H. L. Martensens syn på liberalismen 1874

Transkript

1 H. L. Martensens syn på liberalismen 1874 Det vakte betydelig opsigt, da Sjællands biskop, H. L. Martensen, i 1874 blandede sig i den sociale debat med skriftet Socialisme og Christendom. Her var det den 5 utæmmede liberalisme, der måtte stå for skud. For øvrigt har reformationen selv givet et yderligere stød til kapitalens fremskridt, for så vidt som den har fremmet emancipationen fra middelalderlige skranker. Men først med den franske revolution indtræder den fuldstændige emancipation 1 fra alle retslige 10 indskrænkninger. Den frie konkurrence, som Adam Smith 2 har krævet, kommer i fuld gang og kapitalen til fuldstændig udvikling. Den liberale stat, der glæder sig ved liv og røre, ved kræfternes kappestrid, følger troligt Adam Smiths anvisning ikke at blande sig i sagen, men påser kun, at den private ejendomsret og den personlige sikkerhed ikke krænkes, indskrænker sig, som Lassalle 3 har udtrykt det, til at gøre natvægtertjeneste 15 og følger for øvrigt grundsætningen laissez faire og laissez aller 4. Det står nu enhver frit at blive millionær. Og der fremkommer nu en helt ny samfundsklasse, millionærernes eller pengeadelens, i hvilken den moderne jødedom indtager en høj stilling, og som lig en midgårdsorm udøver et knugende tryk både på folkene og på fyrsterne. 20 Det lader sig ikke nægte, at den frie konkurrence har bidraget til at udvikle mange kræfter og bragt mange mennesker i velstand ; men lige så lidt lader det sig nægte, at den frie konkurrence har gjort langt flere ulykkelige og elendige, at tusinder og atter tusinder må kæmpe en fortvivlelsens kamp for det daglige brød, i hvilken de omsider ganske bukker under for den stærkere. Det er dette, der har fremkaldt det såkaldte 25 arbejderspørgsmål, der er blevet et verdensbevægende spørgsmål, og som er skæbnesvangert for samfundets fremtid. Nærmest tænker vi her på fabriksarbejdernes kår Fabriksherrerne konkurrerer med hinanden, og de fattige arbejdere konkurrerer

2 ligeledes med hinanden, underbyder hinanden for at finde arbejde til livets ophold. Forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejderen er intet personligt, men et upersonligt, 30 hvad også udtrykker sig i talebrugen: arbejde og kapital, denne upersonlige modsætning. Arbejderen gælder kun som arbejdskraft. Det er sin arbejdskraft, han til en tid sælger til arbejdsgiveren, der betragter denne som en anden vare. Forskellen fra slaveriet i den gamle verden er kun, at slaven var bundet til en enkelt herre, arbejderen til den hele klasse af arbejdsgivere. Når arbejdsgiveren siger ham op eller lukker sin 35 fabrik, er arbejderen henvist til at leve af luften, hvorfor han nødes til at søge og tage arbejde, hvor og under hvilke betingelser han kan få det. Hans eksistens er prisgivet til fuldkommen usikkerhed; han lever fra hånden og i munden og er uden betryggelse for fremtiden. Ser vi hen til det liv, der leves i fabrikkerne, og som så ofte er skildret, da har vi allerede 40 vist, at arbejdet, på grund af dets udviklede deling ved maskinen, er åndløst og glædeløst, nedbrydende og sløvende for sjælen, idet arbejderen kun er et stykke maskine af kød og blod, der er sat ind mellem de andre stykker af jern og stål for at samvirke med disse. Et virkeligt familieliv, som er grundlaget for et i sædelig henseende sundt menneskeliv, er umuligt for ham. I regelen er han gift og har mange børn; thi 45 proletariatet formerer sig stærkt ; men et hyggeligt liv ved den huslige arne kender han ikke. Ikke blot han selv, men kone og børn må fra morgen til aften arbejde ved maskinen, hvor de arbejder adskilte fra hverandre. Just fordi der ved maskinen ikke udkræves muskelkraft, kan kvinder, ja, selv små børn anvendes Idet hustruen hele dagen må arbejde i fabrikken, bliver hun uskikket til at varetage hustruens og moderens 50 gerning, ukyndig i alt, hvad der hører til huslighed. De børn, der ikke arbejder i fabrikken, må hun overlade til andres dårlige omsorg eller bringe i sovende tilstand ved opium. Og som dette fabriksliv er nedbrydende for sjælen, således også for legemet. Både blandt børn og voksne er dødeligheden stor. Skarer af børn bliver ofret til dampmaskinen som til en Molok 5

3 55 Man siger, at arbejderne selv er skyld i deres kår, fordi de, også når de er godt lønnede, ikke sparer, kun lever i øjeblikket og følger den grundsætning: et kort liv, men et lystigt, at de er hengivne til to laster: udsvævelser i kønsforholdet, der meget fremmes ved samarbejdet af mænd og kvinder i fabrikkerne, og brændevinsdrik Der er ikke grund til at tvivle om noget af dette. Men kan man undre sig derover? Og når man med gru ser 60 ind i al denne syndighed, som udvikler sig i fabrikslivet, skal da den fremherskende følelse være uvilje og vrede eller medlidenhed? Er det mere individets synd eller samfundets, som her fremstiller sig for os? 65 Den etiske ved kristendommen bestemte socialisme tager hensyn til de menneskelige vilkår, som disse er givet under disse jordiske betingelser. Den er konservativ, indlader sig ikke på omvæltninger, om end på omdannelser, og den fastholder derfor den private ejendomsret og arveret, dermed også den ejendomsret, der tilkommer korporationer 6, 70 stiftelser og institutioner, som idelig er genstand for den revolutionære socialismes lyster. Den er individualistisk i dette ords sande betydning, just fordi den erkender solidaritetens lov, der gør det til samfundets pligt ikke at udelukke noget individ fra sin omsorg, ikke med liberalismen at henvise den enkelte til at skøtte sig selv og at konkurrere. Den stiller sig en sådan samfundstilstand som opgave, i hvilken ethvert 75 individ, der vil arbejde, må kunne finde sit daglige brød Spørger vi da nærmere om midlerne, ved hvilke målet skal nås, da ligger det nær at vise hen til den private velgørenhed og til et forhold mellem arbejdsgiveren og arbejderen i menneskelig og kristelig kærligheds ånd; og det skal ikke glemmes, at ikke få arbejdsgivere her har bragt store ofre for at hjælpe deres arbejdere til menneskeværdig 80 eksistens. Men så store opgavers løsning kan ikke være overladt til det blot individuelle og tilfældige, men må tillige tilstræbes ved indretninger og foranstaltninger, som har en

4 almindeligere og fastere karakter. Og vi føres herved til tanken om arbejdets organisation, til arbejderforeninger, ikke i utopisk betydning, skønt utopierne har den store fortjeneste først at have vist hen til denne tanke, men i en betydning, i hvilken den 85 praktisk lader sig udføre. Den sandhed, der under disse tiders nød mere og mere har påtrængt sig og med hver dag 90 bliver mere påtrængende, er denne: at staten lige over for denne store samfundsopgave ikke længere kan vedblive med sit gamle laissez aller, ikke længere kan trøste sig med, at verden går af sig selv, men må erkende, at den her bør træde til med sin kraftige medvirkning. For så vidt som staten endnu skulle mene at burde følge Adam Smiths anvisning og afholde sig fra enhver indblanding, da ville dog dette spørgsmål være at 95 betænke: om den liberale stat da ikke ville gøre sig skyldig i den samme forsømmelse og tilsidesættelse af den fjerde stands rettigheder, som den absolutistiske stat før 1789 gjorde sig skyldig i mod tredjestand, og hvorved den pådrog sig de bekendte følger, og om ikke den liberale stats forsømmelse ville kunne medføre lignende følger og det sidste blive, om ikke værre, så dog lige så forfærdeligt som det første. 100 Vi betegner her kun den retning, i hvilken den sociale reform på dette område må gå for sig, og hengiver os ikke til utopiske drømmerier. Men vi kunne ikke finde det at være utopisk, når der er krævet, at lovgivningen skal beskytte og skærme håndværkerne og arbejderne 1 emancipation: frigørelsen 2 Adam Smith: Liberalismens fader og fortaler for den frie konkurrence 3 Lassalle: Socialistisk teoretiker 4 laissez aller: Lade stå til 5 Molok: Oldtidsgud til hvilken der blev ofret børn

5 6 korporationer: foreninger