Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Transkript

1 Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for Budgetkontoret, juni 2018 Randers Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvordan gik det i 2017 i Randers Kommune? Flytning mellem Randers Kommune og andre kommuner Flytning mellem Randers Kommune og udland Flytning internt i Randers Kommune Prognose Befolkningstal Til- og fraflyttere Aldersmæssig udvikling Prognose for den interne flytning i Randers Kommune Forudsætninger Boligprogram Oplandsmodel og flyttemønstre Flygtninge Fødsler, fertilitet og dødelighed

3 1. Indledning Befolkningsprognosen er et vigtigt redskab til planlægning og budgettering af udgifter og indtægter i Randers Kommune. Hvert år udarbejder Randers Kommune en prognose, der beskriver, hvordan befolkningstallet, alderssammensætning og geografisk bosætning forventes at udvikle sig de kommende år. Prognosen anvendes blandt andet til fordeling af ressourcer til de af kommunens serviceområder, som påvirkes af befolkningsudviklingen. Denne rapport samler op på, hvordan det gik i 2017 og beskriver den forventede befolkningsudvikling i Randers Kommune frem til 1. januar Prognosen baseres på en række forudsætninger om fertilitet, dødelighed, flyttemønstre, flygtninge samt boligbyggeri i Randers Kommune. God læselyst! Yderligere materiale kan findes på kommunens hjemmeside: Ved spørgsmål kontakt Budgetkontoret på [email protected] BEFOLKNINGSPROGNOSEN I HOVEDTRÆK I 2018 forventes indbyggertallet at stige med 468 borgere Randers Kommune ventes at nå borgere i løbet af 2021 Tilflytningen til Randers Kommune forventes at overgå fraflytningen i alle prognoseår Arbejdsstyrkens andel af befolkningen er faldende Andelen af årige og 85+ årige er stigende Fertiliteten er stigende Der forventes byggeri af 365 boliger i 2018 i Randers Kommune Størst nettotilflytning til Randers fra Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommune Størst nettofraflytning til Aarhus, Aalborg og København Kommune 2

4 2. Hvordan gik det i 2017 i Randers Kommune? I 2017 steg befolkningstallet i Randers Kommune med 139 personer fra til indbyggere. Stigningen i indbyggertal dækker over ændringer i: - Fødselsbalancen (fødte - døde) - Flyttebalancen mellem Randers Kommune og andre kommuner - Flyttebalance mellem Randers Kommune og udland Den største vækst af borgere i 2017 kommer fra flyttebalancen mellem Randers Kommune og udland. Tabel 1 viser, at der i 2017 var 757 udenlandske tilflyttere og 122 flygtninge, der bosatte sig i Randers Kommune, mens kun 667 rejste fra Randers til udlandet. Dermed en positiv flyttebalance på +212 personer. Flyttebalancen mellem Randers Kommune og andre kommuner er negativ med 125 borgere. Dette tal dækker over, at der er 4011 personer, der er flyttet til Randers fra andre kommuner, mens der er 4136 personer, der er flyttet fra Randers til andre kommuner. Dermed en negativ flyttebalance på -125 personer. Tabel 1 - Faktisk befolkningsudvikling i 2017 i Randers Kommune, personer Befolkningstal 1. jan Fødte Døde 959 Fødselsbalance 56 Tilflyttere fra andre kommuner Fraflyttere til andre kommuner Flyttebalance mellem kommuner -125 Tilflyttere fra udlandet ex flygtninge 757 Tilflyttere flygtninge 122 Fraflyttere til udland 667 Flyttebalance udland 212 Korrektion vedr. registreringer -4 Befolkningstal 1. jan Heraf mænd Heraf kvinder I 2017 blev der født 1015 børn, mens der var 959 borgere, der døde. Dermed en fødselsbalance på +56 personer. 3

5 Sammenlignes med tidligere år er nettotilflytningen i 2017 på 139 borgere lav, hvilket ses af figur 1. Det skyldes især den mellemkommunale flytning, der tidligere har været positiv (orange), men nu er negativ, samt en mindre positiv flyttebalance til udlandet (grøn). Den samlede udvikling for året ses af den grå vandrette streg. Figur 1 Befolkningsudvikling i Randers Kommune, , ultimo år, personer Kilde: folketal.dk, med data fra Danmarks Statistik Det faktiske befolkningstal ved udgangen af 2017 afveg fra den tidligere prognose med 529 færre borgere (-0,5 %). Dette skyldes både en lavere tilflytning og en større fraflytning end forventet. Tilflytningen til Randers var 214 færre end prognosticeret pga. færre flygtninge (-128) og færre tilflyttere fra andre kommuner (-79). Desuden var fraflytningen 358 personer større end prognosen, og dermed blev nettotilflytningen inklusiv nettoindvandrede kun +87 mod det forventede +659 personer. Det er den laveste nettotilflytning siden Fødselsbalancen blev bedre end forventet (+47), da der har været flere fødsler grundet et højere fertilitetsniveau (+4 %). Boligprogrammet og tilflytningen til nye boliger var stort set som ventet. Der er dog sket en fraflytning fra de eksisterende boliger (udtynding), som er markant højere end forventet. 4

6 2.1 Flytning mellem Randers Kommune og andre kommuner I dette afsnit ses nærmere på den mellemkommunale flytning. Den største nettotilflytning til Randers Kommune i 2017 skete fra Favrskov (+134 pers), Norddjurs (+37), Syddjurs (+24), Silkeborg (+17) og Herning Kommune (+11). Den største nettofraflytning i 2017 var til Aarhus (-128), Aalborg (-57), København (-57), Mariagerfjord (-39) og Viborg Kommune (-34). Figur 2 Nettotilflytning til Randers Kommune fra andre kommuner i 2017, personer Anm: Grøn farve indikerer positiv nettotilflytning til Randers (dvs. flere borgere flytter til Randers fra den pågældende kommune). Rød indikerer en nettofraflytning (flere borgere flytter fra Randers til den pågældende kommune). 5

7 Nettotilflytningen dækker over en stor flytteaktivitet særligt mellem Randers og Aarhus, Favrskov, Norddjurs og Mariagerfjord Kommune jf. tabel 2. I 2017 var der 832 personer, der flyttede fra Aarhus til Randers. Samtidigt var der 960 borgere, der flyttede fra Randers til Aarhus, og flyttebalancen blev derfor -128 personer. Tabel 2 - Antal tilflyttere og fraflyttere i 2017 mellem Randers Kommune og udvalgte kommuner, personer Aarhus Favrskov Norddjurs Mariagerfjorhavn Køben- Aalborg Viborg Syddjurs Silkeborg Herning Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflytning Sammenlignes med den gennemsnitlige nettotilflytning i i figur 3, fremgår det, at nettotabet i 2017 var væsentligt større til Aarhus, Viborg, Aalborg, Mariagerfjord og København. Den årlige nettotilflytning fra Aarhus har i gennemsnit været +9 personer i perioden , mens tallet i 2017 var -128 personer altså en væsentlig ringere flyttebalance i 2017 mellem Aarhus og Randers. Syddjurs og Norddjurs Kommuner viste også lavere nettotilflytning i 2017 end gennemsnittet. Dog var nettotilflytningen i 2017 større fra Favrskov, Silkeborg og Herning end gennemsnittet. 6

8 Figur 3 - Gennemsnitlig årlig nettotilflytning til Randers Kommune fra andre kommuner, , personer Anm: Grøn farve indikerer positiv nettotilflytning til Randers (dvs. flere borgere flytter til Randers fra den pågældende kommune). Rød indikerer en nettofraflytning (flere borgere flytter fra Randers til den pågældende kommune). 7

9 2.2 Flytning mellem Randers Kommune og udland Ud over flytteaktiviteten mellem Randers og andre kommuner, kommer også et stort antal borgere fra udlandet. I nedenstående figur 4, er flygtninge vist i den lysegrå farve samt den øvrige nettoindvandring i mørkegrå farve. Her ses det tydeligt, at flygtningestrømmen (lysegrå) har været væsentligt lavere i 2017 sammenlignet med , men dog på niveau med Figur 4 Befolkningsudvikling i Randers Kommune , Kilde: folketal.dk, med data fra Danmarks Statistik Nettoindvandringen ex. flygtninge (mørkegrå) i 2017 ligger på niveau med 2016, som dog er væsentligt lavere end 2014 og I 2017 flyttede 879 udenlandske statsborgere til Randers Kommune, hvoraf 122 personer var flygtninge eller familiesammenførte 1. Samtidigt flyttede 667 til udlandet fra Randers. Dermed en positiv flyttebalance på Siden 2015 er der særligt sket en stor nedgang i flygtninge samt nettoindvandring fra Østeuropa, hvilket fremgår af tabel 3. 1 Definition af flygtninge: Hvis mindst 50 % af statsborgerne har opnået asyl i 2017, tælles alle statsborgere fra de pågældende lande som flygtninge. I 2017 er dette Burundi, Etiopien, Eritrea, Sudan, Sydsudan, Zaire, Congo, Rwanda, Somalia, Afghanistan Myanmar, Iran, Syrien, Djibouti, Azerbajdzhan og statsløse. 8

10 Tabel 3 - Nettoindvandring ex flygtninge fordelt på statsborgerskab samt flygtninge, , personer Kilde: folketal.dk, med data fra Danmarks Statistik Anm: Afvigelse i sum på 10 personer skyldes efterkorrektioner ved Danmarks Statistik efter 1. jan En yderligere specifikation på statsborgerskab jf. tabel 4, viser, at Randers Kommune har størst nettoindvandring fra Rumænien, Afghanistan, statsløse, Iran og Thailand. Tabel 4 - Top 10 over størst nettoindvandring inkl. flygtninge i 2017 fordelt på statsborgerskab, personer Indvandring Udvandring Nettoindvandring Rumænien Afghanistan Statsløs Iran Thailand Polen Italien Slovakiet Tjekkiet Litauen Kilde: Danmarks Statistik (VAN1AAR, VAN2AAR) I den anden ende af skalaen, ses størst nettoudvandring fra Danmark, Syrien, Rusland, Columbia og Island opgjort på statsborgerskab jf. tabel 5. 9

11 Tabel 5 - Top 10 med negativ nettoindvandring inkl. flygtninge i 2017, fordelt på statsborgerskab, personer Indvandring Udvandring Nettoindvandring Danmark Syrien Rusland Columbia Island Bulgarien Kenya Frankrig Albanien Marokko Kilde: Danmarks Statistik (VAN1AAR, VAN2AAR) At Danmark er med i tabellen betyder, at der er 225 danske statsborgere, der er flyttet fra udlandet til Randers, mens der er 244, der er flyttet fra Randers til udlandet. Dermed en nettoindvandring på -19 personer. I modsætning til tidligere år, er der en nettoudvandring af syriske statsborgere fra Randers. I 2017 rejste 73 syrere ud af Randers, mens kun 54 syrere flyttede til Randers. 10

12 2.3 Flytning internt i Randers Kommune Det er ikke kun til og fra Randers Kommune, der sker flytning, men mange borgere flytter også rundt i kommunen. Flytteaktiviteten internt i kommunen påvirker ikke direkte befolkningsprognosen, idet befolkningstallet ikke ændres, hvis en borger eksempelvis flytter fra Randers midtby ud til Spentrup. Dog er det alligevel interessant at analysere, hvordan områderne i Randers Kommune udvikler sig. Neden for ses udviklingen i byområder større end 750 borgere fra 1. januar 2017 til 1. januar Figur 5 Udvikling fra 2017 til 2018 i byområder større end 750 borgere, primo år, personer 11

13 Fra 2017 til 2018 er der sket en samlet nettofraflytning fra Vorup og Kristrup (-163 personer), Nordre Fælled (-54), Øster Bjerregrav (-20), Fårup (-19 personer), Spentrup (- 17) samt Harridslev (-2), samt. Det betyder fx, at der er 163 flere borgere, der er flyttet fra Vorup og Kristrup, end der er flyttet til områderne. Den største stigning i antal personer er sket i Ydervang og Vestervang (+80), Stevnstrup (+82), Randers bymidte (+59) og Assentoft (+51). Bemærk, at der i disse tal ikke tages højde for størrelsen af byområderne, men udelukkende på de faktiske antal personer, der netto er til- og fraflyttet. Der kan ses flere kort samt talmateriale i bilag på kommunens hjemmeside: 12

14 Personer 3. Prognose Efter at have undersøgt, hvordan det gik i 2017 i Randers Kommune, ser dette afsnit nu fremad og beskriver forventningerne for Befolkningstal Fra 1. januar 2018 til 1. januar 2019 forventes befolkningstallet at stige fra borgere til borgere, hvilket er en stigning på 468 borgere. Figur 6 - Befolkningstal i Randers Kommune, prognose , primo år Faktisk indbyggertal Prognose Randers Kommune forventes at nå indbyggere i løbet af I 2031 forventes indbyggertallet at være mere end personer. Sammenlignes prognosen med den fremskrivning Danmarks Statistik foretager, så følges disse meget tæt ad - især i Fra 2025 stiger differencen beskedent. Se figur 7 neden for. Metodisk er der forskel på beregningerne, idet Danmarks Statistik anvender en simpel fremskrivning af befolkningstallet, mens kommunens egen prognose inddrager boligprogrammet og forventninger til flyttemønstre. 13

15 Personer Personer Figur 7 Fremskrivning fra Danmarks Statistik sammenlignet med egen prognose, , primo år, personer DST fremskrivning Egen prognose Kilde: Danmarks Statistik (FRKM118) samt egen prognose 3.2 Til- og fraflyttere Forventningerne til det samlede antal til- og fraflyttere (inkl. indvandrere og flygtninge) ses i figur 8. Her ses de tydelige knæk på begge kurver i 2017, som resulterede i, at det faktiske befolkningstal ikke steg i så høj grad som forventet. Flyttebalancen forventes dog stadig at være positiv i alle år, idet antallet af tilflyttere forventes at være større end fraflyttere. Figur 8 Antal til- og fraflyttede personer til Randers Kommune, prognose , ultimo år Tilflyttede Fraflyttede 14

16 Personer Differencen mellem kurverne i figur 8, er illustreret som nettotilflytningen i figur 9. Igen ses 2017 som et år, der stikker ud fra normalen med kun 87 tilflyttere. I 2018 ventes tallet at stige til 433 personer og yderligere til 459 personer i Herefter forventes, det, at niveauet stabiliseres til ca. 400 personer årligt fra 2020 og frem. Figur 9 - Udvikling i nettotilflytning (inkl. indvandrere og flygtninge) til Randers Kommune, prognose , ultimo år Aldersmæssig udvikling I dette afsnit analyseres den aldersmæssige sammensætning i Randers Kommune. Figur 10 viser, at andelen af de årige (arbejdsstyrken) er faldende over tid. Samtidigt stiger andelen af især årige og 85+ årige. Figur 10 - Procentvis fordeling på aldersgrupper, prognose , primo år % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

17 Den relative udvikling i aldersgrupper ses i følgende figurer med 2018 som sammenligningsår. Bemærk, at graferne ikke viser volumen af personer i den pågældende aldersgruppe, men væksten i forhold til I forhold til niveauet i 2018 forventes aldersgrupperne 0-år, 1-2 år og 3-5 år at vokse med samme stigningstakt frem til 2025 jf. figur 11. Fra 2025 jævnes væksten i 0-årige ud, mens 3-5 årige fortsat er stigende til 124 % over 2018-niveauet i De 1-2 årige viser en stigningstakt midt i mellem disse. Figur 11 - Udvikling 0-16 årige fordelt på aldersgrupper, indeks 2018=100, prognose , primo år år 1-2 år 3-5 år 6-16 år Af figur 12 ses det tydeligt, at der sker et fald i væksten af årige og årige. Derimod vokser aldersgruppen årige og årige relativt i forhold til I 2030 vil de to sidstnævnte aldersgrupper være 15 % større end i Figur 12 - Udvikling i årige fordelt på aldersgrupper, indeks 2018=100, prognose , primo år år år år år 16

18 De årige forventes at ligge på en stabil vækst i hele prognoseperioden. Anderledes ser det ud med de to ældste aldersgrupper. Der forventes en stor vækst i de årige op mod 143 % de kommende år indtil 2026, hvor væksten aftager. Væksten i de 85+ årige stiger markant fra 2021 og fortsætter opad. Figur 13 - Udvikling i årige, indeks 2008=100, prognose , primo år år år 85+ år I 2028 overgår væksten i denne aldersgruppe alle andre aldersgrupper. I 2031 vil de 85+ årige være vokset 171 % i forhold til Yderligere specifikation på aldersgrupper kan ses i bilag på kommunens hjemmeside: 17

19 3.4 Prognose for den interne flytning i Randers Kommune Befolkningsprognosen indeholder også forventninger til den interne flytning i Randers Kommune. I figur 14 ses forventningerne til ændringen i befolkningstallet fra 2019 til 2031 i byområder større end 750 borgere. Figur 14 - Prognose for ændringen i befolkningstal fra 2019 til 2031, primo år, personer 18

20 I løbet af de 13 år fra forventes befolkningstallet at falde i det nordlige Randers C (-1375), Øster Tørslev (-32), Ydervang og Vestervang (-15), Havndal (-14). Derimod forventes vækst bl.a. i Paderup og Randers Syd (1077), Dronningborg (1360), Assentoft (715), Stevnstrup (647), Langå (427) og Spentrup (413). Se flere kort og talmateriale i bilag på kommunens hjemmeside: 19

21 4. Forudsætninger Befolkningsprognosen er baseret på en række forudsætninger: - Forventet boligprogram Oplandsmodel og flyttemønstre - Estimat for forventede flygtninge - Historiske dødsfald ( ) - Historiske fødselstal ( ) Forudsætningerne beskrives i de følgende afsnit. 4.1 Boligprogram I 2017 blev der bygget 239 boliger mod forventet 222, og boligprogrammet for forventes, at ligge væsentligt over niveauet fra I løbet af 2018 planlægges det, at der bygges 365 boliger, hvilket primært er nye parcelhuse, etageboliger og rækkehuse jf. tabel 6. Tabel 6 - Forventet boligbyggeri i Randers Kommune, ultimo år Tidligere prognose Faktisk Ny prognose Nye parcelhuse Nye rækkehuse Nye etageboliger Nye ungdomsboliger Nye ældreboliger Nye boliger i alt I perioden forventes byggeriet af parcelhuse af falde, mens antallet af rækkehuse og etageboliger forventes at stige markant i forhold til De kommende år forventes også byggeri af flere ungdomsboliger i forhold til tidligere. I 2017 blev der bygget 34 ældreboliger, men der forventes ikke yderligere byggeri af ældreboliger de kommende år. I figur 15 neden for illustreres byggeriet af de fem forskellige boligtyper over tid. 20

22 Nye boliger Figur 15 - Antal nybyggede boliger fordelt på boligtype, prognose , ultimo år Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Boligprogrammet indgår i beregningen af befolkningsprognosen, fordi der flytter personer ind i de nybyggede huse. I tabel 7 ses, hvor mange personer, der i gennemsnit bosætter sig i forskellige typer af huse. I gennemsnit bor der 3,03 personer i et parcelhus, hvilket er mere end de øvrige hustyper, bl.a. fordi mange familier bosætter sig i parcelhuse. Tabel 7 - Gennemsnitligt antal personer per nybygget bolig Boligtype Personer pr. bolig Parcelhus 3,03 Rækkehus 2,47 Etagebolig 2,00 Ungdomsbolig 1,10 Ældrebolig 1,00 Anm: Baseret på , dog ungdomsbolig og ældrebolig I befolkningsprognosen skal der dog også tages højde for, at de personer, der flytter ind i de nybyggede huse, ikke kun er nye borgere i Randers Kommune, men også kan være eksisterende borgere, der flytter internt i kommunen. I figur 16 ses antallet af interne og eksterne tilflyttere i samt prognosetal for I højre akse ses den eksterne andel, der i 2017 var 20 %. Det betyder, at hver femte person, der flytter ind i en nybygget bolig i Randers Kommune er tilflytter fra en anden kommune eller udlandet. 21

23 Personer % Figur 16 - Interne og eksterne tilflyttere til nye boliger samt eksterne tilflyttere i %, prognose , ultimo år Interne tilflyttere Eksterne tilflyttere Eksterne tilflyttere i % (h.akse) 4.2 Oplandsmodel og flyttemønstre Dette afsnit beskriver forudsætningen om flyttemønstret mellem kommuner. Tidligere har prognosen baseret sig på en afgangsmodel, hvor tilflytning til Randers Kommune var afhængigt af antallet af fraflyttere og døde. I år har konsulentfirmaet, som bistår kommunen med arbejdet (COWI), lanceret en oplandsmodel, der anvendes til beregningen af prognosen. I oplandsmodellen er tilflytningen uafhængig af fraflyttere og døde, men sker derimod som følge af den naturlige fraflytning fra andre kommuner ( oplandet ). Modellen ser derfor ikke kun på tilflytning til Randers isoleret set, men tager højde for fraflytningen fra de andre kommuner, hvilket giver et mere virkelighedsnært billede af flyttemønstrene. Derudover tager modellen højde for befolkningssammensætningen i oplandet, og sikrer, at der ikke estimeres en større tilflytning af en given aldersgruppe, end der er grundlag for. Den nye oplandsmodel gør, at forudsætningen om boligprogrammet spiller en mindre rolle i prognosen end hidtil, da tilflytning nu sker uanset om, der opføres nye boliger eller ej, idet det forudsættes, at en bolig vil blive bygget, hvis efterspørgslen er der. I den afgangsbaserede model skete tilflytning kun, hvis der var ledige boliger. 4.3 Flygtninge I prognosen er der lagt et skøn ind for antallet af flygtninge og familiesammenførte, der flytter til kommunen. I 2018 forventes at komme 100 flygtninge og familiesammenførte, 80 personer i 2019, og 60 personer fra 2020 og frem. 22

24 Personer Som det ses af figur 17, svinger antallet af flygtninge, der flytter til Randers Kommune betydeligt. Det er især Syrien-krisen, der har haft stor indflydelse. I kom der mellem flygtninge årligt. I 2017 kom der blot 122 flygtninge. I praksis er det derfor meget svært at forudsige flygtningesituationen. Fra 2020 og frem baseres skønnet derpå på situationen fra før Syrien-krisen. Figur 17 Tilflyttede flygtninge/familiesammenførte, prognose , ultimo år Fødsler, fertilitet og dødelighed Antallet af fødsler og dødsfald har en direkte påvirkning på befolkningstallet i kommunen. I figur 18 ses de faktiske tal fra og prognosen for Siden 2016 er fødselsbalancen positiv, idet antallet af fødsler er højere end døde, og det forventes også i prognoseårene. I 2018 ventes 1013 fødsler og 979 dødsfald, hvilket giver en fødselsbalance på +34 personer. 23

25 Personer Personer Figur 18 Antal fødte og døde personer, prognose , ultimo år Fødte Døde Differencen mellem kurverne i figur 18 fremgår af fødselsbalancen i figur 19. Figur 19 - Fødselsbalance (antal fødte minus døde), prognose , ultimo år, personer I prognosen baseres dødelighed på historiske tal fra Fødsler/fertilitet baseres på Der anvendes DREAM-data, som er er Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, der administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. 24

26 Antal fødsler per årig kvinde Figur 20 - Antal fødsler per kvinde i den fødedygtige alder (15-49 år), prognose , ultimo år 2,00 1,90 1,80 1,70 1,60 1,50 I 2018 forventes fertiliteten per kvinde at være 1,8 barn, men dette skønnes at stige til 1,9 barn fra 2025 og frem. 25