer i forhold til børns læsning. Undersøgelsen pegede blandt andet på: Børn læser generelt mindre i fritiden Børn bruger mere tid på at læse sociale medier og korte web-tekster end på at læse bøger Børns tre primære inspirationskilder til læsning er: film, venner og deres mor 29 pct. af børnene låner stort set aldrig bøger på biblioteket En undersøgelse gennemført af Center for Skole og Dagtilbud i samarbejde med Glostrup Bibliotek på Vestervangskolen og Nordvangskolen peger endvidere på, at børnene har udfordringer med at navigere i de digitale muligheder og med at kunne vurdere og bruge de informationer, de finder på internettet på en god og konstruktiv måde. Konkret peger fx undersøgelsen på følgende udfordringer: Elevernes søgekompetencer er hæmmet af manglende generel samfundsviden og en hurtig og overfladisk tilgang til søgning Eleverne mangler motivation til at søge i dybden og læse tekster, som kan give dem forståelse Ovenstående peger på behovet for en styrket indsats rettet mod børns læsning og deres evne til at navigere og sortere i de mange informationer, som den digitale verden tilbyder. 7

8 Glostrup Bibliotek Et rum for borgernes udvikling og udfoldelse Med dette målbillede ønskes det at skabe en ledetråd for udviklingen af bibliotekstilbuddet i Glostrup Kommune en ledetråd der sikrer, at biblioteket vedbliver med at være aktuelt og nærværende for brugerne. Den nyeste udvikling og de udfordringer vi står over for som samfund tilsiger, at biblioteket i den grad er relevant men det kræver løbende udvikling af tilbuddet. Det bibliotek, Glostrup Bibliotek, ønsker at være, er et bibliotek for alle borgere et bibliotek, der understøtter deres udvikling, udfoldelse og deltagelse i et demokratisk samfund. Det betyder, at noget af det eksisterende skal fastholdes, en del skal prioriteres anderledes, og at en lang række nye initiativer skal igangsættes. I målbilledet for et bibliotek orienteret mod fremtiden, ser vi modstående som centrale elementer. Fremtidens Glostrup Bibliotek Biblioteket bidrager til og skaber rum for borgernes udvikling, udfoldelse og deltagelse i det danske samfund. Eksisterende ressourcerne prioriteres til tidssvarende biblioteksbetjening med fokus på selv- og medbetjening, hvor brugerne hjælpes i gang og hjælpes med at finde vej i det moderne informationshav. Vi vil frigøre tiden vi i dag bruger på fysiske materialer og vagter og i stedet bruge dem på nye fokusområder og arbejdsformer. Det skal sikre vi som bibliotek forsat er et væsentligt og relevant kultur- og uddannelsestilbud i Glostrup Kommune. Medbetjening og formidling af digitalt Bedre udfoldelsesmuligheder for børn og forældre i biblioteksrummet Nye arbejdsformer Samskabelse og samarbejde med frivillige Biblioteksrummet skal være en ramme for vækst, udfoldelse og ro Partnerskaber og samarbejde for at nå vores mål indhold A B C Nye fokusområder Understøttelse af læseløft blandt børn og unge D E F 8

9 Medbetjening og formidling af digitalt indhold #1 Ressourcerne prioriteres til at hjælpe dem, der har behov (resten henvises til selvbetjening) og til formidling af digitalt indhold. De ressourcer, det frigiver, anvendes på nye initiativer. Hvorfor? Der er behov for at ændre biblioteket, så vi tilpasser os til et ændret medie- og brugsmønster og derved når ud til flere brugere Formålet er stadig at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, men ny prioritering af ressourcer og nye initiativer er nødvendige for at kunne opfylde dette formål i fremtiden. Hvad betyder det? Vi vil prioritere medarbejdernes tid anderledes. Mulighederne for selvbetjening og medbetjening gør det muligt at betjene biblioteket selv, og vi kan derfor prioritere andre former for aktiviteter, formidling mv. Det betyder, at medarbejdere fremover skal være værter i et spændende hus, hvor de hjælper borgerne i gang og inspirerer dem, og i mindre grad skal bruge tid på faste vagter håndtering af fysiske materialer. På biblioteket har vi tal på næsten alt. Fremover vil vi bruge udlånstal til mere konsekvent at prioritere hvilke bøger, vi skal have stående fremme i biblioteksrummet. En øget digital tilstedeværelse og et nyt spændende arbejde med at få borgerne endnu mere i gang med de digitale muligheder gennem indsatsen det digitale i det fysiske. Udvikling af medarbejdernes kompetencer, så de bliver bedre i stand til at understøtte selv- og medbetjening, digitale ressourcer og en ny brug af biblioteksrummet. A 9

10 Medbetjening og formidling af digitalt indhold #2 Ressourcerne prioriteres til at hjælpe dem, der har behov (resten henvises til selvbetjening) og til formidling af digitalt indhold. De ressourcer, det frigiver, anvendes på nye initiativer. A Medbetjening en ny måde at møde brugerne på På næsten alle områder mødes borgerne i stigende grad af digital selvbetjening. Det gælder både i den offentlige og i den private sektor. Det er en udfordring for nogle de skal selvfølgelig hjælpes men for de fleste betyder det øget fleksibilitet og valgfrihed. For biblioteket giver det mulighed for at designe en moderne serviceoplevelse med fokus på selv- og medbetjening og for at frigive ressourcer til nye målrettede initiativer. Med den nye arbejdsform, bliver medarbejderne værter, der faciliterer borgernes brug af biblioteksrummet og dets tilbud. De venter ikke passivt på, at brugerne kommer for at låne materialer. Det er bedre biblioteksservice og bedre brug af ressourcerne, så vi kan nå mere af det, vi gerne vil. Det digitale i det fysiske og en øget digital tilstedeværelse Et forandret tilbud, med fokus på medier fremfor materialer gør, at der skal arbejdes med nye former for formidling. Det gør vi ved at biblioteket er til stede med inspiration, formidling mv. digitalt på Facebook, Instagram og på hjemmesiden. Derudover indgår vi i et spændende flagskibsprojekt om, hvordan de digitale tilbud kan blive mere synlige ift. inspiration og formidling i det fysiske rum. Begge dele er naturlige skridt at tage og elementer, der skal prioriteres endnu stærkere og mere konsekvent i fremtiden. 10

11 Frivillige og samskabelse Øget fokus på inddragelse og samarbejde med frivillige og samskabelse med borgerne B Hvorfor? Biblioteket bidrager til dannelse og uddannelse af borgerne. Opgaven blev tidligere i høj grad løftet ved at formidle viden vi var indgangen til viden og information. Som med Danmarks Radio er monopolet brudt og informationer og viden findes overalt. Det svære i dag er at sortere i viden og finde ud af, hvordan man indgår i meningsfulde og konstruktive dialoger og samarbejde. Derfor er opgaven stadig relevant, men hvordan vi løser den, bør nytænkes. Et centralt element i den nytænkning er at blive et sted, der faciliterer læreprocesser og dannelsesprocesser gennem aktiv involvering af borgerne. Inddragelse af frivillige og arbejdet med samskabelse er en dynamo for bibliotekets fortsatte relevans i samfundet, og i arbejdet med fortsat at være borgernes (folke)bibliotek. Hvad betyder det? Det betyder, at vi prioriterer endnu flere ressourcer over på involverende og faciliterende processer, som inddrager borgere og frivillige. Det er blandt andet her de ressourcer vi kan frigive ved øget selv- og medbetjening skal dirigeres hen Dette har blandt andet betydet, at vi har udpeget en frivillighedskoordinator på biblioteket, og at der er ansat en biblioteksformidler med fokus på samskabelse og facilitering af borgervendte aktiviteter og forløb Vi indgår partnerskaber med relevante parter, som vi, kommunen og borgerne får synergier ud af at samarbejde med. Eksempler på nuværende aktiviteter med inddragelse af frivillige og partnerskaber, som biblioteket indgår i: Kulturkorps der hjælper ved arrangementer Læseklub Advokatvagten Børnekulturfestivalen Den Grønne Sundhedsdag IT-cafe Strikkeklub Læsehunde Makerspace, der er opbygget i samarbejde med Produktionsskolen og Coding Pirates 11

12 Partnerskaber - for at få mest muligt ud af vores ressourcer og kompetencer Hvorfor? Fordi partnerskaber giver synergier og fungerer som en accelerator for vores ressourcer og kompetencer. Finder vi de rigtige partnere, får vi mere og bedre aktiviteter til gavn for endnu flere borgere. Biblioteket udnytter vores kompetencer og styrker dem sammen med vores partnere løfter det os til et højere niveau. Hvad betyder det? Vi vil aktivt arbejde for at prioritere ressourcer til at indgå i flere og tættere partnerskaber Arbejdet med partnerskaber stiller nye krav til vores arbejdsform og kompetencer. Det afspejler sig i forandrede opgaver og krav til medarbejderne Nuværende og mulige fremtidige partnerskaber Glostrup Bibliotek har et partnerskab med Glostrup Albertslund Produktionsskole om etablering og drift af bibliotekets Makerspace. Aktivitetscentret på Sydvestvej Aktivitetscentret ligger tæt på biblioteket og er et oplagt partnerskab. Vi samarbejder allerede i dag om salg af gamle bøger, men partnerskabet kunne ultimativt udvikle sig til en oplagt fysisk forbindelse mellem de to bygninger, så brugerne kan gå mellem dem fx kunne aktivitetscenterets cafe udnyttes af begge parter. Glostrup bibliotek har et partnerskab med bibliotekerne på vestegnen. En af de store fælles aktiviteter er en årlig FIFA e-sports turnering, der afvikles på tværs af bibliotekerne og med finale på Brøndby Stadion. Andre nuværende og mulige partnere: AOF/FOF/LOF Sundhedsplejen Byhistorisk hus Glostrup Apotek Center for Miljø og Teknik C 12

13 Bedre rum og rammer for børn og forældre D Hvorfor? Fordi biblioteket ønsker at bidrage til børn og voksnes udvikling, og til at gøre Glostrup til en attraktiv by at bosætte sig i. Vi ved, at forældre er glade for at komme på biblioteket sammen med deres børn, og at den brug af biblioteket inspirerer til læsning (blandt børn og voksne) og til brug af biblioteket senere i livet. Hvad betyder det? At den fysiske plads til børnebiblioteket skal udvides indenfor det eksisterende, så der kommer mere rum om og plads til børn og forældrene. Rummet skal i højere grad indrettes til samvær og leg som det fx er sket med fortællehulen Vi skal være familiernes hus i mødet med kulturelle aktiviteter som fx børneteater Der skal være bedre mulighed for at børns leg og brug af biblioteket kan ske inde på såvel som omkring biblioteket Muligheden for at samarbejde med Aktivitetscenteret om en café skal undersøges Eksempler På DOKK1 i Aarhus er der integreret legepladser i området omkring bygningen, så børn og forældre kan være og lege i bygningen og udenfor mens de stadig er på biblioteket. Det fungerer godt og skaber en bedre ramme for at være på biblioteket med børn i længere tid. Biblioteket på Rentemestervej i København har et børnebibliotek, der forener en bogsamling med en legeplads. Det, sammen med en placering tæt bibliotekets cafe, gør det til et yndet udflugtsmål for børnefamilier og giver god kobling mellem materialer og børnenes leg. Biblioteket i Helsingør er et godt eksempel på, hvordan der i bibliotektsrummet kan skabes bedre plads og mulighed for børns leg og udfoldelse. 13

14 Et rum for vækst, udfoldelse og ro #1 Biblioteket bliver: Et sted, hvor man aftaler at mødes, et rum hvor mennesker mødes tilfældigt eller om samme interesse, et sted med mulighed for ro og fordybelse, et sted hvor man udfordres og præsenteres for nye perspektiver på livet og samfundet E Hvorfor? Fordi det er en central funktion for et bibliotek, og brugerne ønsker vi bliver bedre til det Besøgstallet stiger blandt andet fordi de kan bruge rummet til noget relevant det skal vi kunne understøtte bedre Ambitionerne om samskabelse, frivillighed og partnerskaber som accelerator for fremtidens bibliotek kræver plads, der kan rumme de nye aktiviteter Hvad betyder det? Biblioteksrummets muligheder skal styrkes, så det bedre kan bruges til: arbejde, studere, samtale, fordybelse samt formelle og uformelle møder Vores funktion ændrer sig vi skal være værter, der understøtter udfoldelsesmulighederne i rummet Muligt samarbejde med aktivitetscenteret og fælles brug af deres cafe Brugernes vurdering af, hvad de finder vigtigst (importance) og hvad der klarer sig bedst (performance) Kilde: National brugerundersøgelse Glostrup bibliotek 2016 I den nationale brugerundersøgelse fra 2016 peger brugerne særligt på funktionen Mødested som den funktion de finder vigtigst, og den hvor biblioteket klarer sig dårligst. Derfor er det et oplagt indsatsområde. 14

15 Et rum for vækst, udfoldelse og ro #2 Biblioteket bliver: Et sted, hvor man aftaler at mødes, et rum hvor mennesker mødes tilfældigt eller om samme interesse, et sted med mulighed for ro og fordybelse, et sted hvor man udfordres og præsenteres for nye perspektiver på livet og samfundet E Biblioteksrummet i dag (udvalgte elementer) Hvad vi vil med biblioteksrummet fremadrettet Inspiration 15

16 Understøtte læseløft blandt børn og unge - behovet er veldokumenteret F Hvorfor? Læsning er en af de vigtigste ting vi skal lære vores børn, så de får bedre mulighed for at tage en uddannelse samt forstå og deltage i det samfund de lever i Både i kommunen og på nationalt plan er der jf. undersøgelsen Børns læsevaner 2017 en udfordring med læsning blandt børn På Glostrup Skole og i kommunen er læsning prioriteret højt At understøtte læsning blandt børn er en kernekompetence på biblioteket Hvad betyder det? En øget prioritering af aktiviteter orienteret mod læsning og læseløft blandt børn. Det betyder, at vi vil flytte flere ressourcer over på denne indsats Vi forsætter og udvider vores tilbud om læsehunde, der hjælper læsesvage børn Vi har fokus på vore børnebibliotekstjenester rettet mod skoler, daginsititutioner mv. Det betyder, at vi vil udvide det og systematisere det yderligere Vi afholder aktiviteter rettet mod børn og forældre, der inspirerer til læsning (fx børneteater, baby fredag mv.) Udfordring med læsning og informationssøgning Undersøgelsen Børns læsevaner Overblik og indblik fra 2017 viser, at der er udfordringer i forhold til børns læsning. Det ses blandt andet af: Børn læser generelt mindre i fritiden Børn bruger mere tid på sociale medier og web-tekster end på bøger Børns tre primære inspirationskilder til læsning er: film, venner og deres mor 29 pct. Af børnene låner stort set aldrig bøger på biblioteket En undersøgelse gennemført af Glostrup Bibliotek på Vestervangskolen og Nordvangskolen peger på, at der er mangler i børns kompetencer til at navigere i de digitale muligheder og til at kunne vurdere og bruge de informationer, de finder på internettet på en god og konstruktiv måde. Konkret peger undersøgelsen på følgende udfordringer: Elevernes søgekompetencer er hæmmet af manglende generel samfundsviden og en hurtig og overfladisk tilgang til søgning Eleverne mangler motivation til at søge i dybden og læse tekster, som kan give dem forståelse. Dette peger på en mangel på gode læsestrategier Et tættere samarbejde og måske partnerskab med Glostrup Skole ifht. læseløft og understøttet. undervisning omkring informationssøgning i udskolingen er et af de initiativer, der skal undersøges nærmere i det fremadrettede arbejde. 16

17 Perspektiv rolle i bymidten (fysisk placering) Erfaringerne fra andre nye biblioteksbyggerier viser, at et bibliotek kan fungere som en dynamo for liv og aktivitet i et lokalområde. Det betyder, at et biblioteket åbent mod sit lokalområde kan gøre en forskel i samspil med andre initiativer, institutioner mv. Et bibliotek kan understøtte den lokale detailhandel, hvis det er rigtigt placeret. Erfaringerne fra Herning Bibliotek viser hvordan en placering i bymidten kan understøtte den lokale detailhandel, så oplevelse og liv i bymidten styrkes. Derfor kan et bibliotek også aktivt tænkes ind i fremtidens bymidte både i den nuværende placering (der er tæt på den kommende bymidte) eller i en anden placering. Afhængig af placeringen vil det være oplagt at dyrke visse perspektiver mere eller mindre. 17

18 Muligheder for kvalificering af målbilledet Proces med borgere og partnere Det næste skridt kunne være at få målbilledet kvalificeret ved at involvere nuværende og mulige fremtidige samarbejdspartnere mv. i en proces, hvor deres kommentarer, forslag mv. til kvalificering af målbilledet indsamles. Det indgår som budgetforslag for 2019 Arkitekters bud på målbilledets betydning for det fysiske rum Målbilledet kan realiseres indenfor den eksisterende ramme. Hvis biblioteket skal have en anden placering vil det være relevant at få arkitekters krav til det fysiske rum. Det skal sikre at bibliotekets ikke bliver placeret i lokaler og rum, hvor det ikke kan udfolde sig. Det indgår som budgetforslag for