2. s. i advent I

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "2. s. i advent I"

Frode Laugesen
7 år siden
Visninger:

1 Advent er en tid, hvor vi har lejlighed til at glæde os. Glæde os til den forestående jul, glæde os over al den hygge, der er op til jul, glæde os over julelysene i børnenes øjne, glæde os til nogle fridage sammen med familien, god mad, hvid jul (måske), lys og varme i de små hjem. Advent er dog også en tid, hvor der er lejlighed til at bekymre sig. Over om julen nu også bliver så hyggelig som vi kunne ønske os, om vi når det hele, om vi kollapser med stress p.g.a. alle de juleafslutninger, julefrokoster og julearrangementer, vi burde deltage i. Bekymringer over hvor vi skal holde jul, om vi kan holde fred med vores familie flere dage i streg, og over hvordan det går dem der ikke har mulighed for at have en hyggelig jul. Julen er sæson for glæde, men den er også sæson for det modsatte. Nogle har let ved at finde den forventningsfulde glæde frem her op til jul, men for andre bliver glæden overskygget af sorgen over dem, der ikke er hos os i denne tid, eller over bekymringer over ting, vi ikke kan gøre noget ved. Den barnlige glæde og forventning, mange af os kan huske fra barndommen, kan være svær at finde frem igen. 1

2 Det ligger mere til os at bekymre os og være bange, ikke kun op til jul, men året rundt. Hvis vi ser på verden omkring os er der da også masser af grunde til at være negativ. Der synes at være mange gode grunde til at være alvorligt bange. Da jeg var barn og ung i firserne var man bange for, at enten russerne eller amerikanerne skulle blive så uenige, at en magtfuld person ville trykke på en knap, så vi pludselig befandt os midt i en tredje verdenskrig, hvor atombomber ville udrydde menneskeheden. I vore dage frygter vi miljøkatastrofer, som kan gøre en ende på det hele. Vi er bange for, at vores børnebørn skal opleve en jord, hvor der ikke er resurser nok til alle, fordi vi har levet uansvarligt, og hvor klimaforandringer vil gøre livet besværligt eller umuligt for mange. Måske er vi inden da døde af fugleinfluenza, eller er omkommet i et terrorangreb. Der er nok at være rædde for. Og skulle vi glemme det, behøver vi bare kigge i aviserne, som er fyldt med dommedagsprofetier. 2

3 Der er også meget at være glad for i verden, men det sælger ikke så mange aviser at skrive om det. Der har alle dage været mange dommedagsprofetier, og det er der stadig, for det er som om de nærer en skræk, som vi alle sammen har i os. Teologen Helmut Friis mener, at det nutidige menneske har det bedst med at tale om alt det, der går dårligt, fordi vi har tabt naiviteten og den umiddelbare tilgang til livet. Glæden, skriver han er for børn, spejdere, tumper og naturfolk. Man skal være dum for at være glad, og naiv for at tale om glæden." Selv talte Helmut Friis gerne om glæden. Han har faktisk skrevet en hel bog om glæden. Og han skriver der, at hvis man tror på Gud og tror på, at han er en god Gud, så har man grund til at glæde sig. I evangeliet til i dag hører vi om, at himmel og jord skal forgå. Der bliver talt om angst, skræk og frygt. Undergangsstemningen er ikke til at tage fejl af. Vi får at vide, at der er masser at bekymre sig om og være bange for. Alt det negative er til stede i verden og har altid været der, og det har aldrig været til at overse. 3

4 Men der er mere at sige end det. Jesus siger til os, at vi skal rette os op og løfte vores hoveder, for vores forløsning nærmer sig. Det vil sige, at uanset hvor skidt det ser ud, så venter der os også noget godt. Der er plads både til glæden og dens modsætning. Verden og livet er tvetydigt, både godt og ondt. At gå og være glad konstant og lade som om alting er godt, er at lyve for sig selv. Men det er det modsatte også. Uanset om man prøver at gemme al sorgen og bekymringerne væk, eller om man kun fokuserer på det, der gør ondt, så glemmer man en vigtig del af livet. For livet er både det, der gør ondt, og det, der føles godt. "Ret jer op og løft jeres hoved", siger Jesus. Han siger med andre ord, at vi ikke skal gå krumryggede, kun med udsigt til vores egen navle. Vi skal ikke gå nedbøjede, fordi vi tynges af det, der ikke blev, som i havde håbet. For når vi går med sænket hoved, får vi ikke øje på det gode, der kommer os i møde. Vi skal leve i forventningen om vores forløsning. I håbet om, at der skal komme en dag, 4

5 hvor Guds rige gennemtrænger alt. Hvor løven er blevet vegetar, og hvor slangen er blevet barnets uskadelige legetøj. Sådan som Esajas beskrev det i sit syn, som vi hørte fra alteret. Hvor ingen volder nogen ondt. Det er som bekendt ikke sket endnu. Slangerne bider stadig, og løven spiser kalven, hvis den får chancen. Men der er alligevel mange positive ting i vores liv og i vores fremtid. Det er derfor, Jesus fortæller os, at vi har grund til at glæde os. Det betyder ikke, at alting vil gå vel for os her i livet. Det vil det med garanti ikke. Men der er meget, der lyser op og vækker glæde for den, der kan løfte deres hoveder og har åbne øjne. Der er mangt og meget at glæde sig over i livet, uden at man behøver være barn, spejder, tumpe eller naturmenneske, som Helmut Friis skrev. Når vi oplever troen, kærligheden, venskabet, skønheden i naturen, en enkel, men stærk glæde ved at leve, så fyldes livet med håb. Og sådan er vi nødt til at leve vore liv; med håb, tillid og glæde. Hvis vi kun forventer katastrofer og 5

6 ulykker, er der ingen grund til at knytte venskaber, eller dyrke kærlighed og nærhed. Åbenhed over for kærlighed og venskab forudsætter en tillid til det, som venter os. Vi må møde hinanden med tro og tillid, hvis vi skal kunne få gode og varige forhold til hinanden. Fra alteret hørte vi Paulus ord: Tag ( ) imod hinanden, ligesom Kristus har taget imod jer til Guds ære. Vi er selv blevet taget imod af Jesus og blevet set på af ham med barmhjertighed og milde øjne, øjne, der ser det gode i os. Han forventer det bedste af os, og sådan skal vi også tage imod hinanden. Gud vil have os til at glæde os. Både over de gode og nærende kontakter til andre mennesker, men også som menneske i forhold til Gud. Han fortæller os, at der er mange forfærdelige ting i verden. Mange ulykkelige ting, som vi må forholde os til. Men han fortæller os også, at vi har grund til at ranke ryggen og løfte hovedet. For han har gode ting i vente til os. 6

7 Derfor kan vi i disse dage glæde os over, at Guds ord er kommet til os med Guds søn. Han har gjort os frie til at leve ubekymret og i tillid til en bedre fremtid for os selv, vore børn, børnebørn og alle kommende generationer. Vi er en del af Guds historie, og har derfor fået et løfte om en ny og bedre fremtid, som vi kan glæde os til. Det skal ikke gøre os dovne og selvoptagede, men vi skal være klar over, at ligesom verden er grum og farlig, er vores verden også smuk og glædelig. Det håb, Esajas beskrev, hvor der er harmoni og lykke, kan vi bruge. Det er et smukt og godt håb, vi får med de billeder. Det er sådan, Gud gennem sin profet fortæller os, at verden en dag vil blive. Derfor kan vi løfte vore hoveder og se virkeligheden i øjnene. Både det, der gør ondt, og det, der føles godt. Det kan vi gøre i troen på, at trods klimaforandringer, sygdomme, terror og krig er der meget at glæde sig over og glæde sig til. Glæden er ikke kun for tumper, børn og spejdere; glæden er for os alle. Amen. 7

Relaterede dokumenter

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

2. søndag i advent 2014, Helligsø og Hurup Lukas 21, 25-36 Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN I går var vejret næsten yndigt. I dag er det rigtig træls. For