Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI

Transkript

1 Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI Mette Lausten, Rikke Fuglsang Olsen & Signe Frederiksen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kolding den 9. november 2015

2 Hvad vil I få viden om i dag? SFIs afdækning af udsathed hos børn, unge og deres familier på forskellige arenaer, fx Familieliv, skilsmisse Bolig Anbringelse Psykisk sårbarhed Helbred Fattigdom m.v. Børn med forældre i fængsel Hvad ser vi i den nyeste forskning? 2

3 FACT 1: Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, udvikling over tid, Procent Forebyggelse i eget hjem Anbringelse uden for eget hjem Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger på registerdata

4 FACT 2: Andel 0-17-årige i anbringelse, opdelt på KOMMUNER, 31. december Procent Kommuner Seks største kommuner Landsgennemsnit Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BUA03A 4

5 FACT 3: Andel 0-17-årige i anbringelse, opdelt på ALDER, 31. december Procent Alder Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BU03B 5

6 FACT 4: unge i NEET 2013 (Not in Employment, Education or Training) 60 Procent Ikke-udsatte i NEET Forebyg i NEET Anbragte i NEET Alder Kilde: Egne nye beregninger på registerdata,

7 Hvordan trives børn og unge 3-19 år? Andre undersøgelser Danske børn og unge trives generelt godt. Omkring teenagealderen sker et skift for nogen: 21% af 19-årige piger haft psykisk lidelse 12% har haft spiseforstyrrelse e.l. 6% forsøgt selvmord 19-årige drenge ryger og drikker mere end pigerne Drengene spiser usundere Drengene mere udsatte i nattelivet 7

8 Børn og unge velfærd og trivsel Nogle af de sociale mønstre gentager sig: Børn af ikke-uddannede relativt ofte kendetegnet ved: De klarer sig ringere i skolen De får sjældnere lektiehjælp De forventer oftest ikke at tage en Længerevarende Videregående Uddannelse (LVU) Pointe: Det kan vi faktisk gøre noget ved! Kilde: Børn og unge i Danmark, SFI (10:20, 14:30) + mange forskningsresultater fra mange andre 8

9 Udsatte børnefamilier flytter meget Boligmæssig segregering øget: Andre undersøgelser Familier med anbragte børn flytter oftere end Familier med forebyggende foranstaltninger, der flytter oftere end Børnefamilier generelt 5 målbare risikofaktorer, der øger sandsynligheden for, at barnet får forebyggende foranstaltninger eller er anbragt 9

10 Odds ratios på risikofaktorer Forøgelse af sandsynligheden for forebyggelse/anbringelse Kilde: Udsatte børnefamilier i Danmark, SFI (10:14) Forebyggelse Anbringelse Mor bor ikke i kernefamilie 3,0 4,7 Mor er dømt for kriminalitet 1,5 2,9 Mor er på pension / kontanthjælp 2,5 3,7 Mor har ingen uddannelse 2,4 4,3 Mor bor under dårlige boligforhold 1,5 3,8 Dvs. 5 risikoindikatorer, de professionelle kan være opmærksomme på, fordi de er målbare 10

11 Ophobning af risikofaktorer En enkelt risikofaktor er generelt ikke en stærk prædiktor for et dårligt udfald MEN Jo flere risikofaktorer, den unge er udsat for, jo større er risikoen for det dårlige udfald 11

12 Ophobning af risikofaktorer, procent Ikkeudsatte Forebyggelse Anbringelse 0 risikofaktorer risikofaktor , risikofaktorer 0 0,2 1 Kilde: Udsatte børnefamilier i Danmark, SFI (10:14) 12

13 Når børnefamilier sættes ud af deres bolig Ca børn berørt Hvem? Børn af enlige Børn i unge familier Børn i familier med mange børn Børn i familier på overførselsindkomst Børn af mødre med ringe uddannelse Børn af mødre, der bor under dårlige boligforhold Hvordan oplever børnene det? - Tabu - I/de professionelle må hjælpe 13

14 Børn i lavindkomstfamilier

15 Børn der vokser op i lavindkomstfamilier I Danmark var den officielle definition af fattigdom, at husstanden i mindst tre år i træk har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten, at man ikke har en formue på over kr. pr. voksen i husstanden og at der ikke bor studerende i husstanden. SFI: husstande, der blot et enkelt år har haft en disponibel indkomst på under 60 pct. af medianindkomsten. Denne definition svarer til det, der i EU kaldes 'at-risk-of-poverty' (i risiko for fattigdom), eller på under 50 pct. af medianindkomsten

16 Andele børn i lavindkomst

17 Hvilke konsekvenser har det at vokse op i en lavindkomstfamilie? (I) 30-årige danskere, der har levet hele deres barndom i lavindkomst: Påbegynder sjældnere en ungdomsuddannelse Uddanner sig generelt mindre Får lavere indkomst som voksne Har højere risiko for at blive arbejdsløse Har højere risiko for at komme på førtidspension

18 Hvilke konsekvenser har det at vokse op i en lavindkomstfamilie? (II) Skoleresultater: Et år i lavindkomst 0,6 karakterpoint lavere i dansk 0,9 karakterpoint lavere i matematik Hele barndommen i lavindkomst 1,2 karakterpoint lavere i dansk 1,4 karakterpoint lavere i matematik

19

20 Efterkommerbørn i brudte familier (I) Lavindkomst: disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten et enkelt år

21 Efterkommerbørn i brudte familier (II) Fattigdom Har forældre med færre uddannelsesmæssige ressourcer Har forældre uden for arbejdsmarkedet Har forældre, der modtager overførselsindkomster Danske og efterkommerbørn med ikkesamlevende forældre 1. januar 2011 Under 50 % af medianindkomst Danske børn Efterkommere Total Procentgrundlag Årgang 1989, 1993, 1997, og 2009 Er det kun efterkommerbørn i brudte familier eller et generelt vilkår for efterkommerbørn i DK?

22 Forebyggende foranstaltninger

23 Eksempler på forebyggelse - Dialogprojektet Andre undersøgelser

24 Virker forebyggelse? (Før/eftermåling) 23 forebyggende foranstaltninger i 10 dialogkommuner 5 aldersgrupper, 0-22 år Fra Familiebehandling over fleksible tilbud til Fast Kontaktperson Ikke-anbragte børn og unge med masser af udfordringer: Visiterede børn/unge scorer højt på svagheder lavt på styrker LYKKES DE? Familie og netværk Sundhed og fritidsliv Skolegang og ungdomsuddannelse Misbrug og kriminalitet Trivsel og udvikling 24

25 Foranstaltninger for 0-4-årige God praksis med fokus på familien Familiebehandling til familier (+ gravide) Forældre-barn-relationen er omdrejnings-punktet Træne forældrenes handlekompetencer Inkludere HELE familien (dvs. også fædrene) Skabe netværk omkring familien 25

26 Foranstaltninger for skolebørn God praksis med fokus på skole/fritid Heldagsskole eller fritidstilbud Tæt forældre-samarbejde Faste rammer, forudsigelighed og genkendelighed Fastholdelse i skoletilbud og fritidsaktivitet Børnenes faglige kompetencer Sociale færdigheder ift. andre børn 26

27 Foranstaltninger for årige God praksis med fokus på selvstændighed Ressourcefokuseret tilgange Fast kontaktperson 1-til-1 Netværksopbygning Struktureret hverdag (faste rammer, forudsigelighed og genkendelighed) Fastholdelse i uddannelsessystemet Sociale kompetencer ift. andre unge/voksne Synlige og ansvarlige voksne, man kan stole på 27

28 Hvad skal vi gøre forebygge eller anbringe? Andre Ingen lette undersøgelser svar! Anbringelse bedst ift at reducere unges misbrug Forebyggelse bedst til at forbedre situationen i dårligt fungerende familier Psykologsamtaler positiv effekt ift reducere psykiske problemer, selvskade og forældrekonflikter Særlige skoletilbud øger risiko for at styrke unges netværk af kriminelle og misbrugere 28

29 Anbragte børn og unge

30 Tidligere anbragte er altid bagud!! Sammenlignet med sammenlignelige jævnaldrende, der aldrig har været anbragt, har tidligere anbragte som unge voksne (24-årige): Mindre sandsynlighed for at: være i beskæftigelse / under uddannelse få en uddannelse Større sandsynlighed for at: være på kontanthjælp være på førtidspension være i kontakt med psykiatriske system begå kriminalitet Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI-rapport 2011, 11:35 30

31 15 år og anbragt SFI s fokus på årgang 1995 Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i

32 Baggrundskarakteristika Flere anbragt født med lav fødselsvægt indikator for helbred under graviditet Færre helsøskende, flere halvsøskende komplekse familier Mødre er oftere: unge ved fødslen enlige på overførselsindkomst har en psykiatrisk diagnose, været i misbrugsbehandling eller har en dom har selv været anbragt (30 pct.) Anbragte børn kommer fra mere udsatte familier end både deres jævnaldrende og børn som modtager forebyggende foranstaltninger 32

33 Psykiatriske diagnoser 15-årige Anbragte børn Børn i forebyg. Årgang 95 Mindst én psykiatrisk diagnose (F00-F99) 37,6 44,6 * 7,3 * Børnespecifikke psykiatriske diagnoser (F80-99): F80 Forstyrrelser af tale og sprog 0,6 0,7 0,1 F81 Forstyrrelser af skolefærdigheder 0,3 0,1 0,1 F82 Forstyrrelser af motoriske færdigheder 0,0 0,1 0,0 F83 Blandet udviklingsforstyrrelse 1,5 1,0 0,3 * F84 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser 5,7 9,4 * 1,4 * F90 Hyperkinetiske forstyrrelser / ADHD 12,2 8,5 * 1,7 * F91 Adfærdsforstyrrelser 2,3 1,2 * 0,2 * F92 Blandet adfærds- og følelsesmæssig for. 2,3 1,0 * 0,2 * F93 Emotionelle forstyrrelser opstået i barndommen 1,5 1,0 0,3 * F94 Sociale forstyrrelser før voksenalderen 6,7 1,2 * 0,3 * F95 Tics 0,5 0,5 0,1 33

34 Anbragte unge Halvdelen af de anbragte 15-årige synes ikke, at de ser nok til deres søskende og bedsteforældre. Knap hver femte 15-årig har oplevet at blive genanbragt En femtedel har oplevet at være udsat for overgreb inden for det sidste halve år 34

35 Anbragte unge er mere psykisk sårbare og udviser i højere grad end deres jævnaldrende tegn på depression, spiseproblemer og selvskadende adfærd udviser mere risikofyldt og grænseoverskridende adfærd (rygning, alkohol, stoffer, kriminalitet, ) dårligere stillet ift. kontinuerlig skolegang og niveau Men Størstedelen har et positivt syn på skolen, som de kan li Ønsker sig en mellemlang videregående uddannelse, inspireret af de fagfolk, som de er i kontakt med 35

36 Største risikofaktor for udsathed som voksen Svensk undersøgelse: Skolenederlag er den største risikofaktor for anbragte børns udvikling som voksne BUDSKAB: Hvis man ønsker at forbedre anbragte børns fremtidsudsigter, er man nødt til at hjælpe dem til at klare sig bedre i skolen Narkotikamisbrug som 20-årig Øvrige Ufaglært Faglært Funktionær, lav/ml Lav/ingen karakter Middel/Høj karakter Lav/middel karakter Høj karakter Funktionær, høj Kilde: Gauffin, Vinnerljung, Fridell, Hesse & Hjern (2013): Childhood socio-economic status, school failure, and drug abuse: a Swedish national cohort study, Addiction, 108(8),

37 Trivsel blandt anbragte børn og unge Formål: overvåge anbragte børn og unges trivsel (11-, 13-, 15- og 17-årige) Anlægger et børneperspektiv Første store survey i Danmark, der udelukkende er baseret på børns egne svar Ca. 90 trivselsindikatorer - dækker flg. temaer: Børns oplevelse af deres anbringelsessted Kontakt til familien Skolegang Helbred og Sundhed Fritid Venskaber Subjektiv trivsel Kendskab til egne rettigheder Særligt tema: sammenbrud i anbringelser 37

38 ANBRAGTES TRIVSEL OPDELT PÅ 4 DIMENTIONER Er der tilstrækkelig omsorg på anbringelsesstederne? Basale behov er dækket på niveau med ikke-anbragte (fx fysiske rammer, kost, helbredsforebyggelse, lektiehjælp) Social støtte er på niveau med ikke-anbragte især for de yngre (fx råd, være holdt af, tryghed) Omverdensorientering: - Relationer til venner/jævnaldrende (kontakt, fritidsinteresser) - Omverdensforståelse (kulturel overførsel, nyheder, adgang til bøger) Her er et forbedringspotentiale især blandt de ældre anbragte

39 Op mod 40 pct. oplever sammenbrud i anbringelse Andre undersøgelser Risiko for sammenbrud øges, når: Mere end én sagsbehandler Når sagsbeh. oplever økonomiske begrænsninger ifm tilbud til den unge Risiko for sammenbrud mindskes, når: Der er en handleplan Forvaltningen har sikret, at den unge er enig i anbringelsen Den unge har været i aflastning forud for anbringelsen Dvs. de professionelle kan gøre forskel 39

40 Ung og udsat svær start på voksenlivet Andre undersøgelser Samarbejdsmodellen leder til en bedre koordineret ungeindsats, hvor: Løbende opmærksomhed fra alle indblandede Fælles ansvar og forpligtelse til den unges bedste Kontinuerlig udveksling af viden om den unges aktuelle aktiviteter og mål, fremtidsplaner, handlemuligheder m.m. 40

41 Børn af fængslede

42 Børn af fængslede Indsat og udsat? Børn af fængsledes hverdagsliv og trivsel TITEL

43 Forældres fængsling og anbringelse 5 pct. af årgang 1980 oplevede fædres fængsling fra 0-15 år (N=2.728) Heraf 16 pct. (n=440) anbragt uden for hjemmet Fædres fængsling øger sandsynligheden for børnenes egen kriminalitet

44 Karakteristika for børn (0-18 år) af fængslede i Procent. Lav fødselsvægt Kernefamilie Stedfamilie Dansk oprindelse Indvandrer Efterkommer Registeret i psykiatrien 0-18 år Børn af fængslede og anbragte Børn af fængslede Børn af anbragte Børn i populationen 44

45 Karakteristika for mødre til børn af fængslede i Procent. Grundskole Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse I beskæftigelse Førtidspension Kontanthjælp Lever under 50% af medianindkomsten Enlig Teenager ved barnets fødsel Mor har været anbragt Mor registeret i psykiatrien i barnets levetid Børn af fængslede og anbragte Børn af fængslede Børn af anbragte Børn i populationen 45

46 Udsathed på mange arenaer Anbringelse Fattigdom Kriminalitet Misbrug Turbulente boligforhold Psykisk sygdom Ingen uddannelse Skilsmisse Arbejdsløshed 46

47 Tak for opmærksomheden Mette Lausten, Signe Frederiksen, Rikke Fuglsang Olsen,