3-stjernet sportsdykkerhåndbog

Transkript

1 3-stjernet sportsdykkerhåndbog

2 AVANCERET SPORTSDYKNING Af Søren Bergh Jensen, Jan Borris og Torsten Arendrup Dansk Sportsdykker Forbunds lærebog for 3-stjernede sportsdykkere Dansk Sportsdykker Forbund udgave Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Tegninger: Hans Ole Herbst/Hovmark Reklamebureau 1. udgave 1. oplag Oplag: 500 Omslag & grafisk tilrettelæggelse: Hovmark Reklamebureau Tryk: Holbæk kontorforsyning ISBN: DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 3

3 Forord Forord Forord Det er med stor glæde, tilfredshed og stolthed, at jeg kan skrive forordet til den bog, du sidder med lige nu. Den 3-stjernede håndbog er den sidste bog, der manglede for at vi kunne gøre hele serien omkring sportsdykning færdig. Vi har nu Grundlæggende sportsdykning (1-stjernet), Videregående sportsdykning (2-stjernet) og nu Avanceret sportsdykning (den 3-stjernet). Bogen er, i stil med de andre bøger, skrevet i samarbejde med de øvrige nordiske lande. Vi har her i Danmark brugt meget tid på at oversætte, rette og rette til, ændre samt tilføje tekster og billeder, så den passer til vores høje standard på lærebøger. Der skal lyde en stor tak til alle, der har været med til at færdiggøre bogen, og det er dejligt at vide, at de personer, der har taget del i arbejdet, har gjort deres bedste og ikke taget nogen lette genveje for, at vi kan få en bog på gaden. Bogen har været efterspurgt længe, og jeg håber, at du som elev får glæde af den, og i samarbejde med din eller dine instruktører ude i klubben, får skabt både de teoretiske og praktiske rammer til at blive en fuldt uddannet sportsdykker. God fornøjelse med læsningen og din uddannelse. Jeg er sikker på, at du efter endt læsning og uddannelse er sikret et solidt og godt fundament til at gribe de oplevelser, der findes under overfladen. God læsning. Jesper Risløv Formand Forfatternes forord Denne bog Avanceret sportsdykning er skrevet med oplæg fra den norske bog Avansert Apparatdykking Lærebok for CMAS trestjerners apparatdykkerkurs af Torill Meistad, og som er udgivet af Norsk Dykkerforbund. Forfatterne har, med udgangspunkt i Torill Meistads bog, omarbejdet bogen, således at den er tilpasset danske forhold. Bogen kan indgå som teoretisk pensum til CMAS *** uddannelsen i Danmark. I forbindelse med bearbejdningen har vi både tilføjet yderligere kapitler, hvor vi har anset det for nødvendigt, og desuden har vi fjernet afsnit, hvor disse ikke giver mening efter danske forhold. Vi vil gerne takke alle for den hjælp, støtte og kommentarer, de har givet i forbindelse med vores arbejde. En tak skal gives til Rene Bay Wedebye og Jesper Wederbye fra Bay Kompressor ApS, Klaus Hamkens og Gert Larsen for deres bidrag til enkelte kapitler. En tak skal også rettes til Lisbeth Brandt og Jakob Johansen for deres bidrag i forbindelse med korrekturlæsningen. En særlig tak skal gives til Lars Hovmark fra Hovmark Reklamebureau for hans utrættelige indsats i forbindelse med opsætning og redigering af bogen. Vi har i bogen anvendt fotos fra Yngve Johanssen, Søren Arnvig, Karsten Hansen, Pro- Safe A/S, Bay Kompressor ApS og Lars Hovmark. og illustrationerne er udarbejdet af Hans Ole Herbst, Yurii Lowery samt Hovmark Reklamebureau. Søren Bergh Jensen Jan Borris Torsten Arendrup 4 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 5

4 Indeks Indeks Indhold Kapitel 1 - Indledning Hvad er avanceret sportsdykning? Formålet med CMAS 3-stjernet kurset er de fire nedenstående centrale områder Teoretisk viden Organisere, lede og tage vare på sig selv og andre dykkere Når du er CMAS 3-stjernet dykker Hvordan læses bogen?...13 Kapitel 2 - Dykketeknik Balance og trim Afbalancering Afvejning Opdriftskontrol Øvelser til bedre opdriftskontrol Positionering Benspark Teknikker til forskellige forhold Fordele ved et godt trim, opdrift og positionering...33 Kapitel 3 - Dykkepraksis Dybe dyk og dykning med dekompressionsstop Fysiologiske forhold ved dybe dyk Planlægning af dekompressionsstop Dykketeknik Personlige dykkerudstyr Fælles sikkerhedsudstyr Organisering og beredskab Navigation Navigation med kompas Navigation efter landskabet Dykning i strøm og bølger/ dønninger Strømdyk Dykning i brænding Tips for dykning i strøm og dønninger Dykning langs vægge Eftersøgningsteknikker Udstyr Planlægning Eftersøgningsmetoder Hævning Brug af hævesække...58 Kapitel 4 - Kompressor Krav til rene gasser Kompressoren Kompressionssystemet Kraftforsyningen Smøresystemet Kølesystemet Rensesystemet Kompressorens arbejdscyklus Personlig filter Hvordan sikres fyldning af ren gas Placering og brug af kompressor Kobling mellem kompressor og flaske Fyldning af dykkerflasker Eksempler på kompressor uheld Forkert ventil Uheld ved fyldning af nitrox via kompressoren Afslutning...77 Kapitel 5 - Gas og tryk Volumen, temperatur og tryk Gassers sammentrykkelighed Partialtryk Konsekvenserne af Daltons lov Gasblandinger Opløsning af gasser i væske Vanddamp i gasser...92 Kapitel 6 - Dekompression og inerte gasser Gastransport i kroppen Vævstyper Forskellige gasser Forhold der påvirker gasoptagelsen Gasafgivelse ved dekompression/opstigning Problemet med gasbobler Dekompressionsmodeller Kapitel 7 - Fysiologi mennesket i vand Hjeret og blodomløbet Opbygning og funktion Hjertet Dykkerrefleksen Dykkerudstyret møder udfordringerne Kapitel 8 - Helbred Kapitel 9 - Dykkermedicin Panik Hvad kan gøres umiddelbart? Førstehjælp Forebyggelse Besvimelse og andre syndromer uden panik Trykfaldssyge Årsager Fysiologi Symptomer Førstehjælp og behandling Dykning efter trykfaldssyge Lungebrist Årsager Fysiologi Mediastinalt emfysem Subkutant emfysem Pneumothoraks Ateriel gasemboli Behandling Forebyggelse Dykning efter lungebrist og gasemboli Nitrogennarkose/dybderus Fysiologi Disponering Dybderusens virkning Behandling Kuldioksidforgiftning Symptomer Årsager Fysiologi Kulilteforgiftning Symptomer Oxygenforgiftning Årsager Fysiologi Typer af oxygenforgiftning Akut oxygenforgiftning Kronisk oxygenforgiftning Respons og behandling Forebyggelse Oxygenmangel og tom-for-luft Fysiologi Årsager Behandling Forebyggelse DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 7

5 Indeks Indledning 9.10 Trykskader (barotraumer) generelt Mellemøresqueeze Følger af mellemøresqueeze Behandling af mellemøresqueeze Forebyggelse Metoder for trykudligning Opsummering Kapitel 10 - Dykkerledelse under dyk Dykkerledelse under dyk Grundlæggende principper for dykkerledelse under dyk Metoder for kommunikation og sammenhold under dyk Mellemline Lygte Visuelt sammenhold Metoder til navigering under dyk Tegn et kort Planlæg dykkerruten Brug øjnene Følg landmærkerne Finde tilbage Parledelse under dyk Visuel makkerledelse under dyk Savnet makker under dyk At lede en gruppe dykkere under dyk Parsammensætning i gruppe Forhåndsorientering Gruppeledelse under dyk Savnet dykker Gennemgang efter dykket Kilder Kapitel 11 - Dykkerledelse Hvad er dykkerledelse? Hvem kan være dykkerleder? Valg af dykkersted Hensyn til vejr og vind Hensyn til strøm Risikovurdering-sikkerheden Praktisk dykkerledelse fra land eller båd Telefoni Markering af dykkerområdet Fællesudstyr Dykkerledelse og kommunikation Stress Forebyggelse af stress Moralsk og juridisk ansvar Dokumentationskrav Kilder Kapitel 1 Indledning Gennem uddannelse til CMAS 3-stjernet sportsdykker vil du få muligheden for at blive en bedre og dygtigere sportsdykker. Det vil du få glæde af, når du deler dine nye undervandsoplevelser med dine dykkervenner, og du vil tillige kunne være en ressourceperson i din klub og i dit dykkermiljø. Du er allerede før kurset en erfaren dykker. Gennem kurset vil du lære praktiske tips og teknikker, som videreudvikler dine færdigheder, således at du bliver en endnu bedre dykker. Du vil også lære mere omkring dykkerteori, især inden for dekompressionsteori, dykkerfysiologi og dykkermedicin. Der vil være kursusmoduler, som omhandler de roller, som du vil arbejde med som dykkerleder. I løbet af kurset vil vi gennemgå de konsekvenser, som teorien har for din egen dykkerpraksis, således at du får en bedre oplevelse af dine dyk og især at sikre, at sikkerheden er i top. 1.1 Hvad er avanceret sportsdykning? Med dit certifikat som CMAS 3-stjernet sportsdykker er du kvalificeret til: planlægge og gennemføre dyk med dekompressionsstop. Kapitel 12 - Reaktion på hændelser Hvad kan gå galt? Hvordan undgås ulykker? Handlinger når noget sker hvem gør hvad? Savnet dykker Problemer med båden Dykkerrelateret skader Enkel diagnosticering Andre skader Adfærd ved redning Redderen Dykkerlederen Transport til land eller op i båden Brug af redningsline under redning Bjergning af bevidstløs dykker op i en båd Førstehjælp Debriefing dykke på dybder over 30 meter. fungere som turleder og dykkerleder for en gruppe af dykkere. kunne udføre selvredning og makkerredning på dybder mellem meter. kunne håndtere en nødsituation, både hvad angår iværksættelse af nødplan med tilkaldelse af ekstern hjælp, og yde førstehjælp og pleje af den forulykkede. Bilag 1 - dykkerlederjournal DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 9

6 Indledning Indledning Målsætning for CMAS 3-stjernet sportsdykker Formålet med kurset til CMAS 3-stjernet sportsdykker er, at give kursisten de teoretiske kundskaber og praktiske færdigheder i avancer dykning samt give en grundlæggende uddannelse i organisering af dykkere på alle uddannelsesniveauer. Til diskussion Hvad mener du, der kendetegner en avanceret sportsdykker? Hvad forventer du af en sportsdykker på CMAS 3-stjernet niveau? Der er flere kendetegn, som karakteriserer sportsdykkere på 3-stjernet niveau. De omfatter både praktiske dykkerfærdigheder, kundskabsniveauet og evne til dykkerledelse Formålet med CMAS 3-stjernet kurset er de fire nedenstående centrale områder: 1) Praktiske dykkerfærdighed. 2) Teoretisk baggrundsviden. 3) Evne til at organisere en dykkertur og lave dykkerledelse. 4) Er i stand til at tage vare på sig selv og andre dykkere. Praktiske dykkerfærdigheder Lad os først se nærmere på den praktiske dykning og adfærden under vandet. En CMAS 3-stjernet sportsdykker behersker følgende færdigheder: God overensstemmelse mellem planlægning og gennemførelse af dykket. Dykkeren har overblik over dybde, tid og gasforbrug og oplever ikke overraskende dekostop eller en tom for gassituation. Afbalancering: Korrekt afbalancering i alle situationer. Afbalanceringen er igen afhængig af et godt trim, korrekt afbalancering og evnen til at bruge flere typer af sanseindtryk samtidig. Makkerprincip. Forudsætningen for at kunne fastholde makkerprincippet under hele dykket er, at der er god kommunikation mellem dykkerne, samt at dykkerne indbyrdes positionerer sig godt, uanset om der anvendes mellemline eller ej. Opmærksomhed. Dykkeren er opmærksom på indikationer i omgivelserne, hos makkerne og sig selv for at kunne identificere eventuelle risici. - Omgivelserne. Har fokus på omgivelserne og eventuelle ændringer undervejs. Registrerer ændringer i f.eks. strøm, sigt og vurderer, hvordan forholdene bedst kan håndteres. Er altid opmærksom på, hvor han eller hun er under dykket. - Makkerindikationer. Holder sig løbende orienteret om, hvordan ens dykkermakker har det. Har makkeren tilstrækkeligt med gas? Har makkeren problemer med udstyret? Er makkeren urolig osv. - Egne indikationer. Har evnen til at overvåge egen situation. F.eks. opmærksomhed omkring kulde, gasforbrug mv. - Overskud af kapacitet. Dykkeren sørger for, at der er tilstrækkelig med kapacitet til at kunne håndtere uforudsete hændelser. Det forudsætter, at ikke hele dykkerens kapacitet er bundet op i at håndtere eget udstyr, egen afbalancering og til at orientere sig i vandet. - Dykkeren har evnen til at gribe ind, når det er nødvendigt at handle. Disse færdigheder behandles nærmere i kapitlet om Dykketeknik i denne bog. 10 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 11

7 Indledning Indledning 1.2 Teoretisk viden Også når det gælder teoretisk viden om sportsdykning, er der visse kendetegn, som er typiske for en sportsdykker på dette niveau. Det gælder viden inden for følgende områder: Menneskets fysiologi under vand kende og respektere egne og andres fysiske begrænsninger under dykning. Dykkerfysik kende og tage hensyn til de praktiske konsekvenser af teorien. Tabeller og dekompressionsteori udnytte mulighederne og respektere begrænsninger for mætning og dekompression. Dykkermedicin vurdere tilstande på forhånd og ved eventuelle hændelser reagerer med hensigtsmæssig førstehjælp. Dykkerudstyret være bevidst om valg af konfiguration af udstyret for hvert enkelt dyk, kunne kombinere udstyr som passer sammen i konfigurationer, regelmæssig vedligeholde udstyret og sørge for at servicer det. Dette omtales nærmere i de forskellige kapitler i denne bog. 1.4 Når du er CMAS 3-stjernet dykker Som CMAS 3-stjernet dykker vil du være en ressourceperson i dit dykkermiljø, som kan tage ansvar for mindre rutinerede dykkerkammerater og være med til at sætte standard er for andre. Du vil også med dit øgede kendskab kunne bidrage til at forbedre klubbens rutiner til planlægning og ledelse af dykkerture. Du vil også med et CMAS 3-stjernet certifikat være kvalificeret til at starte på det næste trin inden for sportsdykning Instruktørniveauet. Du vil være kvalificeret til at kunne påbegynde på CMAS 1-stjernet instruktør kursus. CMAS 3-stjernet sportsdykkerkursus er et relativt omfattende kursus, der varer længere end f.eks. grundlæggende sportsdykning. Selv dykkere med mange års erfaring vil opdage, at dele af egen dykkerpraksis ikke er tilstrækkeligt, og det kan være en udfordring at tage hånd om manglerne. Det kan være ukurant dykkerudstyr, dårlig fysisk form eller mangler i kontrollen med afbalanceringen under vandet. Kurset stiller også krav til dykkerens evne til at omsætte teori til praksis, og det kan være en udfordring at fordybe sig i abstrakt dekompressionsteori eller dykkermedicin. 1.3 Organisere, lede og tage vare på sig selv og andre dykkere Som 3-stjernet sportsdykker vil du være blandt de dykkere med de højeste kompetencer i dykkermiljøet eller i klubben. Kurset giver dig et godt grundlag for at tage ansvar for planlægning og ledelse af dykkeraktiviteten. Her er nogle vigtige kendetegn på god dykkerledelse: Planlægning Have overblik over forholdene på dykkerstedet, de deltagende dykkers kompetence og det fælles sikkerhedsudstyr. Forebygge ulykker Være opmærksom på at forebygge ulykker, bland andet ved rutinemæssige makkereftersyn. Organisering på land Fordele opgaver og ansvar for at være bådfører, stand-by dykker, vælge journalfører etc. Dykkerledelse under vand Lede en gruppe dykkere gennem en på forhånd planlagt tur under vandet. 1.5 Hvordan læses bogen? Bogen er primært beregnet for læsere som følger kurset til CMAS 3-stjernet sportsdykker, men også andre læsere vil have glæde af bogen. Kapitlerne kan læses selvstændigt og i vilkårlig rækkefølge. Der vil undervejs være krydshenvisninger til de enkelte kapitler, hvor det anses for relevant. I løbet af bogen findes spørgsmål til stoffet og opgaver til diskussion. Husk at de løsninger og metoder, som præsenteres i bogen, ikke er de eneste rigtige løsninger. Opgaverne er derfor en opfordring til refleksion og erfaringsudveksling. Brug anledningen til et stop i læsningen, og lad den nye viden belyse de dykkeroplevelser, som du har med dig fra din dykkeraktivitet. For sportsdykkere med en lang og alsidig erfaring er diskussionerne en vigtig del af indlæringen. God læsning! Redning og førstehjælp. Iværksætte og lede en redningsaktion i tilfælde af en nødsituation. Disse kendetegn på god dykkerledelse omtales nærmere i kapitlerne om dykkerledelse. 12 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 13

8 Dykketeknik Dykketeknik Kapitel 2 Dykketeknik 14 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 15

9 Dykketeknik Dykketeknik Formålet med dette kapitel er at gennemgå dykketeknik, herunder afbalancering, trim, opdriftskontrol, svømmestil mv. Mange dykkere tror f.eks. at de ligger horisontalt i vandet. Alligevel er det sjældent tilfældet. Måske er de horisontale, mens de svømmer, men så snart de stopper op, falder de tilbage i en vertikal stilling i vandet. I dette kapitel starter vi forfra, hvilket vil sige balance og trim, afvejning, opdriftskontrol og svømmeteknik. Du må blive bevidst om din egen dykning, og du må finde ud af, hvordan du kan opnå forbedringer gennem justeringer, eller ved at lære ny og korrekt trim. Dette kapitel handler om teknikker, som du må beherske ved dykning, navigering under vand, undervandsfotografering, søgeteknikker og andre former for apparatdykning. Ved at indøve nye færdigheder og finjustere din egen praksis, kan du få flere gode og trygge oplevelser under vandet. måde kommer svømmefødderne til at ligge i en stilling over kroppens midterlinje, og dermed rettes vandtrykket fra svømmefødderne op og bort fra bunden Afbalancering Definition af rig Med rig mener vi her enten: hele flaskesættet inklusiv regulatorer, vægte (blyet), bagplade og vinge eller flaskesættet med regulatorer, vægtbælte og BCD eller vingen eller halsvesten 2.1 Balance og trim Det bør være en målsætning for alle dykkere, at kunne holde sig horisontalt i vandet. Med en horisontal stilling i vandet får du mindst vandmodstand, når du svømmer, dvs. en god hydrodynamik. Samtidig undgår du at hvirvle bundmateriale op og derved ødelægge sigten. Se også figur 1.1. Den horisontale position i vandet betyder, at du ligger med hovedet tippet let bagover. Benene bøjes let tilbage og opad. På denne Med en afbalanceret rig kan du stoppe op nær bunden og holde dig i en horisontal stilling, selv om du udfører aktivitet, f.eks. når du skal fotografere, bytte regulator eller giver noget til din dykkerkammerat. Det kan være en udfordring at afbalancere riggen korrekt, fordi der er nogle forhold, som gør afbalanceringen vanskelig. Hvis du bruger BCD (jakke) til opdriftskontrol, er udfordringen, at den del af riggen, som giver størst opdrift ligger lavest. Hvis du bruger en vinge til opdriftskontrol vil udgangspunktet være bedre, eftersom vingen normalt giver opdrift langs flaskesiderne, når dykkeren ligger horisontalt i vandet. Hvis du bruger tørdragt til opdriftskontroller er udfordringen, at opdriften ligger lavere end riggen. Generelt er det ikke tilrådeligt at bruge sin tørdragt til at kontrollere sin opdrift. Dels fordi opdriften liggere lavere end riggen, dels fordi luften i dragten kan flytte sig, og endeligt er det nemmere at fjerne luft fra sin BCD/ vinge/halsvest end at få luft ud af dragten. 16 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 17

10 Dykketeknik Dykketeknik Fig Opdrift - positive og negative kræfter. Praktiske øvelser for afbalancering I det følgende er der en række praktiske øvelser i dels at undersøge din afbalancering, dels anvisninger i, hvordan du kan rette din afbalancering: 1. Se hvordan du har monteret flaskerne på riggen samt placeringen din vægt. Vurder hvordan du kan justere positioneringen. Undersøg hvor de tunge dele af udstyret og de dele af udstyret, der giver opdrift er placeret. Hvis der er et misforhold mellem placeringer oppe og nede på riggen, må vægtfordelingen justeres. Det nemmeste er at flytte flaskesættet. Hvis du er bagtung, flyttes sættet lidt opefter. Afbalancering vil sige at finde en god fordeling mellem de dele af dykkerudstyret, som giver positiv opdrift (grønne pile og farver i fig. 1.2), og de dele af dykkerudstyret, som giver negativ opdrift (blå pile og farver i fig. 1.2). Dykkeren skal have en god horisontal balance, således at han/hun ligger så vandret i vandet under dykket. Vægtene (summen af de negative opdriftskræfter) må være placeret lavere end vingen eller vesten og eventuelt tørdragten (summen af de positive opdriftskræfter), således at dykkeren ikke ruller rundt og om på ryggen. Der er i princippet flere alternativer for at forbedre afbalanceringen, og de bør anvendes i nævnte rækkefølge: 1. Flytte flaskesættet op eller ned på ryggen. 2. Flytte vægtene eller omfordele vægtene mellem bæltet/vest og bagplade, eventuelt også ankelbly og bivægte. (Bivægte er de ekstra vægte, som man kan placere på sin BCD eller flaskerne for at forbedre sit trim). 3. Udskifte dele af udstyret. Derudover kan det være en fordel at flytte noget vægt (bly) fra bæltet og højere op, f.eks. ved at placere noget bly på flaskesættet. Det kan gøres enten med V-bly eller ved at montere blyet i et spænde omkring flaskerne. Det er normalt nemmest at flytte vægten på denne måde, hvis du bruger vingevest med bagplade, således at vægten kommer så tæt på ryggen som muligt. Ved at flytte vægten fra dit blybælte til f.eks. flaskesættet, vil det løse problemet, at du er bagtung ved at flytte dit tyngepunkt frem. Yderligere skal du være opmærksom på, at du har et minimum af vægt, som du kan droppe. Hvis du ikke har en bagplade, hvor du kan placere vægt på, bør du hellere justere vægten ved at skifte til en anden flasketype. Det er en fordel at have flasker med en vis længde, i stedet for flasker der er korte og tykke. En kort og tyk flaske giver en mere centreret vægt på ryggen, og det giver store udslag i balancen såfremt flasken flyttes lidt for lavt eller for højt op på ryggen. Vurdere selve din egen rigning, og undersøg, om du kan gøre den bedre. 2. Se efter hvordan resten af dit udstyr fungerer sammen med din rig. Bruger du våddragt eller tørdragt. Generelt er det nemmere at få et godt trim med en våddragt end i en tørdragt. Tørdragten kræver en bedre afbalancering og kontrol, men kan være positiv, hvis du har tunge svømmefødder, så du får noget ekstra opdrift i benene. 18 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 19

11 Dykketeknik Dykketeknik Dykkerflaskerne. Der er flere typer flasker, f.eks. stålflasker, aluminiumsflasker eller kompositflasker. Stålflasker har en negativ opdrift, når de er tomme, hvorimod aluminiumsflasker og kompositflasker har en positiv opdrift i tom tilstand. På grund af forholdet mellem vægt og størrelse, giver stålflasker en god fordeling af den negative opdrift. Derfor bør du være opmærksom på, hvilken type flasker du bruger, og hvordan det indvirker på trim og afvejning. Du skal også vurdere, om enkeltflaske eller et dobbelsæt er bedst for dit trim. Vurder også hvordan dit øvrige udstyr påvirker dit trim, f.eks. lommer, gummisvømmefødder, batteriboks (kanister), ponyflaske etc. Dit øvrige udstyr kan ødelægge et godt trim, og derfor skal du kontrollere, hvordan dit øvrige udstyr påvirker dit trim. 3. Find alle elementer som kan skabe ubalance i dit trim. Kontroller om du kan gøre yderligere for at blive mere strømliniet. Du kan kun kontrollere det trim ved at forsøge dig i vandet. Når du har rettet på din konfiguration, skal det efterprøves i vandet for at kontrollere, om det sidder rigtigt og giver dig et korrekt trim. Om nødvendigt skal processen gentages indtil din konfiguration er korrekt og passer til dig. Når du har gjort dette og fået et trim, som du synes om, kan du igen bede din dykkerkammerat om at observere dig i vandet. Du kan blive filmet, for at du ved selvsyn kan se, hvordan dit trim ser ud. 2.2 Afvejning Mange sportsdykkere bruger for meget vægt, når de dykker. Det begyndte måske ved, at du på dykkerkurset trængte til lidt ekstra vægt for at komme ned under vandet, og siden er du fortsat med at dykke med denne mængde vægt. Eller du har udskiftet din dragt eller inderdragt uden at du har justeret, dine vægte. Det kan også være, at du har mere vægt, end du egentligt behøver for at komme ned, fordi du ikke får tømt din BCD, vinge eller dragt helt for luft. Dykkere med for meget vægt har en tendens til at svømme gennem vandet i en ugunstig position. Med vægtene placeret enten i et bælte eller integreret i vesten, skabes der et pres nedad på den nedre halvdel af dykkerens krop, men opdriften i BCD eller vingen trækker skuldrene opad. Dette giver tilsammen en dårlig position i vandet, hvilket giver modstand i fremdriften, når du svømmer under vandet. Hvis du allerede har afbalanceret din rig, og fortsat er bagtung, når du svømmer, kan det være fordi, du har for meget vægt på. Formålet med afvejningen kan opsummeres til: Brug mindst mulig vægt for at opnå neutral opdrift med mindst mulig luft i vingen/ BCD. Hvad vejer udstyret i vand? Nogle veste/vinger har en smule positiv opdrift, selv når de er helt tømt for luft. Opdriften svarer til mellem 0 2 kg med et gennemsnit på ca. 1 kg. Regulatorer og konsoller er en negativ opdrift på mellem 0,5 1 kg. Stålflasker (tomme) har en negativ opdrift på 0,5 2 kg. Du kan forbedre din afvejning ved at lave de efterfølgende øvelser: 20 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 21

12 Dykketeknik Dykketeknik Praktiske øvelser for afvejning: Trin 2 Trin 1 Trim med dragten alene. (Enten våddragt eller tørdragt som er helt tømt for luft). Lad dit udstyr stå på land. Gå først ud i vandet med ABC-udstyret og den vægt, som du forventer passende. Du kan gøre det nemmere at justere vægten ved at holde de sidste kilo vægt i hænderne. Tag det med ro og flyd i vandet. Hold hænder og ben i ro og slap af, indtil dit åndedrag er helt roligt. Herefter skal du prøve dig frem med mere eller mindre vægt. Juster vægten således, at du flyder, når du ånder ind og synker, når du ånder ud. Juster lidt ad gangen brug blylodder på 0,5 kg, som du kan lægge til eller fjerne ved hvert forsøg, afhængig om du flyder eller synker. For at finde balancepunktet skal du justere vægten gradvis ved at tage mere vægt på der fjerne vægten. Næste trin er at justere vægten i forhold til opdriften på dykkerudstyret. Du skal her være opmærksom på, at det er på sikkerhedsstoppet/dekostoppet, at du skal være neutral i vandet. Denne øvelse skal derfor gøres på næsten tomme flasker (30 50 bar i flaskerne). Du skal her gentage øvelsen som beskrevet i trin 1, blot skal du denne gang have dit dykkerudstyr på for at få fastlagt hvor meget vægt, du skal lægge til eller fjerne for at kompensere for det ekstra dykkerudstyr. Trin 3 Når du holder vejret, og du flyder i vandet med øjnene i vandoverfladen, har du det rigtige niveau for vægt, som kræves for at kompensere for opdriften i dragt og din krop. Det er vigtigt til denne øvelse, at dragten er hel tom for luft. Følgende forhold kan hindre, at dragten bliver tømt for luft: 1) Dragtventilen er ikke åbnet helt. 2) Dragtventilen er defekt. 3) Inderdragten tætter ventilen, således at luften ikke kan komme ud. Det kan derfor være nødvendigt, at du får din dykkermakker til at hjælpe dig med at kontrollere, at al luften er ude af dragten. Juster vægtmængden på dit vægtbælte og/eller i din BCD og tag alt dit udstyr på. Under forudsætning af at du har fyldte flasker, vil du let synke ned i vandet, idet gas- 22 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 23

13 Dykketeknik Dykketeknik sen i dine flasker vil give ekstra vægt. (1.000 l. atmosfærisk luft vejer ca. 1,3 kg). Hvis du alligevel flyder, kan det skyldes, at du har luft i din BCD/vinge eller i dragten. Derfor skal du tømme din BCD/vest eventuelt ved hjælp af dumpventilen, som sidder øverst. Lad dig synke ned i vandet, mens du tømmer BCD/vingen. Derved vil vandtrykket hjælpe til med at presse den resterende luft ud. Til slut bøjer du hovedet bagover, og får presset eventuel ekstra luft ud af din hætte, som kan ligge bag dit hoved. Lommer og polstringer kan indeholde overraskende meget luft som skal ud. Til sidst kontrolleres ventilen på tørdragten. Herefter er du nær det optimale balancepunkt. Når de er helt neutral med den rigtige mængde vægt, kan du teste dit trim ved at holde kroppen i ro og strække benene bagover. Hvis dine ben synker, må du flytte lidt vægt fra hoften og op mod brystet, f.eks. til trim-lommer på vesten. Sidevers trim er også vigtigt, så du kan ligge på siden og kigge ind i sprækker og åbninger, uden at du skal kompensere med armene. Sådanne armbevægelser vil næsten altid bidrage til bevægelser opad og dermed forstyrre din opdrift. Trin 5 Trin 4 Gennemfør kontrol af trim. Start med trimmet i længderetningen. Find din position i vandet, når du er neutral og ligger stille i vandet. Husk på, at hvis du bliver liggende med benene lavere end kroppen, vil bevægelserne med svømmefødderne ikke kun drive dig fremover, men også opad. Under dykket vil du opleve, at have en positiv opdrift, hvilket du vil forsøge at kompensere ved at lukke luft ud af BCD/vinge /dragten. Når du så stopper, vil du opleve en negativ opdrift, som du vil kompensere for ved at fylde luft i BCD/vinge/dragt. For at undgå at svømningen forstyrrer opdriftskontrollen, skal du være i korrekt trim, således at kroppen er horisontal i vandet, og svømmetagene kun presser dig fremad. Den sidste finjustering foretager du, mens du alligevel har tid under sikkerhedsstoppet i slutningen af dykket. I slutningen af dykket bør du have fundet en god rytme med roligt åndedræt og minimale bevægelser, og dine flasker er næsten tømt. Til denne sidste finjustering har du behov for 1-2 kg vægte placeret således, at du kan løse dem. Du skal derfor have dem enten i lommerne eller klikket på en D - ring. Mens du og din makker ligger på 3-5 m, kan du give en af vægtene til makkeren. Tøm BCD/Vingen fuldstændigt og se, om du ligger neutralt i vandet. Husk at holde hænder og ben helt roligt. Hvis du kan forblive neutral på samme dybde uden den vægt, som du har givet din makker, har du ikke behov for den. Du kan derfor på dit næste dyk lægge 1 kg af. Tilbyd gerne din makker hjælp med at gennemføre samme øvelse. I kan lave øvelsen ved at sende et blylod på 1-2 kg til hinanden i et roligt tempo under sikkerhedsstoppet. 24 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 25

14 Dykketeknik Dykketeknik Som det fremgår af det forudgående, er korrekt afvejning direkte knyttet til det udstyr, som dykkeren bruger. Uden en grundig vurdering af sammensætningen af udstyret, er det ikke muligt at få fuld kontrol over bevægelserne under dykket. 2.3 Opdriftskontrol Dykkere med god opdriftskontrol oplever mere Når du har justeret dit trim og afvejningen, går vi fra udstyret til dine personlige færdigheder. Opdrift er en af de mest grundlæggende færdigheder for en dykker og samtidig noget af det vanskeligste at beherske. Du skal have kontrol over luften i dragten og i vingen/bcd. Du skal tage hensyn til, at neoprendragten komprimeres i dybden, og at flaskesættets opdriftsegenskaber ændrer sig i takt med, at det tømmes i løbet af dykket Øvelser til bedre opdriftskontrol Dykker du med våddragt, og bruger du din BCD /vinge til at kontrollere din opdrift? Dette fungerer kun, hvis alle andre forhold, som påvirker opdriftskontrollen, er korrekt justeret. Det ses ofte, at dykkere, der bruger tørdragt, også bruger tørdragten til at kontrollere opdriften. Det er ikke en hensigtsmæssig måde at sikre opdriften på, fordi det er mere besværligt at få luft ud af tørdragten, end det der at tømme BCD/vingen for luft. Derfor bør man kun komme luft i tørdragten, så den ikke klemmer. Opdriften bør kontrolleres med BCD/Vingen. Det er nødvendigt med øvelser til at finjustere din opdriftskontrol. I det efterfølgende er der vist nogle nyttige øvelser. Under øvelserne er det vigtigt at slappe af, og udføre øvelserne så roligt som muligt og lave så få bevægelser som muligt. Undgå at bruge hænderne til at justere med. Opdriftskontrol ved konstant dybde Flyd nogle minutter ca. 30 cm over bunden i en let fremoverbøjet stilling med hoved nederst. Hold dig flydende, mens du udfører nogle praktiske opgaver, f.eks. skifter mellem dine regulatorer. Hold dig horisontal og over et bestemt punkt, mens du koncentrerer dig om en anden opgave, f.eks. at bruge funktionstasterne på din computer. Du bør også lære at bruge lungerne til at finjustere dig. Det at holde åndedrættet et øjeblik længere eller at trække vejret lidt mere eller mindre end sædvanligt, kan være tilstrækkeligt til små justeringer af opdriften. På den måde kan du spare mange korrektioner med dragtventilen eller inflatoren på din BCD/vinge. Opdriftskontrol under nedstigning Under nedstigningen er det en udfordring at kompensere for den negative opdrift i den rigtige tempo. Hvis du går langsomt ned, er det nemmere at kontrollere disse forhold. Du kan prøve denne øvelse: 26 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 27

15 Dykketeknik Dykketeknik Foretag nedstigningen i horisontal stilling. Du skal ligge som et stort X ligesom en faldskærmsudspringer. Prøv at gå roligt ned, og stop ca. 50 cm over bunden eller på et andet forudbestemt punkt. 2.4 Positionering Det giver en stor tilfredsstillelse, at kunne vælge og holde en ønske position under alle faser af dykket. Du får bedre og flere oplevelser, når du roligt kan studere fisk og dyreliv uden bevægelser, som skræmmer fisk eller andet dyreliv væk eller hvirvler bundmateriale op. Yderligere giver en god positionering mellem pardykkerne en forbedret kommunikation og give større tryghed under dykket. 2.5 Benspark PÅ CMAS *** - kursus skal du prøve flere forskellige teknikker i at svømme og i at positionere sig i vandet. De egner sig til forskellige formål, og du får erfaring med dem i den praktiske del af kurset. Ved at skifte mellem de forskellige typer af benspark kan enkelte benmuskler hvile, mens du bruger andre benmuskler. Dette reducerer risikoen for at få muskelkrampe. Opdriftskontrol under opstigning Det er specielt de sidste meter under opstigningen, som er vanskelige at kontrollere. Jo flere hjælpemidler, du bruger til opdriftskontrollen, desto flere forhold må du justere under opstigningen. Dykker du med tørdragt, bør du undgå at have luft i dragten, når du påbegynder opstigningen. Prøv at gøre følgende: Gennemfør opstigning i horisontal stilling. Tag hensyn til placeringen af udluftningsventilen på tørdragten. I den horisontale stilling kan du bruge dumpventilen i bunden af din BCD/vinge til at kontrollere opstigningen. Øv dig i at foretage opstigningen med lukkede øjne. NB! Øvelsen skal laves på dybder ikke over 9 meter. Foretag en rolig opstigning med næsten tomme flasker. Indlæg et simuleret stop, hvor du skal øve i at bytte regulator med din makker. Alternativt kan der øves andre praktiske øvelser i frit vand. 28 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 29

16 Dykketeknik Dykketeknik Teknikker for fremdrift og positionering Alm. Finnespark er samme bevægelser som når du svømmer crawl. Sportsdykkere udfører sparkene rolig og med hele benet. Det er en bevægelse fra hofterne. Modificeret finnespark Modificeret finnespark udføres ved at bøje knæet let op mens du ligger horisontalt i vandet. Selve sparkebevægelsen sker i knæene og på de måde forkortes bentakten. Teknikken kan tillige udføres med en bevægelse alene i anklen. Frøspark Frøspark udføres således: Teknikker til forskellige forhold En rutineret dykker bør beherske flere teknikker til brug under forskellige forhold. Hvorfor? Her er nogle argumenter: Ved at vælge en teknik som kræver så lidt energi som muligt, får du en bedre udholdenhed og reducerer gasforbruget. Ved at veksle mellem forskellige finneteknikker kan enkelt muskler hvile, mens du bruger andre muskler. Dette reducerer risikoen for at få muskelkrampe. Fremdriftsteknikken skal tilpasses omgivelserne, således at mindst muligt sediment hvirvles op under dykket. 1. Før benene roligt fra hinanden mens pladen på svømmefoden holdes horisontalt. 2. Vend svømmefoden således at bagsiden vender mod hinanden. 3. Derefter føres svømmefødderne sammen, således at vandet bliver presset bagover mellem pladerne på svømmefødderne. Lav et 90 graders knæk i knæene og udfør det store spark. Modificeret/lille frøspark Lille frøspark udføres på samme måde som frøspark, dog bevæger man kun anklerne. Rotation Rotation udføres ved at den ene svømmefod bruges til at dreje kroppen rundt om kroppens midtpunkt. Dette kan også gøres med begge svømmefødder med modrettede bevægelser. Baglæns svømning Frøspark kan også udføres således at du bevæger dig tilbage. Dette gøres således: Før benene bagover, samlet og med svømmefødderne horisontale. Drej i anklen således at fladerne vender fra hinanden, og træk svømmefødderne ud til hver sin side. Bortset fra ved alm. finnesparket skal alle bevægelser ske over kroppens midterlinje så vandbevægelserne nedenfor kroppen bliver minimale. Bevar sigten Tag hensyn til sigten på steder, hvor der er finkornet sediment i vandet og på bunden. Dette har bl.a. et sikkerhedsmæssigt aspekt. En reduceret sigt er et stress moment, som giver manglende lyst til at dykket. Samtidigt bliver det vanskeligere at holde kontakten til din dykkermakker, og du kan miste referencepunkter for opdriftskontrol og retning i terrænet. Hold kursen Her du bemærket at det kan være vanskeligt at holde retningen fremad, når du dykker? Trækker de lidt mod højre eller venstre? Det kan skyldes at den ene fod er stærkere end den anden. Med finnespark kan det være svært at holde den rette kurs. Du kan da forsøge en anden svømmeteknik. Når du bruger frøspark kommer den største del at fremdriften fra mellemrummet mellem svømmefødderne og direkte bag dykkeren. Dette reducerer afdriften til siden, og denne teknik kan være løsningen for dig. 30 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 31

17 Dykketeknik Dykketeknik Her er en forenklet sammenligning af de forskellige teknikker: Teknik Fremdrift Vandtryk Kraft Egnet til Finnespark Meget stor Ned og bagover Meget stor Mange forhold Modificeret finnespark Stor Op og bagover Stor Trange passager Frøspark Stor Op og bagover Stor. Kræver lidt energi Baglæns svømning Rotation Lille Tabel 2.1. Teknikker i forskellige finnespark. Øvelser til at finjustere teknikkerne Lille bevægelse i vandsøjlen Løs bund. Ikke velegnet ved strøm. Når man skal trække sig tilbage unden at man kan vende sig rundt. 2.6 Fordele ved et godt trim, opdrift og positionering Med en god profil med fødderne oppe og bag kroppen kombineret med en god opdriftskontrol, kan en rutineret dykker trygt penetrerer et vrag eller svømme ind i grotter, hvor dykkerens bevægelser er særligt kritiske. Sammen med boblerne fra udåndingsluften er det ofte de uheldige arm- eller benbevægelser, samt dårligt trim som ødelægger sigten i sådanne lukkede rum. Præcis opdriftskontrol, et godt trim, og tilpassede finneteknikker er kernen i færdighederne hos den avancerede sportsdykker. Dette er nyttige færdigheder, selv om du ikke tænker på at dykke i grotter eller penetrere vrag. Du kan både holde kontakt med din dykkermakker og håndtere lygte og kamera uden at forstyrre livet nær bunden eller ødelægge sigten. Med disse færdigheder får du mere ud af dine dykkeroplevelser. Lad øvelserne i dette kapitel indgå i dine rutiner for kritisk træning af færdigheder. Ved at træne jævnligt med skift af maske, skift af regulator, og nedlukning af ventil er i åbent vand, vil du forbedre dine færdigheder med at holde kontrollen over opdriften. Dette vil yderligere give dig færdigheder til at kunne håndtere flere problemer på samme tid i en kritisk situation. Svøm fremad ca. 50 cm over bunden i et område med meget fint sediment på bunden. Skift mellem frøspark og modificeret finnespark. Lig stille horisontalt i vandet. Vend dig 360 grader i hver retning ved blot at bruge benene (dvs. ingen håndbevægelser). Bevæg dig langsomt bagover mens du flyder horisontalt ved kun at bruge benene (dvs. ingen håndbevægelser). 32 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 33

18 Dykkepraksis Dykkepraksis Kapitel 3 Dykkepraksis 34 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 35

19 Dykkepraksis Dykkepraksis Indledning Med viden om dykning og øvelser omkring forskellige dykkemetoder, vil du stå bedre rustet til at kunne håndtere eventuelle problemer i alle situationer. Du vil have bedre forudsætninger for at forudse problemer, som kan opstå for dig selv eller din makker, og du kan nemmere forberede dig på sådanne situationer både mentalt og med korrekt udstyr. Det vil gøre dig til en tryg dykker under krævende dykkersituationer. En erfaren dykker er kendetegnet ved at have en dybdegående viden om de forskellige dykkemetoder, og er derfor bedre rustet til at kunne forudse og håndtere de eventuelle problemer, som kan opstå under et dyk for dig selv eller din makker. 3.1 Dybe dyk og dykning med dekompressionsstop Når du dykker dybere end 30 meter, vil du efter kort bundtid komme over i den del af dykketabellen, hvor der kræves dekompressionsstop. Dette betyder, at du ikke kan foretage en direkte opstigning til overfladen uden at risikere trykfaldssyge. Ved sådanne dykninger må du altså være godt forberedt for at undgå problemer under dykket. Yderligere må du lave en planlægning, så du er i stand til at håndtere en eventuel kritisk situation. Vi vil komme nærmere ind på nogle centrale forhold: Menneskets fysiologiske begrænsninger. Planlægning af dekompressionsdyk. Dette kapitel handler specielt om følgende typer dyk. Dybe dyk og dykning med dekompressionsstop. Navigation under vandet. Personligt dykkerudstyr. Dykker teknikker. Organisering og beredskab. Dykning i strøm og brændinger. Dykning ved en væg. Metoder til eftersøgning og hævning af genstande. Kapitlet gennemgår det, som er specielt ved sådanne dykninger og hvordan du, gennem træning, ekstra udstyr og god planlægning af dykket, kan forberede dig på de forskellige typer af dykning. Kapitlet er en opfølgning på Videregående Sportsdykning Lærebog for 2-stjernede sportsdykker Fysiologiske forhold ved dybe dyk Trykforholdene ved dybe dyk medfører, at vi må være ekstra påpasselige i forhold til gasforgiftning og trykfaldssyge, Nitrogennarkose eller dybderus reducerer dykkerens dømmekraft, og kan give kraftige hallucinationer. Hvilken dybde som udløser dybderus varierer fra person til person og fra gang til gang. Alligevel må vi ved dykning dybere end 30 meter forvente at få en reaktion på grund af trykkets påvirkning fra nitrogenet i kroppen. Hvis du ikke er opmærksom på dette og ikke giver kroppen en langsom tilvænning til dybet, kan du udsætte både dig selv og din dykkermakker for en nødig stor risiko. Oxygenforgiftning: Når oxygens partialtryk bliver for stort kan dykkeren miste bevidstheden uden nogen form for forvarsel. Oxygen bliver giftigt for kroppen når oxygenpartialtrykket overskrider 1,4 bar 1,7 bar. Ved en gasblanding (21 % O 2 ) kan dette ske omkring 56 meters dybde. Ved dykning med nitrox kan dette ske på betydeligt lavere dybder f.eks. på 36 meters dybde ved 30 % oxygen i gassen og på DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 37

20 Dykkepraksis Dykkepraksis meters dybde ved en 40 % blanding. Derfor er det et vigtigt element i oplæringen i nitroxdykning. Dette er også årsagen til, at oxygenpartialtrykket ikke bør overstige 1,4 bar. CO 2 forgiftning: CO 2 kan ophobe sig i kroppen og den bliver giftig med stigende dybde og partialtryk. Årsager kan være store fysiske anstrengelser under dykket, forkert åndingsteknik eller at gassen på dykkerflaskerne er forurenet med CO 2. Al statistik viser, at dybe dyk er overrepræsenteret som årsagen til trykfaldssyge blandt rekreative dykkere. Desværre er der også meget kompetente rekreative dykkere blandt dem. Trykfaldssyge efter dybe dyk er ofte en af disse årsager: Dykkeren har ikke overholdt den planlagte dykkerprofil og tiden for dykket. Dykkeren har en dårligere fysik og kondition end forudsat i dykkertabellerne. Der er foretaget en nødopstigning på grund af problemer under dykket. Dykkeren har været dehydreret. Respekt for menneskets fysiologiske begrænsninger og reaktioner under tryk er afgørende for at undgå skadelige forgiftninger og trykfaldssyge ved dybe dykninger. Med respekt for dybet tager du hensyn til egen kundskab, rutine, kondition og udstyr, når du vurderer dagens dykkerplan. Med en lemfældig holdning til forberedelserne, udstyr og planlægning, udsætter du både dig selv og din dykkermakker for stor risiko. (Der kommer mere om gasforgiftning og trykfaldssyge i kapitel 9 Dykkermedicin og kapitel 7 Fysiologi Mennesket i vand ) Planlægning af dekompressionsstop Ved dyk dybere ned 30 meter er det begrænset, hvor meget bundtid du kan have uden et dekompressionsstop. Hvis dykket skal være uden dekompressionsstop, giver DSF s standardtabel (Bühlmann ZHL-16) følgende bundtider: 30 meter maksimalt 17 minutter. 33 meter maksimalt 14 minutter. 36 meter maksimalt 12 minutter. 39 meter maksimalt 10 minutter. 42 meter maksimalt 9 minutter. Alle dybder og bundtider udover dette medfører, at dykket skal planlægges og gennemføres med dekompressionsstop. Ved gentagne dyk vil N 2 -mætningen fra tidligere dyk (forbelastningen) ofte indebære så store tillæg til bundtiden på det næste dyk, at dekompressionsstop vil blive aktuelt selv ved dyk på lavere dybder. Dykning med dekompressionsstop betyder, at opstigningen skal ske trinvis, således at kroppen får tilstrækkelig tid til at udskille det overskydende nitrogen (dekomprimere), som er optaget under dykket (se kapitel 6 Dekompression og inerte gasser ). Selv om det virker enkelt og let i teorien, kan det byde på udfordringer at gennemføre i praksis. Under planlægningen af dyk med dekompressionsstop må vi tage specielle hensyn til følgende faktorer: Strøm på dykkerstedet, i overfladen og på dybden. Terræn og bundforhold på dykkerstedet. Er det muligt at gennemføre dekompressionen langs bunden eller skal om opstigning skal ske langs bundtorvet, henholdsvis lave en fri opstigning med en deko bøje. Dykkernes rutine og erfaring, specielt med opdriftskontrol. 38 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 39

21 Dykkepraksis Dykkepraksis Redundant udstyr til håndtering af eventuelle problemer under dykket. Rutine og udstyr for navigation under vandet. Tilgængeligt overflademandskab især dykkerbåde og kvalificerede standby dykkere. Dykkernes gasblandinger (hvis dykkerne bruger nitrox eller trimix). Tilstrækkelig med gas og nødvendige reservegasser. Redundant udstyr: At have redundant udstyr betyder, at man har reserveudstyr med under dykket, således at man kan bringe sig selv eller sin makker i sikkerhed, såfremt det primære udstyr svigter. Redundant udstyr omfatter: Uafhængig gasforsyning. Uafhængig afbalanceringsmiddel. Uafhængig dybdemåler. dykkerlederen. Desuden må man i planlægningen af gasforbruget tage højde for en back-up plan således, at der er tilstrækkeligt med gas til at dykkerne kan komme sikkert op til overfladen. Dykkerne må desuden respektere egne forudsætninger for dybe dyk. Dette gælder især for kundskab, rutine, kondition og dagsform Dykketeknik Da der er øget risici ved opstigning fra større dybder og ved dekompressionsdykning, er det afgørende, at dykkeren fuldt ud behersker de grundlæggende teknikker ved sportsdykning. De grundlæggende teknikker omfatter: Korrekt opstigning. Kontrol med opdrift. Makkerprincip og kommunikation. Undervandsnavigation. Brug af liner. Brug af redundant udstyr. Uafhængig tidsmåler. Uafhængig lygte. Ekstra maske. Man skal være opmærksom på ikke at være overredundant. Det er kun det absolut nødvendige og kritiske udstyr, som man skal være redundant med. Risiciene er afhængig af den enkelte dykkers færdigheder, samt hvor godt samkørte dykkerparrene er. Opstigning og kontrol med opdrift er nærmere omtalt i kapitel 2 Dykkerteknik. Redundant udstyr betyder ekstra udstyr som sikkerhed. Det er ikke nødvendigt ved dykning under normale forhold, men tages i brug hvis noget udstyr svigter. Der er med andre ord tale om et uafhængigt back-up system. Der henvises til CMAS ** - lærebog i videregående sportsdykning for en nærmere omtale heraf. Planlægningen for dykning med dekompressionsstop er mere omfattende. I tillæg til planen for selve dykket, skal der udarbejdes back-up planer i de tilfælde, hvor dykkerparrene overskrider bundtiden eller dykker dybere end oprindeligt planlagt. Det kan medføre længere dekompression, og planen skal være aftalt mellem dykkerparret og 40 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 41

22 Dykkepraksis Dykkepraksis Personlige dykkerudstyr Dykkere med respekt for dybe dyk vil sørge for at have det nødvendige redundante udstyr samt sit personlige sikkerhedsudstyr med under dykket. Det omfatter: Fælles sikkerhedsudstyr Til at sikre at dekompressionsdykket bliver sikkert, skal vi vurdere behovet for ekstra fælles sikkerhedsudstyr ud fra de forhold som gælder på dykkerstedet. I det efterfølgende vil det nødvendige ekstra fællesudstyr blive gennemgået: Dobbelt flaskesæt med uafhængige regulatorer eller ponnyflaske med den nødvendige reservegas Skriveplade med nedskrevne dykkerplan. Makkerline og/eller lygte for god kommunikation i dykkerparret. Dekobøje for hvert dykkerpar. Nødvendigt reserveudstyr der omfatter: back-up lygte, ekstra maske, back-up dybdemåler og ur (se Redundant udstyr). Tilstrækkelig varm dragt for at undgå at fryse under dykket og dekostoppet. Fig.3.1. Ekstra udstyr til dekompressionsdykning. 42 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 43

23 Dykkepraksis Dykkepraksis Bundtov Bundtovet bruges til markering af dykkerstedet og har en bøje på overfladen. Bundtovet kan være fastgjort på bunden eller på vraget, og markere startsted og afslutningssted for dykket. Der kan tillige være tilføjet en ledeline hen til en dekompressionsbøje. Bundtovet bruges ikke til dekompressions- og sikkerhedsstop. Ledeline Ledeline til brug i vrag og grotter bør have en lys farve og en brudstyrke på mindst 80 kg. En ledeline skal yderligere have en tykkelse som gør at den tåler lidt filing mod skarpe genstande. En ledeline skal synke i vandet og være fremstillet af et materiale som ikke har tendens til at slynge sig. Det er en fordel hvis ledelinen har afstandsmærker fra udgangspunktet. Ekstra flaskesæt Et flaskesæt ved påmonteret regulator skal hænges på det dybeste dekostop. Trapez En trapez kan være et godt hjælpemiddel ved dekompressionsdykning. En trapez er et stativ eller en stang som fastgøres på overfladebøjen. En trapez monteres på de aktuelle dybder for dekompressionsstoppene således at flere dykkere kan holde fast i trapezen under dekompressionsstoppet. Brug af trapez kan specielt være en god hjælp når der er høj sø. Drivende dekompressionsline Et alternativ til den personlige dekobøje er en forhåndsmonteret dekompressionsline. En dekompressionsline skal hænge frit/lodret i vandet efter en overfladebøje med tilstrækkelig opdrift og som minimum er 50 kg. Dekompressionslinen bør have et lod i enden på mindst 20 kg. Brudstyrken på tovet bør være mindst 500 kg. Tykkelse bør være sådan at linen er let at tage fat om, selv når dykkeren har tykke handsker på. Der bør være en tydelig og nøjagtig markering for de aktuelle dybder på dekompressionslinen. Et bundtov eller et ankertov til et skib bør ikke benyttes som dekompressionsline. Derimod skal der være en ledeline fra bundtovet til dekompressionslinen, således at dykkerne let kan finde dekompressionslinen. Fig Dekompressionsstop med trapez. Fig Dekompressionsstop med line. Ekstra dekompressionsbøje En personlig oppustelig deko-bøje bør være en del af det personlige udstyr i tillæg til fællesudstyret. 44 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 45

24 Dykkepraksis Dykkepraksis Organisering og beredskab Planlægning og forberedelse af dybe dyk eller dyk med dekompressionsstop skal ske i tæt samarbejde mellem dykkerne og med dykkerlederen. Dykkerplanen skal aftales præcist med dykkerlederen, f.eks. at en markeringsbøje sende op på et aftalt tidspunkt under dykket. Det giver dykkerlederen en god oversigt over hvor dykkerne befinder sig, og om de holder sig til den aftalte rute i forhold til den aftalte dykkerplan. (Læs mere om organisering og beredskab i kapitel 11 Dykkerledelse ) Forholdene skal vurderes sammen med dykkerlederen, og der skal tages stilling til hvilke forebyggende tiltag, som skal gennemføres forinden dykke begyndes, og der skal tages stilling til hvilket udstyr, der skal anvendes. Som minimum skal der findes følgende sikkerhedsudstyr: Båd eller bil som er let tilgængelig. Kommunikationsudstyr. Markeringsbøje/(dekobøje for hvert dykkerhold). 3.2 Navigation Der er mange dykkere som har oplevet at komme til overfladen et andet sted end planlagt, og dermed fået en besværlig svømmetur i overfladen med fuldt dykkerudstyr. Irritationen over fejlnavigering kan være nyttige lærepenge, men desværre har en fejlagtig navigation, bl.a. i kombination med stærk strøm, også ført til dykkerulykker. Kendskab til undervandsnavigation er derfor en afgørende færdighed for sportsdykkere. Det er en stress faktor under dykket ikke at vide hvor man er. Bekymringerne for ikke at kunne finde tilbage til udgangspunktet kan i sig selv være nok til at ødelægge glæden ved dykket. Derudover bør følgende være tilstede: Stand-by dykkere på land eller i båden. VHF, mobiltelefoner eller andet kommunikationsudstyr. Genoplivningudstyr og førstehjælpsudstyr. Der udlægges en bundline og ledeline for at sikre korrekt navigation under vandet. Der skal monteres en trapez eller dekompressionsline i tilknytning til overfladebøjer til brug under dekompressionsstoppene. Der skal hænges en deko-flaske med påmonteret regulator på dekompressionslinen på det dybeste dekostop. En gummibåd til at afhente dykkere som driver af deko-stoppet. Uanset hvilket hjælpemiddel man vælger, er det vigtig med observation og mentale kort for at blive en god navigatør Navigation med kompas Kompasset er et vigtigt navigationsredskab, som, hvis det anvendes korrekt, er et væsentligt hjælpemiddel til at finde dykkerstedet og komme tilbage til udgangspunktet. Dykning med kompas er omtalt i CMAS ** bogen, hvortil der henvises for yderligere detaljer Navigation efter landskabet Det er et godt udgangspunkt, at tage bestik efter omgivelserne under overfladen. I CMAS ** bogen bliver emnet behandlet i detaljer, og der henvises hertil for yderligere detaljer. 46 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 47

25 Dykkepraksis Dykkepraksis 3.3 Dykning i strøm og bølger/ dønninger Strømdyk Strømdyk kan være en morsom oplevelse og give et adrenalin kick. I løbet af nogle få minutter kan du få set lige så meget, som i løbet af et normalt dyk. Strømmen trækker dig gennem vandet, forbi sten, tang og dyreliv, og du har kun begrænset mulighed for at stoppe op undervejs. Du bør have en båd med, som kan samle dykkerne op efter dykket gennem strømmen. Det er nødvendigt at dykkerne har anlagt mellemline under dykket for at sikre, at de ikke bliver væk fra hinanden under dykket. I stærk strøm er der kun ringe mulighed for at svømme hen til hinanden, hvis man kommer bare lidt væk fra hinanden. Stærk strøm dannes i snævre farvande. Der skal passere meget vand gennem den snævre passage, hver gang det skifter mellem flod og ebbe, specielt i områder med 2 3 meters forskel på højvande og lavvande (i udlandet, f.eks. ved de engelske kanaløer, kan forskellen mellem flod og ebbe være over 11 meter). Vandet fører også meget næring med sig, og derfor er der meget vegetation, fisk og dyreliv i strømfyldte farvand og det som giver flotte dykkeroplevelser. Planlæg et strømdyk Forinden du tager ud på et strømdyk er der et par forhold, som du skal have for øje. Nedenfor er givet en check - liste til strømdyk. Se på et søkort for at finde et farvand med meget vandgennemstrømning. På nogle søkort er stærk strøm markeret. Farvandet må ikke være for dybt. Find dybden for enden af det farvand, du vil dykke i. Der kan være dybt i den ene ende af farvandet, og du bør undgå at blive trukket med ned i slutningen af dykket. Se i tidevandstabellen for at finde ud af, hvornår strømmen går den vej, du ønsker at dykke. Yderligere kan du se i tidevandstabellen hvornår strømme er stærkeste. Bemærk, at det kun er få steder i Danmark, at tidevandstabeller, er relevante, men i udlandet kan det være kritisk, at kende tidevandstabellerne. Derfor er det vigtigt at man undersøger de lokale forhold før dykket påbegyndes Dykning i brænding Brændinger er vand som bevæger sig frem og tilbage på grund af bølger. For dykkere kan brændinger være en udfordring nær land og klipper, ved vrag på lavt vand og når man nærmer sig en båd, som ligger for anker. Hvordan kan du håndtere dette? For det første. Hold afstand Fig Dykning i strøm. Bølger/dønninger kommer i bundter af kraftige træk, der veksler med perioder med svagere træk (på samme måde som bølgerne har lagt dem). Hvis du har problemer med at nå f.eks. bådstigen, trækker du dig tilbage og studerer bølgemønsteret, før du vælger et gunstigt tidspunkt for et nyt forsøg. 48 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 49

26 Dykkepraksis Dykkepraksis For det andet: Kæmp ikke imod Selv moderate brændinger og bølger er stærkere end dig, så lad være med at kæmpe imod. I stedet kan du holde fast i noget (en bundline, sten eller andet), når strømmen er ved at trække dig bagover. Lad dig drive med når den tager dig fremover. Hvis der ikke er noget at holde fast til, kan du svømme fremover, således at du holder stand til næste bølge tager dig videre (bølgetrækkene fremad og tilbage er omtrent lige stærke og opvejer hinanden). For det tredje: Timing Det er afgørende at finde det rigtige tidspunkt Vent til perioden med svagere bølger/brændninger før du gør et forsøg. Hvis du f.eks. skal op af vandet, kan du ride på en bølge fremad, holde fast i stigen eller bjerget og holde fast, mens vandet trækker sig tilbage. Hvis du er hurtig, kan du klatre op i den korte periode før næste bølge slår ind over. Hvis du skal gennem en åbning i et vrag, i en kløft eller en anden åbning i undervandsterrænet, kan du bruge samme teknik: Lad dig drive frem med bølgen, hold fast mens vandet trækker sig tilbage, og brug øjeblikket før næste bølge til at svømme gennem og væk fra den snævre åbning, hvor strømmen er kraftigst Tips for dykning i strøm og dønninger Det er en fordel at være opmærksom på, hvornår dønningerne/strømmen er stærkest. Det er den i følgende situationer: På lavt vand. Ved stor bølger. Store bølger medfører, at brændingerne både bliver stærkere og går længere ned. Strømmen forstærkes i trange åbninger og passager. Rundt om ting som står fast. Strømmen går hurtigere, når den skal passerer rundt om et fremspring eller et vrag. Strømmen er oftest svagere helt ned ved bunden og lang væggene. 3.4 Dykning langs vægge Vær forsigtig og beregn det rigtige øjeblik nøje. Der er bedre ikke at nå frem til stigen eller åbningen, og så gøre et nyt forsøg senere, end at blive slået imod stigen eller åbningen og risikere at få en skade eller ødelagt udstyr. Gå ombord i en båd Når der er dønninger vil du erfare, at det er en udfordring af komme ombord i en dykkerbåd. Du bliver kastet frem og tilbage, mens båden ligger roligt. Hvorfor det? Båden bevæger sig også, men jo tungere den er, jo mere modstandsdygtig er den mod vandets bevægelser. Hvis det er en stor båd, kan den række over flere bølger samtidig, således at strømmen frem og tilbage ophæver hinanden i forhold til båden. Hvis båden er ankret op, vil ankret tillige stabilisere båden bevægelser. Fig Dykning langs væg. 50 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 51

27 Dykkepraksis Dykkepraksis Dykning langs klippevægge er ikke så relevant i Danmark, men en kort afstand fra de danske kyster (i Sverige og Norge) er der gode dykkersteder, hvor man kan dykke langs klippevægge. Der er ofte meget liv på klippevægge. Du vil kunne finde fisk og smådyr på hylder og i sprækker. På den samme væg kan der være stor variation på de forskellige dybder. Dykning langs vægge kan give nogle flotte oplevelser, både ved dagsdyk og ved natdyk. Begynd dykket med at svømme ud på den største planlagte dybde, gå op på en lavere dybde efter halvdelen af dykket og følg væggen tilbage til udgangspunktet. Udfordringen er god kommunikation og parledelse. Begge dykkere ønsker at se mest muligt af det, som findes på væggen, men det er ikke optimalt at svømme ved siden af hinanden. Der er da følgende alternativer: At svømme over hinanden. At svømme efter hinanden. Uanset hvilken løsning man vælger kan man anvende mellemline eller lygten til at sikre sammenhold og kommunikation i løbet af dykker. (Se mere om dette i kapitel 10 dykkerledelse). Vælger man at svømme over hinanden, skal man være opmærksom på nitrogenmætningen og gasforbruget. For at udlignet forskellene, bør man bytte om på placeringen i løbet af dykket. 3.5 Eftersøgningsteknikker En undervandseftersøgning kan være aktuelt for at lede efter genstande eller vrag. Her følger en kort omtale af det vigtigste udstyr til undervandseftersøgning, og de vigtigste fremgangsmåder for eftersøgning under vandet Udstyr Det udstyr, som man benytter ved undervandseftersøgning, afhænger af hvilken typer eftersøgning, der tales om. Generelt bruger med dette udstyr: Komplet personligt dykkerudstyr. Båd. Liner og lodder. Bøjer. Signalline En signalline bør være en 3 5 mm polyesterline, og den bør være kvejlet op på et linehjul. Der kan med fordel være håndtag på linehjulet, således at det let kan rulles ind og ud. I den ene ende monteres en karabinhane for hurtig og enkelt tilkobling. Linen bruges i forbindelse med cirkel- og ruteeftersøgning Planlægning Alle eftersøgninger må planlægges. Det skal på forhånd lokaliseres, hvor det sandsynlige findested er. Det kan gøres gennem krydspejlinger med kompas eller visuel pejling. Det er vigtigt, at eftersøgningsområdet markeres nøjagtigt, og at eftersøgningsteknikken og svømmeretningen bestemmes, inden eftersøgningen påbegyndes. En eftersøgning kan være både tidskrævende og vanskelig, og valget af eftersøgningsteknikker afhænger af: Den tid som er til rådighed. Tilgængeligt eftersøgningsudstyr og personel. Dybde og bundforhold. Størrelsen på eftersøgningsområdet. 52 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 53

28 Dykkepraksis Dykkepraksis Sigten i vandet behov for overlapning. Dagslys/nat. Retning og styrke for vind og strøm. Erfaring hos dykkerne. Krav til eftersøgningens nøjagtighed. Vejr og vand temperatur. Størrelsen på den eftersøgte genstand. Kendskab til genstandens position. Fig Dykning med line under eftersøgning. En mere detaljeret eftersøgning kan gennemføres ved at lægge et rutenet over eftersøgningsområdet. I det følgende vil fire aktuelle eftersøgningsmetoder blive præsenteret, hvor der bruges dykkere som systematisk undersøger eftersøgningsområdet. Cirkeleftersøgning Cirkeleftersøgning er en visuelt eftersøgningsteknik, og der skal bruges følgende udstyr: Line med bøje. Blylod på ca. 25 kg. Eftersøgningsline. Eftersøgningen gennemføres som følger: 1. Eftersøgningslinen bindes til linen med bøjen, og dykkeren holder fast i eftersøgningslinen. Eftersøgningen foregår ved at dykkerne svømmer i cirkler omkring loddet, samtidig med at eftersøgningslinen holdes stram. 2. Eftersøgningen starter tæt ved blyloddet, som er eftersøgningscirklens centrum. Dykkerne svømmer rundt i større og større cirkler Eftersøgningsmetoder En grov eftersøgningsmetode kan gennemføres på følgende forskellige måder: Visuelt Ved at føle sig frem (f.eks. hvis der er dårlig sigt i vandet) Brug af liner Brug af elektroniske hjælpemidler 3. Eftersøgning fortsætter indtil enten genstanden er fundet, eller radius er blevet for stor. 4. Hvis eftersøgningslinen hænger fast, kan det skyldes, at linen har fået fat i den eftersøgte genstand. Cirkeleftersøgning er typisk eftersøgning langs bunden og egner sig bedst til flade områder. Det er let at etablere og gennemføre. Det er yderligere en metode, som er god, hvis der er dårlig sigt i vandet. 54 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 55

29 Dykkepraksis Dykkepraksis Sektoreftersøgning under alle forhold i vandet, også hvis sigten er dårlig. Det er en udfordring at flytte bøje parrene korrekt, således at man kan få en effektiv eftersøgning, og metoden er ressourcekrævende, men giver stor nøjagtighed med rutinerede dykkere. Eftersøgning med paravane En dykker trækkes under vandet efter en båd. Der bruges enten et slæbeline med et tungt lod eller en paravane. Slæbebåden følger en markeret rute, som sikre en tilstrækkelig overlapning af eftersøgningsområdet. Den maksimale slæbehastighed må ikke overstige 2 knob. Det er en visuel eftersøgningsmetode, og er velegnet til eftersøgning over store området. Metoden er ikke egnet, hvis der er dårligt sigt i vandet eller hvis der er stor variation i dybden. Fig Sektoreftersøgning fra land. Sektoreftersøgning gennemføres fra land og i halvcirkler i en begrænset afstand fra land. Det er let at etablere og gennemføre. Der skal bruges en overfladeline, og lineholderen giver signal til dykkeren, hver gang han skal vende. Eftersøgning med tov langs bunden Metoden er krævende og indebære en risiko for dykkeren. Både bådføreren og dykkeren må være erfarne og på forhånd have uddannelse i brug af metoden. 3.6 Hævning Hvis du skal have hævet en genstand fra bunden og op til overfladen, bør du nøje have tænkt igennem hvordan det kan gøres. Der udlægges 2 sæt bøjer og et dykkerpar laver eftersøgning mellem de to bøjer. Afstanden mellem dykkerne bestemmes af hvor god sigten i vandet er. Metoden er effektiv i åbent vand, og kan bruges Fig Eftersøgning med tov langs bunden. Brug eget udstyr til opdriftskontrol. Du risikere ikke at kunne bremse din opstigning og dermed få en ukontrolleret opstigning. Du skal også planlægge efter hvor meget gas, der skal bruges til at hæve genstanden. 56 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 57

30 Dykkepraksis Dykkepraksis Brug kran fra land eller båd. Det er den sikreste metode, hvis det er muligt at gennemgøre. Da er dykkerens job bare at gå ned og fastgøre tovet til genstanden, men løftearbejdet foretages fra overfladen. Brug af hæveudstyr. Hæveballoner er egnet til mellemstore genstande f.eks. et anker eller en påhængsmotor Brug af hævesække Hævesæk Hævesækken er en lufttæt sæk med et håndtag. Sækken er spids op og ned og har en fastgørelsesanordning. Den er normalt lavet i et plastmateriale. Den bruges til at løfte genstande fra bunden til overfladen Hævesækken fungerer efter Arkimedes lov. Jo mere vand, som fortrænges af luft, jo bedre løftekraft er der i bøjen. Jf. Boyles lov vil luften ekspandere på vej op, når bøjen først er begyndt af hæve sig. Med en ventil i toppen er det muligt at justere opstigningshastigheden, således at det ikke går for stærkt. Fig 3.9. Brug af hævesæk. Før du bruger en hævesæk, er der flere forhold som skal overvejes: 1. Hvor meget luft er nødvendigt for at løfte genstanden? Her må du tage hensyn til komprimeringen, som luften bliver udsat for ved den aktuelle dybde (Boyles lov). Du må også finde ud af, hvor meget opdrift genstanden selv har, dvs. hvordan er forholdet mellem massen og volumen for genstanden. 2. Hvordan sikres det, at hævesækken er tilstrækkelig stor? Du må lade overskydende luft slippe ud i takt med, at luften ekspandere under opstigningen, samtidig med at der skal være tilstrækkelig med luft til at fastholde løftet. Hvis hævesækken er for stor, kan man risikere at hæveningen accelerere og hævesækken skyder op over overfladen, hvorefter den klapper sammen og genstanden vil synke igen. 3. Hvordan sikres et kontrolleret løft? Med den rette størrelse hævesæk er det enkelt at sørge for at have hold på genstanden under opstigning. 4. Hvordan kan man få genstanden op i båden eller på land efter hævningen? Genstanden vil blive hængende under hævesækken, hvilket vil sige under vandet. Hvis hævesækken fjerenes vil genstanden begynde at synke, hvis ikke den sikret på anden vis. Fig Brug af hævesæk. Det er vigtigt at tænke hævningen igennem, og hele tiden have de fysiske love i erindring. En mulig model for at sikre kontrollen over hævet kan være, at bruge flere hævesække. En primær hævesæk som er lidt for lille til at løfte genstanden og en ekstra bøje til at trimme hævet med. Når genstanden er i overfladen, kan man eventuelt trække genstanden så tæt på land, at den umiddelbart kan løftes med en landbaseret kran. 58 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 59

31 Kompressor Kompressor Kapitel 4 Kompressor 60 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 61

32 Kompressor Kompressor Ren gas er en forudsætning for sportsdykning. Derfor stilles store krav til kompressorer og dykkerflasker, da der kan være store risici forbundet med forkert brug og manglende vedligeholdelse. Der findes både Danske og Europæiske standarder for brug af gasser til dykning. I dette kapitel omtales disse kun i uddrag, for mere detaljeret info henvises til standarderne. Kompressoren udgør et vigtigt aktiv for enhver dykkerklub, dels er det en stor investering, dels er der løbende udgifter til vedligehold. Med kompressoren følger regler og rutiner både mht. betjening og vedligehold. I dykkerklubber er bestyrelsen ansvarlig for at kravene overholdes. Dette kapitel giver en basis viden omkring kravene for gas under tryk og hvordan disse krav har konsekvenser for kompressoranlægget og dykkerflasker. Vi gennemgår kompressorens konstruktion, rense og filtersystem, daglig brug og vedligehold. Desuden omtales krav til vedligehold og godkendelse af dykkerflasker. 4.1 Krav til rene gasser Den europæiske standard EN angiver konkrete grænseværdier for åndingsgas. Oxygenindholdet skal være 21 % (+/- 1 % point) af volumen (tør luft). Olie indholdet (dråber eller forstøvet) må ikke overstige 0,5 mg/m 3 CO 2 indholdet må ikke overstige 500 ml/m 3 (500 ppm). CO indholdet skal være så lavt som muligt, men må ikke overstige 3.5 mg/m 3 (3 ppm). Luften skal være uden signifikante lugte eller smag. Der må ikke være flydende vand. Det maksimale vandindhold i luften målt følgende steder: - Ved kompressorens udtag for fyldetankene må vandindholdet ikke overstige 25 mg/m 3. - Ved cylinderudtag for trykket fra 40 bar til 200 bar må vandindholdet ikke overstige 50 mg/m 3. - Ved cylinderudtag for cylindertryk over 200 bar må vandindholdet ikke overstige 35 mg/m 3. - Uddrag af EN Det er svært at smage eller lugte om renheden lever op til standarderne. En god regel er, at man aldrig dykker med gas der smager eller lugter af noget. Forureningen kan f.eks. være smøreolie fra en dårlig kompressor. For at være sikker på at gassen er ren, skal en prøve fra den enkelte kompressor kontrolleres kemisk med faste intervaller. Det anbefales, at dette sker mindst 1 gang årlig. Når klubben er medlem af Dansk Sportsdykkerforbund kan denne kontrol af klubbens kompressor foretages ved henvendelse til Teknisk Udvalg. De nærmere oplysninger omkring kontrol af kompressorer fås hos Teknisk Udvalg. Et lavt niveau af luftfugtighed er vigtigt, da fugt indebærer fare for korrosion af dykkerflasken, ligesom det øger risikoen for frysning af 1 trinnet ved dykning i koldt vand. 4.2 Kompressoren Kompressoren skal kunne fylde op til mindst 200 bar og gerne til 300 bar, hvis der er behov for det i klubben. De findes i mange varianter og størrelser, fra store stationære anlæg, der typisk leverer fra 350 L/min. til over L/min. til små transportable kompressorer, der typisk yder fra 80L/min. til 200 L/min. Fig Kompressor 62 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 63

33 Kompressor Kompressor Fig Hoveddele til en kompressor Stationære anlæg De stationære anlæg kan opbygges på forskellige måder afhængig af fabrikatet. Der er dog et fælles træk, at de er forsynet med en sikkerhedsfunktion, der sikrer at flasker ikke kan fyldes til mere end det ønskede tryk. På de små kompressorer kan det være en fjederventil, der åbner ved f.eks. 220 bar, og på de stationære anlæg er der ofte også monteret en pressostat, der sikrer at kompressoren slukkes, når det ønskede tryk er opnået. For at øge kapaciteten kan en stationær kompressor f.eks. tilsluttes en gasbank af 50 liters flasker, og der kan så suppleres med op til 6 10 udtag. Disse lagerflasker fyldes op, mens der dykkes, og fyldning af dykkerflasker kan derefter ske med meget stor hastighed. Kompressorens opbygning Kompressoren består af flere systemer, der hver har deres funktion: kompression, køling og rensning af gassen. Desuden er der et smøresystem og en kraftforsyning. I de næste afsnit ser vi nærmere på funktionerne Kompressionssystemet Højtrykskompressorer består af flere kompressionstrin. Der kan være 3 eller 4 kompressionstrin afhænger af fabrikat, type og størrelse. For en 3 trins kompression vil arbejdstrykket på de forskellige trin være som følger: Trin 1: mellem 2 til 7 bar. Trin 2: mellem 20 til 50 bar. I princippet ville det være muligt at opnå et fyldetryk på 300 bar ved hjælp af 1 cylinder, men det vil stille store krav til køling, da cylinderen uden køling vil opnå en temperatur på ca. 800 grader Celsius. Det er af hensyn til afkølingen af gassen, at der bruges flere trin. Hvert kompressions trin består af en cylinder med et stempel, samt et topstykke indeholdende en indgangs- og en udgangs-ventil. Når kompressoren arbejder, suges gassen ind, og stemplet komprimerer gassen til det ønskede tryk er opnået. Herefter sendes den komprimerede gassen via udgangsventilen videre til næste trin. I hvert trin er der en overtryksventil, som beskytter kompressorens dele mod et for højt tryk. Overtryksventilerne er plomberet, for at forhindre at overtryksventilen bliver stillet til et andet tryk end fabrikanten foreskriver. Det siger sig selv, at det er livsfarligt, at stille på disse overtryksventiler, for at opnå et højere kompressionstryk, end kompressoren er konstrueret til. På en 200 bars kompressor SKAL ventilen udløses på max 230 bar, og på en 300 bars kompressor SKAL ventilen udløses på max. 345 bar. Enhver indstilling eller justering af overtryksventilerne bør derfor kun foretages af autoriserede reparatører af kompressoren. Trin 3: slut trykket. De første 2 (eller 3) trin arbejder med relativt lave tryk, og her anvendes traditionelle stempler med stempel ringe. De sidste trin, der skal presse gassen sammen til sluttrykket er mere kompliceret, og de enkelte producenter har ofte patenter på dele af den metode de anvender Kraftforsyningen Kompressoren har sædvanligvis en aksel der driver alle stemplerne, og den kan således sammenlignes med en stjernemotor. Via en kilerem driver samme aksel en stor propel, som køler de enkelte cylindere. Stationære anlæg er oftest koblet til 3 faset elektromotor, mens de små og transportable enten drives af en 1 faset elektromotor eller en benzin motor. 64 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 65

34 Kompressor Kompressor Smøresystemet Smøringen sker oftest via en oliesump i krumtaphuset. Det er derfor vigtigt, at olieniveauet kontrolleres inden kompressorten startes. For lidt olie medfører slitage og/ eller sammenbrud, og for meget olie kan medføre olie i åndingsgassen. Højtrykskompressorer kræver specialolie, som ikke kan klumpe og blokere systemet. Olien skal kunne opløses i gas og følge kredsløbet til olie / vandudskilleren. Derfor må man kun bruge den smøreolie, som er godkendt af producenten. Der findes enkelte oliefri kompressorer på markedet, dette har betydning for rensningen af systemet Kølesystemet Kompressionsprocessen producerer varme, derfor er det nødvendigt at nedkøle gassen mellem hvert trin. Kølingen sker ved, at gassen sendes igennem en række sløjfer eller via køleribber. Tilstrækkelig køling kræver god ventilation af kompressorrummet, evt. kan vandafkøling af kompressoren anvendes Rensesystemet På vej gennem kompressoren bliver gassen forurenet af vand olie mv.. Derfor har kompressoren et omfattende rensesystem, der sikrer, at den gas der fyldes på flaskerne, er af tilfredsstillende kvalitet (se afsnit 4.1). Rensesystemet består af olie / vandudskillere, tørfilter og filter med aktiv kul. Olie/vandudskilleren udskiller den kondens, der på grund af kompressionen og nedkølingen kommer fra gassen. Er kompressoren oliesmurt, så udskilles olie fra forrige kompressionscylinder også. Vand og olie udskilles som dråber og tappes ud af systemet via en udluftningsventil. Der findes en olie/vandudskiller og en udluftningsventil efter hver kompressionscylinder, dvs er der 4 cylindere, skal der luftes ud 4 steder. Mellemfiltrene og slutfiltret kan have forskellige udformninger. Trykket (normalt bar) skal være til stede for at sikre at filtrene fungerer og fugt/vand fjernes fra gassen. Der fjernes oftest over 150 gram vand fra gassen ved fyldning af en flaske, så det er en kritisk funktion! Det anbefales, at funktionen kontrolleres årligt eller efter 500 timers brug af kompressoren. Olie / vandudskiller Dette er et mekanisk filter som udskiller olie- og vandpartikler som dråber. Gassen ledes ind i filterkammeret gennem en dyse, hvorefter den rammer en plade med finner eller et rør, således at den bringes i rotation. Tunge partikler rammer væggen og løber ned langs væggen og drænes bort. Olie / vandudskilleren efter det sidste kompressionstrin er ofte af en anden udformning end mellemfiltrene, f.eks. kan det indeholde et partikelfilter. Centrifugaludskiller med sinterfilter er en af de mest effektive. Der findes mange forskellige udformninger af vandudskillere og de enkelte producenter har typisk egne vandudskillere. Tørfilteret Tørfilteret optager vand og CO 2. Filteret indeholder et tørstof, der kan optage fugtighed på molekylær basis. Stoffet kan optage vand svarende til 20 % af sin egen vægt. Vær opmærksom på at når fugtighedsniveauet kommer op i nærheden af mætninng af tørstoffet, vil der begynde at slippe CO 2 igennem. Desuden kan der frigives CO 2, der tidligere var optaget af filtret. Med andre ord: CO 2 niveauet kan blive ekstremt højt, hvis filtret ikke skiftes i tide. Det sidste filter er fyldt med aktivt kul, som renser gassen for lugt og smag. Kompressorens Pressure Maintaining Valve har til formål at sikre, at der altid er tryk opbygget i kompressoren. 66 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 67

35 Kompressor Kompressor Filterskifte Kompressorens arbejdscyklus Aktivt kul og tørstof har begrænset kapacitet, og skal skiftes i henhold til de i manualen opgivne intervaller. Der findes filtre med egen indikator. Hvis et filter bruges længere end det er godkendt til vil det medføre en risiko for at gaskvaliteten forringes. Der er vigtigt at skifte alle filtre samtidig, ellers kan de gamle filtre frigive CO 2, som kan ende i dykkerflasken. Vær opmærksom på at filtrenes levetid afhænger af hvordan og hvor de anvendes. Det afhænger ikke bare af antal fyldetimer, men også af temperaturen i kompressorrummet mv. Se i kompressor manualen, hvilken drifts temperatur, der er optimal. I manualen findes normalt en omregningstabel, der skal bruges hvis kompressoren står ved højere temperatur. Desuden har indsugningsgassens fugtighed en betydning. Hvis kompressoren anvendes på en kutter eller tæt ved sø/hav, så anbefales det at skifte tørfiltret hyppigere end ellers. Fig Flowdiagram. Kombinations filtre I stedet for at benytte separate filterhuse til hvert af filtrene leverer visse fabrikanter et kombinationsfilter. Tørstoffet og det aktive kul kan være efter hinanden i samme filterpatron, evt. sammen med flere filtreringsmaterialer. Filterpatronen er udskiftelig og kan være monteret inde i et filtertårn sammen med olie/vandudskilleren. Bauers triplexfilter er et eksempel på et kombinations filter. Til diskussion a) Høj temperatur i kompressorrummet kan forringe filtrenes levetid. Hvorfor? b) Manglende filterskifte giver dårligere kvalitet af gassen i dykkerflasken. Hvad kan dette medføre af gener for dykkeren og udstyret? c) Det er vigtigt at gassen går gennem tørfiltret før det går videre til det aktive kul. Hvorfor? Gas ledes igennem kompressoren, og bliver skiftevis komprimeret, nedkølet og renset. Processen vises forenklet i Figur 4.3, de enkelte trin er som følger: 1. Gassen suges ind via et grovfilter og føres til kompressortrin 1 2. Komprimeret gas går videre til trin 2 via overtryksventil, mellem køler og mellem filter (olie / vandudskiller med sikkerhedsventil og udluftningsventil). 3. Komprimeret gas går videre til trin 3 via overtryksventil, mellem køler og mellem filter. 4. Efter sidste trin (trin 3 i figuren) går gassen igennem en efterkøler, olie / vandudskiller, tørfilter og aktivt kul. En automatisk udluftningsventil søger for udluftning af vand og olie, samme automatiske udluftningsventil udskiller ligeledes vand og olie efter de øvrige trin, dette er ikke vist i flowdiagrammet. 5. Efter sidste rensning passerer trykluften en ensretter ventil, der sikrer at der ikke kan komme gas fra en flaske ind i kompressoren. Til sidst er der et manometer, samt et antal fyldehaner. 68 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 69

36 Kompressor Kompressor Forudsat at man har udluftet olie og vand regelmæssig og har udskiftet filtrene i de foreskrevne intervaller, har man nu gas der tilfredsstiller alle krav til renhed, olie og vandindhold. 4.4 Hvordan sikres fyldning af ren gas Placering og brug af kompressor Til diskussion. Hvis du selv er bruger af en kompressor, så find den tilhørende manual, og: a) Undersøg hvordan kompressoren er opbygget. Antal cylindre? Hvordan virker kølesystemet? Hvordan virker smøresystemet? Hvad består rensesystemet af? b) Hvornår er der sidst skiftet olie og filtre? Hvad viser analyseresultaterne fra sidste undersøgelse? c) Vurder om der er grund til at ændre fylde- eller servicerutiner. Eventuelt hvorfor? d) Vurder om der er grund til at forbedre rensesystemet. Hvad er din begrundelse? 4.3 Personlig filter Personlige filtre kan kobles mellem flasken og fyldehanen. Filtret er et kombinationsfilter med tørstof og aktiv kul. Dette giver ekstra sikkerhed for at gassen bliver godt renset. Personlige filtre bruges ofte når der fyldes oxygenberiget gas, f.eks. nitrox, hvor der er større krav til renhed. Det er vigtigt at kontrollere om filteret kan tåle det flow og tryk, som kompressoren leverer, samt at filtret overholder brugstiden. Såfremt der er for stort flow på filteret, risikerer man at filtret går itu, og der blæses aktivt kul ind i flasken. Kompressoren skal placeres så den får maksimal køling. Anlægget skal stå vandret, idet der ellers kan risikeres, at kompressoren ikke smøres nok, eller at der kommer olie i åndingsgassen (se manualen). Undgå af fylde flaske hvor der er risiko for uønskede gasser i gassen, eller hvor der er kraftige lugte f.eks. ved bagerier, pizzarier, affald osv. Kompressorer med forbrændingsmotor skal forsynes med lang indsugningsslange, og denne skal placeres imod vindretningen og så langt væk, at der ikke er risiko for udstødningen fra motoren trækkes ind i indsugningen. Indsugningsslangen skal være dimensioneret korrekt, så der ikke er for meget luftmodstand ved indsugningen, da dette kan medføre at kompressoren bruger olie og/eller brænder ventilerne. De enkelte kompressorer anlæg har faste intervaller for filter- og olie-skifte (se manualen). Det er absolut vigtigt, at disse intervaller overholdes. Løbende brug af kompressoren Vand/olieudskilleren skal udluftes med ca. 15 minutters mellemrum, enten manuelt eller automatisk. Høj luftfugtighed kræver hyppigere udluftning. Det er vigtigt at vand/ olieudskillerne udluftes en ad gangen, startende med den der har det laveste tryk, og sluttende med det sidste filter hus før fyldeslangen. Overophedning er skadelig for kompressoren. Varm gas kan indeholde mere fugtighed en kold gas. Det er derfor at vandudskilleren fungerer bedst ved god køling. God køling forlænger også filterets levetid. Hvis kompressoren er placeret indendørs, kræves der en god ventilation til at holde lav nok temperatur omkring kompressoren. Undgå derfor at placere kompressoren i trange rum. Transportable kompressorer med forbrændingsmotor kræver placering med omtanke. Primært fordi indsugningen skal placeres så udstødningen ikke suges in, og sekundært så støjgener mindskes. Da dele af kompressoren bliver meget varme, skal man være på vagt for brandrisiko den må ikke står i nærheden af brandbart materiale. Vær også opmærksom på at folk ikke uforvarende brænder sig selv eller slanger og lignende. Fig Personligt filter. 70 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 71

37 Kompressor Kompressor Kobling mellem kompressor og flaske Fyldning af dykkerflasker Sikkerhedsventilen i fyldeanlægget, skal forhindre at flaskerne fyldes med et for højt tryk. En kompressor der kan fylde til 200/230 bar, må anvendes til alle godkendte flasker. En kompressor der kan fylde til 300 bar, har normalt også et udtag til fyldning af 200 bars flasker, men disse må ikke kunne overfyldes. For at forhindre dette, arbejdes med forskellige gevindtyper. Gasudtaget til 300 bar kredsen skal være udstyret med et tykkere bundstykke og med en tap, der gør det umuligt at tilkoble en 200 bars ventil. En ventil, der er beregnet til 300 bar, har en udfræsning passende til tappen i gasudtaget, således kan der ikke fyldes en 200 bars flaske fra en 300 bars gasudtag. Omvendt kan en 300 bars flaske ofte fyldes fra en 200 bars gasudtag. NB: Bøjlekobling må ikke benyttes til 300 bar fyldning. En løs overgang fra 300 bars DIN-kobling til bøjlekobling må derfor ikke kunne benyttes. Det tykkere bundstykke på bundstykket skal betyde, at gevind på fyldestykket fra 300 bars koblingen ikke passer. Fig Fyldning fra kompressor. Før du begynder skal du sikre dig at alt er i orden med både flaske og kompressor. Tjekliste: Flaske volumen. Max. fyldetryk for flasken. Hvilken type gas er flasken godkendt til. Ventiltype: 200 bars eller 300 bars. Bøjle eller DIN. Flaskens trykprøvningsdato må ikke være overskredet. Er der f.eks. lokale regler om visuel inspektion, der skal opfyldes. Tjek i kompressorens logbog om der skal skiftes filter og olie. Fig Kontrol af mellemtryk. Udfyld kompressorlogbogen før den startes og indskriv data efter hver fyldning. 72 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 73

38 Kompressor Kompressor Følg altid brugsanvisningen for den aktuelle kompressor. Dykkerklubber har som regel en kompressoransvarlig, som har ansvaret for løbende at vedligeholde anlægget, mens den enkelte dykker fylder flasker efter nærmere bestemte procedurer. Alle der benytter kompressoren skal være oplært i disse procedurer. Gør dig fortrolig med hvordan kompressoren virker, og lyt til den, når den kører. Læg mærke til hvor lang tid den bruger på at fylde forskellige flasker. Stop omgående ved mistanke om noget unormalt! Fig Fyldepanel for 300 bar og 220 bar med manometer. Specifikationerne på henholdsvis M25 x 2 og ¾ er: 3/4 rørgevind M25 x 2 Indvendig diameter 24,661 mm 23 mm Udvendig diameter 26,441 mm 25 mm Gevindstigning 1,78 mm 2,0 mm Dette betyder, at hvis man fejlagtigt sætter en M25 x 2 i et 3/4 rør gevind vil bærefladen være på ca. 0,4 mm i stedet for en korrekt bæreflade på 1,0 mm. Kan man se om det er en forkert ventil det bliver sat i? Ja, det kan man, men man skal være opmærksom på det. Hvis man er ved at parre et uens sæt (en M25 x 2 ventil med en 3/4 gevind i flasken) vil man kunne se, at ventilen sidder løst efter de første par omdrejninger. Ventilen kan rokkes fra side til side. Det kan man ikke hvis gevindet på flaskeventilen er korrekt til rør gevindet i flasken. Hvis du er i tvivl Eksempler på kompressor uheld Det er heldigvis sjældent at der opleves uheld i forbindelse med fyldning af dykker flasker, men der er især 2 typer uheld der skal fremhæves her. Hvis du har den mindste tvivl om det er en korrekt flaskeventil, du vil sætte på flasken, så lad være med at sætte tryk på. Kontakt en erfaren dykker, instruktør eller din dykkerforretning og få bekræftet, at det er et korrekt sæt ventil og flaske, du er ved at parre. Hvis det er forkert og du sættet en M25 x 2 ventil på en ¾ flaske, så vil resultatet være, at ventilen bliver skudt ud af flasken med potentiel alvorlig personskade som resultat Forkert ventil Der er flere fortilfælde, hvor der er anvendt en flaskeventil, hvor gevindet ikke passer. I dag anvendes typisk en ventil med et M25 x 2 gevind, men der findes også flasker med 3/4 gevind. De to typer gevind føles umiddelbart som om de passer sammen, men det gør de ikke. Resultatet er at når trykket i flasken når mellem ca bar, kan det ikke holde mere, og flaskeventilen bliver afskudt, samtidigt med at flasken bliver tømt for indholdet af gas. Det er indlysende, at dette giver risiko for, at man kan komme alvorligt tilskade ved en sådan ulykke. Hvorfor går det galt? Uheld ved fyldning af nitrox via kompressoren Flere klubber der ofte fylder nitrox i dykkerflaskerne, har tilkoblet en O 2 flaske til kompressoren, for at supplere den atmosfæriske gas med ren O 2, og derved blande nitrox før gassen komprimeres i kompressoren. En korrekt udstyret og vedligeholdt kompressor tillader fyldning af nitrox uden risiko. Men der skal være oxygensensor som måler på den udgående gas. Kompressoren skal holdes absolut ren, da olie i forbindelse med oxygen udgør en væsentlig brandrisiko ved 40% oxygen er brændbarheden 10 gange større end ved 21%. Der har været flere nær-fatale ulykker, hvor fyldning med tilførsel af oxygen er gået galt. Det skyldes, 74 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 75

39 Kompressor Kompressor at der af en eller anden grund er for højt tryk på tilførslen af oxygen. Det kan være forkert indstilling, eller en ikke-kompetent bruger, der skruer op for at få mere oxygen ind. Det kan meget nemt ende med en eksplosion, idet oxygenet kan fortrænge lufttilførslen, så der komprimeres næsten ren oxygen. Kan oxygen højtryks regulatoren justeres - så skift den til en model med fast indstilling, så ikke engang ham, der altid lige har et værktøj i lommen, kan pille. Et tryk på ca. 2½-3,0 bar bør være maximum. På det manuelle anlæg kan man så justere på flowet via nåleventilen, og på de automatiske anlæg skal der ikke justeres noget. Fælles for alle anlæg er, at de skal holdes under observation under fyldning. Der er ingen anlæg, der bør køre uden overvågning. 4.6 Afslutning Husk at komprimeret gas repræsenterer en stor mængde indespærret energi. Hvis denne frigøre ukontrolleret, kan der opstå meget store skader. Derfor stilles store krav til konstruktion, håndtering og brug af dykkerflasker og kompressorer. Kvalitetskravene til åndingsgas og dykkerflasker for sportsdykning er de samme som for erhvervsdykkere. I Danmark er det arbejdstilsynet, der har ansvaret for reglerne, samt tilsynet med at reglerne følges. Regelsættet er stort set ens indenfor EU og EØ. Det er også arbejdstilsynets opgave at svare på spørgsmål om disse regler. Ekstra sikkerhed kan opnås med dobbelt overvågning af landekammeret og ekstra magnetventil. Det er ikke standard, men det kan laves. 2 uafhængige styringer, der hver især kan afbryde oxygen tilførslen vil kunne øge sikkerheden. Men bemærk, at en oxygen sensor ikke tåler ret højt tryk! Sensoren kan derfor ikke alene forhindre ulykker! Check også at der er monteret kontraventiler de steder, hvor de skal være og at slangerne skal være godkendt til nitrox. Er der temperatur overvågning på kompressoren, så kompressoren stopper hvis luften bliver for varm? Er det syntetisk olie og ikke mineralsk der påfyldes kompressoren? - Er olien godkendt til nitrox? Og så selvfølgelig problematikken om de korrekte tilsluntninger i flaskeventil og regulator M26*2 - det løser ikke ovenstående problematik, men det er nu engang sådan lovgivningen ser ud. 76 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 77

40 Gas og tryk Gas og tryk Kapitel 5 Gas og tryk 78 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 79

41 Gas og tryk Gas og tryk De fysiske love om gasser og tryk forklarer hvorfor sportsdykning kan give skader. De samme love ligger til grund for anbefalet dykkepraksis og praktisk dykkerledelse. De fysiske love for gas under tryk begrunder også sikkerhedsrutinerne for håndtering og vedligehold af trykflasker og kompressoranlæg. At forstå disse love er derfor grundlæggende viden for dykkere. Dette kapitel behandler følgende emner: De fysiske sammenhænge mellem volumen, tryk og temperatur af gasser idealgasloven. Afvigelser fra idealgasloven. Partialtryk Daltons lov. Opløsning af gasser i væske Henrys lov. Fugtighed i gasser. Vi ved at for en given gasmængde ved konstant temperatur, er der et fast forhold mellem tryk og volumen. Denne lovmæssighed kaldes Boyles lov og udtrykkes matematisk således: p 1 v 1 = p 2 v 2 = k Hvor (p 1, v 1 ) er gassens tryk og volumen i tilstand 1 og (p 2, v 2 ) er gassens tryk og volumen i tilstand 2. Ved en tilstand forstås sammenhørende værdier for en gasmængde. Tilstand 1 kan f.eks. være 5 liter luft ved et tryk på 1 bar (luften i en dykkers lunger ved overfladen). Tilstand 2 kan være den same luftmængde ved et tryk på 2 bar (10 meters dybde). Boyles lov giver os at Dvs. p 1 v 1 = p2 v = 2 v Volumen, temperatur og tryk I naturen er vi omgivet af mange forskellige stoffer. Stoffer kan optræde i forskellige faser: Fast form. Således må v 2 være 2,5 liter. Dvs. i tilstand 2 er luftens volumen 2,5 liter. Hvis vi også tager hensyn til temperaturen, og altså ikke antager at den er konstant, gælder tilstandsligningen for ideale gasser, også kaldet idealgasloven: Væske. Gas. p 1 v 1 T 1 = p 2 v 2 T 2 Hvilken fase et stof optræder i afhænger af temperatur og tryk. Smeltepunkt og kogepunkt varierer fra stof til stof. Smeltepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra fast til flydende form. Kogepunktet er den temperatur hvor et stof går fra flydende form til gasform. Det specielle ved gasfasen er at gassen altid udfylder hele det rum den er indeholdt i. Hvis vi f.eks. tilsætter oxygen til en beholder der allerede indeholder luft, vil oxygenet efter kort tid fordele sig jævnt over hele volumenet. Til forskel fra fast stof og væsker vil gasser derfor ændre volumen når trykket ændrer sig. Hvor (p 1, v 1, T 1 ) er gassens tryk, volumen og temperatur i tilstand 1, og (p 2, v 2, T 2 ) er gassens tryk, volumen og temperatur i tilstand 2. Bemærk at temperaturen er i Kelvin grader (K). Enhederne Celsius og Kelvin er lige store, men skalaerne har forskellige nulpunkter. 0 K = -273,15 C. Ved omregning fra C til K skal der altså adderes 273,15. F.eks. er 15 C = ,15 K = 288,15 K. 80 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 81

42 Gas og tryk Gas og tryk Tilstandsligningen i praksis Boyles lov forudsætter at temperaturen er konstant, men når vi fylder en trykflaske fra en kompressor, opvarmes gassen ved kompressionen, og derfor vil trykket i flasken stige hurtigere, end det fremgår af Boyles lov. Efterhånden som flasken afkøles, falder trykket i flasken, og det manglende volumen gas kan efterfyldes. Når gassen lukkes ud af en trykflaske sker det modsatte: trykket falder, og gassen afkøles. Jo hurtigere trykfald (jo mere der er åbnes for ventilen) jo mere afkøles gassen. Hvis f.eks. et andettrin blæser, kan det blive afkølet så meget, at fugtigheden i gassen kondenserer og fryser til is. Vær også klar over at ved kraftig opvarmning af en trykflaske (f.eks. ved brand) kan trykket blive så højt at der er fare for eksplosion. p 1 p 2 = T 1 T 2 Dvs.: 190 = ( ) 190 p 2 = ,64 = p Således er p 2 ( ) P 2 = 0, = 177 bar Dvs. manometeret vil ved 6 C vise 177 bar. Specialversioner af idealgasloven: Holdes temperaturen konstant (T 1 = T 2 ) fås Boyles lov: p 1 v 1 = p 2 v 2 = k Holdes volumenet konstant (v 1 = v 2 ) fås Charles lov: p 1 p 2 = = k T 1 T 2 Holdes trykket konstant (p 1 = p 2 ) fås Guy-Lussacs lov: Opgave: Et flaskesæt fyldes til 210 bar. Senere, da I ankommer til dykkestedet, er trykket på flaskesættet faldet til 180 bar. Hvad var temperaturen i gassen da flasketrykket var 210 bar? a. Hvis gastemperaturen nu er 5 C? b. Hvis gastemperaturen nu er 18 C? v 1 v 2 = T 1 T 2 = k Eksempel: Trykket I et flaskesæt måles til 190 bar, flaskesættets (og gassens) temperatur er 26 C (tilstand 1). Hvad vil manometeret vise hvis flaskesættet bliver nedkølet til 6 C? (tilstand 2). Da gassens volumen er konstant (= flaskesættets volumen) benyttes Charles lov som siger at: Mange har lært at det er farligt at opbevare fyldte trykflasker inde i bilen eller i direkte sollys på varme sommerdage. Er der en reel eksplosionsfare forbundet med dette? Hvad er betingelserne for at flasketrykket stiger til over trykprøvningstrykket? Som udgangspunkt for diskussionen beregnes hvilken temperatur flaskerne skal have for at trykket overstiger prøvetrykket. Betragt gassen som en idealgas. 82 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 83

43 Gas og tryk Gas og tryk 5.2 Gassers sammentrykkelighed Idealgasloven er en idealiseret model, som ikke tager højde for at de enkelte gasmolekyler fylder noget, eller at de vekselvirker (dvs. støder sammen med hinanden i beholderen). Idealgasloven er således ikke korrekt, men den passer godt nok til mange praktiske anvendelser, forudsat at trykket ikke er for stort. For alle gasser gælder det, at der findes en øvre grænse for hvor meget den kan trykkes sammen (komprimeres). Når denne grænse nås overgår gassen fra at være gas til at være væske, som i praksis er usammentrykkelig, men langt før dette punkt nås bliver gasserne mindre sammentrykkelige. Kurven mærket Virkelig trykkurve på figur 5.1 nedenfor viser den virkelige sammenhæng mellem tryk og det fri gasvolumen for en 10 liters flaske indeholdende luft (ved konstant temperatur). Kurven mærket ideal svarer til tilstandsligningen for ideale gasser (Boyles lov). Som det ses opfører luft sig som en ideal gas op til et tryk på knapt 200 bar, herefter vokser afvigelsen. Luftens sammentrykkelighed i praksis: Når en trykflaske efterfyldes med luft fra 200 til 300 bar, udgør den ekstra luftmængde kun ca. 75 % af hvad man ville forvente ud fra Boyles lov. Dette har praktisk betydning for dykkere der benytter 300 bars flasker, idet de ved dykkeplanlægning må tage højde for, at den mængde gas der er til rådighed, ikke kan beregnes korrekt vha. Boyles lov. Opgave: Vælg flaskesæt med forskellige volumener og med hhv. 200 og 300 bars tryk. Beregn luftmængden (ca.) i flaskerne under hensyntagen til kurven på figur Partialtryk 2760 liter 2040 liter Virkelig trykkurve Ifølge Daltons lov er en gasblandings totaltryk lig med summen af partialtrykket for de gasser der indgår i blandingen: p total =p 1 + p 2 +p p n Partialtrykket for en gas i en gasblanding defineres som det tryk denne gas ville udøve, hvis den var alene i beholderen (ved samme temperatur). Hvis gasserne er ideale gasser, kan Daltons lov formuleres mere anvendeligt: Hvis en gas udgør n % af en gasblanding, så bidrager denne gas også med n % af totaltrykket Og matematisk udtrykkes således: Figur 5.1. Lufts sammentrykkelighed p gas = F gas. p total Hvor p gas er partialtrykket for den aktuelle gas, F gas er den brøkdelen af den pågældende gas I blandingen som decimatal (f.eks. 0,25 svarende til 25%) og ptotal er gasblandingens totale tryk. 84 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 85

44 Gas og tryk Gas og tryk Konsekvenserne af Daltons lov De fleste gasser er giftige, eller giver andre problemer, hvis partialtrykket af gassen ligger udenfor bestemte grænser. Disse grænser bestemmer hvor dybt vi kan dykke med en bestemt åndingsgas, samt hvilken gasblanding vi evt. kan dykke med, for at begrænse de problemer som en eller flere af de indgående gasser kan være årsag til. Når vi dykker er totaltrykket af åndingsgassen i vores lunger større end ved overfladen. Dvs. partialtrykket af gasserne i åndingsgassen er tilsvarende større end ved overfladen. Hvornår vil den enkelte gas nå et partialtryk, der gør den giftig for organismen? Svaret på dette spørgsmål afhænger af a. Procentdelen af den pågældende gas i åndingsgassen. b. Totaltrykket i åndingsgassen, dvs. dybden den åndes på. Partialtryk i praksis Oxygen bliver giftigt ved partialtryk over 1,4 bar. Ved dykning med luft nås dette partialtryk på ca. 56 meters dybde. De fleste dykkere vil opleve begyndende nitrogennarkose (dybderus) ved nitrogenpartialtryk over 3 bar, svarende til ca. 30 meters dybde ved dykning med luft Gasblandinger Åndingsgasser kan blandes kunstigt. For at vurdere alternative gasblandinger er det vigtigt at skelne imellem de to hovedgrupper af gasser der findes i åndingsgasser: 1. Aktive gasser: gasser der aktivt deltager i kroppens forbrændingsprocesser (stofskiftet), i praksis kun oxygen 2. Inertgasser: gasser der ikke deltager i forbrændingsprocesserne. Ved at reducere mængden af inertgas, eller delvist erstatte én inertgas med en anden, kan åndingsgassen special tilpasses til et bestemt dyk. I praksis erstattes nitrogen helt eller delvist med helium. I en kunstigt blandet åndingsgas styres blandingsforhold, og dermed partialtrykket af de indgående gasser. Eftersom konsekvenserne af en fejlblanding kan være fatale, må blandingsforholdet i den enkelte flaske kontrolleres nøje ved måling inden gassen tages i brug. Nitrox: Nitrox er en kunstig blanding af de to gasser nitrogen (N 2 ) og oxygen (O 2 ). Nitrox kaldes også oxygenberiget luft. For at have et gunstigt fysiologisk udgangspunkt er det vigtigt, at partialtrykkene for de forskellige gasser i åndingsgassen ligger indenfor de medicinske grænser der foreskrives for disse gasser. Når vi ved, hvor dybt vi skal dykke, og hvilke partialtryksgrænser der skal overholdes, kan vi benytte Daltons lov til at beregne hvor stor volumenprocent af de forskellige gasser vi skal have i vores åndingsgas. Begrundelsen for at anvende nitrox er at reducere mængden af nitrogen i åndingsgassen. Det er den i vævet ophobede nitrogen, der kan give dykkersyge. Ved at reducere nitrogenindholdet i åndingsgassen reduceres nitrogenophobningen tilsvarende. Nitrox kan derfor anvendes til at opnå længere bundtider uden dekompression (end med luft), eller til at opnå større sikkerhedsmargen. Når nitrogenindholdet reduceres bliver oxygenindholdet tilsvarende større, men da oxygen forbrændes i kroppen, ophobes den ikke på samme måde i vævet, og giver ikke anledning til dykkersyge. Problemet med nitrox ligger i at risikoen for at få akut oxygenforgiftning vokser med oxygenpartialtrykket i åndingsgassen. For en nitroxblanding beregnes derfor den maksimalt tilladte dykkedybde med den aktuelle blanding også kaldet den maksimale operationsdybde (forkortet MOD) og nitroxflasken mærkes med både blanding og MOD. 86 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 87

45 Gas og tryk Gas og tryk Ækvivalent luftdybde (ÆLD): For en given nitroxblanding og dykkedybde kan det beregnes ved hvilken dybde man vil opnå den samme nitrogenbelastning (nitrogenpartialtryk) ved dykning med luft. Forskellen på de to dybder er et udtryk for hvor meget mindre nitrogenbelastningen er ved dykning med den givne nitroxblanding i forhold til luft. ÆLD kan desuden anvendes til at planlægge et nitroxdyk vha. en lufttabel det er dog mere hensigtsmæssigt at benytte en nitroxtabel. ÆLD for forskellige dybder/nitroxblandinger findes som tabelblad I DSF s nitroxtabel. MOD (maksimal operationsdybde): MOD er den dybde hvor oxygenpartialtrykket når den øvre grænse, som for oxygen normalt sættes til 1,4 bar. Anvendes gassen på større dybder kan det medføre akut oxygenforgiftning. Beregn MOD for flg. nitroxblandinger: 28 %, 30 % og 32 % Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med nitroxdykning i forhold til dykning med luft? 100 % oxygen Rent oxygen kan anvendes som åndingsgas ved dekompression. Grænsen for oxygenpartialtrykket medfører at dette kun er aktuelt på de lave dekompressionsstop (i praksis fra 6 meter til overfladen idet der tillades et oxygenpartialtryk på 1,6 bar under dekompression hvor dykkeren ligger afslappet). 5.4 Opløsning af gasser i væske Henrys lov siger: Den mængde gas der kan opløses i en væske, hvormed den ikke indgår kemisk forbindelse, er proportional med gassens partialtryk over væsken. Den mængde gas der opløses i en væske afhænger af 4 faktorer: Gassens partialtryk over væsken Tiden trykket har virket over Temperaturen Gassens opløselighed i væsken Trimix Helium (He) er en ædelgas og er væsentligt lettere end nitrogen. Den anvendes til helt eller delvist at erstatte nitrogen ved dyb dykning, idet helium er væsentligt mindre narkotisk end nitrogen, hvorved dybderusen kan reduceres. Trimix betegner gasblandinger der består af nitrogen, oxygen og helium. Til sportsdykning anvendes gasblandinger med % helium, afhængigt af dykkedybden. Oxygenindholdet tilpasses således MOD overholdes. Dykning med trimix kræver særlige dekompressionstabeller/programmer og særlig uddannelse. 88 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 89

46 Gas og tryk Gas og tryk Trykgradient Hvis partialtrykket af en gas over en væske ændres, tager det et stykke tid før der atter er samme partialtryk over og i væsken. Indtil der har indstillet sig en ny ligevægt vil der være en partialtrykforskel mellem gassen over og gassen i væsken. Denne trykforskel kaldes også for en trykgradient (gradient = forskel). Processen er illustreret på figur 5.2 : a. Trykket over væskeoverfladen hæves fra 1 til 2 bar Fig a. Ved en trykhævning fra 1 til 2 bar. I begyndelsen vil trykgradienten være 1 bar, men i takt med at der opløses gas i væsken vil trykgradienten udlignes, og til sidst blive 0. Væsken siges at være mættet ved det pågældende partialtryk (her 2 bar). b. Trykket hæves fra 2 til 3 bar. Som ovenfor, først en trykgradient på 1 bar til sidst mætning ved 3 bar. c. Trykket over væsken reduceres således at partialtrykket nu er større i væsken end i gassen (væsken siges nu at være overmættet). Igen er der en trykgradient, men denne gang vil gas bevæge sig fra væsken og op i gassen ovenover. Dette vil fortsætte indtil der er ligevægt, dvs. trykgradienten igen er 0. Trykgradient > 0 Mætning, trykgradient = 0 b. Trykket over væskeoverfladen hæves fra 2 til 3 bar Tid Normalt falder en væskes evne til at opløse gas, når temperaturen stiger. Et eksempel på dette har vi når vi opvarmer vand. Når temperaturen i vandet stiger, falder vandets evne til at holde på de opløste gasser, og der dannes bobler i vandet. Opløseligheden for forskellige gasser er meget forskellig. Særligt er CO 2 s opløselighed i vand stor. Trykgradient > 0 Mætning, trykgradient = 0 c. Trykket over væskeoverfladen sænkes fra 3 til 1 bar Tid Trykgradient > 0 Ligevægt, trykgradient = 0 Tid 90 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 91

47 Gas og tryk Gas og tryk 5.5. Vanddamp i gasser Mængden af vanddamp der kan være i en gas er temperaturafhængig. Dette ses f.eks. ved temperaturfald om aftenen, hvor fugtigheden i luften (vanddampen) udskilles, og falder som dug eller rim. Man siger at fugtigheden/vanddampen kondenseres. Begrebet relativ luftfugtighed benyttes til at angive hvor mange % af den maksimale mængde vanddamp der er i luften. En relativ fugtighed på 100% betyder at der er så meget vanddamp i luften som der maksimalt kan være. En relativ fugtighed på 0% betyder at der ingen vanddamp er. Den temperatur hvorved vanddamp kondenseres kaldes dugpunktet. Dugpunktet afhænger af både mængden af vanddamp og temperatur. Der kan også ske kondensering i trykflasker. Under fyldning bliver luften opvarmet ved kompressionen. Selv ved fyldning af kold og tør luft udskiller kompressoren vand fra den luft der suges ind. Selv om åndingsgassen fra en trykflaske synes tør når vi ånder fra den, så er der stadig en vis mængde fugtighed i gassen. Hvordan denne fugtighed påvirker trykflasken afhænger af hvordan den behandles. Hvis en flaske opbevares meget koldt kan fugtigheden danne kondens inde i flasken og medføre rustdannelse. Hurtigt tømning af en flaske (hurtigt trykfald) medfører temperaturfald, og kan ligeledes føre til kondensering i flasken. Kondens i trykflasker Skal en trykflaske tømmes for gas, så bør det foregå langsomt. Trykfaldet vil medføre et temperaturfald i flasken der dannes let rim på ventilen hvis gassen strømmer hurtigt ud. Der er imidlertid ingen direkte fare ved hurtig tømning hvis flasken er fyldt fra en kompressor der opfylder gældende regler for grænseværdier. Tør luft vil først danne kondens når temperaturen kommer under -50 C. Er der mistanke om fugtighed i en trykflaske bør flasken kontrolleres af en uddannet gasblender og kompressorens luftkvalitet skal kontrolleres 92 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 93

48 Dekompression og inerte gasser Dekompression og inerte gasser Kapitel 6 Dekompression og inerte gasser 94 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 95

49 Dekompression og inerte gasser Dekompression og inerte gasser Så længe vi befinder os ved et tryk på 1 bar (trykket ved havets overflade), er der balance mellem gastrykket i den omgivende atmosfære, og trykket af den gas der er opløst i kroppen. I kroppen findes de samme gasser som der er i den luft vi indånder, og i samme forholdsmæssige mængder. Det er først når det omgivende tryk ændrer sig enten fordi vi dykker, eller fordi vi bevæger os højere op i atmosfæren, at kroppen reagerer, og vi bliver opmærksomme på den praktiske betydning af tryk og partialtryk. Egentlig er det trykændringer der er den store udfordring for kroppen. Når vi flytter kroppen fra et sted/niveau hvor kroppen er i balance med omgivelserne, og til et andet sted (som ved dykning, flyvning eller bjergbestigning) så varer det noget tid før gastrykkene i kroppen opnår ligevægt med de nye omgivelser. Kroppen tåler relativt store trykstigninger i omgivelserne, imidlertid er evnen til at håndtere trykfald begrænset. Det har blandt andet dykkerpionererne i Nordsøen fået erfaringer med. I mere end hundrede år har man studeret hvordan den menneskelige organisme håndterer gas under tryk, for at finde forklaringer på trykfaldssyge. Forskning har vist at der er mange forskellige mekanismer og komplekse sammenhænge i spil, og der er fortsat ubesvarede spørgsmål. I dette kapitel ser vi nærmere på hvordan gasser, specielt inerte gasser, påvirker organismen under kompression og dekompression. De centrale emner er: Gastransport i kroppen Gasoptagelse og afgasning af væv Dannelse af gasbobler Desuden vil vi vise hvorledes viden om menneskets fysiologi danner basis for dekompressionsteori og dykkertabeller. Endelig ser vi på de grundlæggende principper der ligger bag de fleste dekompressionsprogrammer. Gassen transporteres med blodet rundt i kroppen. Hjertet pumper kroppens blodvolumen gennem kroppen og tilbage i løbet af ca. 25 sekunder. Under denne transport er inertgassen opløst i blodplasmaet Blodet udveksler gas med vævene. Dette sker hurtigt (se næste side) og i praksis regner vi med at det sker øjeblikkeligt Partialtrykgradienten (gradient = forskel) mellem blodet og vævet afgør om inertgas diffunderer fra blodet og ind i vævene eller omvendt. Med andre ord: Når det omgivende tryk øges ved neddykning, så medfører gastransporten, at der tilføres inert gas til vævene. Når det omgivende tryk falder under opstigning, virker de samme mekanismer, blot i den modsatte retning, og inert gas transporteres fra vævene til blodet, videre til lungerne hvor det åndes ud. Kapacitet for gastransport og fordeling af blod Hjerte-/kar systemet har en stor overkapacitet. Dette skyldes delvist at hjerte og årerne er elastiske og kan udvides (til et volumen på 24 gange blodets volumen), og delvist at hjertefrekvensen kan flerdobles. I hvile transporterer hjerte-/kar systemet ca. 5 liter blod rundt i minuttet, men kan ved hård anstrengelse levere 5-6 gange så meget. Blodet er ikke ligeligt fordelt i kroppen, men bliver nøje fordelt efter behov. Lokale sensorer i alle væv giver signaler til nerverne om behov og tilførsel. Nerverne gør at forskellige årer trækker sig sammen eller udvider sig, og dermed styrer de hvor blodet løber hen. Hjernen og hjertet kræver konstant blodtilstrømning og har højest prioritet. Andre væv er mere fleksible. For eksempel behøver muskler op til 40 gange mere blod ved arbejde end i hvile. Hud, der er ved at hele en skade, behøver 20 gange så meget blod som rask hud. 6.1 Gastransport i kroppen Når vi trækker vejret bliver lungevævet mættet med åndingsgas i løbet af 1-2 indåndinger. Inertgassen diffunderer gennem overfladen af alveolerne og ind i blodet i kapillærerne i løbet af et halvt sekund. Herefter foregår gastransporten i to trin, og flere mekanismer spiller ind: Princippet for gasdynamikken i kroppen bygger på inertgassernes partialtryk og det at kroppen forsøger at opnå ligevægt ved hjælp af gasudveksling. Følgende 3 forskellige situationer kan opstå: 96 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 97

50 Dekompression og inerte gasser Dekompression og inerte gasser 1) Hvis inertgaspartialtrykket i vævene/blodet er lig med inertgaspartialtrykket i åndingsgassen er der balance vi siger at vævet er mættet, og ikke kan optage mere gas. 2) Hvis intergaspartialtrykket i vævene er mindre end inertgaspartialtrykket i åndingsgassen, vil gas diffundere fra åndingsgassen over alveolemembranen ind i blodet, og fra blodet ind i de forskellige væv. Vi siger at der er en trykgradient mellem åndingsgassen og blod/væv. Under disse omstændigheder vil vævene optage gas. Dette sker under neddykning. 3) Hvis inertgaspartialtrykket i vævene er større end i åndingsgassen vil der diffundere gas fra vævene til blodet og fra blodet ud i lungerne, hvorefter inertgassen udåndes vævene afgiver gas. Dette sker under opstigning/dekompression. Gastransporten mellem blod og væv følger Henrys lov om opløsning af gasser i væske (se kapitel 5 Gas og tryk ). Skematisk kan transportmekanismen illustreres således: Ind-/udånding af åndingsgas ved omgivelsernes tryk Gasudveksling i lungerne (mellem alveoler og lungekapillærer) Blodcirkulation (hjerte-/karsystemet) Diffusion af intertgas mellem blod og væv Det er trykgradienter der driver diffusionsprocessen. Når det omgivende tryk stiger, stiger inertgaspartialtrykket i åndingsgassen, og der diffunderer inertgas fra gassen i lungerne, over alveolemembranen ind i blodet i lungekapillærerne. Hjertet pumper blod indeholdende opløst inertgas ud til kroppens forskellige væv. Kroppens væv optager inertgas. Når det omgivende tryk falder, falder partialtrykket i åndingsgassen, og der diffunderer inertgas fra blodet i lungekapillærerne over alveolemembranen og ud i lungerne. Blodet med det nu lavere inertgaspartialtryk pumpes ud til kroppens forskellige væv. Da blodet nu har et lavere inertgaspartialtryk end vævene, vil intertgas diffundere fra vævene og ud i blodet. Kroppens væv afgiver inertgas det afgasser Vævstyper Forskellige vævstyper optager og afgiver gas med forskellige hastigheder. Forenklet taler vi om hurtige og langsomme væv. I denne forbindelse er der to centrale vævsegenskaber der er interessante: 1) Blodgennemstrømning. Da det er blodet der transporterer inertgassen til vævene, vil væv med høj blodgennemstrømning generelt optage gas hurtigere end væv med lav blodgennemstrømning. 2) Opløseligheden af intergas. Inertgas har forskellig opløselighed i forskellige vævstyper, f.eks. er opløseligheden i vandholdige væv lav, mens opløseligheden i fedtholdige væv er højere. Hurtige og langsomme væv Det er vanskeligt at karakterisere alle kroppens vævstyper, men følgende er eksempler på hurtige vævstyper: Alveolecellerne. På grund af den store overflade (der hvor gasudvekslingen mellem gassen i lungerne og lungekapillærerne sker) udgør alveolerne det hurtigste væv i kroppen. Arbejdende muskler Blod Eksempler på langsomme væv: Fedt Knogler Bindevæv med ringe blodgennemstrømning Øjets glaslegeme Hastigheden hvormed gas optages og afgives afhænger dels af vævstypen og dels af hvilken gas der er tale om. 98 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 99

51 Dekompression og inerte gasser Dekompression og inerte gasser Blodstrøm Høj Middel Lav/næsten Symptomer ingen Vævstyper HURTIGE Blod Hjerte Lunger Hjerne MIDDEL Muskler Hud Ben Indre organer LANGSOMME Sener og ledbånd Fedtvæv der omgiver rygmarven og nervebaner Eksempel: De hurtigste væv har en halveringstid på 5 minutter. Vi betragter en dykker hvis væv er mættet ved luftånding ved et totaltryk på 1 bar. Denne dykkers væv (uanset type) vil have et nitrogenpartialtryk på 0,79 bar. Hvis dykkeren dykker til 30 meter og ånder luft, vil totaltrykket i lungerne/alveolerne stige fra 1 til 4 bar og nitrogenpartialtrykket vil stige fra 0,79 bar til 4 x 0,79 = 3,16 bar. Efter 5 minutter på dybden vil forskellen i nitrogenpartialtrykket mellem gassen i lunger/alveoler og de hurtige væv være halveret, dvs. partialtrykforskellen vil være (3,16 0,79)/2 bar = 1,185 bar, og nitrogenpartialtrykket i de hurtige væv vil således være 3,16 bar - 1,185 bar = 1,975 bar (eller 0,79 bar + 1,185 bar = 1,975 bar). Opgave: Hvad er partialtrykket i dykkerens hurtigste væv efter en bundtid på 10 minutter? Diskussion: Hvornår er det rimeligt at sige at dykkerens hurtige væv er mættede? Forskellige gasser Åndingsgassen består oftest af flere gasser, og der er forskel på hvordan forskellige gasser optages og afgives af kroppens væv. Halveringstid Den hastighed, hvormed en vævstype optager/afgiver inertgas, udtrykkes vha. begrebet halveringstid. Ved halveringstiden for en vævstype forstås den tid der går fra en trykgradient etableres og til denne trykgradient er halveret, fordi gas er diffunderet fra det høje partialtryk mod det lavere partialtryk. At en gas er hurtig betyder at gassen let diffunderer ind og ud af vævet. Gassen optages hhv. afgives af vævet lige så hurtigt som blodet kan tilføre hhv. fjerne den. For en hurtig gas er det således blodgennemstrømningen der afgør hvor hurtigt gas optages og afgives. At en gas er langsom betyder at diffusionshastigheden er lav, at vævet gør modstand mod diffusionen. Gasudvekslingen er da begrænset af diffusionshastigheden. 100 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 101

52 Dekompression og inerte gasser Dekompression og inerte gasser Forhold der påvirker gasoptagelsen Det er relativt uproblematisk for kroppen at optage inertgasser i takt med at det omgivende tryk stiger. For at kunne planlægge dekompressionen er det interessant at vide hvilke forhold der påvirker gasoptagelsen i de forskellig væv, og hvor meget gas der optages. Figuren nedenfor viser de vigtigste, nemlig følgende: a) Trykgradienten, dvs. forskellen i inertgaspartialtrykket mellem væv og dets omgivelser. b) Hvilken gasblanding der dykkes med hvis der f.eks. dykkes med nitrox optages mindre nitrogen end hvis der dykkes med luft. c) Eksponeringstiden (hvor længe gassen åndes ved et givet tryk). d) Blodgennemstrømningen i vævet. Indirekte indebærer dette at gasoptagelsen også afhænger af dykkerens adfærd og fysiologi: Aktivitet og kropstemperatur: Høj temperature og aktivitetsniveau øger blodgennemstrømningen i vævene. Forbrændingen: Høj forbrænding øger åndingsfrekvensen og dermed gasoptagelsen. Mængden af hurtige og langsomme væv. Selv om fedtvæv er et langsomt væv, kan det optage 5 gange så meget inertgas som magert væv, og behøver tilsvarende tid til at afgive gassen igen Gasafgivelse ved dekompression/ opstigning Trykgradient Eksponeringstid Ved dykning er der en betydelig risiko forbundet med trykfald (dekompression). Hvis trykfaldet/opstigningen foregår tilpas langsomt er det de samme processer der sker som ved gasoptagelsen, blot den modsatte vej. Men hvis trykfaldet sker for hurtigt er kroppens kapacitet til at udskille gassen ikke stor nok, og der kan dannes bobler af intertgas i væv og blod. Større dybde giver større gasoptagelse Gasoptagelse Længere eksponeringstid giver større gasoptagelse 6.2 Problemet med gasbobler Forskning giver stadigt bedre indsigt i hvordan der dannes bobler ved dekompression, og sammenhængen mellem bobler og trykfaldssyge. Jo højere koncentration af intertgas, jo hurtigere optagelse i vævet Jo bedre blodgennemstrømning (hurtige væv) jo hurtigere optages intertgassen Vi ved at bobler, som opnår en vis kritisk størrelse, kan blokere blodomløbet og hindre blodtilførslen til vitale organer. Vi ved desuden, at bobler har andre fysiologiske og mekaniske effekter, som er mindst lige så farlige, og som kan være langvarige. Gasblanding Blodgennemstrømning Hvis trykreduktionen sker for hurtigt i mættet væv, vil den opløste inertgas gå fra at være i opløst form til at danne mikroskopiske bobler. Dette sker spontant. 102 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 103

53 Dekompression og inerte gasser Dekompression og inerte gasser Når der er dannet bobler i kroppen starter en kæde af reaktioner med flere mulige udfald se fig Boblerne kan forblive mikrobobler ( stille bobler ). De er ufarlige fordi de transporteres med det lille kredsløb (lungekredsløbet) og filtreres ud gennem lungerne. Boblerne kan føres videre med arterierne fordi cirkulationssystemet er overbelastet. Dette er de mest kritiske bobler, der kan give symptomer på trykfaldssyge. Stille bobler som kan filtreres ud gennem lungerne Spontan bobledannelse i væv Væv overmættet med inertgas Frie mikrobobler Fig Spontan bobledannelse i væv Symptomatiske bobler: Bobler som ekspanderer (Boyles lov) bobler der smelter sammen til større bobler Vævsgruppe T ½ (min) M 0 (m v) b Dekompressionsmodeller For at kunne udforme dekompressionstabeller eller lave dykkercomputere må man have en matematisk model for hvordan vævene optager og afgiver intertgas afhængig af dykketid og dybde. En af de mest benyttede modeller er udformet af schweizeren Albert Bühlmann og kaldes ZH-L 16 (ZH for Zürich som var hans hjemby) og L for Limit der er engelsk og betyder grænse. Tallet 16 angiver antallet af teoretiske vævsgrupper som modellen benytter. I modellen antages at kroppens evne til at optage og afgive intertgas kan modelleres (beskrives) ved hjælp af 16 forskellige teoretiske vævsgrupper, der hver har forskellige egenskaber mht. optagelse og afgivelse af inert gas (bemærk at vi her udelukkende ser på intertgassen nitrogen). Tabellen overfor viser nogle data for Bühlmann s 16 teoretiske vævsgrupper for intertgassen nitrogen. T½ er halveringstiden (i minutter). M 0 (udtales M nul) er det maksimale nitrogenpartialtryk den pågældende vævsgruppe kan tolerere (uden at give symptomer på dykkersyge) når dykkeren er i overfladen bemærk at M 0 er udtrykt i meter vandsøjle (forkortet m v). Som det fremgår af tabellen er de lavest nummererede grupper de hurtigste (korte halveringstider) og vævenes halveringstid vokser med gruppenummeret. Af tabellen fremgår f.eks. at den hurtigste vævsgruppe (1) har en halveringstid på 4 minutter, og at det maksimale nitrogenpartialtryk denne vævsgruppe tolererer når dykkeren går i overfladen svarer til 32.4 meter vandsøjle, dvs * 0.79 = 3.3 bar. Hvor meget nitrogen en vævsgruppe optager under dykning afhænger af 4 parametre: åndingsgassens indhold af nitrogen, partialtryksgradienten for nitrogenet (dykkedybden) dykketiden og halveringstiden for vævsgruppen. Dette kan udtrykkes relativt simpelt som en matematisk formel, som er den måde en dykkercomputer og andre dekompressionsprogrammer foretager beregningen på. For ikke at blive for matematiske er det her valgt at give et grafisk eksempel. Fig. 5.4 viser hvorledes nitrogenpartialtrykket i vævsgrupperne 1 4 ændres med tiden på et luftdyk på 30 meters dybde. Bemærk at grafen kun viser nitrogenoptagelsen ved et luftdyk på 30 meter, desuden er der ikke taget højde for nitrogenoptagelsen under neddykningen. 104 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 105

54 Dekompression og inerte gasser Dekompression og inerte gasser Fig Nitrogenpartialtryk i de 4 hurtigste vævsgrupper ved et luftdyk på 30 meters dybde. Fig Nitrogenpartialtryk ved luftdyk til 30 m Partialtryk udtrykt i meter vandsøjle Opgave: 1 Nitrogenpartialtryk ved luftdyk til 30 m Mætning Bundtid (min) Hvad er nitrogenpartialtrykket i vævsgruppe 1 efter 3 minutters dykning (udtrykt i meter vandsøjle)? Hvor meget længere skal dykkeren forblive på 30 meter før vævsgruppe 3 har ophobet ligeså meget nitrogen som gruppe 1 havde efter 3 minutter (ca.)? Udfra tabellen og grafen ovenfor kan vi aflæse den maksimale 0-deko tid på et luftdyk til 30 meter. Det gøres ved at identificere den vævsgruppe der først når det maksimalt tolererede nitrogenpartialtryk ved overfladen dette er illustreret på figuren nedenfor. Gruppe 1 s M 0 værdi er 32,4 mv, hvilket ikke kan lade sig gøre på et dyk til 30 m. Gruppe 1b s M 0 værdi er 29.6 mv hvilket først opnås efter ca. 20 minutter. Gruppe 2 s M 0 værdi er 25,4 mv hvilket opnås allerede efter en dykketid på ca. 16 minutter se hvor den vandrette sorte streg (25.4) skærer grafen for vævsgruppe 2 (den lilla graf på fig. 5.5). 1 1b Partialtryk udtrykt i meter vandsøjle Mætning Første vævsgruppe der når sin M 0 værdi Bundtid (min) 2:M 0 = 25,4 3:M 0 = 22,5 1b:M 0 = 29,6 4:M 0 = 20,3 Vi burde naturligvis vise alle 16 grupper, men de langsommere væv når først langt senere deres M 0, så for overskuelighedens skyld er de ikke vist på figuren. Vi har således fundet at den maksimale 0-deko tid på et luftdyk til 30 meter er ca. 16 minutter, hvilket stemmer fint med DSF s Bühlmann baserede lufttabel, der giver 17 minutter på 30 meter - idet nitrogenoptagelsen vil være mindre i praksis pga. den reducerede optagelse under neddykningen. Programmet i en dykkercomputer beregner løbende partialtrykket i hver vævsgruppe og går i deko-mode, når blot én af de 16 vævsgrupper når sin M 0 værdi, præcis som skitseret ovenfor. Da dykkercomputeren hele tiden kender den præcise dybde, og hvor længe dykkeren har opholdt sig på denne dybde, vil computerens beregninger af inertgaspartialtrykket være mere præcise end tabelbaserede beregninger, til gengæld vil den generelt også være mindre konservativ. Ovenstående beskriver kun hvorledes modellen kan beregne grænsen for hvornår et dyk bliver til et dekompressionsdyk. Hvis modellen skal benyttes til at beregne trinvis dekompression bliver tingene mere komplicerede. Principperne er de samme som vist ovenfor, men partialtryksgrænsen M varierer ikke alene fra vævsgruppe til vævsgruppe, men også med dybden (trykket), vi kan derfor ikke bruge M 0 som partialtryksgrænse, da den kun gælder ved overfladen. I stedet beregnes M-værdien for en given 1 1b DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 107

55 Dekompression og inerte gasser Dekompression og inerte gasser dybde udfra følgende formel hvor d er dybden i meter og M tages fra tabellen vist nedenfor. M(d) = M 0 + M d Eksempel: M-værdien for vævsgruppe 3 på dybden 5 meter: M(5 meter) = x 5 = m v Vævsgruppe T ½ (min) M 0 (m v) M b Dvs. forudsætningen for at partialtryksgrænsen (M-værdien) for vævsgruppe 3 ikke overskrides ved opstigning til 5 meter er at nitrogenpartialtrykket i vævsgruppen er mindre end m v. Grafen på fig. 5.6 viser hvordan M-værdierne for vævsgrupperne 1-4 varierer med dybden. Af grafen kan ses, at de hurtigste vævsgrupper tolererer de største partialtryk, samt at partialtryksgrænsen vokser med voksende tryk/dykkedybde. Partialtryk udtrykt i meter vandsøjle Fig Når modellen skal benyttes til at regne på dyk med trinvis dekompression, må der løbende regnes på ændringen i optagelse og afgivelse af nitrogen i samtlige vævsgrupper, samt tages højde for ændringen i M-værdier med tryk/dybde. Fig. 5.7 illustrerer hvordan dette foregår for en enkelt vævsgruppe under en opstigning. M-værdier for grupperne Vandtryk Tryk i meter vandsøjle M-værdi Inertgaspartialtryk for aktuel vævsgruppe Inertgaspartialtryk Inertgas trykgradient Overfladen (1 bar) 1 1 1b M-værdi linie Fig Dekompressions zone Partialtryk = vandtryk 108 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 109

56 Dekompression og inerte gasser Dekompression og inerte gasser Den blå kurve viser hvordan partialtrykket i en teoretisk vævsgruppe ændrer sig under opstigningen. Lodrette stykker af kurven foregår øjeblikkeligt, dvs. det antages at der ikke optages/afgives gas på disse stykker. På stykket markeret med sky 1 på figur 5.7 svømmer dykkeren et stykke opad i vandsøjlen, vi antager at opstigningen er så kortvarig at der ikke afgives intertgas fra vævet imens. Dvs. idet dykkeren krydser den røde linie bevæger han/hun sig fra en dybde hvor partialtrykket i vævet er mindre end det omgivende tryk, til en dybde, hvor partialtrykket i vævet er højere end det omgivende tryk. Dvs. fra en zone, hvor der optages gas til en zone hvor der afgives gas dekompressionszonen. Hvis dykkeren bliver på den røde linie svarer det til at der hverken optages eller afgives gas. For at påbegynde dekompression er det således nødvendigt at være over den røde linie. Kunsten er nu at sørge for at dykkeren er i dekompressionszonen, og samtidigt holdes på den sikre side af M-værdi linien. Det er vigtigt at forstå, at M-værdierne ikke er en sikker grænse mellem dekompressionssyge på den ene side, og symptomfri dekompression på den anden. M-værdi linien kan beskrives som en skarp grænse tegnet gennem en gråzone, baseret på en lang række praktiske dekompressionsforsøg. Man kan altså ikke blot trække dykkeren helt tæt på M-værdi linien, men må holde en passende afstand. Hvor langt ind i dekompressionszonen dykkeren kommer, kan udtrykkes vha. den såkaldte %M-værdi gradient som beregnes således: Inertgas trykgradienten/m-værdi * 100 Fig. 5.8 illustrerer hvordan man kan betragte M-værdien som værende den øvre grænse for intertgas partialtrykket. Jo tættere partialtrykket under opstigningen kommer på M-værdien, jo større risiko er der for bobledannelse og dykkersyge, og jo kortere dekompression. Omvendt jo større sikkerhedsmargen der vælges, jo mindre risiko, og længere dekompression. I de fleste dekompressionsprogrammer der anvendes af tekniske dykkere, f.eks. GAP og VPlanner, kan man angive hvor tæt på M-værdi linien man ønsker at komme og på denne måde konfigurere hvilken sikkerhedsmargin man ønsker. Det er vigtigt at indskærpe at denne form for indblanding i dekompressionsmodellen forudsætter indgående kendskab til dekompressionsteori. Bühlman-baserede dekompressionsprogrammer regner parallelt på alle 16 vævsgrupper, og det er til enhver tid den mest begrænsende vævsgruppe, der er styrende for opstigningsforløbet. Fig M-værdien: En veldefineret linie trukket igennem en gråzone; en grænse hvorover de fleste dykkere med stor sandsynlighed vil få symptomer på dykkersyge. Som det fremgår af figur 5.7 angiver dette i procent hvor langt inde i dekompressionszonen dykkeren kommer. 0% svarer til at dykkeren opholder sig på grænsen til dekompressionszonen (den røde linie) dvs. ingen dekompression, 100% svarer til at dykkeren befinder sig på M-værdi linien. Bobler Symptomgivende bobler Symptomer Tid Risiko Massive symptomer M-værdi linie Begrænsede symptomer Sikkerhedsmargin* Faktisk profil Mikrobobler der ikke giver symptomer Kortere dekompressionstid Større risiko Ingen symptomer Længere dekompressionstid Mindre risiko Vandtryk linie * Varierer afhængigt af individuelle faktorer som f.eks. fysisk tilstand, og hvor stor risiko man vil acceptere. 110 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 111

57 Fysiologi - mennesket i vand Fysiologi - mennesket i vand Kapitel 7 Fysiologi mennesket i vand 112 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 113

58 Fysiologi - mennesket i vand Fysiologi - mennesket i vand For mennesket er det at opholde sig i vand et besøg i et fremmed element. De naturlige betingelser i vand er så forskellige fra betingelserne ved overfladen, at vi mennesker som udgangspunkt er lige så dårligt rustede til at overleve i vand, som fisk er det på land. Trykforhold, oxygentilførsel og temperaturforhold er særlig kritiske faktorer for vores basale kropsfunktioner og dermed for vores muligheder for længere ophold i vandet. Teorien om vandaben (Homo Aquaticus ) I 1960 fik den britiske oceanograf Alister Hardy publiceret en opsigtsvækkende artikel i tidsskriftet New Scientist, hvor han hævder at vores forfædre har levet i vand. Han mente, at der var flere forhold som ikke stemte med Darwins teori om, at mennesket har sin oprindelse på savannerne i afrika. Bland andet er mennesket en bedre svømmer end de fleste andre pattedyr der lever på land. Vi er desuden det eneste landlevende pattedyr, der kan holde vejret. Dette er noget som ellers er forbeholdt dykkende pattedyr som hvaler og sæler. Menneskebørn fødes med et fedtlag under huden som gør at de flyder lettere. Sådan et fedtlag er typisk for dyr, der lever i vand, f.eks. hvaler, sæler og flodheste. I modsætning til andre aber mangler vi hår på kroppen at andet træk der er typisk for vandlevende dyr. Hardy hævder, at det var i vandet menneskeaben lærte at gå oprejst, for at holde hovedet over vandet. Således blev benene frigjorte, og vore forfædre lærte at bruge benene til mange formål. Hardy mente, at hvis mennesket en gang havde levet en stor del af sit liv i vandet, ville det kunne forklare mange af disse egenskaber. Menneskets nærhed til vand og vor nysgerrighed har altid været en drivkraft til at afprøve og systematisere erfaringerne fra ophold i vand. Perle- og svampedykkere, og senere fridykkere, udnytter menneskets naturlige evner, og benytter teknikker til at kontrollere åndedræt og puls, for gradvist at optræne kroppen til længere ophold under vand. Andre miljøer, anført at ingeniører og marinen, har rettet søgelyset mod udstyr, der kan kompensere for menneskets begrænsninger under vand. Medicinere og fysikere forsker stadig i menneskets reaktioner på ophold i vand, og leder efter tekniske forbedringer, der med minimal risiko kan forlænge opholdene under vand. Nordsødykkerne en arbejdsplads med et tryk på 15 bar Dykkerarbejde, i forbindelse med gas- og olieudvinding, foregår på dybder, der er større end meter, og ned mod meter. Disse dyk bliver gennemført som mætningdyk (dvs. dykkerne er mættet med inertgas under hele dykket). Dykkerne opholder sig flere uger i trykkamre om bord på dykkerskibet. Hvert hold fires ned til arbejdsstedet i en dykkerklokke. De arbejder på dybden i seks timer og transporteres op for at hvile. Med fire arbejdshold forgår arbejdet kontinuert hele døgnet. Det er almindeligt at dykkerne er under tryk i tre uger ad gangen. Dekompression efter sådan en periode tager seks dage. Menneskets reaktioner på ophold under vand sker på flere områder: Fysiologisk kroppens automatiske tilpasninger, som ikke skader dykkeren, f.eks. øget puls ved anstrengelse. Akklimatisering midlertidige tilpasninger af kroppen for at opnå bedre ydelse, som et resultat af træning eller efter at have været udsat for miljøforandring over længere tid. Det er en midlertidig tilstand, som ikke varer ved når aktiviteten afsluttes (f.eks. ophold i højder). Tilpasning (adaptering) en permanent forandring, der giver øget ydeevne hos en gruppe individer gennem arv og naturlig udvælgelse (f.eks. pattedyr der lever i vand). Patologisk forandringer der skader dykkeren. Nedenfor ser vi på nogle centrale kropsfunktioner og viser hvordan de reagerer på ophold i vand: Hjertet og blodomløbet. Åndedrættet. Energi og muskelarbejde. Nervesystemet. 114 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 115

59 Fysiologi - mennesket i vand Fysiologi - mennesket i vand Ører og bihuler. Termisk balance. De vigtigste udfordringer for mennesker der opholder sig i vand håndteres af moderne sportsdykkerudstyr. Alligevel kan det være nyttigt at kende til kroppens naturlige reaktioner på de forhold, som kroppen udsættes for under dykning. Det gør det lettere for os at forstå menneskets begrænsninger og kapacitet. 7.1 Hjeret og blodomløbet hjertekammer fylde 75 % af højre hjertekammer. Således spares energi for denne del af hjertet. Sammentrækning i højre forkammer sørger for de sidste 25% og fylder højre hjertekammer helt. Denne kraft er kun ¼ af kraften som højre hjertekammer trækker sig sammen med, når blodet sendes videre ud til lungerne (det lille kredsløb), hvor de røde blodlegemer optager oxygen. Det oxygenrige blod kommer ind i de venstre hjertekamre, delvist passivt og delvis ved aktiv pumpning, på samme måde som for højre side. Fig Blodomløbet Opbygning og funktion Blodomløbet/kredsløbet består i princippet af en pumpe og årer til at transportere blodet. Menneskets hjerte udfører et stort og fascinerende arbejde. I hvile pumper hjertet mellem 4 og 5 liter blod per minut, og ved behov kan det fem- eller seksdoble kapaciteten. Det sker ved at fordoble fyldekapacitet og samtidigt tredoble hjertefrekvensen (pulsen) Hjertet En af årsagerne til at hjertet er så effektivt og udholdende er måden det arbejder på: Hjertekamrene fyldes passivt med ¾ af hvert slag, mens muskelsammentrækninger aktivt fylder forkammeret den sidste fjerdedel. Af de fire hjertekamre er det de to der pumper (højre og venstre hjertekammer/ventrikel) Ventiler mellem kamrene og ved udløbet til blodbanerne sikrer at blodet flyder i den rigtige retning (se figur 7.1). Fig Hjertet. Højre forkammer modtager blodet fra de store vener. Selv om trykket kun er 1/20 af trykket i arterierne, er trykket tilstrækkeligt til at fylde hjertekammeret samt til at Oxygen optages i lungerne (det lille kredsløb) og afgives i vævene (det store kredsløb). Kuldioxid (CO 2 ) optages i blodet fra vævet og transporteres med blodet tilbage til lungerne, hvor det udåndes. Venstre hjertekammer er det hjertekammer som kan lave den kraftigste sammentrækning. Normalt pumpes blodet ud i arterierne med et tryk på 120 mm Hg eller mere (det systoliske tryk). Blodet presser mod de elastiske arterievægge, som reagerer ved at presse blodet videre ud i kroppen. I denne fase (hjertets hvilefase) er trykket i arterierne ca. 80 mm Hg (det diastoliske tryk). Arteriernes elasticitet er vigtig for at hjertet i stor udstrækning fyldes passivt, og kan opnå så lang levetid. Arterierne forgrener sig over hele kroppen og distribuerer det oxygenrige blod. Det fordeler sig til gradvist finere (tyndere) årer, og ender i kapillærerne, hvor udvekslingen af oxygen, kuldioxid og næringsstoffer mellem blodet og vævene finder sted. Ude i kapillærerne er blodtrykket reduceret til ¼ af det systoliske tryk (udgangstrykket). Mens aorta (den store pulsåre) har en diameter på ca. 2 cm, er kapillærenes diameter kun ca. 1/4000 af aortas diameter. Hvis blodtilstrømningen nedsættes eller blodet fortykkes, har de røde blodlegemer en tendes til at klumpe sig sammen, således at de ikke kommer gennem kapillærerne. Dette kaldes sludging. Sludging hindrer oxygentilførslen, og er knyttet til alvorlige typer af trykfaldssyge (cerebral- og spinalbends) se kapitel 9 Dykkermedicin. 116 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 117

60 Fysiologi - mennesket i vand Fysiologi - mennesket i vand Nogle årsager til sludging : Dehydrering (på grund af væsketab gennem åndedrættet og øget urinproduktion). Hypotermi (hænder og fødder er særligt udsatte). Blodstrømmen hindres (f.eks. af en for stram dragt). Infektion (de røde blodlegemer bliver mindre fleksible og har vanskeligere ved at passere gennem kapillærerne). Selv om blodgennemstrømningen forhindres pga. sludging, kan blodplasmaet som regel passere. Vha. hyperbar oxygenbehandling kan oxygen, som er opløst i plasmaet, være tilstrækkeligt til at forsyne vævene med oxygen. Ved hyperbar oxygenbehandling åndes oxygen ved et forhøjet partialtryk, hvorved mængden af opløst oxygen i plasmaet forøges. Blodgennemstrømningen tll kapillærerne reguleres af musklerne rundt om arterierne og af nervesystemet, som registrerer oxygenbehovet. Dette system kan justere blodtilførslen til forskellige dele af kroppen fra et minimum i hvilende tilstand til gange så meget ved høj aktivitet, eller ved heling af skader. Evnen til at regulere og prioritere blodtilførslen gør, at kroppen sparer energi. Ved skader på hjernen eller nervesystemet kan reguleringen blive forstyrret. For en dykker kan det indebære at blodstrømmen til hjernen og hjertet ikke får tilstrækkelig høj prioritet, og at bobler ikke vaskes ud. En sådan fejlfunktion kan forklare enkelte tilfælde af ufortjent trykfaldssyge (se kapitel 9, Dykkermedicin ). Venerne, som returnerer blodet til hjertet, er opbygget med tilsvarende forgreninger. Blodet samles i hovedvenen, som kan være 2,5 cm i diameter. Venerne har tynde vægge, og har et langt lavere tryk end arterierne. Normalt befinder ca. 64% af kroppens blod sig i venerne, mens 20% findes i arterierne. Ved at venerne har lavere tryk, men større blodmængde, opnås der balance mellem blodstrømmene i de to sider af systemet det arterielle og det venøse. Uder opstigning efter et dyk er det normalt at finde inertgasbobler i det venøse system (se kapitel 6, Dekompression ). Selv om boblerne følger blodstrømmen gennem venerne tilbage til lungerne, vil de ved normal dekompression (tabellerne følges) ikke give anledning til symptomer på trykfaldssyge. Ar efter trykfaldssyge Endotelia-celler dækker indersiden af blodårerne, lymfeårer og kroppens indre organer. Cellerne bidrager til god blodgennemstrømning. Samtidig er de følsomme for skadelige stoffer, bakterier og andet. Cellerne har sensorer, der er programmeret til at reagere ved at udsende signalstoffer, der sætter gang i immunforsvaret. Under sportsdykning kan nitrogenbobler som udvider sig påvirke disse sensorer. Dette tiltrækker hvide blodlegemer, som udskiller stoffer, der kan dræbe bakterier. Blodårerne reagerer ved at trække sig sammen. Dette både hindrer blodgennemstrømningen og giver sår i årevæggen. Mens store bobler eller ansamlinger, der spærrer for gennemstrømningen, kan mindskes ved trykkammerbehandling uden at de efterlader skader, kan skader efter en kemisk påvirkning efterlade varige ar i årevæggen. Dette kan forklare hvorfor dykkere ikke altid bliver helt raske efter behandling for trykfaldssyge. Blodtrykket Når vi befinder os i oprejst position på jordoverfladen, medfører tyngdekraften at blodet samler sig i de nedre dele af kroppen. Når vi går i vandet er det anderledes. Oprejst i vandet vil vandtrykket på ydersiden modvirke det forhøjede blodtryk i fødder og ben der for vil blodet fordele sig mere jævnt i kroppen. I det øjeblik dykkeren hopper i vandet omfordeles en del af blodet fra ben og maven til brystkassen. Det lille kredsløb modtager ca. 0,5 liter blod hvilket gør at det centrale venetryk forøges. Hvis vandet er koldt, vil blodet desuden trækkes ind fra huden, og blodtrykket i venerne øges yderligere. Trykforøgelsen i venerne øger det diastoliske blodtryk, og hjertekapaciteten må derfor forøges tilsvarende. Dette er en belastning af hjertet, og derfor bør personer med hjertefejl ikke dyrke sportsdykning. 118 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 119

61 Fysiologi - mennesket i vand Fysiologi - mennesket i vand Øget urinproduktion Den kraftige blodtryksstigning i venerne udløser peptidhormoner, der forøger nyrernes urinproduktion. Under normale forhold regulerer denne mekanisme blodvolumenet. Under dykning medfører vandtrykket at kroppen søger at reducere mængden af blod i cirkulation, og dette klarer kroppen ved at udskille væske i form af urin. disse organer får tilført det tilgængelige oxygen. Reduktionen af hjertefrekvensen medfører, at hjertet kræver mindre oxygen, mens hjernens oxygenbehov er konstant. Blodtilførslen til hjertet og hjernen er afgørende for at opretholde bevistheden. Evnen til Shunting Dykkende pattedyr har udviklet evnen til Shunting meget langt, men også hos erfarne fridykkere kan evnen observeres Dykkerrefleksen Mennesket har mekanismer, der sørger for at vi reagerer passende på manglende åndedræt dykkerrefleksen. Det gælder også mange dyr, især vandlevende pattedyr har veludviklede mekanismer til at spare på oxygenet. Dykkerrefleksen består af tre reaktioner: A. Nedsat hjertefrekvens (puls). B. Indsnævring af blodbanerne shunting. Anaerobt stofskifte (ikke iltkrævende stofskifte) Holder vejret under vandet Indsnævring af blodbanerne Blodet trækkes Mod de indre organer Bort fra arme, ben og ikke vitale organer Hjertefrekvensen reduceres Tryk fra omgivelserne Dykkende pattedyr udnytter desuden fleksibiliteten i blodbanerne til hjertet og hjernen: De strækkes ud under den systoliske trykfase og trækker sig sammen mod den diastoliske fase. Såldedes bidrager blodårerne til at kompensere for reduceret blodtryk i selve hjertet. F.eks. er aorta næsten dobbelt så stor under neddykning. C. Anaerob energiproduktion Almindeligvis forbruges oxygen ved alt muskelarbejde (se om stofskiftet senere i dette kapitel). Hvis oxygentilførslen ikke er tilstrækkelig i forhold til det arbejde, der udføres, så vil energiproduktionen blive ufuldstændig, og dele af produktionen bliver til mælkesyre, som giver smerter i de overanstrengte muskler. Anaerob energiproduktion er kun 1/5 så effektiv som aerob. C. Anaerob energiproduktion. A. Hjertefrekvensen (bradykardi-effekten) Hypoxi (iltmangel) Mennesket kan reducere hjertefrekvensen med op til 40% ved nedsænkning i vand. Dette gælder uanset erfaring med vand, træning, køn eller andre forhold. Alligevel kan denne refleks overstyres af panik eller hektisk aktivitet. B. Indsnævring af blodbanerne ( shunting ) Fig Dykkerrefleksen. Blodet trækkes tilbage fra ekstremiteterne (arme, ben etc.) og fra organer, der ikke er kritiske, og samles i de store blodbaner, i hjertet, hjernen og lungerne, således at Vandlevende pattedyr kan skifte til anaerobt produceret energi under dykning, og kombineret med blod shunting kan de i høj grad kompensere for den begrænsede oxygen, og man antager, at de ikke har de samme problemer med mælkesyre under dykning som mennesker. Mennesket derimod, tolererer kun mælkesyren kortvarigt op til et minut for veltrænede sprintere og svømmere. En tredje mekanisme, som vandlevende pattedyr benytter, er tolerance for forhøjet CO 2 niveau denne evne kan mennesker også optræne. En forøget CO 2 tolerance er registreret hos erfarne fridykkere. I modsætning til vandlevende pattedyr behøver mennesket lang tid til at genoprette balancen, det vil sige før puls og åndedræt er normaliseret. 120 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 121

62 Fysiologi - mennesket i vand Fysiologi - mennesket i vand Dykkerrefleksen hos mennesket er ikke så veludviklet som hos vandlevende pattedyr. Vi ser den tydeligst hos mennesker, der er blevet reddet efter nærdrukning. Hjertefrekvensen har været sænket, og personen mister bevidstheden resultat af dykkerrefleksen. Dette har givet hjernen betydeligt flere ressourcer og tid til at opretholde sin funktion, og der findes eksempler på patienter som er blevet reddet efter minutters ophold under vand. Også hos nyfødte børn er dykkerrefleksen kraftig, og der findes eksempler på spædbørn, der er blevet reddet efter to timer med hovedet under vand. Vandtemperaturen har stor betydning, eftersom koldt vand hurtigere vil medføre en sænkning af hjertefrekvensen, og dermed øge sansynligheden for at overleve en nærdrukning. Hvad udløser dykkerrefleksen? Dykkerrefleksen udløses ved stimulering af hjernens tolv hovednerver trigeminus, som samler indtryk fra ansigtet. Særligt forgreningen, der registrerer indtryk på næsens inderside, er vigtig for dykkerrefleksen. Når hjernen registrerer at ansigtet er under vand sendes impulser (via en af de andre hovednerver) til hjertet, om at sænke hjertefrekvensen. stre forkammer uden at eventuelle bobler bliver filtreret fra i lungerne og åndet ud. I stedet bliver boblerne pumpet direkte ud i arterierne og videre ud i kroppen. I hjernen eller andre vigtige organer kan de hæmme, eller i værste fald stoppe, cirkulationen (arteriel gasemboli). Væv, der ikke får oxygen, vil tabe sin funktionsevne eller dø pga. oxygenmangel. Selv om der er registreret en vis overrepræsentation af PFO blandt patienter med trykfaldssyge, er der uenighed om hvor vidt dykkere med PFO er i en risikogruppe Dykkerudstyret møder udfordringerne Komprimeret gas og regulatorer, der leverer åndingsgas ved omgivelsernes tryk, gør at en sportsdykker kan opholde sig forholdsvis længe under vandet. Alligevel har vi nogle begrænsninger i forholde til dykkende pattedyr: Vi er mere følsomme for store dybder, vi behøver ret lang overfladetid til at restituere, og vi er nødt til at tage hensyn til risikoen for trykfaldssyge. Den tekniske udvikling forsøger at kompensere for disse begrænsninger, og rebreatheren, der justerer gasblandingen afhængigt af trykket, er delvist et svar på disse udfordringer. Fig Dykker med personligt åndingsudstyr. Refleksen er tydeligst når mennesket holder vejret mens ansigtet er under vand, og den er kraftigere, når vandet er koldt. Trykket har derimod ingen betydning. Ubevidst hjerneaktivitet, f.eks. ved besvimelse, kan give en lignende reaktion. Kvælning på land har ikke den samme effekt. Åbningen mellem hjertets forkamre Patent Foramen Ovale (PFO) er en åbning mellem højre og venstre forkammer i hjertet. Denne åbning benyttes i fosterstadiet, hvor der ikke er behov for det lille kredsløb da fosteret forsynes med oxygen fra moderens blod. Normalt lukkes denne åbning af sig selv i løbet af den første tid efter fødslen, men hos ca. hver fjerde voksen person er den ikke helt lukket. PFO gør, at blod kan strømme direkte fra højre til ven- 122 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 123

63 Helbred Helbred Kapitel 8 Helbred 124 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 125

64 Helbred Helbred Traditionelt har dykkerlæger forsket i, hvordan man undgår at dykkere bliver skadet af dykningen. I den senere tid er man også begyndet at undersøge, hvordan man sikrer, at dykkerne er bedst muligt forberedt til den dykning, de skal gennemføre. Den mentale og fysiske foreberedelse til at dykke er en væsentlig del af forberedelserne. Det er en sikkerhedsfaktor både for dykkeren og for makkeren. Nikotin har en stimulerende effekt. Derimod påvirker røg slimhinderne i luftrører og eustakiske rør negativt. Desuden binder kulilte fra røgen sig til hæmoglobinet og formindsker derved cirkulation af ilt. Diskussion Diskussion Hvad forstår du med at være i form til dykning? Hvordan sørger du selv for at være i form? Diskuter denne påstand: Generelt er det ikke medicinen, men sygdommen som er årsag til medicinbehovet, som bør vurderes i forhold til om personen er klar til dykning. Diskuter også: Hvilken betydning har det at ryge et par timer før dykning vs. et par timer efter dykning. Medicin, rusmidler og dykning Effekten af medicin og rusmidler kan ændre sig, når vi er under tryk. Medicin, som virker stimulerende, kan virke beroligende under dyk, og omvendt. Bivirkninger, som er acceptable på overfladen, kan får en anden og kritisk betydning under et dyk. Visse blodtryksregulerende medicin vil under tryk, kombineret med kulde og fysiske anstrengelser, disponere dykkeren for uregelmæssig hjerterytme. Medicin, som gør dykkeren afslappet, vil øge risikoen for dybderus. Medicin, med stimulerende effekt øger risikoen for iltforgiftning og panik under dykning. Visse antiinflammatoriske stoffer, som f.eks. ibuprofen, kan øge risikoen for lungeødem. Unge dykkere Der er ikke enighed om hvad den nedre aldersgrænse bør være for dykning. Her er nogle argumenter hvorfor yngre børn ikke bør dykke: I vækstpunkterne i knoglerne er vævet specielt blodrigt. Derved er dette væv specielt udsat for at der dannes bobler. Dette giver risiko for, at barnets vækst bliver skadet. Modenhed og vurderingsevne bør være på tilsvarende niveau, som at køre knallert. Selvom der findes sportsdykkerudstyr til børn, er det meste konstrueret til voksne. Fejldimensioneret udstyr kan skade dykkeren. Alligevel er det ikke usædvanligt, at børn dykker. Dykkerskader hos børn er ikke endnu dukket op i skadesstatistikkerne. Medikamenter mistænkes for at få større effekt under tryk. Enkelte medikamenter har dykkerrelateret set gunstig effekt. Det er f.eks. søsygemidler, slimhæmmende midler mod lukning af de eustakiske rør samt aspirin (medikamenter med acetylsalicylsyre fortynder blodet). Specifikt kan nævne, at alkohol gør at vurderingsevnen reduceres. Alkohol er inkluderet i halvdelen af alle drukneulykker (inkluderet dykkere). Derfor er der uforentligt at drikke alkohol, når man skal dykke. Ældre dykkere Der er ikke formelt en øvre aldersgrænse for dykning. De helbredsmæssige vurderinger går på personens fysiologiske alder, ikke den kronologiske alder.. Typisk aldersrelaterede forhold er svækket muskelstyrke og udholdenhed samt kredsløbskapacitet. Derfor bør ældre dykkere dykke konservativt, herunder ikke dykke til grænserne af tabellerne mht. dybde og bundtid. Mange dykkercomputere kan indstilles til højere grad af konservatisme. 126 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 127

65 Helbred Helbred Kvindelige dykkere Visse fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder kan have relevans for dykning: Andelen af kropsfedt og muskelmasse. Hormonelle variationer. Graviditet og prævention. I gennemsnit har kvinder en større andel kropsfedt og en tilsvarende lavere andel muskelmasse sammenlignet med mænd. Mindre andel muskelmasse burde betyde, at der kunne være problemer ved f.eks. at håndere stærk strøm. I praksis ses dette dog ikke som et problem. At kvinder derimod på grund af gennemsnitlig mindre størrelse har mindre luftforbrug giver en fordel. Eftersom nitrogen er fedtopløseligt vil forskellene i fordelingen af vævstyper betyder at kvinder er mere udsatte for trykfaldssyge. Dette ses også i statistikkerne. Menstruation For kvinder kan præmenstruelle og menstruelle perioder have betydning for den fysiske præstationsevne. Det er op til dykkeren selv at vurdere, om hun vil dykke i disse perioder. Blodtabet under menstruationen er så lille, at dette i sig selv ikke udgør nogen øget risiko. Analyser af ulykkesstatistikker samt forsøg i trykkammer har været undersøgt med henblik på at vurdere, om menstruation øger risikoen for trykfaldssyge. Statistikken tyder på det, men det er ikke entydigt klarlagt. Dog sker en væske ophobning lige før og under menstruation, og man antager, at dette kan være en medvirkende faktor. Under menstruationen sker en hævelse af slimhinder, og dette øger risikoen for trykskader ved trykudligning og opstigning. Prævention En bivirkning ved p-piller er, at de påvirker blodets egenskaber, og kan øge risikoen for venøse blodpropper, blodpropper som transporteres til lungerne og hjerte. Der er dog ikke registreret nogen overhyppighed af trykfaldssyge eller andre dykkerskader hos kvinder, som bruger p-piller. Graviditet Fosteret er ekstra følsomt for øget nitrogen-partialtryk. Det er med andre ord ikke faren for kvinden, men risikoen for fosterskader, som er årsag til diskusion om sikkerheden ved dykning under graviditet. Undersøgelse tyder på, at der er flere fosterskader blandt mødre som har dykket under graviditet. Der er flere mulige forklaringer: En mulighed er at bobler i veneblodet ikke bliver filtreret ud i lungerne hos fosteret, men i stedet passerer gennem en åbning i hjertet (se om patent foramen ovale i Kapitel 7, Fysiologi) direkte videre i arterier og derved til organer. Der er en sandsynlighed for, at bobler kan være mere kritiske i et lille foster end i en voksen. Fosteret vil være særlig følsomt for iltforgiftning ved en eventuel trykkammerbehandling. Den gravide vil selv være mindre oplagt til dykning under graviditeten. I første trimester oplever hun kvalme, sure opstød og opkast. I andet trimester ophobes væske i kroppen og slimhinderne svulmer op, med øget risiko for trykskader som resultat. Mængden af det kvindelige kønshormon progesteron øges gennem svangerskabet og medfører bl.a., at luftvejene føles snævrere og at der er øget åndingsmodstand. Ud fra den viden vi har i dag, frarådes dykning for gravide. Diskussion Fysiologiske forhold betyder en forskel for mandlige og kvindelige dykkere. Diskuter hvordan disse forhold kan have betydning: Fysisk styrke Muskelmasse Størrelsen af kroppen i forhold til luftforbruget Følsomhed for kulde Repræsentation af hjerte- og karsygdomme Dykkertabeller er eksperimentelt udviklet ud fra trænede, unge mænd 128 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 129

66 Helbred Helbred Psykisk hebred, adfærd og sociale roller Generelt er et godt psykisk helbred en forudsætning for dykning. Klaustrofobi og vandskræk giver problemer ved dykning. Mentale sygdomme og medicinforbrug må vurderes af en læge, da virkningen kan ændre sig under tryk. Ulykkesstatistik viser at menneskelige faktorer er af stor betydning ved uheld og ulykker. Stress og panik er en vigtig komponent ved alvorlige dykkerulykker. Under uddannelsen fokuseres på oplæring og sikkerhedsrutiner, men også de personlige egenskaber er af betydning for de individuelle reaktioner i stresssituationer. Ophold under vand påvirker dykkerens evne tll at koordinere bevægelser, hukommelse og vurderingsevne. Tryk, temperatur og gasblanding vil indvirke, og der er individuelle variationer, når det gælder i hvilket omfang den enkelte dykkers evner påvirkes. Blandt psykisk raske mennesker ser vi store variationer i opførsel og holdninger. Det gælder blandt andet i vurdering af risiko, som er en grundlæggende faktor ved dykning. Hvordan vurderer dykkeren omstændighederne ved et dyk? Er man kritisk og nøgtern eller springer man ud i det? Der er store individuelle variationer, også mellem forskellige grupper af mennesker. Der er også nogle basale kønsforskelle: Mænd er mere risikovillige og i større grad sensation seekers. Kvinder kompenserer mindre fysisk styrke ved at forsøge at undgå situationer hvor det kræves brug af fysisk styrke. Mænd har en tendens til at være med selvsikre end kvinder, og mænd har en tendens til at have en større tro på egne evner end kvinder har. Vi antager, at dette også gælder for sportsdykkere. Alligevel må det antages, at kvindelige og mandlige sportsdykkere er psykisk mere lig hinanden, end kvinder og mænd normalt er. Diskussion I tal fra USA ses at kvinder udgør 1/3 af sportsdykkerne, men at kvinder kun er udsat for 1/10 af de fatale ulykker. Hvad kan dette skyldes? Andre helbredsmæssige forhold Du bør overvåge din egen helbredstilstand, og jævnligt revurdere den undervejs i din dykkerkarrieren. Du kan få sygdomme, hvor enten skaden i sig selv eller medicin du tager, kan have konsekvenser for dykningen. Vær specielt opmærksom på neurologiske sygomme, slagtilfælde, rygproblemer, anfald af åndedrætsbesvær, unormal puls, astma og øre-, næse- og hals-sygdomme. Også tandskader, diabetes og kunstige led bør undersøges og vurderes før du fortsætter din dykning. Har du været udsat for en alvorlig dykkerulykke, skal det besluttes sammen med en dykkerlæge om og hvornår du genoptager dykningen. Også andre typer ulykker, for eksempel en trafikulykke, kan have givet lungeskade, nakkeskade eller hovedskade, som må vurderes. Dykkerskader - HUSK AT INDSENDE RAPPORT TIL DANSK SPORTS- DYKKER FORBUND Sportsdykning er en sport der er i stærk vækst. Heldigvis er antallet af fatale ulykker ikke steget tilsvarende. Mange ulykker er ikke-fatale og bliver ikke rapporteret. De bør alligevel rapporteres til Dansk Sportsdykker Forbund på statistikken er nødvendig for at belyse udviklingen og især for at se, om lignende ulykker kan undgås i fremtiden. Sociale mønstre fra samfundet gør sig dog også gældende i dykkersammenhæng. Det er observeret, at mandlige dykkere ofte tager en styrende rolle, hvis de dykker sammen med en kvinde, ved f.eks. at montere udstyret for begge og ved at tage initiativ og beslutninger. Samtidig kan det observeres, at kvinder er mindre sikre på egne evner, blandt andet vedrørende teknisk kundskab og fysisk styrke. 130 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 131

67 Helbred Helbred Typer af skader Diskussion Diskuter følgende påstande: Fordelingen af skader blandt dykkere: Ikke-fatale skader (99,99%) Som udgangspunkt er dykning en sikker sport Det løser sig selv, hvem der egner sig til at dykke Snit og rifter (30%) Øresqueeze og andre typer squeeze (30%) Trykproblemer (30%) Trykfaldssyge, lungebrist, skader fra marint liv, nær-drukning (10%) Fatale skader (0,01%) Drukning på grund af panik, besvimelse, hjertestop, udstyrssvigt (75% af fatale skader) Forskellige typer af luftemboli (arteriel gasemboli m.fl.) (20% af fatale skader) Trykfaldssyge, skader fra marint liv, CO 2 -forgiftning, traumer (5% af fatale skader) Tal fra USA, 2004 Nogen hovedtræk ved dykkerskaderne: I hovedtræk er dykkerskader ikke fatale De fleste skader er ikke særligt alvorlige, alvorlige er skader sjældne En lille del af skaderne skyldes ånding af gas under tryk De fleste skader behandles på samme måde som tilsvarende skader hos ikke-dykkere. Undtaget er skader som skyldes optag af gas under tryk. Bedre oplæring og helbredsundersøgelser øger sikkerheden indenfor sportsdykning 132 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 133

68 Dykkermedicin Dykkermedicin Kapitel 9 Dykkermedicin 134 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 135

69 Dykkermedicin Dykkermedicin Formålet med dette kapitel er at give læseren en forståelse for de almindeligste samt de alvorligste skader, som kan opstå i forbindelse med dykning. De vigtigste årsager, symptomer, hvad der skal observeres samt risiko for langtidsskader gennemgås. Problemerne og skaderne gennemgås i disse kategorier: Panik og besvimelse. Trykfaldsskader. Gasforgiftning. Barotraumer. 9.1 Panik Angst er en ubehagelig følelse af uklar fare eller trussel. Den kan være mere synlig for makkeren, end for personen, der er ramt. Som regel vil stress udløse praktiske og gavnlige reaktioner hos mennesker, som medvirker til at opfattede trusler reduceres. Men hvis mængden af stress bliver uhåndterlig, kan angsten videreudvikles til panik. Under et dyk medfører panik psysiske og fysiske reaktioner, som kan være katastrofale. Man kan sige, at panik opstår når dykkerens kapacitet til at håndtere stress bliver overbelastet. De fleste stressfaktorer ved et dyk (dybden, udstyret, kulde, mørke m.m.) takles på en positiv måde af den rutinerede dykker. Men hvis mængden af stressfaktorer og problemer øges, og de ikke elimineres én efter én, sker en overbelastning, som kan føre til panik. Problemerne kan være alt fra desorientering, udmattelse og opdriftsproblemer til udstyrsfejl, søsyge eller at blive taget af strøm. Panik er en alarmsituation for dykkeren, og kan symptom mæssigt ligne astmaanfald eller hyperventilering, med hastige bevægelser, bleg ansigtskulør og udvidede pupiller. Karakteristisk for panik er, at selv om stressfaktorerne fjernes, opretholdes kroppens stressniveau. Under et dyk vil det være akut stress der kan udløse panik har man kronisk stress bør det inden dykket overvejes, om man er klar til at dykke. Akut stress omtales ofte som kroppens kamp eller flugt reaktion, med diverse hormonreaktioner, der styrker kroppens evne til at håndtere stressfaktoren. Man taler om tre faser: Alarmfasen, hvor kroppens forsvar mobiliseres. Modstand/kamp fasen hvor man foretager hvad der bør reducere stresset. Udmattelsesfasen, hvor fortsat påvirkning af stressfaktoren vil medføre fysiske og psykiske uhensigtsmæssigheder med hensyn til at håndteres situationen. I praksis behøver de tre faser ikke ligge langt fra hinanden tidsmæssigt, og det medfører, at dykkeren ikke får tid til at korrigere problemet, og at forsøg derpå kan forværre situationen i en kædereaktion: Panik og udmattelse vil på land medføre et kollaps uden at det bliver fatalt, mens det under et dyk hurtigt kan føre til en fatal udgang. Fig Udvikling af panik. Panik er udløsende årsag til fatale dykkerulykker. Når man efter en ulykke ikke kan finde fejl ved udstyr eller se tegn på, at dykkeren har forsøgt at frigøre sig eller droppe bly, tyder det på, at dykkeren har været i panik. Det anslås at dette gælder for halvdelen af alle fatale dykkerulykker. En dykker med udvidede pupiller, skræmt ansigtsudtryk, bleg og med akavede bevægelser, kan være en dykker, der har mistet kontrollen. En dykker i denne tilstand vil ikke selv kunne udføre enkle og vigtige nødprocedurer, som at skære sig løs, blæse luft i opdriftsmidlerne eller droppe sit bly. 136 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 137

70 Dykkermedicin Dykkermedicin Diskussion Diskuter følgende påstande: Blandt de almindeligste problemer dykkere kommer ud for, er panik den vigtigste! Blandt de alvorligste problemer dykkere kommer ud for (herunder f.eks. trykfaldssyge) er panik den hyppigste. PANIK Alvorlig Hyppig Uforudsigelig Afhænger af erfaring Selvforstærkende Almindelig - Alvorlig Øre-squeeze Lungebrist Problem med omgivelserne Trykfaldssyge Skader fra planter og dyr Drukning og nærdrukning Panik og dykkerskader Hvad kan gøres umiddelbart? Tidsfaktoren er særdeles vigtigt for at hindre en startende panik i at udvikle sig. Derfor er det vigtigt at bryde kædereaktionen eller den den onde cirkel så hurtigt som muligt. Bare mistanke om, at der er noget galt under dykket, er grund nok til at tage en pause og vurdere situationen. Hvis alarmfasen er indtruffet, bør du og din makker: Fjern årsager til angst: Sæt den tabte maske på igen, driv med strømmen i stedet for at svømme mod etc. Genvind roen i åndedrættet. Sikre opdrift. Slap af. Er du i overfladen, kan du flyde på ryggen og ånde frit uden regulator. Vurder situationen. Vurder hvordan dykket evt. kan afsluttes på en sikker måde Førstehjælp Paniksituationer kan udløse skader, som kræver medicinsk assistance. Det gælder nærdrukning eller vand i lungerne, kramper, hjertesvigt eller emboli som følge af, at dykkeren har holdt vejret under opstigning. Efterfølgende bør dykkerlederen udrede hændelsen sammen med dykkeren for at fastlå forløbet og hvordan det kunne have været undgået (se kapitel [11], Dykkerledelse) Forebyggelse Panik undgås ved forebygelse. Gennem træning og diskussioner kan vi øge vor kapacitet til at undgå samt håndtere panik. Justering af udstyrskonfiguration, tilpasning af procedurer og øvelser i håndtering af disse, mindsker også panikrisikoen. 138 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 139

71 Dykkermedicin Dykkermedicin 9.2 Besvimelse og andre syndromer uden panik Pludselig besvimelse, Black out, optræder oftere hos fridykkere end apparatdykkere. Imidlertidig har en øgede brug af rebreathere medført situationer, hvor apparatdykkere mister bevidstheden uden forudgående panik. I sådanne tilfælde er det åndingsgasserne der udløser besvimelsen. Andre årsager til besvimelse uden panik hos apparatdykkere kan være dykkerens helbred, medicinbrug eller dykketeknik. Tab af bevidstheden under et dyk er en alvorlig situation og vil hurtigt lede til en situation, der er alvorligere end besvimelsen, nemlig drukning. Når drukning oplyses som dødsårsag, er det som regel fordi man ikke har påvist nogen anden åbenbar dødsårsag, og i disse tilfælde vil det sandsynligvis være bevidstløshed, der er en indireke årsag, og det bør undersøges, hvad der kan være udløsende faktorer for denne. Der er groft sagt fire årsagsgrupper som kan medføre besvimelse uden panik hos apparatdykkere: Iltmangel. Problemer med hjerte/karsystem. Forgiftning og systempåvirking. Blandede årsager. Iltmangel kan igen have flere årsager: Dårlig luft : En rustangrebet flaske som har været under tryk i lang tid, vil have reduceret iltindhold. Ilten forbruges under korrosionen. Åndingsrefleksen udløses af kuldioxidniveauet, så det lavere iltindhold vil ikke umiddelbart påvirke denne. Skip breathing : Ved denne teknik holder dykkeren vejret længst muligt før han ånder igen. Indåndingen bliver voldsom, og modtanden i regulatoren vil medføre en effekt som Valsalva-manøvren, nemlig øget tryk i brystkassen og at hjertet derved ikke fyldes helt. Derved bliver kredsløb og derved ilttilførslen til vævene reduceret. Da hjernen er specielt følsom for iltmangel, kan bevidsthedstab som følge ske uden forudgående varsel. Fejlagtig blanding af åndingsgassen: Ved tekniske fejl på rebreatherudstyr kan iltindholdet blive for lavt. Under dykket filtrerer rebreatheren kuldioxid væk fra gassen, og åndingsrefleksen tilpasses derfor ikke det lave iltindhold. Åndingsteknik: Hyperventilering eller det at en dykker i distraktion holder vejret, vil medføre iltmangel. Selv et kort stop i blodtilførslen til hjernen kan udløse bevidstløshed. To specifikke årsager til problemer med hjerte/karsystem er specielt relevante i forbindelse med dykning: Dragtstrangulering : Halspulsårerne transporterer blod til hjernen. Samtidig er de forbundet med sensorer som regulerer pulsen og blodtrykket til hovedet. Når kroppen registrerer højt blodtryk i halspulsårerne, sendes signaler om at sænke pulsen. Hvis en for stram halsmanchet sender et sådan signal, som her er falsk, vil det sænke blodtilførslen til hjernen. Forskelligt fra andre former for besvimelse under dykning vil en dykker med dragtstrangulering få forvarsler i form af svimmelhed, hovedpine eller kvalme føre han besvimer. Resultatet afhænger så af om dykkeren kender til og reagerer korrekt på disse symptomer. Hjertesvigt: Personer kan være disponerede for hjertesvigt, og det vil så kunne udløses af stressfaktorer i forbindelse med dykningen. Kritiske tidspunkter er under transport af tungt udstyr, når dykkeren går i vandet, ved strømdyk og ved nedkøling. Der er flere forhold som kan medføre besvimelse på grund af forgiftning og systempåvirking. Både med og uden direkte forbindelse med dykningen. Kulilte i åndingsgassen optræder heldigvis sjældent, men giver ikke varsel før dykkeren besvimer. Det bør være rutine at teste gasserne for kulilte, hvis en dykker besvimer. Nitrogenforgiftning: Nitrogenets narkotiske effekt øger med trykket. Da tidlige stadier af dybderus kan opleves positivt, er der risiko for at dykkeren fortsætter til større dybde, hvor besvimelse kan blive resultatet. Medicin og rusmidler: Det er ikke undersøgt i detaljer hvordan medicin og rusmidler påvirkes af øget tryk, men det er kendt at trykket samt f.eks. nitrogenforgiftning kan påvirke effekten. Dykkere bør specielt være opmærksom på medicin som kan give en beroligende eller sløvende effekt. Ved ulykker bør dykkerens medicinforbrug klarlægges. 140 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 141

72 Dykkermedicin Dykkermedicin Hypotermisk besvimelse: Nedkøling medfører tab af bevidsthed ved ca. 33 grader, og hvis nedkølingen fortsætter vil også åndedrættet stoppe (ca. 30 grader kernetemperatur). Forskellige blandede årsager kan også medføre besvimelse: Besvimelse på grund af skræk/panik. Hovedskader: En dykker kan blive ramt i hovedet under dykket eller uddykning. Det kan medføre umiddelbar besvimelse uden panik. Lungebrist og iltforgiftning er eksempler på hændelser som kan medføre tab af bevidsthed uden forudgående panik. Diskussion Hvad er fællestrækkene ved situationer hvor dykkere besvimer, med og uden panik? Er der et mønster der adskiller situationer med besvimelse med panik og situationer uden forudgående panik? Hvordan bør vi reagere i situationer med og uden panik? Hvad er fælles for begge situationer og hvad adskiller dem? Hvordan kan besvimelse under dykning forebygges? Hvad findes af udstyr som kan forebygge besvimelser under dyk? Hyperventilering: Forhøjet kuldioxidniveu påvirker åndedrætsfrekvensen. Hvad kan gøres umiddelbart? For at hindre at tab af bevidsthed under et dyk fører til drukning, haster det med at redde dykkeren op af vandet, På begynd hjerte-lunge redning så snart dykkeren er bragt til overfladen. Under transport i overfladen skal dykkeren have hjælp til at holde næse og mund oven vande. Giv om muligt ilt. Patienten skal under lægebehandling hurtigst muligt. Det bør være dykkerlæger der konsulteres. Vær opmærksom på, at hos nogle kan dykkerrefleksen (se kapitel 7, Fysiologi ) udløses så det kan tolkes som besvimelse. Forebyggelse Det at dykkere har et godt kendskab til årsager og symptomer på besvimelse uden panik, er den bedste forebyggelse. Man skal undlade dykning under påvirkning af alkohol og rusmidler. Man skal være i god fysisk form. Før dykket skal lægges en dykkerplan og der skal gennemføres briefing og udstyrskontrol. 9.3 Trykfaldssyge Selv om trykfaldssyge, dykkersyge betragtes som den alvorligste medicinske skade i forbindelse med apparatdykning, er den heldigvis sjælden. Statistik fra USA antyder, at der er 2-3 tilfælde per dyk. Symptomerne er ikke entydige, og de kan variere. Hvis to personer dykker sammen, kan den ene blive skadet, mens den anden ikke har symptomer. Selv om al uddannelse, træning, sikkerhedsudstyr og tabeller er udviklet for at undgå trykfaldssyge, kan man ikke garantere et skadesfrit dyk. Erfaringen viser, at tabellerne er mest sikre for dyk ned til ca. 20 meter, mens der er flere eksempler på trykfaldssyge, når dykkerne har være under 40 meter selvom tabellerne har været overholdt. Mere om tabeller og deres sikkerhedsgrænser i kapitel Dekompression. Forskellige former for trykfaldssyge: Ledpåvirkning Ørepåvirkning Hjernepåvirkning Spinalpåvirkning 142 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 143

73 Dykkermedicin Dykkermedicin Trykfaldssyge ved fridykning Det har været antaget, at fridykkere ikke kan få trykfaldssyge da de ikke optager gas under dykket. Imidlertid er det påvist, at ved gentagne lange og dybe dyk, med kortere overfladetid end vandtid, akkumuleres nitrogen i vævene, og dette kan medføre trykfaldssyge. Det anbefales derfor at overfladeintervaller skal være mindst dobbelt så lange som vandtiden. d) Skader uden påviselige bobler: Dette er symptomer som opstår efter dykket, om ikke direkte kan kobles til bobler i blodet. Det kan være kvalme, træthed, synsforstyrrelser, svimmelhed men som sandsynligvis er udløst af frigørelse af gas fra væv. Omkring halvdelen af tilfældene af trykfaldssyge er i kategorien Forventet trykfaldssyge mens Uventet trykfaldssyge udgør resten Årsager I forhold til nitrogen (eller andre inaktive gasser) fungerer lungevævet forenklet formuleret som en si, mens andre væv i kroppen fungerer som svampe. Normal vil alle væv være i balance med nitrogentrykket i luften i omgivelserne. Under dyk stiger trykket, og kropsvævet vil suge nitrogen til sig. Vævene i hjernen, i lungerne og blodet er hurtige til dette, mens knogler, sener og visse andre vævstyper bruger mere tid på at komme i balance med nitrogenet i omgivelserne. Under opstigning medfører trykfaldet i omgivelserne at vævene afgiver gas. Det vil normalt ske uden problemer, forudsat at den optagne nitrogenmængde ikke er for stor til at det kan ske under den aktuelle opstigningshastighed. Hvis opstigningshastigheden er for stor, kan blodet ikke klare at transportere nok nitrogen (opløst i plasmaet), og lungerne kan heller ikke udskille det hurtigt nok. Så bliver systemet overbelastet og der kan dannes bobler i blodet. Se mere om gasudveksling i kapitel Gas og tryk og kapitel, Dekompression. Det er denne bobledannelse som er kernen i trykfaldssyge. Skaderne og symptomerne varierer efter hvor boblerne dannes. Trykfaldssyge i i forbindelse med apparatdykning fordeler sig i disse grupper: a) Ingen skade: Mere end 99% af alle apparatdyk sker uden symptomer eller skade. b) Forventet trykfaldssyge: Når trykfaldssyge opstår efter dyk, hvor dykkertabellen ikke er overholdt og dekompressionsstop ikke er gennemført som planlagtc) Uventet trykfaldssyge: Omfatter forekomster hvor alle tabelgrænser og dekompressionsstop er overholdt. I halvdelen af disse tilfælde kan medicinske forhold (som f.eks. PFO, patent foramen ovale) være udslagsgivende. I øvrige tilfælde er skaden sket under dekompression Fysiologi Der er knyttet stor interesse og mange spørgsmål til de fysiologiske mekanismer og patologiske erfaringer med trykfaldssyge. Udgangspunktet er det principielle med dannelsen af gasbobler, og indsigten i hvordan væv optager og afgiver inaktive gasser (se Dekompression ). Der kommer jævnligt ny viden til på dette område. I det følgende ser vi nærmere på nogle af mekanismerne. Når der dannes bobler påvirker de vævet på to principielle måder: Bobler som befinder sig i blodkredsløbet kan blokere for adgang til vigtige organer. Blokering af blodtilgang til rygmarv, lunger, hjernen og hjertet er kritisk. Dette er de alvorlige typer af trykfaldssyge. Samtidig vil boblerne irritere hinden på intersiden af blodkarrene og udløse en betændelsesagtig reaktion. Risikoen for en sådan skade på blodkarrene øges med mængden af bobler og hvor længe de er i systemet. Visse af kropsvævene er følsomme for smerte. Mikroskopiske bobler i disse væv giver smerter når de opstår, det klør eller svier. Bobler opstår specielt let i væv med flader der glider mod hinanden, som f.eks. led. Bobler i underhuden giver irritation og kløe. Dette er de mindre alvorlige type af trykfaldssyge, dvs. påvirkning af led, hud og lymfe. Disse lettere tilfælde vil gå over af sig selv. Vær opmærksom på, at disse to niveauer er sider af samme problem og kan optræde samtidig. I hvert tredje tilfælde af trykfaldssyge optræder både alvorlige og mindre alvorlige type samtidigt. Man siger, at trykfaldssyge er en multisystemisk tilstand. Det vil vil sige, at der opstår flere former for skade samtidig, både i væv og blodkar. Der kan således både være symptomer på en mindre alvorlig type af trykfaldssyge, mens den alvorlige type også er til stede. Man er derfor gået bort fra den tidligere inddeling i Type I og Type II. 144 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 145

74 Dykkermedicin Dykkermedicin Trykfaldssyge har komplicerede årsagsammenhænge. Disse eksempler giver et vist indblik: Stille bobler: Med ultralyd er det muligt at påvise små bobler i blodkredsløbet hos dykkere under opstigningen samt lige efter et afsluttet dyk. Normalt giver disse småbobler ingen symptomer. Chokes: lungepåvirkning med smerter, hosten og åndedrætspåvirkning - indtræffer sjældent og kun ved ekstreme mængder af bobler i blodet. Forsinkede symptomer: Ca. 90% af tilfældene af trykfaldssyge optræder i løbet af de første 6 timer efter dykket. Ofte bliver de udløst af yderligere trykforandringer, som f.eks. flyrejser. Patent foramen ovale (PFO): Dykkere med PFO er mere udsat for alvorlige typer af trykfaldssyge end andre. Se kapitel Fysiologi. Fedme: Eftersom fedtvæv kan optage op til fem gange så meget nitrogen som muskelvæv, er risikoen for trykfaldssyge større hos overvægtige. Forhindret afgasning: Ved forhindret eller dårligt blodkredsløb dannes bobler. Det kan være systemisk som følge af hypotermi, alkohol, medicin, sygdom eller lokalt som følge af stram manchet. Gasdannelse i rygmarvens venesystem: Dette er et fint forgrenet netværk af vener og arterier som omgiver rygmarven. I et område bag den nedre del af brystkassen er venerne specielt tæt sammenfiltrede, som et et garnnøgle. Her er cirkulationen specielt langsom, og bobbeldannelse her menes at være årsagen til en del tilfælde af trykfaldssyge med lammelse i den nedre del af kroppen. Bobledannelse som hurtig udløser trykfaldssyge: Forskellige væv har forskelligt tempo for optagelse og udskillelse af gasser. Lungevævet er det hurtigste: med et enkelt åndedræt er der balance mellem væv og omgivelser. Blod er også hurtigt: Det tager knap et minut for hele blodmængden at cirkulere gennem hele kroppen. Dannes der derfor bobler i disse såkaldt hurtige væv er det en alvorlig situation. Dannes der tilstrækkelig mange bobler i blodkarrene vil trykfaldssyge indtræde hurtigt og dramatisk. Hvor symptomer optræder: Tunnelarbejdere som arbejder unde forhøjet tryk er mest udsat for pain only i knæene, mens dykkere i større grad har pain only i skuldrene Symptomer Kategori Pain only Led Neurologisk påvirkning Lungepåvirkning Det indre øre Knogler Symptomer Smerter i huden, maven og muskler Smerter i led, arme og ben. De kan optræde flere steder samtidig. Ofte kommer symptomerne flere timer eller op til et døgn efter afslutningen af dykket. Smerterne optræder først og fremmest i ledet, men det er svært at pege på det eksakte sted. Der er ingen synlige hævelser, forhøjet temperatur eller blussen af huden. Det smerter ikke at bøje leddet. Hvis sådanne symptomer opstår og der har været dykket de seneste par dage, skal trykfaldssyge altid overvejs som mulighed. Hvis førligheden er påvirket eller patienten er følelsesesløs i kroppen nedenfor halsen og mister kontrol over blæren, er det tegn på rygmarvspåvirkning. Får patienten tale- eller synsproblemer, falder sammen, kaster op og eventuelt mister bevidstheden kan det skyldes påvirkning af hjernen. Symptomerne for neurologisk påvirkning kan ligne symptomerne for arteriel gasemboli, som dog viser sig umiddelbart efter uddykning eller i de fleste tilfælde i løbet af de første 6 timer efter dykket. Symptomerne kommer hurtigt efter dykkets afslutning. Symptomer er hoste, øget og overfladisk respiration, fald i puls og blodtryk. Når der dannes bobler i balance- og høre-organerne er symptomerne balanceproblemer, svimmelhed, en karruselfølelse, ufrivillige øjebevægelser, koordinationsproblemer, kvalme og opkast. Svage og utydelige symptomer på trykfaldssyge som varer ved over lang tid, kan skyldes af knogleceller er skadet, osteonekrose. Man antager, at årsagen er at bobler har blokeret for blodtilførslen til knoglevævet hvilket viser sig som en betændelsesreaktion. Skaderne kan være symptomfri, og kun påviselige ved røntgen. 146 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 147

75 Dykkermedicin Dykkermedicin Blandt patienter er neurologisk påvirkning den hyppigste. Vær opmærksom på, at symptomer på trykfaldssyge også kan stamme fra andre sygdomme, f.eks. nærved-drukning, trykskade på det indre øre, hjertesygdom, gasforgiftning, mekanisk overbelastning af muskler og led, anden akut sygdom i centralnervesystemet og migræne. Det kan også være bivirkning af medicin, rusmidler eller psykiske problemer. Lad altid en læge undersøge og diagnosticere dykkere med symptomer Førstehjælp og behandling Førstehjælp består i behandling med ren ilt. Desuden bør gives væske. Patienten skal hvile, eftersom aktivitet forværrer symptomerne. Behandling ved at dykke ned igen anbefales ikke. Trykkammerbehandling giver bedst effekt, hvis den ivæksættes hurtigt efter at symptomerne opstår. Når en patient indlægges til trykkammerbehandling bliver de undersøgt af en dykkerlæge. Her undersøges bevidsthedsniveau, muskelstyrke, koordination, balance og hudfølelse. Patienten følger en standard behandlingsplan, hvor han tryksættes og ånder ren ilt. For at undgå iltkramper holdes jævnligt pauser, hvor der åndes almindelig luft. Behandlingen overvåges nøje af specialuddannede tendere. Forløbet af behandlingen, herunder hvor mange tryksætninger der skal til, afgøres af dykkerlægen på basis af undersøgelser og tests Dykning efter trykfaldssyge Hvert enkelt tilfælde må vurderes individuelt. Efter et mindre alvorligt tilfælde af trykfaldssyge, hvor behandlingen har været vellykket, kan det være aktuelt at genoptage dykning efter ca. 3 uger. Forudsætningen er, at det er afklaret hvad der var årsag til hændelsen. Efter tilfælde af uventet trykfaldssyge, dvs. dykkertabellen blev fulgt og opstigningshastigheden ikke oversteg 10 m i minuttet, bør patienten undersøges for forhold som disponerer for trykfaldssyge. Det vil være aktuelt at undersøge om patienten har PFO, for at vurdere risikoen ved fremtidig dykning. Er der vedvarende neurologisk følger efter et tilfælde af trykfaldssyge, frarådes patienten at dykke. 9.4 Lungebrist Lungebrist er en fællesbetegnelse for skader der opstår, når lungerne overstrækkes. Under opstigning vil luften i lungerne ekspandere. Er luftvejene åbne, og vi ånder frit, vil overtryk udlignes via udåndingen. Får vi panik og holder vejret, eller har vi lungedele med forsnævninger, kan luften ekspandere så kraftigt, at lungevævet brister. Luft siver da ud i blodkar eller brysthule, og der kan opstå en række følgeskader. Tidligere blev skaderne kaldt lungesprængning dette udtryk giver dog et overdrevent udtryk for skadesomfanget. Lungebrist kan give en række forskellige følgeskader, afhængig af hvor luften samler sig. Det kan gå fra milde problemer, som blot kræver observation til livstruende skader som kræver umiddelbar behandling Årsager Det er den uerfarne dykker, som er mest udsat for lungebrist. Dette sker eksempelvis i en tom for luft situation, hvor dykkeren foretager en ukontrolleret opstigning uden at ånde ud under opstigningen. Dette er en hyppig årsag til lungebrist. Skaden kan imidlertid også opstå, selv om dykkeren svømmer kontrolleret og ånder frit. Nogle mennesker har meget tyndvæggede udvidelser på lungerne, og de kan let briste. Unge, tynde og Fig 9.6. Princip for lungebrist. høje personer har en vis overhypppighed for at få uprovokeret lunkekollaps (pneumothorax) på landjorden, altså uden at være involveret i dykning. Dette rammer folk i års alderen, og ses 9 gang hyppigere hos mænd end kvinder. Disse personer vil have en øget risiko for at få lungebrist i forbindelse med dykning. Det er også sandsynligt, at personer som har astma kan få aflukkede lungeafsnit, som kan briste under opstigning. Der findes altså nogle sygdomstilstande, som kan øge risikoen for lungebrist. Lægeundersøgelsen før man påbegynder dykkeruddannelsen kan afsløre nogle af disse risikofaktorer, men ikke udelukke dem alle. 148 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 149

76 Dykkermedicin Dykkermedicin Fysiologi Når dykkeren svømmer op, udvider luften i lungerne sig. Hvis ikke luften kan strømme frit ud af munden, bliver der et øget pres på væggene i alveolaren, og før eller senere vil de briste. Teoretisk kan lungerne modstå et overtryk svarende til ca. 3 meters dybde, men det er akademisk nogen mennesker har svækkelser som gør at lungerne kan briste allerede ved overfladetryk. Ekspanderende gas fra lunger kan i princippet gå en eller flere af disse fire veje: 1. Gassen presser sig ind i blodkarrene som omgiver alveolerne. Det er den hyppigste skade. 2. Gassen strømmer ud i brysthulen og samler sig om hjertet, luftrøret og spiserøret. Denne luftansamling kaldes et mediastinalt emfysem, og er den hyppigste form for luftansamling uden for lungerne. 3. Hvis overbelastningen sker i yderkanten af lungerne, kan gas strømme i lungesækken (pleura). Lungen vil så falde lidt sammen, hvor luften har samlet sig. Denne tilstand er et pnemothoraks eller lungekollaps. 4. Som en forlængelse af det mediastinale emfysem (eller, sjældnere, pneumohoraks) kan luft strømme op mod halsen langs de store blodkar, luftrøret og spiserøret, og samle sig under huden på halsen og i skulderområdet. En sådan ansamling af underhudsluft kaldes subkutant emfysem Mediastinalt emfysem Ved et mediastinalt emfysem samler der sig luft i brysthulen, omkring hjertet og langs de store kar. Symptomer på dette er lette brystsmerter som forstlrkes ved indånding, evt. hoste. Symptomerne er sjældent alarmerende. Det er vanskeligt at stille diagnosen ved almindelig undersøgelse hos en læge, det er nødvendigt med røntgenundersøgelse Subkutant emfysem Hvis der frigives større luftmængder, kan luften vandre op mod halsen, og samle sig under huden på halsen og i skulderområdet. Dette giver normalt ikke smerter, men dykkeren kan få stemmeforandring (metallisk stemme) enten fordi nerven som forsyner stemmebåndende kommer i klemme, eller fordi luften trykker direkte på strubehovedet. Større mængder underhudsluft kan opdages ved at man trykker en finger i luftansamlingen, det giver en karakteristisk sneboldsknitren Pneumothoraks Hvis overbelastningen sker i yderkanten af lungerne, kan gas strømme ud i pleurahulen, som er spalterummet dannet af lungesækkene, pleura. Under normale forhold er pleurahulen presset helt sammen, med et undertryk og tyndt væskelag som holder de to hinder sammen. Punkteres den ene hinde, således at gas kan trænge ind i pleurahulen, vil undertrykket forsvinde og lungen kollapse mere eller mindre (det er sjældent en helt lunge kollapser). De vanligste symptomer er brystsmerter, som forværres ved indånding. I de fleste tilfælde er det det eneste symptom. I de sjældne tilfælde, hvor hele lungen er faldet sammen, vil patienten ofte også være stakåndet. Subkutant emfysem (luft i underhuden). Pneumothoraks (luft i lungesækken). Mediastinalt emfysem (luft bag brystbenet). 150 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 151

77 Dykkermedicin Dykkermedicin Ateriel gasemboli Arteriel gasemboli, som er den alvorligste type af lungebrist, udgør ca. 20% af de fatale dykkerulykker. Den optræder hyppigere end de rene lungeskader (mediastinelt emfysem og pneumothoraks). Skaden er alvorlig og kræver hurtig behandling. Arteriel gasemboli optræder når både alveolevæggen og lungekapillærerne brister. Derved kan ekspanderende gas trænge inde i blodkarrene og følge blodet tilbage til hjertet (venstre forkammer), og derfra følge blodet ud til vævene. Cerebral arteriel gasemboli. Bobler, som fæster sig i vævene, hindrer blodforsyningen og derved tilførslen af ilt. Nervevæv er meget følsomt for svigt i blodforsyningen, og der vil hurtig opstå skader, hvis boblerne fæster sig i blodårerne i hjernen (hyppigt) eller rygmarven. Skader i andre organer er også teoretisk mulig, men de fleste andre organer i kroppen har større tolerance for afbrydelse af blodforsyningen, og derved bliver konselvenserne af embolien mindre. Den hyppigste symptomgivende lokalisering af luftbobler er altså i hjernens kar, og denne tilstand kaldes cerebral artiel gasemboli (CAGE). Et vigtigt kendetegn ved CAGE er, at symptomerne opstår umiddelbart efter at dykkeren kommer til overfladen. Det er almindeligt at sige, at symptomer, som kommer mere end 5 minutter efter afsluttet dyk, må skyldes trykfaldssyge. De almindeligste symptomer på CAGE er hovedpine og træthed. I mere alvorlige tilfælde nedsættes muskelkraften og følesansen, gerne i den ene kropshalvdel. I sjældne kan dykkeren miste bevidstheden, får syns- og høre-forstyrrelser eller blive totalt lammet. Der bruges specialiserede undersøgelsesmetoder for at påvise skader i hjernen. Almindelig røntgen kan ikke påvise selve boblerne. Arteriel gasemboli a. I hjernen Lammelse Mister tale evnen Mister kræfter Mister bevidsthed Opkast b. I hjertet Symptomer som ved hjertesvigt/hjertestop c. Andre organer Andre organer kan vise tegn på svigt flere timer efter dykkets afslutning. d. Andre symptomer Hoste Halsen føles trang Blod-fråde Rødprikket hud Hvidt område inderst på tungen Muskelsmerter 152 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 153

78 Dykkermedicin Dykkermedicin Behandling Fælles for behandling af aterteriel gasemboli, mediastinalt emfysem, subkutant emfysem, pneumothoraks: 1. Ring Marinestaben på telefon og meld en dykkerulykke. 2. Giv 100% ilt med tætsiddende maske, helst demand-system, alternativt l/min ved almindeligt free-flow system. 3. Lad patienten placere sig i det leje, der er mest behageligt. Ofte vil det være lidt oprejst. 4. Fjern våde klæder for at forhinde nedkøling. 5. Hvis patienten er vågen, giv da rigeligt væske (til han/hun tisser klar urin), giv ikke væske til nogen med nedsat bevidsthed. Type skade Mediastinalt og subkutant emfysem Behandling Patienten undersøges af læge. Hvis diagnosen bekræftes er det almindeligt at give ilt, som får luftlommerne til at svinde hurtigere, men det er ellers ikke nødvendigt med yderligere behandling Forebyggelse Det at ånde normalt under opstigning er det vigtigste. Selv i nødsituationer skal dykkeren ånde ud. Imidlertid er det ofte problemer under dykket, som udløser nødopstigningen, for eksempel panik, nitrogennarkose, mangel på gas eller at dykkeren sidder fast. Erfarne dykker håndterer disse problemer med mere overskud. Derfor er det ikke overraskende at se nyuddannede dykker overrepræsenteret i denne skadeskategori Dykning efter lungebrist og gasemboli Dykkerlæge bør kontaktes efter et tilfælde af lungebrist og alle tilfælde af CAGE. Lægen kan give råd om videre dykning. I de fleste tilfælde skal lungerne undersøges med specielle røntgenundersøgelser for at slå fast, om der er en sygdom, der kan have disponeret for skaderne. Der er ikke nogen klar praksis for hvor længe, der skal holdes pause, og nogle fraråder videre dykning. Efter arteriel gasemboli skal holdes en pause, hvis der i øvrigt ikke er nogle følger. Er der neurologiske følger, vil man ofte fraråde dykning. Pneumothoraks Arteriel gasemboli Hvis diagnosen bekræftes af læge, vil størrelsen af kollapsen afgøre videre behandling. Små luftansamlinger vil forsvinde af sig selv, men på sygehus giver man gerne ilt fordi absorbtionen sker hurtigere. Ved større ansamlinger tømmes de mekanisk med et dræn. Det er vigtigt at denne patientgruppe behandles i trykkammer. Behandling består i rekompression i trykkammer og ånding i ren ilt i flere timer. Diskussion Hvad er den vigtigste symptommæssige forskel mellem arteriel gasemboli og trykfaldssyge? Hvorfor er det aktuelt at give trykkammerbehandling efter en arteriel gasemboli? Typer af lungebrist og behandling. Man kunne tro, at man ved at placere patienten med hovedet lavt, ville få færre bobler til hjernen. Dette er ikke tilfældet. I stedet vil der samle sig blod og væske i hoved på grund af tyngdekraften. En sådan ansamling er ugunstig for cirkulationen i hjernen og resultatet er at skaden forværres. Hvad skal vurderes før en dykker genoptager dykning efter et tilfælde af artieriel gasemboli? Hvorfor forsvinder alle symptomer ikke efter en trykkammerbehandling? 154 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 155

79 Dykkermedicin Dykkermedicin 9.5 Nitrogennarkose/dybderus Nitrogennarkose er en påvirkning af nervesystemet, som skyldes en direkte effekt af nitrogen på cellerne i nervesystemet. Der er fortsat uklarhed om mekanismen, men rent praktisk oplever dykkeren virkningen af nitrogennarkosen, som en alkohollignende rus. Der er ikke proportionel sammenhæng mellem rus og nitrogen-partialtryk, og der er store forskelle for hvor disponeret den enkelt er for nitrogennarkose. Nitrogens påvirkning af nervecellerne er ikke i sig selv skadelig for dykkeren, men rusens effekt på adfærd, dømmekraft og reaktionsevne kan give alvorlige konsekvenser. Dykkeren kan komme til at optræde irrationel og udføre livstruende aktiviteter, for eksempel at fjerne andettrinet eller gå for dybt Fysiologi Laboratorieforsøg har vist, at alle gasser påvirker nervecellerne, men cellernes følsomhed for de forskellige gasser varierer. Argon (Ar) og nitrogen er eksempler på gasser som kan påvirke nervesystemet, ved selv lave partialtryk. Lattergas (N 2 O) er et eksempel på en gas, som anvendes medicinsk til smertelindring, med et partialtryk på mindre end 1 bar. Modsat har vi helium og brint, som har lille målbar biologisk effekt, selv ved høje partialtryk. Graden af rusvirkning ser ud til at være knyttet til gassernes fedtopløselighed. Sandsynligvis er det sådan, at fedtopløselige gasser samler sig i membranerne i nervecellerne og påvirker ledningsevnen i nerverne. Effekten øges med øgende partitltryk. Forhold som påvirker dybderus Forhold som kan øge oplevelsen af rus: alkohol, angst, kulde, søsyge, antidepressiver, rusmidler, øget kuldioxidniveau i blodet, dårligt sigt, dehydrering. Forhold som kan reducere oplevelsen af rus: god sigt, koncentration om en bestemt opgave, erfaring, god fysisk form, varmt vand. (Kilde: Strauss og Askenov 2004) Dybderusens virkning Når dykkedybden øges, bliver rusoplevelsen stærkere. Af denne grund anbefales almindelig luft ikke til dybe dyk, begrænsende faktor er ikke iltpartrialtrykket med risikoen for dybderus. Dykkeren vil oftest opleve rusen som tiltagende i flere stadier: 1. Mild eufori, opstemthed, dårlig koncentrationsevne, reduceret korttidshukommelse, reduceret evne til at udføre opgaver. 2. Overdreven tro på egne evner. 3. Ligegyldighed, ukontrolleret latter, tager ikke hensyn til egen sikkerhed. 4. Forgiftningssymptomer, hallucinationer Disponering Der er mange faktorer, der har betydning for risikoen for at en dykker udsættes for nitrogennarkose/dybderus. Der er individuelle variationer og desuden forskelle fra dyk til dyk. Visse data tyder på, at personer, som let bliver alkoholpåvirkede, også mærker dybderus mere. Videnskabelige forsøg i trykkammer har kunnet påvise de første symptomer på dybderus ved et partialtryk svarende til det dyk på 30 meter på almindelig luft. Mange dykkere kan dog observere påvirkning allerede fra 20 meter. Denne forskel i rusoplevelse kan skyldes flere forhold, men mørke eller tab af horisont kan tænkes at medvirke til en rusoplevelse. En anden ting er, at blot forventningen om en dybderus i stor grad er med til at påvirke oplevelsen af en rus. 5. Total forvirring, kan ikke tage vare på sig selv. 6. Besvimelse. Dybderus indtræder hurtigt. Omvendt mindskes den lige så hurtigt, hvis dykkeren går et par meter op. Det hænder dog, at dykkeren ikke har erindring fra dykket, når han kommer til overfladen. 156 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 157

80 Dykkermedicin Dykkermedicin Behandling Der er to basale måder at undgå dybderus på: Begræns dykkedybden eller erstat nitrogen med en mindre sløvende gas. Dybderus modvirkes ved at overholde dybdebegrænsningerne, holde sig i form, undgå at fryse og tage vare på væskebalancen. Alkohol og sløvende medicin kan sænke tærsklen for, hvornår en dybderus bemærkes. Ved dybere dyk bør man ikke dykke med almindelig luft, men bruge gasblanding hvor helium helt eller delvis erstatter nitrogenet. 9.6 Kuldioksidforgiftning Kuldioksidforgiftning opstår hvis partitaltrykket af CO 2 i blodet bliver for højt Fysiologi Kuldioksid er et affaldsstof fra cellernes metabolisme. Produktionen er direkte proportional med iltforbruget, og produktionen vil altså hænge sammen med den fysiske aktivitet. CO 2 produceres i cellerne, diffunderer over i kapillærer og følger blodet til lungerne, hvor gassen så diffunderer ud i alveoler og udåndes. Ca. 5% af vor udåndingsluft er CO 2, mens indåndingsluften praktisk taget er fri for CO 2. Hvis CO 2 -niveauet i blodet øges, vil kroppen reagere ved at øge åndingsfrekvensen og pulsen. Dette er en naturlig reaktion, da kroppen herved omstiller sig til, at der er øget fysisk aktivitet. Normalt vil man ikke mærke symptomer på dette, men hvis dykkeren af en eller anden grund ikke får åndet tilstrækkeligt (øget luftmodstand, ønsker at spare luft, fridykning) vil CO 2 niveauet stige, og man vil opleve åndenød og ubehagelig hjertebanken. Højt CO 2 niveau i blodet medfører at blodkar i hjernen udvider sig, og det kan medføre længerevarende hovedpine. Hovedpinen kan ledsages af kvalme Symptomer Det første symptom på CO 2 -forgiftning er åndenød. Dette skyldes, at det er CO 2 niveauet i blodet der styrer åndedrættet. Stiger CO 2 niveauet vil dykkeren bemærke hovedpine, hertebanken og angst. Det kan ske, at angst indtræder inden dykkeren selv har observeret åndenød. Ved højt CO 2 niveau mister dykkeren bevidstheden og kan ende med at dø Årsager CO 2 forgiftning kan i lettere omfang optræde som følge af uhensigtsmæssigt åndedræt: dykkeren der spare på luften ved at holde vejret eller springer åndedræt over, hyperventilation, fysisk anstrengelse. Alvorligere tilfælde af CO 2 -forgiftning vil kunne indtræde ved brug af rebreather, hvor filteret svigter eller systemet ikke er justeret korrekt. Nogle dykkere udvikler en høj tolerance for CO 2, det betyder lavere åndingsfrekvens, og derved mindsket udluftning af CO 2. De kan ofte lide af hovedpine efter dyk. Det er af hensyn til problemet med CO 2, at snorkler ikke må være vilkårligt lange eller tykke så vil man genindånde sin egen CO 2. Behandling 1. Afslut dykket. 2. Reducer fysisk aktivitetsniveau. 3. Ånd luft på overfladen. En dykker som tidligere har prøvet CO 2 forgiftning vil kunne genkende symptomerne og reagere tidligere. Sædvanligvis forsvinder symptomerne når dykket afbrydes. Dykkeren kan have fået iltmangel i forbindelse med CO 2 forgiftningen. Hvis dykkeren efter dykket har åndingsproblemer behandler man med ren ilt og læge kontaktes for at få afklaret om der er evt. følger. Det bør også afklares hvad der er årsag til hændelsen. 158 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 159

81 Dykkermedicin Dykkermedicin Akklimatisering til CO 2 Sædvanligvis er CO 2 niveauet i blodet meget stabilt da åndedræt og puls korrigeres automatisk for at kompensere for øget CO 2 produktion. Enkelte personer udholder et højere niveau af CO 2 uden at åndedrætsfrekvensen går op. Det kan være gunstigt, da det nedsætter luftforbruget men det kan medføre hovedpine under, hvad der ellers vil være et normalt dyk. I ekstreme tilfælde kan dykkeren besvime uden at have bemærket, at der er et advarselssignal om CO 2 forgiftning,. Det typiske advarselstegn er en unormal stigning i åndedrætsfrekvensen, selv om der ikke udføres fysisk arbejde. CO 2 ophobning formodes at øge en eventuel dybderus, og det er tillige dokumenteret, at risikoen for iltforgiftning øges. Det er derfor vigtigt altid at trække vejret dybt og regelmæssigt og at undgå teknikker for at spare på luften. (Kilde: Bookspan og Lanphier 1997) 9.7 Kulilteforgiftning Kulilte er en gas der dannes ved ufuldstændig forbrænding. Gassen er klar, uden smag og lugt. Kulilteforgiftning opleves i praksis, når trykflaskerne er fyldt fra bærbare, benzindrevne kompressorer, hvor indsugningen ikke er langt nok fra motorens udstødning. Man skal derfor kassere en flaske, hvis luften smager eller lugter af noget.- det kan være tegn på dårlig luftkvalitet. Kuliltekoncentrationen kan være harmløs på overfladen, men under dykket øges partialtrykket og give problemer Symptomer Det hyppigste symptom er hovedpine. Det vil kunne forveksles med CO 2 forgiftning eller trykfaldssyge. Selv lave koncentrationer af CO (< 0,1%) kan give alvorlige forgiftninger bilos indeholder til sammenligning ca. 7% CO. Kulilteforgiftningen bliver værre, desto længere man udsættes for den. Fra hovedpine udvikler symptomerne sig til stakåndethed under arbejde, forvirring, kollaps ved anstrengelse for til slut at kunne ende med bevidstløshed, koma og død. 9.8 Oxygenforgiftning Oxygenforgiftning er en risiko for dykkere som bruger oxygenberiget åndingsgas (nitrox, trimix), tekniske dykkere, som bruger oxygenberiget gas til deko samt som en komplikation ved trykkammerbehandling Årsager Når kroppen udsættes for højere oxygentryk end normalt, kan der opstå vævsskader. Alle væv kan skades, men i praksis er det først og fremmest hjerne og lungerne, som udgør problemer under dykning. Hvor omfattende skaden bliver, og hvor hurtigt den indtræder, afhænger af partitaltrykket (gasblanding, dykkedybde) og eksponeringstiden (dykketiden). Tolerancen for oxygenforgiftning varierer individuelt fra dykker til dykker, såvel som fra dyk til dyk. Tolerancen påvirkes desuden af faktorer som: feber, fysisk aktivitet, nedkøling, overophedning samt visse medikamenter. Der findes vejledende grænser for oxygenpåvirkning. Som øvrige dykkertabeller giver de en rimelig grad af sikkerhed med tryghed for at undgå akutte skader eller senskader, oxygenforgiftning kan dog indtræde, også selvom tabellerne er overholdt. Ved trykkammerbehandling har man andre grænser, da konsekvenserne af trykfaldssyge er alvorligere end oxygenforgiftning, og fordi behandlingen foregår under trygge og kontrollerede forhold. Ved dykning bør oxygenpartialtrykket ikke overstige 1,4 bar Fysiologi Oxygen er nødvendigt for stofskiftet. Behovet øges ved fysisk aktivitet og åndedrætsfrekvensen vil øges tilsvarende (dog styret af CO 2 niveauet, ikke af O 2 niveauet). Vi betragter normal oxygen som noget sundt, kun positive effekter. Men oxygen har ikke kun positiv effekt, kemiske reaktioner i cellerne medfører dannelse af reaktive oxygenforbindelser, som har en skadelig virkning. Cellerne har egne forsvarssystemer, antioxsidanter, som reagerer med oxygenforbindelserne. Mennesket er tilpasser oxygenniveauet på overfladen hvor ilt-partitaltrykket er stabilt på 0,21 bar. Antioxsidantforsvaret er tilpasset dette og bliver overbelastet når vi ånder gas med væsentligt højere oxygenpartitaltryk. 160 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 161

82 Dykkermedicin Dykkermedicin Typer af oxygenforgiftning Oxygenforgiftning inddeles i to hovedgrupper Akut oxygenforgiftning Dette er en akut påvirkning af nervesystemet, som indtræder efter kort tid (minutter) ved for højt oxygenpartialtryk (> 1,4 bar). Forgiftningen viser sig ved epilepsilignende kramper, ukontrollerede rykninger i arme og ben. Det kan ledsages af bevidstløshed. Dykkeren kan miste kontrol over urin og afføring under krampeanfaldet, og får hukommelsestab for tiden under anfaldet (oftest mindre end 1 minut). Før krampeanfaldet kan komme forvarsler i form af rykninger i ansigtsmuskulaturen, irritabilitet, synsforstyrrelser, kvalme, ringen for ørene. I mange tilfælde er forvarslerne så svage, at dykkeren ikke reagerer før krampeanfaldet indtræder. Kramper under vand giver stor risiko for drukning. Når man bringer en oxygenforgiftet dykker til overfladen, skal man holde hans hoved bøjet bagud for at sikre frie luftveje stiger man uden at sikre frie lufteveje, kan lungebrist optræde. Når man er i overfladen skal luftvejene holdes frie. Beskyt hovedet mod skader under kramper, men put ikke noget i munden under kramperne for at holde munden åben. Efter krampeanfaldet er overstået er dykkeren oftest afkræftet, og skal have hjælp til at komme i land eller op i båden. Alle som har været udsat for oxygenforgiftning skal vurderes af læge. En af årsagerne er at det skal undersøges om kramperne skyldes epilepsi eller oxygenforgiftning Forebyggelse Overhold tids- og dybdebegrænsingerne ved brug af oxygenberiget åndingsgas. Vær specielt opmærksom på kontrol når der skiftes til anden gas under dykket Kronisk oxygenforgiftning Dette er en lungeskade som opstår ved langvarig eksponering for øget oxygenpartialtryk. Over tid skades lungecellerne således at elasticiteten i lungerne påvirkes negativt og funktionaliteten af de små luftveje bliver dårligere. Dykkeren plages af hoste, tungt åndedræt og brystsmerter symptomer som let forveksles med lungebetændelse/ bronkitis. Lungefunktionen (vitalkapacitet og strømningshastighed) reduceres. Sportsdykkere skal dykke meget over en kort periode for at få dette problem, mens skaderne er veldokumenterede hos erhvervsdykkere. Der er specielle tabeller for nitrox- og trimix-dykkere, som mindsker risikoen hvis de følges Respons og behandling Diskussion 1. Hvad er fællestrækkene for de medicinske problemer som kan indtræde i bundfasen af et dyk? 2. Hvad er forskellene? 3. Hvilke af disse problemer udløser panikreaktioner og hvilke gør ikke? 4. Sammenlign oxygenforgiftning af centralnervesystemet med oxygenpåvirkning af lungerne. Hvordan er dette relevant for sportsdykning? 5. Hvordan påvirker et øget tryk effekten af CO 2 og CO i åndingsluften? Ved akut oxygenforgiftning er den vigtigste behandling at sikre frie luftveje under krampeanfaldet. oxygenpartialtrykket skal normaliseres så hurtigt som muligt, dvs. dykket afbrydes. Hvis problemet skyldes at der åndes fra forkert trykflaske (dekoflaske) skal der skiftes til almindelig luft. 162 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 163

83 Dykkermedicin Dykkermedicin 9.9 Oxygenmangel og tom-for-luft Stofskiftet kræver oxygen. Nogen celletyper kan kortvarigt arbejde uden oxygen (anaerobt) men nerveceller kræver kontinuert oxygentilførsel. oxygenmangel kan inddeles i tre kategorier: Anoksi, som er fuldstændigt fravær af oxygen. Hypoksi, som eroxygenmangel. Asfyksi, som er kvælning, blokering af lufttilgang Behandling En person som mister bevidstheden på grund af oxygenmangel, men som ikke har andre sygdomme/skader, vil få bevidstheden igen når han får adgang til luft igen. Der bør tilkaldes lægehjælp, og gives ren oxygen. Går åndedrættet ikke i gang, holdes det i gang med hjerte-lunge-redning. Alle personer, som har været bevidstløse, skal undersøges af læge for at afklare årsagen. Selvom bevidstløsheden skyldes hypoksi, som er korrigeret, kan der være følgeskader som f.eks. inhalation af vand som kan give lungeproblemer Fysiologi Hvis blodforsyningen eller oxygentilførslen til hjernen stopper, medfører det besvimelse med det samme. Hvis hjernen ikke får ilt 3-4 minutter, kan det give varig hjerneskade. Åndedrættet reguleres først og fremmest af CO 2 niveauet i blodet, og hvis vi ånder en gasblanding uden oxygen, vil vi derfor besvime uden at have fået varsler i form at stakåndethed eller lignende. Hvis vi hyperventilerer vil CO 2 niveauet bringes ned, uden at der er mere oxygen af den grund, og for fridykkere kan det medføre besvimelse. Hvis oxygentilførslen bliver dårlig, går det ud over hjernens funktion og dykkerens mentale kapacitet. Ved gradvis reduktion af iltindholdet vil nogen kunne mærke varsler i form af synsforstyrrelser, ringere åndedræt ved anstrengelse og en oplevelse af ændret opmærksomhed. Det er ikke normale symptomer, og kan variere og en dykker vil normalt være for optaget til at bemærke disse symptomer Årsager Anoksi vil kunne optræde ved svigt i rebreater eller ved skift til trykflaske uden iltindhold. Dykkeren vil så miste bevidstheden uden varsel. Hvis der er fejl på regulator eller flasken løber tom, vil der være et varsel i form at at dykkeren fysisk ikke kan trække vejret og han kan så skifte til backupsystem Forebyggelse Hypoksi opstår oftest i forbindelse med brug af rebreathere. En sjælden gang er der funktionsfejl, men oftest er det brugerfejl Trykskader (barotraumer) generelt Trykskader (barotraumer) er en fællesbetegnelse for skader som skyldes ændringer i omgivelsestrykket. Det er altså skader som har med trykket at gøre, ikke med sammensætningen af åndingsgassen. Trykskader opstår ved utilstrækkelig udligning under ned- eller op-stigning, og det er de dele af kroppen som består af luftfyldt hulrum med faste vægge som er mest udsatte. De hyppigste problemer opstår under nedstigning og kaldes kompressionsbarotraumer eller squeeze. Smerter i bihuler og ører optræder hyppigt. Dekompressionstraumer er mindre hyppige, men kan optræde under opstigning. 164 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 165

84 Dykkermedicin Dykkermedicin Kompressionstraumer/squeeze: Bihulesqueeze (smerter i ansigtet) Mellemøre-squeeze Ydre øregangssqueeze Indre øre-barotraume Tandsqueeze Maske squeeze Dragtsqueeze Dekompressionstraumer: Reversed ear Bihulebarotraumer I det følgende gennemgås mellemøre-squeeze. Øvrige trykskader er omtalt i 1-stjernet sportsdykkerhåndbog Mellemøresqueeze Ved manglende trykudligning vil vandtrykket presse trommehinden indad, eventuelt til den brister. Dette er mellemøresqueeze. Symptomer på mellemøresquezze, efter alvorlighed: 1. Trommehinden strækkes, med smerter til følge Brud på trommehinden kan medføre yderligere problemer. Når der efterfølgende kommer koldt vand ind i mellemøret (oftest sker det kun for et øre), vil kontakten med balanceorganet (buegangene) medføre kraftig svimmelhed. Svimmelheden kan være intens, da følesans og syn ikke bidrager til orientering under dykket det er svært at vide, hvad der er op og ned når balanceorganet ikke fungerer. Denne svimmelhed kan udløse panik, men svimmelheden er forbigående og aftager efterhånden som kroppen opvarmer vandet i øret Følger af mellemøresqueeze Mellemøresqueeze kan i sjældne tilfælde medføre varige problemer med hørelsen, men normalt vil trommehinden heles i løbet af få uger. En sjælden, men alvorlig, komplikation ved mellemøresqueeze er indre øre barotraume. Det er en skade hvor de tynde membraner mellem det indre øre og mellemøret brister. Dette kan være en følge af, at man trykudligner for voldsomt med Valsalvamanøvren. En kraftig Valsalva vil nemlig øge trykket i det indre øre, og dermed medføre højere trykforskel mellem det indre øre og mellemøret. Membranskader mellem det indre øre og mellemøret kan medføre varige høreproblemer, balanceproblemer og ikke mindst tinnitus. Mellemøresqueeze kan også give svimmelhed (alternobar vertigo) under opstigningen. Årsagen er, at udligningen ikke er ens for begge ører Behandling af mellemøresqueeze Det vigtigste er at udligne løbende, og ikke for kraftigt. Stop ved smerte, gå evt. et par meter op og forsøg at udligne. Er dykkeren svimmel efter dykket skal han hvile og konsultere læge, herunder få hørelsen kontrolleret. 2. Blodårer svulmer på grund af trykforskellen, og der lækker væske ind i mellemøret. 3. Blod og væske løber til næse og mund via det eustakiske rør 4. Trommehinden revner, det kan bløde ud af øret 166 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 167

85 Dykkermedicin Dykkermedicin Diskussion 1. Hvilke faktorer før at en dykker er disponeret for mellemøre-squeeze? 2. Hvilke symptomer tyder på alvorlige barotraumer og hvilke på mindre alvorlige skade? 3. Hvilke forhold bør vurderes før dykkeren genoptager dykning efter en mellemøresqueeze? 4. Hvilke komplikationer og senfølger kan optræde efter en mellemøresqueeze? Forebyggelse Kontinuerlig trykudligning er vigtig. Eftersom den relative trykforskel er størst nær overfladen, er dette specielt vigtigt de første meter af nedstigningen. Valsalva manøvre er ofte brugt til at udligne trykket i ører og bihuler under nedstigning. Andre kan opnå trykudligning ved at synke eller bevæge kæben. Betændelser, allergier, slim, ar og svulster kan gøre det vanskeligt at få god effekt. Hvis trykket ikke udlignes kontinuert, vil dykkeren først mærke smerte. Hvis dette ignoreres og dykket fortsætter, vil slimhinderne svulme og lække væske. Dette sker fordi de tyndvæggede kapillærer i slimhinderne lækker, for til sidst at briste, når trykforskellen er for stor. Konsekvensen er, at det bliver vanskeligere for dykkeren at trykudligne, hvis der først er problemer. Vær opmærksom på, at hvis du bruger næsespray, så har den begrænset virketid. Det kan medføre, at slimhinderne kan svulme under dykket, hvilket kan medføre smerter under opstigning Metoder for trykudligning For at undgå for voldsom trykudligning, er det bedst hvis det kan ske ved passiv teknik: synke, skubbe kæben frem og tilbage. Valsalvas manøvre er alment brugt, men Frenzels manøvre er et godt alternativ. I begge manøvrer holder man sig for næsten. Trykudligning med Valsalvas manøvre udnytter bryst- og bug-muskulaturen. Denne teknik hæver blodtrykket og trykket i det indre øre. I Frenzels manøvre udnyttes kun mundhule og svælg, og der sker ingen trykstigning i det indre øre. a. Synke, bevæge kæbe b. Valsalvas manøvre c. Frenzels manøvre 9.12 Opsummering De medicinske problemer kan deles ind efter hvilken fase af dykket de hovedsagelig opstår i: I overfladen: Under nedstigning: På bunden: Under opstigning: Besvimelse og panik Mellemøresqueeze og andre trykskader Dybderus og andre gasforgiftninger Arteriel gasemboli, trykfaldssyge, trykskader De problemer som kan opstår under nedstigning er alle direkte følger af tryk. Det er Boyles lov som forklarer mekanismerne. Fælles for de problemer som oftest opstår på bunden, er at de opstår som et indirekte resultat af tryk. For at foprklare mekanismerne her, bruges Daltons lov (om partialtryk) og Henrys lov (om opløsning af gas i væske). Relevansen og omfanget af sådanne problemer øger med dybden og bundtiden. Tidligere var det erhvervsdykkere, som var mest udsatte for disse skader. Brug af rebreathere samt teknisk dykning har medført ophold på større dybde og længere bundtider, og dermed er denne type skader også almindelige blandt sportsdykkere. Nitrogennarkose, kuldioksidforgiftning, kulilteforgiftning, oxygenforgiftning og hypoksi er problemer som oftest opstår på bunden. Fælles for dem er at de kan udløse besvimelse og dermed umiddelbar fare for drukning. Der er altid risiko forbundet med opstigning. Lungebrist og trykfaldssyge er skader som relaterer sig til opstigningen. De medicinske problemer, som kan opstå under opstigning, er de mest alvorlige dykkerskader. Derfor er meget planlægning, dykkerledelse og beredskab rettet mod disse, og heldigvis optræder de ikke så ofte i ulykkesstatistikkerne. 168 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 169

86 Dykkerledelse under dyk Dykkerledelse under dyk Kapitel 10 Dykkerledelse under dyk 170 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 171

87 Dykkerledelse under dyk Dykkerledelse under dyk 10 Dykkerledelse under dyk Når vi hører ordet dykkerledelse tænker vi ofte på dykkerlederen, som står på land og holder opsyn med dykkerne og sikkerheden. Denne form for dykkerledelse bliver nærmere omtalt i kapitel 11. I tillæg udøver vi alle dykkerledelse under planlægningen og gennemførelsen af dykket, enten som par eller i en gruppe. Dette kapitel handler om dykkerledelse under vandet og planlægningen, som er knyttet direkte til gennemførelsen af det aktuelle dyk for de aktuelle deltagere. Følgende emner bliver gennemgået: Grundlæggende for dykkerledelse under vandet. Metoder for sammenhold under vandet. Kommunikation under vandet. Parledelse under vandet. Gruppeledelse under vandet. Vi ser, at der er variationer i den praktiske dykkerledelse under vandet i forskellige dykkermiljøer. Dette er et område, hvor løsningerne kan variere fra klub til klub, baseret på en vurdering af medlemsmassen og de normale dykkerforhold. Undervejs i kapitlet er der indlagt emner til diskussion Grundlæggende principper for dykkerledelse under dyk Når vi går længere ind i diskussionen af for eksempel brug af mellemliner, er der ofte nogle fælles basisprincipper vi diskuterer. Disse principper er: Sammenhold Kommunikation Den enkeltes færdigheder og teknikker Aftale opgavefordeling på forhånd Handlekraft Med sammenhold menes det, at have så god kontakt og være så nær din makker, at du har mulighed for at gribe ind hvis noget uforudset sker. Hvis f.eks. makkeren ligger 2 meter over dig, når han/hun får et problem, så må du bevæge dig op til hende/ham for at kunne hjælpe. Så må du dumpe luft ud af dragten eller vesten/vingen, og dette tager tid. Kommunikation er en forudsætning for sammenhold. Ved aftalte kommunikationssignaler kan du varsle om eventuelle problemer, og dykkerne kan dele oplevelser under dykket. Parret eller gruppen må planlægge dykket ud fra deltagernes færdigheder. Er for eksempel begge/alle lige rutinerede i natdyk eller strømdyk? Behersker begge/alle brugen af kompas lige godt? Gode aftaler på forhånd er en forudsætning for et vellykket dyk. Typiske spørgsmål som skal afklares er: Hvem skal lede dykket, og hvem skal følge? Hvem skal sende dekobøje op? Hvad gør vi hvis der sker noget under dykket? Svarene må tage udgangspunkt i dykkets formål, dykkerstedet og dykkerforholdene, hvilken kommunikationsform der er valgt og dykkernes færdigheder. Handlekraft vil sige, den tid det tager fra en hændelse opstår (eller der kommer tegn på en forestående hændelse), til du har reageret. Hvis du er optaget med andre ting, såsom egne opdriftproblemer, indstillinger på computeren, en maske som lækker osv., er det helt klart at din evne til at reagere er begrænset. Evne og handlekraft er ikke det samme. En dykker kan have evne, men alligevel miste handlekraften, når han eller hun skal fastgøre fangstnettet eller sende en dekobøje op i forbindelse med et sikkerhedsstop. Dykkerledelse under vandet indebærer med andre ord, at man altid følger sin makker, og samtidig er i stand til at vurdere, om planen bør ændres undervejs, mens du hele tiden ved, at du har tilstrækkelig kontrol på dig selv, så du når som helst kan hindre, at makkeren foretager en ukontrolleret opstigning, og du kan gribe ind hvis han eller hun besvimer, kaster op eller mister en svømmefod. Lad os nu tage udgangspunkt i principperne, og se på forskellige alternative løsninger. 172 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 173

88 Dykkerledelse under dyk Dykkerledelse under dyk 10.2 Metoder for kommunikation og sammenhold under dyk Mellemline Nogle fordele ved brug af mellemline: Dykkeren kan bruge mere af sin kapacitet på at følge med i omgivelserne. Han eller hun kan hurtigt give signal ved interessante fund eller problemer. Linen giver ekstra sikkerhed ved natdyk eller reduceret sigt. Nogen ulemper/udfordringer ved mellemline: Brugen af line skal trænes. Det gælder for begge dykkere i dykkerparret. Dykkerparret skal holde sine positioner, henholdsvis på højre og venstre side Lygte Med rigtig brug af lygterne kan et dykkerpar sikre sammenholdet og kommunikere godt uden brug af mellemline. Det gør de ved at lade deres egen lysstråle lyse foran sig i dykkeretningen. På den måde kan begge dykkere se, hvor den anden dykker har sit fokus. Begge dykkere skal hele tiden have makkerens lyskegle i sit synsfelt forsvinder den, skal man være opmærksom på hvad makkerene laver. Metoden fungerer naturligvis bedst ved dykning i mørke, men kan også bruges om dagen, specielt på dybder hvor lyset er dårligt. Brug da en fokuseret lysstråle på lygterne. Mellemlinen skal have disse egenskaber: Linen skal kunne justeres i længden, også under dykket. Den skal være tilpas tyk og ikke for blød, for at undgå at den filtrere sig ind i noget. Den skal være lavet af flydeline eller have et flydeelement på midten, således at den løfter sig over dykkerne. Den skal være let at droppe hvis behovet opstår fæstnes med en kobling, f.eks. en karabin eller en Gardena kobling. Fig Lygtesignaler 174 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 175

89 Dykkerledelse under dyk Dykkerledelse under dyk Visuelt sammenhold I dagslys kan kontakten holdes på en tilsvarende måde uden lygte eller mellemline. Ved regelmæssigt at se efter hinanden, og med kort afstand, er det muligt at sikre tilfredsstillende sammenhold og at kommunikere med tegn eller krops- og ansigtsudtryk. Fordele ved visuelt sammenhold: Man behøver ikke noget udstyr til formålet. Det giver stor frihed under god sigtbarhed. Nogen ulemper ved visuelt sammenhold: Man skal holde kort afstand ved dårlig sigt. Man optager en stor del af sin kapacitet, afhængig af forholdene Metoder til navigering under dyk Navigation under vandet kan ske på flere måder: Brug af kompas. Brug af dybdemåler, ur og evt. manometer. Observationer i landskabet. En sportsdykker anvender i praksis en kombination af disse. Som en del af planlægningen af dykket bør du være foreberedt på, at du skal navigere under vandet. Her følger nogle praktiske tips: Tegn et kort Navigation forudsætter en eller anden form for kort over terrænet. Start med at lave dig et mentalt kort af dykkerstedet og den planlagte dykkerrute. Det vil være en fordel at have et kort tegnet inden dykket, så du kan tage det med under dykket. Ofte er det mentale kort lige så nyttigt, og alene det, at gennemføre denne øvelse inden du går i vandet, er en hjælp til at finde vej under dykket. Lav gerne en skitse på din skriveplade eller wetnote. Tegn skitsen med nord vendt opad. Så kan du under vandet sammenholde skitsen med nordpilen på dit kompas, og får du et godt overblik over, hvor du er i forhold til kortretningen. Brug gerne søkort som grundlag for skitsen eller få information fra lokale dykkere. Notér information om dybder, bundforhold og undervandstopografi for at gøre det lettere for dig at bestemme, hvor du befinder dig under dykket Planlæg dykkerruten Planlægning er ekstra vigtig, hvis du ikke er kendt på stedet. Brug tid på at planlægge ruten på forhånd sammen med makkeren og overhold planen. Gør det enkelt for jer selv! Den enkleste plan er at lave en rute både frem og tilbage. Frem og tilbage ruten kan bruges som udgangspunkt for flere variationer: Følg samme kompaskurs ud og tilbage. Dette behøver ikke at blive kedeligt, eftersom landskabet og oplevelserne ofte er forskellige afhængigt af, hvilken side du ser dem fra. Du kan lægge mad ud på vej ud og se om du har lokket sultne krabber, rejer eller fisk frem til du kommer tilbage. Tag spontane afstikkere undervejs. Ser du noget interessant udenfor den planlagte rute, så tag gerne en afstikker. Men læg mærke til ruten tilbage og bemærk det punkt, hvor du er tilbage på den planlagte rute. Ruten tilbage behøver ikke at være en ret linie på en speciel kompaskurs. Det er også muligt at følge en kontur på bunden, eller følge terrænet på en aftalt dybde. Det vil sige at du bruger dybdemåleren som navigationsinstrument. Ruten kan følge en serie af karakteristike landmærker, hvor du navigerer fra observationspunkt til observationspunkt på vej ud, og bruger de samme punkter til at navigere tilbage. 176 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 177

90 Dykkerledelse under dyk Dykkerledelse under dyk Langs et skrånende landskab kan I følge terrænet udover på et vist dybdeniveau. Når I vender, går I op til et lavere niveau, med en anden vegetation og et andet dyreliv. For eksempel kan I gå ti meter længere op. Dette giver nye oplevelser på turen tilbage, samtidig med at I har styr på retningen tilbage til udgangspunktet. Det mest enkle kan være at vælge en rute som planlægges bare én vej. Så er strategien at holde samme retning, gerne med strømmen, hele vejen. Dette kan kun anbefales hvis der er en båd som kan samle dykkerne op, eller hvis dykket afsluttes hvor der findes tilgængelig transport. Det er en forudsætning, at dykkerlederen er bekendt med jeres plan, og har godkendt planen. Det anbefales at bruge deko-/markeringsbøje under sikkerhedsstoppet Brug øjnene Gør det til en vane at bemærke nogle vigtige observationspunkter for dykket: På stranden eller i båden før dykket. Bemærk dig den planlagte dykkeretning og strømretning, solens position samt nærmeste landkontur i forhold til dykkeruten. På overfladen inden I dykker ned: Kontroller kompaskursen. Forsøg at dykke ned med ansigtet i den retning, som I skal dykke. Brug øjnene aktivt under dykket. Bemærk dig kendetegn og punkter i landskabet. Brug det mentale kort eller skitsér kortet, og placere dig selv i kortet under dykket. Efter neddykning, når I har nået dybeste punkt for dykket eller forankringen for bundtovet: Notér dybden og specielle kendetegn. Når I skifter kurs: Kontroller kompasset eller brug rette vinkler i dit mentale kort. Hvis I bliver nødt til at tage en afstikker fra hovedretningen, bundtovet eller væggen: Notér kompasretningen og læg mærke til hvordan, det ser ud når du kommer frem. Tilsvarende når I ved modsat kompaskurs returnerer til væggen eller bundtovet. Når I vender om for at returnere: Brug et par ekstra sekunder til at memorere det du ser, og de aktuelle kompaskurser. Brug samtidig dette øjeblik til at få ro på og kontroller tid og luftforbrug. Lad ikke denne rutine stresse dig, men brug observationspunkterne til at få overblik over, hvor du er, og hvordan du finder tilbage Følg landmærkerne Konstant bevægelse er en fare for vores orienteringsevne. På et nyt og fascinerede dykkested kan det være vanskeligt at sortere alle de nye indtryk. Nogen dykkere bliver så optagede af at få alle indtryk med, at de hverken kan holde retning eller organisere tankerne. For ikke at miste overblikket må du øve dig i at sortere og bevidst udvælge observationspunkter Lad dykkerturen blive en rejse fra observationspunkt til observationspunkt. Når du starter ved punkt A, udvælger du et karakteristisk landemærke i yderkanten af dit synsfelt, så langt som sigten tillader. Det kan være en enlig sten eller en væg. Dette er punkt B. Når du kommer derhen stopper du op et øjeblik og ser tilbage på punkt A. Det er sådan, du kommer til at opleve punkt A på vej tilbage. Se nu fremover og vælge dig et nyt punkt C, og gentag observationerne. Lav ikke egne landemærker ved at ødelægge eller afmærke noget, hverken levende væsener eller døde ting. Ved natdyk, dårlig sigt, i vrag eller under andre krævende forhold, kan du eventuelt udlægge en markeings-/ledelinie på vej ud, som du ruller sammen på vej tilbage. Dan dig et billede af hvor langt I har svømmet. Brug ur og manometer. Tag hensyn til eventuel strøm og hvor mange stop I har haft undervejs. Du bør altid have en fornemmelse af hvor langt der er til land, til bundtovet eller til det landemærke hvor opstigningen skal starte Finde tilbage Hvad gør du hvis du alligevel ikke kan finde tilbage? Først: Slap af og tjek din dybde og manometer. Tænk efter: Havde du land på højre eller venstre side? Havde du strømmen med dig eller imod dig? Se efter kendetegn på bunden? Sandbund har ofte tegninger (riller), som løber parallelt med land. Prøv at finde tilbage til sidste observationspunkt. Diskuter med makkeren om I skal fortsætte, eller om I skal afbryde og følge observationspunkterne tilbage til udgangspunktet. Det er også et alternativ at afslutte dykket og starte en rolig og kontrolleret opstigning, enten langs terrenget eller i frit vand. 178 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 179

91 Dykkerledelse under dyk Dykkerledelse under dyk På overflade: Brug tid på at orientere dig. Prøve at genkende landskabet og find ud af, hvilken retning vinden kommer fra. Vurder om det er aktuelt at svømme tilbage, eller hold udkik efter dykkerbåden. Vær opmærksom på, at der kan være andre både i området, og at det kan være vanskeligt at se dem. Brug lygte og dekobøje for at signalere. Fig Dykkerpar uden kontakt Efter afsluttet dyk bør I gennemføre en debriefing. Hvorfor mistede I retningen? Hvor var det fejlen skete? Hvad kan der gøres bedre næste gang? Der findes nogen typer af Ultrasonic lokator, som er en sendeenhed til at sætte fast f.eks. bag på båden og en modtagerenhed som dykkeren har med sig. Via dette system kan dykkeren finde tilbage til båden/senderen, men systemet er ikke så praktisk at navigere efter Parledelse under dyk Hvis du skal holde kontakt med din dykkermakker, kræves der kommunikation både før og under dykket. Når der sker opsplitning af dykkerparret, kan årsagen være holdningen til sammenholdet. For de fleste dykkere er sammenhold under dykket forbundet med glæde, og det opleves betryggende og socialt. For andre kan det opleves som en pligt en byrde de er blevet pålagt. Specielt er dette frustrerende, hvis dem som dykker sammen, har forskellige holdning og forventninger til hvordan dykket skal forløbe. Hvis to dykkerkammerater ikke har samme forventninger til dykket, er det kun interessant at holde sammen så længe det passer dem. Nogen gange bliver de dykkerkammerater ud fra gode intentioner, men uden at de har diskuteret diskuteret, hvad det indebærer at være dykkermakkere. Andre gange holder de bare sammen for syns skyld, for at undgå kritik fra for eksempel dykkerlederen. Gode dykkeroplevelser forudsætter at begge dykkere gør en indsats for at udvikle et godt dykkerpartnerskab. Til diskussion Diskuter situationen på figur Hvor godt sammenhold og hvor god kommunikation og dykkerledelse udover dette dykkerpar. Hvordan kunne de under forberedelserne have opnået bedre dykkerledelse under selve dykket. Aftal opgaver på forhånd Det at planlægge et dyk er mere end at aftale maksimum dybde, bundtid og svømmeretning. I må også blive enige om grundreglerne for dykkerforholdene. Vil I holde sammen uanset hvad? Hvornår? Hvordan kan I kommunikere? Hvem af jer tager ledelsen? Hvad gør I hvis I mister hinanden? Med andre ord: Hvad er de løfter I giver hinanden? 180 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 181

92 Dykkerledelse under dyk Dykkerledelse under dyk Der er flere måder at udøver makkerdykning på: 1. Ligeværdigt forhold: Et ligeværdigt forhold er, når dykkerne svømmer side om side, således at uanset hvad de kommer ud for, oplever de det sammen. Det er let at kommunikere, for eksempel ved at berøre makkerens skulder. Hvis den ene ændrer retning, vil den anden sandsynligvis opdage det. Hvis der skal tages en beslutning, vil I diskutere det og tage beslutningen sammen. Vær opmærksom på ulemperne ved dette dykkerforhold. På grund af det begrænsede synsfelt må du dreje hovedet, for at se din dykkerkammerat. Derfor er det i praksis ikke så let at følge med i, hvad den anden gør. Som i andre situationer kan det ske, at når begge har ansvaret, så er der ingen der tager ansvaret. Andre gange er der ikke nok plads til at svømme ved siden af hinanden. 2. Den ene tager ledelsen, og den anden følger efter: Mange dykkerpar foretrækker denne opgave-/rollefordeling. I det tilfælde vil i hvert fald den ene, den som følger efter, hele tiden have mulighed for at se den anden. Dette må diskuteres på forhånd. Tænk over hvad der sker hvis det er den mindst erfarne dykker som skal følge efter. Hvordan vil det fungere i praksis? Det er den mest erfarne dykker, som har bedst forudsætning for at holde kontakt med og følge den anden. Når du, som erfaren dykker, følger efter den anden, kan du bedst vurdere situationen til enhver tid og opdage eventuelle problemer. Hvis du som turist dykker i et par med en undervandsjæger eller fotograf, må du følge efter den anden. Undervandsjægere eller fotografer bliver let distraherede og stopper ofte op. I et sådan par må turisten bare følge med, og får måske samtidig opgaver, som at kontrollere dybde, tryk eller holde udkig. Også en dykker, som er ude og teste en ny tørdragt eller computer, bør få lederrollen. Under tilsvarende forhold vil det nye dykkerudstyr tage meget opmærksomhed, og dykkeren vil ofte standse op for at justere eller tjekke udstyret. Hvis denne dykker skal følge en anden, kan han eller hun efter et stop opdage at lederen/dykkermakkeren er blevet væk. 3. Skifte roller undervejs: Det kan være en god ide at skifte roller undervejs. For den mindst erfarne dykker giver det en følelse af ansvar at være leder, mens det at følge efter, kan give mulighed for at lære af den mere erfarne. Det er ikke sandsynligt, at den som følger efter vil stikke af på egen hånd, hvis han eller hun ved, at næste gang får han eller hun lederopgaven. Til diskussion A. Diskuter denne påstand: Hovedproblemet med mellemline er, at den er en løsning på et problem, som skyldes dårlig opmærksomhed overfor makkeren (man regner med at miste sin makker), og at den gør dykkeren i stand til at dykke i farlige omgivelser (for eksempel meget stærk storm). B. Hvordan kunne metoderne for makkerdykning (1-3 ovenfor) ændres i forbindelse med brug af mellemline? C. Hvad med treerpar (makkerhold med 3 dykkere)? Visuel makkerledelse under dyk Uanset hvem der leder og hvem der følger efter, har I forpligtelser som skal aftales og følges op i praksis. I må både repetere og overholde aftalerne, og som sagt kræver dette en indsats. Lederens vigtigste opgave er ikke at miste den som følger efter. Makkerpar mister hinanden, når den, som følger efter, stopper for at se på noget, mens lederen svømmer videre. Hvis du svømmer hurtigt, mister du let din makker. Hver gang du skifter retning, skal du stoppe op. Ved et vægdyk er det enkelt, for der er bare en retning. Det er i situationer, hvor dykkeren skal skifte retning, at makkerpar mister hinanden. Når du kommer ud på et åbent område efter en passage eller en tur langs terrænet, så stop op og lad makkeren komme op på siden af dig. Få øjenkontakt før I fortsætter. 182 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 183

93 Dykkerledelse under dyk Dykkerledelse under dyk Se dig tilbage for at kontrollere at din dykkermakker følger efter. Gør det, men regelmæssigt. Lad det blive en god vane ligesom at kigge i bakspejlet, når du kører bil. For den som følger efter, er den vigtigste regel ikke at stikke af på egen hånd. Den spændende fisk må vente, til du har fået kontakt med lederen. Kontakten kan du opnå ved at I på forhånd har aftalt for eksempel at et bank på dykkerflasken betyder se på mig. Det er også opgaven til den som følger efter, at styre tempoet, således at lederen ikke svømmer ubehageligt hurtigt. Det kan gøres ved at følge så tæt på, at du har mulighed for at gribe en svømmefod. Til diskussion Diskuter følgende situation: To dykkere foretager en nedstigning langs en bundlinie. Den ene går ned meget hurtigere end den anden. Er dette normalt i dit dykkermiljø/dykkerklub? Hvordan er mulighederne for at gribe ind hvis den ene får problemer under nedstigningen? Hvilken betydning har dykkerdybden? Hvordan sikres kommunikationen og sammenholdet under nedstigningen? Til diskussion Du og din makker har haft 10 minutter på 39 meters dybde, og I starter opstigningen. Hvad gør du hvis din makker stiger langsommere eller hurtigere op end dig? Lader du ham eller hende forsvinde over dig/efterlader hende eller ham under dig? 10.5 Savnet makker under dyk Vi er uddannet til, at når vi mister vores makker, er der kun en ting at gøre: Søg efter din makker ét minut før du går til overfladen. Hvis din makker pludselig er borte, må du tænke nøje igennem, hvordan du anvender dette ene minut. Måske er din første impuls at vende rundt, og skynde dig tilbage i den retning, du kom fra. Husk da, at hvis sigten ikke er helt perfekt, er det let at svømme forbi hinanden. Måske leder din dykkermakker efter dig, eller har taget en afstikker for at se nærmere på noget interessant. Her er et par råd til sådanne situationer: Stands op og tænk dig om. Se dig omkring efter bobler, men gør det helt roligt. Husk at din makker kun lukke, bobler ud, når han ånder ud, og de er lette at overse ved en hurtig 360 graders rotation. Hæv dig selv 1-2 meter op i vandet, således at du kommer op over forhøjninger, sten og tang, og du får bedre overblik over terrænet. Så bliver du samtidig også mere synlig for din makker. Se dig omkring en gang til. Se også opad i vandet. Hvis din makker har problemer, er det sandsynligt at han eller hun er på vej imod overfladen. Hvis ikke, vil boblerne ekspandere når de stiger op, og derfor blive mere synlige over dig. Hvis du fortsat ikke ser noget, tyder det på at boblerne er for langt borte til at du ser kan se dem. Så er det fornuftigt at lede tilbage langs den rute I kom, eller imod det punkt, hvor du sidst så din makker. Bevæg dig langsomt. Du må antage, at din makker også leder søger dig. Det kan derfor være tilfældet, at du bevæger dig væk fra din makker, og ikke nærmere. Fortsæt med at se dig omkring efter bobler. Når du vælger at starte opstigningen, så gør flere stop undervejs, hvor du drejer dig 360 grader og ser efter bobler. Du registrerer at opstigningshastigheden fra 39 m til 21 m var maksimum 6 m/min i stedet for 10 m/min. Hvad betyder det for dekompressionsplanen? Hvad hvis du bestemmer dig for at følge opstigningen til en makker som helt klart bruger for lang tid fra 39 m til første stop? 184 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 185

94 Dykkerledelse under dyk Dykkerledelse under dyk 10.6 At lede en gruppe dykkere under dyk Hvis du skal være dykkerguide eller lede en hel gruppe dykkere under vandet, er det specielt vigtigt, at du har en gennemtænkt plan, god organisering og tydelig forhåndsorientering til alle deltagerne. Som gruppeleder under vandet har du ansvaret for disse opgaver: 1. Inddeling i dykkerpar og grupper. 2. Forhåndsorientering/briefing Forhåndsorientering Giv en fælles orientering til alle i gruppen før dykket. Informere om, hvad de kan vente at se og opleve. Brug en kortskitse til at forklare terrænet og den planlagte rute for dykket. Orientere om bundforhold, dybder og planlagt dykketid. Gør også klart ved hvilket flasketryk opstigningen skal starte, og hvordan dette skal kommunikeres/varsles til gruppelederen. Repeter sædvanlige dykkersignaler, og vis specielle signaler, som du vil bruge under dykket for eksempel for at vise specielle fiskearter. Til slut lader du dykkerne stille spørgsmål. 3. Gruppeledelse under vand. 4. Reaktion ved savnet dykker under vand. 5. Gennemgang efter dykket/debriefing Parsammensætning i gruppe Ved at sammensætte dykkerpar får hver enkelt dykker en bestemt person at holde sig til under dykket og i tilfælde af, at der bliver behov for assistance. Det gør det lettere for gruppelederen at holde gruppen samlet. Det øger også sikkerheden, eftersom en dykker, som får problemer, umiddelbart kan få assistance af sin dykkermakker. Dykkerparrene sammensættes udfra interesse, erfaring og egne ønsker for hvem de vil have som dykkermakker, på samme måde som for organiseret dykning i øvrigt (se kapitel 11 Dykkerledelse ) Også ved valg af gruppeleder er det en fordel at tage hensyn til vedkommendes personlige interesser. Således bør en gruppe som skal dykke på vrag, have en gruppeleder med interesse og erfaring med vragdykning, mens gruppen som skal studere planter og marineliv, bør ledes af en gruppeleder med interesse for marinebiologi Gruppeledelse under dyk Under vandet vil du som gruppeleder svømme først og vælge rute og tempo under dykket. Tænk igennem hvordan du skal holde gruppen samlet. Det kan være en god ide at lade det mest erfarne dykkerpar danne bagtrop og sikre at alle dykkerparrene bliver sammen med gruppen. Det kan også være en fordel at lade det mindst erfarne dykkerpar holde sig nærmest dig selv. Hvis du har en assisterende gruppeleder, kan du lade ham eller hende dykke sammen med den af dykkerne som eventuelt ikke dykker i par. Dette par kan så danne bagtrop i gruppen. Under dykket må du med jævne mellemrum tælle dykkerne for at sikre, at alle er med. Dette er specielt vigtigt ved reduceret sigt i vandet. Gruppelederen bør samle og tælle dykkerne, både ved bunden, efter neddykningen og før opstigningen starter. Det samme gælder ved interessante stoppesteder undervejs. Husk også optælling på land eller i båden efter afsluttet dyk. For at sikre at ingen dykker i gruppen kommer i en situation, hvor han/hun er tom for gas, skal gruppelederen bede hver enkelt dykker om at rapportere resterende gas på flasken. Som gruppeleder vil du hurtigt danne dig et overblik over, hvem der har det største gasforbrug, og som du må følge specielt godt, når du skal vælge tid og sted for at starte opstigningen. 186 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 187

95 Dykkerledelse under dyk Dykkerledelse under dyk Savnet dykker Hvis det sker at en dykker eller et dykkerpar kommer væk fra gruppen undervejs, må gruppelederen reagere på samme måde som ved makkerdykning. Brug et minut på at se efter dykkeren i nærområdet. Få gerne hjælp fra meddykkeren i parret. Hvis den savnede dykker ikke bliver fundet, så gå til overfladen og se om vedkommende er gået op. Overflademandskabet skal varsles Kilder John Francis (2004): Buddy System Breakdown, Scuba Diving Magazine. Svenska Sportdykarforbundet: (2007): Trestjarnig dykkurs, lektion T9 At lede en grupp dykare under vatten, SS. Hav altid en plan klar for hvordan du skal forholde dig hvis en af dykkerne får problemer under dykket. Hvad gør du hvis du, må forlade gruppen for at tage dig af en dykker som må op til overfladen, for eksempel på grund af manglende gas eller kvalme? Hvis du ikke har en assisterende dykkerleder, så vælg en af de mest erfarne deltagere i gruppen. Aftal på forhånd med denne dykker at vedkommende på signal overtager gruppeledelsen og, enten holder gruppen samlet og venter, eller afbryder dykket og starter opstigningen. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at have udstyr og signaler for let at kunne komme i kontakt med, og få hjælp af overflademandskabet, således at du som gruppeleder kan gå tilbage og fuldføre (eller afbryde) dykket med din gruppe Gennemgang efter dykket Efter dykket er det nyttigt at tage en gennemgang med alle deltagerne. Gennemgå dykkertid og maksimal dybde, og noter det i dykkerjournalen. Gennemgå hvad der skete i løbet af dykket og hvad I så, således at alle får del i oplevelserne under dykkerturen. Tag en runde med hvilke erfaringer deltagerne har gjort med gruppedykket, og om der er noget som kan blive bedre næste gang. Dette er også en anledning til at lade dykkerne fortælle, om hvorvidt de har haft problemer undervejs eller har skadet sig på nogen måde. 188 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 189

96 Dykkerledelse Dykkerledelse Kapitel 11 Dykkerledelse 190 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 191

97 Dykkerledelse Dykkerledelse 11.1 Hvad er dykkerledelse? Man kan sige at dykkerledelse er at sikkerhedskontrollere dykningen. Det vil sige at tage beslutninger, som kontrollerer dykningen, og dermed gør den sikker. Dykkerledelse indebærer at vurdere forholdene, de deltagende dykkere og det tilgængelige udstyr, og ud fra dette planlægge et interessant og sikkert dyk. En dykkerleder kan forudse mulige problemer og planlægger dykningen med tanke på at forebygge mulige hændelser. Man kan sige at dykkerledelse er at tænke fremadrettet. Dykkerledelse omfatter både at forebygge hændelser, at holde udkik mens dykningen foregår, og vurdere eventuelle aktioner undervejs. Dykkerledelse omfatter opgaver både over og under vand. I dette kapitel dykkerledelse fra land og båd, det sætter vi fokus på vil sige på overfladen. Dykkerledelse under vand ( dykning i par og grupper) er omtalt i kapitel 10. Dykkerledelse under vand. Dykkerledelse indebærer, at man tager ansvar for både egen og andres dykkeraktivitet. Her vil vi se nærmere på dykkerledelse i forhold til andre dykkere. Metoder for parledelse og sammenhold under vand er beskrevet i kapitel Hvem kan være dykkerleder? For at kunne fungere som dykkerleder kræver det, at man som minimum er uddannet CMAS ** sportsdykker. En dykkerleder skal kunne organisere og lede en gruppe dykkere på en forsvarlig og sikker måde. En god dykkerleder har stor teoretisk viden, bred dykkererfaring og analyserer hele tiden den enkelte dykning. På den måde vil dykkerlederen hele tiden udvikle sig og derved blive bedre. Dykkerlederen bliver bedre i takt med den større erfaring. Det gælder: Erfaring med forskellige slags dykkerudstyr Forskellige dykkerforhold: Dag og nat, god og dårlig sigt, strøm, koldt vand osv. Forskellige typer af dyk: Lægtvands og dybde dyk, vægdyk, vragdyk osv. Dykkerlederen bør selv have gode dykkerfærdigheder, at beherske opdriftskontrol, afbalancering og bevægelser i vandet. Det gælder specielt ved dykkerledelse under vand, enten ved pardykning eller hvis han/hun skal guide en gruppe. Dykkerlederen skal ligeledes bruge sin teoretiske viden, til at sikre en god og sikker planlægning at dykket. Det gælder: At vurdere og planlægge gasforbruget således at dykkerne har tilstrækkeligt med gas til at kunne gennemføre det planlagte dyk. At forstå effekten af nitrogen. At kende effekten af nitrogen og årsagerne til trykfaldssyge. Det er ligeledes en fordel, hvis dykkerlederen kender forholdene på dykkerstedet, f.eks strømforhold, position og et egnet sted for i landstigning. Dykkerlederen må kende eller gøre sig bekendt med uddannelses- og erfaringsniveauet hos de deltagende dykkere. Dykkerlederen bør ligeledes ved en snak med den enkelte dykker, vurderer om han/hun finder den enkelte dykker mentalt klar til at dykke. Dykkerlederen må kende sikkerhedsprocedurerne, som gælder for dykket og det fælles sikkerhedsudstyr. Han eller hun må kunne lede en redningsaktion og evt. førstehjælp i tilfælde af ulykke. NB. Kvalifikationskravene afhænger af forholdene og dykningens sværhedsgrad. Det betyder, at dykkerlederens uddannelses og erfaringsniveau som minimum skal være på højde med de øvrige deltagende dykkere- og gerne højere. Som dykkerledere har vi en enkel bogstavrække, som vi kan bruge for at bedømme dykkerforholdene. Bogstavrækken er: SVUDS. 192 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 193

98 Dykkerledelse Dykkerledelse Deltagerne: Motiverede og i form Uddannelses- og erfaringsniveau Mentalt klar til dykket Sikkerhed: Oxybox, førstehjælpsudstyr. Afmærkning af dykkerområdet, anmelde at der dykkes ( hvis krævet). Stedet: Egnethed. Lovlighed. Strøm, bund- og strandforhold. Skibstrafik. Helikopterlandingsplads, kørselsvejledning til nærmeste hospital osv. Vejret: Vind og nedbør. Vejrets betydning for en evt. redningsaktion. Udstyret: Deltagernes udstyr. Fællesudstyr: Båd, kikkert, osv. Handleplan ved ulykke. Selvtjek, makkertjek og dykkerledertjek. Planlæg dykket- og dyk som planlagt. Adresse på dykkersted (Brug GPS- positionen, også ved et stranddyk). Sikkerhed til søs- godt sømandsskab Valg af dykkersted To ting er afgørende ved valg af dykkermål. Først og fremmest må man forvente en interessant dykkeroplevelse på det valgte sted, og samtidig skal sikkerheden være i orden. Det er således dykkerlederens opgave ( og ansvar) at begge dele er i orden. Der er flere forhold, der spiller ind ved valg af dykkersted: Hvordan er adgangsforholdene, er det muligt at bære dykkerudstyret? Er det bedre at dykke fra båd? Skal man springe i vandet,- eller gå ud? Findes der et egnet sted for ilandstigning? Vil stedet stadig kunne bruges både ved 194 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 195

99 Dykkerledelse Dykkerledelse høj vande og ved lavvande? Findes der alternative ilandstigningsmuligheder, hvis vinden vender, eller tager til, så der kommer store bølger? Hvordan er sigten? Hvad med strøm og tidevand? Hvilke dybder og bundforhold er der på dykkerstedet? Er der dækning for mobiltelefon eller VHF? Er stedet let tilgængeligt for ambulance eller redningshelikopter? Det bedste er at søge oplysninger hos lokale beboere ( evt fiskere) og / eller dykkere, der har været på stedet tidligere. Brug også søkort til at skaffe oplysninger om dybder, bundforhold, sømærker ( til bestemmelse af positionen), havne, skibstrafik og eventuelle vrag i området. Forholdene på stedet må vurderes i forhold til disse faktorer: Hvilket uddannelses- og erfaringsniveau har dykkerne som deltager? Hvilket sikkerhedsudstyr er tilgængeligt? - medbringes der båd? Hvordan er vejrmeldingen? Hvordan er vindforholdene? Og hvordan vil tidevandet ændre sig? Hvis der dykkes fra båd, må man finde den nøjagtige position før dykkerne går i vandet. Positionen kan findes visuelt (pejlemærker på land). Hvis det er vragdyk findes positionen først med GPS, hvor der på den nøjagtige position sættes en søgebøje, hvorefter man med den som udgangspunkt, eftersøger vraget med ekkolod,. Når man med sikkerhed ved, at positionen er korrekt, sættes den endelige bøje som markerer vraget Hensyn til vejr og vind Et dykkeområde, der er velegnet ved en bestemt vindretning, kan ved en anden vindretning være dårligere eller direkte uegnet. Derfor er det vigtigt at kontrollere vejrmeldingen, som en vigtig del af forberedelserne til en dykkertur. Tidevand og strøm kan betyde, at forholdene på dykkerstedet kan ændre sig i løbet af dagen. Det gælder både strømmens retning og styrke, hvilket naturligvis også kan have stor betydning for ilandstigningsforholdene. Søg derfor oplysninger om strøm og tidevand (evt. via DMI eller anden metrologisk institut) i forbindelse med planlægningen af dykkerturen. Sigten har stor betydning for gennemførelsen af dykket, og dårlig sigt er et betydeligt stressmoment. Kommunikation mellem dykkerne og navigeringen under dykket må planlægges efter sigten. Dette er særlig vigtigt for mindre erfarne dykkere. Vandets temperatur har betydning for dykkernes påklædning (tør- eller våddragt), og hvor længe de kan opholde sig i vandet. Koldt vand og nedkøling fører til øget gasforbrug. Gennemgå søkortet for området. Det viser dybder og bundforhold, skibsruter, havne, naturreservater, undervandskabler og andet af betydning for planlægningen af dykket Hensyn til strøm Vær opmærksom på lokale strømforhold. I de danske farvande, hvor store mængder vand skal gennem mange smalle passager (f.eks Lillebælt), er det ikke usædvanligt med strømhastigheder på 2-3 knob eller mere. En toptrænet svømmer kan svømme med en fart af ca 2 knob (ca 1 meter i sekundet) i overfladen. En sportsdykker med fuldt udstyr vil kunne svømme mod en strøm på ca 0,5 knob under vand, men næppe mod en strøm på 1 knob. I overfladen er sportsdykkerens svømmeevne endda endnu dårligere. Svømning mod strømmen bør i videst mulige omfang undgås, da det vil medføre betydeligt øget gasforbrug, og dermed øget nitrogenoptagelse. 196 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 197

100 Dykkerledelse Dykkerledelse 11.4 Risikovurdering-sikkerheden Dykkerledelse indebærer at vurdere sandsynligheden for hvilke hændelser der evt. kan opstå. For at få en samlet vurdering af risici, skal man vurdere alle forhold som kan give anledning til hændelser. Dette omfatter: De deltagende dykkers udstyr. Dykkernes færdigheder og uddannelsesniveau. Forholdene på dykkesteder. Ved at vurdere disse forhold, kan man danne sig et billede af, hvilke ulykker og skader, der eventuelt kan opstå. Et kig på Tæt på episoderne tyder på, at følgende aspekter må tillægges en ikke uvæsentlig betydning: Manglende uddannelse eller ikke uddannet efter reglerne. Dårlig holdsammensætning (Ikke udpeget parleder). Dårligt/ mangelfuldt overfladeberedskab. Dykning til stor dybde. Penetrering af vrag. Fig. 11.3: Osten. Selv med en god og grundig planlægning at dykket kan der opstå problemer under dykket. Figur 11,3 illustrerer sikkerhedssystemet som skiver af en ost. I værste fald kan et uheld/ problem falde igennem flere sikkerhedslag og derigennem udvikle sig til en ulykke. Da er det vigtigt, at vi ikke bare har godkendt udstyr og er bekendt med, hvordan makkerens udstyr fungerer, men at vi også kan bruge det. Samtidig er det vigtigt at alle kan bruge oxybox og førstehjælpsudstyret. Det er også vigtigt at have forståelse for vigtigheden af en velopbygget dykkerbase. Naturloven Naturloven sætter klare begrænsninger for menneskets muligheder for at bevæge sig under vand med dykkerudstyr. Der gælder følgende helt klare regler for vores adfærd under vandet: Når vi overtræder naturlovene, vil vi blive straffet af naturen selv! Straffen er forhåndsbestemt. Strafudmålingen behøver ikke stå i forhold til bruddet. Straffen er altid ubetinget. I retssamfundet skal straffen stå i forhold til forbrydelsen. Men sådan er det ikke når vi bryder naturloven. Vi får ikke automatisk trykfaldssyge, når vi overskrider dykkertabellen med nogle få minutter. Men vi risikere at få trykfaldssyge også selv om vi overholder tabellerne. Dette er meget vigtigt at huske på. Til diskussion: Hvad er risikoen ved disse typer dykning: Vægdyk. Natdyk. Strømdyk. Dykning i koldt vand. 198 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 199

101 Dykkerledelse Dykkerledelse 11.5 Praktisk dykkerledelse fra land eller båd Dykkerbasen kan etableres på land eller i dykkerbåden. Husk, at selv om der er en dykkerbase på land og dykningen foregår lidt fra kysten fra gummibåd, så må der kun være én dykkerleder Dykkerlederens opgaver: Ansvaret for sikkerheden: Sikre at det fælles sikkerhedsudstyr er på plads og virker som det skal, eventuelt kræve at alle dykkerpar bruger deko bøje under dekompressionsstop eller sikkerhedsstop, eventuel opsætning af dekotov. Briefing før dykning: Informere alle om dykkerstedet og hvilke tegn og regler som gælder. Journalføring, udfyldelse af dykkerlederjournal, som giver oversigt over hvilke dykkere, der er i vandet, tidspunkt for neddykning, tidspunkt for forventet i overfladen, tidspunkt for reelt i overfladen, luftbeholdning, mætningsgruppe efter dykket, overfladetid, ny mætningsgruppe osv. Overvågning af dykkerstedet. Løbende vurdering af dykkerområdet, vind, strøm, bølger og andre ændringer i forholdende, samt være klar til at tage en vurdering af en evt redningsaktion. Kommunikation med dykkerbåd, journalfører, udkigsposter osv. Dykkerlederen har således det overordnede ansvar for dykningen og den fulde myndighed til at træffe afgørelser, også udstedelse af dykkerforbud! Uddelegering: Selv om det således er dykkerlederen der er øverste myndighed er det en rigtig god ide at uddelegere forskellige opgaver til andre i forbindelse med dykningen og på dykkerbasen. I forbindelse med udfyldelse af dykkerleder journalen, skal posterne med bådfører, standby dykker, lineholder og journalfører besættes. Man kan yderligere vælge at bede en dykker stå for oxybox og førstehjælpsudstyret, (hvis der er en kvalificeret blandt dykkerne på basen). Når det er godt at uddelegere opgaverne, er det fordi dykkerlederen kan træde et skridt tilbage og derved bedre bevare overblikket. Dykkerlederen bør ikke påtager sig arbejde med at hjælpe med bådmotorer og andre dykkeres udstyr og lignende. Det skal her understreges, at selv om opgaverne uddelegeres, ændrer det ikke ved at det er dykkerlederen, der har det fulde ansvar for at tingene går rigtigt til! Telefoni Det maritime mobile radiotelefonsystem, VHF, er det sikreste kommunikationsmiddel til søs. Det har dækning overalt, noget mobiltelefonen ikke har. I en nødsituation kalder man på kanal 16. og får derigennem forbindelse til Lyngby radio (i Danmark) eller andre både, der befinder sig i nærheden. Vær opmærksom på, at det kræver uddannelse og eget certifikat at operere med VHF radio. Nogle vælger også at benytte en mobiltelefon. når man er på dykkertur. Som nævnt tidligere kan man ikke tage for givet, at det er mobildækning overalt (hvilket kan betyde, at man kommer til at betale den ultimative pris i tilfælde af uheld/ulykke), de fleste mobiltelefoner er ligeledes meget sårbare overfor fugt Markering af dykkerområdet For at advare skibstrafikken om at der foregår dykning i området, skal dette markeres. I dagslys bruger vi dykkerflaget (signal flag A). I mørke sætter vi lys på flaget (vi skal her huske, at det i helt stille vejr er nødvendigt at holde dykkerflaget). Flaget skal være let synligt for bådtrafikken. Sættes flaget på land (basen), bør placeringen være så høj som muligt. Bruges der følgebåd for dykkerne, fører den selvfølgelig også dykkerflag. Hvis der er tale om en dykkerform, hvor der bruges overfladebøje, (underforstået alt andet end vragdyk, hvor dykkerbåden jo ligger stationært ved vraget), skal denne også være forsynet med dykkerflag. Er der meget skibstrafik, må det vurderes om det er nødvendigt at markere dykkerområdet med en række af sammenbundne flydebøjer med dykkerflag. 200 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 201

102 Dykkerledelse Dykkerledelse Desværre er det ikke alle både som ser eller respekterer dykkerflaget. Da kan det være nødvændigt, at lægge båden i yderkanten af området for at afskære skibstrafikken, eller måske endnu bedre finde et andet sted at dykke Fællesudstyr Det er dykkerlederens ansvar, at der medbringes rigtigt og tilstrækkeligt fællesudstyr, herunder oxybox, dykkerflag, dykkerlederjournal, førstehjælpsudstyr, kikkert, VHF radioer, osv. Desuden må det kontrolleres, om bådens redningsgrej fungerer. Yderligere har dykkerlederen ansvaret for, at de der får uddelegeret opgaver, også er i stand til at udføre disse, og at de forstår, hvordan udstyret fungerer. Til diskussion: Hvordan bør dykkeberedskabet være i disse situationer? a. Dykning fra land med 20 dykkere b. Dykning fra land med 9 dykkere c. Dykning fra båd med 5 dykkere Dykkerforudsætninger a. Antal dykkere. b. Erfaringsniveau (Hvor mange *, ** eller***). c. Udstyr. d. Fysisk / psykisk tilstand. Beskrivelse af dykkerstedet a. Dybde. b. Strøm. c. Bundforhold. d. Trafik. e. Lufttemperatur. f. Vandtemperatur. g. Beskrivelse af vraget (historie, UV foto eller evt tegning, mulighed for penetrering?). Vejrudsigt Formål med dykket 11.7 Dykkerledelse og kommunikation God og tydelig information til de deltagende dykkere, er en stor del af, at det at fungere som dykkerleder. Alle skal derfor orienteres om den plan, der er lagt for den forestående dykning. Dykkerlederen kalder derfor de deltagende dykkere sammen til en briefing, som afsluttes med at dykkerlederen spørger om der er nogle spørgsmål, for at sikre sig at alle har forstået dykkeplanen. En briefing bør indeholde oplysninger om: a. Uddannelse/prøve. b. Vragdyk. c. Stranddyk. d. Vægdyk. e. Natdyk. f. Isdyk. g. Andet. 202 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 203

103 Dykkerledelse Dykkerledelse Gennemførelse af dykket a. Hvor mange hold af gangen. b. Hvor neddykkes/uddykkes. c. Tidsinterval mellem holdene. d. Dykkerbases placering. e. Bruges der mellemline-overfladebøje? f. Standby-dykkers påklædning/placering. g. Støttepunkt? h. Holdsammensætning-udpegning af parleder. Fælles bestemmelser a. Selvcheck- makkercheck før dykkerledercheck. b. Ingen går i vandet før dykkerlederen giver lov. f. Alarmsignal (båd-base). g. Signal Alle op af vandet. Hvis der er en bil til rådighed (ved stranddyk), indtastes adressen på nærmeste hospital på navigatoren, inden dykningen iværksættes. Debriefing Som afslutning på dykkerturen kalder dykkerlederen igen alle dykkere sammen for en afrunding (debriefing) af dykkerturen. En debriefing bør omhandle følgende: a. Symptomer på dykkerskader. b. Hvordan er det gået? (alle deltagerne kommer med sin vurdering af dykket/ turen, dykkerlederen runder af). c. Skrivning / underskrift af logbøger. d. Sted, dato og tidspunkt for næste dykkertur. Sikkerhed 11.8 Stress a. Oxybox og genoplivningsudstyr: Placering, kontrol og betjening. b. Nærmeste fastnet telefon (hvis en sådan forefindes) placering af VHF -radio, mobiltelefon (og tlf. nr. på denne) og lamineret papir med adresse / position på dykkersted, samt telefon nummer til Marinestaben og alarm 112. c. Nærmeste hospital, med tilhørende lamineret kørselsvejledning dertil ( hvis basen er på land). Er der et båddyk langt fra land, angives nærmeste havn og lamineret kørselsvejledning til nærmeste hospital derfra. d. Mulig helikopter landingsplads anvises. e. Potentielle skader. Stress er noget kroppen mobiliserer til forsvar. Stress opstår i uvante situationer eller når belastningen er unormalt høj. Det er impulser fra omgivelserne der udløser stressreaktionen. Hvad der opleves stressende varierer meget fra individ til individ. F.eks. kan erfaring gøre at en dykker håndterer strøm på en rolig måde, mens en anden kan gå i panik. Høj Ydeevne Sløv/fraværende Lav Fig Stress og ydeevne. Skærpet og klar Panisk/forvirret Høj Stressniveau 204 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 205

104 Dykkerledelse Dykkerledelse På figur 11.8 har vi forsøgt at vise sammenhængen mellem ydeevne og stigende stress. Som vi ser, har vi en lav ydeevne ved et lavt stressniveau. Ved stigende stressniveau vil ydeevnen øges, indtil vi kommer over tærsklen som fører til panik. Dette betyder, at både når vi er helt afslappet eller meget stressede i forhold til dykket, kan vi være i farezonen, hvis vi skulle komme ud for en uforudset hændelse. Det er vigtigt at vi som dykkere arbejder på at hæve paniktærsklen. Hvis vi er i stand til at tage rationelle beslutninger i en stresset eller uforudset situation, kan det være nok til at vi genvinder kontrollen. Stressede dykkere kan afslører sig selv ved, at de er stressede ved at være overdrevent stille eller muntre før dykket, være meget langsomme med klargøringen af udstyret eller tjekke dette igen og igen. Før neddykningen kan en stresset dykker svømme med hovedet højt i vandet eller klamre sig til et bundtovet eller lejderen. Under dykket kan stress føre til cyklende benspark, udspilede øjne og at makkerens signaler ikke bliver opfattet. Ved synlige stresssymptomer før dykket, bør dykkerlederen tage en snak med dykkeren for at finde ud af, hvad der er årsag til stressen og om problemet kan fjernes. Hvis problemet ikke kan fjernes, så må dykkerlederen meddele dykkeren, at af denne ikke må dykke denne gang. Stressede (usikre) dykkere vil oftest forsøge at skjule stressen (usikkerheden). Hvis det lykkes og dykkeren kommer i vandet, vil han være til fare både for sig selv og sin makker. Dykkerlederen må derfor via en god briefing og kontrolspørgsmål sikre sig, at alle dykkere ved, hvad der venter ved den forestående dykning. En stresset dykker har lettere ved at gå i panik under dykket. Mere om panik i kapitel 9, Dykkermedicin. d. Vælge et dykkersted som passer til dykkernes uddannelsesniveau. e. Sammensætte holdene så dykkerne er trygge ved makkerskabet. Som dykkerleder vil du komme i situationer, hvor du bliver sat på prøve. Det kan være personer der optræder uacceptabelt, og som ikke forstår, når du påpeger dette, ofte er det stress der er årsagen. Forebyggelse af stress vil reducere chancen for at du kommer i sådanne situationer Moralsk og juridisk ansvar Det er arrangøren, det vil sige klubben (eller dykkercenteret) som har det juridiske ansvar for organiserede aktiviteter. Arrangøren må have et internt kontrolsystem, som beskriver rutiner og ansvar for aktiviteten, og hvad der skal gøres i tilfælde af at noget går galt. På dykkerstedet er det dykkerlederen der er den ansvarlige på vegne af klubben (eller dykkercenteret), og som skal lede aktiviteten i henhold til sikkerhedsreglerne( fra DSF og i klubvedtægterne). Det er naturligvis ikke dykkerlederens ansvar, hvis de enkelte dykkere ikke følger de anvisninger han har givet. Det er klubbens bestyrelse, der er ansvarlig for alt klubudstyr. Dykkerlederen skal gøre det han eller hun kan for at sikre at fællesudstyret er i orden. NB: Dykkerlederen har altid et moralsk ansvar for, at sikkerhedsreglerne bliver overholdt Forebyggelse af stress Disse faktorer kan være medvirkende til at forebygge stress: a. Oplyse deltagerne om hvad der skal ske. b. Godt uddannet, være i god træning, rutine. Til diskussion: Dykkerlederens opgaver kan uddelegeres. Men dykkerlederens ansvar kan ikke uddelegeres. Hvad indebærer dette? c. Godt kendskab til udstyret. 206 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 207

105 Dykkerledelse Dykkerledelse Dokumentationskrav Dykkerlederen har ansvaret for at følgende dokumentation findes: b. Er største dybde i området kendt? c. Findes der egnede muligheder for ilandstigning, også ved ændret vindretning og høj og lav vande. 1. Dykkerlederjournal med følgende oplysninger: a. Navn på hver enkelt dykker som er i vandet. b. Tidspunkt for hvornår hver enkelt dykker gik ned og hvornår de efter planen atter skal være i overfladen. c. Vindretning. d. Strømretning og hastighed. I bilag 1 ses et eksempel på en dykkerlederjournal. a. Er der acceptable sø og vindforhold? b. Er der strøm, og er retningen og styrken kendt og acceptabel? Udstyret: a. Er sikkerhedsudstyret til stede og i orden? b. Er alameringsplanen og handleplanen udfyldt, forstået og gennemførbar? 2. Alarmplan a. Med oplysninger om hvor man kan rekvirere hjælp og hvordan hjælpen tilkaldes. b. Adresse på dykkersted/ position på dykkerbåd. Dykkerne: a. Har dykkerne planlagt dykket og har de gennemgået maksimal dybde, bundtid og svømmeretning med dykkerlederen? b. Er rutiner for sammenhold under dykket gennemgået? 3. Handleplan a. Med oplysninger om hvilke rutiner der skal følges i tilfælde af uheld/ulykke. Se i øvrigt afsnittet om sikkerhed, under dykkerledelse og kommunikation. Dykerlederjournalen, alarmeringsplanen og handleplan for hver enkelt dykkertur arkiveres efterfølgende i dykkerklubben/ dykkercenteret. Tjekliste for gennemførelse af dykning: Dykkerstedet: Sikkerheden: a. Er dykkerområdet tilfredsstillende markeret med dykkerflag? b. Er der aftalt overfladeberedskab? Kilder Norges dykkeforbund, Avansert dykking. Dansk Sportsdykker Forbund, Dykkerlederkurser. a. Er der kendt skibstrafik i området og er dette acceptabelt? 208 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 209

106 Reaktion på hændelser Reaktion på hændelser Kapitel 12 Reaktion på hændelser 210 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 211

107 Reaktion på hændelser Reaktion på hændelser Under dykning kan der ske ulykker, uanset hvilke forholdsregler vi har taget. Dette kapitel handler om hvad der skal gøres, når et uheld indtræffer. Vi skal komme nærmere ind på følgende momenter: Hvad kan gå galt? Hvordan undgår man ulykker? Reaktion når noget sker hvem gør hvad? Bortkommet dykker. Problemer med båden. Dykkerrelaterede skader. Andre skader. Adfærd ved redning. Transport til land eller op i båden. Førstehjælp. Debreifing Hvad kan gå galt? Ofte er det de små ting der udløser ulykken. De små ting en fejl - kan være en lille lækage fra en slange, en dårlig maskerem eller at du har personlige problemer. De fejl, som ikke bliver rettet op i tide, kan udløse en kædereaktion af fejl (se også afsnittet om risikovurdering i kapitel 11 Dykkerledelse ). Ofte er der bare nogle små tiltag, der skal til, for at rette op på fejlen, der forhindrer at problemet udvikler sig. Vær opmærksom på risikofaktorerne. Dette gælder også de faktorer, som ikke er direkte dykkerrelateret. Til diskussion Gennemgå en normal dykkerdag og find typiske risikofaktorer Hvordan undgås ulykker? Hovedreglen er altid: Planlæg dykket og dyk som planlagt. Under planlægningen er der nogle vigtige momenter, som vi skal tage hensyn til i planlægningen: Brug makkerprincippet. Planlæg dykket i forhold til din egen og din dykkermakkers uddannelse og erfaring. Sørg for god kommunikation i dykkerteamet brug eventuelt makkerline. Vær fortrolig med brugen af dykkertabellen og din dykkercomputer. Være opmærksom på stressfaktorer, og hvordan de kan påvirke dit dyk. En sikker dykker er en opmærksom dykker. En sikker dykker er indforstået med, at der kan opstå situationer under dykker som gør, at man hurtigt må komme ud af situationen, før der opstår en kritisk situation. En sikker dykker ved hvordan de skal takle en given situation, fordi de har trænet hændelsen, og er opmærksom på hvad de skal gøre i det enkelte tilfælde. Du bliver en opmærksom dykker ved rutinemæssige kontroller af: Dit flasketryk. Dybden. Dykkertiden. Efterspænder vægtbæltet og /eller dit vægt i vesten. Til diskussion: 1. Hvad indeholder begrebene fysisk og psykisk stress? 2. Hvordan mærker man, at en dykker er stresset? 3. Hvordan skal du håndtere en stresset dykker? 212 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 213

108 Reaktion på hændelser Reaktion på hændelser 12.3 Handlinger når noget sker hvem gør hvad? Ved en hændelse er det vigtigt, at det straks bliver iværksat foranstaltninger til at afhjælpe situationen, og at der er én person, som leder arbejdet. Handlingsplanen fastlægger ansvarsområderne allerede inden dykket påbegyndes. 1. Dykkerlederen fungerer som den ansvarshavende og leder redningsarbejdet. Dykkerlederen skal ikke udfører arbejdet alle opgaverne selv, men uddelegere opgaverne til de øvrige deltagere, for selv at holde overblikket. Bådføreren og standby-dykkeren har ansvaret for eftersøgningen og bjærgningen, mens den dykker med største erfaring inden for førstehjælp, også yder førstehjælpen til den/de tilskadekomne. 2. Dykkerlederen må hurtigt få overblik over situationen. Få fastlagt prioriteten af de opgaver, som de skal udføre. En effektiv og systematisk indsats er altafgørende. 3. Hvilke resurser er til disposition? Er der en båd til disposition og er den i nærheden? Er standby - dykkeren klar? Hvad med de andre dykkerhold? Husk at alle kan bistå med noget i en situation. 4. Dykkerlederen skal give tydelige og rolige instruktioner til de øvrige dykkere. Derved reduceres risikoen for forvirring og panik Savnet dykker Hvis en dykker/dykkerteam ikke kommer til overfladen til aftalt tid, skal der straks udløses en alarm hos dykkerlederen. Der skal straks iværksættes eftersøgning efter dykkeren/dykkerteamet. Gennemgå terrænet, inklusiv overfladen, for at undersøge om dykkeren/dykkeren er drevet med strømmen. Spørg om de øvrige dykkerhold har set den/de savnede dykkere. Undersøg strøm og sigten i vandet. Forbered eftersøgning efter dykkeren. Standby dykkerens skal gøres sig klar til at blive indsat. Hvis det er muligt skal alle dykker kaldes op af vandet. Vælg lokalitet for eftersøgningen. Vælg en egnet søgemetode (Se afsnittet om eftersøgning i afsnittet Dykkerpraksis). Forbered alarmering til Marinestaben (tlf ) eller kald Lyngby Radio på kanal 16. Eventuel alarmering på tlf Hvis flere dykkere skal indsættes i eftersøgningsarbejdet, så skal det sikres, at de ikke udsættes for unødig fare. Det er vigtigt at holde helikopterperspektivet i ulykkeshåndteringen. Derved bliver du mere opmærksom på detaljerne. Vurdere situationen: Stop, tænk og handel. Bevar roen! Til diskussion 1. På hvilket tidspunkt eller stadium skal man alarmere myndighederne i tilfælde af savnet dykker? 2. Hvornår skal man alarmere til Marinestaben (tlf ) og hvornår skal man alarmere til 112? 214 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 215

109 Reaktion på hændelser Reaktion på hændelser 12.5 Problemer med båden Problemer på havet kan ofte undgås gennem en omhyggelig uddannelse af bådfører, og en kontrol af udstyret inden turen begynder. Når man først er ude på havet, er det ofte for sent at rette op på mangler, som kan undgås ved en passende planlægning af turen. For at undgå problemer med båden under dykkerturen, er det vigtigt at bådføreren har et tilstrækkeligt kendskab til båden, til bådens udstyr, bådens drift samt har et grundlæggende kendskab til sejlads med speedbåde, herunder kendskab til de søafmærkninger, der anvendes i farvandet. Det nødvendige redningsudstyr er med herunder: - redningsveste. - Kompas. - En lydgiver (et horn klokke eller fløjte). - Vandtæt lygte. - Anker og ankerlinje. - Øsekar. - Nødblus. - Førstehjælpskasse. I Danmark er det et krav, at den ansvarlige bådfører har bestået Speedbådscertifikatet, såfremt båden og motoren er over en vis størrelse. Bestemmelserne omkring uddannelseskravene for fører af speedbåde fremgår af en bekendtgørelse udstedt af Søfartsstyrelsen. I bekendtgørelsen Bekendtgørelse om uddannelseskrav m.m. til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med skroglængde under 15 meter (Speedbådsfører-bekendtgørelsen) (Bekendtgørelse nr. 232 af 22. marts 2006) fremgår det, at den ansvarlige fører af båden skal have et speedbådskørekort (speedbådscertifikat) såfremt båden: Er mellem 4 og 15 meter. Er planende. Motoreffekten i kw som minimum er lig med eller større end kvadratet på skroglængden plus 3. Før bådturen starter, skal bådføreren sikre sig, at der er det nødvendige udstyr med til turen. Det nødvendige udstyr, som man skal have med i båden afhænger af hvor langt væk fra kysten man planlægger at sejle. Dette betyder, at der bl.a. skal være: Tilstrækkeligt med brændstof ombord. Tilstrækkeligt brandslukningsudstyr ombord. - Vandtæt beholder. Det nødvendige navigationsudstyr - GPS og ekkolod - er om bord og virker efter hensigten. Søsportens Sikkerhedsråd udgiver en række publikationer omkring sikkerhed til søs. Publikationerne kan gratis downloades fra Søsportens Sikkerhedsråds hjemmeside og omfatter bl.a.: Værd at ved om mand over bord. Værd at vide om VHF og DSC. Værd at vide om brand og eksplosion. Værd at vide om GPS, AIS og radar. Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere. Havets hovedveje. Værd at vide om valg af joller til fritidssejlads og fiskeri. Værd at vide om lov og ret på vandet. Værd at vide om beklædning til søs. Værd at vide om vejr og bølger. Værd at vide om rednings- og svømmeveste. 216 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 217

110 Reaktion på hændelser Reaktion på hændelser 12.6 Dykkerrelateret skader Med dykkerrelateret skader tænker vi her på skader, som opstår som en direkte konsekvens af dykningen, f.eks. dykkersyge, lungebrist, trykskader, oxygenforgiftning, dybderus, øresqueese, drukning og kuldeskader (se også kapitlet om dykkermedicin) Hvis der er mistanke om dykkerrelateret skade, så vær især opmærksom på, om dykkeren viser anormalitet med funktionerne Bevisthed. Balance og syn. Koordination. Styrke og tempo. 2. Under opstigningen. Normalt kan en lungebrist udelades såfremt opstigningen foregik uden problemer. 3. Hvor længe var dykkeren på bunden, og på hvilke dybde? Var der problemer med udstyret eller var der stærk strøm på bunden? Dykkersyge og CO 2 forgiftning kan vurderes ud fra disse oplysninger. 4. Nedstigning. Der kan opstå problemer med trykudligning, som kan give skader i øret og bihulerne, men disse skader er sjældent livstruende, selv om de i øvrigt kan give alvorlige skader. 5. Før dykket: En dykker, som er uforberedt, har personlige problemer eller af andre grunde er stresset før et dyk, kan begynde at hyperventilere eller gå i panik. Stress kan medføre CO 2 ophobning og behov for øget åndedræt, som kan forstærke nitrogenophobningen i kroppen. Dermed øges risikoen for trykfaldssyge. Smerter. Hvornår er en skade dykkerrelateret? Har dykkeren har åndet komprimeret gas inden for de sidste 48 timer? Hvis JA, så skal skade behandles som en mulig dykkerrelateret skade! Førstehjælp og behandling af de forskellige dykkerskader er nærmere omtalt i kapitel 9 Dykkermedicin Andre skader Blødninger og chok er typiske skader, som kan optræde sammen med dykkerrelateret skader Enkel diagnosticering Forskellige typer af dykkerskader sker på forskellige faser under et dyk. Hvis det er mulige at skaffe information om, hvilken fase af dykket problemet skete, kan vi sige noget om, hvor alvorlig skaden er. Da de mest alvorlige skader sker i sidste del af dykket, er det naturligt at søge at klarlægge faserne fra afslutningen til starten af dykket. Blødning En dykker som mister en tredjedel af sit blod kan ikke opretholde blodcirkulationen i kroppen. Prøv at vurdere om det er en artiel eller venøs blødning. En artiel blødning kendetegnes ved at blodet pulsere d.v.s. kommer stødvis. Ved en venøs blødning pibler blodet frem. Førstehjælp ydes ved at lægge en kompres på blødning og forsøg at stoppe blødningen. 1. Efter dykket. Alle symptomer som indtræffer efter dykket, samme dag eller dagen efter, må tages alvorligt og vurderes af en dykkerlæge. Trykkammerbehandling er en mulighed. 218 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 219

111 Reaktion på hændelser Reaktion på hændelser Chok Chok opstår enten når kroppen mister meget væske eller ved en psykisk belastning. Den skadede føler sig svag og svimmel, og kan desuden være tørstig, ængstelig og bleg, samt kan han/hun koldsvede, have åndenød eller hurtigt åndedræt. Pulsen kan føles svag og uregelmæssig. Endelig kan personen blive bevidstløs og i værste fald død som følge af chokket. Spørgsmål om dykkermedicin. Ved ikke akutte hændelser og spørgsmål om dykkermedicin kan man rette henvendelse til dykkerlægen på via Marinestaben tlf Tøv ikke med at spørge. Jo længere tid det tager for behandlingen starter, desto mindre er chancen for en vellykket og symptomfri behandling. Forulykket dykker på overfladen, som er ved bevidsthed Afvent med at røre dykkeren til du har vurderet den forulykkedes tilstand. Er dykkeren i panik? Tal roligt til den forulykkede og giv klare instruktioner. Det kan f.eks. være, at han skal blæse sin BCD/vest op. Du bør nærme dig de panikramte dykker bagfra, Du skal have din egen BCD/ vest blæst op, således at du har størst mulig flydeevne. Du skal nærme dig den forulykkede dykker bagfra, idet du ellers risikere, at han kaster sig over dig, og dermed risikere at skade dig. Hjælp dykkeren med at droppe vægtbæltet. Masken kan være et yderligere stress moment for den panikramte, så den bør fjernes. Prøv at få den forulykkede til at svømme mod land, eventuelt må redderen trække den forulykkede i land. Bevidstløs dykker i overfladen Sikre dykkerens opdrift og dump eventuelt vægtbæltet. Sørg for fri luftveje og om nødvendigt giv kunstigt åndedræt i vandet. Før den forulykkede i land. Forulykket dykker ved bevidsthed under vand 12.8 Adfærd ved redning Når en dykkerrelateret ulykke sker, er det ofte at den forulykkede og redningspersonen befinder sig i vandet. Dette betyder, at redningsarbejdet må starte i vandet, og den forulykkede må føres i land. De opgaver, som skal løses i forbindelse med redningen, afhænger naturligt af hvor og hvilken ulykke, der er tale om. Hvis det ser ud som om at dykkeren er tom for luft, så giv dykkeren din primære regulator, og ånd selv fra din octopus. Vær opmærksom på, om dykkeren er i panik. Sørg for positiv opdrift og drop om nødvendigt vægtbæltet. Hjælp dykkeren til overfladen. Sørg for, at der hele tiden er kontakt til dykkeren da det virker beroligende på den forulykkede. Bevidstløs dykker under vand Redderen På overfladen kan redderen få hjælp af overflademandskabet med båd, bøje eller andet. Under vandet er det kun dykkermakkeren, som kan bistå hjælpearbejdet. Sørg for opdrift og drop eventuelt vægtbæltet. Hjælp den forulykkede op til overfladen. Sørg for, at luften i den forulykkedes lunger kommer ud for at undgå, at den forulykkede får en lungebrist. I overfladen sikres frie luftveje og der gives eventuelt kunstigt åndedræt. Den forulykkede skal føres i land eller op i båden, hvor overflade mandskabet overtager det fortsatte redningsarbejde. Alarmer Marinestaben via VHF eller telefon Ved et stranddyk kan alarmen gives til DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 221

112 Reaktion på hændelser Reaktion på hændelser Dykkerlederen Følg handleplanen og alameringsplanen. Vær opmærksom på, at du ikke pålægger en person for mange opgaver. Brug alle tilstedeværende dykkere. Husk, at en stresset situation påvirker alle og de enkelte personer reagere forskelligt i stressede situationer. Der er altid en risiko for at forværre situationen. Derfor må redningsmandskabet ikke udsætte for risici. Hårdt vejr kan gøre redningssituationen krævende. Desværre viser historien, at der er dykkere, som er omkommet i forsøget på at redde andre dykkere. Redningsline. Redningslinen er et m langt, men ikke for tykt tov. Linen opbevares i en spand/ tønde eller på en tromle. Linen skal løbe let. Linen har en løkke eller en karabinkrog i enden, således at den hurtigt kan sættes på dykkeren. Løkken eller karabinkrogen skal kunne håndteres af brugeren, når han har dykkerhandske på. Linen skal have en synlig flydelegeme tæt på enden, således at den let kan findes igen, hvis linen ikke kan nå helt frem til den forulykkede dykker Transport til land eller op i båden Ved skader under dykning er det ern udfordring a få den forulykkede dykker i land eller op i båden. Det bør ske hurtigt, således at man kan påbegynde en effektiv førstehjælp. Træn i at redde en dykker i land eller op i en båd. Prøv på forskellige metoder og vurder, hvor egnet de enkelte metoder er til at redde en forulykket dykker. Kend dit førstehjælpsudstyr og vær sikker på, at det altid er klar til brug. Fremgangsmåden: Redningslinen skal stå klar på stranden, men løkken i den ende som ligger i toppen. Redningssvømmeren (i ABC udstyr) svømmer ud med løkken over skulderen. Redningssvømmeren sikrer opdrift til den bevidstløse dykker. Fjern vægtbæltet og luk udluftningsventilen på tørdragten. Vurder om flaskesættet skal droppes. Makkeren med mellemlinen frakobles og redningslinen sættes på den forulykkede dykker. På signal fra redningssvømmeren begynder mandskabet på land at trække linen ind. Redningssvømmeren følger den skadede dykker, og sikrer, at han eller hun har frie luftveje og at han kan ånde. På land trækker mandskabet den forulykkede ind Brug af redningsline under redning Redningslinen kan forkorte transporttiden ind til land (eller til båden) ganske betydeligt. Hurtig redning til land (eller båd) er speciel vigtig hvis den forulykkede dykker ikke selv ånder. Så snart dykkeren er i land fjernes dykkerudstyret og førstehjælpsarbejdet påbegyndes. Hvis dykkeren trækkes ind til en båd, må den forulykkede dykker hjælpes op i båden. 222 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 223

113 Reaktion på hændelser Reaktion på hændelser Bjergning af bevidstløs dykker op i en båd A. Dyppemetoden Hvis det er en lille båd med lavt fribord (eller ved en flydebro) kan dyppemetoden anvendes. Redningsnet Et redningsnet er et net med en stand i hver side. Den kan også være lavet at langsgående parallelle glasfiberstænder, som er fæstet sammen med webbing. Der skal monteres ekstra tov i den ende med sænkes i søen til hjælp når nettet skal hales op. I stedet for et redningsnet kan der bruges en presning eller to stykker tov. Dykkeren tages helt ind til båden eller broen. Dykkerudstyret fjernes. Hold dykkeren lodret i vandet med ansigtet mod båden/broen. Personen på land holder dykkerens arme, løfter dykkeren lidt, dypper dykker ned i vandet (ca. til halsen) og trækker dykkerens overkrop op over bådsiden/brokanten. Dykkeren skal vendes så ansigtet er mod redningspersonen og bliv liggende med ansigtet ned i båden/broen. Træk dykkeren helt op i båden /broen ved at vippe benene over rælingen/brokanten. Redning med dyppemetoden er mulig at gennemføre for en redningsperson som er alene, såfremt personen har trænet metoden. Det er muligt at øve metoden i et svømmebassin. I en lille båd er det er en fordel, hvis en anden person sidder i den modsatte side for at sikre at båden forbliver stabil under redningen. Fig Brug af redningsnet (Foto udlånt af Pro-Safe A/S). Redningsnettet fastgøres solidt til indersiden af rælingen på båden før dykket påbegyndes. Ved redningen bruges redningsnettet således. 1. Fjern det tunge dykkerudstyr og luk ventilen på tørdragten. 2. Læg den bevidstløse dykker land båden, helt på læsiden. 3. Redningsnettet lægges under dykkeren. 4. Brug tovene på den udvendige ende af redningsnettet, og rul dykkeren over rælingen. Rul roligt og jævnt, og pas på nakken og hovedet til den skadede. Udfordringer: En lille båd kan blive ustabil, når alle er i den ene side. Både med høj ræling. Dykkeren må hejses over rælingen. Undersøg om dele af rælingen kan hængsles af eller fjernes efter behov. Der krævet flere personer end ved dyppemetoden. Metoden kræver øvelse for at det fungerer. B. Brug af redningsnet/ overbordnet Hvis båden har et højt fribord, er det vanskeligt at få en bevidstløs dykker om bord. Her er et redningsnet nyttigt. 224 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 225

114 Reaktion på hændelser Reaktion på hændelser C. Lejdermetoden Metoden er aktuel for både med høj ræling og lejder. Dykkerudstyret fjernes fra både redderen og den forulykkede. De to personer placeres mod hinanden. Den bevidstløse dykker har front mod lejderen. Redderen holder med begge arme i lejderen. Den bevidstløse dykker hviler sin arme over redderens skuldre og sine lår med redderens lår. Redderen klatrer om bord med den bevidstløse dykker. Til diskussion Hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige metoder til at få en bevidstløs dykker op i en båd? Hvad vil fungere bedst i den dykkerbåd som I sædvanligvis bruger på jeres dykkerture? Hvad vil fungere bedst med det antal dykkere som du sædvanligvis dykker med? Førstehjælp ABC for førstehjælp A (Airways) Skab frie luftveje. B (Breathing) Giv kunstigt åndedræt. C (Circulation) Skab blodcirkulation ved at give hjertemassage. Førstehjælp indebærer, at man skal gøre det mest nødvendige med de resurser, som er til rådighed. De første kritiske minutter er ofte afgørende, før der kommer medicinske personale. 1. Få overblik over hvad der er sket. 2. Pas på sikkerheden for den forulykkede og redningspersonerne. 3. Gennemfør tiltag til at sikre åndedræt og blodcirkulation. 4. Stop store blødninger. 5. Forebyg chok. Her er nogle generelle retningsliner Få dykkeren op af vandet. Ingen som ikke føler sig i form skal opholde sig i vandet. Prøv IKKE på at lave dekompression i vandet. Transporter patienten til hospital med en ambulance. Giv førstehjælp og oxygen til ambulancen ankommer. Se til at patienten har det varmt, ligger bekvemt og at nogen taler beroligende til ham eller hende. Selv i alvorlige tilfælde med du ikke gå ud fra at patienten er død. Kun en læge kan afgøre om patienten er død. Overvåg patienten og kontroller om tilstanden har ændret sig. Læg gerne patienten i stabilt sideleje (NATO stilling). Makkeren bliver på dykkerstedet, indtil ambulancen har hentet den skadede dykker. Det kan være aktuelt at makkeren følger med den forulykkede i ambulancen. Han eller hun kan give nyttig information. Makkeren kan også have fået tilsvarende skade f.eks. ved for hurtig opstigning. Giv besked til de pårørende. Navn på de pårørende bør noteres i dykkerloggen. Tag vare på dykkerudstyret. Flasker, regulatorer og eventuellet dykkercomputer. 226 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 227

115 Reaktion på hændelser Luk flasken og noter antallet af omdrejninger før flasken er lukket. Noter hvilket tryk der er på flasken. Lad regulatoren blive på flaskesættet. Til diskussion Hvordan kan sportsdykkere træne livredning? Debriefing Tag kontakt til DSF. DSF har tegnet en forsikring, som også omfatter mulighed for at få krisehjælp. Information omkring policenr. og telefonnr. til krisehjælpen står bag på dit medlemskort til DSF. Saml alle som har været involveret i ulykken og redningsarbejdet til en debriefing. Gennemgå hvad der er sket. Dette kan gøres nogle dage efter hændelsen, således at man har fået det lidt på afstand. Skriv en rapport til DSF Teknisk Udvalg. Skema til indberetning findes på www. sportsdykning.dk under Teknisk Udvalg Når ulykken er sket. 228 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND DANSK SPORTSDYKKER FORBUND 229

116 Bilag 1 - dykkerlederjournal. Stand by. Hbvor mange tilskadekomne Alarm 112: Dykkerleder: Hvorfra du ringer. Tlf nr. : : : : Turleder: Dykkersted: Ved alamering oplys: Bemærkninger: Navn Journalfører: Position: N: Hvor det er sket. Brug positionen WGS84 E: Bådfører: Hvad der er sket: Tlf.: SOK: Marinestaben : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Navn: Hold nr. Ur Dybdemåler Kompas Flaskestørrelse Tryk Max dybde Anslået Neddykning lufttid på Bundtid dybden efter tabel klokken Aftalt op klokken I overfladen klokken Overflade tid Roskilde Frømandsklub Dykkerleder journal Mætningsgruppe Bemærkning 230 DANSK SPORTSDYKKER FORBUND

117