Scientologi og religion. Christiaan Vonck, ph.d. Rektor, Fakultetet for komparative studier af religioner Antwerpen, Belgien 1996

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Scientologi og religion. Christiaan Vonck, ph.d. Rektor, Fakultetet for komparative studier af religioner Antwerpen, Belgien 1996"

Transkript

1 Scientologi og religion Christiaan Vonck, ph.d. Rektor, Fakultetet for komparative studier af religioner Antwerpen, Belgien 1996

2

3 Scientologi og religion

4

5 Scientologi og religion Indhold I. Introduktion 1 II. Syn på Scientologi 2 III. Dogme 3 IV. Konklusion 6 Bemærkninger 7 Om forfatteren 9

6

7 Scientologi og religion Christiaan Vonck, ph.d. Rektor, Fakultetet for komparative studier af religioner Antwerpen, Belgien 1996 I. Introduktion Hvad er definitionen på en religion? Selv anerkendte (ikke alle politiske strukturer anerkender religioner) og traditionelle, etablerede religioner stiller ofte spørgsmål om deres oprindelse i et forsøg på at bevise, at de i virkeligheden er den eneste sande religion. Enhver som siger: Min herre er den største inkarnation af Gud, eller den eneste oplyste herre, er ubestrideligt uvidende. Målestokken til at bedømme fuldt oplyste åndelige ledere besiddes kun af fuldt oplyste disciple. En oplyst discipel er fuldstændig loyal over for sin herre, lærer eller guru, som viste ham vejen til indsigt, men han respekterer altid andre avatarer og herrer. 1 Så mange forskellige definitioner [af religion] er udformet i den vestlige verden i tidens løb, at selv en ufuldstændig liste over dem ville være ubrugelig, står der i Encyclopedia of Religion (Mircea Eliade, Macmillan, London/New York: 1986, s. 283). Derfor må jeg stille mig tilfreds med nogle af kendetegnene ved religiøs oplevelse og den indsigt, at religioner har et dybt kulturmæssigt og socialt grundlag. I den mest generelle sammenhæng er religion menneskets søgen efter en forbindelse med det åndelige faktisk en sammenslutning med ofte med eller førende til gudsdyrkelse. For kristne betyder dette at komme tilbage til stadiet før menneskets fald, som de tror er muligt gennem Guds søn, Jesus Kristus. Med andre ord, religion (Jesus) forener og er et symbol for samhørighed med Gud og mennesket. Et hovedproblem ved religion er imidlertid, at hver enkelt religions teologer har forskellige opfattelser af deres religion. Det kan siges, at religion forener, og at teologi splitter. Men teologi er nødvendig for at forstå religion og religioner.

8 Side 2 Rudolf Otto ( ) definerer i sin bog Das Heilige essensen af religiøs bevidsthed som ærefrygt, en unik blanding af frygt og fascination af det guddommelige. Han citerer mange oplevelser fra Indien, Marokko og sit hjemland, og konkluderer, at mennesker, alle mennesker, fra tid til anden anerkender en guds eksistens. Mircea Eliade ( ) ville tilføje, at overbevisning med hensyn til Gud ikke er begrænset til oplevelse. Det eksemplificeres i symbolismer og ritualer over hele verden. Symboler, ritualer og oplevelser resulterer i søgen efter, hvorfor mennesket handler, som det gør. Symboler og ritualer er rodfæstede i mytologi. Med disse definitioner i mente bruger jeg derfor to udbredte udsagn om de væsentligste kendetegn ved en religion. Det ene nævnes af Dr. Rainer Flashe (Marburg) på side 27 i Acta Comparanda II (Antwerpen 1987): Ved en ny religion forstår vi en religiøs bevægelse, som drejer sig om en ny doktrin, en ny kult, og et nyt samfund, som er opbygget med baggrund i disse to faktorer. Det andet udsagn eller definition tager jeg fra Dr. W. Lutjeharm (Bruxelles) fra Hernhutterreligionen i en afhandling om Zinzendorf og det overnaturlige, som beviser, at alle religioner er et produkt af evolution (Brusselse Theologische Studies, nummer 1, 1976, s. 6): I det øjeblik en gruppe mennesker samles beroende på en fælles oplevelse og bøjer sig, er der en religion. Når de denne gruppe bruger denne handling som en skik, kan vi tale om en konkret religion, Religionsanstalt. Når en person tager lederskabet, bliver den ansvarlige og beordrer folk at handle på samme måde, så er det en trosretning eller en sekt. Og hvis en anden har lyst at gøre det anderledes, så kan vedkommende starte en ny sekt. På denne måde tilbeder alle mennesker det Væsen, som uns so einen Schauer macht. I en religion kan vi derfor forvente at finde en forbindelse eller en sammenslutning med det åndelige og det transcendentale: en doktrin og praksis såvel som symboler, ritualer og oplevelser i forbindelse med den transcendentale verden, og et samfund centreret omkring den slags tro og praksis. II. Syn på Scientologi Da jeg undersøgte Scientologi, bemærkede jeg, at der er fællestræk med flere forskellige andre religioner bl.a.: Christian Science (grundlagt af Mary Baker Eddy i 1879) 2, the Religious Society of Friends eller Kvækerne (grundlagt af George Fox i 1665) 3, the New Church of Jerusalem (baseret på E. Swedenborgs filosofi ( )) (grundlagt i 1780 erne) 4, Antoinisme (grundlagt af Père Antoine i 1910) 5, og, hvad angår selve filosofien, visse aspekter af buddhisme.

9 Side 3 Dette er ikke synkretisme, men blot skæbne. Scientologi stammer fra en tænker L. Ron Hubbard og er udviklet i en tid, hvor mennesker søger efter nye former for gudsdyrkelse inden for deres egen religion, trosretning, kult eller sekt. (Etymologisk kan ordet sekt sættes i forbindelse med det latinske ord sequi, at følge). Scientologis budskab er hverken kristent, jødisk eller islamisk, men det har ældgamle rødder. Det starter med Vedaen, hvor Hubbard finder mere visdom end i vestens teologi/filosofi, der forsøgte at adskille og lave afgrænsninger i visdom. 6 Selvom Scientologi har visse fællestræk med andre religioner, er Scientologi unik med en omfattende selvstændig doktrin baseret på L. Ron Hubbards skrifter, og dens egen unikke religiøse praksis. Fordi Scientologi blev grundlagt i den barbariske vestlige verden, 7 hvor Golem er blevet herren, 8 tilbyder den en åben dør til dem, som leder efter et åndeligt budskab i den moderne tid. III. Dogme Da L. Ron Hubbard skrev bogen, Dianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed, hvor der fremsættes en af-reaktionsterapi, tænkte han, så vidt jeg ved, ikke på, at den ville føre en kirke eller tro med sig. Hans eneste mål på det tidspunkt var spørgsmålet om, hvordan mennesker kan hjælpes med processer, der henvender sig til sindet. Med andre ord tvivlede han på psykoanalytikeres behandling. 9 Derfor søgte han efter et andet system, der kunne hjælpe mennesker og gøre dem mere duelige, og som han fremsatte i den elementære lærebog Dianetik, udgivet første gang i I sin videre forskning opdagede Hubbard, at en person er mere end blot en krop eller et sind. Et menneske er faktisk et udødeligt, åndeligt væsen, som han kaldte en thetan. Thetanen er selve individet, ikke hans krop eller sind eller noget som helst andet. Det er ikke noget, han har, men det han er. Thetanen har gennemlevet utallige tidligere livstider og vil overleve den nuværende krops død. Begrebet om tidligere liv i Scientologi kan sammenlignes med de karmiske tilblivelser (samskara) i buddhisme. 10 Ifølge Scientologis doktrin er thetanen tynget af traumatiske oplevelser i det nuværende og tidligere liv, som er oplagret i det reaktive sind. Disse oplevelser kan fortsætte med at påføre ham smertefølelse eller få ham til at handle irrationelt og blokere for fuldstændig klar, åndelig bevidsthed og evner. Scientologi henvender sig til disse traumatiske oplevelser i fortiden gennem auditering, hvor thetanen kan lettes for disse gamle oplevelser og blive mere bevidst om sig selv som åndeligt væsen. Han finder svar på spørgsmål som f.eks.: Hvem er jeg?

10 Side 4 eller: Hvorfor eksisterer jeg? Efterhånden som han opnår større åndelig bevidsthed gennem auditering, lærer han også at leve et mere fuldendt og etisk liv på alle områder af eksistens, som i Scientologi kaldes de otte dynamikker. Enhver person forstås at eksistere og søge overlevelse på otte dynamikker, beskrevet som følger: Førstedynamik: Den dynamiske tilskyndelse til at overleve som individ. Andendynamik: Tilskyndelsen til at overleve gennem sex og familie. Tredjedynamik: Overlevelse som en gruppe. Dette omfatter alle grupper som f.eks. ens arbejde, skole, klub osv. Fjerdedynamik: Tilskyndelsen til at overleve for hele menneskeheden. Femtedynamik: Tilskyndelsen til at overleve for alle livsformer, både flora og fauna. Sjettedynamik: Tilskyndelsen mod overlevelse af det fysiske univers, omfattende al materie, energi, rum og tid. Syvendedynamik: Tilskyndelsen til at overleve som ånder den åndelige dimension. Ottendedynamik: Tilskyndelsen til at overleve som uendelighed eller det Højeste Væsen. Disse dynamikker kan opfattes som koncentriske cirkler, hvor hver højere dynamik omringer dynamikkerne under den. Auditering (en-til-en åndelig vejledning der er Scientologis centrale praksis) henvender sig til alle dynamikkerne og løfter en persons bevidsthed og ansvar på dem alle, inklusive hans forhold til den åndelige dimension og Gud. Begrebet det Højeste Væsen eller Gudsdynamik er en rød tråd i Scientologis doktrin. Selvom Scientologi ikke har et specifikt dogme om, hvilken form det Højeste Væsen indtager, fremgår det i den religiøse doktrin at være en skaber-gud i toppen over al eksistens. Guds eksistens og rolle ses, for eksempel, i Scientologi kirkens trosbekendelse: Vi i denne kirke tror At alle mennesker blev skabt med samme rettigheder, uanset race, farve eller tro. At alle mennesker har en umistelig ret til deres egne religiøse skikke og deres udøvelse. At alle mennesker har en umistelig ret til at leve deres eget liv. At alle mennesker har en umistelig ret til at bevare deres egen sunde dømmekraft.

11 Side 5 At alle mennesker har en umistelig ret til at forsvare sig selv. At alle mennesker har en umistelig ret til at skabe, vælge, hjælpe og støtte deres egne organisationer, kirker og regeringer. At alle mennesker har en umistelig ret til frit at ytre deres meninger i tanke, tale og skrift, og til at imødegå eller udtrykke sig om andres meninger i tale og skrift. At alle mennesker har en umistelig ret til at føre slægten videre. At Menneskets sjæl har et menneskes rettigheder. At studiet af sindet og helbredelsen af mentalt forårsagede lidelser ikke bør adskilles fra religiøse sammenhænge eller foregå i et ikke-religiøst regi. Og at ingen magt mindre end Gud besidder retten til, åbenlyst eller fordækt, at ophæve eller tilsidesætte disse rettigheder. Og vi i denne kirke tror At Mennesket inderst inde er godt. At Mennesket stræber efter at overleve. At Menneskets overlevelse afhænger af ham selv og hans medmennesker og af hans opnåelse af samhørighed med universet. Og vi i denne kirke tror, at Guds love forbyder Mennesket At tilintetgøre sin egen art. At tilintetgøre en andens sunde dømmekraft. At tilintetgøre eller trælbinde en andens sjæl. At tilintetgøre eller svække overlevelsen for sine fæller eller sin gruppe. Og vi i denne kirke tror At ånden kan frelses. Og at ånden alene kan frelse eller helbrede legemet. Ud over auditering søger scientologer også indsigt gennem studie af L. Ron Hubbards skrifter eller ved at lytte til hans indtalte foredrag, som er meget omfangsrige. Dette studie, kaldet uddannelse, er den anden hovedpraksis i Scientologi ved siden af auditering.

12 Side 6 Scientologi har også et renselsesprogram, som bruger en kombination af fysisk udfoldelse, vitaminer og sauna til at frigøre kroppen for medicinrester, stoffer, kemikalier og andre urenheder, som hindrer åndelig fremgang. Dette er en del af at leve et afbalanceret liv (som ligeledes er et grundprincip inden for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Mormonerne), der hjælper en person med at komme i kontakt med den ottende og højeste dynamik, som er Gudsdynamikken. 11 Scientologi præster udfører også bryllupper, begravelser, dåb og præstelig vejledning gennem ceremonier og symbolisme unikke for Scientologi. Scientologi har nogenlunde samme syn på dogmer som de fleste andre religioner. Den præsenterer dem som objektive kendsgerninger, men bruger ikke ordet på samme måde som den romerskkatolske kirke, hvor dogmerne er urokkelige i al evighed (Vatikanrådet, 1870). Hubbard erklærede, at det første princip er, at visdom er tiltænkt alle. Det andet er, at visdom skal kunne anvendes, og det tredje princip er, at den kun har værdi, hvis den er sand, eller hvis den fungerer. L. Ron Hubbard sagde: Scientologi vil nå så langt, som den virker. 13 IV. Konklusion For lærde inden for historien bag religioner, samfundslære, og/eller komparativ religion, er der ingen tvivl om, at Scientologi er en religion. Gennem auditering og studie af L. Ron Hubbards skrifter øger et individ sin åndelige bevidsthed og stræber efter harmoni hen over alle dynamikkerne, inklusive den Syvende dynamik (åndelig dimension) og den Ottende dynamik (det Højeste Væsen). Det er en religiøs bevægelse med sin egen doktrin og praksis og et fællesskab, som er etableret for og centreret omkring dets religiøse overbevisninger. Scientologi har sine egne ritualer og symbolisme og er baseret på grundlæggeren, L. Ron Hubbards, opdagelser og vision. Scientologi har visse fællestræk med andre religioner, men for dens tilhængere er den en unik vej, der forbinder dem til det åndelige og det guddommelige. Christiaan Vonck Antwerpen, 1996

13 Side 7 Bemærkninger 1. Truth vs. Small-minded Religious Dogma i Self-Realization, USA, vinteren 1995, bind 67, nr. 1, side Christian Science blev grundlagt under lignende omstændigheder som Scientologi, idet den begyndte med spørgsmål om mental helbredelse. Mary Baker Eddys hovedprincipper var, at Gud er sind og ånd, og at Han er god. Fordi Han er god, er Hans værker (skabelser) også gode. Med andre ord materie, synd, sygdom og død eksisterer faktisk ikke. Den person, som accepterer dette, er oplyst. Den person, som lever ifølge Jesu lære, har et godt fysisk og åndeligt liv. 3. Medlemskab, ægteskab og andre formaliteter er ligesom dem i Religious Society of Friends (Kvækerne) uden en fastlagt form for liturgi, selvom der er eksempler på visse faste mønstre afhængig af de kulturelle omgivelser. Se f.eks. Church Government i London Yearly Meeting of the Religious Society of Friends (Friends Book Centre, London 1968). 4. Ligesom Hubbards skrifter i Scientologi er E. Swedenborgs skrifter hellige (åbenbaringsoplevelser), som skal anvendes af tilhængerne i overensstemmelse med de trin, forfatteren har fremsat. Der bruges oversættelser, men for de grundlæggende doktriner bør man gå tilbage til det oprindelige sprog. Man ser ordbøger overalt i disse centre. I visse New Churches of Jerusalem, f.eks. den i Den Haag i Holland, er oplæsningerne fra de oprindelige latinske tekster (Swedenborg skrev på latin), og præsten vil kommentere så dybsindigt som muligt. Kun præster, som kan læse latin, kan ordineres. Ron Hubbards oprindelige skrifter anvendes med samme omhu. ( The Religion of Scientology, 1994, side 5). 5. (Père) Louis-Joseph Antoine ( ) var en belgisk minearbejder, som efter at have læst bogen Livre des Esprits af A. Kardec grundlagde adskillige kirker, kaldet templer (i Belgien og desuden i Tyskland, Frankrig, Polen og lande i Afrika og Sydamerika), hvor der blev holdt helbredelsesceremonier. Han var ikke kristen. Som strukturel teosofist (han kaldte sig selv grundlægger af New Spiritualism ) var han åben for alle former for religiøse doktriner, især fra Orienten. Hans lære: Toute matière est illusion; le mal n existe pas en soi mais est un produit de notre imagination. Le bonheur consiste à être dépouillé de tout desir, provoqué par le vue des formes changeantes et illusoires de la matière. De réincarnation en réincarnation, notre esprit atteindra un jour la libération. (Oversætterens anmærkning: Al materie er illusion; det onde eksisterer ikke som sig selv, men er et produkt af vores forestillingsevne. Lykken består af at være fri for al begærlighed, forårsaget af synet af eller illusoriske former

14 Side 8 for materie. Fra reinkarnation til reinkarnation vil vores ånd en dag opnå frigørelse. ) The Dictionary of Religions (University Press of France) kalder denne religion en slags primitiv buddhisme. Hans åndelige helbredelse af de syge bragte ham for domstole i 1901 og 1907 (både de gejstlige og de lovlige lægelige myndigheder anklagede ham), hvor han efter en brydsom debat blev frifundet. Stort set det samme skete for Mary Baker Eddy, George Fox og Emmanuel Swedenborg. Scientologi har været udsat for lignende forfølgelse på visse områder. 6. Barbarisme-traditionen. Phoenix-foredragene, s. 33. (Publications Organization World Wide, 1968). 7. Rabbiner A. Malinsky angående teknisk videnskabs fremgang og menneskets forfald i Acta Comparanda II, Antwerpen 1987, s Phoenix-foredragene, s I for eksempel psykoanalyse accepterer psykoanalytikeren ikke, hvad personen siger, men fortolker det, evaluerer hans tilstand for ham osv. Dette er antitesen til Scientologis auditering, hvor det er auditoren ( den som lytter fra latin audire, at lytte) udtrykkeligt forbudt at evaluere for individet. Personen finder sine egne svar. (Hvad er Scientologi? Bridge Publications, 1992, s. 163). 10. I Har du levet før dette liv? Selvom den oprindelige betydning af udtrykket karma ganske enkelt er gerning, er det i forbindelse med kausalitetsteorien populært blevet betragtet som en slags potentiel magt, opnået som resultat af alle fortidens gerninger. Det vil sige, alle tidligere handlinger resulterer enten i godt eller skidt, lidelse eller nydelse, alt afhængig af handlingen, og det har en indflydelsesmagt over fremtiden, og betragtes som ens karma. Troen går på, at hvis en god gerning bliver gentaget, ophobes der godhed og dens potentielle magt vil virke som en gunstig indflydelse på fremtiden. (Se f.eks. The Teaching of the Buddha, Bukkyo Dendo Kyokai, Tokyo 1966, s. 300). 11. The Phoenix Lectures, s De vigtigste objektive kendsgerninger ( dogmer ) inden for Scientologi er Hubbards skrifter, begyndende med Dianetik. Disse skal opleves og afklares af eleven selv. Auditorens eller supervisorens opgave er udelukkende at assistere medlemmet af menigheden. 13. I The Church of Scientology, s. 2.

15 Side 9 Om forfatteren Uddannelse Marnixschool (Antwerpen) K. Athenaeum (Antwerpen) Landbouwschool (landbrug i Stabroek) Institut Biblique Européen, Paris, Frankrig ( ) Lingvistik (S.I.L. i samarbejde med University of London. 1959) Seminario Teologica Baptista, Lissabon, Portugal ( ) Ordineret Den forenede protestantiske kirke i Belgien (Genk, 1979) Southern Baptist Convention (Phoenix, Arizona, USA, 1980) Protestantse Theologische Faculteit, Bruxelles, Belgien ( ) Southern University, USA. Ph.d. afhandling, The Philosophy of Inmates based on the Theology of K. Barth & R. Otto (1977) Parthasarathy C. Akademiet, Indien: Æres ph.d. (1985) Ansættelser Assisterende præst (C.I.B.I.) i den belgiske hær i Tyskland ( ) Lærer i protestantisk religion, folkeskoler ( ) Redaktør/grundlægger af tidsskriftet (hver fjortende dag) Op Vrije Voeten ( ) Direktør/grundlægger af Op Vrije Voeten Youth Service ( ) Grundlægger/administrator af the Independent Federation for Youth Services (indtil 1978) Medlem af kommissionen og rådet i ministeriet for undervisning og kultur (indtil 1978) Medstifter og formand for Belgien-Surinam komitéen ( ) Administrator af den flamske tidsskrift-forening ( ) National direktør for the International Christian Youth Exchange ( ) Landsdækkende korrespondent for Økumenisk ungdomsråd i Europa ( ) Ungdomspræst i the Gospel Missionary Union (Zeist) for Belgien indtil 1970 National direktør for Unge for Kristus ( ) Kasserer i YFC-International Europa ( ) Kaplan for fængselssystemet ( ) Kaplan for migrerende arbejdstagere ( ) Medlem af generalforsamlingen i Schola Para Medicorum ( ) Medlem af U.P.C.B. (Brasschaat) Medlem af generalforsamlingen i Fakultetet for komparative studier af religioner (1980- )

16 Side 10 Rektor for Fakultetet for komparativ undersøgelse af religioner (1980- ) Professor i filosofisk teologi (1985- ) Medlem af fonden Craeybeckx, Detiège, Grootjans, Antwerpen Universitet (1995- ) Administrator af the World Congress of Faiths (1974- ) Administrator for Venner af det etnografiske museum i Antwerpen (1979- ) Medlem af den Økumeniske Workshop for information i Europa (1974- ) Medlem af W.C.R.P. Belgien (1989- ) Rådgiver for Kommissionen kristendom-islam i U.P.C.B. (1981- ) Medlem af baptisters præstefællesskab (1979- ) Administrator af Protektorkomitéen jurisdiktion Antwerpen (1982- ) Redaktør af Acta Comparanda (1983- ) Journalist ved Kerk en Leven (1974- ) Præst ved den flersprogede baptistkirke, Antwerpen (1983- ) Medlem af Antwerpens filosofiske forening Arbejdsgruppe Kierkegaard (1990- )

17

18

SCIENTOLOGIS. Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England

SCIENTOLOGIS. Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England SCIENTOLOGIS religiøse beskaffenhed Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England 1977 SCIENTOLOGIS religiøse beskaffenhed Geoffrey Parrinder, ph.d.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

scientologi Dens sande natur Harri Heino Professor i teologi Tampere Universitet Helsingfors, Finland

scientologi Dens sande natur Harri Heino Professor i teologi Tampere Universitet Helsingfors, Finland scientologi Dens sande natur Harri Heino Professor i teologi Tampere Universitet Helsingfors, Finland 26. oktober 1995 scientologi Dens sande natur Scientologi Dens sande natur Indhold I. Ingen entydig

Læs mere

Scientologi: En sand religion

Scientologi: En sand religion Scientologi: En sand religion Urbano Alonso Galan Doktor i filosofi og licentiat i teologi Gregoriansk Universitet og Saint Bonaventure Pontifical fakultet, Rom Juni 1996 Scientologi: En sand religion

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

SCIENTOLOGI. Dens historiske morfologiske ramme. Dario Sabbatucci Professor i religionshistorie Universitetet i Rom

SCIENTOLOGI. Dens historiske morfologiske ramme. Dario Sabbatucci Professor i religionshistorie Universitetet i Rom SCIENTOLOGI Dens historiske morfologiske ramme Dario Sabbatucci Professor i religionshistorie Universitetet i Rom Rom, Italien 12. december 1983 SCIENTOLOGI Dens historiske morfologiske ramme Scientologi

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

PER ARNE BERGLIE Professor, religionshistorie Stockholms Universitet Stockholm, Sverige

PER ARNE BERGLIE Professor, religionshistorie Stockholms Universitet Stockholm, Sverige ScientologI En sammenligning med religioner i øst og vest PER ARNE BERGLIE Professor, religionshistorie Stockholms Universitet Stockholm, Sverige 20. marts 1996 Scientologi En sammenligning med religioner

Læs mere

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith. 1 Mysteriet elektricitet Brian Arrowsmith www.visdomsnettet.dk 2 Mysteriet elektricitet Af Brian Arrowsmith Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Manas er elektricitet. Manas er elektricitet. Oplyst

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

Aksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi

Aksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi Aksetid Århundrederne omkring 500 f.kr., hvor der flere steder i verden opstod afgørende nye tanker inde for religion og filosofi. Arkaisk religion Religion i de tidlige statslige samfund, for eksempel

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Mission og dialog vejledning

Mission og dialog vejledning Lektion 14 Mission og dialog vejledning Formål Deltagerne skal få kendskab begrebet mission og dets bibelske fundering. Desuden skal de gøre sig overvejelser over deres eget syn på mission. Deltagerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Den religiøse dimension

Den religiøse dimension Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er

Læs mere

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus.

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. 20.s.e.trin.B. 2018 Matt 21,28-44 Salmer: 749-448-28 496-457-731 Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. Det er gode aftener. Aftener fyldt med fællesskab og humor, -og

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.

Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling

Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for

Læs mere

Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske

Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Du skal vide det vigtigste om de to største østlige religioner, hinduismen og buddhismen: hovedpersoner, guder og religiøse begreber og lære. Du skal kunne

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Familien - livets vigtigste vækstgruppe 1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016 Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion. James A. Beckford, Ph.D. Professor i sociologi University of Warwick England

Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion. James A. Beckford, Ph.D. Professor i sociologi University of Warwick England Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion James A. Beckford, Ph.D. Professor i sociologi University of Warwick England December 1980 Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

John C giver nogle gode råd om, hvordan man kan finde den sande stemme:

John C giver nogle gode råd om, hvordan man kan finde den sande stemme: Sjælskontakt 1 Lad os begynde med sidste del af spørgsmålet fra sidst: Hvordan ved man, at man hører den sande stemme? John Z skriver: Jeg har selv oplevet at noget føles rigtigt og godt, og det var så

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Religiøs filosofi, religion og kirke

Religiøs filosofi, religion og kirke Religiøs filosofi, religion og kirke G.C. Oosthuizen, dr.theol. Professor (pensioneret), Afd. for Videnskaben om religion University of Durban-Westville Natal, Sydafrika 1977 Religiøs filosofi, religion

Læs mere

Sakramenterne og dåben

Sakramenterne og dåben Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og

Læs mere

TROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige.

TROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. TROSBEKENDELSEN Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds énbårne Søn; født af Faderen før alle tider, Lys

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

International Aid Services Danmark

International Aid Services Danmark 1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg

Læs mere

Citater fra Et Kursus i Mirakler med kommentarer af Barbara Tranberg 1-30

Citater fra Et Kursus i Mirakler med kommentarer af Barbara Tranberg 1-30 1 Citater fra Et Kursus i Mirakler med kommentarer af Barbara Tranberg 1-30 1. Der er ingen sværhedsgrader for mirakler. Det ene er ikke "vanskeligere" eller "større" end det andet. De er alle ens. (T-1.I.1-3)

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kampen om verdensreligionerne. Nedenfor finder du ordkort og opgaveplade i to versioner en let

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

FRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET

FRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET FRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Peter, 46 år, der beskriver sig selv som mystiker og tidligere buddhist. HVAD BETYDER FRIHED FOR DIG? I forhold til det åndelige

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere