I N D H O L D S F O R T E G N E L S E. Referat side 1. Genrebeskrivelse side 2. Komposition side 3

Transkript

1 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Indledning og fokus side 1 Forfatterbeskrivelse side 1 Referat side 1 Genrebeskrivelse side 2 Komposition side 3 Fortæller/fortællermåde/synsvinkel side 4 Tid/sted og Miljø side 5 Personkarakteristik (Karl/Jonatan) side 6 (Tengil/Jossi) side 7 Tema, budskab og holdning side 7 Sproget side 8 Vurdering/perspektivering side 9 Litteraturliste Bilag

2 2 Indledning og fokus: Jeg har valgt at lave en tekstanalyse af romanen Brødrene Løvehjerte, som er skrevet af Astrid Lindgren og udgivet i Jeg har valgt denne bog, da den har haft stor betydning for mig. Som barn læste jeg den et utal af gange, og jeg mener stadig, det er en af de bedste børnebøger der er skrevet. I analysen vil jeg fokusere på Karl Løvehjertes (Tvebak) udvikling fra at være en lille forskræmt dreng, igennem de dramatiske hændelser der gør, at han bliver lige så modig som Jonatan. Forfatterbeskrivelse: Astrid Lindgren blev født i 1907 i Vimmerby i Småland. Her havde hun en tryg og god barndom sammen med 3 søskende. De 3 Bulderby-bøger og senere bøgerne om Emil bygger på barndomsminder fra Vimmerby. Lindgren blev uddannet kontorassistent og var i en periode enlig mor, hvilket var meget unormalt i starten af dette århundrede, og sønnen blev sat i pleje. I 1931 giftede hun sig og blev hjemmegående husmor, og sønnen Lars, der nu var 3 år, kom hjem igen. I alle årene som hjemmegående skrev Astrid Lindgren, bl.a. fortællinger til julehæfter. Astrid Lindgren fik endnu et barn, datteren Karin, til hvem hendes første bog Pippi Langstrømpe - oprindeligt er fortalt. Til Karins 10 års fødselsdag nedskrev Astrid Lindgren fortællingen om Pippi som en gave til datteren. Det første forlag, hun sendte manuskriptet til, ville ikke udgive bogen, men i 1945 udkom Pippi Langstrømpe på forlaget Rabén og Sjögren. Hos dette forlag blev Astrid Lindgreen i 1946 ansat som børnebogsredaktør. Denne stilling havde hun sideløbende med sit forfatterskab, indtil hun i 1970 lod sig pensionere. Hun arbejdede på forlaget om eftermiddagen og skrev om formiddagen. Mere end 80 bøger, som er oversat til over 70 sprog, blev det til gennem årene, men samtidig tog hun sig også tid til at deltage i samfundsdebatten. Astrid Lindgren døde januar 2002, 94 år gammel. Som vedlagte bilag viser modtog Astrid Lindgren mange hædersbevisninger for sit forfatterskab. Referat: Brødrene Løvehjerte handler om drengen Karl Løve, der er meget syg. Hans ældre bror Jonatan fortæller om Nangijala, landet alle kommer til, når de dør. Imidlertid går tingene anderledes, end alle forventer, idet Jonatan dør før Karl, da der udbryder brand i lejligheden, og Jonatan springer ud

3 3 af vinduet med Karl på ryggen. Jonatan overlever ikke, og hans klasselærer giver ham navnet Jonatan Løvehjerte pga. hans store mod, da hun skriver om ham til avisen. For Karl er tiden herefter forfærdelig, han er meget ensom og savner Jonatan. Han tvivler på, om Nangijala eksisterer, men da Jonatan kommer til ham som en snehvid due, bliver han overbevist. Kort efter dør Karl, og de 2 brødre mødes i Kirsebærdalen. De har det en tid dejligt sammen. De fisker, rider og møder de andre mennesker i Kirsebærdalen. Lykken varer dog kort, da Jonatan drager af sted for at befri Rosendalen, den anden af Nangijalas 2 dale, som er besat af den onde Tengil. Karl følger snart efter, da han ikke kan holde ud at være alene og hører Jonatan kalde på ham i søvne. Karl og Jonatan forenes i Rosendalen og sammen befrier de frihedshelten Orvar. I den afgørende kamp mod Tengil får Jonatan magten over dragen Katla, som herefter dræber sin tidligere hersker. Jonatan rammes af Katlas ild og bliver lam. Dette får Karl til at tage Jonatan på ryggen og springe i afgrunden, så de sammen kan komme til Nangilima. Genrebeskrivelse: Romanens første to kapitler er realistiske, hvorimod resten er en fantastisk fortælling, som Karl selv siger det: Det er næsten som et eventyr, synes jeg, men også lidt af en spøgelseshistorie, og alligevel er det sandt alt sammen (s.7) Det er en fiktiv psykologisk roman, hvor læseren får indblik i Karls tanker og følelser. Den kan opleves som et psykologisk udviklingsforløb, da man som læser i høj grad er vidne til at Karl udvikler sig og overskrider sine grænser gang på gang. Jonatans beskrivelse af Nangijala: Der er det stadig lejrbålenes, sagaernes og eventyrenes tid (s.8) er med til, at læseren opfatter bogen opdelt i realisme (før Nangijala) og fantasi (i Nangijala). Barnet, der læser romanen vil forestille sig omgivelsernes udseende, personernes beklædning, Tengil og Katlas udseende osv., men det vil samtidig godt være klar over, at det er en opdigtet historie. Et eventyr som dette er med til at udvikle børns fantasi og identitet. Brødrene Løvehjerte oplever jeg ikke som et eventyr i gængs forstand, og bogen har ikke alle eventyrernes karakteristika. I et normalt eventyr vil der udover en helt og en modstander også være noget, der kan vindes, såsom en prinsesse eller det halve kongerige. Dette eventyr handler om frigørelse og identitet og det, der vindes, er frihed. Både på det samfundsmæssige plan, Rosendalens frihed, men især Karls frihed, som han opnår gennem sin egen personlige udvikling. Jonatan er med til at skubbe til Karls udvikling, da Karl prøver at hindre ham i at tage af sted til Rosendalen.

4 4 Der er ting man måtte gøre selv om de var farlige. Hvorfor? Spurgte jeg. Ellers er man ikke noget menneske, men bare en sølle kryster, svarede Jonatan. (s.53) Dette svar er med til, at Karl følger efter Jonatan, hvilket får ham til at føle sig stærk, glad og modig. Komposition: Romanens ydre komposition er opdelt i 16 kapitler med enkelte flash-backs, hvor Karl tænker tilbage på sit liv, før han kom til Nangijala. Jeg har lavet en overordnet komposition som en 3- deling: 1. Den realistiske del, før Karl kommer til Nangijala 2. Selve eventyret, med de hændelser der skaber Karls udvikling 3. Døden for Karl og Jonatan, da de springer i afgrunden. Denne komposition kan uddybes i en under komposition, med en 3-deling af eventyrdelen: 1. Karl og Jonatan kommer til Nangijala og starten på modstandskampen 2. Det endelige opgør med Tengil og Rosendalens befrielse. 3. Afslutningen, hvor Jonatans sygdom får Karl til at bevise sit mod, og de sammen starter i en ny verden som ligeværdige. Denne 3-deling kan udviklingspsykologisk sammenlignes med barnets 3 udviklingsfaser : Barndom (Lykke/problemfrit - den første tid i Nangijala) Karl er lykkelig, da han genser Jonatan og den første tid i Nangijala er uden bekymringer. Som idealet af et barns barndom. Pubertet (Karl overskrider sine egne grænser / det endelige opgør og Tengils død) Karls fokus flyttes fra ham selv, da han bliver bevidst om Rosendalens situation. Han er i konflik med sig selv: På den ene side er han usikker/bange, og på den anden side har han et ønske om at være mere modig. Dette kan sammenlignes med barnets udvikling i puberteten fra barn til voksen. Her mener jeg, Tengils død skal opfattes som et endeligt farvel til barndommen.

5 5 Voksen (ny start som ligeværdige i Nangilima). Karl har gennem hele romanen set op til Jonatan. Karl beviser sit mod, da han foretager springet der fører dem begge til Nangilima. Ved at Karl foretager den samme heltegerning, som Jonatan tidligere foretog, er de nu ligeværdige. Denne udvikling kan sammenlignes med forældres og børns indbyrdes forhold, der ændrer sig, når barnet bliver voksent. Fortæller/Fortællermåde/synsvinkel: Brødrene Løvehjerte fortælles i jeg-form af Karl Løve. Forfatterens valg af Karl som fortæller skaber for læseren identifikation med Karl. De fleste børn kender godt selv de mindreværdsfølelser, Karl har. Hans udvikling og selvaccept, mener jeg, kan styrke selvfølelsen hos børn, der identificerer sig med Karl. Jeg mærkede, at jeg lå der på broen og var rask og glad i hver eneste lille smule af mig selv. Hvorfor skulle jeg så også være smuk? Hele min krop var så lykkelig, at den var som fyldt med latter (s. 24) Fortællermåden er meget beskrivende, Kirsebærdalens udseende beskrives udførligt, ligesom Karl og Jonatans beklædning: Og så så jeg kirsebærdalen! Helt hvid af kirsebærblomster var den. Hvid og grøn af kirsebærblomster og grønt, grønt græs. Gennem alt det grønne og hvide snoede åen sig som et sølvbånd. Jeg stod på stien og så hvor smukt der var. Rundt om kirsebærdalen lå høje bjerge, det var også smukt. (s.25) Der var også noget ganske særligt ved luften. Man havde følelsen af, at man kunne drikke den, så ren og skøn var den (s. 25) Romanens synsvinkel er bundet til Karl, fortællingen opleves gennem hans tanker og følelser. Men der er også flere eksempler på udvendig synsvinkel: Jonatan så virkelig ud som en eventyrprins, det gjorde han. Hans hår skinnede som guld, og han havde smukke mørkeblå øje, der rigtig strålede, og pæne hvide tænder og helt lige ben. (s. 9)

6 6 Jo, han holdt af mig, gjorde Jonatan, og det var mærkeligt. For jeg har aldrig været andet end en grim og dum og bange lille pjevs med skæve ben og det hele. (s. 8) Jonatan gik i forvejen op ad stien til gården, og jeg travede efter ham på mine fine, lige ben (s.25) Denne beskrivende fortællermåde gør sammen med den hyppige brug af medsyn fortællingen meget levende og underholdende. Som læser føler man sig hele tiden tilstede i handlingen. Tid, sted og miljø: Romanens fortalte tid strækker sig over en relativ kort periode. Karl er alene 2 mdr. efter Jonatans død, og selve handlingen, der foregår i Nangijala, strækker sig tidsmæssigt over uger. Iflg. Jonatan eksisterer tidsbegrebet ikke i Nangijala, som det gør på jorden. Tiden vil ikke føles lang i Nangijala, selv om der måske er gået 90 år på jorden. Den realistiske del af romanens samtid vurderer jeg til at foregå i starten af dette århundrede omkring Karl og Jonatans mor er alene med dem, da faderen stak af, da Karl var 2 år. De bor meget fattigt med et køkken og et værelse. De 2 brødre sover i køkkenet og moderen i stuen, hvor hun også sidder og syr for folk. Efter branden får Karl og moderen møbler af fattigvæsenet, hvilket viser, at handlingen passer til denne periode, samt at deres sociale tilhørsforhold er de lavere sociale lag. Karl virker meget ensom og har ingen mulighed for nogen form for adspredelse. Han har ikke været i skole i et halvt år pga. sygdommen, og er henvist til slagbænken i køkkenet dagen lang. Alle børnene i gården hang efter ham og ville være sammen med ham, og han fandt på en masse sjov og tog dem med ud på spændende eventyr. Jeg var aldrig med, for jeg lå jo der på slagbænken dag ud og dag ind (s 9.) Karl er derfor præget at manglende selvværd, ensomhed og stor frygt for at blive ladt alene. Hans angst for at blive forladt udspringer af hans opvækst, hvor sygdom har betydet, at han hele tiden har været udenfor. Den eneste, der har brugt tid på ham, er Jonatan, der fortalte historier og eventyr hver aften og kogte honningvand til ham om natten, hvis hosten blev for slem. Børn, der læser denne roman, ville føle, at moderen blev efterladt, hvis hun havde været beskrevet som en

7 7 omsorgsfuld og kærlig mor. Astrid Lindgren har helt bevidst ladet moderen fremstille som en baggrundsfigur. Derved kommer Karl og Jonatans indbyrdes forhold, samt hvilken betydning det har for Karls udvikling, til at være det centrale i romanen. Karls lave selvværd kommer til udtryk, da han skal med til Guldhanen og møde de andre for første gang: Måske ler de ad mig (s. 37). Jonatan svarer hertil, at fremover må de hellere kalde ham Karl Løvehjerte. Dette navneskift markerer en ny start for Karl med mulighed for udvikling. Karls mor har ikke selv haft modet til at fortælle ham, han snart skal dø. Karl overhører damerne tale med moderen om det. Det bliver Jonatan, han vælger at spørge, om han snart skal dø, da han ved, Jonatan er ærlig overfor ham. Karls angst for at blive forladt, også kaldet seperationsangst, kommer til udtryk, da Jonatan dør: han er så ensom, at det gør ondt i hjertet (s. 17). Samtidig er han bange for Nangijala ikke eksisterer. Da Karl er kommet til Kirsebærdalen, prøver han at forhindre Jonatan i at rejse, da han ønsker, alt skal forblive som det er. Karl overvinder angsten, som handlingen skrider frem, for til sidst med springet i afgrunden at lægge den helt bag sig. Personkarakteristik: Jeg har valgt at lave en personkarakteristik af Karl og Jonatan sammen, da de på mange måder er hinandens modsætninger. Man kan betragte Jonatan som Karls ideal, han er alt det, som Karl gerne vil være: Smuk, god, venlig, populær og fremfor alt modig. Karls selvforståelse opleves gennem hans sammenligninger med Jonatan. Brevet fra klasselæreren, hvori hun giver Jonatan navnet Løvehjerte: det var godt, hun fandt på det der med Jonatan Løvehjerte (s. 16), viser Karls manglende selvværd og hans skyldfølelse over broderens død.: Det havde været bedre, om jeg var død i stedet for ham. (s. 16) Da Jossi gør grin med Karl og siger, han i stedet burde hedde Harehjerte, bliver han skamfuld og bestemmer sig for at prøve at blive mere modig. Da det lykkes ham at komme til Rosendalen, og Jonatan har kaldt ham for modig, bliver han stolt og siger til sig selv: At blev jeg sådan ved, endte det måske med, at jeg kunne hedde løvehjerte, uden at Jossi gjorde nar af det Denne stolthed kommer, fordi han har overvundet sin angst samt har bidraget med væsentlige oplysninger om forræderen Jossi. Jeg har valgt at uddybe Karls udvikling under beskrivelse af tema.

8 8 Tengil: Tengil beskrives som ond og grusom: Ond helt ind i sjælen og blodtørstig, dragten han bar var rød som blod. Hans øjne stirrede lige ud i luften. For ham fandtes der åbenbart ingen anden i hele verden end Tengil af Karmanjaka. Jo han var et uhyggeligt syn (s. 109) Tengil virker som en ufuldstændig person. Han taler ikke selv, men igennem en rådgiver og gemmer sig bag en mur af soldater, for tyranner er altid bange (s. 108). Hans styrke er af ydre art og kommer i kraft af hans uhyggelige udseende og den imponerende dragt samt hans følge af soldater. Man får ikke kendskab til indholdet af Tengil, udover at han vil opnå magt og hersker nådesløst og undertrykkende og derfor også mødes med frygt og had fra Rosendalens beboere. Men som Mattias siger: Hvad han ikke forstår er, at han aldrig kan kue mennesker, der kæmper for deres frihed (side 115) Jossi: Jossi fremstilles som en glad, venlig og rødmosset kroejer. Han trøster Karl og giver ham kager, da han er ked af det, derfor kommer det som et chok for Karl, at det er ham der er forræderen.: Jossi! Og ingen anden! Det varede lidt, før jeg fattede det. Hvor Tengil er personificeringen af det onde, har Jossi en smule godt i sig. Han beder Tengilsoldaterne om ikke at skade Karl: For ham er jeg ligesom lidt øm over. På denne måde har Astrid Lindgren fortalt læseren, at mennesker består at både godt og ondt. Der kan være godhed i det onde som i Jossi, men det omvendte er i virkeligheden mere almindeligt: Der er lidt ondt til stede i alle mennesker såsom egoisme og misundelse, som findes hos Hubert. Karls forkerte opfattelse af Jossi og Hubert kan få læseren til at reflektere over vigtigheden i at møde andre mennesker med tolerance og uden forudfattede meninger. Tema, budskab og holdning: Denne roman har flere temaer: Syg - rask Liv - død Undertrykkelse frihed Had - glæde Ensomhed - sammenhold Forræder - frihedshelt

9 9 Jeg vil fokusere på bogens hovedtema, som jeg mener er: Bange - Modig. Denne roman beskriver udviklingen i Karls angst: At se frygten i øjnene, overvinde den og derefter vokse som menneske, hvilket for børn kan sammenlignes med at vokse op, og forholde sig til stadig større krav fra omverdenen. Der er flere steder i bogen, hvor Karl er meget bange. To meget afgørende prøvelser må han igennem alene: Han behersker sin frygt og beder Jonatan standse bag et sving, så han kan hoppe af hesten da han er klar over, at Rosendalens skæbne afhænger af ham, og at Jonatan kun kan indhente Orvar, hvis han er alene på hesten. Jonatan måtte væk. Jeg kunne ikke lade ham blive taget, bare på grund af mig (s.169). Derudover har slutningen stor betydning, hvor Karl er lige så modig som Jonatan, idet det nu er ham, der foretager springet med Jonatan på ryggen: Men det var ikke os, der skulle tage springet, Det var mig Ja tør du ikke, så er du en kryster og bliver heller aldrig andet, tænkte jeg (s. 198) Med denne roman har forfatterens budskab været at anerkende børns angst i løsrivelsesfasen fra forældrene, og at det for børn kan være svært at finde sin egen identitet. Det er ofte en periode fyldt med usikkerhed og lavt selvværd. Udviklingspsykologien kræver positive rollemodeller, barnet kan identificere sig med (som Jonatan). Men samtidig er det barnet alene, der står med ansvaret for at komme videre i sin udvikling som menneske. Karl og Jonatans spring i bogens slutning skal ikke opfattes som selvmord, men i stedet som et hop over i et nyt land, med nye udfordringer og muligheder. Med forfatterens egne ord: men for børn, slutter dette eventyr lykkeligt, for ingen bliver forladt. (når børn læser, s. 182) Sproget Romanen er letlæselig med overvægt af tillægsord, hvilket gør den beskrivende og spændende at læse. Ved personbeskrivelserne er der brugt mange plusord: Sød, pæn, smuk, god osv. om Jonatan, mens der om Tengil er brugt minusord: Ond, blodtørstig, grusom og uhyggeligt osv.. Der er brugt symbolik flere steder: Kirsebærdalen beskrives som hvid og grøn af kirsebærblomster og grønt græs. Denne blanding af håbets og uskyldighedens farve understreger, hvordan livet og menneskene er i Kirsebærdalen.

10 10 Sofies snehvide duer symboliserer fred, hvilket er det Sofie ønsker at opnå. Katlategnet kan sammenlignes med en slange der er symbolet på falskhed. Da Jossi får tegnet stemplet på sig, er han for altid forræderen. Vurdering/perspektivering: Der er mange grunde til, at jeg synes bogen er fantastisk. Som barn kan jeg huske, jeg fik en god følelse, når jeg læste den. Her som voksen er jeg klar over, hvad grunden til dette var: Det usikre og stille barn, der læser Brødrene Løvehjerte, identificerer sig med Karl og forstår og genkender mange af hans følelser. Derigennem opnår barnet bekræftelse i sine egne følelser, i at det ikke er alene om at føle sig: Dum, klodset, grim, bange, upopulær og forkert. Dette kan være med til at skubbe til barnets udvikling og selvværd. Derudover synes jeg, bogen beskriver nogle af livets svære emner, bl.a.: Død, ensomhed, sygdom, undertrykkelse m.m. på en måde, der er forståelig for børn. Jeg mener, der er mange muligheder for at bruge denne roman i det praktiske arbejde med børn. Aldersmæssigt henvender bogen sig til børn fra ca. 5. klasse og opefter, dvs. børn der står lige før puberteten. Her mener jeg, det vil være oplagt, at bruge bogen i undervisningen for at kunne tale om de følelser, børn i den tidlige pubertet ofte har. Bogen kan også give anledning til at tale om, hvordan man behandler andre mennesker og om mobning/tolerance. At det er vigtigt at møde andre mennesker åbent og positivt (både andre børn i skolen, men også mennesker fra fremmede kulturer) her vil man kunne drage sammenligning med Karls fejlagtige opfattelse af Hubert. Krig og terrorisme er desværre en del af verdensbilledet i dag, I Brødrene Løvehjerte er det klart for læseren, hvem der er den onde. Når børn oplever krig i dag, er det svært for dem at forstå, hvorfor børn i andre lande oplever krig. Efter terrorangrebet i New York, den 11. September 2001, oplevede jeg, hvordan denne oplevelse smittede af i børns lege. I min søns børnehave blev der bygget tårne i duplo klodser, som derefter blev smadret med fly. Hos lidt ældre børn i klasse (hvor mine 2 andre børn går) var legene mere avancerede. Her blev Osama Bin Laden omringet og skudt. Det har gjort et stort indtryk på børn at se disse forfærdelige scener i fjernsynet. Derfor er det også vigtigt, at børn får talt om deres følelser og tanker omkring disse oplevelser. Som forældre eller lærer kan man sammenligne Rosendalens skæbne med krig og undertrykkelse i den virkelige verden.

11 11 L I T T E R A T U R L I S T E Brødrene Løvehjerte Astrid Lindgren Gyldendal, 1973 Når børn læser Bo Møhl & May Schack Gyldendal, 1980 Brødrene Løvehjerte Anmeldelse af Vera. nr. 17. nov Pæd. Studerende Mikkel Hjorth Gode fortællinger Den gode Historie Amtscentralen - på mange måder Litteraturfestivalen Slagelse, Juni Biografi af Astrid Lindgren Biografi af Astrid Lindgren