Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.
|
|
- Trine Strøm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise vil en betydelig mængde kød potentielt blive frasorteret fra fersk anvendelse pga. forhøjet indhold af androstenon og/eller skatol i nakkespækket. Det er derfor af interesse at finde alternative anvendelser for dette kød. Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe. Formål Formålet med denne rapport er at anvise retningslinjer for, hvorvidt og hvordan fortynding som strategi kan anbefales til anvendelse af kød fra lugtende slagtekroppe på baggrund af eksisterende resultater fra fortyndingsforsøg. Fortynding Det er muligt at fortynde kød og fedt fra lugtende hangrise med kød og fedt fra so- og galtgrise, således at ornelugten og -smagen reduceres. Der er ud fra de gennemførte forsøg lavet en modelberegning for, hvor meget kød fra en hangris med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol i nakkespæk skal fortyndes, hvis maksimum 10% af de trænede sensoriske dommere skal kunne identificere hangrisekødet. Kød fra hangrise med lavere koncentration af androstenon og skatol vil tilsvarende skulle fortyndes relativt mindre. Konklusion På denne baggrund kan følgende generelle fortyndingsfaktorer anbefales, afhængig af produkt: Krebinetter fortyndes mindst 18 gange Kogepølser fortyndes mindst 10 gange, hvis snitter og evt. kød kommer fra hangrisen Kogepølser fortyndes 1 gang, hvis kødet, men ikke snitten, kommer fra hangrise 1
2 Baggrund Ved et stop for kastration af hangrise vil der potentielt komme en betydelig mængde kød, der vil blive sorteret fra pga. forhøjet indhold af androstenon og/eller skatol og dermed ikke kan anvendes til fersk konsum uden yderligere tiltag. Det er derfor af interesse at finde alternative anvendelser for dette kød. Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe blandes med kød fra andre slagtekroppe. Tidligere forsøg har vist, at mængden af hangrisekød, der kan tilsættes et produkt, før produktet får en udtalt ornelugt og -smag, afhænger af produktet, idet der kan indgå en større mængde hangrisekød i spegepølser end i Luncheon meat (Tørngren, 2010) 1. Dette kan skyldes, at faktorer som fx røg og fermentering kan maskere ornelugt og -smag, hvorfor en større mængde hangrisekød vil kunne tilsættes i sådanne produkter. I denne rapport er der taget udgangspunkt i neutrale produkter som krebinetter (uden salt og peber) og kogepølser uden røg eller fermentering. Formål Formålet med denne rapport er at anvise retningslinjer for, hvorvidt og hvordan fortynding som strategi til anvendelse af kød fra lugtende slagtekroppe kan anbefales på baggrund af eksisterende resultater fra fortyndingsforsøg. Gennemførelse I evaluering af fortynding som strategi er der taget udgangspunkt i krebinetter 2 og kogepølser 3, som på nær standardkrydderier er neutrale produkter uden kendte maskerende faktorer som fx røg. Forsøgene er beskrevet i bilag 1. I de to forsøg med krebinetter og pølser er der produceret en fortyndingsrække af en batch med ren hangris, der er fortyndet med en batch af ikke-hangrise (galte for krebinetterne, uspecificeret hjemkøbt kød for kogepølserne). Der er så anvendt en sensorisk triangeltest, hvor det er undersøgt, ved hvilken fortynding af hangrisekød den enkelte dommer ikke længere kan identificere krebinetten/pølsen med hangrisekød fra krebinetten/pølsen uden hangrisekød. Dommerne (9 per forsøg) er alle følsomme overfor såvel androstenon som skatol. Yderligere er de trænet til at bedømme ornelugt og -smag, hvorfor de er fokuserede på disse. De må således forventes at repræsentere den mest følsomme gruppe af forbrugere. 1 Litteraturstudie Anvendelse af lugtende hangrisekød, projekt , Tørngren, Establishing odour and flavour threshold for androstenone and skatole in minced pork, Projekt , Aaslyng, Anvendelse af hangrisekød til produktion af kogepølser. Fortynding af kogepølser. Projekt , Hansen,
3 For både krebinetter og pølser er fortyndingsforsøget gennemført tre gange: en hangris, høj i skatol, men lav i androstenon en hangris, høj i androstenon, men lav i skatol en hangris, der er høj i begge stoffer De konkrete koncentrationer af androstenon og skatol fremgår af bilag 1. Ud fra dette er der beregnet en fortyndingsgrænse, ved hvilken fortynding maksimum 50%, 33% og 10% af dommerne svarede korrekt i alle tre triangeltest, dvs. at de har kunnet udpege hangrisekrebinetten. Ud fra den fundne fortyndingsgrænse er der gennemført en teoretisk beregning af, hvor meget kød fra en hangris skal fortyndes, før det kan forventes ikke at kunne blive identificeret. Der er taget udgangspunkt i kød fra hangrise med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol i nakkespæk, hvilket er maksimumindholdet blandt de hangrise, der blev udtaget til forbrugerundersøgelse i projektet Forbrugerrespons på hangrisekød, For pølserne er der endvidere gennemført en teoretisk beregning af, hvad betydningen vil være, hvis kød eller fedt eller både kød og fedt kommer fra hangrise med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol. Dette er gjort ud fra viden om indholdet af androstenon og skatol i udskæringerne relativt til indholdet analyseret i nakkespæk, kortlagt i projektet Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas. Der er anvendt følgende formel til beregningerne af indhold i pølserne: Apølser = Aspæk*%snitte + Aspæk*0,23*%kød Spølser = Sspæk*%snitte + Sspæk*0,16*%kød Forsøgene og beregningerne er uddybet i bilag 2. Fortynding som strategi Hvis kød fra slagtesvin med højt indhold af androstenon og/eller skatol fortyndes, vil ornelugt og -smag reduceres, hvilket blev vist i både krebinetter og kogepølser. Hvor meget, der skal fortyndes, afhænger af, hvor sikker man vil være på, at hangrisekødet ikke kan identificeres. Af tabel 1 fremgår de værdier for androstenon og skatol i krebinetter og kogepølser, hvor 50%, 33% og 10% af de trænede sensoriske dommere vil kunne forventes at udpege en prøve med hangrisekød korrekt. Androstenon- og skatolniveauet er angivet som indhold i nakkespæk, som vil være det tal, der kendes på slagteriet. Derudover er der beregnet et teoretisk indhold produkterne (krebinetter og pølser) for at kunne sammenligne de to produkter. 3
4 Tabel 1. Tærskelværdi for androstenon og skatol i nakkespæk ved produktion af krebinetter (kun kød) og kogepølser (både kød og snitter) af kød fra hangrise. Tærskelværdierne er estimeret ud fra, hvor mange dommere der har identificeret den afvigende prøve korrekt i triangeltest (tre for krebinetter og to for pølser). Tærskelværdierne er dels angivet for indholdet i nakkespækket, og dels for det teoretiske indhold i produktet ved den givne tærskelværdi. Androstenon, μg/g Skatol, μg/g Krebinetter Kogepølser Krebinetter Kogepølser % fedt 11% 23% 11% 23% Nakkespæk Produkt Nakkespæk Produkt Nakkespæk Produkt Nakkespæk Produkt 50 % korrekte 1,0 0,23 1,5 0,64 0,15 0,024 0,42 0,17 33 % korrekte 0,8 0,18 1,2 0,51 0,11 0,018 0,3 0,12 10 % korrekte 0,5 0,12 0,9 0,38 < 0,05 <0,008 0,15 0,06 1) ved omregning fra androstenonindhold i nakkespæk til androstenonindhold i krebinetter er der anvendt en faktor 0,23, mens den tilsvarende faktor for skatol er 0,16 (Rapport Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas). Produktet er råt, dvs. at der ikke er inddraget stegesvind i beregningen. 2) ved omregning fra androstenonindhold i nakkespæk til androstenonindhold i kogepølser er der anvendt en faktor 0,23 for kødet, mens snittens indhold er sat til at være det samme som i nakkespækket. Der er anvendt en recept med 36% snitte og 28,7% kød. Tilsvarende faktor for indholdet af skatol i kød er 0,16 (Rapport Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas). Produktet er råt, dvs. at der ikke er inddraget stegesvind i beregningen. For begge produkter gælder, at antallet af dommere, der kan detektere prøven fra hangris, falder med faldende indhold af androstenon og skatol. Fortynding er således en metode, der kan anvendes til at udnytte slagtekroppe med forhøjet indhold af androstenon og skatol. Fortynding afhængig af antal dommere, der skulle detektere Som det fremgår af tabel 1, skal kødet fortyndes svarende til 0,8 μg/g androstenon og 0,11 μg/g skatol i nakkespæk, hvis grænsen sættes ved, at 33% af dommerne ikke kan identificere krebinetten med hangris. Hvis man ønsker, at maksimum 10% af dommerne kan detektere krebinetten med hangris korrekt, vil det derimod skulle fortyndes svarende til et maksimum på 0,5 μg/g androstenon og 0,05 μg/g skatol i nakkespæk. For kogepølser har tærskelværdierne været højere, selv om begge produkter er uden røg eller andre ting, der vides at maskere hangriselugt og -smag. Krebinetter og pølser Ved krebinetter og kogepølser fremstillet af hangrisekød fortyndet svarende til et indhold af androstenon i nakkespæk på 0,9 μg/g var der således kun 10% af dommerne, der kunne identificere hangriseprøven i kogepølserne, mens det var mere end 33% af dommerne, der kunne identificere prøven i krebinetterne. Tilsvarende kunne et indhold i nakkespæk på 0,15 μg/g skatol kun detekteres af 10% af dommerne i kogepølserne, mens 50% af dommerne kunne detektere det i krebinetter. Fortyndingsfaktoren har således været produktafhængig. 4
5 Fortynding Krebinetter Anvendes hangrise med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol, begge dele målt i nakkespæk, til krebinetter, skal det fortyndes til en koncentration svarende til under 0,5 μg/g androstenon og under 0,05 μg/g skatol i nakkespæk for at sikre, at maksimum 10% af de mest følsomme forbrugere, som de sensoriske dommere kan sammenlignes med, vil kunne registrere det. Dette svarer til, at hangrisekødet skal fortyndes mindst 18 gange for at nå det ønskede niveau af androstenon henholdsvis skatol. For hver hangris med maksimumindhold af androstenon og skatol skal der således være 17 grise uden androstenon og skatol. Fortynding Kogepølser Anvendes hangrise med androstenon på 9 μg/g og skatol på 0,9 μg/g i nakkespækket, og både snitte og kød skal anvendes til kogepølser, skal det fortyndes til en koncentration svarende til under 0,9 μg/g androstenon og under 0,15 μg/g skatol i nakkespækket for at sikre, at maksimum 10% af de mest følsomme forbrugere, som de sensoriske dommere kan sammenlignes med, vil kunne registrere det. Idet der regnes med 2 kg snitte og 5 kg kød per gris, vil der være 7 kg per gris i en batch fars til kogepølser. Ved en batch på 400 kg vil der således indgå 57 grise i alt. Tabel 2 angiver en teoretisk beregning af indholdet af androstenon og skatol i kogepølser beregnet ud fra indholdet i nakkespækket før og efter fortynding. Detailberegningerne findes i bilag 2. Tabel 2. Teoretisk beregning af indhold af androstenon og skatol i kogepølsefarsen samt den krævet fortyndingsfaktor (FF) for at opnå en koncentration svarende til, at kun 10% af de mest følsomme forbrugere kan forventes at kunne detektere prøven, afhængig af om kød og/eller snitte kommer fra en hangris med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol i nakkespæk. Snitte og kød fra hangris Snitte fra hangris Kød fra hangris I fars FF I fars FF I fars FF Androstenon 3,8 10,1 3,2 1,6 0,6 8,5 Skatol 0,37 6,1 0,32 0,7 0,04 5,4 Kød og snitte fra lugtende hangris Af hensyn til androstenon skal der fortyndes 10 gange. Der kan således indgå kød og snitte fra 5-6 lugtende hangrise i et batch a 400 kg. Kød fra lugtende hangris Anvendes kød fra lugtende hangris, men snitte fra ikke-hangrise, vil indholdet i kogepølserne være så lavt, at det kun kræver en fortynding under 2. Dvs. mere end halvdelen af grisene i et batch vil kunne komme fra lugtende hangrise med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol, uden at der vil være problemer, blot snitterne ikke kommer fra lugtende hangrise. 5
6 Snitte fra lugtende hangris Anvendes derimod snitte og evt. også kød fra lugtende hangrise, bør det fortyndes minimum 10 gange for at imødegå problemer. For hver hangris med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol skal der således være 9 grise uden androstenon og skatol. Diskussion Anvendelse af kød fra lugtende hangrise til ferske produkter er mulig efter fortynding. I beregningen i denne rapport er der anvendt en teoretisk hangris med et meget højt niveau af androstenon (9 μg/g) og skatol (0,9 μg/g). Her vil det være nødvendigt at fortynde 18 gange for at nå et niveau, hvor max. 10% af dommerne kunne identificere hangriseprøven i krebinetter. I praksis vil indholdet af androstenon og skatol oftest være lavere, hvorfor en lavere fortyndingsfaktor kan anvendes. Til gengæld kræver det en fuldstændig blanding af kødet, så der ikke er små områder, hvor koncentrationen af androstenon og skatol er højere. Slagterierne kan således vælge enten at fortynde fersk kød fra alle frasorterede hangrise, som om de havde maksimumindholdet af androstenon og skatol, dvs. 18 gange, eller i hvert enkelt tilfælde beregne en konkret fortyndingsfaktor ud fra det analyserede indhold i nakkespæk i de hangrise, man ønsker at anvende. I kogepølserne er tærskelværdierne for androstenon og skatol højere. Anvendes kun kød fra lugtende hangrise, vil selv meget høje niveauer af androstenon og skatol ikke kunne identificeres. Halvdelen af kødet vil således kunne komme fra lugtende hangrise. Anvendes både snitte og kød fra hangrisene, skal man sikre, at det fortyndes mindst 10 gange. Som for krebinetterne vil det være muligt at fortynde mindre, hvis indholdet af androstenon og skatol i nakkespækket er lavere end de anvendte maksimumværdier. Generelt kan det anbefales primært at producere et emulgeret produkt som fx kogepølser af kød fra lugtende hangrise, idet det er mere robust end ferske krebinetter for iblanding af kød og fedt fra lugtende hangrise. 6
7 % dommere med tre korrekte triangler Beskrivelse af forsøg, der indgår i rapporten Bilag 1 Krebinetter Forsøget indgik i det europæiske projekt CAMPIG og havde til formål at fastsætte sensorisk tærskelværdi for androstenon og skatol i krebinetter. Der blev taget udgangspunkt i bov fra tre hangrise med følgende indhold i nakkespæk: 1,0 μg/g androstenon og 0,05 μg/g skatol 0,25 μg/g androstenon og 0,33 μg/g skatol 0,94 μg/g androstenon og 0,29 μg/g skatol Fedtindholdet var mellem 10,8% og 12,3%. Kødet blev fortyndet ved iblanding af kød fra galt i følgende fortyndingsrække: 100%, 75%, 50%, 37,5%, 25%, 15%. Panelet bestod af 9 dommere. For hver type hangris og på hvert fortyndingstrin fik de serveret tre triangler, to med hangrisen og en med galtgrisen, som den forskellige prøve. De ni triangler i en servering (et fortyndingstrin, tre typer hangris, tre triangler) blev serveret i balanceret, randomiseret orden. Hvis en dommer identificerede prøven korrekt i alle tre triangler, fik hun/han serveret en mere fortyndet prøve i næste omgang. Hvis de ikke svarede korrekt i alle tre triangler, fik de serveret en mere koncentreret prøve i næste omgang. Krebinetterne var tilberedt ved 180 C pandetemperatur til 72 C centrumtemperatur, idet de blev vendt hvert andet minut. Resultaterne fremgår af nedenstående figurer. 0,29 ppm S; 0,94 ppm A ,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 0,35 skatol µg/g 7
8 Kogepølser Forsøget er en del af projektet industriel anvendelse af hangrisekød og havde til formål at undersøge fortyndingsstrategi af lugtende hangrisekød. Der blev produceret kogepølser af nakkefilet og snitter fra tre hangrise med følgende indhold i nakkespækket: 0,82 μg/g skatol og 2,5 μg/g androstenon (HSHA) 0,13 μg/g skatol og 1,9 μg/g androstenon (LSHA) 0,50 μg/g skatol og 0,6 μg/g androstenon (HSLA) Kødet blev fortyndet ved iblanding af kød fra ikke hangris i følgende fortyndingsrække: 100%, 75%, 50%, 37,5%, 25%, 15%. Det beregnede fedtindhold er 23%. Panelet bestod af 9 dommere. For hver type hangris og på hvert fortyndingstrin fik de serveret to triangler, en med hangrisen og en med ikke hangris, som den forskellige prøve. De seks triangler i en servering (et fortyndingstrin, tre typer hangris, to triangler) blev serveret i balanceret, randomiseret orden. Hvis en dommer identificerede prøven korrekt i begge triangler, fik hun/han serveret en mere fortyndet prøve i næste omgang. Hvis de ikke svarede korrekt i alle tre triangler, fik de serveret en mere koncentreret prøve i næste omgang. Pølserne blev opvarmet ved 80 C i 10 min. 8
9 Bilag 2 Beregninger af fortyndingsfaktorer. Disse findes i følgende dokument: Y:\Projects\P _SAF 23 WP5 Hangrisekod i industriel anvendelse\fagligt\fortynding\beregning af fortyndingsfaktorer.xlsx Beregning af indhold af androstenon og skatol i kogepølser Indhold i snitter = indhold i nakkespæk Indholdandrostenon i kød = 0,23*indhold i nakkespæk IndholdSkatol= 0,16*indhold i nakkespæk Omregningsfaktoren er fra projektet 'Hangriseatlas', hvor værdierne for bov er anvendt Kogepølser: 36% snitter, 28,7% kød Apølser = Aspæk*%snitte + Aspæk*0,23*%kød Spølser = Sspæk*%snitte + Sspæk*0,16*%kød A nakkespæk % snitte/100 % kød/100 A pølser 1,5 0,36 0,287 0, % korrekte 1,2 0,36 0,287 0, % korrekte 0,9 0,36 0,287 0, % korrekte 9 0,36 0,287 3,83409 begge dele fra hangris 9 0 0,287 0,59409 kød fra hangris 9 0,36 0 3,24 snitte fra hangris S nakkespæk % snitte/100 % kød/100 S pølser 0,42 0,36 0,287 0, % korrekte 0,3 0,36 0,287 0, % korrekte 0,15 0,36 0,287 0, % korrekte 0,9 0,36 0,287 0, begge dele fra hangris 0,9 0 0,287 0, kød fra hangris 0,9 0,36 0 0,324 snitte fra hangris Dvs. maks. 10% af dommerne kan udpege den korrekte prøve: 0,38 ppm Androstenon i pølsen 0,06 ppm Skatol i pølsen Fortyndingsfaktor = Apølse/FF 0,38 Fortyndingsfaktor = Spølse/FF 0,06 FFandrostenon FFskatol 10,1 6,1 begge dele fra hangris 1,6 0,7 kød fra hangris 9
10 8,5 5,4 snitte fra hangris Beregning af indhold af androstenon og skatol i krebinetter Indholdandrostenon i kød = 0,23*indhold i nakkespæk IndholdSkatol= 0,16*indhold i nakkespæk Omregningsfaktoren er fra projektet 'Hangriseatlas', hvor værdierne for bov er anvendt Akrebinetter = Aspæk*0,23 Skrebinetter = Sspæk*0,16 A nakkespæk A krebinetter 1 0,23 50% korrekte 0,8 0,184 33% korrekte 0,5 0,115 10% korrekte 9 2,07 S nakkespæk S krebinetter 0,15 0,024 50% korrekte 0,11 0, % korrekte 0,05 0,008 10% korrekte 0,9 0,144 Dvs. maks. 10% af dommerne kan udpege den korrekte prøve: 0,5 ppm Androstenon i nakkespæk 0,05 ppm Skatol i nakkespæk Fortyndingsfaktor = Anakkespæk/FF 0,5 Fortyndingsfaktor = Snakkespæk/FF 0,05 FFandrostenon FFskatol 18,0 18,0 10
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05
Læs mereRapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag
Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise
Læs mereRapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng
Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereI alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.
Rapport Betydning af tilberedning i lang tid ved lav temperatur på indhold af skatol, indol og androstenon i krebinetter fra hangrise Margit Dall Aaslyng 11. september 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT
Læs mereRapport Røgning som strategi for anvendelse af kød fra frasorterede
Rapport Røgning som strategi for anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrise i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng & Anette Granly Koch 24. januar 2016 Projektnr. 2004282 Version 1 MDAG/AGLK/MT
Læs mereFormålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag.
Rapport Røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser 19. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Røg virker delvist maskerende på ornelugt og -smag, og
Læs mereRapport. Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England
9. januar 2018 Rapport Proj.nr. 2004282-17 Version 1 MDAG/AGLK/MT Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England Margit Dall Aaslyng og Anette Granly Koch Baggrund Sammendrag
Læs mereRapport. Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng
Rapport Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng 25. marts 2014 Proj.nr. 2001444 LME/MDAG/MT Baggrund Hensigtserklæringer om stop for kirurgisk kastration
Læs mereRapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve
Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon
Læs mereVed en produktion på 17 mio. slagtesvin, hvor 90% af hangrisene ikke kastreres, er der foretaget beregninger for tre scenarier:
Rapport Værdisætning af hangriseproduktion Baggrund for udvikling af regneark til fastsættelse af den økonomiske betydning for slagterierne af produktion af hangrise fremfor galtgrise Margit Dall Aaslyng
Læs mereRapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise
Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereNotat 19. september 2017
Notat 19. september 2017 Projektnr. 2004285-17 Hangrise sammenhæng mellem indhold af androstenon og Init. HDLN/RUB/MT skatol i nakkespæk og adfærd under opstaldning Håndtering af hangrise på slagtedagen
Læs mereRapport 15. december 2017
Rapport 15. december 2017 Proj.nr. 2004282 Maskering af ornelugt og -smag i pulled pork Version 1 LHHR/MT Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Sammendrag Det er tidligere vist, at flere krydderier kan
Læs mereRapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge
Rapport Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol 29. maj 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 1 MDAG/EHBR/MT Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Baggrund Formål Gennemførelse
Læs mereOphør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP
Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere
Læs mereHangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP
Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion
Læs mereProcedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering
Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt
Læs mereRapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse
Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT
Læs mereHANGRISE PÅ 3 SPOR. Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation. Svinekongres i Herning 24. oktober 2017
HANGRISE PÅ 3 SPOR Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation Svinekongres i Herning 24. oktober 2017 HVAD OG HVORNÅR? EU - kastration slut 1/1 2018 Frivillig aftale brancher m.fl.
Læs mereScreening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereHangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser
Hangriseproduktion Ekspertgruppe DLBR svinestalde 10. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion Den politiske dagsorden Hangriseproduktion DK Hangriselugt Hangrisekød Hangriselugtstoffer
Læs mereRapport 15. december 2017
Rapport 15. december 2017 Proj.nr. 2004282 Forbrugerundersøgelse og sensorisk bedømmelse af krydret LHHR/MT gryderet med hangrisekød Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Det er tidligere vist, at flere
Læs mereRapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm
Rapport Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) 9. november 2010 Proj.nr.: 1379429 Version: 2 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund og formål Som led i diskussion af brancheregler, herunder
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET
Støttet af: DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET MEDDELELSE NR. 1138 Androstenonindhold og sensorisk reaktion på ornelugt kan reduceres ved at anvende DanBred
Læs mereProj.nr Hangrise i industriel anvendelse
15. december 2016 Rapport Proj.nr. 2004282 Hangrise i industriel anvendelse Version 1 MDAG/AGLK/MT Maskering af ornelugt og -smag i ålerøgede skinker Margit D. Aaslyng og Anette Granly Koch Baggrund Sammendrag
Læs mereHANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
Læs mereRapport 8. december 2017
Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af
Læs mere63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion
63. Kastration og hangrise Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 3 spor i DK Kastration Lokalbedøvelse Totalbedøvelse Hangriseproduktion Immunokastration
Læs mereHangriselugt reduktion i praksis
Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin
Læs mereFigur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid
Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg
Læs mereRapport. Industriel anvendelse af hangrise Maskering ved brug af starterkulturer
Rapport 27. november 2017 Proj.nr. 2004282 Industriel anvendelse af hangrise Maskering ved brug af starterkulturer Ida Simonsen, Annette Granly Koch, Margit Dall Aaslyng Version1 IDAS/AGLK/MDAG/MT Formål
Læs mereANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT
Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af
Læs mereRapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen
Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små
Læs mereDer er forskellige muligheder for at maskere eller reducere ornelugt og -smag.
Rapport Anvendelse af kød med ornelugt og -smag, definition, betydning og maskering Et litteraturstudie Margit Dall Aaslyng 2. august 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Sammendrag I forbindelse med
Læs mereIndustriel anvendelse af hangrise
Rapport 23-11-2017 2004282 Version1 IDAS/AGLK/MDAG Industriel anvendelse af hangrise Maskering ved brug af starterkulturer Ida Simonsen, Annette Granly Koch, Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet
Læs mereProj.nr Opdatering af Råvaredatabasen. Formål Beskrive data til validering og udvidelse. I de to andre bovskæringer er ændringerne minimale.
20. februar 2019 Notat Proj.nr. 2007087 Opdatering af Råvaredatabasen Version 01 Kemisk sammensætning, validering og analyser anno 2018 MAHD/MT Baggrund Råvaredatabasen blev udviklet i perioden 2000-02.
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs mereRapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.
Rapport 1 3. april 2019 Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein Astrid Nielsen Proj.nr. 2007094 Init. ASNI/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye kombinationer med kød- og planteproteiner
Læs mereRapport Forbrugerrespons over for brunchpølser med varierende indhold af skatol og androstenon
Rapport Forbrugerrespons over for brunchpølser med varierende indhold af skatol og androstenon Et forbrugerstudium i England og Danmark 2. februar 2016 Proj.nr. 2002286 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng
Læs mereAKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT
Støttet af: AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1115 Androstenonindhold i spæk blev ikke reduceret når hangrise blev fodret med aktivt kul i 14 dage før slagtning. Indholdet af androstenon
Læs mereRapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål
12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Læs mereRapport Optimeret produktion af forædlede produkter
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind
Læs mereSammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.
Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der
Læs mereCikorie virker mod ornelugt i kød
Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag
Læs mereAnvendelse af flydende røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser
Rapport Anvendelse af flydende røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser Tillæg til rapport af Tobias Munck Hansen, Maskering af hangrisesmag og lugt, Røgaroma i wienerpølser Hangrise i industriel
Læs mereRapport Delstykkers vægt, kødindhold og kød-/fedtfordeling bestemt ved CT-skanninger af hangrise, so- og galtgrise
Rapport Delstykkers vægt, kødindhold og kød-/fedtfordeling bestemt ved CT-skanninger af hangrise, so- og galtgrise Værdisætning af hangrise Marchen Hviid og Dennis Brandborg Nielsen 17. maj 2016 Proj.nr.
Læs mereRapport 22. februar 2019
Rapport 22. februar 2019 Projektnr. 2006266-18 Validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise 2007085-19 på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereRapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen
Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson 2007 28. juli 2008 Proj. nr.: 01863 45377.4 CCM Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små hangrise
Læs mereProjektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.
Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise
Læs mereFor god ordens skyld skal det anføres, at beskrivelsen af denne godkendte metode ikke udelukker, at andre metoder ligeledes kan blive godkendt.
Klassificeringskontrollen 9. november 2011 JLa Beskrivelse af en godkendt metode til lugttest af små orner, halvorner, urorner og tvekønnet svin (Uddybning af pkt. 40 i Regler for registrering, afregning
Læs mereØkologisk svinekød med høj spisekvalitet
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere
Læs mereNotat 26. februar 2019
Notat 26. februar 2019 Kødkvalitet classic Proj.nr. 2007092 Måling af brystflæskkvalitet vha. kompressionsmåling KIJ/MTDE/MAHD/MT Baggrund En hyppig kvalitetsfejl på brystflæsk er slasket brystflæsk, som
Læs mereHangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?
Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:
Læs mereUndersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.
Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise
Læs mereGENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Læs mereDanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,
Læs mereEr det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet? Hvor går grænsen? Ny fedtmodel
Læs mereNøglehulsmærkede spegepølser
Rapport Nøglehulsmærkede spegepølser Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat Dato: 30/11-2015 Proj.nr. 2003820 Version 1 MTAN/JMO Baggrund Sammendrag Saltreduktion er fortsat en udfordring for kødindustrien.
Læs mereForsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:
Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet
Læs mereRapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter
Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer
Læs mereRapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen
Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris
Læs mereHangrise og kastration update 2010
Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer. Margit Dall Aaslyng
Rapport Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer 14. december 2016 Proj.nr. 2003844 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Der er udviklet flere produkter tilsat proteinhydrolysat med
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereEn akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.
Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført
Læs mereRapport 22. december 2016
Rapport 22. december 2016 Projekt nr. 2003820 Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat LNG/MT Screening af recept og procesbetingelser for nøglehulsmærkede spegepølser til forbrugerundersøgelser.
Læs mereEr det lige fedt? 17-06-2015. Disposition
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?
Læs merenyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet
DANSKE SLAGTERIER JANUAR 2006 TELEFON 3373 2629 FAX 33116814 EMAIL GA@DANSKESLAGTERIER.DK nyhedsbrev 21 AF MÅLTIDS- OG ERNÆRINGSCHEF GRETHE ANDERSEN ISSN 1395-6175 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet
Læs mereRapport. Litteraturstudie - Anvendelse af lugtende hangrisekød. Kvalitetssikring af hangrisekød. Mari Ann Tørngren. Baggrund.
Rapport Kvalitetssikring af hangrisekød 3. maj 2010 Proj.nr. 1378600 Version 1 MATN/MT Litteraturstudie - Anvendelse af lugtende hangrisekød Mari Ann Tørngren Baggrund Det overordnede formål med projektet
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 245 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Departementet Kontor/initialer: Dyrevelfærdsenheden/CEHL
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereOpdræt af hangrise i Spanien
Opdræt af hangrise i Spanien Miguel A. Higuera Director - Anprogapor Agerskov November 21 st 2016 Opdræt af ukastrerede hangrise i Spanien Bruxelles Deklarationen Den spanske svinesektor Hvorfor vi ikke
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2017
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2017 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 13. februar
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2018
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2018 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. februar
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar
Læs mereKASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge
KASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge Agerskov kro 06. November 2017 SUNDHED OG VELFÆRD Axelborg Charlotte Sonne Kristensen DVM,Ph.d. Dipl. ECPHM Skejby Nicolai Weber DVM Ph.d. Amanda Brink Kruse Bromatolog,
Læs mereStatistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin i Danmark i 2009
1 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. marts 2010 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin
Læs mereRapport 9.maj Spisegrisen: Alternative racer. Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk bedømmelse og ekspertpanelvurdering
Rapport 9.maj 2008 Proj. nr.: 03486 SF: 47990.1 Spisegrisen: Alternative racer MAs/MT Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk edømmelse og ekspertpanelvurdering Sammendrag Kød fra følgende
Læs mereblev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel.
Rapport Spisegrisen, alternative racer Sensorisk kvalitet af tørret mørbrad Margit Dall Aaslyng 12. september 2011 Proj.nr. 2000219 Version 1 MDAG/MT Sammendrag Formålet med forsøget var at sammenligne
Læs mereStatistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin
Læs mereSaltede og marinerede kamkoteletter
Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning
Læs mereRapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund
Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereMARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER
MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet
Læs mereDenne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT
Læs mereRapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam Chris Claudi-Magnussen 27. september 213 Proj.nr. 21474 Version 1 CCM/HNH
Læs mere14 Tilberedning af kød
14 Tilberedning af kød Her kan du læse om Farve under tilberedning Mørhed Nedbrydning af kødets proteiner Bindevæv Lugt og smag Gourmetsaltning WOF Stegemutagener Vandindhold og saftighed Centrumtemperaturens
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar
Læs mereSMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION?
SMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION?, Institut for fødevarer, Aarhus Universitet Hvad er smag Betydningen af intramuskulært fedt Effekten af fodermidler Betydningen af køn
Læs mereTomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).
YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)
Læs mereRapport. PTR-TOF-MS som detektionsprincip for hangriselugt. Claus Borggaard, Annette Schäfer og Niels Kjærsgaard
Rapport PTR-TOF-MS som detektionsprincip for hangriselugt 14. februar 2012 Proj.nr.: 2000223 Version: 01 CBN/ASCR/NCK/MT Claus Borggaard, Annette Schäfer og Niels Kjærsgaard Sammendrag Der arbejdes i EU-regi
Læs mere