Proj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré
|
|
- Birgitte Bro
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 22. november 2017 Rapport Proj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré Baggrund Omdrejningspunktet for RK F3 Green and clean mere mad for mindre er en energieffektiv produktion af kvalitetsfødevarer. Aktiviteten fokuserer på at opnå et reduceret energiforbrug i fødevareindustrien, samtidig med at udbytte, kvalitet og sikkerhed af produkterne ikke kompromitteres. Endvidere vil etablering af vidensgrundlag og værktøjer til udvikling af nye typer af kvalitetsfødevarer være central. For en række fødevareproducenter vil en optimering af eksisterende produktionsprocesser frem for implementering af ny teknologi skabe størst værdi. For fødevareproducenter af lavtemperaturtilberedt kød til foodservice skal der fastlægges optimale tids- og temperaturforløb under processering mhp. reduceret energiforbrug, forbedret udbytte/lavere svind og høj kvalitet. Varmebehandling ved lav temperatur vil bl.a. blive benyttet som case, da indledende undersøgelser har vist potentiale i forhold til energiforbrug, produktkvalitet og ikke mindst nye produkttyper. Fokus vil være på semiforædlede produkter til convenience, hvor procedurer for færdigtilberedning også er afgørende for den kvalitet, slutbrugerne oplever. Formål At undersøge betydningen af tilberedningstemperatur, produkt og metode for energiforbrug og svind af sous vide-tilberedt svinekød. Fremgangsmåde Forsøgsdesign Dataopsamling blev gennemført ved 24 delforsøg (3 typer kød 4 temperaturer 2 metoder), hvor der blev indsamlet viden omkring temperatur, kogesvind og energiforbrug ved sous vide-tilberedning i ovn og i sous vide-kar. 1
2 Tabel 1. Forsøgsdesign. Parameter Højde Case 3 produkter Små (1-2 cm) Tern Mellem (2-4 cm) Kotelet Stor (8-10 cm) Kamfilet Fyldning Fuld 2 metoder Industriovn Sous vide-kar 4 temperaturer 54 C Rødt oksekød 58 C Enzymmørning 63 C US-anbefalinger 75 C Lovgivning 1 procestid 60 min. Råvarer Der blev anvendt 3 produkttyper, som varierede i højde og overflade. Produkterne var uden ben, svær og fedtkant. Der blev anvendt: 1. Skinketern 2. Kotelet 3. Kamfilet Tabel 2. Gennemsnit af kg i alt pr. kørsel. Metode Produkt 54 C 58 C 63 C 75 C Total Industriovn Sous vide-kar Skinketern 11,9 11,9 11,9 12,0 48 Kotelet 9,3 9,2 9,8 9,5 38 Kamfilet 19,9 21,2 20,5 21,1 83 Skinketern 40,0 40,0 40,1 40,0 160 Kotelet 40,4 35,8 37,1 35,5 149 Kamfilet 48,6 47,1 39,5 38,5 174 Total 652 Udskæring af kød Kødet blev udskåret, vejet og vakuumpakket i sous vide-poser som beskrevet nedenfor. Forsøget blev kørt med fuld kapacitetsudnyttelse i henholdsvis industriovn og sous vide-kar. Skinketern Skinketern blev leveret fra et dansk slagteri i størrelsen ca. 1x1 cm. Ternene blev pakket med 800 g pr. pose til ovnforsøg i CRYOVAC CN x600 mm, mens pakkerne til sous vide-kar indeholdt ca. 2 kg pr. pose i CRYOVAC CN x400 mm. Koteletter Koteletterne blev håndskåret med en tykkelse på ca. 2 cm. Koteletterne blev pakket med 5 stk. pr. pose i CRYOVAC CN x600 mm til ovnforsøg, og med 10 stk. pr. pose i CRYOVAC CN x600 mm til forsøg i sous vide-kar. 2
3 Kamfilet For kamfileterne til ovnforsøg blev der afskåret ca. 10 cm af nakkeenden samt 5 cm af hofteenden. De blev pakket enkeltvis i CRYOVAC CN x600 mm. Kamfileterne til forsøg i sous vide-kar blev delt på midten og pakket enkeltvis i CRYOVAC CN x600 mm. Varmebehandling i ovn Ovnen blev startet op med +2 C over den ønskede centrumstemperatur og skruet ned til den fastsatte temperatur for holdetiden, så snart temperaturen i centrum af kødet var opnået. Efter varmebehandling på 60 min. blev produkterne nedkølet i isvand i kølerum ved maks. 5 C i 60 min. Tern i ovn Pakning: 800 g pr. pakning Emballage: CRYOVAC CN x600 mm Vægt af pose: 8 g Fuld kapacitet : 5 plader 3 pakninger pr. plade Holdetid: 60 min. Kotelet i ovn Pakning: 5 stk. a 2 cm s tykkelse Emballage: CRYOVAC CN x600 mm Vægt af pose: 8 g Fuld kapacitet : 5 plader 3 pakninger pr. plade Holdetid: 60 min. Kamfilet i ovn Pakning: 1 stk. a ca. 1,6-2,0 kg Emballage: CRYOVAC CN x600 mm Vægt af pose: 8 g Fuld kapacitet : 5 plader 2 pakninger pr. plade Procestid/holdetid: 60 min. 3
4 Varmebehandling i sous vide-kar Sous vide-karret på DMRI er fra Classic Gasro A/S, model sous vide-kar 40 kg. Karrets indvendige dimensioner er L: 960 mm x B: 500 mm x D: 300 mm. I bunden af sous vide-karret blev der placeret en 40 mm rist, som sikrede, at vandet kunne cirkulere rundt under processen. Herefter blev kødet lagt i karret og en rist lagt ovenpå bundristen for at sikre, at produkterne var under vand i løbet af hele processen. Sous vide-karret blev indstillet til den aktuelle kernetemperatur samt holdetid på 60 minutter. Efter holdetiden (varmebehandling) på 60 min. blev produkterne nedkølet i sous vide-karret til maks. 5 C. Tern i sous vide-kar Vandstand i sous vide-kar: cm (indstilling 17 cm) Pakning: 2 kg pr. stk. Emballage: CRYOVAC CN x400 mm 6 pakninger i 3 lag, 4. lag i 2 pakninger Holdetid: 60 min. Kotelet i sous vide-kar Vandstand i sous vide-kar: cm (indstilling 17 cm) Pakning: 5 stk. a 2 cm. Emballage: CRYOVAC CN x400 mm. 54 C 6 pakninger i 5 lag 58 C 6 pakninger i 5 lag 63 C 6 pakninger i 5 lag, 6. lag i 3 pakninger 75 C 6 pakninger i 5 lag Holdetid: 60 min. 4
5 Kamfilet i sous vide-kar Vandstand i sous vide-kar: 54 C + 58 C: 24 cm 63 C + 75 C: cm Pakning: 1 stk. a ca. 1,6-2,0 kg. Emballage: CRYOVAC CN x600 mm. 54 C 9 pakninger i 4 lag 58 C 9 pakninger i 4 lag 63 C 7 pakninger i 3 lag, 4. lag i 2 pakninger 75 C 7 pakninger i 3 lag, 4. lag i 2 pakninger Procestid/holdetid: 60 min. 5
6 Analyser Under forsøget blev temperaturen målt med Testo 175T2-sæt med indstiksfølere i ovn og med temperaturføler i SV-KAR1. Energiforbrug (kwh) blev registreret, og kogesvindet udregnet på baggrund af kødets vægt før og efter varmebehandling. Tabel 3. Analyseoversigt. Analyser Hvornår? Formål Temperatur Under hele processen Fødevaresikkerhed Vægt Før tilberedning Efter tilberedning Kogesvind/udbytte Energi Under hele processen Energiforbrug Temperatur med TESTO-logger Temperaturregistrering med TESTO-loggerne i ovn loggede pr. minut med undtagelse af logger 404, der registrerede temperaturen pr. 1 minut og 10 sekunder. Energiforbrug Energimåleren blev aflæst ved: Start Holdetid start Holdetid slut Nedkøling slut Kogesvind Alle produktet blev vejet før varmebehandling og efter nedkøling, hvorefter der blev beregnet kogesvind. Databehandling Effekt af procesvariable blev analyseret vha. SAS 9.4 proc mixed med følgende model: Y = temperatur + produkt + metode + temperatur*produkt + metode*temperatur +produkt*metode + ε 6
7 Resultater Af tabel 4 ses signifikansniveauer for effekt af temperatur, produkt og tilberedningsmetode samt vekselvirkninger. Tabel 4. Signifikansniveauer for effekt af temperatur, produkt og metode for energiforbrug, kogesvind og opvarmningstid. Temp. Produkt Metode T*P T*M M*P Opvarmning [kwh] 0,0216 0,0332 <0,0001 0,8785 0,1209 0,2263 Holdetid [kwh] 0,0309 0,3918 0,0360 0,4466 0,2113 0,1639 Opvarmning [min] 0, ,0152 0,1264 0,9374 0,9885 0,3134 Kogesvind [%] <0,0001 <0,0001 <0,0001 0,0080 0,1454 0,0466 Energiforbrug Betydning af temperatur Sous vide-tilberedning i stor skala består af 2 varme faser samt en nedkøling. De to varme faser er henholdsvis en opvarmning og en holdetid. Under opvarmningen hæves temperaturen i vand og kød til den ønskede tilberedningstemperatur, mens holdetiden har til formål at fastholde temperaturen i kødet, indtil kødet er sikkert og mørt. Anvendes sous vide-kar sker nedkølingen i selve karret, mens nedkøling af kød tilberedt sous vide i industriovn sker i fx kølerum. Af figur 1 ses fordelingen af energiforbruget ved en sous vide-batch i henholdsvis sous vide-kar og i industriovn. Det fremgår tydeligt, at det er opvarmningen, der kræver mest energi, mens holdetiden, der i dette tilfælde er på 60 minutter, kun udgør en mindre del af det samlede forbrug. Figur 1. Energifordeling pr. batch ved sous vide-behandling af svinekød (tern, kotelet, steg) i henholdsvis sous vide-kar (40 kg) og industriovn (10-20 kg) ved C. Af figur 2 ses energiforbruget under opvarmning, holdetid og nedkøling for tilberedning i sous vide-kar ved forskellige tilberedningstemperaturer. Den energi, der forbruges til at opvarme en batch, afhænger af, hvilken temperatur kødet skal opvarmes til, idet en højere temperatur kræver mere energi. Ligeledes forbruges der også mere energi ved at 7
8 fastholde en temperatur på C i 60 minutter sammenlignet med en holdetid kørt ved C. Betydningen af holdetiden er dog meget mindre, da forbruget er ca. 10 gange lavere i holdetiden end under opvarmning. Energiforbruget til nedkøling er uafhængigt af tilberedningstemperaturen. Figur 2. Energifordeling pr. batch [kwh] ved sous vide-behandling af svinekød (tern, kotelet, steg) i sous vide-kar (40 kg) ved C. Af figur 3 ses energiforbruget under opvarmning og holdetid ved sous vide-tilberedning i ovn, hvor opvarmningen igen er den mest energikrævende. Sammenlignes figur 2 og 3 er energiforbruget i ovn væsentligt lavere end ved tilberedning i sous vide-kar, men det er væsentligt at bemærke, at kapaciteten er mindre, og at det vil kræve 2-4 gange flere batch for at opnå samme mængde produkt. Figur 3. Energifordeling pr. batch [kwh] under sous vide-behandling af svinekød (tern, kotelet, steg) i industriovn (10-20 kg) ved C. 8
9 Temperaturafhængigheden under opvarmning skyldes primært variation i opvarmningstiden, der kan optimeres gennem valg af råvarer (figur 4), idet et højt produkt ofte tager længere tid at opvarme til den ønskede centrumstemperatur. Tilberedning af koteletter og tern medfører derfor oftest et lavere energiforbrug end tilberedning af store stege. For nogle produkter er opvarmningstiden temperaturafhængig, som det ses for koteletter i sous vide-kar, hvor opvarmning ved C kræver betydelig længere tid i sous vide-kar end i ovn. Figur 4. Opvarmningstid [min] pr. batch ved sous vide-tilberedning af svinekød (tern, kotelet, steg) i industriovn og sous vide-kar ved C. De batchindstillinger, der blev valgt for nærværende forsøg, er ikke nødvendigvis retvisende for andre processer. Så for at kunne beregne et optimeringspotentiale er tallene i det efterfølgende omregnet til energiforbrug/minut. Ved tilberedning i både sous vide-kar og i industriovn gælder igen, at det er opvarmningsfasen, der kræver mest energi/minut. Af figur 5 ses energifordelingen i de forskellige faser, hvor hele 61-65% af den samlede energi går til opvarmning af vand og kød. Figur 5. Energifordeling pr. minut under sous vide-behandling i henholdsvis sous vide-kar og industriovn. 9
10 Den energi, der kræves pr. minut til opvarmning i forhold til holdetid, er ca. 5 gange større i sous vide-kar (figur 6) og op til 2,5 gange større i ovn (figur 7). Derfor vil opvarmningen være relativ omkostningstung for recepter med kort holdetid, mens længere holdetider vil betyde en udligning, eller at der ligefrem kan ligge et besparelsespotentiale i reduktion af holdetiden (figur 8). Figur 6. Energiforbrug pr. min ved sous vide-tilberedning af svinekød i 40 kg sous vide-kar. Gns. af 3 produkter (tern, koteleteter og stege). Figur 7. Energiforbrug pr. min ved sous vide-tilberedning af svinekød i industriovn. Gns. af 3 produkter (tern, koteleteter og stege). I det efterfølgende eksempel er vist, hvordan energifordelingen kan påvirkes ved alene at øge holdetiden. I figur 8 er vist, at ved at øge holdetiden 6 gange, fra 100 minutter (1 timer 40 min) til 600 minutter (10 timer) vil opvarmning og holdetid have stort set samme energiforbrug. Men øges tiden yderligere, som kan være optimalt for nogle udskæringer, vil energiforbrug i holdetiden overstige energiforbruget til opvarmning. 10
11 Figur 8. Energifordeling for sous vide-behandling af tern ved 54 C i sous videkar med henholdsvis 100 og 600 minutters holdetid. Svind Selvom det er en god idé at spare på energien, er der større besparelser at hente, hvis kogesvindet nedbringes. Som vist i tabel 4, er kogesvindet både påvirket af produkt, temperatur og tilberedningsmetode. Kogesvindet påvirkes af produktet, og disse resultater tyder på, at man med fordel kan vælge en udskæring med så lille en tilskåret overflade (cm 2 /g) som muligt. Kød i tern, der er tilskåret på alle flader (0,6 cm 2 /gram), har fx et større svind end koteletter (0,45 cm 2 /gram) og stege (0,03 cm 2 /gram), der kun har en tilskåret flade i hver ende, samtidig med at produkterne er relativt større. I figur 9 ses fx, at svindet kan reduceres med 11,7 gram/100 gram ved at tilberede kød ved 58 C som steg i stedet for som tern, hvilket giver en udbytteoptimering på mere end 50%. Figur 9. Kogesvind ved sous vide-tilberedning af svinekød ved forskellige tilberedningstemperaturer. Mere overraskende påvirkes kogesvindet også af, om sous videbehandlingen sker i ovn eller i sous vide-kar (figur 10), hvor ovntilberedning giver et større svind end tilberedning i sous vide-kar. 11
12 Dette skyldes muligvis en bedre varmefordeling i karret, men kan også skyldes, at det ikke er helt de samme råvarer, der er anvendt til de to forsøg, og at pakkestørrelserne har være forskellige. Dette bør dog dokumeneteres yderligere i forsøg uden den beskrevne produktvariation. Figur 10. Kogesvind ved sous vide-tilberedning af svinekød med forskellige tilberedningsmetoder. Case: Sådan får man 100 ekstra portioner for den samme pris Til illustration af merværdien ved en optimeret tilberedning er opstillet følgende eksempel, hvor to forskellige metoder for tilberedning af den samme råvare er sammenlignet. I begge tilfælde er der taget udgangspunkt i 40 kg svinekød, der tilberedes i sous vide-kar. I case 1 tilberedes kødet som tern ved 75 C og i case 2 tilberedes kødet ved 58 C som hele stege. Energiforbruget er stort set ens for de to typer tilberedning, idet den længere opvarmningstid, der kræves, for at stegene opnår den ønskede centrumtemperatur, udligner den gevinst, der er ved at sænke tilberedningstemperaturen. Sammenlignes derimod udbyttet for de to tilberedningsmetoder, vil case 2 medføre ca. 10 kg mere stegt kød end i case 1. Så med relativt små tilpasninger kan der opnås 100 ekstra portioner for de samme penge. Case 1. Den dyre løsning Tern i kar (40 kg) 75 C + 60 minutters holdetid Svind: 34,8% Energiforbrug: 12,0 kwh Antal portioner a 100 g: 261 stk. Case 2. Den optimerede løsning Stege i kar (40 kg) 58 C + 60 minutters holdetid Svind: 8,5% Energiforbrug: 11,8 kwh Antal portioner a 100 g: 366 stk. 12
13 Konklusion For sous vide-processer i både ovn og sous vide-kar er opvarmningen den mest energikrævende. Men den samlede energibelastning vil være specifik for den enkelte recept og påvirket af valg af produkt, holdetid og temperaturkrav samt den valgte tilberedningsmetode. Optimering af energiforbruget under opvarmning kan fx ske ved anvendelse af små udskæringer, der kræver kortere opvarmningstid. For simreretter vil holdetiden ofte være meget lang, og i sådanne tilfælde kan en reduktion af holdetiden medføre en energigevinst. Selvom det er en god idé at spare på energien, er der større besparelser at hente, hvis kogesvindet kan reduceres. Svindet påvirkes af både produktet og temperaturen. For at minimere svindet bør der vælges produkter med så lille en tilskåret overflade som muligt og tilberedning ved så lav temperatur som muligt. Acknowledgement Undersøgelserne bag er støttet af Svineafgiftsfonden og Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet. 13
14 Gennemsnitsrådata Bilag 1 Produkt Metode Temperatur Kg Opvarm [min] Energi opvarm [kwh] Energi opvarm [kwh/min] Holdetid [min] Energi holdetid [kwh] Energi holdetid [kwh/min] Nedkøl [min] Energi nedkøl [kwh] Energi nedkøl [kwh/min] Tern Ovn 54 11, ,692 0, ,316 0, ,6 Tern Ovn 58 11, ,877 0, ,333 0, ,6 Tern Ovn 63 11, ,179 0, ,378 0, Tern Ovn 75 12, ,576 0, ,540 0, ,2 Steg Ovn 54 19, ,306 0, ,363 0, ,1 Steg Ovn 58 21, ,719 0, ,210 0, ,5 Steg Ovn 63 20, ,411 0, ,359 0, ,8 Steg Ovn 75 21, ,493 0, ,753 0, ,6 Kotelet Ovn 54 9, ,542 0, ,349 0, ,5 Kotelet Ovn 58 9,2 76 0,853 0, ,621 0, ,8 Kotelet Ovn 63 9,8 77 1,681 0, ,413 0, ,1 Kotelet Ovn 75 9,5 74 1,097 0, ,443 0, ,6 Tern SV 54 40,0 92 5,467 0, ,647 0, ,224 0, ,1 Tern SV 58 40, ,016 0, ,591 0, ,141 0, ,8 Tern SV 63 40, ,911 0, ,671 0, ,312 0, ,3 Tern SV 75 40, ,074 0, ,859 0, ,102 0, ,8 Steg SV 54 48, ,828 0, ,487 0, ,181 0, ,6 Steg SV 58 47, ,547 0, ,568 0, ,547 0, ,5 Steg SV 63 39, ,236 0, ,306 0, ,963 0, ,2 Steg SV 75 38, ,736 0, ,894 0, ,860 0, ,8 Kotelet SV 54 40,4 78 5,191 0, ,596 0, ,751 0, ,3 Kotelet SV 58 35, ,252 0, ,518 0, ,085 0, ,6 Kotelet SV 63 37, ,819 0, ,735 0, ,619 0, ,3 Kotelet SV 75 35, ,733 0, ,849 0, ,010 0, Energiberegner: Y:\Workspace\MATN_foedevaremagasinet\Økologi 2017 Total Proces [min] Svind [%] 14
Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter
Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer
Læs mereDenne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT
Læs mereTabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version
Læs mereRapport 2 af september 2017 Styring af actinidin ved sous vide-behandling
Rapport 2 af 2 27. september 2017 Styring af actinidin ved sous vide-behandling Semiforædlede produkter til foodservice Louise Hededal Hofer og Mianne Tenna Darré Projektnr. 2004287-17 Init.: LHHR/MTDE/MT
Læs mereBedre spisekvalitet mindre svind
Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning
Læs mereRapport 1 af september 2017 Reduktion af kogetid for pulled pork med enzymet actinidin
Rapport 1 af 2 27. september 2017 Reduktion af kogetid for pulled pork med enzymet actinidin Semiforædlede produkter til foodservice Louise Hededal Hofer og Mianne Tenna Darré Projektnr. 2004287-17 Init.:
Læs mereJust in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01
Rapport 31. januar 2017 Proj.nr. 2005323 Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01 MAHD/MT Effekt af optøningsmetode og lagringstemperatur på dryptab og farvestabilitet Marchen Hviid
Læs mere15 Svind under tilberedning og frem til servering
15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind
Læs mereRapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter
Rapport Optimeret produktion af forædlede kødprodukter 8. marts 216 Proj.nr. 22983 Version 1 LNG/MT Varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur mhp. at reducere svind og procestid samt forbedre
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereRapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om
Læs mereBest Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz
Notat Global meat 27. november 2014 Projektnr. 2003027-14 Init. LME/HCH/MT Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz Baggrund
Læs mereRapport Optimeret produktion af forædlede produkter
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris
Markedsanalyse 13. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris Landbrug & Fødevarer ønsker
Læs mereRapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren
Rapport Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport Mari Ann Tørngren 27. februar 2012 Proj.nr. 2000232 Version 1 MATN/MT Baggrund Sous-vide betyder under vakuum og blev opfundet
Læs mereI alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.
Rapport Betydning af tilberedning i lang tid ved lav temperatur på indhold af skatol, indol og androstenon i krebinetter fra hangrise Margit Dall Aaslyng 11. september 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT
Læs mereRapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag
Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise
Læs mereVed temperering blev følgende resultater observeret med én indstilling af MW og optøningskabine: MW-tid (for 28 kg) MW-tid (relativt til masse)
29. november 2017 Rapport Projektnr. 2005323-17 LABN/JEW/MAHD/MT Just in time-optøning Temperering og delvis optøning af frosne produkter med mikrobølgeteknologi (MW) Laurits Beck Nielsen, Jens M. Würtz,
Læs mereRapport Dosis-responsforsøg med proteolytiske enzymer. Sammendrag. Semi-forædlede produkter til foodservice. Louise Hededal Hofer. Baggrund og formål
Rapport Dosis-responsforsøg med proteolytiske enzymer Semi-forædlede produkter til foodservice Louise Hededal Hofer 28. juni 2016 Projektnr. 2004287-16 Init.: LHHR/MT Baggrund og formål Sammendrag Sous
Læs mereRapport Mørning ved LTLT-behandling og enzymmarinering. Sammendrag. Semiforædlede produkter foodservice Regitze Petersen. Baggrund og formål
Rapport Mørning ved LTLT-behandling og enzymmarinering Semiforædlede produkter foodservice Regitze Petersen 15. april 2016 Projektnr. 2004287-16 Version 1 Init. REPE/LHHR/MTDE/MT Baggrund og formål Sammendrag
Læs mereUndersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.
Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise
Læs mere2 maskiner. mom s. en time. Enkel servering. 16 kilo pommes frites på. kan tilberede. Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig
Enkel servering Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig billigere sundere hurtigere Servér hele menuer og snacks hele døgnet Færre omkostninger Større profit 2 maskiner kan tilberede 16 kilo pommes frites
Læs mereI al sin enkelthed handler det om at vælge sin sluttemperatur, tilberedningstid, sætte vandbadet til den temperatur og så ellers have tålmodighed
Sous-vide nørderi Sous vide er en metode til at lavtemperatur-tilberede mad. Meget som min røgegrill. I steder for grillkul kommer varmepåvirkningen fra vand som holdes ved en konstant (lav) temperatur.
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mere2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne
2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne Her kan du læse om ESS-FOOD's nummerbetegnelse ESS-FOOD's skærekrav Fremmedlegemer Ensretning af udskæringsnavne Svær, spæk, fedt eller talg? Metoder
Læs mereVarmebehandling af kød
Varmebehandling af kød Noget kød kan spises råt, så mørt er det, men det gælder kun få stykker på dyret. Som hovedregel varmebehandler vi kødet. Der er mange måder at varmebehandle kød på. I tidligere
Læs mereRapport 12. juni 2018
Rapport 12. juni 2018 Proj.nr. 2005256 Svind i marinerede kyllingefileter ved frostlagring Version 1 HDLN,LOBG,LKJ,DBN,MT Bedre vandbindeevne i kyllingefileter kan skabe merværdi Helle Daugaard Larsen,
Læs mereØkologisk kød på menuen
FREMTID VæksT BalancE FREMTID VÆKST BALANCE Økologisk kød på menuen lokal Økologi Fyn Muligheder med økologisk kød i dit storkøkken. Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne: Danmark
Læs mereRapport. Betydning af MA-pakning og sous vide-tilberedning for sprødhed af flæskesvær. Semiforædlede produkter til foodservice
22. december 2017 Rapport Proj.nr. 2004287 Version 1 MATN/LHHR/MTDE/MT Betydning af MA-pakning og sous vide-tilberedning for sprødhed af flæskesvær Semiforædlede produkter til foodservice Mari Ann Tørngren,
Læs mereFormål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet 16. juni 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/MT Holdbarhed og kvalitet af detailpakkede økologiske svinekoteletter Mari Ann Tørngren & Mianne Darré
Læs mereEn akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.
Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført
Læs mereSous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse
Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse - Lang holdbarhed på køl - Ingen svind - Hurtig tilberedning - Excellent smagsoplevelse Hvad er Sous-Vide? Begrebet sous-vide er fransk
Læs mereFilet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g
Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår
Læs mereTest rapport: Test af hele kyllinger
Test rapport: Test af hele kyllinger Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Introduktion Helstegt kylling er
Læs mereØkologisk kød på menuen
Fremtid Vækst Balance Økologisk kød på menuen Muligheder med økologisk kød i dit storkøkken. Landbrug & Fødevarer 131014_økokødfolder_8sider.indd 1 21/10/13 15.49 God appetit og arbejdslyst 131014_økokødfolder_8sider.indd
Læs mereRapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (-1 o C)
Rapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (- o C) Louise Hededal Hofer. januar Proj.nr. Version LHHR/MT Baggrund og formål Sammendrag I projektet Afklaring
Læs mereØkologisk svinekød med høj spisekvalitet
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere
Læs mereHvornår er en varmebehandling sikker?
Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler
Læs mereRapport 13. juni 2018
Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ikke-marinerede kyllingefileter fra to danske kyllingeslagterier i uge 9, 2016 FAF Bedre vandbindeevne i kyllingefileter
Læs mereRapport 12. juni 2018
Rapport 12. juni 2018 Proj.nr. 2005256 Version 1 HDLN,LOBG,LKJ,DBN,MT Svind i marinerede kyllingefileter ved kølelagring og tilberedning Bedre vandbindeevne i kyllingefileter kan skabe merværdi Helle Daugaard
Læs mereSous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse
Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse - Lang holdbarhed på køl - Ingen svind - Hurtig tilberedning - Excellent smagsoplevelse Hvad er Sous-Vide? Begrebet sous-vide er fransk
Læs mereBILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole
BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning
Læs mereLam. Det hele lam. Skær bovene fra ved at lægge kniven under skanken og løsne hinderne hele vejen rundt. Når boven er løsnet, brækkes den bagover.
Lam Partering Kødet er finttrådet og bliver let mørt. Optøningen skal ske langsomt i køleskab, da det eftermodner kødet. Kødet bliver mere mørt og får mere smag. Bov, kølle og ryg er ca. 2 døgn om at tø
Læs mereDOSF6390X. Funktioner. classic 60 CM DOBBELT MULTIFUNKTIONSOVNE, RUSTFRIT STÅL, ENERGIKLASSE: A
60 CM DOBBELT MULTIFUNKTIONSOVNE, RUSTFRIT STÅL, ENERGIKLASSE: A EAN13: 8017709214203 Stor ovn: 6 funktioner Ovnvolumen: Netto: 70 liter Brutto: 79 liter Ovntemperatur 50-270 C 5 niveauer (ovnribber) Digital
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereSamspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet
Samspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet seminar 8. november 2018 Claus Jespersen cmjn@teknologisk.dk +45 7220 2577 Fjernmarkeder danske hovedmarkeder er EU, Japan, Kina
Læs mereSaltede og marinerede kamkoteletter
Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning
Læs merePakkemetode forringer kødets kvalitet
Pakkemetode forringer kødets kvalitet Når kød pakkes i beskyttende atmosfære kan det blive både tørt og sejt, og det kan se gennemstegt ud uden at være det, viser ny forskning. 18 Tekst: Ina Clausen foto:
Læs mereRapport 22. december 2016
Rapport 22. december 2016 Projekt nr. 2003820 Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat LNG/MT Screening af recept og procesbetingelser for nøglehulsmærkede spegepølser til forbrugerundersøgelser.
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereResultatkontrakt , december 2015 F3-1
Aktivitet Forskning og udvikling Aktivitetsplan: Aktivitetsplan nr.: F3 Resumé Sunde kvalitetsfødevarer fremstillet ved hjælp af miljøeffektive produktionsprocesser er afgørende for at fastholde en betydende
Læs merePræsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne
Læs mereRapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.
Læs mereProcesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
Læs mereRapport 15. november 2017
Rapport 15. november 2017 Proj.nr. 2005397-09 CVE/MT RK Green & Clean Varmebehandling ved forvarmning med mikrobølger Christian S. Vestergaard Baggrund og formål Varmebehandling af kødprodukter er en energi-
Læs mereAnvisninger om integration af efterkøling i produktionen Milepæl 3.6 Louise Hededal Hofer
Notat GlobalMeat maksimal holdbarhed Anvisninger om integration af efterkøling i produktionen Milepæl 3.6 Louise Hededal Hofer 1. september 2016 Projekt nr. 2003027-16 Version 1 Init. LHHR/MT Baggrund
Læs mereRapport 19. januar 2016
Rapport 9. januar Proj.nr. Holdbarhed af svinekødsudskæringer efter simuleret Version transport ved frost (- o C) LHHR/MT Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Sammendrag I projektet Afklaring af maksimal
Læs mereSous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner
Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,
Læs mereSammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.
Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der
Læs mereStegeanvisning. Perfekte stege og fjerkræ til jul
Stegeanvisning Perfekte stege og fjerkræ til jul For at få den største oplevelse anbefaler vi, at man steger i almindelig varmluft ovn. Ved stegning i ovn skal ovnen altid være på rette temperatur, inden
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereBedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil
Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil Jens Adler-Nissen professor, dr. techn. Konference om strategisk fødevareforskning som grundlag for en vækstdagsorden 22. marts 2012 Afdeling
Læs mereRapport 13. juni 2018
Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ferske, ikke-marinerede fileter fra to danske kyllingeslagterier i 2016 Sammenfatning af resultater fra uge 9 og
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereRapport. Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto
Rapport 14. marts 2014 Projektnr. 2000248-13 FH/ Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat Flemming Hansen, Bent Olesen og Ulrich Kern-Hansen Sammendrag: I projektet BerryMeat
Læs mereSaftigt og mørt kød får kunderne til at vende tilbage Vær med. Verden er til at forandre. - zbc.dk
GOURMET SOUS VIDE - CERTIFICERING Saftigt og mørt kød får kunderne til at vende tilbage Vær med. Verden er til at forandre. - zbc.dk 2 zbc.dk Gourmet Sous Vide Gourmet Sous Vide er en ny uddannelse, der
Læs mereSous Vide i Storkøkkener
Sous Vide i Storkøkkener Teksten er skrevet af Martin Pihl i samarbejde med Smagsdanner Claus Angelo Indledning s. 1 Sous vide ns rolle i det moderne (travle) køkken s. 2 Sous vide helt overordnet s. 2
Læs mereGuide til madlavning på dit Aduro udekøkken
Guide til madlavning på dit Aduro udekøkken På de følgende sider kan du finde forskellige tips og opskrifter til madlavning på din Aduro kuglegasgrill. Grillens patenterede tragtsystem muliggør, at du
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereTeknisk info. Generelt. Forpakning: Gravure
03-09-2014 M 78-35S bakker blå/ps Varenummer 7835011041 Generelt Varenummer: 7835011041 Hovedstykliste: 180 Tilhørende låg: Form: Farve: Materiale: Diameter (mm): Rektangulær Blå PS Længde (mm): 220,9
Læs mereKlimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -
Læs merePSO Produktionsgevinst giver også energibesparelser. Fase 3: Design SLUTPRODUKT. Design af nyt/ pulsparametre i afhæn- Virksomhedsøkonomi
PSO 2004 Elforsk - Forskning & Udvikling i effektiv energianvendelse Produktionsgevinst giver også energibesparelser - Case fra en anodiseringsvirksomhed Fase 1: Afklaring Fase 2: Planlægning Fase 3: Design
Læs mereAf Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.
1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet
Læs mereDOSF6390X. Funktioner. classic 60 CM DOBBELT MULTIFUNKTIONSOVNE RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE: A
DOSF6390X 60 CM DOBBELT MULTIFUNKTIONSOVNE RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE: A EAN13: 8017709214203 Stor ovn: 6 funktioner Ovnvolumen: Netto: 70 liter Brutto: 79 liter Ovntemperatur 50-270 C 5 niveauer (ovnribber)
Læs mereRapport. Kød og kræft
Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.
Læs mereRapport Udnyttelse af detaljeret råvareviden WP3. Optimering af råvarebrug til kødprodukter Status for 2016 Chris Claudi-Magnussen
Rapport Udnyttelse af detaljeret råvareviden WP3. Optimering af råvarebrug til kødprodukter Status for 2016 Chris Claudi-Magnussen 19. januar 2017 Proj.nr. 2004279 Version 1 Indledning Råvaren er den største
Læs mereFortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.
Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag
Læs mereSFP6603NRE Nyheder. Funktioner. Tilbehør. Dolce Stil Novo 60 CM MULTIFUNKTIONSOVN MED PYROLYSE, SORT GLAS MED DETALJER I KOBBER, ENERGIKLASSE: A
SFP6603NRE Nyheder 60 CM MULTIFUNKTIONSOVN MED PYROLYSE, SORT GLAS MED DETALJER I KOBBER, ENERGIKLASSE: A EAN13: 8017709217440 SÆLGES KUN VIA UDVALGTE FORHANDLERE 10 funktioner Ovnvolume: Netto: 70 liter
Læs mereMAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Dit energiforbrug er for stort! Spar 15-25 % på varmeforbruget og få maksimal sikkerhed i driften
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Dit energiforbrug er for stort! Spar 15-25 % på varmeforbruget og få maksimal sikkerhed i driften Med Danfoss EnergyTrim kan du spare 15-25% på varmeforbruget og få maksimal
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereSFP6604PNXE Nyheder. Funktioner. Tilbehør. Dolce Stil Novo
SFP6604PNXE Nyheder 60 CM MULTIFUNKTIONSOVN MED MOTORISEREDE HÅNDTAG OG PYROLYSE, SORT GLAS MED DETALJER I RUSTFRIT STÅL, ENERGIKLASSE: A+ EAN13: 8017709223526 SÆLGES KUN VIA UDVALGTE FORHANDLERE BESTILLINGSVARE
Læs mereGuidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser. Animalske proteiningredienser
Guidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser Animalske proteiningredienser Proteinberigelse med sidestrømme Kød og sidestrømsprodukter fra slagterier er grundlæggende gode proteinkilder
Læs mereMØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
ViDen VÆKST BaLanCe STeG KøD Rigtigt MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD STeG KøD rigtigt 1/5 Steg kød rigtigt Kød bliver tilberedt, så kødet: Bliver sikkert at spise Bliver nemmere at tygge Bliver lettere
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mere60 CM KOMPAKT MULTIFUNKTIONSOVN MED PYROLYSE RUSTFRIT STÅL OG SØLVGLAS ENERGIKLASSE: A
SFP4120 nyhed 60 CM KOMPAKT MULTIFUNKTIONSOVN MED PYROLYSE RUSTFRIT STÅL OG SØLVGLAS ENERGIKLASSE: A EAN13: 8017709189426 45 cm høj Ovnvolumen: Netto: 40 liter Brutto: 41 liter Ovntemperatur: 50-250 C
Læs mereNotat 26. februar 2019
Notat 26. februar 2019 Kødkvalitet classic Proj.nr. 2007092 Måling af brystflæskkvalitet vha. kompressionsmåling KIJ/MTDE/MAHD/MT Baggrund En hyppig kvalitetsfejl på brystflæsk er slasket brystflæsk, som
Læs mereRapport. Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket. spegepølse til patogenforsøg. Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket 13. oktober 2016 Projektnr. 2003820 MTAN/LNG spegepølse til patogenforsøg Lise Nersting og Hauke Hemmsen Baggrund Indledning I 2015 blev
Læs mereEfter endt brug kan de rustfri dele sættes i opvaskemaskinen. Nemmere bliver det ikke!
Cobb Grill Tag Cobb med på stranden, på camping, på skovturen, på sejlturen eller med ind til naboen til en spontan middag. Selv på den mindste altan er der plads til en Cobb. Cobb er klar på få minutter
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereC92GPX8. classic 90 CM GASKOMFUR MED 2 OVNE (1 PYROLYSE) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE: A
C92GPX8 classic 90 CM GASKOMFUR MED 2 OVNE (1 PYROLYSE) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE: A EAN13: 8017709148362 Gaskogeplade med 6 brændere Venstre bag /frem: hurtig 1000 W -4000 W Midte bag/frem: 1750 W -
Læs mereForudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter
Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter Tina Beck Hansen, DTU Solvej K. Holm Hansen, DTU FVST, Foder- og Fødevaresikkerhed Hvorfor? Og hvad er problemet? Hvad er lunholdelse?
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereProjekt- og Udviklingskonsulenterne
Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie
Læs mereFAVORITTER TIL INSPIRATION TIL GRILLSÆSONEN
FAVORITTER TIL INSPIRATION TIL GRILLSÆSONEN GRILLFAVORITTER til alle tider på døgnet Grill er blevet en integreret - og hyggelig - del af vores madlavning. Og bedst af alt, så passer det til alle tider
Læs mereMålinger i tanken til styring og optimering af beluftning
Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest
Læs mereNordisk innovation Porduktkatalog
Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i
Læs mereRapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.
Rapport Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere 26. november 2013 Proj.nr. 2002277 Version 01 HCH/VHR/JUSS Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag
Læs mereBeregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde
Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,
Læs mereTab af B-vitaminer i kød ved anvendelsen af forskellige storkøkkenteknologier
Tab af B-vitaminer i kød ved anvendelsen af forskellige storkøkkenteknologier Kirsten Hansen Anne Lassen Århus Landsdelslaboratorium Fødevaredirektoratet, Afdelingen for Ernæring, Storkøkkencentret Denne
Læs mere