Skolestøtte til børn i familiepleje
|
|
- Maria Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende
2 Dagens oplæg: Hvad ved vi om anbragte børns skolegang og uddannelse? (i dansk kontekst) Kan man gøre noget for at forbedre anbragte børns faglige kundskaber? Erfaringer fra tidligere undersøgelser. Hvad omhandler projektet: Skolestøtte til børn i familiepleje? Indsatserne i projektet
3 Hvad ved vi om anbragte børns skolegang? Knap (11.614) er anbragt udenfor hjemmet knap (9778) er i skolealderen (7-16 år) (Ankestyrelsen, 2013) BFU-undersøgelsen af årgang 1995 (SFI, 2008): ca børn anbragt udenfor hjemmet i 11 års-alderen
4 Kun knap halvdelen (47%) fulgte alm. undervisning i folkeskolen/privatskole Væsentligt større faglige vanskeligheder Over dobbelt så hyppigt trivselsmæssige problemer i skolen Kilde: Anbragte børns sundhed og skolegang, SFI 2008
5 Faget dansk: Kan barnet følge med fagligt i dansk? (vurderet af opholdsstedet) Anbragte 11-årige (%) Ikke-anbragte 11 årige (%) I høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke 4
6 Faget matematik: Kan barnet følge med fagligt i matematik? (vurderet af opholdsstedet) Anbragte 11-årige (%) Ikke-anbragte 11 årige (%) I høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke 4
7 Hvad ved vi om anbragte børn skolegang - Fortsat I 2014 har SFI igen undersøgt anbragte børn og unges trivsel (11-17 årige): Anbragte børn og unge har langt flere problemer i skolen, oplever flere skoleskift, og modtager oftere støtteundervisning Anbragte oplever selv at de ikke klarer sig godt fagligt i skolen Kilde: Anbragte børn og unges trivsel 2014, SFI
8 Fx vurderer 2 ud af 5 anbragte elever i 15-års-alderen sig selv som mindre gode i faglig skolesammenhæng. Blot 15 pct. mener, at de klarer sig virkelig godt. -> smitter af på de unges forventninger til fremtiden. Dobbelt så mange anbragte 15-årige forventer, at de ikke kommer til at tage en kompetencegivende uddannelse efter grundskolen.
9 Forhøjet risiko En svensk forløbsundersøgelse af alle personer født i Sverige mellem Langtidsanbragte børn har 3 gange højere risiko end den øvrige befolkning til at klare sig dårligt i skolen. dårligt : at man er blandt de dårligst præsterende 15 % i hele populationen Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011)
10 Hvad med de anbragtes skole og uddannelse på lang sigt? Tidligere anbragte unge har meget forhøjet risiko for at være ufaglærte, blive kontanthjælpsmodtagere og komme på førtidspension. Stikprøve af alle tidligere anbragte unge fra årgang som 24 årige (SFI, 2011): Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI 2011
11 Eksempler: Kun omkring halvdelen af de tidligere anbragte unge er som 24-årige i gang med uddannelse eller i beskæftigelse mod 90 procent af de øvrige 24-årige unge. Mere end 1 ud af 10 af tidligere anbragte unge er førtidspensioneret, når de er 24 år mod 1 ud af 100 af de øvrige 24-årige unge. Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI 2011
12 Forhøjet risiko Har de anbragte elever dårligere skole-evner?
13 De kognitive evner De anbragte børn og unge præsterer under evne Svært at vurdere kognitiv formåen generelt blandt anbragte studier: tidlig deprivation, plasticitet og miljø etc. Den svenske forløbsundersøgelse: kognitive prøver ved optag i militæret i 17 års-alderen. Begrænsning: kun mænd, kun de der var til session, begrænset billede af kognitiv formåen Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011)
14 Hvis man korrigerer for de unges kognitive formåen har de anbragte stadig 50% højere risiko for at ligge blandt de 15 % dårligste i 9. klasse i forhold til jævnaldrende med samme kognitive formåen Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011)
15 Af de elever der ligger blandt de 15 procent dårligste, har de anbragte meget mindre chance for at komme i gang med en uddannelse end øvrige med samme karaktergennemsnit. Hvorfor?
16 Problemer med trivsel og adfærd? Mere end halvdelen af de anbragte børn er blevet mobbet/har mobbet Mere end hver tredje har koncentrationsproblemer Næsten halvdelen har haft konflikter med lærerne Mere end halvdelen har haft konflikter med kammeraterne halvdelen har haft psykiske problemer (f.eks. Tristhed, manglende selvtillid etc.) Kilde: Anbragte børns sundhed og skolegang, SFI 2008
17 Årsag eller virkning? Gustafsson et al. (2010): School, Learning and Mental Health: A Systematic Review Sammenhængen mellem skolepræstationer og adfærdsproblemer?
18 Uklart: Årsag: Adfærdsproblemer giver problemer med at få noget ud af skolen: adfærdsproblemer forstyrrer koncentrationen etc. Virkning: Problemer med at få noget ud af skolen giver adfærdsproblemer: Dårlige præstationer i skolen giver anledning til afvisning og konflikter med lærere og kammerater, hvilket leder til adfærdsproblemer etc. Skolestøtte kan derfor potentielt i nogle tilfælde faktisk afhjælpe adfærdsproblemer!
19 SkolFam undersøgelse: Ud af 25 børn præsterede 75% af børnene under deres faktiske kognitive formåen i svensk og matematik Deres SDQ problemscore (psykiske og adfærdsmæssige problemer) var ikke væsentligt lavere end i den almene svenske befolkning Kilde: Tideman et al. 2011
20 Konklusionen: Gaps in Knowledge Ikke adfærdsproblemer eller manglende potentiale som primær årsag.
21 Skolen nytter af flere årsager God skolegang giver voksenliv med mulighed samfundsdeltagelse og selvforsørgelse Skolen er også en vigtig beskyttelsesfaktor i forhold til sociale og psykologiske risici Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige)
22 Anbragte børn som voksne Både danske og internationale undersøgelser peger i samme retning Tidligere anbragte unge/voksne har forhøjet risiko for alvorlige sociale og psykologiske problemer i voksenlivet eksempler fra DK: Psykiatriske lidelser: ca. 15% har diagnose mod 4 % af øvrige 24-årige Kriminalitet: ca. 20% har mindst én dom mod knap 4% af de øvrige 24-årige. Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI 2011
23 En langtidsanbragt ung som ikke færdiggør folkeskolen har: 12 gange større risiko for at ende i alvorlig kriminalitet 10 gange større risiko for at ende på overførselsindkomst end en langtidsanbragt ung, der går ud af skolen med karakterer over gennemsnittet når man korrigerer for køn og forældrevariabler. Kilde: Berlin et al. (2011)
24 Vinnerljung og Berlin peger på, at for langtidsanbragte børn er dårlige skolepræstationer den langt største risikofaktor for en lang række psykosociale udfald i voksenlivet. Stærkere end andre faktorer som f.eks. biologiske forældres uddannelsesbaggrund, misbrug og psykiske lidelser. Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011)
25 Risikoratioen for psykosociale problemer i voksenlivet nedsættes mellem % bl.a. i forhold til selvmord, misbrug og kriminalitet, hvis man ikke hører til de dårligste 15% i skolen! God skolegang er bedre end terapi! (Misja) Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige)
26 Dagens dårlige nyhed: De voksnes lave forventninger kan bidrage til underpræstation: (Tidligere) manglende opmærksomhed på skolen ved anbringelser - Barnets reform Eks. Svensk studie (under udgivelse): kun 10 ud af 111 sagsbehandlere beskrev skole/uddannelse som et vigtigt fokus for arbejdet med anbragte børn. Kilde: Berlin et al.(2011)
27 Skandinaviske og internationale studier viser, at både plejeforældre, lærere og sagsbehandlere (og ofte børnene selv) har pessimistiske forventninger til anbragte børns skolepræstationer: Eks fra SkolFam: ud af 25 børn troede lærere og plejeforældre i 6 tilfælde, at børnene havde indlæringsvanskeligheder/lav IQ alle havde normal begavelse (WISC test) Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011) + Tideman et al. 2011
28 Dagens gode nyhed: Skolepræstationer og kognitive evner kan påvirkes og forbedres med interventioner og skolestøtte! Det samme kan de voksnes og børnenes egne ambitioner og forventninger til adfærd og præstationer! Skolefokus i arbejdet og forskningen om anbragte børn, kan forbedre udfaldene for anbragtes livsforløb. Ph.d.projekt: Skolestøtte til børn i familiepleje
29 Hvordan kan man styrke faglig læring, kognitiv udvikling og inklusion? Afhjælpe og forebygge skolevanskeligheder Closing the Gap inspireret af bl.a. canadisk, svensk og engelsk forskning i skoleindsatser for anbragte børn SkolFam (Bo Vinnerljung) Kids in Care Project (Robert Flynn) The Letterbox Club (Rose Griffith)
30 Undersøgelsen: Ca. 150 plejebørn i 1-7. klasse - og deres plejefamilier og folkeskoler Samarbejde med 24 kommuner rundt om i DK (Region Hovedstaden, Sjælland og Syd) Projektet løber frem til 2018 (indsatser kører fra i skoleårene 2014/ /16)
31 Et randomiseret kontrolleret forsøg: To indsatsgrupper, og en kontrolgruppe (lodtrækning): Forældre som Lektiehjælpere LUKoP for skolen En gruppe, der ikke får en ekstra indsats Børn i familiepleje LUKoP for skolen Forældre som Lektiehjælpere Kontrol
32 Hvorfor trækker vi lod? Fordi børnene er fordelt med lodtrækning sikrer tilfældet at f.eks. skole- og familiefaktorer er fordelt ligeligt i grupperne, så de statistisk set er ens Forskelle mellem børnene udlignes: Indsatsen er den eneste forskel Den målte effekt skyldes derfor indsatserne alene
33 Lodtrækning er den mest sikre måde, at måle om indsatserne virker og skaber udvikling!
34 deltagerne: klasse (ved projektets start) Bor i familiepleje Går ikke i specialklasse Har ikke gennemgribende udviklingsforstyrrelser Plejeforældre forstår og taler dansk Ikke planlagt hjemtagelse inden sommerferien 2016
35 Indsatsen: Forældre som Lektiehjælpere Et forældrekursus i at støtte op om indlæring og lektielæsning derhjemme Plejeforældre som rollemodeller, skolefokus og faglig træning Elementer: Faglighed (viden), teknikker (praktik), adfærdsregulering (motivation og overkomme barrierer)
36 Et heldagskursus (januar 2015) 40 ugers hjemmeprogram, løbende opfølgning Materialer, læse app Samarbejde med Time2learn i Danmark
37 Inspireret af det canadiske Kids in Care program (Flynn et al. 2012) Evalueret i Canada som et lodtrækningsforsøg Gode resultater i læsning og matematik Review: Tutorprogrammer er generelt den mest gennemprøvede skoleindsats for anbragte Viser generelt positive resultater på tværs af metoder Kilde: Forsman & Vinnerljung, 2012
38 Hvad kræver Forældre som Lektiehjælpere? Plejeforældrene udfører indsatsen Skolen har ikke en aktiv rolle men kan bakke op: dialog, forslag til materialer etc.
39 Indsatsen: LUKoP for skolen LUKoP står for: Læring, Udvikling, Kognition og Pædagogik Inspireret af SkolFam i Sverige (17 svenske kommuner) (Tideman et al. 2011) Har i to svenske evalueringer (hhv. 25 og 24 børn - uden kontrolgruppe) vist lovende resultater i både matematik og svensk + i forhold til børnenes kognitive udvikling
40 Indsatsen: LUKoP for skolen Samarbejdsmodel mellem psykolog, speciallærer, barnets lærere og plejeforældre Uddannelsesplan: Grundig udredning, faglige (og sociale) målsætninger, individuelle forløb Inkluderende undervisning baseret på konkrete faglige behov Kontinuerlig opfølgning: viden, vejledning, struktur
41 LUKoP-Team laver udredning af eleven Udformning af uddannelsesplan Møder med LUKoP-teamet ca. hver 3. mdr. Speciallærer Psykolog Lærer Plejeforælder - - -
42 Fælles for de to skolestøttende indsatser Ruster de faggrupper/personer, der allerede er omkring barnet: Viden, fokus og forventninger. Det er de voksne der får nye værktøjer til at støtte barnet, og ikke barnet der skal passes ind. Udvikles og afprøves i Danmark. Det er indsatser, der er implementerbare på skolerne og kommunerne, når forskningsprojektet er afsluttet. Hjemmeside:
43 Effektmålingen Før- og eftermåling Mål: skolefærdigheder, kognitive funktioner og trivsel Test: skoletest i dansk og matematik, WISC IV, SDQ med flere Lærer og plejeforældre: spørgeskema
44 Tidsplan Aug til juni 2016 Indsatserne kører Jan. til dec Rekruttering af skoler og familier Aug. til dec Første måling jan. til juni 2016 Anden måling 2017 Udgivelse af SFI-rapport
45 Tak for opmærksomheden!
- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mereAnbragte børns skolegang
Anbragte børns skolegang - Hvad ved vi, hvad kan vi gøre? Misja Eiberg, Cand.Psych., Ph.d. studerende Tour de force i anbragte børns skolegang: Hvordan går det med anbragte børns skolegang og uddannelse
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er:
Læs mereSupervision af plejeforældre med fokus på skolen v/ Niels Graarup, plejefamiliesupervisor
Supervision af plejeforældre med fokus på skolen v/ Niels Graarup, plejefamiliesupervisor Hvem er jeg? Opvokset i Farsø med plejebørn Uddannet lærer, efteruddannelser-pd i psykologi samt inklusionsvejleder.
Læs mereVelkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Læs mereSkolestøtte til børn i familiepleje Delrapport IV:
Notat Skolestøtte til børn i familiepleje Delrapport IV: Et implementeringsstudie af Forældre som lektiehjælpere Luna Kragh Andersen, Misja Eiberg & Emma Karolina Blomqvist Skolestøtte til børn i familiepleje
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereAppendiks. Til rapporten Skolestøtte til børn i familiepleje Et effektstudie, VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Appendiks Til rapporten Skolestøtte til børn i familiepleje Et effektstudie, VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Misja Eiberg, Luna Kragh Andersen & Christoffer Scavenius Appendiks
Læs mereFORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE
FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FOREDRAGSRÆKKE P L ATA N G Å RDENS U N G D O M S C E N T E R 2. D E C E M B E R 2 0 1 5 Skolegang og uddannelse er den vigtigste
Læs mereSamarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?
Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til
Læs mereDokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder
Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, 31. december 2011 03 03 02 Procent 02 01 01 00 0 1 2
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er: Ja! Kan uddannelse gøre
Læs mereGiv alle børn lige muligheder i livet
Giv alle børn lige muligheder i livet Erfaringer fra svensk forskning om socialt udsatte børns skolegang Bo Vinnerljung, professor Socialt arbete, Stockholms Universitet bo.vinnerljung@socarb.su.se Bo
Læs mereSKOLESTØTTE TIL BØRN I FAMILIEPLEJE DELRAPPORT I
SKOLESTØTTE TIL BØRN I FAMILIEPLEJE DELRAPPORT I ET EFFEKTSTUDIE Misja Eiberg, Luna Kragh Andersen & Christoffer Scavenius Rapport Skolestøtte til børn i familiepleje delrapport I Et effektstudie Misja
Læs mereSFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet
Læs mereLOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes
Læs mereFORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?
30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske
Læs mereForskningsresultater om effekter af anbringelsestyper
Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro
Læs mereSkolestøtte til børn i familiepleje delrapport II
Rapport Skolestøtte til børn i familiepleje delrapport II Et implementeringsstudie af LUKoP-modellen Luna Kragh Andersen & Misja Eiberg Skolestøtte til børn i familiepleje delrapport II. Et implementeringsstudie
Læs mereWorkshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus
Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus En skoleunderstøttende metode fra England The Letterbox Club Socialstyrelsen Marie Luise Nørrelykke, fuldmægtig Kontoret for sårbare unge og integration mln@socialstyrelsen.dk
Læs mereHVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereTIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY DISPOSITION
Læs mereBedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.
Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for
Læs mereAnalyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn
A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen
Læs mereFØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI
FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan
Læs mereLOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen
Læs mereIndsatser for unge. med autisme. Oktober Revision. Skat. Rådgivning.
Indsatser for unge med autisme Oktober 2019 Revision. Skat. Rådgivning. 1. Profil af målgruppen de unges karakteristika og udfordringer 2. To nye indsatser for unge med autisme PwC 2 Profil af målgruppen
Læs mereHVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereEn karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse
Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017 Indhold
Læs mereSamarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015
Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r)
Læs mereHvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI
Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI Mette Lausten, Rikke Fuglsang Olsen & Signe Frederiksen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kolding den 9. november 2015
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereBilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge. Antal anbragte 0-22 år. Andel anbragte i plejefamilier
Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge Nedenfor angives udvalgte nøgletal for Kommune på udsatte børn og ungeområdet inden for anbringelser, forebyggende foranstaltninger, økonomi samt trivsel og skole.
Læs mereTale til samråd i SOU om netværksanbringelser
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereHvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget
Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi
Læs mereBørn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereKABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning
KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen
Læs mereÅrsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.
Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,
Læs mereInternational udvikling og lovgivning i Danmark Hvordan får anbragte et bedre livsforløb for de 15 mia. årligt?
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 202 Offentligt ANBRINGELSE SOM SOCIALPOLITISK INSTRUMENT I FREMTIDEN International udvikling og lovgivning i Danmark Hvordan får anbragte
Læs mereANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS
ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS Temaseminar i Odense d. 30. maj 2017 SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø og Mette Larsen, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU)
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereSundhedstjek af anbragte børn
Sundhedstjek af anbragte børn Program 1. Baggrund for at indføre sundhedstjek 2. Opstart (organisering/koordinering) 3. Kontakt forud for sundhedstjek 4. Sundhedstjek i praksis 5. Opfølgning på sundhedstjek
Læs mereHVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,
Læs mereKEEP et kompetencegivende træningsprogram for plejefamilier og netværksplejefamilier
KEEP et kompetencegivende træningsprogram for plejefamilier og netværksplejefamilier Socialrådgiverdage den 2. november 2017 Familieplejen skal styrkes og kvalificeres Udviklingen på familieplejeområdet
Læs mereAlle børn og unge skal med i fællesskabet. BUPL s udspil om sårbare børn og unge 2019
Alle børn og unge skal med i fællesskabet BUPL s udspil om sårbare børn og unge 2019 Alle børn og unge skal med i fællesskabet Virkeligheden i dag er, at fællesskabet ikke er for alle. Det rammer særligt
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereEVALUERING AF PULJE TIL PSYKOLOGHJÆLP DECEMBER 2011
EVALUERING AF PULJE TIL PSYKOLOGHJÆLP ANTALLET AF HENVISNINGER I BØRNE- OG UNGEPSYKIATRIEN Kilde: BUP-basen, 2004-2011 UDVIKLINGEN I DIAGNOSER 4.000 3.500 3.676 3.566 3.000 2.500 2.000 1.634 1.923 2.577
Læs mereHANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF UDDANNELSE ER VIGTIGT For alle børn også børn med handicap Den brændende platform det går ikke så godt 2 BØRN
Læs mereEFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING
EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereDer er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige
Der er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige skolefærdigheder, der skal sikre deres fremtid. De anbragte børn
Læs mereEvidensbaserede erfaringer med tidlig indsats
Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret
Læs mereFOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX
FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX SFI-KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE WORKSHOP 7 KØBENHAVN DEN 25. MAJ 2010 1 WORKSHOPPENS FORLØB LAJLAS OPLÆG: 1. PRÆSENTATION
Læs merePlejebørns computerforhold
Antal sider 1 af 6 Plejebørns computerforhold En kvantitativ undersøgelse af hvor mange børn anbragt i plejefamilie i alderen 0-17 år, der har deres egen bærbare computer. Plejebørns computerforhold -
Læs mereSocialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Socialafdelingen V/socialchef Hanne Manata Resultater børn, unge og familier Organisering i familiegrupper Modtagelser X antal makkerskaber heraf 1 ungemakkerskab Hjemme-hos/støtte-kontaktpersoner Psykolog
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereVelkommen til Adoption & Samfunds Høring
Velkommen til Adoption & Samfunds Høring Hvad skal et Videns- og Formidlingscenter for Adoption indeholde? Høring d. 25. marts 2014 Konferencier: Paul K. Jeppesen Program for høring Kl. 15.00: Velkomst
Læs mereMål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie
Mål i Budget 2016 / Opfølgning 2016 Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler
Læs mereNÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE
NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE 1 Hensigten med denne pjece er at give børn og unge svar på, hvad formålet med socialtilsynets besøg er, og hvordan de kan kontakte
Læs mereIndsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Læs mereUdsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Læs mereKommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund 1. Baggrund og mål Kvalitetsrapporten for 2014 har dokumenteret,
Læs mereMIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN
MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN PARTNERSKAB MELLEM: TRYGFONDEN PSYKIATRIFONDEN 1 FORMÅL: Sikre at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp, når de har psykiske vanskeligheder
Læs mereDe samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser
De samfundsøkonomiske omkostninger ved - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r Seniorforsker Jane Greve Emnerne i dag Hvor mange har en svær? De samfundsøkonomiske omkostninger.
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge
Mål i Budget 2018 Børn og Unge Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn og unge i udsatte
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereSkabelon 1: Forslag til forandringer
Skanderborg - Forandring Kommune budget 207 - Ny ungdomspolitik Budget 207-2020 Skabelon : Forslag til forandringer Udvalg: Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde: Tværgående Ansvarligt fagsekretariat/stab:
Læs mereEvaluering. Projekt med tilknytning af læreruddannet plejefamiliesupervisor. Projektleder Louise Skovhus, ,
Evaluering Projekt med tilknytning af læreruddannet plejefamiliesupervisor Kissen Møller Hansen 1 Projektperiode: september 2015 til juni 2016 Gennem projektet var målet at undersøge: hvordan kan en læreruddannet
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereHVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL
HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN
Læs mereEVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:
Læs mereSKOLESTØTTE TIL BØRN I FAMILIEPLEJE DELRAPPORT III
SKOLESTØTTE TIL BØRN I FAMILIEPLEJE DELRAPPORT III EN MANUAL TIL LUKOP-MODELLEN Misja Eiberg & Luna Kragh Andersen Rapport Skolestøtte til børn i familiepleje delrapport III En manual til LUKoP-modellen
Læs mereUdsatte børn og unges trivsel anno 2016
Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december
Læs mereHvorfor er skolen som arena så vigtig
Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Læs mereHVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN
HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og
Læs mereMentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereSKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI
SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget
Læs mereHVAD VED VI OM ANBRINGELSER?
HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? Eigtveds Pakhus Tirsdag, den 24. marts 2009 Tine Egelund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Forløbsundersøgelsen af anbragte børn Foredragets udgangspunkt: Forløbsundersøgelsen
Læs mereINDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL
INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mere