Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Hospice Søholm

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Hospice Søholm blev oprettet i 1999 og har siden januar 2009 været en selvejende institution med driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Der er 11 hospicepladser, og i henhold til lov om frit sygehusvalg kan borgere i dag frit vælge ophold på det hospice i Danmark, man som patient måtte ønske sig. Hospice er et tilbud til uhelbredeligt syge og døende mennesker, hvor der er behov for en specialiseret palliativ indsats. Formålet med den palliative indsats er at give den uhelbredeligt syge og døende bedst mulige livskvalitet i den tilbageværende tid og en værdig livsafslutning. Omsorgen gælder også de pårørende. Plejen, behandlingen og omsorgen på Hospice Søholm bygger på et tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper. At indsatsen er tværfaglig, hjælper os til at anskue det enkelte menneskes og de pårørendes individuelle behov ud fra et helhedsperspektiv. Det er altid patientens livsværdier, ønsker og behov, der danner udgangspunkt for indsatsen. Ledelsen består af en hospicechef og en souschef. Personalegruppen består af sygeplejersker, læger, psykolog, præst, fysioterapeut, køkkenleder og køkkenassistent, husassistent, sekretær og pedel. Gruppen af sygeplejersker er organiseret i to teams, og der arbejdes med tildelt patientpleje. Der er tæt samarbejde med hospitaler, palliative teams, hjemmeplejen, praktiserende læger og andre hospices. Vi bruger fælles refleksion, tværfaglige konferencer og supervision som vigtige tiltag i forhold til: at sikre faglig sparring og refleksion over den tværfaglige indsats, med henblik på skabelse af højest mulig kvalitet at støtte personalet til at agere i de komplekse forløb, der ofte er tale om Læs mere om os på 2/9

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Der skal foreligge en lægefaglig henvisning for at kunne blive visiteret til hospice. Visitationskriterierne er følgende: Forventet kort levetid (udarbejdet terminalerklæring) Helbredende behandling er ophørt Komplekse problemstillinger af fysisk, psykosocial eller eksistentiel karakter Behandlingsniveauet skal være afklaret, således at den henviste ikke har symptomer af en karakter, der fordrer indlæggelse på hospital. Den henviste har et ønske om at leve den sidste tid på hospice og er velinformeret om andre muligheder for ophold og støtte. For supplerende information de regionale retningslinjer: %20godkendt%20af%20Klinikforum% pd Mange af de patienter, der er indlagt på hospice, har en cancersygdom. Også patienter med koniske sygdomme indlægges på hospice. Det kan dreje sig om patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), hjertesvigt, nyresygdom og neurologiske sygdomme. For at blive visiteret til hospice gælder det for alle grupper, at patienten skal være i slutstadiet af sygdomsforløbet og have komplekse palliative problemstillinger Den lindrende indsats vil være rettet mod de symptomer, problemer og behov, som patienten har. Dette kan være somatiske symptomer såvel som psykosociale og eksistentielle problemstillinger. En væsentlig del af sygeplejerskens opgaver for den syge er også omsorgen for dennes pårørende, hvorfor pårørende tilbydes støtte fra stedets faglige ressourcer. Et af tiltagende er tilbud om pårørendesamtale inden for den første uge, - hvor fokus udelukkende er den pårørende og dennes situation/ tilstand. Dette er i overensstemmelse med WHO s definition af palliativ indsats og de nationale anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen omhandlende den palliative indsats i Danmark. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Med afsæt i en tværfaglig tilgang er det intentionen at udføre palliativ indsats på et højt fagligt niveau. På Hospice Søholm ydes der palliativ indsats på specialiseret niveau. Indsatsen retter sig mod at forebygge og lindre fysiske, psykiske, sociale og åndelige og eksistentielle lidelser hos uhelbredeligt syge i deres sidste levetid. Indsatsen er tværfaglig og varetages i et samarbejde mellem relevante fagpersoner, den syge og de nærmeste pårørende. Vi bestræber os på at kombinere den professionelle tværfagliglighed med medmenneskelighed, så der eksisterer en høj faglig kvalitet kombineret med omsorg, nærvær og rummelighed. Idet pårørende ofte opholder sig meget på hospice eller er medindlagte, vil der ligeledes være brug for omsorg, støtte og vejledning til dem. 3/9

4 Jævnfør ovennævnte anbefalinger og vore kliniske retningslinjer herom på E-dok. En vigtig sygeplejefaglig opgave er at lindre patienternes symptomer på bedst opnåelige måde, så de har mulighed for at rette deres opmærksomhed mod det, der har værdi og giver mening og indhold for dem. Vores sygeplejefaglige tilgang er at understøtte de værdier og den livsanskuelse, det enkelte menneske og dennes pårørende har med sig. Patienternes egenomsorgsevne er meget vekslende. Der ses et spektrum fra den ressourcestærke patient, der har behov for sygepleje af støttende og vejledende karakter, til patienter der har behov for fuldt kompenserende sygepleje. Ved at tage udgangspunkt i den enkeltes formåen samt ønsker og behov forsøger vi at skabe rammer, så livet kan leves med det, der for hvert enkelt menneske giver kvalitet. Alle patienter er i et palliativt forløb, og et forløb på hospice varer gennemsnitlig 3-4 uger. For at sikre kontinuitet tildeles patienten 3-4 kontaktsygeplejersker, som har det overordnede ansvar for den pågældendes forløb. Indlæggelse på hospice er altid planlagt. Der aftales pårørendesamtale gerne indenfor den første uge, statussamtale efter 6 uger og familiesamtaler efter behov. Desuden er der løbende samtaler med både læge, præst, psykolog og kontaktsygeplejerske. I patientforløb kommer du til at indgå som kontaktperson/teammedlem i samarbejde med en sygeplejerske. De patientfænomener du skal arbejde med, handler om: At være uhelbredelig syg At være akut syg At være kronisk syg At være døende Derudover vil du skulle arbejde med omsorg, støtte og vejledning til pårørende. Både sygdom og behandling kan afstedkomme en lang række sygeplejefaglige problemstillinger. Ifølge EORTC screeninger hos palliative patienter er de hyppigste problemstillinger: Træthed Appetitløshed Smerter Åndenød Søvnbesvær Forstoppelse Der vil således være mulighed for at arbejde med sygeplejefaglige problemstillinger der knytter sig til disse problemstillinger, såvel nonfarmakologisk som farmakologisk. En stor sygeplejefaglig udfordring er at undervise, vejlede og drage omsorg for patienter og pårørende i forhold til at mestre de psykosociale og eksistentielle udfordringer der er forbundet med det at være uhelbredelig syg og at have kort forventet levetid. 4/9

5 Nogle af patienterne udskrives fra hospice, idet deres tilstand har stabiliseret sig i en sådan grad, at de ikke behøver den specialiserede indsats på hospice. Der vil i forbindelse med udskrivelse være koordinerende opgaver til primære sundhedstjeneste, patientens egen læge og evt. palliative team. Der er et tæt samarbejde med det palliative team ved Aarhus Universitetshospital, idet vi har lægedækning fra teamet. Der er en regional palliativ lægevagt, så vi har mulighed for palliativ lægehjælp hele døgnet. Denne ordning varetages af læger tilknyttet de palliative teams i regionen. Som noget nyt prøvekøres der fra foråret 2017 en forsøgsordning, hvor sygeplejerskerne fra primær sektor har en hotline til sygeplejerskerne på hospice med henblik på sparring på sygeplejefaglige problemstillinger. Der samarbejdes tværsektorielt med sygehuse, palliative teams, primærtjenesten og egen læge, og dette samarbejde er især vigtigt for at sikre overgange i forbindelse med overflytning af patienter fra et sted til et andet. Der er regional og national netværksdannelse indenfor det palliative område. Metoder i klinisk praksis Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer at du: Indsamler og analyserer data, identificerer sygeplejefaglige problemområder og handler herpå, fx lindring af plagsomme symptomer som smerter, åndenød kvalme og appetitløshed Behersker centrale instrumentelle sygeplejehandlinger og medicingivning Indgår i observation og pleje knyttet til ascitesdræn, pleuradræn, kateter a demeure, nefrostomikatetre, kolostomi, ileostomi, intravenøse pumper, perifert og centralt anlagte venekatetre samt infusioner Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer at du: Samarbejder og kommunikerer med patient/pårørende/kolleger. Der er mange sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle behov hos patienter og pårørende som eksempelvis angst, ensomhed, identitetstab, sorg, krise og mestring af en ny livssituation. I den forbindelse har sygeplejeopgaver overvejende en kommunikativ og relationel karakter. Det er helt afgørende at arbejde med udgangspunkt i patientens perspektiv på egen livssituation og egne værdier samt ønsker om indflydelse og kontrol Formidler relevant information, vejledning og undervisning til patienten og de pårørende Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i komplekse patientsituationer Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til kolleger og samarbejdspartnere Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer at du: Prioriterer og koordinerer sammenhængende patientforløb Planlægger, tilrettelægger og medvirker ved diagnostiske undersøgelser Medvirker til et åbent og udviklende miljø i afdelingen Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer at du: 5/9

6 Identificerer og reflekterer over fag-etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden Medvirker ved implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Dette indebærer, at du lærer ved at deltage i afdelingens opgaver og efter aftale følger afdelingens døgnrytme. Praksis giver dig mulighed for at reflektere over patientforløb, som er relevante i forhold til 6. semesters forventede læringsudbytte. Hospice har en klinisk vejleder og en uddannelsesansvarlig, som sammen har ansvaret for tilrettelæggelsen af den kliniske uddannelse. Den kliniske vejleder varetager vejledning i forhold til den fastlagte studieaktivitet og både klinisk vejleder og underviser er eksaminator til den interne kliniske prøve. Det tilstræbes at den studerende i gennemsnit har en ugentlig følgedag med den kliniske vejleder, som inkluderer refleksion, evaluerings- og planlægningssamtaler. Den kliniske vejleder planlægger i samarbejde med den studerende tilknytning til daglig vejleder i forhold til relevante patientforløb. Det er den studerendes ansvar at formidle læringsmål til daglig vejleder, som forestår før-, underog eftervejledning. Den kliniske vejleder indgår i afsnittets weekend- og vagtberedskab. Souschefen er uddannelsesansvarlig og har det overordnede ansvar for de kliniske uddannelsesforløb på hospice. Der arbejdes løbende med udvikling af faglig praksis i ad hoc grupper og i kliniske interessegrupper. I øjeblikkes deltager vi i et forskningsprojekt vedrørende Akupunkturbehandling mod kvalme. Derudover laves der undersøgelse af pårørendes oplevelse af udbyttet af pårørendesamtale på hospice i forbindelse med et masterprojekt udarbejdet af vores udviklingssygeplejerske. Vi er involveret i udformningen af tværdisciplinære nationale kliniske retningslinjer, som DMCG-pal (dansk multidisciplinær cancer gruppe / palliation) er tovholder på. Vi bruger CAM til screening af om patienterne er i delirium og EORTC skemaer til screening af patienternes subjektive oplevelse af plagsomme symptomer og livskvalitet. Dette indberettes til en national database med henblik på statistik, forskning samt kvalitetsudvikling af indsatsen. 6/9

7 Du skal arbejde med sygeplejens metoder herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder og udviklings- og forskningsmetoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, problemidentifikation, intervention og vurdering Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand Situeret læring /deltagelse i praksisfællesskab Model for praktisk færdighedsudøvelse Refleksionsmetoder: Patientforløb Daglig fælles refleksion / møder/ læringscafe Tværfaglig konference Udføre og reflektere over en instrumentel handling, metode eller en standard Refleksion over kommunikation Ugentlig vejledning med klinisk vejleder og medstuderende Daglig vejledning / refleksion med daglig vejleder Forsknings- og udviklingsmetoder: Scoringsinstrumenter (EORTC, NRS) Deltagelse i aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter Kvalitetsudvikling herunder relevante retningslinjer Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere 7/9

8 Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum omfatter ca. 450 sider og består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Den obligatoriske litteratur udgør 150 sider og selvvalgt litteratur udgør 300 sider. Obligatorisk pensum skal formidles via praktikportalen senest en uge før klinikstart. Forudsætningskrav: At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt de obligatoriske studieaktiviteter af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder Målet med tilrettelæggelsen af de kliniske studier er, at du kommer til at mestre fra det observerende og reflekterende, til det selvstændigt udøvende inden for semesterets beskrevne patientfænomener. I løbet af undervisningsperioden tildeles du et gradvist større ansvar for plejen med det sigte at nå semesterets læringsudbytte. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at du gennem deltagelse i og refleksion over sygepleje arbejder med at opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen til flere patienter. Den kliniske undervisning tilrettelægges sammen med dig i perioder af ca. en uges varighed, hvor det sygeplejefaglige fokus aftales. Planlægningen af de sygeplejefaglige foci finder sted ved semesterets start, men afhænger i øvrigt af patientsammensætning på det pågældende tidspunkt. Undervisningen tilrettelægges i forhold til patientforløb og det aktuelle fokus og ikke nødvendigvis med tilknytning til et fast team. Der forventes en vis selvstændighed i den studerendes planlægning af studieaktiviteter. 8/9

9 Den kliniske vejleder har stor klinisk erfaring med arbejdet på hospice og har lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder er sygeplejerske og det tilstræbes, at man som klinisk vejleder på hospice som minimum har diplommodulet klinisk vejlederuddannelse. Nuværende kliniske vejleder har gennemført den sundhedsfaglige diplomuddannelse herunder modulet klinisk vejlederuddannelse. 9/9