Demensstrategien Ikast- Brande Kommune. Årsberetning 2017

Transkript

1 Demensstrategien Ikast- Brande Kommune Årsberetning 2017

2 Indledning Byrådet vedtog den Demensstrategien Et værdigt liv med demens. Her blev det også besluttet, at der årligt afrapporteres for status på implementeringen af demensstrategien. I nedenstående afrapporteres på de indsatser, der er arbejdet med i 2017 samt hvilke indsatser, der skal arbejdes med i 2018, herunder udarbejdelse af en ny demensstrategi. I afrapporteringen for 2018 afrapporteres for implementeringen af den samlede demensstrategi Emnerne tager udgangspunkt i temaerne fra demensstrategien, samt emner, der ligger til grund for demensstrategien, herunder de kommende udfordringer og organisering omkring implementeringen af demensstrategien. Der er endvidere stort fokus på kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i forhold til demensindsatsen. Alle plejecentre vil i løbet af 2018 og 2019 (opstartet i 2017) indgå i et forløb omkring aktionslæring, dvs. læring på stedet, som involverer alle medarbejdere. Midlerne er søgt og bevilget ved Sundhedsministeriet. Emnerne fra demensstrategien er: Personen kommer i første række - Demensindsatsen i et helhedsorienteret perspektiv Kommunikation Det er vigtigt at få en diagnose Samarbejde med pårørende Hjemlighed og meningsfulde aktiviteter på plejecentre Hverdagslivet for hjemmeboende Velfærdsteknologi Sundhedsfremme og forebyggelse De yngre demente Afrapporteringen er opbygget således ift. hvert tema: Kort indledende tekst om temaet Afrapportering på fokusområderne 2

3 Kommende udfordringer Udviklingen på demensområdet følges via data fra Nationalt Videnscenter for Demens, desuden følges udviklingen løbende af demenskonsulent og demensnøglepersoner via lokale analyser. De seneste tal fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at Ikast-Brande Kommune kan forvente en stigning fra 623 demente (180 mænd og 443 kvinder) i 2017 til 674 (199 mænd og 475 kvinder) i 2020 og 906 i Tallene rummer en usikkerhed, men der vil i de kommende år, som følge af den voksende ældrebefolkning, være en forventning om et øget antal personer med demens. Udredning foregår via egen læge, som kan henvise til udredningsforløb i regionen, på særlige beskrevne udredningssteder. Der er på landsplan kendskab til ca. halvdelen af de borgere, som skønnes at have en demens sygdom, hvilket også viser sig her i kommunen. Det betyder, at der stadig er mange, som ikke får diagnose, og hermed ikke får tilbud om rette behandling og pleje. Dog opleves en stigende efterspørgsel på mere vejledning og rådgivning, og de pårørende er mere opsøgende. Demensindsatsen til borgere med demens ligger fortrinsvis i kommunen. f.eks. pleje, støtte, aflastning til pårørende, plejebolig og teknologiske hjælpemidler. I forhold til gruppen af yngre personer med demens (som på landsplan tæller ca under 65 år), findes stadig meget lidt forskning, der belyser effekten af forskellige socialfaglige tilbud og indsatser. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at læger udviser forsigtighed inden de udskriver antipsykotisk medicin til patienter med demens. En undersøgelse offentliggjort af Nationalt Videnscenter for Demens i 2016 viser, at der er markant forskel på hvor meget antipsykotisk medicin der bliver udskrevet til demente i de forskellige kommuner. Der er ultimo 2017 lavet en analyse af demensområdet i Ikast-Brande Kommune. Analysen viser, at der på dette tidspunkt var kendskab til 305 borgere med demenssymptomer, hvoraf 161 bor i eget hjem og 144 bor på plejehjem. Der arbejdes i Ikast-Brande Kommune tæt sammen med forebyggende hjemmebesøg samt Sundhedsafdelingen ift. at opspore borgere. Dagligt rådgives/vejledes 1-2 henvendelser via demenskonsulenten. Der opleves mere åbenhed om sygdommen. Der er i 2017 lavet en opgørelse af forbruget af antipsykotisk medicin på plejecentrene. Opgørelsen tager ikke højde for, hvorvidt borgerne har en demenssygdom. I 2018 arbejdes videre med en gennemgang af de borgere, der har en demensdiagnose eller demens symptomer, hvorefter det anbefales at borgernes medicin gennemgås i samarbejde med de praktiserende læger og de fasttilknyttede læger med henblik på at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin. Der er via den nye demenshandlingsplan et nationalt mål om at nedbringe forbruget af antipyskotisk medicin med 50% procent inden udgangen af Demens er den femte hyppigste dødsårsag De senere år har dødsårsagernes top 5 ligget nogenlunde konstant: kræft hjertesygdomme sygdomme i åndedrætsorganer andre kredsløbssygdomme demens, inklusive Alzheimers sygdom Kilde: Nationalt videncenter for demens og dødsregisteret

4 Organisering Projektorganiseringen blev vedtaget i sammenhæng med demensstrategien. Denne organisering skal sikre implementeringen af demensstrategien på baggrund af erfaring og viden, der virker og på alle niveauer i ældreområdet. Lederens rolle Lederadfærd og lederroller er yderst vigtig for gennemførelse af demensstrategien. Viden og erfaring om dette har ledergruppen erhvervet ved deltagelse i konferencer, som er arrangeret af Nationalt Videnscenter for Demens med fokus på ledelse. Konferencerne som startede i 2012 var den første skandinaviske konference med fokus på ledelse og demensindsatsen. Erfaringerne fra konferencerne har været med til at danne udgangspunkt for demensstrategien, herunder personcentreret omsorg og samarbejde med pårørende et ledelsesansvar. I oktober 2014 deltog Ældreområdet igen i den skandinaviske konference, hvor temaet var ledelse og personcentreret omsorg og igen i 2016, hvor temaet var God demensomsorg et spørgsmål om ledelse at lede i spændingsfeltet mellem ideologi og praksis. Ældreområdet deltager igen i konferencen i 2018, hvor temaet er en personcentreret indsats gennem hele demensforløbet. Der er desuden en årlig opfølgningsdag på demensstrategien for alle ledere i ældreområdet, hvor der både i januar 2016, 2017 og 2018 har været fokus på erfaringer fra de skandinaviske konferencer, status fra lederne, samt fælles blik ind i det kommende år. Medarbejderens rolle Den enkelte medarbejder har ligeledes en central rolle for demensindsatsen og implementeringen af demensstrategien. Der arbejdes med at have et fælles vidensgrundlag via ABC e-learnings modulet fra Nationalt Videnscenter for Demens, desuden er der en nøgleperson for demens i hver medarbejdergruppe. Via implementeringsgrupper i det enkelte distrikt arbejdes der i fælleskab ledelse og medarbejdere om implementering fokusområder fra demensstrategien. F.eks. indsatsen for de pårørende. Projektets organisering 4

5 Personen kommer i første række - Demensindsatsen i et helhedsorienteret perspektiv Omsorg er at tænke på det hele menneske. Kun ved at tage hånd om det hele menneske kan man sikre, at personen med demens får opfyldt sine grundlæggende psykologiske behov, som får personen til at føle velbefindende. Det er vigtigt at se mennesket bag sygdommen, vise interesse for den demensramte og nyde øjeblikkene. Inspireret af Tom Kitwoods personcentrerede omsorgsforståelse og tilgang, som den beskrives i En revurdering af demens personen kommer i første række. Demensstrategien skal sikre, at de forskellige aktører forstår betydningen og konsekvenserne af dette menneskesyn. Indsatsen skal baseres på stærke medmenneskelige værdier, koordinering og sammenhæng i indsatsen i et helhedsorienteret perspektiv. I hele demensstrategiens levetid vil der være fokus på at implementere den personcentrerede omsorg. Hele organisationen skal på alle niveauer tænke, beslutte og handle med afsæt i det menneskesyn og paradigme, at personen kommer i første række. Forstå den dementes univers og kunne opfylde de grundlæggende psykologiske behov den demente har. Der skal tages udgangspunkt i den enkeltes borgers livshistorie, personlighed, svækkelse i hjernen, helbredstilstand og samspil med andre. I 2017 har hele ældreområdet haft fokus implementeringen af personcentreret omsorg, herunder: Implementeringsgrupper i ældreafdelingen samt nøglepersoner for demensområdet har arbejdet med forskellige indsatser i forhold personcentreret omsorg. Blomstermodellen bruges i konkrete tilfælde hvor en borger mistrives enten i hjemmet eller i plejebolig/daghjem. Alle ansatte er i fuld gang med at gennemføre ABC demens e-learningsprogram bestående af 10 moduler, f.eks. Demens er tegn på hjernesygdom eller Få øje på mennesket bag demensen. En stor del af personalet har allerede gennemført det. En gruppe medarbejdere på Engparken, Frisenborgparken og daghjem har deltaget i Demensrejseholdet via Sundhedsstyrelsen. Evalueringerne herfra viser, at personalet har fået nye kompetencer til at tackle udfordringerne i demensarbejdet. Der er efterfølgende søgt og fået midler til at gennemgøre et kompetenceløft for alle medarbejdere på plejecentrene, i perioden Kompetenceløftet har fokus på praksisnær læring og metoden omkring borgerkonferencer. Der etableres fleksible løsninger, således at der tages udgangspunkt i personens levede liv. Elvira var ked af at skulle i bad, men personalet vidste hun glad for blomster, så der blev indkøbt wallstickers med blomster og sat op på fliserne i badeværelset og så gik snakken på blomster. Og på den måde var der ingen problemer med at komme i bad og Elvira havde en god oplevelse. Eksempel fra demensrejseholdet 5

6 Kommunikation Et af målene med demensstrategien er, at borgere, pårørende, politikere, medarbejdere får kendskab til demens, og hvordan et liv kan leves med demens, samt hvordan man som pårørende og professionel kan understøtte en borger med demens. Således at vi i ord og handling er en organisation, der udviser omsorg for personer med demens. Ikast-Brande Kommunes ældreafdeling holder en årlig demenskonference, der er åben for alle borgere. Konferencen skal være med til at sætte fokus på demens, både i forhold til at skabe åbenhed om sygdommen og hvad det betyder at have en demens sygdom og hvad det betyder at være pårørende. I 2017 havde demenskonferencen særligt fokus på det at være pårørende. Her var oplæg ved psykolog Henrik Brogaard med titlen Når familien rammes af en demenssygdom, hvor temaet var hvordan den åbenhjertige samtale i familien kan reducere problemerne. Desuden var der et oplæg med titlen Livet sammen med demens, som blev givet af søskendeparret Anne og Fredrik Lindhardt, som har mistet deres far til sygdommen. Foredraget handlede om at miste langsomt, og om at alt bliver uforudsigeligt og om at holde fast i sig selv som pårørende. I 2018 afholdes demenskonferencen den 2. maj og har fokus på livet med demens både som syg og pårørende. Rejsescenen præsenterer her stykket Glemmer jeg med efterfølgende debat faciliteret af rejsescenens psykolog. Information om demens og de forskellige tilbud til borgere med demens og deres pårørende i Ikast-Brande Kommune, herunder hyggemiddage, aflastning, motion og forskellige café tilbud findes på kommune hjemmeside. Desuden informeres også om kurser og tilbud på kommunens facebook side. Der er forskellige kurser for pårørende, herunder pårørende skole som er et forløb over 3 aftener, der sætter fokus på hvad demens er, hvor kan man finde mere viden om sygdommen, kommunikation og samvær med mennesker, som er ramt af en demenssygdom, herunder livshistorie samt pårørendes sorg og kriser. På de årlige informationsmøder for +65 årige er et af temaerne hukommelse og demens. Demens er et af de emner som bringes i spil i de Forebyggende hjemmebesøg til de + 75 årige. Der opspores af og til nye tilfælde som tilbydes forløb med demensindsats fra sygeplejen og demenskonsulent. Der er åben rådgivning hvor der er mulighed for anonym kontakt til demenskonsulent/nøglepersoner pr. telefon, ved fremmøde eller via mail. Der opleves et stort behov for vejledende samtaler med bekymrede pårørende. Der er i 2017 via projekt aflastning af pårørende (puljemidler fra Sundhedstyrelsen) sat fokus på individuelt tilpasset kommunikation, herunder samtaler med både den demente og den/de pårørende, samtaler med den pårørende samt familiemøder, hvor der samles en større kreds af pårørende. Der bliver arbejdet videre med anbefalingerne fra projektet i Omsorgsgiveres helbred En række videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at omsorgsgivere til personer med demens oplever alment forringet trivsel og har forøget risiko for at blive ramt af depression eller stressreaktioner. Nogle undersøgelser viser højere forekomst af sygdom, højere dødelighed, tendens til et dårligere kognitivt funktionsniveau og endda større risiko for selv at udvikle demens hos omsorgsgivere til personer med demens. Det er derfor væsentligt allerede ved første henvendelse vedrørende udredning af demens at være opmærksom på de pårørendes trivsel. 6 Kilde: Nationalt videncenter for demens

7 Det er vigtigt at få en diagnose Sundhedsaftalen for personer med demens sætter også fokus på opsporing og udredning af demenssygdomme. Det er egen læge, der opstarter udredningen i samarbejde med pårørende og evt. sundhedsfaglig kontaktperson. Oftest henvises borgeren herefter videre til specialudredningssted i Regionen. Der er vigtigt at flere borgere får en diagnose, så den rigtige behandling og hjælp kan igangsættes hurtigere. Når en pårørende henvender sig til demenskonsulent, hjemmeplejen eller sygeplejen med en mistanke om begyndende hukommelsesproblemer hos f.eks. en ægtefælle tilbydes samtale og information om mulighederne for udredning for demens, rådgivning og hjælp. Hos yngre borgere, der stadig er på arbejdsmarkedet samarbejdes med arbejdsmarkedsområdet. I de forebyggende hjemmebesøg er der opmærksomhed på mistanke om demens hos de borgere, som er tilknyttet besøgene. På de årlige informationsmøder sættes ligeledes fokus på demens og kommunens tilbud. Hjemmesygeplejens rolle er vigtig i demens udredningen, herunder er der lavet en tjekliste til, hvordan et demensforløb igangsættes fra første besøg hos en borger og videre frem. Hjemmesygeplejen følger borgeren med aftalte hjemmebesøg. I særlige tilfælde tilknyttes en sygeplejerske med særlige kompetencer i aldring og demens, og i nogle tilfælde tilknyttes demenskonsulenten for en periode. Der er tæt samarbejde med demenskonsulent og hjemmesygeplejen/hjemmeplejen/daghjem. I nogle tilfælde tilbydes en samtale/møde med familien, personen med demens og kontaktpersonen. Der samarbejdes med praktiserende læger. Der samarbejdes med udredningssteder. Demens er tegn på sygdom ikke alderdom Risikoen for demens stiger med alderen, og demens skyldes altid sygdom. Det er en myte, at demens er en naturlig følge af at blive ældre. Demens er en sygdom i hjernen. Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens 7

8 Samarbejde med pårørende Pårørende yder en vigtig omsorgsindsats. Dette kan være både fysisk og psykisk belastende for den pårørende. Demens er ikke en synlig sygdom. Derfor er der forventninger til mennesker med demens, som de ikke kan leve op til. Efterhånden som demenssygdommen udvikler sig, vil personen med demens få stigende behov for hjælp til dagligdagens gøremål, og forholdet til omverdenen kan ændre sig. Den nære pårørende må konstant være opmærksom for at sikre, at der ikke opstår uhensigtsmæssige situationer i hverdagen. De nære pårørende har højere forekomst af depression og stress end ikke-omsorgsgivere, og deres tillid til egen formåen og velbefindende er ringere. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet mellem Ikast-Brande Kommune og pårørende til borgere med demens er tæt og har fokus på den demente og den/de pårørende. Det er vigtigt som omsorgsgiver/pårørende at have nem adgang til tilbud om hjælp, herunder personlig og praktisk hjælp, daghjemstilbud, afløsning i hjemmet og eller aflastning for at kunne klare opgaverne som pårørende. Nogle af de initiativer, der er iværksat er: Pårørendeskolen om demens, hvor de pårørende kan møde andre i samme situation og samtidig får information og læring ift. at håndtere opgaven som pårørende og omsorgsgiver. Denne afholdes 2 gange årligt med et 3 afteners forløb. Den afholdes forskellige steder i kommunen. Pårørendegrupper, som bl.a. etableres efter forløbene i demensskolen. I øjeblikket er der 3 pårørendegrupper med fagperson tilknyttet samt en selvhjælpsgruppe. Hyggemiddage for demente og deres partner. Et tilbud som er etableret af en gruppe frivillige i Ikast under ældresagen. Der er et tæt samarbejde med demenskonsulenten, som hjælper med at bringe tilbuddet ud til relevante par. I øjeblikket deltager 6 par i et månedsarrangement. Der er venteliste til tilbuddet. Åben rådgivning, via telefon, mail eller fremmøde. Der er ugentlig flere henvendelser. Kurset Lær at tackle hverdagen som pårørende. Mennesker, der er pårørende til et andet menneske med langvarig sygdom, har ofte de samme bekymringer og problemer i hverdagen, uanset hvilken sygdom f.eks. ægtefælle, barn eller forældre har. Kurset har udelukkende fokus på, hvordan man som pårørende værner om sit eget helbred og trivsel når en god ven, forældre, partner eller ægtefælle er langvarigt syg. Kurset foregår over 8 mødegange a 2,5 timer pr. gang. Man mødes 1 gang om ugen. Projektet Aflastning af pårørende til demente i eget hjem, Projektperiode november 2016 til november Den endelige afrapportering er indsendt til Sundhedsstyrelsen den og præsenteret for Sundheds- og Omsorgsudvalget på møde den Sundhedsstyrelsen har bidraget med kr. til gennemførelsen af projektet. Cirka 60 pårørende har haft glæde af projektet. Fokusområderne i projektet har været aflastning af pårørende til hjemmeboende borgere med demens og indsatserne har været a) Værested for borgere med demens med mulighed for yderligere aflastning i aften/nat/weekend, b) Gruppe af frivillige, der har aflastet i eget hjem. Gruppen af frivillige har nu etableret sig som et tilbud under Ældresagen og kalder sig Demens fa- 8

9 milieven c) Aflastning i eget hjem via fagpersoner ud over de allerede eksisterende tilbud. I 2018 arbejdes med at implementere dele af projektet til resten af kommunen. Mit liv fungerer næsten som før, fordi der kommer en fagperson og er i hjemmet hos min mand når jeg er til banko. Jeg har fået så meget energi i hverdagen, efter min mand er startet i daghjemmet, nu klarer jeg alt derhjemme og har endog overskud til at tage på tur med ham Citater fra pårørende i projekt aflastning af pårørende 9

10 Hjemlighed og meningsfulde aktiviteter på plejecentrene Det er vigtigt for personen med demens, at indretningen i boligen både er genkendelig i forhold til livshistorien, og at der samtidig er mulighed for at modtage god fysisk og psykisk pleje. I dag har mellem % af de borgere, der bor på et plejecenter en demenssygdom. Plejecentrene i Ikast-Brande kommune arbejder kontinuerligt med demensvenlig indretning og har således i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens lavet en gennemgang af de fysiske rammer med henblik på at identificere ændringer i de fysiske rammer, således at beboere med demenssygdom kan opnå størst mulig selvbestemmelse og livskvalitet. Meningsfyldte aktiviteter har stor betydning for beboernes trivsel og behov for ekstraordinær opmærksomhed og dermed medarbejderens tid. I 2017 er der arbejdet med den del af demensvenlig indretning, der omhandler meningsfulde aktiviteter. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for alle plejecentre, som har lavet anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med meningsfulde aktiviteter på plejecentrene, herunder at aktiviteterne skal være let tilgængelige og målrettet borgere der ikke selv tager initiativ. Aktiviteterne kan f.eks. være erindringskasser, aktivitetskasser, demens puslespil, aviser, sanghæfter, emne opdelte billedbøger, byggesæt, Boccia osv. 3 plejecentre deltog i 2016 i et kursusforløb udbudt af Alzheimerforeningen omkring konceptet Erindringsdans, hvor der blev uddannet erindringsdansinstruktører. I 2017 har instruktørerne introduceret erindringsdans til de øvrige plejecentre. Der arbejdes med at bruge livshistorier mere aktivt ift. at kunne videreføre hverdagslivet i de aktiviteter, der iværksættes i plejeboligmiljøet f.eks. lægge vasketøj sammen, deltage i køkkenaktiviteter osv. Der er arbejdet med klippekort på plejecentrene, som de steder, hvor det er muligt er brugt til aktiviteter med den enkelte beboer, hvor det ikke er muligt, er klippekortet brugt til at lave aktiviteter målrettet flere beboere. Midler fra værdighedspuljen er anvendt til forskellige aktiviteter på plejecentrene, herunder Citrondrengen, Klovn og Klaver, cirkus, fest med spisning og dans og musik og musikterapeut. Alle plejecentrene har demensvenlig kunst på væggene, som tager udgangspunkt i naturen og taler til følelserne og til hjertet. I 2017 udkom nogle af billederne i en A3 foto- og samtalebog til glæde for beboere på plejecentre, og som hjælp til at sætte gang i erindringer og samtale for personale, pårørende og besøgsvenner m.fl. Afdeling Syd Østervang Afdelingen er blevet tilpasset målgruppen med svær demens, herunder demensvenlig indretning ift. gulve og lys og køkken via puljemidler. Engparken har også via puljemidler renoveret køkkenerne i boenhederne. Rolighedsparken har også via puljemidler lavet forskellige tiltag ift. demensvenlig indretning f.eks. afskærmning for støj ved trappe. Der er erindringsdans hver 14. dag og det er efterhånden blevet en del af kulturen, at der også danses til alle fester. Når der er dans skifter personalet til andet tøj, så der ikke danses i uniformer. Citat fra leder af plejecenter 10

11 Hverdagslivet for hjemmeboende Det kan være en udfordring at få hverdagen til at hænge sammen, når funktionsevnen bliver udfordret i forhold til hukommelsesproblemer, problemløsning, overblik og dømmekraft. Det kan derfor allerede tidligt i sygdomsforløbet være nødvendigt at få hjælp og støtte til at håndtere hverdagslivet. Udfordringerne kan være forskellige alt efter, hvor i hjernen skaden er sket, og om man bor alene eller samen med en eller flere pårørende. Undersøgelser har vist, at jo før man iværksætter hjælp og støtte, jo bedre. Daghjem der er nedsat en arbejdsgruppe for daghjems området, som omfatter de 4 daghjem. Gruppen arbejder med at målrette daghjemmene mere til borgere med demens, herunder beskyttede aktiviteter både fysisk og kognitivt tilpasset den enkeltes behov for sansestimuli samt mere fleksible løsninger. Motionstilbud målrettet borgere med demens foregår en gang om ugen, hvor borgere hentes i bus og kører til Harrild Hede, hvor motionen foregår. Til denne aktivitet er tilknyttet en fysioterapeut. Borgeren afhentes i hjemmet via bus. Der har i 2017 kørt bus fra 2 daghjem i kommunen. Tilbuddet er meget eftertragtet, og en god indgangsvinkel til at komme i kontakt med borgeren og de pårørende. Der er på nuværende tidspunkt 12 deltagere, herunder 2 borgere under 70 og 5 der lige er blevet 70 år. Tilbuddet understøtter ligeledes social relationer, da gruppen kommer til at kende hinanden godt. Aflastning af pårørende både øget mulighed for aflastning af pårørende i hjemmeplejen og via projektet Aflastning af pårørende til hjemmeboende borgere med demens. Projektet viste, at der er et meget stort behov for aflastning af pårørende, samt at det er vigtigt med en ildsjæl blandt personalet, som formår at skabe den første vigtige kontakt. Projektet viste også, at der stadig er ønske om at kunne deltage i arrangementer/tage i byen sammen som par i trygge rammer, hvor der er andre i lignende situation. Der arbejdes videre med implementering af erfaringer i Borgere tilbydes GPS tidligt i forløbet for at kunne bevare muligheden for at bevæge sig på egen hånd uden af være bange for at blive væk. Demenskonsulenten visiterer til dette tilbud. 14 borgere gør lige nu brug af GPS tildelt via kommunen. Koordinering af indsatsen for den hjemmeboende borgere med demens. Hjemmesygeplejen har to hjemmesygeplejersker med særlig uddannelse og fokus på de første besøg i hjemmet. Projektet og især samvær med andre i samme situation, har hjulpet mig efter min depression, så jeg nu tør tage til Aftenhygge, pårørendecafe og besøge gamle venner, jeg ved ikke hvor jeg havde været hvis det ikke var for jer Hvor er det dejlig at komme i Aftenhygge sammen med min mand og være sammen med andre i samme situation, og samtidig lave hverdagsting uden at skal være på hele tiden, vi er jo i sammen båd alle sammen Citater fra pårørende i aflastningsprojektet 11

12 Velfærdsteknologi Byrådets vision for velfærdsteknologi lyder: IBK vil være på forkant med velfærdsteknologiske løsninger. Velfærdsteknologi er udstyr og hjælpemidler, der kan hjælpe til med daglige gøremål indenfor social- og sundhedsområdet. Det er teknologi, der kan være med til at frigøre arbejdskraft, så personalet kan få mere tid til omsorg og pleje. I sundhedsaftalen for personer med demens, anbefales det, at der er fokus på teknologiske hjælpemidler til demente. Hjælpemidler bør introduceres og anskaffes tidligt i sygdommen, hvor personen med demens stadig har mulighed for at forstå og vænne sig til hjælpemidlerne. Der skal eventuelt være mulighed for afprøvning af diverse teknologiske hjælpemidler inden indkøb. Hjælpemidlerne kan f.eks. være medicinhusker, elektronisk kalender eller GPS. Der er mulighed for at komme og se og afprøve de velfærdsteknologiske hjælpemidler i velfærdshuset i Brande. Efterfølgende kan borgeren få hjælp til enten indkøbe eller ansøge om hjælpemiddel af en fagperson. Plejecentrene har fokus på anvendelse af hjælpemidler, Der er indkøbt sælen Paro, som plejecentrene kan låne, hvis de har en borger som kunne være have glæde af sælen, der anvendes Rubens dukker, forskellige kugledyner, kugleveste, kugleforklæder, demensstole, senge, der kan være med til at berolige borgere med demens i plejesituationer. Udviklingskonsulenten for demensområdet indgår i netværk på Sundhedsområdet vedr. velfærdsteknologi, deltager i relevante konferencer og er medlem af Carenet. Udviklingskonsulenten for demens og Referencegruppen Viden sikrer, at den nyeste viden om velfærdsteknologiske hjælpemidler for demente indsamles, vurderes, prioriteres og formidles. Der er mulighed for at få tildelt en GPS både i eget hjem og på plejecenter. Der er samarbejde med politiet omkring GPS. Demenskonsulenten deltager i arbejdsgruppemøder. 12

13 Sundhedsfremme og forebyggelse Der er kommet øget fokus på, hvor vigtig sundhedsfremme og forebyggelse er, også i forhold til demens. Træning af funktionsevne og motorik kan bidrage til at borgere med demenssygdomme i længere tid kan bevare funktioner til at klare hverdagen. Der er Viden fra bl.a. ADEX projektet fra National Videnscenter for demens viser, at det er vigtigt med særlige tilbud til mennesker med demens, hvor de bliver samlet på hold omkring fysisk aktivitet, idet både den fysiske træning og det sociale samvær har positiv indvirkning på det fysiske og psykiske velbefindende. Målet for fysisk træning er derfor ikke kun at bedre funktionsevne, bevægelighed, kredsløb og kondition, men også at støtte identitetsfølelsen. Efterhånden som demenssygdom skrider frem, vil den fysiske træning derfor få mere og mere karakter af motion eller leg, hvor fokus også er rettet mod stimulering af sanser, balance, reaktionsevne og vågenhed. Det samme gør sig gældende i forhold til forebyggelsesinitiativer herunder ernæring, mund- og tandhygiejne og kognitiv træning. De 10 advarselstegn ved demens, Test dig Selv, og nedsæt din risiko for demens findes alle på Ikast Brande Kommunes hjemmeside. Disse præsenteres ved årets demenskonference og informationsmøder for + de 65 årige. Der er etableret et træningstilbud til demente i naturen. Træningen foregår 1 gang om ugen på Harrild Hede. Borgerne, der deltager, bliver hentet i hjemmet og kører i bus til Harrild hede, hvor træningen foregår. Tilbuddet er dækker hele kommunen, og der er nuværende 12 deltagere. På daghjemmet på Frisenborgparken er der arbejdet med I-pads som aktivitet, herunder spil og kognitive øvelser. Alle daghjemmene har fokus på fysisk træning, herunder motionscykler, gårture og cykelture. Via midler fra værdighedspuljen arbejdes med måltiderne på plejecentrene, herunder spejling og guidning som skal være med til at få borgerne til at spise mere og at situationerne omkring måltidet bliver en bedre oplevelse. Via midler fra værdighedspuljen er sat fokus på tand og mund hygiejne på plejecentrene både i forhold til tandbørstning, men også i forhold til et projekt med fokus på dysfagi (fejlsynkning). Her tilbyder træningsområdet undervisning på plejecentrene med det formål at sikre, at borgere med tygge og synkeproblemer får den tilstrækkelige ernæring uden risiko for fejlsynkning, lungebetændelse m.v. Der gennemføres audit på ift. ernæring på alle plejecentre 1 gang årligt Nedsæt din risiko for demens -5 gode råd 1. Hold hjernen aktiv - lær nyt og hold dig i gang hele livet 2. Vær social - dyrk oplevelser og gode grin med venner og familie 3. Bevæg dig - motion er sjovt og godt for både hjernen og vægten 4. Drop tobakken, drik mindre alkohol og spis sundt - det er godt for hele dit helbred 5. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte 13

14 De yngre demente De yngre med demenssygdomme defineres typisk som personer under 65 år. Gruppen adskiller sig fra de ældre med demens ved måske at have hjemmeboende børn, være i job, eller ægtefælle/partner, som er på arbejdsmarkedet. Et kendetegn er også stor aktivitet fysisk og socialt. På landsplan ca yngre personer med demens. Odense Kommune italesætter nu gruppen af yngre med demens til 70 år. I Ikast-Brande Kommune er der ligeledes et ønske om at se bredere på denne gruppe aldersmæssigt, således at gruppen af yngre med en demenssygdom strækker sig til 70+. Der arbejdes med individuelle løsninger både ift. daghjem og hjemmeplejen. I 2017 har der i 4-5 tilfælde været behov for dette. Det handler både om åbningstider, transport og støtte i hjemmet. Ofte vil de yngre demente mellem år have svært ved at se sig selv i de traditionelle tilbud i daghjem. Tilbuddet med motion på Harrild Hede er et eksempel på et tilbud, som giver mening for de yngre demente. Der vil være øget fokus på de yngre demente i den kommende demensstrategi. Handicapkørsel via værdighedspuljen ift. demente blev en mulighed i Behovet ses størst hos hjemmeboende. Transport værdighedspulje (definition som handicappede) blev en mulighed i Der er 8 borgere, der gør brug af tilbuddet. Der samarbejdes med arbejdspladser, Arbejdsmarkedsafdelingen, hjerneskadekoordinator samt Psykiatri- og Handicapafdelingen. Nyt puljeopslag fra Sundhedsstyrelsen giver mulighed for at søge midler til i særlige aktivitetstilbud til yngre med demenssygdommen. Administrationen på ældreområdet udarbejder en ansøgning til puljen. Det er det bedste der er sket for mig. Vi har det fantastisk sammen ude på Harrild Hede. Det må I ikke tage fra mig, jeg ser hele ugen frem til mandag, hvor vi skal afsted til Harrild Hede. Vejret betyder ingenting, vi går i sne og regn og blæst. Vi har det sjovt og hygger os. Citat fra borger 64 år, som deltager i motion på Harrild Hede 14

15 Indsatser i 2018 I 2018 forsætter arbejdet med implementering af demensstrategien, herunder Tom Kitwood den forsatte implementering af personcentreret omsorg med fokus på blomsten og ABC demens. Kompetenceløft på alle plejecentrene via midler fra Sundhedsstyrelsen. Kompetenceløft i hjemmeplejen - der ansøges om puljemidler til kompetenceløft i hjemmeplejen De yngre demente der ansøges om puljemidler til særlige indsatser for de yngre demente Øget fokus på træning - Implementering af træningspakker Aflastning af pårørende til borgere med demens - implementering af erfaringer fra projektet. Aktiviteter på plejecentrene Der arbejdes videre med den del af den demensvenlig indretning på plejecentrene, der omhandler aktiviteter. Afdeling Syd Østervang Afdelingen tilpasses målgruppen med svær demens. Daghjem - med fokus på demens både i forhold til målgruppe, indretning, aktiviteter og kompetencer. Medicin antipsykotisk medicin på plejecentre fokusområde i samarbejde med de praktiserende læge og de fasttilknyttede læger. Forløbskoordinering af demens forløb i sygeplejen der arbejdes videre med implementering af tjekliste for, hvordan et demensforløb opstartes fra 1. besøg og videre frem. Værdighedspuljen - Aktiviteter der stimulerer, bevarer og vedligeholder den enkeltes ressourcer samt medvirker til opretholdelse af interesser (på plejecentre) der arbejdes videre med indsatsen med fokus på livskvalitet. Værdighedspolitikken og demensstrategien i sammenhæng tænkes ind i alle nye indsatser. Den nationale demenshandleplan - er udgivet januar 2017 og understøtter Ikast-Brande Kommunes demensstrategi. De 5 fokusområder er indarbejdet i demensstrategien (se den nationale demenshandleplan her: Udarbejdelse af ny demensstrategi Der skal i 2018 udarbejdes en ny demensstrategi for perioden Input til en ny demensstrategi drøftes på dialogmøde i maj. Der inviteres desuden til et idéudviklingsmøde i forbindelse med udarbejdelsen af en ny demensstrategi. 15