Rapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (-1 o C)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (-1 o C)"

Transkript

1 Rapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (- o C) Louise Hededal Hofer. januar Proj.nr. Version LHHR/MT Baggrund og formål Sammendrag I projektet Afklaring af maksimal holdbarhed er et af formålene at fastlægge holdbarheden af forskellige svinekødsudskæringer efter simuleret transport til Kina ved superkøl. Konceptet bygger på, at kødet detailpakkes inden transport og sælges i detailpakningen uden ompak. I dette forsøg er to forskellige nedkølings-/indfrysningsmetoder, en hurtig (impingement) og en langsom (frysehus), blevet benyttet. Endvidere blev de to nedkølingsmetoders indflydelse på holdbarheden vurderet. Holdbarheden blev vurderet igennem lagringsperioderne ved et simuleret detaildisplay på og C. Konklusioner For produkterne tunger, koteletter og hjerter blev det, for detaildisplay ved både og C, fundet, at udviklingen i rå lugt fulgte den prædikterede udvikling. Holdbarheden af disse produkter kan derfor angives på baggrund af DMRIPredicts holdbarhedsmodel. Nedkølingsmetoden havde ikke indflydelse på holdbarheden ved detaildisplay på C. Ved detaildisplay på C blev der for koteletter fundet en signifikant dårligere rå lugt for prøver nedkølet ved impingement sammenlignet med prøver nedkølet på frysehus. Produkterne hakket kød og tæer fulgte til dels den prædikterede udvikling i rå lugt, men opnåede samtidig begge en dårligere rå lugt end prædikteret i slutningen af lagringsperioden. Ved statistisk analyse blev nedkøling af hakket kød på frysehus fundet til at opnå en signifikant bedre rå lugt end nedkøling ved impingement. For tæer blev der ved statistisk analyse ikke fundet nogen sammenhæng mellem udviklingen af rå lugt og nedkølingsmetode. Halsben fulgte ikke den prædikterede holdbarhed og havde kortere holdbarhed end forventet. Holdbarheden for halsben blev derfor fastlagt på bagrund af de i forsøget opnåede karakterer. Displaytemperaturen blev for begge nedkølingsmetoder af både koteletter og hjerter fundet til at have signifikant indflydelse på udviklingen i den rå lugt. Holdbarheden blev forringet betydeligt ved den øgede displaytemperatur.

2 Holdbarhed af de seks udskæringer efter forskellig nedkølingsmetode og temperatur ved detaildisplay. Holdbarheden er angivet ved: Antal dage siden indsamling (antal dage ved simuleret detaildisplay). Produkt Detaildisplay Nedkølingsmetode temperatur [ o C] Hakket kød () () Halsben () - Tunger () () Tæer () () Koteletter () () Koteletter () () Hjerter () () Hjerter () ()

3 Bagrund og formål Indledning I projektet Afklaring af maksimal holdbarhed er et af formålene at fastlægge holdbarheden af forskellige svinekødsudskæringer efter simuleret transport til Kina ved superkøl. Konceptet bygger på, at kødet detailpakkes inden transport og sælges i detailpakningen uden ompak. I dette forsøg er to forskellige nedkølings-/indfrysningsmetoder, en hurtig (impingement) og en langsom (frysehus), blevet benyttet. Endvidere blev de to nedkølingsmetoders indflydelse på holdbarheden vurderet. Holdbarheden blev vurderet igennem lagringsperioden ved simulerede detaildisplaytemperaturer på og C. I samarbejde med Danish Crown blev følgende seks udskæringer fundet relevante: koteletter, hakket kød, halsben, fortæer, tunger og hjerter. Forsøgsdesign Fremgangsmåde Det overordnede forsøgsdesign bestod af en pakning, nedkøling ved enten impingement eller frysehus og simuleret transport på dage ved superkøl. Efter transport blev prøverne lagt på simuleret detaildisplay ved enten eller C. Det fulde forsøgsdesign blev kun udført for hjerter og koteletter. For de resterende produkter blev der kun simuleret detaildisplay ved C. Nedkøling Simuleret transport Simuleret detaildisplay Pakning Opbevaring ved superkøl Opbevaring ved superkøl Opbevaring v. C Opbevaring v. C Opbevaring v. C Opbevaring v. C Råvarer I samarbejde med Danish Crown (Herning) blev følgende seks udskæringer valgt og indsamlet: hakket kød, halsben, tunger, fortæer, koteletter og hjerter.

4 Produkt Alder ved pakning Historik Hakket kød dage Mandag d. /-: Slagtning (Bornholm) Tirsdag d. /-: Udbening Onsdag d. /-: Hakning og pakning Halsben dag Tirsdag d. /-: Slagtning Onsdag d. /-: Pakning Tunger dage Tirsdag d. /-: Slagtning og pakning Fortæer dage Tirsdag d. /-: Slagtning og pakning Koteletter dag Tirsdag d. /-: Slagtning Onsdag d. /-: Pakning Hjerter dage Tirsdag d. /-: Slagtning og pakning Udskæring af koteletter Kammene blev skalfrosset, inden de blev maskinskåret. Kammene havde en gennemløbshastighed på min. igennem impingement ved - C. Kammene blev slicet, så koteletterne endte med en vægt på g, hvilket svarer til en tykkelse på ca. cm. Koteletterne blev direkte efter slicening sendt igennem spiralimpingement i, minutter. Pakning Produkterne blev dybtrukket på Repak RE thermoformer med Plastopil FW- ( mm x Mic, OTR: <,9 cc/m bar h at C & % RH, COTR: < cm /m bar h at C & % RH) som underfilm og Cryovac T9 ( mm x m, OTR:< cm /m bar h at C & % RH) som overfilm. Produkt Pakningsstørrelse Hakket kød g pr. pakke Halsben stk. pr. pakke Tunger stk. pr. pakke Fortæer stk. pr. pakke Koteletter stk. pr. pakke ( g) Hjerter stk. pr. pakke

5 Nedkøling ved impingement Produkterne, som blev nedkølet ved impingement, blev efter pakning kørt igennem impingementfryseren tiden afhang af produktstørrelse. Koteletterne blev kørt igennem impingement inden pakning, da det ikke var muligt at dybtrække dem ferske. Tiden kunne ikke indstilles præcist på den benyttede impingementfryser og blev derfor målt med stopur. I impingementfryseren faldt produkterne fra det øvre bånd til det nedre bånd. Dette fald gjorde, at produkterne ikke kom ud i samme rækkefølge, som de kom ind, og tiderne i impingement er derfor cirkatider. På grund af faldet var det ikke muligt at nedkøle halsbenene i impingementfryseren, uden pakningerne blev utætte. Tiderne, de forskellige produkter fik igennem impingementfryseren, fremgår af tabel. Koteletterne blev ikke nedkølet yderligere ved impingement, da de allerede var blevet nedkølet igennem en spiralfryser. Efter nedkøling blev prøverne pakket i kartoner og stillet på paller. Tabel. Tider og temperaturer for produkter nedkølet ved impingementfryseren. Tid [min] Temperatur [ C] Hakket kød - til - Halsben - - Tunger - til - Tæer - til - Koteletter - - til - Hjerter - til - Nedkøling på frysehus Produkterne, som blev nedkølet på frysehus, blev efter dybtræk pakket direkte i kartoner og stillet på paller. Pallerne blev transporteret til frysehus, hvor de blev kørt i indfryseren i timer. Lagring Produkterne blev efter nedkøling lagret ved - C i dage for at simulere transporten til Kina. Den simulerede transport fandt sted i en aflåst container, som kun blev åbnet, da prøverne ankom til DMRI, og da prøverne efter de dage skulle flyttes. Prøverne blev efter den simulerede transport flyttet til kølerum til simulering af detaildisplay ved C. For hjerter og koteletter blev halvdelen af prøverne flyttet til en inkubator til simulering af detaildisplay ved C. Det første døgn, prøverne lå på simuleret detaildisplay, blev betragtet som en tempereringsperiode. Udtag til analyser blev først påbegyndt efter dette døgn. Analyser Igennem lagringsperioden blev prøvernes kimtal analyseret, udviklingen i rå lugt og udseende blev fulgt, og dryptabet fra prøverne målt. I tabel er angivet en oversigt over udtagsdage samt analyser.

6 Tabel. Oversigt over analyser for de forskellige produkter. Efter produkttype er det angivet, hvilken temperatur produktet er opbevaret ved under simuleret detaildisplay. Lagringstiden er angivet ved antal dage siden indsamling (antal dage ved simuleret detaildisplaytemperatur). Hakket kød C Analyser () () () () () Kimtal X X X og udseende X X X X X Dryptab X X X X X Halsben C Analyse () () () 9(9) () () Kimtal X X X og udseende X X X X X X Dryptab X X X X X X Tunger C Analyse () () () 9(9) () () Kimtal X X X og udseende X X X X X X Dryptab X X X X X X Tæer C Analyse () () () () () Kimtal X X X og udseende X X X X X Dryptab X X X X X Hjerter C Analyse () () () 9(9) () () Kimtal X X X og udseende X X X X X X Dryptab X X X X X X Hjerter C Analyse () () () () 9(9) () Kimtal X X X og udseende X X X X X X Dryptab X X X X X X Koteletter C Analyse () () 9(9) () () Kimtal X X X og udseende X X X X X Dryptab X X X X X Koteletter C Analyse () () () () 9(9) () () Kimtal X X X og udseende X X X X X X X Dryptab X X X X X X X

7 og udseende Der bedømmes fem prøver ved hvert udtag. De fem prøver åbnes straks ved udtag fra kølerum. Rå lugt og udseende bedømmes minutter efter åbning. Rå lugt og udseende bedømmes på en -trinsskala fra -. Karaktererne og medfører en accepteret prøve, mens karaktererne og medfører en uacceptabel prøve. Fastlæggelse af holdbarheden ud fra den rå lugt er det antal dage, der går, indtil den gennemsnitlige rå lugt er. Rå lugt Frisk lugt (kan være lidt syrlig) Lidt afvigende lugt men stadig acceptabel Tydeligt afvigende lugt uacceptabel Meget afvigende lugt Beskriv afvigende lugt, som kan være: sur, gammel (træt), svovl, putrid, råddent m.m. Ingen misfarvning Begyndende misfarvning Tydelig misfarvning Meget misfarvning Beskriv misfarvninger, der kan være: brunfarvning af kød, hvide pletter på kød Psykrotroft kimtal Prøverne blev analyseret for psykrotroft kimtal. Til startkimtal (dag ) blev der analyseret prøver. De resterende analyser blev lavet på prøver. Prøveudtagning foregik mellem åbning af pakninger og lugt-/udseendebedømmelsen. Kimtallene blev målt ved dyrkning på PCA v., C i dage (SM ). Prøverne blev udtaget fra overfladen, cm, med rundbor og skalpel. Dryptab Dryptab blev målt på de udtag efter lugt- og udseendebedømmelser. Kødet blev taget ud af pakkerne og vejet. Den væske, som kunne hældes ud af pakningen, blev vejet for den første prøve for de resterende fire prøver blev den tomme emballage benyttet som tara. Statistik Der blev lavet variansanalyse (ANOVA) for at teste, hvorvidt de forskellige nedkølingsmetoder, lagringstider samt displaytemperaturer havde indflydelse på lugt, udseende og dryptab. For lugt og udseende blev variansanalysen udført på logtransformerede data. Model: Log()=log(µ)+nedkølingsmetode+lagringstid+nedkølingsmetode*lagringstid+ε Log()=log(µ)+display temperatur+lagringstid+display temperatur*lagringstid+ε

8 Dryptab Model: Dryptab=µ+nedkølingsmetode+lagringstid+nedkølingsmetode*lagringstid+ε Råvarer Resultater dage efter indsamling blev der målt startkimtal på de produkter. prøver blev analyseret for hvert produkt, på nær for halsben hvor kun pakker blev analyseret, da den sidste var blevet utæt. Resultaterne fremgår af tabel. Tabel. Startkimtal for de seks produkter. Målt to dage efter indsamling. Kimtal [log CFU/cm ] Hakket kød,9 ±, Halsben, ±, Tunger, ±, Tæer, ±, Hjerter, ±, Koteletter, ±, Model: Log()=log(µ)+nedkølingsmetode+lagringstid+nedkølingsmetode*lagringstid+ε Temperaturprofil Lufttemperaturen i de forskellige kartoner blev logget igennem hele forløbet. For de prøver, som blev nedkølet ved impingement, var det først muligt at følge temperaturforløbet efter nedkølingen. Under den simulerede transport ved superkøl fremgik det af temperaturlogningen, at kartonerne med prøver nedkølet på frysehus generelt havde en lavere lufttemperatur end kartonerne med prøver nedkølet ved impingement. Især i den første del af transporten (de første døgn) lå temperaturen i kartoner med prøver nedkølet på frysehus på - til - C. Derefter steg temperaturen gradvist til - C. Kartonerne med prøver nedkølet ved impingement havde fra start en lufttemperatur på - C. Den gennemsnitlige lagringstemperatur for pallerne nedkølet ved impingement var -, C. For pallerne nedkølet på frysehus var den gennemsnitlige lagringstemperatur -, C. Begge gennemsnit er beregnet i lagringsperioden fra den /- kl.. til den /- kl... Pallerne nedkølet på frysehus blev udtaget fra indfryseren den /- kl... Temperaturprofilerne kan ses i Bilag.

9 Karaktere [-] og udseende Hakket kød Bedømmelserne af lugt og udseende blev opgjort i acceptable/uacceptable. Det blev videre beregnet, hvor mange procent af prøverne dommerne havde accepteret, og hvor mange prøver der var blevet fundet uacceptable. En acceptprocent på forventes på sidste holdbarhedsdato. De procentvise accepter af prøverne er vist i tabel. Tabel. Bedømmelser af lugt og udseende af hakket kød opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Lagringstiden er angivet ved antal dage siden indsamling (antal dage ved simuleret detaildisplay). Lagringstid efter transport [dage] () () () () () Den rå lugt blev for hakket kød fundet uacceptabel efter dage ved simuleret detaildisplay på C. Prøverne nedkølet på frysehus havde flere udtagsdage end prøverne nedkølet ved impingement. Dette skyldes, at der så vidt muligt ønskes at opnå uacceptable på to udtag i træk. t af prøverne nåede ikke at blive uacceptabelt for prøverne nedkølet ved impingement. For prøverne nedkølet på frysehus blev udseendet fundet uacceptabelt på den sidste udtagsdag (()). Udviklingen i den rå lugt blev sammenlignet med en prædikteret kurve, figur. Den prædikterede kurve er lavet ved hjælp af DMRIPredict med udgangspunkt i de benyttede lagringsbetingelser samt det målte startkimtal. Prædikteret lugt Konfidensinterval Figur. De gennemsnitlige lugtkarakterer med prædikteret lugtkurve for hakket kød opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. 9

10 Kimtal [logcfu/cm ] Udviklingen i den rå lugt af prøverne nedkølet på frysehus fulgte til dels den prædikterede lugtkurve, hvor prøverne nedkølet ved impingement hurtigere opnåede en dårligere rå lugt end forventet. Prøverne nedkølet på frysehus fulgte den prædikterede lugt i den første del af lagringsperioden ved C og faldt først udenfor efter den prædikterede holdbarhed. Der kan derfor argumenteres for, at den i modellen angivne holdbarhed gør sig gældende, () dage. Det blev ved statistisk analyse fundet, at de to metoder differentierede signifikant fra hinanden, ved at prøverne nedkølet på frysehus havde lavere lugtkarakterer (bedre lugt) end prøverne nedkølet ved impingement (P<,). Denne forskel kan skyldes, at prøverne nedkølet på frysehus i den første periode af transporten lå ved en lavere lufttemperatur sammenlignet med prøverne nedkølet ved impingement. For prøvernes udseende var der ingen forskel mellem de to metoder (P>,). Kimtal De gennemsnitlige kimtal blev ligesom lugtkaraktererne sammenlignet med en prædikteret kurve, figur. Den prædikterede kurve er lavet ved hjælp af DMRIPredict med udgangspunkt i de benyttede lagringsbetingelser samt det målte startkimtal. Kimtallene for prøverne lå på den øvre grænse af det forventede interval. Der var ingen forskel mellem kimtallene for de to nedkølingsmetoder, figur. Prædikteret kimtal Konfidensinterval Figur. Prædikterede kimtal samt målte kimtal for hakket kød opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Dryptab Prøvernes dryptab blev målt i løbet af lagringstiden ved simuleret detaildisplay, figur. Dryptabet er for hakket kød generelt lavt (<,%). Der blev ikke fundet nogen forskel i dryptabet mellem de to nedkølingsmetoder (P>,). Dryptabet blev fundet til at stige over lagringstiden (P<,).

11 Dryptab [%],,,, () () () () () Figur. Dryptab for hakket kød opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Lagringstiden er angivet ved antal dage tid siden indsamling (antal dage ved simuleret detaildisplaytemperatur). og udseende Halsben Bedømmelser af lugt og udseende opgjort i procent acceptable/uacceptable er for halsben vist i tabel. Tabel. Bedømmelser af lugt og udseende af halsben opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Lagringstiden er angivet ved antal dage siden indsamling (antal dage ved simuleret detaildisplay). () () () 9(9) () Den rå lugt blev for halsbenene fundet uacceptabel efter dage ved detaildisplay på C. t af prøverne blev ikke fundet uacceptabelt i løbet af prøveudtagsperioden. De gennemsnitlige lugtkarakterer fra hver udtagsdag blev sammenlignet med en prædikteret kurve med udgangspunkt i de benyttede lagringsbetingelser og det i forsøget målte startkimtal, figur.

12 Kimtal [log CFU/cm ] Karakter [-] Prædikteret lugt Konfidensinterval Figur. karakterer med prædikteret lugtkurve for halsben opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Udviklingen i den rå lugt følger ikke den prædikterede kurve. Hvorvidt den stejle stigning er et tilfælde, eller om halsbenenes rå lugt generelt udvikler sig hurtigere end for andre udskæringer, er uvist. Da det ikke var muligt at undersøge impingementnedkølingen, er der pr. udtagsdag kun blevet undersøgt fem prøver fra frysehus. Ved den lineære sammenhæng mellem de i forsøget opnåede karakterer vil holdbarheden findes til dage. Dette svarer til en holdbarhed på dage ved detaildisplay på C, idet dage går til transport. Denne holdbarhed er dog kun understøttet af prøverne i dette forsøg. Kimtal De gennemsnitlige kimtal blev ligesom lugtkaraktererne sammenlignet med en prædikteret kurve, figur. Kimtallene lå inden for det forventede interval. Prædikteret kimtal Konfidensinterval Figur. Prædikterede kimtal samt målte kimtal for halsben opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Dryptab Prøvernes dryptab blev målt gennem lagringstiden ved simuleret detaildisplay, figur. Dryptabet er for halsben generelt lavt (<,%). Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem dryptabet og lagringstiden (P>,).

13 Dryptab [%],,,, () () () 9(9) () Figur. Dryptab for halsben ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Lagringstiden er angivet ved antal dage siden indsamling (antal dage ved simuleret detaildisplay). og udseende Tunger Bedømmelser af lugt og udseende i procent acceptable/uacceptable er for tunger vist i tabel. Tabel. Bedømmelser af lugt og udseende udtrykt i procent accepterede for tunger opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Lagringstiden er angivet ved antal dage tid siden indsamling (antal dage ved simuleret detaildisplaytemperatur). Lagringstid efter transport [dage] () () 9 () 9(9) () () Den rå lugt blev for tungerne fundet uacceptabel efter 9 dage ved simuleret detaildisplay. Ved udtag dag 9 var der kun få procent fra, at prøverne var acceptable. Prøvernes udseende blev først fundet uacceptable dag (). De gennemsnitlige lugtkarakterer fra hver udtagsdag blev sammenlignet med en prædikteret kurve med udgangspunkt i de benyttede lagringsbetingelser samt det målte startkimtal, figur.

14 Kimtal [log CFU/cm ] Karakter [-] Prædikteret lugt Konfidensinterval Figur. karakterer med prædikteret lugtkurve for tunger opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Resultaterne fra lugtanalyserne følger den prædikterede kurve inden for den forventede variation. Da holdbarheden i modellen er baseret på en større mængde data med mere variation, end det var muligt at medtage i dette forsøg, kan den modellerede holdbarhed forventes at gøre sig gældende. Modellen angiver en holdbarhed på dage. Dette svarer til en holdbarhed på dage ved detaildisplay på C, idet dage går til transport. Der blev ikke fundet nogen statistisk forskel på hverken lugt eller udseende mellem de to nedkølingsmetoder (P>,). Kimtal De gennemsnitlige kimtal blev ligesom lugtkaraktererne sammenlignet med en prædikteret kurve, figur. Kimtallene lå generelt lavere end forventet, men enkelte målinger var også i det forventede interval. Kimtallene fra prøverne nedkølet på frysehus var generelt lavere end kimtallene fra prøverne nedkølet ved impingement. Forskellen blev dog formindsket henover lagringstiden. De lavere kimtal for prøverne nedkølet på frysehuset kan skyldes den lavere lagringstemperatur under den simulerede transport. Prædikteret kimtal + std Figur. Prædikterede kimtal samt målte kimtal for tunger opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl.

15 Dryptab [%] Dryptab Prøvernes dryptab blev målt igennem lagringsperioden ved simuleret detaildisplay, figur 9. Det antydes, at dryptabet for prøverne nedkølet på frysehus har et højere dryptab end prøverne nedkølet ved impingement. Der er dog stor variation i dryptabet, og der blev ikke fundet nogen statistisk forskel mellem de to nedkølingsmetoder (P>,). Dryptabet blev fundet til at stige med den øgede lagringstid (P<,).,,,,,, () () () 9(9) () () Figur 9. Dryptab for tunger opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Lagringstiden er angivet ved antal dage siden indsamling (antal dage ved simuleret detaildisplay). og udseende Tæer Bedømmelser af lugt og udseende opgjort i acceptable/uacceptable er for tæer vist i tabel. Tabel. Bedømmelser af lugt og udseende udtrykt i procent acceptable for tæer opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Lagringstiden er angivet ved antal dage siden indsamling (antal dage ved simuleret detaildisplay). Lagringstid [dage] () () 9 () () () For tæerne nedkølet på frysehus blev den rå lugt fundet uacceptabel efter dage ved simuleret detaildisplay. For tæerne nedkølet ved impingement blev den rå lugt fundet uacceptabel efter dage ved simuleret detaildisplay. At prøverne nedkølet ved impingement bliver fundet uacceptable før prøverne nedkølet på frysehus, kan skyldes, at prøverne nedkølet på frysehus havde en lavere gennemsnitstemperatur under den simulerede transport. Prøvernes udseende nåede ikke at blive uacceptabelt i løbet af den undersøgte lagringstid.

16 Kimtal [log CFU/cm ] karakter (-) De gennemsnitlige lugtkarakterer fra hver udtagsdag blev sammenlignet med den prædikterede kurve med udgangspunkt i de benyttede lagringsbetingelser samt det målte startkimtal, figur. Lagrinstid [dage] Figur. karakterer med prædikteret lugtkurve for tæer ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. n-cl Konfidensinterval Udviklingen i den rå lugt af prøverne følger til dels den prædikterede kurve med enkelte udtag liggende uden for den forventede variation. Udviklingen i lugten antyder, at holdbarheden er kortere end den prædikterede. For prøverne nedkølet på frysehus var det dog kun for et enkelt udtag. Der kan derfor argumenteres for, at den af modellen angivne holdbarhed på dage gør sig gældende. Der blev ved statistisk analyse ikke fundet nogen forskel imellem de to nedkølingsmetoder (P>,), og den rå lugt fremstår af figur også til at udvikle sig meget identisk. Ud fra den lineære sammenhæng af de i forsøget opnåede lugtkarakterer findes holdbarheden til dage for begge nedkølingsmetoder. Der blev ved statistisk analyse ikke fundet nogen forskel på udseendet af prøverne for de to behandlingsmetoder (P>,). Kimtal Ligeledes den rå lugt blev de i forsøget fundne kimtal sammenlignet med en prædikteret vækst, figur. Kimtallene lå for begge nedkølingsmetoder højere end det prædikterede. Dette kan være med til at forklare, hvorfor prøvernes lugt ikke følger den prædikterede lugt. Kimtal Konfidensinterval + std Figur. Prædikterede kimtal for tæer opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl.

17 Dryptab [%] Dryptab Prøvernes dryptab blev målt i løbet af lagringstiden ved simuleret detaildisplay, figur. Dryptabet er for tæer generelt lavt (<,%). Prøverne nedkølet ved impingement havde højere dryptab end prøverne nedkølet på frysehus (P<,), endvidere steg dryptabet med den øgede lagringstid (P<,).,,,, () () () () () Figur. Dryptab for tæer opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Hjerter For hjerterne blev det fulde forsøgsdesign gennemført. Der foreligger derfor resultater for detaildisplay ved både og C. Resultaterne for hjerter opbevaret ved detaildisplay på C vil blive præsenteret først, efterfulgt af resultaterne for hjerter opbevaret ved detaildisplay på C. Afsluttende vil der kommenteres på indflydelsen af detaildisplaytemperaturen på holdbarhed og dryptab. og udseende, C Bedømmelserne af lugt og udseende blev opgjort i acceptable/uacceptable. De procentvise accepter er for hjerter opbevaret ved detaildisplay på C vist i tabel. Tabel. Bedømmelser af lugt og udseende udtrykt i procent acceptable for hjerter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Lagringstiden er angivet ved antal dage siden indsamling (antal dage ved simuleret detaildisplay). Lagringstid [dage] () () 9 () 9(9) 9 () () Den rå lugt af hjerterne blev fundet uacceptabel efter og 9 dage for henholdsvis nedkøling ved impingement og frysehus. Prøver fra begge nedkølingsmetoder blev efter at være fundet uacceptable, fundet acceptable igen. Dette kan skyldes

18 karakter [-] den naturlige variation, som vil forekomme mellem prøverne. Samtidig var der enkelte pakninger af hjerter, som var indsmurt i blod på grund af andre utætte pakninger i kartonen. Det blev dog forsøgt at rense disse pakninger for at undgå, at dette skulle få indflydelse på bedømmelsen af den rå lugt. De gennemsnitlige lugtkarakterer fra hver udtagsdag blev sammenlignet med en prædikteret kurve med udgangspunkt i de benyttede lagringsbetingelser samt det målte startkimtal, figur. Prædikteret lugt ø - CL Figur. karakterer med prædikteret lugtkurve for hjerter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. karaktererne fra forsøget følger den prædikterede lugtkurve. Da holdbarheden i modellen er baseret på en større mængde data, med mere variation end det var muligt at medtage i forsøget, kan den modellerede holdbarhed forventes at gøre sig gældende. Modellen angiver en holdbarhed på dage. Dette svarer til en holdbarhed på dage ved detaildisplay på C, idet dage går til transport. Der blev ikke fundet nogen statistisk forskel på hverken lugt eller udseende mellem de to nedkølingsmetoder (P>,). Kimtal, C De gennemsnitlige kimtal blev ligesom lugtkaraktererne sammenlignet med en prædikteret kurve, figur. Kimtallene følger for begge nedkølingsmetoder den prædikterede vækst. Kimtallene fra prøverne nedkølet ved impingement ligger generelt lidt højere end for prøverne nedkølet på frysehus. Dette kan skyldes den lavere gennemsnitlige temperatur under den simulerede transport for prøver nedkølet på frysehus.

19 Dryptab [%] Kimtal [logcfu/cm ] Kimtal Konfidensinterval Figur. Prædikterede kimtal samt målte kimtal for hjerter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter transport ved superkøl. Dryptab, C Ved alle udtag blev prøvernes dryptab målt, figur. Hjerterne havde et højt dryptab under lagringen. Det blev fundet, at nedkølingsmetoden samt lagringstiden havde betydning. Nedkøling ved impingement medførte et lavere dryptab end nedkøling på frysehus (P<,). En længere lagringstid medførte en stigning i dryptabet (P<,). () () () 9( 9) () Figur. Dryptab for hjerter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. 9

20 Karakter (-) og udseende, C Bedømmelser af lugt og udseende opgjort i procent acceptable er for hjerter opbevaret ved detaildisplay på C vist i tabel 9. Tabel 9. Bedømmelser af lugt og udseende af hjerter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Lagringstid [dage] () () () () 9(9) 9 () Den rå lugt blev for hjerter nedkølet på frysehus og senere lagring ved C fundet uacceptabel efter dage. Ved nedkøling i impingementfryseren blev den rå lugt fundet uacceptabel efter dage ved detaildisplay på C. For ingen af nedkølingsmetoderne nåede udseendet at blive fundet uacceptabelt i den undersøgte lagringstid. Prædikteret lugt Konfidensinterval Figur. karakterer med prædikteret lugtkurve for hjerter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. karaktererne fra forsøget følger den prædikterede lugtkurve. Da holdbarheden i modellen er baseret på en større mængde data med mere variation, end det var muligt at medtage i forsøget, kan den modellerede holdbarhed forventes at gøre sig gældende. Modellen angiver en holdbarhed på dage. Dette svarer til en holdbarhed på dage ved detaildisplay på C, idet dage går til transport. Der blev ikke fundet nogen statistisk forskel på hverken lugt eller udseende mellem de to nedkølingsmetoder (P>,). Kimtal, C De gennemsnitlige kimtal blev ligesom lugtkaraktererne sammenlignet med en prædikteret kurve, figur. Kimtallene lå lidt lavere end forventet med enkelte i det forventede interval.

21 Dryptab[%] Kimtal [logcfu/cm ] Kimtal Konfidensinterval Figur. Prædikterede kimtal samt målte kimtal for hjerter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Dryptab, C Dryptabet blev målt under lagring ved simuleret detaildisplay, figur. Der forekom en stigning i dryptabet med lagringstiden (P<,). Samtidig blev det fundet, at prøverne nedkølet på frysehus har højere dryptab end prøverne nedkølet ved impingement (P<,).,,,,,, () () () () 9(9) () Figur. Dryptab fra hjerter gennem lagringstiden ved C. Lagringstiden er angivet ved antal dage siden indsamling (antal dage ved simuleret detaildisplay). Displaytemperatur Ved sammenligning af de to displaytemperaturer, og C, blev det for begge nedkølingsmetoder fundet, at displaytemperaturen havde indflydelse på holdbarheden (P<,). Den lavere displaytemperatur medførte en længere holdbarhed. Det blev for begge nedkølingsmetoder fundet, at dryptabet var højere ved detaildisplay på C (P<,). Koteletter For koteletter blev det fulde forsøgsdesign gennemført, og der foreligger derfor resultater for detaildisplay ved både og C. Resultaterne for koteletter opbevaret ved detaildisplay på C vil blive præsenteret først, efterfulgt af resultaterne for koteletter opbevaret ved detaildisplay på C.

22 Karakter [-] og udseende, C Bedømmelserne for lugt og udseende for koteletter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C blev opgjort i acceptable/uacceptable. De procentvise accepter er for koteletter opbevaret ved detaildisplay på C vist i tabel. Tabel. Bedømmelser af lugt og udseende af koteletter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Lagringstid efter transport [dage] Accepteret [%] Accepteret [%] Accepteret [%] Accepteret [%] () () 9(9) () () Den rå lugt blev i forsøget fundet uacceptabel efter dage for prøverne nedkølet på frysehus og efter 9 dage for prøverne nedkølet ved impingement. t af prøverne blev ikke fundet uacceptabelt i den undersøgte lagringstid. De gennemsnitlige lugtkarakterer fra hver udtagsdag blev sammenlignet med en prædikteret kurve, figur 9. Den prædikterede kurve er lavet ved hjælp af DMRIPredict med udgangspunkt i de benyttede lagringsbetingelser samt i det målte startkimtal. Konfidensinterval Prædikteret lugt Figur 9. karakterer med prædikteret lugtkurve for koteletter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. karaktererne fra forsøget følger den prædikterede lugtkurve. Da holdbarheden i modellen er baseret på en større mængde data med mere variation, end det var muligt at medtage i forsøget, kan den modellerede holdbarhed forventes at gøre sig gældende. Modellen angiver en holdbarhed på dage. Dette svarer til en holdbarhed på dage ved detaildisplay på C, idet dage går til transport.

23 Dryptab [%] Kimtal [logcfu/cm ] Der blev ikke fundet nogen statistisk forskel på lugt mellem de to nedkølingsmetoder (P>,). For udseende blev det fundet, at prøverne nedkølet med impingement fik lavere karakterer end prøverne nedkølet på frysehus (P<,). Det havde dog ikke betydning i forhold til holdbarheden af prøverne, da den rå lugt blev fundet uacceptabel før udseendet. Kimtal, C De gennemsnitlige kimtal blev ligesom lugtkaraktererne sammenlignet med en prædikteret kurve, figur. Kimtallene ligger for begge nedkølingsmetoder lavere end forventet. Prøverne nedkølet på frysehus har generelt lidt lavere kimtal end prøverne nedkølet ved impingement. Kimtal Konfidensinterval + std Figur. Prædikterede kimtal samt målte kimtal for koteletter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Dryptab, C Ved alle udtag blev prøvernes dryptab målt, figur. Dryptabet for koteletter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C er meget varierende, men er overordnet under %.,,,,,, () () 9(9) () () Lagringstid [Dage] Figur. Dryptab for koteletter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. og udseende, C Bedømmelserne af lugt og udseende for koteletter ved simuleret detaildisplay på C blev opgjort i procent acceptable/uacceptable. De procentvise accepter er vist i tabel.

24 karakter [-] Tabel. Bedømmelser af lugt og udseende af koteletter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Lagringstid [dage Accepteret [%] Accepteret [%] Accepteret [%] Accepteret [%] () () () () 9(9) () () Den rå lugt for koteletter nedkølet på frysehus og senere lagring ved C blev i forsøget fundet uacceptabel efter dage. For koteletter nedkølet ved impingement blev den rå lugt fundet uacceptabel efter dage ved simuleret detaildisplay på C. For prøverne nedkølet ved impingement nåede udseendet ikke at blive fundet uacceptabelt i den undersøgte lagringstid. For prøverne nedkølet på frysehus blev udseendet fundet uacceptabelt på de sidste to udtagsdage (dag og ). De gennemsnitlige lugtkarakterer fra hver udtagsdag blev sammenlignet med en prædikteret kurve med udgangspunkt i de i forsøget benyttede lagringsbetingelser samt det målte startkimtal, figur. Prædikteret lugt Konfidensinterval Lagringstid [Dage] Figur. karakterer med prædikteret lugtkurve for koteletter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. karaktererne er overordnet set i overensstemmelse med det prædikterede med enkelte værdier lavere end forventet.

25 Kimtal [log CFU/cm ] Da holdbarheden i modellen er baseret på en større mængde data med mere variation, end det var muligt at medtage i forsøget, kan den modellerede holdbarhed forventes at gøre sig gældende. Modellen angiver en holdbarhed på dage. Dette svarer til en holdbarhed på dage ved detaildisplay på C, idet dage går til transport. Det blev dog fundet, at de to nedkølingsmetoder adskiller sig fra hinanden i lugt, ved at prøverne nedkølet på frysehus opnår lavere karakterer end prøverne nedkølet ved impingement (P<,). Det fremgår også af figur, at de gennemsnitlige lugtkarakterer for prøverne nedkølet på frysehus generelt ligger lavere end for prøverne nedkølet ved impingement. De to nedkølingsmetoder adskiller sig ikke i henhold til karaktererne for prøvernes udseende (P>,). Kimtal, C De gennemsnitlige kimtal blev ligesom lugtkaraktererne sammenlignet med en prædikteret kurve, figur. De prædikterede kimtal er for de to behandlinger meget ens og følger den prædikterede vækst. Kimtal + std Lagringstid [Dage] Figur. Prædikterede kimtal samt målte kimtal for koteletter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Dryptab, C Prøvernes dryptab blev målt i løbet af lagringsperioden ved simuleret detaildisplay, figur. Dryptabet for koteletter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C var overordnet under %. Der blev ikke fundet nogen forskel i dryptab mellem de to nedkølingsmetoder (P>,).

26 Dryptab [%],,,,,,, () () () () 9(9) Figur. Dryptab for koteletter opbevaret ved simuleret detaildisplay på C efter simuleret transport ved superkøl. Displaytemperatur Ved sammenligning af de to displaytemperaturer, og C, blev det for begge nedkølingsmetoder fundet, at displaytemperaturen havde indflydelse på holdbarheden (P<,). Den lavere displaytemperatur medførte en længere holdbarhed. Det blev samtidig fundet, at for nedkøling på frysehus var dryptabet højere ved detaildisplay på C (P<,). Ved nedkøling i impingementfryseren blev detaildisplaytemperaturen ikke fundet til at påvirke dryptabet (P>,). Konklusion For produkterne tunger, koteletter og hjerter blev det, for detaildisplay ved både og C, fundet, at udviklingen i rå lugt fulgte den prædikterede udvikling. Holdbarheden af disse produkter kan derfor angives på baggrund af DMRIPredicts holdbarhedsmodel. For tunger og hjerter blev nedkølingsmetoden ved statistisk analyse ikke fundet til at påvirke udviklingen i den rå lugt af prøverne. For koteletter havde nedkølingsmetode en signifikant betydning for den rå lugt ved detaildisplay på C, idet nedkøling ved impingement medførte en dårligere rå lugt. Dette gjorde sig dog ikke gældende for koteletter ved detaildisplay på C. Produkterne hakket kød og tæer fulgte til dels også den prædikterede udvikling i rå lugt, men opnåede samtidig begge en dårligere rå lugt end prædikteret i slutningen af den undersøgte lagringsperiode. Ved nedkøling på frysehus af hakket kød blev afvigelsen fundet, da den først forekom efter den prædikterede holdbarhed. For hakket kød blev nedkølingen på frysehus ved statistisk analyse også fundet til at opnå en bedre holdbarhed end nedkøling ved impingement. For hakket kød nedkølet ved impingement er holdbarheden fastlagt ud fra de i forsøget opnåede karakterer. For tæer blev der ved statistisk analyse ikke fundet nogen forskel imellem de to nedkølingsmetoder. Holdbarheden blev derfor fastlagt ud fra de i forsøget opnåede karakterer.

27 Halsben fulgte ikke den prædikterede holdbarhed og havde kortere holdbarhed end forventet. Holdbarheden for halsben blev derfor fastlagt på bagrund af de i forsøget opnåede karakterer. En opsummering af de opnåede holdbarheder kan findes i tabel. Tabel. Holdbarhed af de seks udskæringer efter forskellige nedkølingsmetoder og temperaturer ved detaildisplay. Holdbarheden er angivet ved antal dage siden indsamling (antal dage ved simuleret detaildisplay). Produkt Temperaturforøgelse under simuleret detaildisplay resulterede i en kortere holdbarhed. Detaildisplaytemperatur [ C] Nedkølingsmetode Hakket kød () () Halsben () - Tunger () () Tæer () () Koteletter () () Koteletter () () Hjerter () () Hjerter () ()

28 Bilag - Temperaturprofiler igennem lagringsperioden Palle (impingement + superkøl) - Hjerter Tæer Tunger Hjerter Tunger Tæer

29 Palle (frysehus + superkøl) Hjerter Tæer Tunger Hjerter Tunger Tæer 9

30 Palle (impingement + superkøl),,,,,, Hakket kød Koteletter Halsben -,

31 Palle (frysehus + superkøl) Kotelet Halsben Hakket Kotelet Hakket Halsben

Rapport 19. januar 2016

Rapport 19. januar 2016 Rapport 9. januar Proj.nr. Holdbarhed af svinekødsudskæringer efter simuleret Version transport ved frost (- o C) LHHR/MT Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Sammendrag I projektet Afklaring af maksimal

Læs mere

Anvisninger om integration af efterkøling i produktionen Milepæl 3.6 Louise Hededal Hofer

Anvisninger om integration af efterkøling i produktionen Milepæl 3.6 Louise Hededal Hofer Notat GlobalMeat maksimal holdbarhed Anvisninger om integration af efterkøling i produktionen Milepæl 3.6 Louise Hededal Hofer 1. september 2016 Projekt nr. 2003027-16 Version 1 Init. LHHR/MT Baggrund

Læs mere

Saltede og marinerede kamkoteletter

Saltede og marinerede kamkoteletter Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning

Læs mere

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01 Rapport 31. januar 2017 Proj.nr. 2005323 Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01 MAHD/MT Effekt af optøningsmetode og lagringstemperatur på dryptab og farvestabilitet Marchen Hviid

Læs mere

Formålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C.

Formålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C. Rapport Holdbarhed af kyllingeudskæringer tilsat lage 23. december 2014 Projekt nr. 2003032 JBOE/JUSS Jannie Bøegh-Petersen Sammendrag Baggrund Marinerede kyllingelår og brystfileter sælges med en holdbarhed

Læs mere

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen

Læs mere

Rapport Innovativ detailpakning Holdbarhedsmodel for MA-pakket hakket oksekød

Rapport Innovativ detailpakning Holdbarhedsmodel for MA-pakket hakket oksekød Rapport Innovativ detailpakning Holdbarhedsmodel for MA-pakket hakket oksekød Dato 16 december 2015 Proj.nr. 2003031-15 Version 01 HCh Hardy Christensen Sammendrag Baggrund og formål I projektet skal der

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace.

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet 16. juni 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/MT Holdbarhed og kvalitet af detailpakkede økologiske svinekoteletter Mari Ann Tørngren & Mianne Darré

Læs mere

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport 21. december 2018

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport 21. december 2018 Just in time-optøning af frosne produkter til eksport 21. december 2018 Lagringstid efter temperering i reefer fra -18 C til -3 C Proj.nr. 2005323 Version 2 Betydning af temperering i reefer for holdbarhed,

Læs mere

Metoden med traditionel pakning i karton og fuldstændig optøning i en standard reefer kan således ikke anbefales ved just in time-konceptet.

Metoden med traditionel pakning i karton og fuldstændig optøning i en standard reefer kan således ikke anbefales ved just in time-konceptet. Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Fase 2 forsøg 3. Optøning i reefer Betydning af forskellige optøningsprofiler for holdbarhed, dryptab og kvalitet af hele midterstykker 1. december

Læs mere

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer

Læs mere

Rapport. Holdbarhed på frost. Hardy Christensen og Lene Meinert. Sammendrag. Baggrund og formål

Rapport. Holdbarhed på frost. Hardy Christensen og Lene Meinert. Sammendrag. Baggrund og formål Rapport Holdbarhed på frost 1. december 2015 Proj.nr. 2001468-15 Version 01 HCH/LME/JUSS Hardy Christensen og Lene Meinert Sammendrag Baggrund og formål Frostlagring har været anvendt i mange år. Men informationer

Læs mere

Rapport. God slagtehygiejne ved høj hastighed. Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater. Hardy Christensen og Vinnie H.

Rapport. God slagtehygiejne ved høj hastighed. Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater. Hardy Christensen og Vinnie H. Rapport God slagtehygiejne ved høj hastighed 13. november 2013 Proj.nr. 2001472 Version 1 VHR/JUSS Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag

Læs mere

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind

Læs mere

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om

Læs mere

2. juli 2014 Proj.nr Innovativ detailpakning: optimering gennem nye gasblandinger

2. juli 2014 Proj.nr Innovativ detailpakning: optimering gennem nye gasblandinger Rapport 2. juli 2014 Proj.nr. 2002308-13 Innovativ detailpakning: optimering gennem nye gasblandinger Version 1 MATN/MT Betydning af pakkegas for kvalitet og holdbarhed af hakket oksekød Mari Ann Tørngren

Læs mere

Proj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré

Proj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré 22. november 2017 Rapport Proj.nr. 2005397 Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré Baggrund Omdrejningspunktet for RK F3 Green and clean mere

Læs mere

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle. Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise

Læs mere

Rapport 13. juni 2018

Rapport 13. juni 2018 Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ikke-marinerede kyllingefileter fra to danske kyllingeslagterier i uge 9, 2016 FAF Bedre vandbindeevne i kyllingefileter

Læs mere

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG

Læs mere

Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter

Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter Tina Beck Hansen, DTU Solvej K. Holm Hansen, DTU FVST, Foder- og Fødevaresikkerhed Hvorfor? Og hvad er problemet? Hvad er lunholdelse?

Læs mere

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter Rapport Optimeret produktion af forædlede kødprodukter 8. marts 216 Proj.nr. 22983 Version 1 LNG/MT Varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur mhp. at reducere svind og procestid samt forbedre

Læs mere

Sammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen.

Sammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen. Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad 23. december 2015 Proj.nr.:2003021-15 Version 1 VHR/HCH Fedtendeskubber indflydelse på kimtal på mørbrad og i bækkengang Vinnie H. Rasmussen & Hardy

Læs mere

Proj.nr Just in time-optøning af frosne produkter på eksportmarkedet

Proj.nr Just in time-optøning af frosne produkter på eksportmarkedet 18. februar 2019 Slutrapport Proj.nr. 2005323 Just in time-optøning af frosne produkter på eksportmarkedet Marchen Hviid, Laurits Beck Nielsen, Mianne Darré og Claus Mosby Jespersen Version 1 MAHD/LABN/MTDE/CMJN/MT

Læs mere

Rapport 12. juni 2018

Rapport 12. juni 2018 Rapport 12. juni 2018 Proj.nr. 2005256 Svind i marinerede kyllingefileter ved frostlagring Version 1 HDLN,LOBG,LKJ,DBN,MT Bedre vandbindeevne i kyllingefileter kan skabe merværdi Helle Daugaard Larsen,

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol

Læs mere

Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.:

Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.: KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.: 2009-20-64-00171 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet er at afklare håndteringens

Læs mere

Formål At dokumentere holdbarhed og spisekvalitet, når oxygenkoncentrationen sænkes i MA-pakkede modnede oksebøffer.

Formål At dokumentere holdbarhed og spisekvalitet, når oxygenkoncentrationen sænkes i MA-pakkede modnede oksebøffer. Gassammensætningens betydning for kvalitet og holdbarhed af bøffer pakket i 3-gas MAP Innovativ detailpakning optimering gennem nye gasblandinger Mari Ann Tørngren og Mianne Darré 21. januar 2015 Proj.nr.

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D050361/04.

Hermed følger til delegationerne dokument - D050361/04. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. juli 2017 (OR. en) 11469/17 AGRILEG 144 DENLEG 60 VETER 67 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 19. juli 2017 til: Komm. dok. nr.: D050361/04

Læs mere

Formål Projektets mål i 2010 var at tilpasse og dokumentere effekt af et værktøj/en procesforbedring, der kan medvirke til forbedret slagtehygiejne.

Formål Projektets mål i 2010 var at tilpasse og dokumentere effekt af et værktøj/en procesforbedring, der kan medvirke til forbedret slagtehygiejne. Slutrapport 10. august 2010 Proj.nr. 1378910 HDLN/NTM/MT Metodetest - optimering af slagtehygiejne Udvikling og test af nyt dampsugeværktøj Indledning I de skandinaviske lande er dampsugning en alment

Læs mere

Rapport 2 af september 2017 Styring af actinidin ved sous vide-behandling

Rapport 2 af september 2017 Styring af actinidin ved sous vide-behandling Rapport 2 af 2 27. september 2017 Styring af actinidin ved sous vide-behandling Semiforædlede produkter til foodservice Louise Hededal Hofer og Mianne Tenna Darré Projektnr. 2004287-17 Init.: LHHR/MTDE/MT

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten

Læs mere

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden. Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier,

Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden. Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier, Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier, sst@dti.dk Agenda Trends Kvalitetsbegrebet Udfordringer og muligheder Initiativer for kvalitetsoptimering

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Slagtehygiejne i små slagtehuse. SVIN 2010-2011 J. nr.: 2008-20-64-00914 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge om små slagtehuse overholder gældende

Læs mere

Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz

Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz Notat Global meat 27. november 2014 Projektnr. 2003027-14 Init. LME/HCH/MT Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz Baggrund

Læs mere

At undersøge kølegassernes betydning for holdbarhed og spisekvalitet af MA-pakket

At undersøge kølegassernes betydning for holdbarhed og spisekvalitet af MA-pakket Kølegassernes betydning for kvalitet og holdbarhed af hakket oksekød Innovativ detailpakning optimering gennem nye gasblandinger Mari Ann Tørngren 10. november 2014 Proj.nr. 2003031-14 Version 1 MATN/MT

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig Slutrapport Udvidelse af Listeria-model 28. december 203 Proj.nr.200026 0 AGG/JUSS Annemarie Gunvig Baggrund Formål Konklusion Indledning Den eksisterende Listeria model ønskes udvidet, så der kan prædikteres

Læs mere

Rapport 13. juni 2018

Rapport 13. juni 2018 Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ferske, ikke-marinerede fileter fra to danske kyllingeslagterier i 2016 Sammenfatning af resultater fra uge 9 og

Læs mere

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon

Læs mere

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag Rapport 16. dec 2015 2003017-15 FH Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter Flemming Hansen Sammendrag Baggrund Na-nitrit er stadig et af de vigtigste konserveringsmidler

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = )

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = ) PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 6, onsdag den 11. oktober 2006 Eksempel 9.1: Hæmoglobin-niveau og seglcellesygdom Data: Hæmoglobin-niveau (g/dl) for 41 patienter med en af tre typer seglcellesygdom.

Læs mere

Nøglehulsmærkede spegepølser

Nøglehulsmærkede spegepølser Rapport Nøglehulsmærkede spegepølser Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat Dato: 30/11-2015 Proj.nr. 2003820 Version 1 MTAN/JMO Baggrund Sammendrag Saltreduktion er fortsat en udfordring for kødindustrien.

Læs mere

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Slutrapport. Semi-forædlede produkter til eksport

Slutrapport. Semi-forædlede produkter til eksport Slutrapport Semi-forædlede produkter til eksport Dato 21-03-2017 Projektnr. 2003829 Init. MTDE/CMJN Baggrund Formålet med projektet er at udvikle en generel procedure for fremstilling og transport af kundetilpassede,

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Rapport 12. juni 2018

Rapport 12. juni 2018 Rapport 12. juni 2018 Proj.nr. 2005256 Version 1 HDLN,LOBG,LKJ,DBN,MT Svind i marinerede kyllingefileter ved kølelagring og tilberedning Bedre vandbindeevne i kyllingefileter kan skabe merværdi Helle Daugaard

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version

Læs mere

Data anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.

Data anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten. PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella og resistens i samhandlet og importeret ande- og oksekød 2015 Projekt nr.: 2013-28-64-00526 J. nr.: 2014-28-61-00017 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med dette projekt er

Læs mere

Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål

Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål 12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Rapport 23. november 2018

Rapport 23. november 2018 Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering

Læs mere

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød. Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført

Læs mere

Samspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet

Samspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet Samspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet seminar 8. november 2018 Claus Jespersen cmjn@teknologisk.dk +45 7220 2577 Fjernmarkeder danske hovedmarkeder er EU, Japan, Kina

Læs mere

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg

Læs mere

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY. Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,

Læs mere

Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer

Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler,

Læs mere

Indledning. I. NØJAGTIGHED Metode

Indledning. I. NØJAGTIGHED Metode Accu-Chek Aviva systemets nøjagtighed og præcision Indledning Systemets nøjagtighed blev vurderet vha. ISO 15197:2003-standarden. Kapillærblod fra forsøgspersoner diagnosticeret med diabetes blev udtaget

Læs mere

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H. Rapport Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere 26. november 2013 Proj.nr. 2002277 Version 01 HCH/VHR/JUSS Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag

Læs mere

SOP #1, HÅNDTERING AF BLOD

SOP #1, HÅNDTERING AF BLOD Introduktion Følgende standard operating procedure (SOP) beskriver arbejdsgangen i forbindelse med indsamling og håndteringen af blod til opbevaring i (DRB). Blod tappes fra reumatologiske patienter én

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe 1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til

Læs mere

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som

Læs mere

Rapport 1 af september 2017 Reduktion af kogetid for pulled pork med enzymet actinidin

Rapport 1 af september 2017 Reduktion af kogetid for pulled pork med enzymet actinidin Rapport 1 af 2 27. september 2017 Reduktion af kogetid for pulled pork med enzymet actinidin Semiforædlede produkter til foodservice Louise Hededal Hofer og Mianne Tenna Darré Projektnr. 2004287-17 Init.:

Læs mere

Rapport. Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød. Slutrapport. Baggrund

Rapport. Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød. Slutrapport. Baggrund Rapport Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød Dato: 24. marts 2010 Proj.nr. 03774 MATN/MT Slutrapport Mari Ann Tørngren Baggrund Et stigende salg af case-ready pakninger har medført et

Læs mere

Den nye personaleomsætningsstatistik

Den nye personaleomsætningsstatistik Den nye personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistikken har (i lighed med ligestillingsstatistikken) fået sin egen placering på KRL s hjemmeside undr Statistik og tal (eller via dette link:

Læs mere

Rapport 8. december 2017

Rapport 8. december 2017 Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af

Læs mere

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris

Læs mere

2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne

2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne 2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne Her kan du læse om ESS-FOOD's nummerbetegnelse ESS-FOOD's skærekrav Fremmedlegemer Ensretning af udskæringsnavne Svær, spæk, fedt eller talg? Metoder

Læs mere

Rapport. Kød og kræft

Rapport. Kød og kræft Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Udstyrenes evne til at finde fremmedlegemer afhænger af røntgenkildens energi og effekt, produktet/emnets tykkelse og detektorens følsomhed.

Udstyrenes evne til at finde fremmedlegemer afhænger af røntgenkildens energi og effekt, produktet/emnets tykkelse og detektorens følsomhed. InSPIRe Demonstrationsprojekt - Resultater Lavenergi røntgen til detektion af brusk i kødprodukter 28. nov. 2014 2000857-13-11-01 MAHD/MADL Sammendrag Formål Metode Brusk forekommer naturligt men er ofte

Læs mere

DMRI. EU s fødevaredatabase er online NY VIDEN OM SLAGTERI OG FORÆDLING NR. 6 NOVEMBER 2009 TEKNOLOGISK INSTITUT. I dette nyhedsbrev kan du læse om:

DMRI. EU s fødevaredatabase er online NY VIDEN OM SLAGTERI OG FORÆDLING NR. 6 NOVEMBER 2009 TEKNOLOGISK INSTITUT. I dette nyhedsbrev kan du læse om: TEKNOLOGISK INSTITUT DMRI Danish Meat Research Institute NY VIDEN OM SLAGTERI OG FORÆDLING EU s fødevaredatabase er online Medlemslandene i EU har i de sidste 30 år indrapporteret til fødevaredatabasen

Læs mere

Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet

Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Sagsnr. 1-23-4-101-9-15 Spørgsmål og svar Kontraktbilag 4 Udbud af Konventionelt kød og pålæg samt økologisk kød KONTRAKTBILAG 4 Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Airbnb i Danmark. Analyse af Airbnb s data for 2018

Airbnb i Danmark. Analyse af Airbnb s data for 2018 Airbnb i Danmark Analyse af Airbnb s data for 2018 Baggrund De seneste årtiers digitale udvikling har medført, at en række nye produkter har spredt sig med stor hast. Deleøkonomi dækker over forretningsmodeller

Læs mere

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable

Læs mere

Fra 13-skalaen til. 7-trinsskalaen

Fra 13-skalaen til. 7-trinsskalaen Fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen 1. Indledning I 2005 blev 7-trinsskalaen indført som en erstatning for 13-skalaen. Dette skete med Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Som konsekvens

Læs mere