Referat Socialudvalget

Transkript

1 Referat Socialudvalget Ordinært møde Mødetidspunkt: :15 Mødeafholdelse: Ingeborghus, Ingeborgvej 2 NB. Medlemmer: Fraværende: Ole Rørbæk Jensen(A), Formand Irene Hjortshøj(A) Karl Falden(A) Tina Elisabeth Nymann(A) Kasper Sulbæk Lau(DF) Bent H. Pedersen(A) Helle Madsen(V) Irene Hjortshøj(A) Bent H. Pedersen deltog ikke i behandlingen af punkterne Stedfortrædere:

2 Indholdsfortegnelse Socialudvalget :15 1 (Åben) Introduktion til Socialudvalget - besøg på Ingeborghus (Åben) Socialudvalget regnskab (Åben) Socialudvalget budget (Åben) Godkendelse af politik for værdig ældrepleje (Åben) Planlægnings- og kommunikationsskærme - Sekoia (Åben) Ledsageordning, borgere over 67år (Åben) Den palliative indsats (Åben) Resultat af Sundhedsprofil 2017 for Frederikshavn Kommune (Åben) Opgradering af nødkaldeanlæg (Åben) Caspershus - ændring af vedtægter (Åben) Orientering vedr. kvalitetsundersøgelse af nødkald på fritvalgsområdet (Åben) Nye aktivitets- og træningscentre for borgere med en demenssygdom (Åben) Orientering om pilotprojektet - Lyst til et bedre liv (Åben) April Orientering til Socialudvalget Socialudvalget :15 Side 2 af 41

3 1 (Åben) Introduktion til Socialudvalget - besøg på Ingeborghus Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Der startes med en rundvisning på Ingeborghus med deltagelse af leder, AMR og TR. Efterfølgende får udvalget en orientering om stedet her deltager samme medarbejdergruppe. Indstilling - Beslutninger: Programmet gennemført. Fraværende: Irene Hjortshøj Bilag Socialudvalget :15 Side 3 af 41

4 2 (Åben) Socialudvalget regnskab 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Børge Arthur Hansen Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Ved udgangen af 2017 var det korrigerede budget for Socialudvalgets bevillingsområde på 882,2 mio. kr. og det faktiske forbrug er opgjort til 877,4 mio. kr. Nettoresultatet udviser et umiddelbart mindreforbrug på -4,8 mio. kr. På områderne indenfor overførselsudgifter er der i 2017 et mindreforbrug på -0,2 mio. kr. Jfr. De generelle budgetbemærkninger kan regnskabsafvigelser på områder omfattet af begrebet overførselsudgifter, ikke uden Byrådets godkendelse, omplaceres til andre udgiftsområder eller overføres til følgende regnskabsår. I de foregående år er der ikke anmodet om overførsel på områder med overførselsudgifter uanset om der har været tale om mer- eller mindreforbrug. Det samlede regnskabsresultat er opgjort efter reglerne for økonomisk decentralisering, og indeværende års drift udviser herefter et korrigeret mindreforbrug på -4,7 mio. kr. (Hertil kommer et mindreforbrug fra 2016 på -2,1 mio. kr. der henstår på bankbogen.) Regnskabet (bilag) indeholder sammenfatninger, opgørelser over beløb der overføres til 2018 samt centrenes beskrivelse af detailregnskaber og aktiviteter. - Idet der henvises til disse skal kun fremhæves: Årets samlede resultat, incl. mindreforbrug fra tidligere år, hvor der henstår på bankbøger -2,1 mio. kr., udgør således -6,8 mio. kr. der kan disponeres. Mindreforbruget fordeler sig på følgende områder: Center for Handicap og Psykiatri, mindreforbrug -1,4 mio. kr. Center for Social- og Sundhedsmyndighed, mindreforbrug -1,8 mio. kr. Center for Sundhed og Pleje, mindreforbrug -4,9 mio. kr. Direktørens område, merforbrug 1,3 mio. kr. Udover interne udligninger af mer- og mindreforbrug, indenfor det enkelte centerområde, er der også foretaget udligning af mer- og mindreforbrug centre imellem. Disse dispositioner fremgår ligeledes af den tekstmæssige sammenfatning. Regnskabsresultatet inkl. mindreforbrug fra 2016 på i alt -6,8 mio. kr., kan iht. anbefalingerne i regnskabet, overføres til 2018 således: DRIFT Center for Handicap og Psykiatri, mindreforbrug -1,0 mio. kr. Center for Social- og Sundhedsmyndighed, mindreforbrug Center for Sundhed og Pleje, mindreforbrug -3,0 mio. kr. -2,8 mio. kr. ANLÆG: Socialudvalget :15 Side 4 af 41

5 Indeværende års korrigerede budget udgør i 2017 Hertil kommer overførte anlægsmidler fra 2016 på Det samlede budget udgør således 3,3 mio. kr. 0,3 mio. kr. 3,0 mio. kr. Årets forbrug er opgjort til 0,0 mio. kr. Det samlede regnskabsresultat udviser dermed et mindreforbrug på -3,3 mio. kr. hvoraf -2,8 mio. kr. anbefales overført til De resterende 0,5 mio. kr. vedrører afsluttede anlæg og overføres derfor ikke. Indstilling Social, sundheds-og kulturdirektøren indstiller: At der iht. regnskabet overføres et mindreforbrug på -6,8 mio. kr. til driftsåret At der vedrørende anlægskonti overføres et mindreforbrug på -2,8 mio. kr. til 2018, og at -0,5 mio. kr. overføres ikke, At regnskabet, med de anbefalede disponeringer i øvrigt, godkendes og videresendes via Økonomiudvalget til Byrådets behandling. Beslutninger: Indstillingen tiltrædes. Fraværende: Irene Hjortshøj Bilag 1. Socialudvalg regnskab 2017 (DokID: EMN ) Socialudvalget :15 Side 5 af 41

6 3 (Åben) Socialudvalget budget 2019 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Børge Arthur Hansen Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Økonomiudvalget besluttede på sit møde d. 14/ en omfordeling af de indregnede budgettilpasninger, der tidligere er indregnet i de respektive udvalgs budgetrammer. Omfordelingen medvirker til at Socialudvalgets tilpasningskrav forhøjes med 2,1 mio. kr. fra 2019, endvidere er der foretaget en korrektion af pris og lønfremskrivningen på baggrund af nye skøn for udviklingen på diverse udgiftsarter, hvilket har medført en nedskrivning på 0,6 mio. kr. Socialudvalgets budgetramme for 2019 udgør herefter 893,5 mio. kr. Socialudvalgets budgetoplæg for 2019 indeholder en videreførelse af de vedtagne budgettilpasninger fra budgetlægningen 2017 hvor der, iht. til økonomiudvalgets beslutning, er indregnet en generel budgettilpasning på 1 % i alle udvalg. Hertil kommer nettoresultatet af det indregnede modernisering- og effektiviseringsprogram, der har erstattet det tidligere omprioriteringsbidrag - vedtaget af økonomiudvalget d. 8 feb For Socialudvalgets budgetområde er der således indregnet en budgettilpasning svarende til ca. 12,1 mio. kr. i Med afsæt i Udvalgets budgetmøde d. 14/3 2018, og på baggrund af de indledende drøftelser, vil der blive fremlagt et administrativt forslag til effektuering af de indregnede budgettilpasninger, som kan danne grundlag for Udvalgets videre budgetarbejde. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller budget 2019 til videre drøftelse. Beslutninger: Der udarbejdes et administrative oplæg på baggrund af udvalgets drøftelse. Fraværende: Irene Hjortshøj Bilag Socialudvalget :15 Side 6 af 41

7 4 (Åben) Godkendelse af politik for værdig ældrepleje Sags ID: EMN Sagsbehandler: Børge Arthur Hansen Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence SOU/SUU/BR Sagsfremstilling Frederikshavn Kommunes tidligere Byråd godkendte i 2016 den aktuelle politik for værdig ældrepleje i Frederikshavn Kommune, der danner grundlag for Sundheds- og Ældreministeriets udbetaling af tilskud på ca. 14,3 mio. kr. i Politikken var ligeledes på daværende tidspunkt fremsendt til høring og udtalelse hos respektive fora. Idet der har været valg til Byrådet for perioden , og iht. Ministeriets bekendtgørelse herfor, skal politikken godkendes af det nye Byråd. Den vedhæftede politik for værdig ældrepleje, er en fortsættelse af den tidligere godkendte, og der er ikke foretaget ændringer heri. De væsentligste elementer i politikken for værdig ældrepleje tager afsæt i: At sikre, at en værdig pleje og omsorg skal give den enkelte ældre mulighed for at fortsætte med at leve det liv, som den ældre ønsker med størst mulig selvbestemmelse og livskvalitet. Værdighedspolitikken beskriver i forhold til dette, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder: Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død Udvalget anmodes om at vurdere, hvorvidt den nuværende politik stadig skal danne grundlag for Frederikshavn Kommunens politik for værdig ældrepleje. Indstilling Social, sundheds- og kulturdirektøren indstiller Socialudvalget :15 Side 7 af 41

8 -at den nuværende politik for værdig ældrepleje videreføres i uændret form. -at den nuværende politik for værdig ældrepleje anbefales til Byrådets godkendelse Tidligere beslutninger: Udvalg: Handicaprådet Dato: Handicaprådet anbefaler, at indstillingen følges. Fraværende: Jette Bruun Christensen stedfortræder Merete Sørensen mødte, Susanne Friis Andersen stedfortræder Inge-Lise Jakobsen mødte, Dorte Svendsen samt stedfortræder. Udvalg: Ældrerådet Dato: Ældrerådet anbefaler Social- og Sundhedsdirektørens indstilling. Beslutninger: Indstillingen tiltrædes. Fraværende: Irene Hjortshøj Bilag 1. Politik for værdig ældrepleje 2018 (DokID: EMN ) Socialudvalget :15 Side 8 af 41

9 5 (Åben) Planlægnings- og kommunikationsskærme - Sekoia Sags ID: PRJ Sagsbehandler: Hanne Engholm Hansen Ansvarligt center: IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Planlægnings- og kommunikationsskærme (Sekoia) har været anvendt på Sæby Ældrecenter i et pilotprojekt. Der vil blive orienteret om evalueringen af pilotprojektet. Evalueringen lægger op til godkendelse af igangsættelse af pilotprojekt inden for Center for Handicap & Psykiatri. Projektleder fra Center for it, digitalisering og velfærdsteknologi, Hanne Engholm, deltager under punktet. Evaluering af pilotprojekt på Sæby Ældrecenter Sæby Ældrecenter har med gode resultater gennemført et pilotprojekt med planlægningsog kommunikationsskærme. Projektet lægger sig i fin tråd med Frederikshavn Kommunes værdighedspolitik, og har været med til at skabe gevinster for borger, medarbejder og organisation. Evalueringen vil blive gennemgået ud fra bilag 1 Igangsættelse af pilotprojekt på Kotvedparken Center for Handicap & Psykiatri har fulgt projektet på Sæby Ældrecenter og har fået viden fra lignende projekter på botilbud i blandt andet Brønderslev Kommune. Projektet på Koktvedparken gennemføres efter samme model som på Sæby Ældrecenter. Herunder vil der være et fokus på god implementering med høj grad af inddragelse af leder og medarbejdere samt fokus på målsætninger og opfølgning på disse. Investeringen på Koktvedparken: År Etablering Drift Implementering Socialudvalget :15 Side 9 af 41

10 Netdækning Udstyr Licenser Udgifter i alt Investeringen skal imødekomme Koktvedparkens andel af besparelser på området. Projektet på Koktvedparken finansieres af eksisterende drifts- og anlægsbudgetter. Nærmere beskrivelse af projektet findes i bilag 2. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget: Tager evalueringen til efterretning Godkender igangsættelse af pilotprojekt på Koktvedparken Beslutninger: Indstillingen tiltrædes. Fraværende: Irene Hjortshøj og Bent H. Pedersen Bilag 1. Evaluering Sekoia Sæby Ældrecenter (DokID: PRJ ) 2. Sekoia pilot koktvedparken (DokID: PRJ ) Socialudvalget :15 Side 10 af 41

11 6 (Åben) Ledsageordning, borgere over 67år Sags ID: EMN Sagsbehandler: Heidi Degner Jensen Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Handicaprådet har vist interesse for at få genindført bevilling af ledsagelse til borgere over 67 år. Center for Social- og Sundhedsmyndighed er på denne baggrund blevet bedt om at redegøre for tidligere ordning for denne målgruppe og mulighederne for at udvide målgruppen for ordningen. Historisk tilbageblik. I forbindelse med budget for 2003 blev det politisk besluttet i daværende Frederikshavn kommune, at borgere over 67 år kunne bevilges ledsagelse dog kun 10 timer månedligt og uden opsparing af timer. Ledsagelse for borgere over 67 år blev bevilget efter de samme kriterier som for den gældende lovpligtige ledsageordning. Der var tale om en udvidelse, som ikke var lovpligtig og dermed også uden statslig økonomisk kompensation. Kommunen havde ordningen indtil Kommunesammenlægning i Ordningen blev herefter genindført i 2008 og kørte frem til 2013, hvor den blev afskaffet som en del af en større reduktion af det kommunale budget. Lovgivning, som den er i dag. Ifølge Servicelovens 97 skal kommunalbestyrelsen bevillige 15 timers ledsagelse om måneden til personer mellem 18 og 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgere, der er bevilget 97, beholder ordningen, når borgeren bliver folkepensionist jf. Servicelovens 97, stk. 2. Af en fremgår helt klart hvilken målgruppe, der er omfattet. Landspolitisk bevågenhed på ledsageordningen I 2001 blev der lavet et lovforslag, hvor man tog problematikken op om, at borgere, der var over pensionsalderen, ikke kunne blive bevilliget ordningen eller beholde den efter folkepensionsalderens indtræden. Der blev med lovforslaget lavet en beskeden ændring i bestemmelsen: Lovforslag om videreførelse af ledsageordning efter pensionsalderen Socialudvalget :15 Side 11 af 41

12 I lovforslag 2001/2 BSF 57 - Om videreførelse af ledsagerordningen efter folkepensionsalderen har man i bemærkninger til forslaget skrevet følgende Beslutningsforslaget indeholder en meget beskeden lempelse af ledsageordningen. Det må derfor forventes, at Folketingets partier vil se positivt på ændringen, der indebærer, at kun de, der allerede er bevilliget ledsagelse, kan beholde denne efter folkepensionsalderens indtræden. Men hvis der viser sig mulighed for det, vil forslagsstillerne naturligvis være meget positive over for, at ledsageordningen efter 78 udvides yderligere, således at der også kan bevilliges ledsagelse efter 78 efter folkepensionsalderens indtræden. Det bemærkes, at der henvises til 78 i lovforsalget. Baggrunden er, at man først senere ændrede i lovgivningen således, at 78 blev til 97. Beslutningsforslaget blev vedtaget, dog kun med den beskedne lempelse, at borgere, der var bevilget ledsageordningen inden pensionsalderen kunne bibeholde denne efter pensionering. Det betyder, at man ikke foretog en ændring af aldersgrænsen for bevillig af ordningen, og man kan derfor ikke bevilges ledsageordning efter folkepensionsalderens indtræden. I sommeren og efteråret 2016 har der været nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Sund- og Ældreministeriet samt Erhvervs- og Vækstministeriet med det formål at tilvejebringe et samlet overblik over de nugældende regler om ledsagelse efter serviceloven samt beskrive forslag til, hvordan reglerne kan forbedres og forenkles til gavn for såvel borgere som kommuner. En af de problematikker arbejdsgruppen havde på dagsorden omhandlede udvidelse af målgruppen for ledsageordningen. Der var et ønske om afskaffelse aldersgrænsen for ledsageordningen i Servicelovens 97. Forslaget vil medføre, at borgere, hvis funktionsnedsættelse opstår efter det fyldte 67. år, vil kunne tildeles en ledsageordning. Ændringen vil medfører en betydelig udvidelse af målgruppen. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor mange det i givet fald vil indebære, men det vurderes at medføre betydelige merudgifter. Forslaget om afskaffelse af aldersgrænsen har ikke givet en lovændring. Aldersgrænsen på de 67 år er derfor stadig gældende. Skal målgruppen for 97 ledsagelse ændres, kræver det således en lovændring. Forespørgsel hos nabokommuner. Center for Social- og Sundhedsmyndighed har kontaktet Brønderslev og Hjørring kommune med en forespørgsel på deres ledsageordninger. Socialudvalget :15 Side 12 af 41

13 Begge kommuner svarer, at de bevilliger efter lovgivningen. Det vil sige til borgere mellem 18 år og 67 år. Alternativer til ledsageordningen Til de borgere, der ikke er berettiget ledsagelse efter Servicelovens 97, kan der være andre muligheder eks. klippekortordningen. Alternativt kan der være frivillige organisationer, der kan bidrage med frivillige til ledsagelse. Indstilling Social-, Sundhed- og Kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutninger: Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Irene Hjortshøj og Bent H. Pedersen Bilag Socialudvalget :15 Side 13 af 41

14 7 (Åben) Den palliative indsats Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Vogdrup Olesen Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Målgruppen for den palliativ indsats er alle patienter med livstruende sygdom og palliative behov samt deres pårørende. Målet for indsatsen er at lindre patientens lidelse, uanset om lidelsen er af fysisk, psykisk, social eller eksistentiel/åndelig art. For at opnå dette er en tværfaglig, helhedsorienteret indsats afgørende. Sundhedsstyrelsen har den 7. december 2017 offentliggjort Anbefalinger for den palliative indsats. Anbefalingerne er blevet revideret som et led i et af initiativerne i Kræftplan IV og skal bl.a. være med til at løfte den basale palliative indsats i kommunerne. Som noget nyt omhandler anbefalingerne ikke kun kræftpatienter, men alle patienter med livstruende sygdom og deres pårørende. Anbefalingerne skal være med til at løfte kvaliteten af indsatsen og understøtte samarbejdet på tværs, foruden de skal være med til at give lige adgang for alle til de palliative tilbud. Den palliative indsats i Frederikshavn Kommune: Pejlemærke. Et af pejlemærkerne i Frederikshavn Kommunes værdighedspolitik er: lindrende behandling og en værdig død Supplerende sundhedsaftale. Som supplement til sundhedsaftalen , har Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland en supplerende aftale vedrørende Palliation: Frederikshavn Kommune ønsker, at kunne bidrage til at borgerne får en værdig død. I den sidste periode af livet, kan der være behov for meget hjælp fra Den Kommunale sygepleje. Det er vurderingen, at der kan ydes en bedre støtte, hvis Den Kommunale sygepleje har mulighed for at få sparring direkte fra en læge i Det Palliative Team. Den kommunale Sygepleje i Frederikshavn Kommune har derfor mulighed for at kontakte den palliative vagt og rådgivningsordning. Hermed sikres kort afstand mellem de aktuelle sygdomsproblematikker (på hospice, i eget hjem, på plejehjem eller andet) og lægeassistance med erfaring i problematikker Socialudvalget :15 Side 14 af 41

15 vedrørende palliative borgere. Den Kommunale Sygepleje, Plejecentre og Kastaniegården oplever, at samarbejdet er til stor gavn for borgere og pårørende. Samtidig er aftalen medvirkende til udvikling af de faglige kompetencer. Samarbejdsaftale med Vågetjenester. Center for Sundhed og Pleje har mulighed for, at bruge besøgs -og vågetjenesten på Hospice Vendsyssel, hvor frivillige kontaktpersoner tilbyder at sidde hos den døende. Desuden er der indgået samarbejdsaftale med Ældresagen omkring vågekonetjeneste, både på plejecentre og i private hjem. Personalets kompetenceudvikling. Frederikshavn Kommune har et stort fokus på udvikling af de palliative kompetencer. I 2016 blev der udvalgt én nøgleperson i hver af de 6 kommunale sygeplejegrupper og derudover tre nøglepersoner på plejecentrene (én i henholdsvis nord, midt og syd). Allerede i 2015 kom de første nøglepersoner på et ugekursus. Alle nøglepersonerne gennemgår et ugeteorikursus i palliation og derudover 14 dages praktik sammen med en palliationssygeplejerske. Halvdelen af nøglepersonerne har p.t gennemført uddannelsen. Øvrige sygeplejersker i CSP tilbydes et teoretisk ugekursus. Det er hensigten, at der uddannes to sygeplejersker med diplom i palliation. De to sygeplejersker, skal via faglig sparring med nøglepersonerne, planlægge undervisning for plejepersonalet løbende. Dermed sikres implementering af den nyeste viden i organisationen. Om Hospice Vendsyssel Hospice er en selvejende institution med driftsaftale med Region Nordjylland. I 2013 blev der bygget et nyt hospice, med 9 pladser, beliggende i Frederikshavn by. En indlæggelse på hospice kan være: Når livets afslutning nærmer sig, og patienten selv ønsker at afslutte livet på Hospice Vendsyssel hvor patienten får hjælp til lindring af svære symptomer af forskellig art, med henblik på at vende hjem igen som aflastning for patient og pårørende til evt. genoptræning efter langvarige behandlinger eller sygehusindlæggelser Som øvrige behandlinger i Regionen er også Hospice vederlagsfrit for borgere. Den Kommunale Sygepleje kan få råd og vejledning fra Hospice og der samarbejdes tæt omkring de borgere, som udskrives fra Hospice til både aflastningspladser, Plejecentre og Den Kommunale Sygepleje. Socialudvalget :15 Side 15 af 41

16 Borgere med de mest komplekse terminale forløb behandles primært på Hospice. Den Kommunale Sygepleje har også komplekse opgaver i forhold til døende borgere. I disse tilfælde trækkes på samarbejdspartnerne i det palliative team samt vågetjenester. Borgere med et forventet terminalt forløb, f. eks ventet dødsfald grundet alder, har ikke behov for den ekspertise Hospice kan tilbyde. I disse situationer vælger de fleste borgere, at dø i eget hjem og med pleje fra den kommunale sygepleje. Sagen sendes til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet Indstilling Social- og Sundheds og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Ældrerådet Dato: Ældrerådet tager sagen til efterretning, og ser med tilfredshed, at den kommunale sygepleje nu har mulighed for at bruge lægen fra det palliative team. Beslutninger: Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Irene Hjortshøj og Bent H. Pedersen Bilag Socialudvalget :15 Side 16 af 41

17 Socialudvalget :15 Side 17 af 41

18 8 (Åben) Resultat af Sundhedsprofil 2017 for Frederikshavn Kommune Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Vogdrup Olesen Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SOU SUU AMU Sagsfremstilling Om undersøgelsen Hvordan har du det Det er tredje gang, at landets regioner, kommuner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed gennemfører undersøgelsen, og ca danskere over 16 år har modtaget et spørgeskema. Undersøgelsen gør det muligt at se udviklingen i danskernes sundhed fra 2010 til Samlet set har nordjyske borgere haft mulighed for at svare på, hvordan de har det. I alt borgere i Frederikshavn kommune har modtaget spørgeskemaet. Af dem har bidraget med besvarelser. For første gang omfatter undersøgelsen også børn og unge. I Nordjylland er børn, unge og forældre blevet spurgt. De endelige resultater på børne- og ungeområdet kommer først til efteråret Sundhedsudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres her om resultater for Frederikshavn Kommune. Eksempler på de mest iøjnefaldende sundhedstendenser blandt borgere i Frederikshavn Selvvurderet helbred: I Frederikshavn Kommune er andelen med et godt selvvurderet helbred (40,1%) højere end i regionen generelt (37,5%) Rygning: Andelen af storrygere er faldet og andelen af borgere, der aldrig har røget, er lavere i Frederikshavn Kommune end i Regionen. Socialudvalget :15 Side 18 af 41

19 Alkohol: Der er sket et fald i andelen af borgere med et højrisikoforbrug af alkohol og i andelen med et middelrisikoforbrug Motion og bevægelse: Der er sket en stigning i andelen af borgere, der er fysisk inaktive. Men der er flere borgere i Frederikshavn Kommune, der dyrker lettere motion end i regionen generelt. Kost: Ca. en femtedel har et usundt kostmønster, hvilket er en stigning i forhold til tidligere undersøgelser. Socialudvalget :15 Side 19 af 41

20 Overvægt: Andelen af overvægtige borgere er steget. Mental Sundhed: Der er flere borgere i Frederikshavn Kommune, der føler de har et dårligt mentalt helbred (særligt unge kvinder fra 16 24) Ensomhed: Flere unge føler sig ufrivilligt ensomme, hvorimod ældre 65+ ligger lavere end øvrige aldersgrupper. Socialudvalget :15 Side 20 af 41

21 Stress: Flere kvinder end mænd oplever et højt stressniveau og særligt de unge kvinder i alderen år. Hyppigst forekommende sygdomme i Frederikshavn: Samme tendens gør sig gældende i hele Region Nordjylland. Samlet resultat af undersøgelsen for voksen profilen (16 år og opefter). Undersøgelsen viser, at Frederikshavn Kommune er på rette vej mod bedre sundhed på nogle områder. For eksempel er Alkoholforbruget faldet i forhold til 2013, og antallet af storrygere er fortsat faldende. I Frederikshavn Kommune er der flere borgere, som vurderer deres eget helbred som værende godt, end i regionen som helhed. Socialudvalget :15 Side 21 af 41

22 Men der er plads til forbedringer. Samtidig med, at det går fremad med sundheden på nogle områder, viser sundhedsprofilen, at det går den forkerte vej på andre områder. Der er fx behov for særlig opmærksomhed på sund kost og daglig motion. Antallet af borgere med svær overvægt er fortsat stigende i Frederikshavn Kommune og på landsplan. Sundhedsprofilen viser en stigning i antallet af borgere med mentale lidelser og kroniske sygdomme. Aldersgruppen (især kvinder) kræver en vis opmærksomhed, en tendens, der giver anledning til at se nærmere på, hvad kommunen kan gøre for at vende udviklingen. Læs mere om undersøgelsen på Region Nordjyllands hjemmeside Børne- og ungesundhedsprofilen Da det er første gang, der udarbejdes en børne- og ungesundhedsprofil, vil det ikke være muligt at sammenligne med forrige års resultater. Den nedenstående sammenligning vil derfor være baseret på en sammenligning mellem Frederikshavn Kommune og et regionalt gennemsnit. Da denne børne- og ungesundhedsprofil kan ses som et pilotprojekt, giver det anledning til fremtidige justeringer og opmærksomhedspunkter. F.eks. bør der sikres en højere svarprocent i fremtidige børne- og ungesundhedsprofiler. De foreløbige opgørelser for Frederikshavn Kommune viser, at størstedelen af børn og unge har det godt. De områder, som ligger over regionsgennemsnittet, vedrører rygning og indtag af energidrikke. Sammenlignes resultaterne med tendenser på voksenområdet, kalder det på opmærksomhed i forhold til den psykiske sundhed og trivsel. I det nedenstående præsenteres nogen af de mest markante tendenser for børne- og ungesundhedsprofilen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne er forløbelige, og at undersøgelsen ikke forventes at fremstå i dens endelige form før efteråret 2018, hvor de sidste analyser og behandlinger af tallene foreligger. Når den endelige børne- og ungesundhedsprofil foreligger, præsenteres den for Sundhedsudvalget. Foreløbige resultat af undersøgelsen for børn og unge Trivsel: Langt størstedelen svarer, at de trives derhjemme og i deres institution. Tallene ligner regionsniveauet. Samtidigt svarer de fleste, at de ikke bliver mobbet, hvilket også ligner regionsniveauet. Oplevelsen af at føle sig isoleret og ensomhed ligger dog lidt højere end regionsniveauet, hvor særligt pigerne har oplevelser med ensomhed og isolering. Søvn: Andelen af børn og unge, som sover mindre end, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler som minimum at sove, ligner regionsniveauet, dog er der lidt flere børn og unge i Socialudvalget :15 Side 22 af 41

23 Frederikshavn Kommune, som bruger en skærm (ex. Tablet) inden sengetid end på regionsniveau. Rygning: Tallene for rygning hos 8.klasseelever ligger over regionsniveauet. Livsstilsvaner: Børn og unge i Frederikshavn Kommune spiser i samme grad som på regionalt niveau frugt og grøntsager hver dag. Frederikshavn Kommune ligger dog over regionsniveauet ved indtag af søde drikke og energidrikke. Alkohol: For 8. klasseelever i Frederikshavn Kommune er der sammenlignet med regionsniveauet lidt færre, som drikker alkohol 2 gange eller oftere om måneden. Frederikshavn Kommune ligner regionsniveauet ved, hvor mange, som har fået lov til at drikke alkohol af deres forældre. Krop og bevægelse: Flertallet af børn og unge i Frederikshavn Kommune bevæger sig hver dag eller næsten hver dag, så de bliver forpustede og svedige. Andelen falder dog med alderen. Tallene for Frederikshavn Kommune ligner regionsniveauet. Livsstilsvaner: Stort set alle børn og unge vasker hænder efter toiletbesøg, de unge slækker dog lidt med at vaske hænder inden madlavning og før de spiser. Sygdom og Helbred: Forbrug af smertestillende medicin er højere blandt piger. Der er også flere piger, som føler sig i dårligt humør sammenlignet med drengene. Tallene herfor ligner regionsniveauet. Sendes efterfølgende til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Social- og sundheds og kulturdirektøren indstiller at 1. Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning 2. Socialudvalget tager orienteringen tages til efterretning Børn-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller at Socialudvalget :15 Side 23 af 41

24 3. Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutninger: Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Irene Hjortshøj og Bent H. Pedersen Bilag Socialudvalget :15 Side 24 af 41

25 9 (Åben) Opgradering af nødkaldeanlæg Sags ID: EMN Sagsbehandler: Lotte Damberg Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Hvad er et nødkaldeanlæg Et nødkaldeanlæg er en kodet boks, som installeres i borgers hjem. Samtidig udleveres en sender, som borger skal have på sig hele tiden enten på armen eller om halsen. Den kan de trykke på, hvis de har brug for hjælp. Nødkaldeanlæg bruges primært i hjemmeplejen i forhold til at borgere kan få hjælp, hvis de f.eks. er faldet eller bliver pludselig dårlige. Man visiteres til et nødkaldeanlæg ved Visitationsenheden i Frederikshavn Kommune. Investering i fremtiden Teknologien udvikler sig hele tiden i bred forstand. Specifikt også ift. nødkaldeanlæg. Samlet set er der pr bevilget omkring nødkaldeanlæg i Frederikshavn Kommune. Heraf er ca. 400 nødkaldeanlæg nye og fremtidssikrede. De resterende ca. 600 nødkaldeanlæg skal udskiftes inden 2020, da de der vil være forældede. De nye fremtidssikrede nødkaldeanlæg har fået udviklet en ny funktion som kaldes polling. Polling betyder, at der èn gang i timen sendes et signal fra serveren og ud til de enkelte nødkaldeanlæg for at sikre, at de er funktionsdygtige. I dag løses denne opgave ved, at personalet i hjemmeplejen (både privat og kommunalt) en gang månedligt ud fra fremsendte lister tjekker op på, om nødkaldeanlæggene er funktionsdygtige. Det gør de ved at trykke på en knap på nødkaldeanlægget, når de er i borgers hjem. Sideløbende får Beredskabet, som bl.a. har opgaven med at overvåge nødkaldeanlæggene, fejl-meddelelser fra systemet. Så hvis f.eks. et nødkaldeanlæg ikke fungerer, skal der ekstraordinært følges op i form af et kontrolopkald, når plejepersonalet næste gang er i borgers hjem. Det er vedtaget at købe adgang til polling for de 400 nye anlæg, og det praktiske omkring implementering af dette er iværksat. (De 600 gamle anlæg fortsætter med den hidtidige procedure). Adgangen betyder, at vi øger sikkerheden for at nødkaldeanlæggene er funktionsdygtige. Det betyder ligeledes, at vi effektiviserer ressourcerne i plejen, således at de ikke længere skal udføre opgaven omkring månedlige kontrolopkald. En opgave plejen har løst inden for eksisterende ramme. Når samtlige nødkaldeanlæg er udskiftet senest i 2020, vil det betyde en årlig merudgift på Hjælpemiddelenhedens budget på ca kr. til drift, som skal afholdes inden for den eksisterende ramme. Socialudvalget :15 Side 25 af 41

26 Herudover kan det være en udfordring økonomisk set at indkøbe de resterende 600 anlæg over de næste to år inden for Hjælpemiddelenhedens afsatte budgetramme. Sagen sendes også til orientering i Ældrerådet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning Tidligere beslutninger: Udvalg: Ældrerådet Dato: Ældrerådet tager sagen til efterretning, men finder det ønskeligt, at man fremskønner processen med udskiftning til fremtidssikrede nødkaldeanlæg. Beslutninger: Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Irene Hjortshøj og Bent H. Pedersen Bilag Socialudvalget :15 Side 26 af 41

27 10 (Åben) Caspershus - ændring af vedtægter Sags ID: EMN Sagsbehandler: Karen Henning Lind Christoffersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence SOU, BR Sagsfremstilling Bestyrelsen for den selvejende institution Caspershus har på møde den 8. marts 2018 truffet beslutning om at ændre vedtægterne vedrørende bestyrelsens sammensætning. Efter gældende vedtægter består bestyrelsen af 7 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer udpeges af Frederikshavn Kommune, 1 af institutionens beboer- pårørende råd og 4 af Samvirkende Menighedsplejer. Vedtægtsændringen betyder, at bestyrelsen fremadrettet består af 6 medlemmer, hvoraf 4 udpeges af Samvirkende Menighedsplejer og 2 udpeges af Frederikshavn Kommune. Indstilling Social- sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at socialudvalget anbefaler byrådet at godkende vedtægtsændringen Social- sundheds- og kulturdirektøren indstiller at byrådet godkender vedtægtsændringen Tidligere beslutninger: Udvalg: Ældrerådet Dato: Ældrerådet tager sagen til efterretning. Beslutninger: Socialudvalget anbefaler Byrådet at godkende vedtægtsændringen. Fraværende: Irene Hjortshøj og Bent H. Pedersen Bilag Socialudvalget :15 Side 27 af 41

28 11 (Åben) Orientering vedr. kvalitetsundersøgelse af nødkald på fritvalgsområdet Sags ID: EMN Sagsbehandler: Louise Andersen Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Frederikshavn Kommune har gennemført en kvalitetsundersøgelse af nødkald på fritvalgs området, som har haft fokus på borgernes tryghed og sikkerhed i forhold til håndtering af nødkald jf. leverandørkontraktens 8, stk. 19. Undersøgelsen har baseret sig på udtræk, som Beredskabet har leveret og bestået af følgende elementer: 1. Alle nødkald på frit-valgs området skal kontrolleres hver måned jf. leverandørkontrakten 2. Hvor stor en del af nødkaldene bliver ikke taget af leverandøren inden for den korrekte tid og går videre til bagvagten? Ad. 1 Kvalitetsundersøgelsen af nødkald del 1 om månedlig kontrol af nødkald viste følgende fra uge 40 i 2017, fordelt på områder og leverandør. Nødkald Nødkald ej I alt Procentdel Kommunal leverandør kontrolleret kontrolleret kontrolleret Nord % Midt % Syd % I alt % Leverandør Nødkald Nødkald ej I alt Procentdel kontrolleret kontrolleret testet Aktiv Hverdag % Det fremgår af leverandørkontrakten, at det er leverandøren, der har ansvaret for at kontrollere de nødkald, som de er knyttet op på. Dette gøres 1 gang månedligt, og beredskabet fremsender en SMS til leverandøren på de nødkald, der skal kontrolleres. Leverandøren skal have foretaget kontrollen inden for 7 dage, efter SMS er modtaget fra beredskabet. Kontrollen viser, at der er kontrolleret hhv. 50 % og 66 % af nødkaldene i løbet af den uge, hvor de skulle have været kontrolleret jf. leverandørkontraktens 8, stk. 19. Socialudvalget :15 Side 28 af 41

29 Resultaterne fra kvalitetsundersøgelsen af nødkald er fremsendt til den kommunale leverandør og den private leverandør Aktiv Hverdag til kommentering. Deres respektive kommentarer fremgår af bilag 1 og 2. Den kommunale leverandør ønskede efter modtagelse af kvalitetsundersøgelsens resultat at gennemse de indhentede data. Det har resulteret i, at den samlede procentdel af kontrollerede nødkald er steget med 1 % til 51 %. Ad. 2 Kvalitetsundersøgelsen af nødkald, der drejer sig om hvor stor en del af nødkaldene, der ikke blev svaret af leverandøren, men automatisk viderestillet til bagvagten i hhv. uge 39 og 42 i 2017, viser følgende resultat: Kommunal hjemmepleje i alt (uge 39) Bagvagt Nødkald Procentdel 6,38 % Kommunal hjemmepleje i alt (uge 42) Bagvagt Nødkald Procentdel 4,82 % Aktiv hverdag i alt (uge 39) Bagvagt Nødkald Procentdel 0 % Aktiv hverdag i alt (uge 42) Bagvagt Nødkald Procentdel 0 % Det fremgår af leverandørkontrakten, at det er leverandøren, som har ansvaret for besvarelse af nødkald via to numre til leverandøren. Besvares hverken første eller andet nummer hos leverandøren, er der sikkerhed for, at et nødkald ikke går tabt, da der er indgået aftale med Beredskabet, der varetager Bagvagtsfunktionen således, at det sikres, at alle nødkald fra borgere besvares, og at der handles på disse nødkald. Kontrollen viser, at der i de to uger i alt er indgået 88 nødkald til Beredskabets bagvagt. Der arbejdes på en løsning med nye nødkald, som kan foretage automatisk kontrol hver time, hvilket giver god mening både i forhold til, hvad plejen bruger tid på, men også og ikke mindst set i forhold til resultatet af kvalitetsundersøgelsen. Løsningen med de nye nødkald skal give borgerne større sikkerhed og tryghed ift. at deres nødkald er funktionsdygtige, da leverandørerne ikke skal lave manuel månedlig kontrol af nødkaldene, når alle nødkald er udskiftet senest i 2020 jf. dagsordenspunktet Opgradering af nødkaldeanlæg. Sagen sendes til orientering i Ældrerådet. Socialudvalget :15 Side 29 af 41

30 Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Ældrerådet Dato: Det er med forundring at Ældrerådet igen må konstatere at den kommunale leverandør ligger lavest med hensyn til at kontrollere nødkald, lige som Ældrerådet desværre må konstatere, at den kommunale leverandør har mange opkald der går til bagvagten. Dette anses ikke for tilfredsstillende. Ældrerådet tager sagen til efterretning. Beslutninger: Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Irene Hjortshøj og Bent H. Pedersen Bilag 1. CSPs kommentarer til kvalitetsundersøgelse af nødkald på frit valg området i 2017 (DokID: EMN ) 2. Aktiv Hverdags kommentarer til kvalitetsundersøgelse af nødkald på frit valgs området (DokID: EMN ) Socialudvalget :15 Side 30 af 41

31 12 (Åben) Nye aktivitets- og træningscentre for borgere med en demenssygdom Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gitte Vogdrup Olesen Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Baggrund. Socialudvalget tiltrådte den 1. juni 2016 indstillingen om, etablering af aktivitets- og træningscenter Ingeborghus på baggrund af rapporten Rapport - Udvikling af dagtilbud til borgere med demens i Frederikshavn Kommune 2015 og Implementeringsplan for udvikling af dagtilbud til borgere med demens i Frederikshavn Kommune. Status vedr. Ingeborghus. Socialudvalget blev den 15. august 2017 orienteret om status på aktivitets- og træningscenter for borgere med demens - Ingeborghus. Det fremgik, at erfaringerne fra Ingeborghus viser positive effekter for borgere med en demenssygdom og deres pårørende. De positive effekter er et mere fleksibelt, tidssvarende og målrettet tilbud tilpasset borgernes samt pårørendes behov og ønsker. Derudover har etableringen af Ingeborghus medført større faglighed og en bedre udnyttelse personalets specielle kompetencer. Der er på trods af disse borgers særlige behov udviklet et velfungerende samarbejde med de frivillige. Endvidere er der etableret kontakt med en stadig større gruppe af borgere med en demenssygdom, herunder særligt ny-diagnosticerede og yngre borgere. Borgerne kommer fra et geografisk større område, blandt andet borgere fra Sæby, der ønsker tilknytning til Ingeborghus på grund af de forskellige aktiviteter og tilbud. På baggrund af ovenstående status gav SOU tilsagn til administrationen om, at igangsætte processer til afdækning af lignende muligheder og behov i henholdsvis Sæby og Skagen. Behov og muligheder for etablering af aktivitets- og træningscenter for borgere med demens i Sæby og Skagen. På baggrund af SOU tilsagn i august 2016, har der været nedsat arbejdsgrupper, med bred faglig repræsentation, herunder ejendomscenteret, i henholdsvis Sæby og Skagen. Arbejdsgruppen har afdækket behov og mulighederne for, at etablere tilbud svarende til Ingeborghus i de to hovedbyer. Socialudvalget :15 Side 31 af 41

32 Stigende antal borgere med demens. Tabel 1: Datakilder (1 og 2), samt udregning af befolkningsgrundlaget i de forskellige områder (foretaget på baggrund af de gamle kommunegrænser mellem Skagen, Sæby og Frederikshavn), ses et estimeret stigende antal borgere med demens og derved et stigende behov for daghjem e.lign. tilbud til borgere i Sæby og Skagen: Tabel 1. År i Frederikshavn kommune Demens ca Andel i (50%.) Frederikshavn Sæby 2/3 dele af de resterende 50% (ca.) Skagen 1/3 af de resterende 50 % (ca.) (1) Befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik trukket i 1. kvartal ) Alders- og kønsspecifikke prævalensrater for de vesteuropæiske lande udarbejdet i 2015 af Alzheimer s Disease International (World Alzheimer Report 2015) (der skal, som altid ved statistik, tages forbehold for en vis statistisk usikkerhed) På baggrund af de igangsatte processer præsenteres nu de overvejelser, som Socialudvalget efterfølgende skal drøftes og behandle. Aktivitets- og Træningscentret i Sæbyområdet Det har vist sig ikke at være muligt, at etablerer et nyt aktivitets- og træningscenter i forbindelse med det nuværende dagtilbud Vizitten på Rosengården i Sæby uden en omkostningstung tilbygning og øgede personalemæssige driftsomkostninger. Derfor peges der i stedet for på følgende muligheder. Mulighed 1.: Sæby Ældrecenter er ud fra en faglig vurdering, og de bygningsmæssige rammer, et sted, kan imødekomme de forskellige krav, der er til et nyt dagtilbud med aktiviteter som: Fitnessrum, hvor fysisk motion og træning foregår Hukommelsesværksted, med kognitiv niveauinddelt træning Reminiscensrum, hvor der bla. arbejdes med livshistorier og mange andre aktiviteter Træningskøkken, til vedligeholdelse af færdigheder Sanserum, hvor der arbejdes med forskellige stimuli og stemningsoplevelser. Socialudvalget :15 Side 32 af 41

33 De estimerede udgifter til etablering af rum til ovenstående aktiviteter, forventes at være på ca kr. (til indkøb af diverse redskaber og andet inventar). Estimat er beregnet på baggrund af etableringen af Ingeborghus. Ejendomscentret oplyser, at ønskerne i prioriteret rækkefølge kan imødekommes i de bygningsmæssige rammer, som er i kommunens egne lokaler. Dette kræver dog en omfattende ombygning af de nuværende aktivitetscentre. Ejendomscentret har givet et estimeret bud på omkostningerne forbundet med ombygning af en del af Sæby Ældrecenter til nyt aktivitets- og træningscenter: kr. inkl. ny ventilation, som skal fornyes såfremt denne mulighed ønskes. Udgifterne til henholdsvis indkøb af inventar og ombygning forventes at blive mellem kr. til 1.1 mio. kr. Ejendomscenteret oplyser, at den fysiske etablering forventes, at ville have en varighed på et halvt år. Estimeret udgifter: Redskaber og inventar Ejendomscenterets estimere en ombygningsudgift på I alt estimeret Kr Kr Kr. Fordelene ved etablering af nyt aktivitets- og træningscenter på Sæby Ældrecenter er: at der etableres et borgernært aktivitets- og træningscenter for borgerne i Sæby og omegn. at kørselstid og omkostninger fortsat holdes på laveste niveau. At nuværende faciliteter på Sæby aktivitetscenter udnyttes optimalt. Opmærksomhedspunkter: Det nuværende aktivitetscenter i Sæby, vil ændre status til specialtilbud tilpasset borgere med demens. Denne forandring kan afholde ikke demente borgere fra eget hjem, i at benytte aktivitscenteret. De nuværende beboere på Sæby Ældrecenter vil fortsat kunne benytte aktivitetscenteret og en del af disse beboere er også indenfor målgruppen af demente. Aktivitetscenteret i Sæby er det eneste aktivitetstilbud i Sæby, så borgere udenfor målgruppen henvises fremover til aktivitetscentrene i Dybvad, Østervrå, Rådhuscenteret og Bangsbo. Der skal i lighed med Ingeborghus, arbejdes med en ny profil, nyt navn og fortælling om aktivitetscenteret på Sæby Ældrecenter. Dette for at få yngre borgere med hukommelsesvanskeligheder og borgere der er nydiagnostiseret, til at benytte tilbuddet. At der skal påbegyndes en proces med inddragelse af frivillige, borgere og pårørende. Der vil være omkostninger forbundet med markedsføring af det nye tilbud. Socialudvalget :15 Side 33 af 41

34 Mulighed 2.: At eksisterende aktivitets- og træningscenter Ingeborghus udvides, til at modtage flere borgere med hukommelsesvanskeligheder, ny diagnosticerede samt borgere med en let til middelsvær demenssygdom fra Sæby og omegn. Fordelene ved udvidelse af kapaciteten på Ingeborghus: Borgere med demens vil få det fagligt bedste tilbud, da der er mulighed for at udnytte de allerede opbyggede høje faglige kompetencer og erfaringer på Ingeborghus. Udnytter Ingeborghus fulde bygnings- og personalemæssige kapacitet. Ingeborghus har etableret et godt og frugtbart samarbejde med de frivillige, brugere og pårørende. Ingeborghus har opbygget et godt renomme, som gør at tilbuddene efterspørges af borgere med demens og deres pårørende i hele kommunen. Økonomisk mere bæredygtig, grundet stordrift. Opmærksomhedspunkter: Øgede udgifter til omsorgskørsel på grund af optag af borgere fra et større geografisk område. En stor del af målgruppen vil fortsat selv kunne forestå transport. For borgere med kørselsbehov vil der blive en estimeret merudgift på kr. pr. år. Beregnet ud fra nuværende borgerantal ved kørsel. Forventet merudgift til kørsel Kr. Opmærksomhedspunkt fælles for mulighed 1 og 2: Borgere der benytter dagtilbud Vizitten Sæby flyttes enten til Ingeborghus eller Sæby Ældrecenter. Der er på nuværende lav belægningsgrad på visitten, hvor der er svært demente borgere samt manglende relevante tilbud for lettere demente borgere. Der vil ske organisatoriske og personalemæssige ændringer, fordi nuværende dagtilbud Vizitten Sæby, med eksisterende budget og personale, flyttes til enten Ingeborghus eller Sæby Ældrecenter. Aktivitets- og træningscenter i Skagen: På baggrund af tabel 1. ses et stigende antal borgere med demens i Skagen. Grundet geografiske afstande er det ikke hensigtsmæssigt, at borgere fra Skagen benytter Ingeborghus. Der vil være større kørselsomkostninger og det er ikke altid Socialudvalget :15 Side 34 af 41

35 hensigtsmæssigt, for demente borgere, at blive transporteres på lange afstande. Det er derfor en nødvendighed, at have et særskilt aktivitets- og træningscenter i Skagen. Arbejdsgruppen har undersøgt forskellige ejendomme i Skagen, som kunne tænkes anvendt. Ud fra undersøgelserne samt anvendelsesmuligheder og lovgivning for anvendelse af bygninger til formålet, er aktivitetscenter Skagen, på Ankermedet plejecenter, den bygning som vurderes bedst til formålet. Ved etablering af et aktivitets- og træningscenter på Ankermedet, forventes synergieffekter i forhold til de andre aktiviteter der finder sted på nuværende tidspunkt. Samtidig er der mulighed for faglig sparring med Ingeborghus. Ankermedet, har ikke samme størrelse som Ingeborghus, men kan, på sigt, tilbyde samme muligheder. Etableringen vil også kræve en anden indretning for, at kunne tilgodese de demente borgeres behov for aktiviteter svarende til Ingeborghus. Estimeret udgifter: Ejendomscenteret estimerer en ombygningsudgift på Redskaber og inventar I alt estimeret Kr Kr Kr. Løbende drift og etableringsomkostninger kan afholdes inden for Center for Sundhed og Plejes samlede budget. Indstilling Social- og sundheds og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget drøfter og beslutter enten mulighed 1 eller 2. Administrationen anbefaler mulighed 2. Her vil borgere med demens fra Sæbyområdet hurtigst kunne få de bedste tilbud og muligheder. Samtidig kan fagligheden styrkes via erfaringer, der allerede er gjort på Ingeborghus. Hermed sikres ensartede fremtidssikrede faglig gode tilbud i kommunen. Kørselsudgiften vil kunne afholdes i det nuværende budget. Administrationen fortsat arbejder videre med Ankermedet som løsningsmulighed i Skagen. Sagen sendes efterfølgende til høring i Ældrerådet og Handicaprådet samt til udtalelse i MED inden endelig beslutning. Socialudvalget :15 Side 35 af 41

36 Tidligere beslutninger: Udvalg: Socialudvalget Dato: Udvalget ønsker, at administrationen arbejder videre med muligheder i Sæby. Forinden sagen genoptages, sendes den til udtalelse i MED og til høring i Handicaprådet og Ældrerådet Administrationens tilføjelse til Socialudvalgets videre behandling af sagen d Ud over den nævnte placering på Ældrecenter, er andre placeringer i Sæby afdækket, herunder placering på Rosengården og Sundhedshuset Sæby. Placeringerne vil medføre øget husleje og driftsudgifter til personale mm, idet der i modsætning til placeringen på Ældrecenteret Sæby og Ingeborghus ikke kan opnås synergieffekt, med det allerede eksisterende personale. Det vil være en nødvendighed, at ansætte nyt personale og fremtidig drift vil således ikke være udgiftsneutral. Administrationen er ikke bekendt med, at der på nuværende, foreligger muligheder for, at ansøge om puljemidler til ombygning eller nybyggeri til ovennævnte formål. Udtalelse fra LokalMED STA til sag vedr. Nye Aktivitets og Træningscentre til borgere med demens Behov for aktivitets og træningstilbud til borgere med demens er stort. LokalMED for Sundhed, Træning og Aktivitetsområdet finder det derfor særdeles positivt, at der nu kommer en afklaring omkring de fremtidige dagtilbud til borgeren med demens og deres pårørende i hele kommunen. De nuværende daghjem i henholdsvis Sæby og Skagen er ikke længere tidssvarende og det er vanskeligt for medarbejderne, at give nye borgere med demens de rette tilbud. LokalMED finder det godt og hensigtsmæssigt, at medarbejderne på de to daghjem bliver overflytte til de kommende tilbud, således at deres arbejdspladser bevares og deres erfaring og kompetence fortsat vil komme borgerne til gavn. Udvalg: Handicaprådet Dato: Handicaprådet anbefaler mulighed 1, idet den lokale forankring er et væsentligt kriterie. Fraværende: Jette Bruun Christensen stedfortræder Merete Sørensen mødte, Susanne Friis Andersen stedfortræder Inge-Lise Jakobsen mødte, Dorte Svendsen samt stedfortræder. Udvalg: Ældrerådet Dato: Ældrerådet anbefaler mulighed 1 med etablering af Aktivitets- og træningscenter på Sæby Ældrecenter, idet Ældrerådet går ind for nærhedsprincippet i denne sammenhæng. Ældrerådet ser endvidere positivt på, at der arbejdes videre med Ankermedet som løsningsmulighed i Skagen. Socialudvalget :15 Side 36 af 41

37 Beslutninger: Socialudvalget vælger mulighed 1, og det godkendes, at administrationen arbejder videre med Ankermedet som løsningsmulighed i Skagen. Fraværende: Irene Hjortshøj og Bent H. Pedersen Bilag 1. Rapport - Udvikling af dagtilbud til borgere med demens i Frederikshavn Kommune 2015 (DokID: EMN ) 2. Implementeringsplan for udvikling af dagtilbud til borgere med demens i Frederikshavn Kommune (DokID: EMN ) Socialudvalget :15 Side 37 af 41

38 13 (Åben) Orientering om pilotprojektet - Lyst til et bedre liv Sags ID: EMN Sagsbehandler: Helle Yding Kooij Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU/SOU Sagsfremstilling Et pilotprojekt om livsstil og forebyggelse til borgere med psykiatriske lidelser i samarbejde mellem Region Nordjylland og Støttecenter og Sundhedscenter i Frederikshavn Kommune. Resume/Baggrund Et af indsatsområderne i Sundhedsaftalen om forebyggelse mellem region og kommune drejer sig om, at sundheden skal øges for borgere, der har færrest gode leveår, og levetiden for borgere med psykiske lidelser skal øges. På den baggrund deltager Frederikshavn Kommune som en ud af 3 kommuner i et pilotprojekt sammen med Psykiatrien i Region Nordjylland. (De øvrige kommuner er Vesthimmerland- og Aalborg Kommune) Formålet med pilotprojektet i Frederikshavn er, at kommune og region samarbejder om at give borgere med ikke komplekse psykiatriske lidelser tilknyttet regionens ambulante psykiatri et relevant forebyggelsestilbud med fokus på livsstil. Sundhedsudvalget og Socialudvalget orienteres hermed om status efter at første del af projektet er gennemført. Fra begyndelsen Internt i kommunen var ledelsen i Sundhed og Træning og ledelsen inden for socialpsykiatri enige om at pilotprojektet, ud over at være et projekt som understøttede samarbejdet mellem region og kommune, også skulle understøtte et samarbejde mellem Sundhedscenter og Støttecenter. Sundhedscenter Skagen og Støttecenteret i Skagen, som deler matrikel, blev udvalgt til at være stedet for Pilotprojektets første del. Livsstilsforløbet Der blev udviklet et specialtilrettet livsstilsforløb, der var bygget op med indledende samtale og fysiske tests, 10 undervisningsgange med fokus på fysisk og mental sundhed. Eksempler på overskrifter var Bevægelse i livet, Tag styringen Mad og måltider Min søvn og hverdagsrytme. Undervisningen blev efterfulgt af en form for fysisk aktivitet lige fra svømning og ridning til gåtur på Danmarks korteste hjertesti. Underviserne var repræsenteret fra Regionspsykiatrien, sundhedscenterets ansatte og støttecenterets ansatte. Borgerne Der var 12 borgere tilmeldt forløbet, 10 borgere deltog og der var ca. 7 deltagere på hver undervisningsgang. Der var engageret deltagelse og stor interesse for undervisningsdelen af forløbet. Diskussionerne om sundhed og betydningen for egen Socialudvalget :15 Side 38 af 41

39 hverdag var i højsædet i undervisningen. Engagementet i den fysiske del af forløbet var betydeligt mindre. 3 eksempler på borgeroplevet effekt efter endt forløb 1. Efter deltagelse i KRAM meldte jeg mig efterfølgende til et rygestopforløb og er nu røgfri på 6. uge. Jeg har der efter fået konstateret KOL og er startet på et KOL hold i Sundhedscentret. Det har været en god oplevelse og har givet mig viden om tilbud. Det har givet tryghed og mod til at deltage i tilbuddene. 2. Jeg meldte mig til rygestop forløb i Sundhedscentret efter KRAM og røgfri på 3. uge. Kost er blevet et vigtigt område for mig. 3. Jeg har fået mere fokus på kost - struktur på træning i et af byens træningscentre - og forsøger at motiverer andre i mit netværk. Jeg har øget opmærksomhed på planlægning af opgaver i dagligdagen. Det har medført en døgnrytme, der gør det nemmere at få dagen til at hænge sammen. Delkonklusion Første del af pilotprojektet har haft god effekt i forhold til borgernes motivation og lyst til at tage sundheden til sig. Det har medført en øget bevidsthed om sundhed på individniveau, hvilket ses ved flere rygestopforløb og ændrede madvaner. På støttecenteret er der kulturmæssigt sket forandring af borgernes tilgang til mad og måltider og ligeledes med borgernes egen rygepolitik. For personalet har det betydet øget samarbejde mellem støttecenter og sundhedscenter samt øget vidensdeling og forståelse på tværs af region og kommune. Videre plan Det første pilotprojekt i Skagen er evalueret, og der er igangsat endnu et forløb. Dette foregår på støttecenter Frederikshavns matrikel og igen med sundhedscenter- og støttecenterpersonale og personale fra regionens psykiatri som underviser. Borgerne er godt i gang med forløbet. De 2 pilotprojekter fra Frederikshavn evalueres til slut samlet. Ud over den læring, det bibringer i Frederikshavn Kommune, vil det også indgå i den fælles læring i regi af sundhedsaftalen. Indstilling Social- og Sundheds og kulturdirektøren indstiller at Sundhedsudvalget og Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutninger: Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Irene Hjortshøj og Bent H. Pedersen Socialudvalget :15 Side 39 af 41

40 Bilag Socialudvalget :15 Side 40 af 41

41 14 (Åben) April Orientering til Socialudvalget Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Diverse information/orientering fra Socialudvalgets område: - KL s Social- og sundhedspolitiske Forum den maj Forankringskonference for Nye veje arbejdstitel: Samskabelse og lokalsamfundssamarbejde hvordan gør vi i praksis Bofællesskaberne den 26. juni 2018 kl. 14 ca.18. Invitation følger. Indstilling Direktøren for Social-, sundheds- og kulturområdet indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutninger: Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Irene Hjortshøj og Bent H. Pedersen Bilag Socialudvalget :15 Side 41 af 41

42 Bilagsforside Dokument Navn: Socialudvalg regnskab 2017.pdf Dokument Titel: Socialudvalg regnskab 2017 Dokument ID: Placering: Emnesager/P sag Socialudvalgets Regnskab 2017/Dokumenter Dagsordens titel Socialudvalget regnskab 2017 Dagsordenspunkt nr 2 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87 Bilagsforside Dokument Navn: Politik for værdig ældrepleje 2018.pdf Dokument Titel: Politik for værdig ældrepleje 2018 Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Godkendelse af værdighedspolitik 2018/Dokumenter Godkendelse af politik for værdig ældrepleje Dagsordenspunkt nr 4 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

88

89

90

91

92

93

94

95

96 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: evaluering_sæ_sekoia.pptx Evaluering Sekoia Sæby Ældrecenter Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Projekter/Sekoia - Planlægnings- og kommunikationsskærme på Sæby Ældrecenter/Dokumenter Planlægnings- og kommunikationsskærme - Sekoia Dagsordenspunkt nr 5 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

97 Sekoia på Sæby Ældrecenter

98 Eksperiment: Tommeltotten opad

99 Pilotprojekt: Socialudvalgsmøde d.6/4-2016

100 Pilotprojekt: Sekoia

101 Opmærksomhed