Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe."

Transkript

1 Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise vil en betydelig mængde kød potentielt blive frasorteret fra fersk anvendelse pga. forhøjet indhold af androstenon og/eller skatol i nakkespækket. Det er derfor af interesse at finde alternative anvendelser for dette kød. Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe. Formål Formålet med denne rapport er at anvise retningslinjer for, hvorvidt og hvordan fortynding som strategi kan anbefales til anvendelse af kød fra lugtende slagtekroppe på baggrund af eksisterende resultater fra fortyndingsforsøg. Fortynding Det er muligt at fortynde kød og fedt fra lugtende hangrise med kød og fedt fra so- og galtgrise, således at ornelugten og -smagen reduceres. Der er ud fra de gennemførte forsøg lavet en modelberegning for, hvor meget kød fra en hangris med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol i nakkespæk skal fortyndes, hvis maksimum 10% af de trænede sensoriske dommere skal kunne identificere hangrisekødet. Kød fra hangrise med lavere koncentration af androstenon og skatol vil tilsvarende skulle fortyndes relativt mindre. Konklusion På denne baggrund kan følgende generelle fortyndingsfaktorer anbefales, afhængig af produkt: Krebinetter fortyndes mindst 18 gange Kogepølser fortyndes mindst 10 gange, hvis snitter og evt. kød kommer fra hangrisen Kogepølser fortyndes 1 gang, hvis kødet, men ikke snitten, kommer fra hangrise 1

2 Baggrund Ved et stop for kastration af hangrise vil der potentielt komme en betydelig mængde kød, der vil blive sorteret fra pga. forhøjet indhold af androstenon og/eller skatol og dermed ikke kan anvendes til fersk konsum uden yderligere tiltag. Det er derfor af interesse at finde alternative anvendelser for dette kød. Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe blandes med kød fra andre slagtekroppe. Tidligere forsøg har vist, at mængden af hangrisekød, der kan tilsættes et produkt, før produktet får en udtalt ornelugt og -smag, afhænger af produktet, idet der kan indgå en større mængde hangrisekød i spegepølser end i Luncheon meat (Tørngren, 2010) 1. Dette kan skyldes, at faktorer som fx røg og fermentering kan maskere ornelugt og -smag, hvorfor en større mængde hangrisekød vil kunne tilsættes i sådanne produkter. I denne rapport er der taget udgangspunkt i neutrale produkter som krebinetter (uden salt og peber) og kogepølser uden røg eller fermentering. Formål Formålet med denne rapport er at anvise retningslinjer for, hvorvidt og hvordan fortynding som strategi til anvendelse af kød fra lugtende slagtekroppe kan anbefales på baggrund af eksisterende resultater fra fortyndingsforsøg. Gennemførelse I evaluering af fortynding som strategi er der taget udgangspunkt i krebinetter 2 og kogepølser 3, som på nær standardkrydderier er neutrale produkter uden kendte maskerende faktorer som fx røg. Forsøgene er beskrevet i bilag 1. I de to forsøg med krebinetter og pølser er der produceret en fortyndingsrække af en batch med ren hangris, der er fortyndet med en batch af ikke-hangrise (galte for krebinetterne, uspecificeret hjemkøbt kød for kogepølserne). Der er så anvendt en sensorisk triangeltest, hvor det er undersøgt, ved hvilken fortynding af hangrisekød den enkelte dommer ikke længere kan identificere krebinetten/pølsen med hangrisekød fra krebinetten/pølsen uden hangrisekød. Dommerne (9 per forsøg) er alle følsomme overfor såvel androstenon som skatol. Yderligere er de trænet til at bedømme ornelugt og -smag, hvorfor de er fokuserede på disse. De må således forventes at repræsentere den mest følsomme gruppe af forbrugere. 1 Litteraturstudie Anvendelse af lugtende hangrisekød, projekt , Tørngren, Establishing odour and flavour threshold for androstenone and skatole in minced pork, Projekt , Aaslyng, Anvendelse af hangrisekød til produktion af kogepølser. Fortynding af kogepølser. Projekt , Hansen,

3 For både krebinetter og pølser er fortyndingsforsøget gennemført tre gange: en hangris, høj i skatol, men lav i androstenon en hangris, høj i androstenon, men lav i skatol en hangris, der er høj i begge stoffer De konkrete koncentrationer af androstenon og skatol fremgår af bilag 1. Ud fra dette er der beregnet en fortyndingsgrænse, ved hvilken fortynding maksimum 50%, 33% og 10% af dommerne svarede korrekt i alle tre triangeltest, dvs. at de har kunnet udpege hangrisekrebinetten. Ud fra den fundne fortyndingsgrænse er der gennemført en teoretisk beregning af, hvor meget kød fra en hangris skal fortyndes, før det kan forventes ikke at kunne blive identificeret. Der er taget udgangspunkt i kød fra hangrise med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol i nakkespæk, hvilket er maksimumindholdet blandt de hangrise, der blev udtaget til forbrugerundersøgelse i projektet Forbrugerrespons på hangrisekød, For pølserne er der endvidere gennemført en teoretisk beregning af, hvad betydningen vil være, hvis kød eller fedt eller både kød og fedt kommer fra hangrise med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol. Dette er gjort ud fra viden om indholdet af androstenon og skatol i udskæringerne relativt til indholdet analyseret i nakkespæk, kortlagt i projektet Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas. Der er anvendt følgende formel til beregningerne af indhold i pølserne: Apølser = Aspæk*%snitte + Aspæk*0,23*%kød Spølser = Sspæk*%snitte + Sspæk*0,16*%kød Forsøgene og beregningerne er uddybet i bilag 2. Fortynding som strategi Hvis kød fra slagtesvin med højt indhold af androstenon og/eller skatol fortyndes, vil ornelugt og -smag reduceres, hvilket blev vist i både krebinetter og kogepølser. Hvor meget, der skal fortyndes, afhænger af, hvor sikker man vil være på, at hangrisekødet ikke kan identificeres. Af tabel 1 fremgår de værdier for androstenon og skatol i krebinetter og kogepølser, hvor 50%, 33% og 10% af de trænede sensoriske dommere vil kunne forventes at udpege en prøve med hangrisekød korrekt. Androstenon- og skatolniveauet er angivet som indhold i nakkespæk, som vil være det tal, der kendes på slagteriet. Derudover er der beregnet et teoretisk indhold produkterne (krebinetter og pølser) for at kunne sammenligne de to produkter. 3

4 Tabel 1. Tærskelværdi for androstenon og skatol i nakkespæk ved produktion af krebinetter (kun kød) og kogepølser (både kød og snitter) af kød fra hangrise. Tærskelværdierne er estimeret ud fra, hvor mange dommere der har identificeret den afvigende prøve korrekt i triangeltest (tre for krebinetter og to for pølser). Tærskelværdierne er dels angivet for indholdet i nakkespækket, og dels for det teoretiske indhold i produktet ved den givne tærskelværdi. Androstenon, μg/g Skatol, μg/g Krebinetter Kogepølser Krebinetter Kogepølser % fedt 11% 23% 11% 23% Nakkespæk Produkt Nakkespæk Produkt Nakkespæk Produkt Nakkespæk Produkt 50 % korrekte 1,0 0,23 1,5 0,64 0,15 0,024 0,42 0,17 33 % korrekte 0,8 0,18 1,2 0,51 0,11 0,018 0,3 0,12 10 % korrekte 0,5 0,12 0,9 0,38 < 0,05 <0,008 0,15 0,06 1) ved omregning fra androstenonindhold i nakkespæk til androstenonindhold i krebinetter er der anvendt en faktor 0,23, mens den tilsvarende faktor for skatol er 0,16 (Rapport Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas). Produktet er råt, dvs. at der ikke er inddraget stegesvind i beregningen. 2) ved omregning fra androstenonindhold i nakkespæk til androstenonindhold i kogepølser er der anvendt en faktor 0,23 for kødet, mens snittens indhold er sat til at være det samme som i nakkespækket. Der er anvendt en recept med 36% snitte og 28,7% kød. Tilsvarende faktor for indholdet af skatol i kød er 0,16 (Rapport Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas). Produktet er råt, dvs. at der ikke er inddraget stegesvind i beregningen. For begge produkter gælder, at antallet af dommere, der kan detektere prøven fra hangris, falder med faldende indhold af androstenon og skatol. Fortynding er således en metode, der kan anvendes til at udnytte slagtekroppe med forhøjet indhold af androstenon og skatol. Fortynding afhængig af antal dommere, der skulle detektere Som det fremgår af tabel 1, skal kødet fortyndes svarende til 0,8 μg/g androstenon og 0,11 μg/g skatol i nakkespæk, hvis grænsen sættes ved, at 33% af dommerne ikke kan identificere krebinetten med hangris. Hvis man ønsker, at maksimum 10% af dommerne kan detektere krebinetten med hangris korrekt, vil det derimod skulle fortyndes svarende til et maksimum på 0,5 μg/g androstenon og 0,05 μg/g skatol i nakkespæk. For kogepølser har tærskelværdierne været højere, selv om begge produkter er uden røg eller andre ting, der vides at maskere hangriselugt og -smag. Krebinetter og pølser Ved krebinetter og kogepølser fremstillet af hangrisekød fortyndet svarende til et indhold af androstenon i nakkespæk på 0,9 μg/g var der således kun 10% af dommerne, der kunne identificere hangriseprøven i kogepølserne, mens det var mere end 33% af dommerne, der kunne identificere prøven i krebinetterne. Tilsvarende kunne et indhold i nakkespæk på 0,15 μg/g skatol kun detekteres af 10% af dommerne i kogepølserne, mens 50% af dommerne kunne detektere det i krebinetter. Fortyndingsfaktoren har således været produktafhængig. 4

5 Fortynding Krebinetter Anvendes hangrise med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol, begge dele målt i nakkespæk, til krebinetter, skal det fortyndes til en koncentration svarende til under 0,5 μg/g androstenon og under 0,05 μg/g skatol i nakkespæk for at sikre, at maksimum 10% af de mest følsomme forbrugere, som de sensoriske dommere kan sammenlignes med, vil kunne registrere det. Dette svarer til, at hangrisekødet skal fortyndes mindst 18 gange for at nå det ønskede niveau af androstenon henholdsvis skatol. For hver hangris med maksimumindhold af androstenon og skatol skal der således være 17 grise uden androstenon og skatol. Fortynding Kogepølser Anvendes hangrise med androstenon på 9 μg/g og skatol på 0,9 μg/g i nakkespækket, og både snitte og kød skal anvendes til kogepølser, skal det fortyndes til en koncentration svarende til under 0,9 μg/g androstenon og under 0,15 μg/g skatol i nakkespækket for at sikre, at maksimum 10% af de mest følsomme forbrugere, som de sensoriske dommere kan sammenlignes med, vil kunne registrere det. Idet der regnes med 2 kg snitte og 5 kg kød per gris, vil der være 7 kg per gris i en batch fars til kogepølser. Ved en batch på 400 kg vil der således indgå 57 grise i alt. Tabel 2 angiver en teoretisk beregning af indholdet af androstenon og skatol i kogepølser beregnet ud fra indholdet i nakkespækket før og efter fortynding. Detailberegningerne findes i bilag 2. Tabel 2. Teoretisk beregning af indhold af androstenon og skatol i kogepølsefarsen samt den krævet fortyndingsfaktor (FF) for at opnå en koncentration svarende til, at kun 10% af de mest følsomme forbrugere kan forventes at kunne detektere prøven, afhængig af om kød og/eller snitte kommer fra en hangris med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol i nakkespæk. Snitte og kød fra hangris Snitte fra hangris Kød fra hangris I fars FF I fars FF I fars FF Androstenon 3,8 10,1 3,2 1,6 0,6 8,5 Skatol 0,37 6,1 0,32 0,7 0,04 5,4 Kød og snitte fra lugtende hangris Af hensyn til androstenon skal der fortyndes 10 gange. Der kan således indgå kød og snitte fra 5-6 lugtende hangrise i et batch a 400 kg. Kød fra lugtende hangris Anvendes kød fra lugtende hangris, men snitte fra ikke-hangrise, vil indholdet i kogepølserne være så lavt, at det kun kræver en fortynding under 2. Dvs. mere end halvdelen af grisene i et batch vil kunne komme fra lugtende hangrise med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol, uden at der vil være problemer, blot snitterne ikke kommer fra lugtende hangrise. 5

6 Snitte fra lugtende hangris Anvendes derimod snitte og evt. også kød fra lugtende hangrise, bør det fortyndes minimum 10 gange for at imødegå problemer. For hver hangris med 9 μg/g androstenon og 0,9 μg/g skatol skal der således være 9 grise uden androstenon og skatol. Diskussion Anvendelse af kød fra lugtende hangrise til ferske produkter er mulig efter fortynding. I beregningen i denne rapport er der anvendt en teoretisk hangris med et meget højt niveau af androstenon (9 μg/g) og skatol (0,9 μg/g). Her vil det være nødvendigt at fortynde 18 gange for at nå et niveau, hvor max. 10% af dommerne kunne identificere hangriseprøven i krebinetter. I praksis vil indholdet af androstenon og skatol oftest være lavere, hvorfor en lavere fortyndingsfaktor kan anvendes. Til gengæld kræver det en fuldstændig blanding af kødet, så der ikke er små områder, hvor koncentrationen af androstenon og skatol er højere. Slagterierne kan således vælge enten at fortynde fersk kød fra alle frasorterede hangrise, som om de havde maksimumindholdet af androstenon og skatol, dvs. 18 gange, eller i hvert enkelt tilfælde beregne en konkret fortyndingsfaktor ud fra det analyserede indhold i nakkespæk i de hangrise, man ønsker at anvende. I kogepølserne er tærskelværdierne for androstenon og skatol højere. Anvendes kun kød fra lugtende hangrise, vil selv meget høje niveauer af androstenon og skatol ikke kunne identificeres. Halvdelen af kødet vil således kunne komme fra lugtende hangrise. Anvendes både snitte og kød fra hangrisene, skal man sikre, at det fortyndes mindst 10 gange. Som for krebinetterne vil det være muligt at fortynde mindre, hvis indholdet af androstenon og skatol i nakkespækket er lavere end de anvendte maksimumværdier. Generelt kan det anbefales primært at producere et emulgeret produkt som fx kogepølser af kød fra lugtende hangrise, idet det er mere robust end ferske krebinetter for iblanding af kød og fedt fra lugtende hangrise. 6

7 % dommere med tre korrekte triangler Beskrivelse af forsøg, der indgår i rapporten Bilag 1 Krebinetter Forsøget indgik i det europæiske projekt CAMPIG og havde til formål at fastsætte sensorisk tærskelværdi for androstenon og skatol i krebinetter. Der blev taget udgangspunkt i bov fra tre hangrise med følgende indhold i nakkespæk: 1,0 μg/g androstenon og 0,05 μg/g skatol 0,25 μg/g androstenon og 0,33 μg/g skatol 0,94 μg/g androstenon og 0,29 μg/g skatol Fedtindholdet var mellem 10,8% og 12,3%. Kødet blev fortyndet ved iblanding af kød fra galt i følgende fortyndingsrække: 100%, 75%, 50%, 37,5%, 25%, 15%. Panelet bestod af 9 dommere. For hver type hangris og på hvert fortyndingstrin fik de serveret tre triangler, to med hangrisen og en med galtgrisen, som den forskellige prøve. De ni triangler i en servering (et fortyndingstrin, tre typer hangris, tre triangler) blev serveret i balanceret, randomiseret orden. Hvis en dommer identificerede prøven korrekt i alle tre triangler, fik hun/han serveret en mere fortyndet prøve i næste omgang. Hvis de ikke svarede korrekt i alle tre triangler, fik de serveret en mere koncentreret prøve i næste omgang. Krebinetterne var tilberedt ved 180 C pandetemperatur til 72 C centrumtemperatur, idet de blev vendt hvert andet minut. Resultaterne fremgår af nedenstående figurer. 0,29 ppm S; 0,94 ppm A ,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 0,35 skatol µg/g 7

8 Kogepølser Forsøget er en del af projektet industriel anvendelse af hangrisekød og havde til formål at undersøge fortyndingsstrategi af lugtende hangrisekød. Der blev produceret kogepølser af nakkefilet og snitter fra tre hangrise med følgende indhold i nakkespækket: 0,82 μg/g skatol og 2,5 μg/g androstenon (HSHA) 0,13 μg/g skatol og 1,9 μg/g androstenon (LSHA) 0,50 μg/g skatol og 0,6 μg/g androstenon (HSLA) Kødet blev fortyndet ved iblanding af kød fra ikke hangris i følgende fortyndingsrække: 100%, 75%, 50%, 37,5%, 25%, 15%. Det beregnede fedtindhold er 23%. Panelet bestod af 9 dommere. For hver type hangris og på hvert fortyndingstrin fik de serveret to triangler, en med hangrisen og en med ikke hangris, som den forskellige prøve. De seks triangler i en servering (et fortyndingstrin, tre typer hangris, to triangler) blev serveret i balanceret, randomiseret orden. Hvis en dommer identificerede prøven korrekt i begge triangler, fik hun/han serveret en mere fortyndet prøve i næste omgang. Hvis de ikke svarede korrekt i alle tre triangler, fik de serveret en mere koncentreret prøve i næste omgang. Pølserne blev opvarmet ved 80 C i 10 min. 8

9 Bilag 2 Beregninger af fortyndingsfaktorer. Disse findes i følgende dokument: Y:\Projects\P _SAF 23 WP5 Hangrisekod i industriel anvendelse\fagligt\fortynding\beregning af fortyndingsfaktorer.xlsx Beregning af indhold af androstenon og skatol i kogepølser Indhold i snitter = indhold i nakkespæk Indholdandrostenon i kød = 0,23*indhold i nakkespæk IndholdSkatol= 0,16*indhold i nakkespæk Omregningsfaktoren er fra projektet 'Hangriseatlas', hvor værdierne for bov er anvendt Kogepølser: 36% snitter, 28,7% kød Apølser = Aspæk*%snitte + Aspæk*0,23*%kød Spølser = Sspæk*%snitte + Sspæk*0,16*%kød A nakkespæk % snitte/100 % kød/100 A pølser 1,5 0,36 0,287 0, % korrekte 1,2 0,36 0,287 0, % korrekte 0,9 0,36 0,287 0, % korrekte 9 0,36 0,287 3,83409 begge dele fra hangris 9 0 0,287 0,59409 kød fra hangris 9 0,36 0 3,24 snitte fra hangris S nakkespæk % snitte/100 % kød/100 S pølser 0,42 0,36 0,287 0, % korrekte 0,3 0,36 0,287 0, % korrekte 0,15 0,36 0,287 0, % korrekte 0,9 0,36 0,287 0, begge dele fra hangris 0,9 0 0,287 0, kød fra hangris 0,9 0,36 0 0,324 snitte fra hangris Dvs. maks. 10% af dommerne kan udpege den korrekte prøve: 0,38 ppm Androstenon i pølsen 0,06 ppm Skatol i pølsen Fortyndingsfaktor = Apølse/FF 0,38 Fortyndingsfaktor = Spølse/FF 0,06 FFandrostenon FFskatol 10,1 6,1 begge dele fra hangris 1,6 0,7 kød fra hangris 9

10 8,5 5,4 snitte fra hangris Beregning af indhold af androstenon og skatol i krebinetter Indholdandrostenon i kød = 0,23*indhold i nakkespæk IndholdSkatol= 0,16*indhold i nakkespæk Omregningsfaktoren er fra projektet 'Hangriseatlas', hvor værdierne for bov er anvendt Akrebinetter = Aspæk*0,23 Skrebinetter = Sspæk*0,16 A nakkespæk A krebinetter 1 0,23 50% korrekte 0,8 0,184 33% korrekte 0,5 0,115 10% korrekte 9 2,07 S nakkespæk S krebinetter 0,15 0,024 50% korrekte 0,11 0, % korrekte 0,05 0,008 10% korrekte 0,9 0,144 Dvs. maks. 10% af dommerne kan udpege den korrekte prøve: 0,5 ppm Androstenon i nakkespæk 0,05 ppm Skatol i nakkespæk Fortyndingsfaktor = Anakkespæk/FF 0,5 Fortyndingsfaktor = Snakkespæk/FF 0,05 FFandrostenon FFskatol 18,0 18,0 10

Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise

Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05

Læs mere

Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag

Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise

Læs mere

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for

Læs mere

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol

Læs mere

I alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.

I alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode. Rapport Betydning af tilberedning i lang tid ved lav temperatur på indhold af skatol, indol og androstenon i krebinetter fra hangrise Margit Dall Aaslyng 11. september 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT

Læs mere

Rapport Røgning som strategi for anvendelse af kød fra frasorterede

Rapport Røgning som strategi for anvendelse af kød fra frasorterede Rapport Røgning som strategi for anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrise i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng & Anette Granly Koch 24. januar 2016 Projektnr. 2004282 Version 1 MDAG/AGLK/MT

Læs mere

Formålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag.

Formålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag. Rapport Røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser 19. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Røg virker delvist maskerende på ornelugt og -smag, og

Læs mere

Rapport. Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England

Rapport. Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England 9. januar 2018 Rapport Proj.nr. 2004282-17 Version 1 MDAG/AGLK/MT Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England Margit Dall Aaslyng og Anette Granly Koch Baggrund Sammendrag

Læs mere

Rapport. Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng

Rapport. Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng Rapport Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng 25. marts 2014 Proj.nr. 2001444 LME/MDAG/MT Baggrund Hensigtserklæringer om stop for kirurgisk kastration

Læs mere

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon

Læs mere

Ved en produktion på 17 mio. slagtesvin, hvor 90% af hangrisene ikke kastreres, er der foretaget beregninger for tre scenarier:

Ved en produktion på 17 mio. slagtesvin, hvor 90% af hangrisene ikke kastreres, er der foretaget beregninger for tre scenarier: Rapport Værdisætning af hangriseproduktion Baggrund for udvikling af regneark til fastsættelse af den økonomiske betydning for slagterierne af produktion af hangrise fremfor galtgrise Margit Dall Aaslyng

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Notat 19. september 2017

Notat 19. september 2017 Notat 19. september 2017 Projektnr. 2004285-17 Hangrise sammenhæng mellem indhold af androstenon og Init. HDLN/RUB/MT skatol i nakkespæk og adfærd under opstaldning Håndtering af hangrise på slagtedagen

Læs mere

Rapport 15. december 2017

Rapport 15. december 2017 Rapport 15. december 2017 Proj.nr. 2004282 Maskering af ornelugt og -smag i pulled pork Version 1 LHHR/MT Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Sammendrag Det er tidligere vist, at flere krydderier kan

Læs mere

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Rapport Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol 29. maj 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 1 MDAG/EHBR/MT Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Baggrund Formål Gennemførelse

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion

Læs mere

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT

Læs mere

HANGRISE PÅ 3 SPOR. Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation. Svinekongres i Herning 24. oktober 2017

HANGRISE PÅ 3 SPOR. Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation. Svinekongres i Herning 24. oktober 2017 HANGRISE PÅ 3 SPOR Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation Svinekongres i Herning 24. oktober 2017 HVAD OG HVORNÅR? EU - kastration slut 1/1 2018 Frivillig aftale brancher m.fl.

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser Hangriseproduktion Ekspertgruppe DLBR svinestalde 10. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion Den politiske dagsorden Hangriseproduktion DK Hangriselugt Hangrisekød Hangriselugtstoffer

Læs mere

Rapport 15. december 2017

Rapport 15. december 2017 Rapport 15. december 2017 Proj.nr. 2004282 Forbrugerundersøgelse og sensorisk bedømmelse af krydret LHHR/MT gryderet med hangrisekød Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Det er tidligere vist, at flere

Læs mere

Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm

Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm Rapport Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) 9. november 2010 Proj.nr.: 1379429 Version: 2 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund og formål Som led i diskussion af brancheregler, herunder

Læs mere

DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET

DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET Støttet af: DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET MEDDELELSE NR. 1138 Androstenonindhold og sensorisk reaktion på ornelugt kan reduceres ved at anvende DanBred

Læs mere

Proj.nr Hangrise i industriel anvendelse

Proj.nr Hangrise i industriel anvendelse 15. december 2016 Rapport Proj.nr. 2004282 Hangrise i industriel anvendelse Version 1 MDAG/AGLK/MT Maskering af ornelugt og -smag i ålerøgede skinker Margit D. Aaslyng og Anette Granly Koch Baggrund Sammendrag

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

Rapport 8. december 2017

Rapport 8. december 2017 Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af

Læs mere

63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion

63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 63. Kastration og hangrise Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 3 spor i DK Kastration Lokalbedøvelse Totalbedøvelse Hangriseproduktion Immunokastration

Læs mere

Hangriselugt reduktion i praksis

Hangriselugt reduktion i praksis Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin

Læs mere

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg

Læs mere

Rapport. Industriel anvendelse af hangrise Maskering ved brug af starterkulturer

Rapport. Industriel anvendelse af hangrise Maskering ved brug af starterkulturer Rapport 27. november 2017 Proj.nr. 2004282 Industriel anvendelse af hangrise Maskering ved brug af starterkulturer Ida Simonsen, Annette Granly Koch, Margit Dall Aaslyng Version1 IDAS/AGLK/MDAG/MT Formål

Læs mere

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af

Læs mere

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små

Læs mere

Der er forskellige muligheder for at maskere eller reducere ornelugt og -smag.

Der er forskellige muligheder for at maskere eller reducere ornelugt og -smag. Rapport Anvendelse af kød med ornelugt og -smag, definition, betydning og maskering Et litteraturstudie Margit Dall Aaslyng 2. august 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Sammendrag I forbindelse med

Læs mere

Industriel anvendelse af hangrise

Industriel anvendelse af hangrise Rapport 23-11-2017 2004282 Version1 IDAS/AGLK/MDAG Industriel anvendelse af hangrise Maskering ved brug af starterkulturer Ida Simonsen, Annette Granly Koch, Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet

Læs mere

Proj.nr Opdatering af Råvaredatabasen. Formål Beskrive data til validering og udvidelse. I de to andre bovskæringer er ændringerne minimale.

Proj.nr Opdatering af Råvaredatabasen. Formål Beskrive data til validering og udvidelse. I de to andre bovskæringer er ændringerne minimale. 20. februar 2019 Notat Proj.nr. 2007087 Opdatering af Råvaredatabasen Version 01 Kemisk sammensætning, validering og analyser anno 2018 MAHD/MT Baggrund Råvaredatabasen blev udviklet i perioden 2000-02.

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Rapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.

Rapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT. Rapport 1 3. april 2019 Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein Astrid Nielsen Proj.nr. 2007094 Init. ASNI/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye kombinationer med kød- og planteproteiner

Læs mere

Rapport Forbrugerrespons over for brunchpølser med varierende indhold af skatol og androstenon

Rapport Forbrugerrespons over for brunchpølser med varierende indhold af skatol og androstenon Rapport Forbrugerrespons over for brunchpølser med varierende indhold af skatol og androstenon Et forbrugerstudium i England og Danmark 2. februar 2016 Proj.nr. 2002286 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng

Læs mere

AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT

AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT Støttet af: AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1115 Androstenonindhold i spæk blev ikke reduceret når hangrise blev fodret med aktivt kul i 14 dage før slagtning. Indholdet af androstenon

Læs mere

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om

Læs mere

Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål

Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål 12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-

Læs mere

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind

Læs mere

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY. Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der

Læs mere

Cikorie virker mod ornelugt i kød

Cikorie virker mod ornelugt i kød Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag

Læs mere

Anvendelse af flydende røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser

Anvendelse af flydende røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser Rapport Anvendelse af flydende røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser Tillæg til rapport af Tobias Munck Hansen, Maskering af hangrisesmag og lugt, Røgaroma i wienerpølser Hangrise i industriel

Læs mere

Rapport Delstykkers vægt, kødindhold og kød-/fedtfordeling bestemt ved CT-skanninger af hangrise, so- og galtgrise

Rapport Delstykkers vægt, kødindhold og kød-/fedtfordeling bestemt ved CT-skanninger af hangrise, so- og galtgrise Rapport Delstykkers vægt, kødindhold og kød-/fedtfordeling bestemt ved CT-skanninger af hangrise, so- og galtgrise Værdisætning af hangrise Marchen Hviid og Dennis Brandborg Nielsen 17. maj 2016 Proj.nr.

Læs mere

Rapport 22. februar 2019

Rapport 22. februar 2019 Rapport 22. februar 2019 Projektnr. 2006266-18 Validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise 2007085-19 på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration

Læs mere

Rapport 23. november 2018

Rapport 23. november 2018 Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering

Læs mere

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson 2007 28. juli 2008 Proj. nr.: 01863 45377.4 CCM Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små hangrise

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

For god ordens skyld skal det anføres, at beskrivelsen af denne godkendte metode ikke udelukker, at andre metoder ligeledes kan blive godkendt.

For god ordens skyld skal det anføres, at beskrivelsen af denne godkendte metode ikke udelukker, at andre metoder ligeledes kan blive godkendt. Klassificeringskontrollen 9. november 2011 JLa Beskrivelse af en godkendt metode til lugttest af små orner, halvorner, urorner og tvekønnet svin (Uddybning af pkt. 40 i Regler for registrering, afregning

Læs mere

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere

Læs mere

Notat 26. februar 2019

Notat 26. februar 2019 Notat 26. februar 2019 Kødkvalitet classic Proj.nr. 2007092 Måling af brystflæskkvalitet vha. kompressionsmåling KIJ/MTDE/MAHD/MT Baggrund En hyppig kvalitetsfejl på brystflæsk er slasket brystflæsk, som

Læs mere

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:

Læs mere

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle. Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,

Læs mere

Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)

Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal) Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet? Hvor går grænsen? Ny fedtmodel

Læs mere

Nøglehulsmærkede spegepølser

Nøglehulsmærkede spegepølser Rapport Nøglehulsmærkede spegepølser Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat Dato: 30/11-2015 Proj.nr. 2003820 Version 1 MTAN/JMO Baggrund Sammendrag Saltreduktion er fortsat en udfordring for kødindustrien.

Læs mere

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til: Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet

Læs mere

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer

Læs mere

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris

Læs mere

Hangrise og kastration update 2010

Hangrise og kastration update 2010 Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Rapport. Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer. Margit Dall Aaslyng

Rapport. Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer. Margit Dall Aaslyng Rapport Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer 14. december 2016 Proj.nr. 2003844 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Der er udviklet flere produkter tilsat proteinhydrolysat med

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød. Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført

Læs mere

Rapport 22. december 2016

Rapport 22. december 2016 Rapport 22. december 2016 Projekt nr. 2003820 Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat LNG/MT Screening af recept og procesbetingelser for nøglehulsmærkede spegepølser til forbrugerundersøgelser.

Læs mere

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?

Læs mere

nyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet

nyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet DANSKE SLAGTERIER JANUAR 2006 TELEFON 3373 2629 FAX 33116814 EMAIL GA@DANSKESLAGTERIER.DK nyhedsbrev 21 AF MÅLTIDS- OG ERNÆRINGSCHEF GRETHE ANDERSEN ISSN 1395-6175 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet

Læs mere

Rapport. Litteraturstudie - Anvendelse af lugtende hangrisekød. Kvalitetssikring af hangrisekød. Mari Ann Tørngren. Baggrund.

Rapport. Litteraturstudie - Anvendelse af lugtende hangrisekød. Kvalitetssikring af hangrisekød. Mari Ann Tørngren. Baggrund. Rapport Kvalitetssikring af hangrisekød 3. maj 2010 Proj.nr. 1378600 Version 1 MATN/MT Litteraturstudie - Anvendelse af lugtende hangrisekød Mari Ann Tørngren Baggrund Det overordnede formål med projektet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 245 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Departementet Kontor/initialer: Dyrevelfærdsenheden/CEHL

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Opdræt af hangrise i Spanien

Opdræt af hangrise i Spanien Opdræt af hangrise i Spanien Miguel A. Higuera Director - Anprogapor Agerskov November 21 st 2016 Opdræt af ukastrerede hangrise i Spanien Bruxelles Deklarationen Den spanske svinesektor Hvorfor vi ikke

Læs mere

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2017

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2017 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2017 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 13. februar

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2018

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2018 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2018 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. februar

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar

Læs mere

KASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge

KASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge KASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge Agerskov kro 06. November 2017 SUNDHED OG VELFÆRD Axelborg Charlotte Sonne Kristensen DVM,Ph.d. Dipl. ECPHM Skejby Nicolai Weber DVM Ph.d. Amanda Brink Kruse Bromatolog,

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin i Danmark i 2009

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin i Danmark i 2009 1 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. marts 2010 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin

Læs mere

Rapport 9.maj Spisegrisen: Alternative racer. Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk bedømmelse og ekspertpanelvurdering

Rapport 9.maj Spisegrisen: Alternative racer. Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk bedømmelse og ekspertpanelvurdering Rapport 9.maj 2008 Proj. nr.: 03486 SF: 47990.1 Spisegrisen: Alternative racer MAs/MT Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk edømmelse og ekspertpanelvurdering Sammendrag Kød fra følgende

Læs mere

blev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel.

blev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel. Rapport Spisegrisen, alternative racer Sensorisk kvalitet af tørret mørbrad Margit Dall Aaslyng 12. september 2011 Proj.nr. 2000219 Version 1 MDAG/MT Sammendrag Formålet med forsøget var at sammenligne

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin

Læs mere

Saltede og marinerede kamkoteletter

Saltede og marinerede kamkoteletter Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning

Læs mere

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT

Læs mere

Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam

Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam Chris Claudi-Magnussen 27. september 213 Proj.nr. 21474 Version 1 CCM/HNH

Læs mere

14 Tilberedning af kød

14 Tilberedning af kød 14 Tilberedning af kød Her kan du læse om Farve under tilberedning Mørhed Nedbrydning af kødets proteiner Bindevæv Lugt og smag Gourmetsaltning WOF Stegemutagener Vandindhold og saftighed Centrumtemperaturens

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar

Læs mere

SMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION?

SMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION? SMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION?, Institut for fødevarer, Aarhus Universitet Hvad er smag Betydningen af intramuskulært fedt Effekten af fodermidler Betydningen af køn

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

Rapport. PTR-TOF-MS som detektionsprincip for hangriselugt. Claus Borggaard, Annette Schäfer og Niels Kjærsgaard

Rapport. PTR-TOF-MS som detektionsprincip for hangriselugt. Claus Borggaard, Annette Schäfer og Niels Kjærsgaard Rapport PTR-TOF-MS som detektionsprincip for hangriselugt 14. februar 2012 Proj.nr.: 2000223 Version: 01 CBN/ASCR/NCK/MT Claus Borggaard, Annette Schäfer og Niels Kjærsgaard Sammendrag Der arbejdes i EU-regi

Læs mere