Referat Ældrerådet

Transkript

1 Referat Ældrerådet Ordinært møde Mødetidspunkt: :00 Mødeafholdelse: Mødelokale 0.28, Frederikshavn Rådhus NB. Medlemmer: Hanne Andersen, Formand Chris Sørensen, Næstformand Alice Eriksen Anne-Marie Schøn Dorte Tofting Finn Larsen Karl Aage Brasted Ole Jensen Thomas Hjort Fraværende: Stedfortrædere:

2 Indholdsfortegnelse Ældrerådet :00 1 (Åben) Godkendelse af dagsordenen (Åben) Godkendelse af referat (Åben) Godkendelse af politik for værdig ældrepleje (Åben) Nye aktivitets- og træningscentre for borgere med en demenssygdom (Åben) Orientering om demenssikring (Åben) Lige adgang for de palliative tilbud (Åben) Ny samarbejdsaftale med Ældresagen vedr. vågetjeneste (Åben) Evaluering af udlån af hjælpemidler (Åben) Orientering om indkøbsordningen for hjemmehjælpsmodtagere (Åben) Orientering vedr. kvalitetsundersøgelse af nødkald på fritvalgsområdet (Åben) Opgradering af nødkaldeanlæg (Åben) Orientering om ny paragraf i Serviceloven (Åben) Orientering om kommunalt tilsyn i Samværs- og aktivitetstilbud (Åben) Orientering om magtanvendelse Ældreområdet (Åben) Orientering vedr. kommunalt tilsyn 2017 i plejeboliger (Åben) Opfølgning på sager fra de politiske udvalg (Åben) Information fra formanden samt øvrige medlemmer (Åben) Næste møde (Åben) Caspershus - ændring af vedtægter (Lukket) Evaluering af tilbud på bygherrerådgivning ÆH Ældrerådet :00 Side 2 af 45

3 1 (Åben) Godkendelse af dagsordenen Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Kock Rævdal Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence ÆR Sagsfremstilling Godkendelse af dagsordenen herunder gennemgang af erindringsliste over aktuelle emner. Indstilling - Beslutninger: Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. Bilag Ældrerådet :00 Side 3 af 45

4 2 (Åben) Godkendelse af referat Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Kock Rævdal Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence - Sagsfremstilling Godkendelse af referat fra den Indstilling - Beslutninger: Referatet blev godkendt uden bemærkninger. Bilag Ældrerådet :00 Side 4 af 45

5 3 (Åben) Godkendelse af politik for værdig ældrepleje Sags ID: EMN Sagsbehandler: Børge Arthur Hansen Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence SOU/SUU/BR Sagsfremstilling Frederikshavn Kommunes tidligere Byråd godkendte i 2016 den aktuelle politik for værdig ældrepleje i Frederikshavn Kommune, der danner grundlag for Sundheds- og Ældreministeriets udbetaling af tilskud på ca. 14,3 mio. kr. i Politikken var ligeledes på daværende tidspunkt fremsendt til høring og udtalelse hos respektive fora. Idet der har været valg til Byrådet for perioden , og iht. Ministeriets bekendtgørelse herfor, skal politikken godkendes af det nye Byråd. Den vedhæftede politik for værdig ældrepleje, er en fortsættelse af den tidligere godkendte, og der er ikke foretaget ændringer heri. De væsentligste elementer i politikken for værdig ældrepleje tager afsæt i: At sikre, at en værdig pleje og omsorg skal give den enkelte ældre mulighed for at fortsætte med at leve det liv, som den ældre ønsker med størst mulig selvbestemmelse og livskvalitet. Værdighedspolitikken beskriver i forhold til dette, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder: Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død Udvalget anmodes om at vurdere, hvorvidt den nuværende politik stadig skal danne grundlag for Frederikshavn Kommunens politik for værdig ældrepleje. Sagen sendes forinden til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Social, sundheds- og kulturdirektøren indstiller Ældrerådet :00 Side 5 af 45

6 -at den nuværende politik for værdig ældrepleje videreføres i uændret form. -at den nuværende politik for værdig ældrepleje anbefales til Byrådets godkendelse Beslutninger: Ældrerådet anbefaler Social- og Sundhedsdirektørens indstilling. Bilag 1. Politik for værdig ældrepleje 2018 (DokID: EMN ) Ældrerådet :00 Side 6 af 45

7 4 (Åben) Nye aktivitets- og træningscentre for borgere med en demenssygdom Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Vogdrup Olesen Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Baggrund. Socialudvalget tiltrådte den 1. juni 2016 indstillingen om, etablering af aktivitets- og træningscenter Ingeborghus på baggrund af rapporten Rapport - Udvikling af dagtilbud til borgere med demens i Frederikshavn Kommune 2015 og Implementeringsplan for udvikling af dagtilbud til borgere med demens i Frederikshavn Kommune. Status vedr. Ingeborghus. Socialudvalget blev den 15. august 2017 orienteret om status på aktivitets- og træningscenter for borgere med demens - Ingeborghus. Det fremgik, at erfaringerne fra Ingeborghus viser positive effekter for borgere med en demenssygdom og deres pårørende. De positive effekter er et mere fleksibelt, tidssvarende og målrettet tilbud tilpasset borgernes samt pårørendes behov og ønsker. Derudover har etableringen af Ingeborghus medført større faglighed og en bedre udnyttelse personalets specielle kompetencer. Der er på trods af disse borgers særlige behov udviklet et velfungerende samarbejde med de frivillige. Endvidere er der etableret kontakt med en stadig større gruppe af borgere med en demenssygdom, herunder særligt ny-diagnosticerede og yngre borgere. Borgerne kommer fra et geografisk større område, blandt andet borgere fra Sæby, der ønsker tilknytning til Ingeborghus på grund af de forskellige aktiviteter og tilbud. På baggrund af ovenstående status gav SOU tilsagn til administrationen om, at igangsætte processer til afdækning af lignende muligheder og behov i henholdsvis Sæby og Skagen. Behov og muligheder for etablering af aktivitets- og træningscenter for borgere med demens i Sæby og Skagen. På baggrund af SOU tilsagn i august 2016, har der været nedsat arbejdsgrupper, med bred faglig repræsentation, herunder ejendomscenteret, i henholdsvis Sæby og Skagen. Arbejdsgruppen har afdækket behov og mulighederne for, at etablere tilbud svarende til Ingeborghus i de to hovedbyer. Ældrerådet :00 Side 7 af 45

8 Stigende antal borgere med demens. Tabel 1: Datakilder (1 og 2), samt udregning af befolkningsgrundlaget i de forskellige områder (foretaget på baggrund af de gamle kommunegrænser mellem Skagen, Sæby og Frederikshavn), ses et estimeret stigende antal borgere med demens og derved et stigende behov for daghjem e.lign. tilbud til borgere i Sæby og Skagen: Tabel 1. År i Frederikshavn kommune Demens ca Andel i (50%.) Frederikshavn Sæby 2/3 dele af de resterende 50% (ca.) Skagen 1/3 af de resterende 50 % (ca.) (1) Befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik trukket i 1. kvartal ) Alders- og kønsspecifikke prævalensrater for de vesteuropæiske lande udarbejdet i 2015 af Alzheimer s Disease International (World Alzheimer Report 2015) (der skal, som altid ved statistik, tages forbehold for en vis statistisk usikkerhed) På baggrund af de igangsatte processer præsenteres nu de overvejelser, som Socialudvalget efterfølgende skal drøftes og behandle. Aktivitets- og Træningscentret i Sæbyområdet Det har vist sig ikke at være muligt, at etablerer et nyt aktivitets- og træningscenter i forbindelse med det nuværende dagtilbud Vizitten på Rosengården i Sæby uden en omkostningstung tilbygning og øgede personalemæssige driftsomkostninger. Derfor peges der i stedet for på følgende muligheder. Mulighed 1.: Sæby Ældrecenter er ud fra en faglig vurdering, og de bygningsmæssige rammer, et sted, kan imødekomme de forskellige krav, der er til et nyt dagtilbud med aktiviteter som: Fitnessrum, hvor fysisk motion og træning foregår Hukommelsesværksted, med kognitiv niveauinddelt træning Reminiscensrum, hvor der bla. arbejdes med livshistorier og mange andre aktiviteter Træningskøkken, til vedligeholdelse af færdigheder Sanserum, hvor der arbejdes med forskellige stimuli og stemningsoplevelser. Ældrerådet :00 Side 8 af 45

9 De estimerede udgifter til etablering af rum til ovenstående aktiviteter, forventes at være på ca kr. (til indkøb af diverse redskaber og andet inventar). Estimat er beregnet på baggrund af etableringen af Ingeborghus. Ejendomscentret oplyser, at ønskerne i prioriteret rækkefølge kan imødekommes i de bygningsmæssige rammer, som er i kommunens egne lokaler. Dette kræver dog en omfattende ombygning af de nuværende aktivitetscentre. Ejendomscentret har givet et estimeret bud på omkostningerne forbundet med ombygning af en del af Sæby Ældrecenter til nyt aktivitets- og træningscenter: kr. inkl. ny ventilation, som skal fornyes såfremt denne mulighed ønskes. Udgifterne til henholdsvis indkøb af inventar og ombygning forventes at blive mellem kr. til 1.1 mio. kr. Ejendomscenteret oplyser, at den fysiske etablering forventes, at ville have en varighed på et halvt år. Estimeret udgifter: Redskaber og inventar Ejendomscenterets estimere en ombygningsudgift på I alt estimeret Kr Kr Kr. Fordelene ved etablering af nyt aktivitets- og træningscenter på Sæby Ældrecenter er: at der etableres et borgernært aktivitets- og træningscenter for borgerne i Sæby og omegn. at kørselstid og omkostninger fortsat holdes på laveste niveau. At nuværende faciliteter på Sæby aktivitetscenter udnyttes optimalt. Opmærksomhedspunkter: Det nuværende aktivitetscenter i Sæby, vil ændre status til specialtilbud tilpasset borgere med demens. Denne forandring kan afholde ikke demente borgere fra eget hjem, i at benytte aktivitscenteret. De nuværende beboere på Sæby Ældrecenter vil fortsat kunne benytte aktivitetscenteret og en del af disse beboere er også indenfor målgruppen af demente. Aktivitetscenteret i Sæby er det eneste aktivitetstilbud i Sæby, så borgere udenfor målgruppen henvises fremover til aktivitetscentrene i Dybvad, Østervrå, Rådhuscenteret og Bangsbo. Der skal i lighed med Ingeborghus, arbejdes med en ny profil, nyt navn og fortælling om aktivitetscenteret på Sæby Ældrecenter. Dette for at få yngre borgere med hukommelsesvanskeligheder og borgere der er nydiagnostiseret, til at benytte tilbuddet. At der skal påbegyndes en proces med inddragelse af frivillige, borgere og pårørende. Der vil være omkostninger forbundet med markedsføring af det nye tilbud. Ældrerådet :00 Side 9 af 45

10 Mulighed 2.: At eksisterende aktivitets- og træningscenter Ingeborghus udvides, til at modtage flere borgere med hukommelsesvanskeligheder, ny diagnosticerede samt borgere med en let til middelsvær demenssygdom fra Sæby og omegn. Fordelene ved udvidelse af kapaciteten på Ingeborghus: Borgere med demens vil få det fagligt bedste tilbud, da der er mulighed for at udnytte de allerede opbyggede høje faglige kompetencer og erfaringer på Ingeborghus. Udnytter Ingeborghus fulde bygnings- og personalemæssige kapacitet. Ingeborghus har etableret et godt og frugtbart samarbejde med de frivillige, brugere og pårørende. Ingeborghus har opbygget et godt renomme, som gør at tilbuddene efterspørges af borgere med demens og deres pårørende i hele kommunen. Økonomisk mere bæredygtig, grundet stordrift. Opmærksomhedspunkter: Øgede udgifter til omsorgskørsel på grund af optag af borgere fra et større geografisk område. En stor del af målgruppen vil fortsat selv kunne forestå transport. For borgere med kørselsbehov vil der blive en estimeret merudgift på kr. pr. år. Beregnet ud fra nuværende borgerantal ved kørsel. Forventet merudgift til kørsel Kr. Opmærksomhedspunkt fælles for mulighed 1 og 2: Borgere der benytter dagtilbud Vizitten Sæby flyttes enten til Ingeborghus eller Sæby Ældrecenter. Der er på nuværende lav belægningsgrad på visitten, hvor der er svært demente borgere samt manglende relevante tilbud for lettere demente borgere. Der vil ske organisatoriske og personalemæssige ændringer, fordi nuværende dagtilbud Vizitten Sæby, med eksisterende budget og personale, flyttes til enten Ingeborghus eller Sæby Ældrecenter. Aktivitets- og træningscenter i Skagen: På baggrund af tabel 1. ses et stigende antal borgere med demens i Skagen. Grundet geografiske afstande er det ikke hensigtsmæssigt, at borgere fra Skagen benytter Ingeborghus. Der vil være større kørselsomkostninger og det er ikke altid Ældrerådet :00 Side 10 af 45

11 hensigtsmæssigt, for demente borgere, at blive transporteres på lange afstande. Det er derfor en nødvendighed, at have et særskilt aktivitets- og træningscenter i Skagen. Arbejdsgruppen har undersøgt forskellige ejendomme i Skagen, som kunne tænkes anvendt. Ud fra undersøgelserne samt anvendelsesmuligheder og lovgivning for anvendelse af bygninger til formålet, er aktivitetscenter Skagen, på Ankermedet plejecenter, den bygning som vurderes bedst til formålet. Ved etablering af et aktivitets- og træningscenter på Ankermedet, forventes synergieffekter i forhold til de andre aktiviteter der finder sted på nuværende tidspunkt. Samtidig er der mulighed for faglig sparring med Ingeborghus. Ankermedet, har ikke samme størrelse som Ingeborghus, men kan, på sigt, tilbyde samme muligheder. Etableringen vil også kræve en anden indretning for, at kunne tilgodese de demente borgeres behov for aktiviteter svarende til Ingeborghus. Estimeret udgifter: Ejendomscenteret estimerer en ombygningsudgift på Redskaber og inventar I alt estimeret Kr Kr Kr. Løbende drift og etableringsomkostninger kan afholdes inden for Center for Sundhed og Plejes samlede budget. Indstilling Social- og sundheds og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget drøfter og beslutter enten mulighed 1 eller 2. Administrationen anbefaler mulighed 2. Her vil borgere med demens fra Sæbyområdet hurtigst kunne få de bedste tilbud og muligheder. Samtidig kan fagligheden styrkes via erfaringer, der allerede er gjort på Ingeborghus. Hermed sikres ensartede fremtidssikrede faglig gode tilbud i kommunen. Kørselsudgiften vil kunne afholdes i det nuværende budget. Administrationen fortsat arbejder videre med Ankermedet som løsningsmulighed i Skagen. Sagen sendes efterfølgende til høring i Ældrerådet og Handicaprådet samt til udtalelse i MED inden endelig beslutning. Ældrerådet :00 Side 11 af 45

12 Tidligere beslutninger: Udvalg: Socialudvalget Dato: Udvalget ønsker, at administrationen arbejder videre med muligheder i Sæby. Forinden sagen genoptages, sendes den til udtalelse i MED og til høring i Handicaprådet og Ældrerådet Administrationens tilføjelse til Socialudvalgets videre behandling af sagen d Ud over den nævnte placering på Ældrecenter, er andre placeringer i Sæby afdækket, herunder placering på Rosengården og Sundhedshuset Sæby. Placeringerne vil medføre øget husleje og driftsudgifter til personale mm, idet der i modsætning til placeringen på Ældrecenteret Sæby og Ingeborghus ikke kan opnås synergieffekt, med det allerede eksisterende personale. Det vil være en nødvendighed, at ansætte nyt personale og fremtidig drift vil således ikke være udgiftsneutral. Administrationen er ikke bekendt med, at der på nuværende, foreligger muligheder for, at ansøge om puljemidler til ombygning eller nybyggeri til ovennævnte formål. Beslutninger: Ældrerådet anbefaler mulighed 1 med etablering af Aktivitets- og træningscenter på Sæby Ældrecenter, idet Ældrerådet går ind for nærhedsprincippet i denne sammenhæng. Ældrerådet ser endvidere positivt på, at der arbejdes videre med Ankermedet som løsningsmulighed i Skagen. Bilag 1. Rapport - Udvikling af dagtilbud til borgere med demens i Frederikshavn Kommune 2015 (DokID: EMN ) 2. Implementeringsplan for udvikling af dagtilbud til borgere med demens i Frederikshavn Kommune (DokID: EMN ) Ældrerådet :00 Side 12 af 45

13 5 (Åben) Orientering om demenssikring Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Vogdrup Olesen Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling I Center for Sundhed- og Pleje samt Center for Handicap- og Psykiatri blev der i 2014 udarbejdet en procedure for opretholdelse af omsorgspligten hos borgere, der forlader hjemmet, uden at være i stand til at tage vare på sig selv. Proceduren er et vigtigt led i at forhindre mennesker med f.eks. demens i at komme i hjælpeløs tilstand. Nuværende anvendt demenssikring i Frederikshavn kommune. I Frederikshavn Kommune anvendes flere forskellige teknikske hjælpemidler til demenssikring. Beboere på plejecentre eller borgere i eget hjem, som uhensigtsmæssigt forlader deres bolig, får bevilliget GPS og/eller en døralarm. GPS kan bevilliges til alle, der samtykker. Hvis ikke beboeren kan samtykke, må pårørende gerne give deres samtykke. GPS en kan indstilles på flere måder. Man kan bruge den til, at finde et menneske der er væk en sporing. Men den kan også indstilles til, at alarmere personale eller pårørende, når beboeren bevæger sig x antal meter fra sin bolig. Det kaldes fence, når beboeren kan bevæge sig et stykke væk fra boligen, før der evt. alarmeres, hvilket giver beboeren en følelse af frihed. Døralarmer bruges mest i eget hjem, hvor man har sin egen hoveddør. På plejecentre er hoveddøren fælles, hvilket vanskeliggør tilladelse til brug af døralarmer. På nogle plejecentre bruges forsinket døråbning. På nyere plejecentre nedgraves kabler omkring bygningerne, hvorefter beboeren kan udstyres med en brik som vil alamere personalet, når beboeren passerer magnetfeltet i de nedgravede kabler. Derudover anvendes trædemåtter, som alarmerer personalet, når beboeren træder på måtten. I dag anvendes trædemåtter i mindre omfang, idet Tilsyn Nord vurderer brugen som ulovlig overvågning. Kun hvis beboeren kan give informeret samtykke, må trædemåtten anvendes. Beboere på skærmede afsnit kan sjældent give informeret samtykke. Kendelsen af ulovlig brug betyder, at trædemåtter oftest anvendes som nødkald, -hvis f. eks en beboer står op om natten og skal have hjælp til at finde toilettet. Stor udvikling af tekniske hjælpemidler til demenssikring. Der udvikles altid bedre løsninger og mange af disse kunne være en stor hjælp i hverdagen, både for beboere, pårørende og personalet. Eks: På trods af sikring af hoveddøren, samt beboerens egen terrassedør, kan nogle beboeren forlade plejecenteret via andre beboeres terrassedøre. Her kan teknikken Ældrerådet :00 Side 13 af 45

14 hjælpe, idet der findes et system som kaldes ID-lock, hvor man som beboer altid kan åbne sin egen dør, men de andre beboeres døre er låst. Løsningen er bekostelig og ikke installeret på Frederikshavn Kommunes Plejecentre. Teknikken skal understøttes af menneskelig nærvær. Teknikken er kun god, når den anvendes korrekt. Ofte forlægges GPS en. Trædemåtter fjernes og nogle beboere gennemskuer, over tid, forsinket døråbning. Hjælpemidlerne er vigtige og ofte en god sikring, der også skaber tryghed. Men teknikken kan aldrig erstatte menneskeligt nærvær. Beboerne går oftest fra boligen, når plejepersonalet er optaget i andre lejligheder f. eks når beboeren sidder alene i opholdsstuerne på plejecentrene. Også indflytning til plejebolig kan være en svær proces for beboeren, så det er afgørende, at personalet er omkring den ny indflyttede beboer. Ny indflyttede beboere savner ofte de vante omgivelser og vil gerne gå hjem til tidligere bolig. Trine Olesen, Gruppeleder for Team Demens, deltager og giver introduktion til demenssikring. Indstilling Social- og Sundheds og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Socialudvalget Dato: Orienteringen taget til efterretning. Beslutninger: Ældrerådet tager sagen til efterretning, og ser med stor tilfredshed på de tiltag der er foretaget til sikring af demente borgere. Bilag 1. Procedure for borgere der forlader hjemmet (DokID: EMN ) Ældrerådet :00 Side 14 af 45

15 6 (Åben) Lige adgang for de palliative tilbud Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Vogdrup Olesen Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Målgruppen for den palliativ indsats er alle patienter med livstruende sygdom og palliative behov samt deres pårørende. Målet for indsatsen er at lindre patientens lidelse, uanset om lidelsen er af fysisk, psykisk, social eller eksistentiel/åndelig art. For at opnå dette er en tværfaglig, helhedsorienteret indsats afgørende. Sundhedsstyrelsen har den 7. december 2017 offentliggjort Anbefalinger for den palliative indsats. Anbefalingerne er blevet revideret som et led i et af initiativerne i Kræftplan IV og skal bl.a. være med til at løfte den basale palliative indsats i kommunerne. Som noget nyt omhandler anbefalingerne ikke kun kræftpatienter, men alle patienter med livstruende sygdom og deres pårørende. Anbefalingerne skal være med til at løfte kvaliteten af indsatsen og understøtte samarbejdet på tværs, foruden de skal være med til at give lige adgang for alle til de palliative tilbud. Den palliative indsats i Frederikshavn Kommune: Pejlemærke. Et af pejlemærkerne i Frederikshavn Kommunes værdighedspolitik er: lindrende behandling og en værdig død Supplerende sundhedsaftale. Som supplement til sundhedsaftalen , har Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland en supplerende aftale vedrørende Palliation: Frederikshavn Kommune ønsker, at kunne bidrage til at borgerne får en værdig død. I den sidste periode af livet, kan der være behov for meget hjælp fra Den Kommunale sygepleje. Det er vurderingen, at der kan ydes en bedre støtte, hvis Den Kommunale sygepleje har mulighed for at få sparring direkte fra en læge i Det Palliative Team. Den kommunale Sygepleje i Frederikshavn Kommune har derfor mulighed for at kontakte den palliative vagt og rådgivningsordning. Hermed sikres kort afstand mellem de aktuelle sygdomsproblematikker (på hospice, i eget hjem, på plejehjem eller andet) og lægeassistance med erfaring i problematikker Ældrerådet :00 Side 15 af 45

16 vedrørende palliative borgere. Den Kommunale Sygepleje, Plejecentre og Kastaniegården oplever, at samarbejdet er til stor gavn for borgere og pårørende. Samtidig er aftalen medvirkende til udvikling af de faglige kompetencer. Samarbejdsaftale med Vågetjenester. Center for Sundhed og Pleje har mulighed for, at bruge besøgs -og vågetjenesten på Hospice Vendsyssel, hvor frivillige kontaktpersoner tilbyder at sidde hos den døende. Desuden er der indgået samarbejdsaftale med Ældresagen omkring vågekonetjeneste, både på plejecentre og i private hjem. Personalets kompetenceudvikling. Frederikshavn Kommune har et stort fokus på udvikling af de palliative kompetencer. I 2016 blev der udvalgt én nøgleperson i hver af de 6 kommunale sygeplejegrupper og derudover tre nøglepersoner på plejecentrene (én i henholdsvis nord, midt og syd). Allerede i 2015 kom de første nøglepersoner på et ugekursus. Alle nøglepersonerne gennemgår et ugeteorikursus i palliation og derudover 14 dages praktik sammen med en palliationssygeplejerske. Halvdelen af nøglepersonerne har p.t gennemført uddannelsen. Øvrige sygeplejersker i CSP tilbydes et teoretisk ugekursus. Det er hensigten, at der uddannes to sygeplejersker med diplom i palliation. De to sygeplejersker, skal via faglig sparring med nøglepersonerne, planlægge undervisning for plejepersonalet løbende. Dermed sikres implementering af den nyeste viden i organisationen. Om Hospice Vendsyssel Hospice er en selvejende institution med driftsaftale med Region Nordjylland. I 2013 blev der bygget et nyt hospice, med 9 pladser, beliggende i Frederikshavn by. En indlæggelse på hospice kan være: Når livets afslutning nærmer sig, og patienten selv ønsker at afslutte livet på Hospice Vendsyssel hvor patienten får hjælp til lindring af svære symptomer af forskellig art, med henblik på at vende hjem igen som aflastning for patient og pårørende til evt. genoptræning efter langvarige behandlinger eller sygehusindlæggelser Som øvrige behandlinger i Regionen er også Hospice vederlagsfrit for borgere. Den Kommunale Sygepleje kan få råd og vejledning fra Hospice og der samarbejdes tæt omkring de borgere, som udskrives fra Hospice til både aflastningspladser, Plejecentre og Den Kommunale Sygepleje. Ældrerådet :00 Side 16 af 45

17 Borgere med de mest komplekse terminale forløb behandles primært på Hospice. Den Kommunale Sygepleje har også komplekse opgaver i forhold til døende borgere. I disse tilfælde trækkes på samarbejdspartnerne i det palliative team samt vågetjenester. Borgere med et forventet terminalt forløb, f. eks ventet dødsfald grundet alder, har ikke behov for den ekspertise Hospice kan tilbyde. I disse situationer vælger de fleste borgere, at dø i eget hjem og med pleje fra den kommunale sygepleje. Sagen sendes til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet Indstilling Social- og Sundheds og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutninger: Ældrerådet tager sagen til efterretning, og ser med tilfredshed, at den kommunale sygepleje nu har mulighed for at bruge lægen fra det palliative team. Bilag Ældrerådet :00 Side 17 af 45

18 7 (Åben) Ny samarbejdsaftale med Ældresagen vedr. vågetjeneste Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Vogdrup Olesen Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling I februar 2018 er der indgået en ny samarbejdsaftale mellem Center for Sundhedog Pleje og Ældresagens frivillige i vågetjenesten. Hvor hjælper vågetjenesten: Ældresagens vågetjeneste kommer både i private hjem, og når hjemmet er en del af et plejecenter eller hos borger på aflastningsophold. Vågetjenestens frivillige kan yde støtte, når pårørende har brug for aflastning, eller hvis der ingen pårørende er. Vågetjenestens forudsætninger for palliativt frivilligt arbejde: De frivillige i vågetjenesten har alle gennemgået et kursus, er godt rustet til opgaven, har tavshedspligt og er omfattet af Ældre Sagens ansvars- og ulykkesforsikring for frivillige. Erfaringer vedr. vågetjenesten: Ældresagen oplever generelt en stigende behov for brug af vågetjenesten. På Ældresagens hjemmeside kan ses flere cases, hvor vågetjenesten har været til stor gavn for både den døende og de efterladte. Center for Sundhed og Pleje ser samarbejdsaftalen som en mulighed for, at kunne give endnu mere støtte og tryghed, både til den døende og dennes pårørende. Sagen sendes efterfølgende til orientering i Ældrerådet. Indstilling Social- og Sundheds og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Socialudvalget Dato: Orienteringen taget til efterretning. Beslutninger: Ældrerådet ser positivt på ordningen og tager sagen til efterretning. Ældrerådet :00 Side 18 af 45

19 Bilag 1. Samarbejdsaftale vedr. vågetjenesten.docx (DokID: EMN ) Ældrerådet :00 Side 19 af 45

20 8 (Åben) Evaluering af udlån af hjælpemidler Sags ID: EMN Sagsbehandler: Lotte Damberg Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU/KFU Sagsfremstilling Hjælpemiddelenheden i Center for Social og Sundhedsmyndighed og Biblioteket i Center for Bibliotek og Borgerservice, har siden juni 2017 samarbejdet om et pilotprojekt med henblik på at give (ældre) borgere i kommunen mulighed for at låne mindre hjælpemidler på Frederikshavn Bibliotek. Projektet blev behandlet på udvalgsmøde i maj 2017, hvorefter det blev iværksat. Udvalget af hjælpemidler har eksempelvis været rygbadebørste med skaft, kartoffelskræller med sugekop, påklædningspind, skruelågsåbner osv. Borgerne har kunne låne disse med deres lånerkort, på samme vis som ved lån af en bog på biblioteket. Formålet med at tilbyde borgerne denne mulighed, har været at give kendskab til hjælpemidlerne og mulighed for at afprøve dem i privaten for at finde ud af, om de er brugbare for dem - uden omkostninger. Frederikshavn Bibliotek udstiller hjælpemidlerne på biblioteket. Her kan borgerne låne et tilsvarende eksemplar af det pågældende hjælpemiddel med hjem. Udlånseksemplaret er i en pose, påført stregkode, rengøringsinstrukser og informationer om indkøb af det enkelte produkt (ofte en hjemmeside). Det enkelte produkt udlånes i 14 dage. Center for Social og Sundhedsmyndighed og Center for Sundhed og Pleje stiller hver en medarbejder til rådighed på Frederikshavn Bibliotek hver 4. uge, hvor de svarer på spørgsmål, tjekker hjælpemidlernes renhed/tilstand og er behjælpelige med viden og nye tiltag på hjælpemiddelsområdet. Udstillingen og udlån af hjælpemidler er et særligt tilbud, som kun findes i ganske få kommuner i Danmark. Det viser, hvordan samarbejde mellem Hjælpemiddelenheden og Biblioteket kan øge borgernes selvhjulpenhed og den menneskelige livskvalitet for (ældre) borgere ved at udbrede kendskabet til de mange og forholdsvis simple og billige løsninger, der findes. Tiltaget blev annonceret i de lokale aviser og på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Pilotprojektet blev evalueret i december Ældrerådet :00 Side 20 af 45

21 Status på det nye tiltag er, at det er blevet taget godt imod, men der har dog ikke været tilstrækkelig aktivitet omkring tiltaget til at vi kan vurdere, hvorvidt konceptet bør videreføres. I perioden 1. september december 2017 har der således været 21 udlån. Det har primært været udlån af påklædningspind og strømpepåtager (se evt. vedlagte bilag). med hhv. 5 og 4 udlån Det samlede antal udlån er ikke tilstrækkelig til at kalde forsøget med udlån af hjælpemidler en succes. Det tager dog tid for nye tiltag at bliver kendt i offentligheden og blandt de potentielle lånere, og man kan i fremtiden i større grad markedsføre udlånet af hjælpemidler på institutioner/steder, hvor især ældre i forvejen mødes. Erfaringer fra lignende forsøg med udlån i Køge Kommune viser, at udlån af hjælpemidler er noget, som især ældre bruger lang tid på at se an. Så en længere udlånsperiode suppleret med mere information, vil forventeligt kunne give en øget efterspørgsel efter udlån af hjælpemidler. Pilotprojektet videreføres derfor i 2018, med større fokus på, at der reklameres og informeres mere for udlånet af hjælpemidler, f.eks. via annoncering på Kommunens hjemmeside og opslag som kan videreformidles til relevante samarbejdspartnere og målgrupper, for at skabe mere opmærksomhed omkring tiltaget i offentligheden. Tiltaget evalueres igen ultimo Sagen sendes efterfølgende til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning Tidligere beslutninger: Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Dato: Orienteringen taget til efterretning. Udvalg: Socialudvalget Dato: Orienteringen taget til efterretning. Beslutninger: Ældrerådet tager sagen til efterretning, men ønsker fortsat, at projektet udvides til også at omfatte Skagen- og Sæby bibliotek. Bilag 1. Bilag - Strømpepåtager og påklædningspind (DokID: EMN ) Ældrerådet :00 Side 21 af 45

22 9 (Åben) Orientering om indkøbsordningen for hjemmehjælpsmodtagere Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Kock Rævdal Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence ÆR Sagsfremstilling Ældrerådet har ønsket en orientering om, hvordan indkøbsordningen for hjemmehjælpsmodtagere fungerer. Det drejer sig om spørgsmål som: Hvilke borgere er omfattet af ordningen? Hvad skal borgeren gøre, når han/hun er visiteret til indkøb? Hvad gør man hvis borgeren kun har Dankort altså ingen kontanter? Hvordan med at sætte varer på plads? Andet Gæster under punktet er visitationssygeplejerske Gitte Svensson fra Social og Sundhedsmyndighed og gruppeleder Jane Christensen fra Sundhed og Pleje. Indstilling - Beslutninger: Gitte Svensson og Jane Christensen orienterede om indkøbsordningen. Når borgeren henvender sig til Myndighed, afdækker man først, hvad der er problemet skal der hjælpes med bestilling af varen, sættes vare på plads eller andet? Tiden udregnes i forhold til dette. Via rehabiliteringsteamet kan borgeren blive oplært til selv at kunne købe via nette. Myndighed sender besked om borgeren til den valgte hjemmeplejegruppe. Det er et forskelligt tilbud hjemmeplejegruppen kan give, alt efter hvor borgeren bor. Nogle steder kan der leveres fra lokal dagligvarebutik. Andre steder er der indgået aftale med større butik, der modtager samlet bestilling på flere borgere fra hjemmeplejegruppen. Butikken leverer efterfølgende varerne til hjemmeplejegruppen, der så leverer ud til borgeren. Betaling for varerne går via betalingsservice. Brug af borgerens dankort accepteres ikke. Når borgeren er visiteret til hjælp til indkøb, er ordningen uden udgift for borgeren. Pt. er der ca. 250 borgere der er visiteret til indkøb. Ældrerådet :00 Side 22 af 45

23 Indkøbsordningen er tidskrævende for hjemmeplejegrupperne. Man forsøger løbende at optimere ordningen, men det er vanskeligt da flere dagligvarebutikker springer fra, pga. de skærpede regler for udbringning af fødevarer. Udgiften for hjemmeplejegruppen, set ud fra det den tid der bruges på ordningen, er større end det tilskud de får til indkøb for borgeren. I forhold til Ældrerådets spørgsmål om kontante penge, blev det oplyst, at borgeren kan visiteres til at få hentet penge i banken 1 gang månedlig, hvis ikke der er pårørende eller andre der kan hjælpe. Ældrerådet takkede for orienteringen. Bilag Ældrerådet :00 Side 23 af 45

24 10 (Åben) Orientering vedr. kvalitetsundersøgelse af nødkald på fritvalgsområdet Sags ID: EMN Sagsbehandler: Louise Andersen Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Frederikshavn Kommune har gennemført en kvalitetsundersøgelse af nødkald på frit-valgs området, som har haft fokus på borgernes tryghed og sikkerhed i forhold til håndtering af nødkald jf. leverandørkontraktens 8, stk. 19. Undersøgelsen har baseret sig på udtræk, som Beredskabet har leveret og bestået af følgende elementer: 1. Alle nødkald på frit-valgs området skal kontrolleres hver måned jf. leverandørkontrakten 2. Hvor stor en del af nødkaldene bliver ikke taget af leverandøren inden for den korrekte tid og går videre til bagvagten? Ad. 1 Kvalitetsundersøgelsen af nødkald del 1 om månedlig kontrol af nødkald viste følgende fra uge 40 i 2017, fordelt på områder og leverandør. Nødkald Nødkald ej I alt Procentdel Kommunal leverandør kontrolleret kontrolleret kontrolleret Nord % Midt % Syd % I alt % Leverandør Nødkald Nødkald ej I alt Procentdel kontrolleret kontrolleret testet Aktiv Hverdag % Det fremgår af leverandørkontrakten, at det er leverandøren, der har ansvaret for at kontrollere de nødkald, som de er knyttet op på. Dette gøres 1 gang månedligt, og beredskabet fremsender en SMS til leverandøren på de nødkald, der skal kontrolleres. Leverandøren skal have foretaget kontrollen inden for 7 dage, efter SMS er modtaget fra beredskabet. Kontrollen viser, at der er kontrolleret hhv. 50 % og 66 % af nødkaldene i løbet af den uge, hvor de skulle have været kontrolleret jf. leverandørkontraktens 8, stk. 19. Ældrerådet :00 Side 24 af 45

25 Resultaterne fra kvalitetsundersøgelsen af nødkald er fremsendt til den kommunale leverandør og den private leverandør Aktiv Hverdag til kommentering. Deres respektive kommentarer fremgår af bilag 1 og 2. Den kommunale leverandør ønskede efter modtagelse af kvalitetsundersøgelsens resultat at gennemse de indhentede data. Det har resulteret i, at den samlede procentdel af kontrollerede nødkald er steget med 1 % til 51 %. Ad. 2 Kvalitetsundersøgelsen af nødkald, der drejer sig om hvor stor en del af nødkaldene, der ikke blev svaret af leverandøren, men automatisk viderestillet til bagvagten i hhv. uge 39 og 42 i 2017, viser følgende resultat: Kommunal hjemmepleje i alt (uge 39) Bagvagt Nødkald Procentdel 6,38 % Kommunal hjemmepleje i alt (uge 42) Bagvagt Nødkald Procentdel 4,82 % Aktiv hverdag i alt (uge 39) Bagvagt Nødkald Procentdel 0 % Aktiv hverdag i alt (uge 42) Bagvagt Nødkald Procentdel 0 % Det fremgår af leverandørkontrakten, at det er leverandøren, som har ansvaret for besvarelse af nødkald via to numre til leverandøren. Besvares hverken første eller andet nummer hos leverandøren, er der sikkerhed for, at et nødkald ikke går tabt, da der er indgået aftale med Beredskabet, der varetager Bagvagtsfunktionen således, at det sikres, at alle nødkald fra borgere besvares, og at der handles på disse nødkald. Kontrollen viser, at der i de to uger i alt er indgået 88 nødkald til Beredskabets bagvagt. Der arbejdes på en løsning med nye nødkald, som kan foretage automatisk kontrol hver time, hvilket giver god mening både i forhold til, hvad plejen bruger tid på, men også og ikke mindst set i forhold til resultatet af kvalitetsundersøgelsen. Løsningen med de nye nødkald skal give borgerne større sikkerhed og tryghed ift. at deres nødkald er funktionsdygtige, da leverandørerne ikke skal lave manuel månedlig kontrol af nødkaldene, når alle nødkald er udskiftet senest i 2020 jf. dagsordenspunktet Opgradering af nødkaldeanlæg. Sagen sendes til orientering i Ældrerådet. Indstilling Ældrerådet :00 Side 25 af 45

26 Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutninger: Det er med forundring at Ældrerådet igen må konstatere at den kommunale leverandør ligger lavest med hensyn til at kontrollere nødkald, lige som Ældrerådet desværre må konstatere, at den kommunale leverandør har mange opkald der går til bagvagten. Dette anses ikke for tilfredsstillende. Ældrerådet tager sagen til efterretning. Bilag 1. CSPs kommentarer til kvalitetsundersøgelse af nødkald på frit valg området i 2017 (DokID: EMN ) 2. Aktiv Hverdags kommentarer til kvalitetsundersøgelse af nødkald på frit valgs området (DokID: EMN ) Ældrerådet :00 Side 26 af 45

27 11 (Åben) Opgradering af nødkaldeanlæg Sags ID: EMN Sagsbehandler: Lotte Damberg Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Hvad er et nødkaldeanlæg Et nødkaldeanlæg er en kodet boks, som installeres i borgers hjem. Samtidig udleveres en sender, som borger skal have på sig hele tiden enten på armen eller om halsen. Den kan de trykke på, hvis de har brug for hjælp. Nødkaldeanlæg bruges primært i hjemmeplejen i forhold til at borgere kan få hjælp, hvis de f.eks. er faldet eller bliver pludselig dårlige. Man visiteres til et nødkaldeanlæg ved Visitationsenheden i Frederikshavn Kommune. Investering i fremtiden Teknologien udvikler sig hele tiden i bred forstand. Specifikt også ift. nødkaldeanlæg. Samlet set er der pr bevilget omkring nødkaldeanlæg i Frederikshavn Kommune. Heraf er ca. 400 nødkaldeanlæg nye og fremtidssikrede. De resterende ca. 600 nødkaldeanlæg skal udskiftes inden 2020, da de der vil være forældede. De nye fremtidssikrede nødkaldeanlæg har fået udviklet en ny funktion som kaldes polling. Polling betyder, at der èn gang i timen sendes et signal fra serveren og ud til de enkelte nødkaldeanlæg for at sikre, at de er funktionsdygtige. I dag løses denne opgave ved, at personalet i hjemmeplejen (både privat og kommunalt) en gang månedligt ud fra fremsendte lister tjekker op på, om nødkaldeanlæggene er funktionsdygtige. Det gør de ved at trykke på en knap på nødkaldeanlægget, når de er i borgers hjem. Sideløbende får Beredskabet, som bl.a. har opgaven med at overvåge nødkaldeanlæggene, fejl-meddelelser fra systemet. Så hvis f.eks. et nødkaldeanlæg ikke fungerer, skal der ekstraordinært følges op i form af et kontrolopkald, når plejepersonalet næste gang er i borgers hjem. Det er vedtaget at købe adgang til polling for de 400 nye anlæg, og det praktiske omkring implementering af dette er iværksat. (De 600 gamle anlæg fortsætter med den hidtidige procedure). Adgangen betyder, at vi øger sikkerheden for at nødkaldeanlæggene er funktionsdygtige. Det betyder ligeledes, at vi effektiviserer ressourcerne i plejen, således at de ikke længere skal udføre opgaven omkring månedlige kontrolopkald. En opgave plejen har løst inden for eksisterende ramme. Når samtlige nødkaldeanlæg er udskiftet senest i 2020, vil det betyde en årlig merudgift på Hjælpemiddelenhedens budget på ca kr. til drift, som skal afholdes inden for den eksisterende ramme. Ældrerådet :00 Side 27 af 45

28 Herudover kan det være en udfordring økonomisk set at indkøbe de resterende 600 anlæg over de næste to år inden for Hjælpemiddelenhedens afsatte budgetramme. Sagen sendes også til orientering i Ældrerådet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutninger: Ældrerådet tager sagen til efterretning, men finder det ønskeligt, at man fremskønner processen med udskiftning til fremtidssikrede nødkaldeanlæg. Bilag Ældrerådet :00 Side 28 af 45

29 12 (Åben) Orientering om ny paragraf i Serviceloven Sags ID: EMN Sagsbehandler: Susanne Tannert Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Orientering om ny paragraf i Serviceloven på Hjælpemiddelenhedens område Pr. 1. januar 2018 er der sket en del justeringer og ændringer i indholdet af Serviceloven. Herunder også det område, som Hjælpemiddelenheden varetager. Konkret drejer det sig om en ny paragraf i lovgivningen Servicelovens 113b. Formålet med Servicelovens 113b er at afhjælpe borgere, som har en midlertidig funktionsnedsættelse. Det kunne f.eks. være et brækket ben. Perioden for brug af hjælpemidlet eller forbrugsgodet skal være tidsbegrænset. 3 forhold skal være opfyldt for at kunne give en bevilling. Borger skal være: 1. rehabiliteret 2. inkluderet i samfundet 3. bevare tilknytning til arbejde, skole, uddannelse Væsentlighedskriteriet skal fortsat være opfyldt. Dvs. der skal være et hyppigt behov for hjælpemidlet/forbrugsgodet i den tidsbegrænsede periode. Støtten ydes i alle tilfælde som udlån uden egenbetaling for borgeren. Målet er, at borger på sigt skal kunne klare sig uden hjælp. Målet fastsættes i dialog med borger og på baggrund af en terapeutfaglig vurdering. Eksempel: En ældre borger har brud på benet, og skal have benet i gips i 6 uger og efterfølgende til kontrol på sygehuset. Her kunne målet være, at borger har brug for hjælp til at handle ind, til foreningsarbejde mv. Der bevilges et el-køretøj midlertidigt. På baggrund af oplysninger fra/observationer af borgeren samt den terapeutfaglige vurdering fastsættes der mål om, at borger indenfor 4 måneder vil kunne klare aktiviteterne uden brug af el-køretøj. Man må ikke fastsætte en standardperiode for udlånet, hverken i forhold til funktionsnedsættelsen eller produktet. F.eks. hvis dit ben er brækket, kan du få et udlån i 4 uger. Eller hvis du har brug for et el-køretøj, er udlånet altid 3 uger. Den tidsbegrænsede periode skal være ud fra en konkret individuel vurdering efter den midlertidige funktionsnedsættelses karakter. Det skal være en realistisk periode, da Ældrerådet :00 Side 29 af 45

30 formålet er, at borger efterfølgende kan klare sig uden. Umiddelbart er der ikke lovhjemmel til at forlænge den midlertidige periode. Der kan alene ydes støtte til det pågældende hjælpemiddel eller forbrugsgode én gang inden for samme tidsbegrænsede periode. Hvis der er tale om to eller flere indbyrdes adskilte perioder, vil der kunne ydes støtte én gang i hver periode. Der er derimod intet til hinder for at yde støtte til flere forskellige hjælpemidler og forbrugsgoder én gang inden for samme periode. Eksempel: Hvis borger brækker samme ben flere gange, og der er brug for et el-køretøj hver gang, men der er tale om nye perioder kan el-køretøjet bevilges midlertidigt igen inden for en tidsbegrænset periode. I perioden 1. januar februar 2018 har der været 24 udlån til 15 borgere efter Servicelovens 113b. Der er ikke fulgt budgetmidler med den nye opgave. Indtil videre forventes den øgede udgift at kunne afholdes inden for Hjælpemiddelenhedens budgetramme. Sagen sendes efterfølgende til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Socialudvalget Dato: Orienteringen taget til efterretning. Beslutninger: Ældrerådet ser med tilfredshed på den nye mulighed for tildeling af hjælpemidler. Bilag Ældrerådet :00 Side 30 af 45

31 13 (Åben) Orientering om kommunalt tilsyn i Samværs- og aktivitetstilbud 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Lotte Damberg Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Jævnfør Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16 har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver efter Serviceloven løses. For at få et uvildigt tilsyn har Frederikshavn Kommune valgt at overdrage denne opgave til BDO. Det drejer sig om tilsyn på 7 kommunale samværs- og aktivitetstilbud: Nordstjernen i Skagen Skagen Støttecenter Sæby Støttecenter Aktiviteten og Røret i Sæby Gimle i Frederikshavn Loftet i Frederikshavn Frederikshavn Støttecenter Det drejer sig derudover om tilsyn på de to private tilbud: Nr. Vesterskov i Dybvad Dagskolen Nordjylland i Frederikshavn. I denne fremstilling orienteres Socialudvalget om hovedkonklusionerne i årsrapporten for tilsynene. BDO giver en overordnet positiv vurdering af forholdene i samværs- og aktivitetstilbuddene. Det betyder, at resultaterne bredt set er meget fine og forholdene fundet i orden. Tilsynenes formål Formålet med tilsynet er at kontrollere, at den kommunale opgave bliver varetaget korrekt i henhold til Servicelovens 104. Tilsynene skal have fokus på: at opgaverne i tilbuddene bliver løst i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har truffet. at opgaverne bliver løst i henhold til de kvalitetsstandarder, som Frederikshavn Kommune har vedtaget. Ældrerådet :00 Side 31 af 45

32 At sikre og bidrage til en fremadrettet og løbende udvikling af kvaliteten i ydelserne over for borgerne. Med dette fokus har tilsynene til formål at sikre, at borgerne modtager et tilbud i henhold til de politisk fastsatte målsætninger og beslutninger. Samtidig gives der, i tilsynsrapporterne, anbefalinger som sikrer læringselementet i tilsynene. Tilsynenes metode BDO har generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt udmøntning i praksis i det enkelte tilbud. Der er gennemgået skriftligt materiale vedrørende driften i almindelighed og indsatsen for den enkelte borger. Der er i tilsynet lagt vægt på samvær med borgerne for at opleve stemningen og samværet. Både borgere, personale og ledelse har været inddraget gennem samtale. Tilsynsrapporter BDO udarbejder en tilsynsrapport på baggrund af hvert tilsynsbesøg. Rapporterne er bygget op omkring vurdering af følgende emner: Målgruppe, metode og resultater Sundhed og trivsel Uddannelse, aktiviteter og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Organisation og kompetencer Fysiske rammer Hvis tilsynsbesøget viser, at der er behov for yderligere tilsyn, vil dette også fremgå af rapporten. På baggrund af de enkelte rapporter udarbejdes årsrapporten Årsrapportens konklusioner Der har I 2017 ikke været ekstra tilsynsbesøg, hvilket betyder, at der ikke er forhold som har givet anledning til særlige kritiske bemærkninger. Som nævnt giver BDO overordnet en positiv vurdering af forholdene i tilbuddene. BDO kommer med følgende anbefalinger i årsrapporten: Tilsynet har givet otte anbefalinger på målgruppe, metoder og resultater. Anbefalingerne vedrører dokumentation og forventningsafstemning med Myndighed. Der er givet to anbefalinger vedrørende organisation og kompetencer, der omhandler medarbejdernes tilgang til supervision samt transparent ledelse i forhold til strategiske overvejelser og udviklingsplaner Der er også givet to anbefalinger vedrørende de fysiske rammer, som relaterer sig til transportudfordringer til borgere i kørestol samt indretning af rum til online bostøtte og fortrolige samtaler med borgerne. Ældrerådet :00 Side 32 af 45

33 Tilsynet har endvidere givet en anbefaling vedr. Selvstændighed og relationer, hvilket vedrører recovery tankegangen og borgernes viden og forståelse af dette begreb, som er udgangspunkt for samarbejdet og formålet med indsatsen. Sagen har været forelagt Center for Handicap og Psykiatri, som udtaler at de genkender konklusionerne og bruger tilsynsbesøgene til udvikling og læring. Sagen sendes til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. Årsrapport er vedlagt som bilag. Hvis nogen har ønske om at se tilsynsrapporterne for de enkelte samværs- og aktivitetstilbud, kan der rettes henvendelse til Center for Social- og Sundhedsmyndighed. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Socialudvalget Dato: Orienteringen taget til efterretning. Beslutninger: Ældrerådet tager sagen til efterretning. Bilag 1. Årsrapport Frederikshavn Kommune Dagtilbud 2017 (DokID: EMN ) Ældrerådet :00 Side 33 af 45