Guds segl eller dyrets mærke

Transkript

1 11 UGEN JUNI 2018 Guds segl eller dyrets mærke Tekster fra Johannes Åbenbaring Hovedtanke Introduktion Jeg så: Se, Lammet stod på Zions bjerg, og hos det stod ét hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets faders navn skrevet på deres pande (Åb 14,1). Det kommer an på at stå på den rigtige side. Ved sit besøg på Hannover-Messen 2016 hyldede den daværende amerikanske præsident Barack Obama Angela Merkels politik omkring flygtningekrisen som modig. Hun står på den rigtige side, påpegede han. Hvordan kan man vide, om man selv eller nogen anden står på den rigtige side i historien? Hvad er det i det hele taget? Er det den side, som har vundet anerkendelse, der står på vindernes side? De har muligvis haft succes. Men havde de det med rette? Findes mon den mulighed, at taberne står på den rigtige side af historien? Bibelen svarer på det sidste spørgsmål med et klart Ja. Succes er ikke nogen garanti for at stå på den rigtige side. Det afgørende er mere tilhørsforholdet til Gud. Den, der stoler på ham, står på den rigtige side, selvom han må lide nederlag. Han har lov til at vide, at han trods alt står under Guds beskyttelse og vil have del i Guds sejr over synd, død og djævel ved historiens ende. I denne studievejledning vil vi overveje disse tanker, idet vi læser tekster fra Johannes Åbenbaring, som taler om Guds segl og om dyrets mærke. 87

2 SØNDAG 10. JUNI 2018 Beseglingen før den begynder Åb 7,1-8 Hvorfor bliver Guds tjenere beseglet? Afsnittet svarer på spørgsmålet: hvem kan da bestå? (6,17). De fire verdenshjørner og de fire vinde nævnes allerede i forbindelse med Guds domshandling i Es 49,36 og Zak 6,1-8. Når de fire engle holder vindene tilbage, betyder det, at Guds straffedom for nuværende holdes tilbage. Grunden til det er, at de troende skal besegles inden da. Derfor betræder endnu en engel scenen. Den kommer fra solens opgang altså fra det sted, hvor Gud hhv. Kristus også skal komme til syne. (Ez 42,2; Matt 24,27). Han har den levende Guds segl. Med det skal de troende besegles på deres pande. Det minder om Ez 9,1-4, hvor en mand, iført en linneddragt, får til opgave at gå igennem Jerusalem med en skrivetavle og sætte kryds på panden af dem, der har bevaret troens renhed og er bekymrede over byens afskyelige handlinger. De bliver således beskyttet mod den guddommelige straffedom. Beseglingen mærker dem som Guds ejendom, som ingen kan forgribe sig på. Vers 4 nævner de besegledes tal: ét hundrede og fireogfyrre tusind. Tallet har symbolsk betydning (12x12x1000). Da de skal beskyttes mod Guds domshandling i endens tid, vil det dreje sig om de troende i den sidste tid. At de er af alle Israels stammer, betyder ikke, at det kun drejer sig om jødekristne. Snarere består menigheden, som det sande Israel, af alle troende. Til eftertanke Vi er din ejendom, vi er i dine hænder. Vi har tillid til din magt ved alle jordens ender. Vi står igennem striden, vi har den store fred: Tilgivelsen af synd for os en gave blev. (GHS 526,1.2) 88

3 MANDAG 11. JUNI 2018 De beseglede ved målet Åb 14,1-5 Hvornår og hvor bliver denne scene sat op? De ét hundrede og fireogfyrre tusind har lagt trængselstiden bag sig og står med Kristus, Lammet, på Zions bjerg. I 7,3 var der udelukkende tale om, at deres pander besegles. Nu åbenbares, hvad der står på seglet: Lammets navn og Faderens navn (sml. 3,12; 22,4). Mens de står der, lyder der fra himlen himmelske stemmer. Der synges en ny sang. Den ny sang er ifølge bibelsk sprogbrug altid en lovsang om Guds frelsende magt. (5,9; sml. Sl 40,4; 96,1; 98,1). I versene 4-5 nævnes de ét hundrede og fireogfyrre tusindes kendetegn: Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. Det drejer sig ikke om et liv i cølibat på grund af den nød, som vi nu er i (1 Kor 7,1.8.26ff.), men om, at de ikke har gjort sig skyldige i åndelig prostitution altså afgudsdyrkelse. (2,14.20ff.) De følger Lammet, hvor det går. Jesus har ikke bøjet sig for de mægtige, men har taget sit kors på sig. De ét hundrede og fireogfyrre tusinde har fulgt ham ad denne vej (Mark 8,34). De er købt fri blandt menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet De er udtaget af menneskemængden, som følger de gudsfjendtlige magter. De er førstegrøden og tilhører Gud (2 Mos 23,18). og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl. Drejer det sig her om de ét hundrede og fireogfyrre tusindes moralske tilstand? Følgende forståelse er nærliggende, når sammenhængen læses: De er uden løgn, fordi de ikke har indladt sig med den falske profet (ordret: løgneprofet ; 16,13; 19,20; 20,10) og med Babylon. 89

4 TIRSDAG 12. JUNI 2018 Mærket på hånd eller pande Åb 13,16-17 Hvem sætter et mærke på hånd eller pande? Mærket på højre hånd eller på panden minder om bederemmene på hånd og pande (5 Mos 6,8; 11,18). De indeholder væsentlige udsagn fra Toraen, som udtrykker folket Israels tilhørsforhold til Gud. I kapitel 7,3 er der tale om, at de troende besegles på deres pander og således kendetegnes som Guds ejendom. Ifølge 14,1 foregår beseglingen med Jesu Kristi navn og Faderens navn hvilket svarer til udsagnet i 13,17, hvor det om mærket siges, at det konkret drejer sig om dyrets navn hhv. dets navns tal. Altså er mærket på højre hånd og pande et alternativt symbol for tilhørsforholdet til Gud og udtrykker, at bærerne af det tilhører dyret fra havet. I begge tilfælde drejer det sig om navnet på den tilbedtes højeste magt, hvilket står for hans væsen og karakter. Til fordybelse Dyrets mærke i Johannes Åbenbaring står i skarp modsætning til Guds segl. Den grundlæggende funktion af såvel segl som mærke er ejerskab, identitet og beskyttelse. Derfor er de begge tegn på loyalitet overfor Gud hhv. dyret. Åb lægger vægt på, at Guds bud bliver målestokken for loyalitet og lydighed i den sidste krise. Endetidens hellige, som har det guddommelige segl, karakteriseres som dem, der holder Guds bud (Åb 12,17; 14,12). Dyrets mærke ser ud til at være lydighed over for dyret, som træder i stedet for lydighed over for Gud. Det ser ud til, at tibudslovens fire første bud bliver til en test om loyalitet over for Gud i den sidste krise. Disse fire bud vedrører vores forhold til og tilbedelse af Gud. Ifølge Åb vil temaet i den sidste krise kredse om forholdet til Gud og den sande gudstjeneste. (R. Stefanovic, Revelation of Jesus Christ, Berrien Springs 2002, 415). 90

5 ONSDAG 13. JUNI 2018 Timelige konskvenser Åb 9,1-9; 16,2 Hvilke konsekvenser har det ikke at have Guds segl hhv. dyrets mærke? Ved den femte basun kastes en stjerne fra himlen ned på jorden. Den fik givet nøglen til afgrundens brønd, hvorpå den åbnede afgrunden. Med stjernen er der formodentlig ikke ment et himmellegeme, men en engel eller en ledelsespersonlighed (1,16; 2,1; 20,1). Udtrykket afgrunden betegner stedet for de døde (Rom 10,7) og de onde ånder (Luk 8,31) I Johannes Åbenbaring findes udtrykket endvidere i 11,7; 17,8; 20,1.3. Brønden hhv. skakten er forbindelsen mellem jorden og afgrunden og er almindeligvis lukket. Da englen åbner brønden, stiger der røg op. Åbenbart er afgrunden fyldt med ild, røgen stiger op gennem brøndens åbning, hvorved solen og atmosfæren formørkes. Ud af røgen kom der græshopper. De minder om de otte ægyptiske plager (2 Mos 10,1-20) og står som centrum i Guds domshandling, som den beskrives i den femte basun. Græshopper fik givet skorpioners magt. Det er også usædvanligt, at de ikke angriber planter og træer, men kun mennesker, som ikke har Guds segl på deres pander. De dræbes dog ikke, men pines. Pinen vil dog være så stor, at de pågældende vil længes efter døden (Jer 8,3). Denne længsel bliver dog ikke opfyldt. Da den første af de syv engle hældte sin skål ud over jorden, blev mennesker ramt af lede, ondartede bylder (16,2). Det svarer til den sjette ægyptiske plage (2 Mos 9,10f.) Som ved plagerne i Egypten bliver kun de ramt, som står på de gudsfjendtlige magters side, altså tilbeder dyrets mærke (13,16-17; 14,9) og dets billede 13,14-15; 14,9.11; 15,2). 91

6 TORSDAG 14. JUNI 2018 Evige konsekvenser Åb 14,9-11 Hvad venter dem, der tager dyrets mærker på deres hånd eller pande? Den tredje engel åbenbarer, hvad der vil ske med dem, der tilbeder dyret og dets billede og sætter mærket på deres pande eller hånd (sml. 13,12-18). 1. Han skal også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger : Billedet knytter sig til, at man fortyndede vin med vand. Dommen vil ramme de gudløse med al kraft. 2. og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet (sml. kap. 20,10.15). 3. Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder: Hvor ild og svovl spiller en rolle, stiger der røg op. Af særlig interesse er bemærkningen, at det sker i evighedernes evigheder. Hvor dette udtryk dukker op, er der altid tale om noget, der er uden ende, dvs. noget der ikke kan fortrydes (4,9-10; 22,5). 4. og de har ingen hvile, hverken dag eller nat: Dette udsagn svarer til Es 34,9-10, som fortsætter tanken om en evig straf. Iøjefaldende er kontrasten til kap. 4,8, hvor der om de levende væsener, der står foran Guds trone, siges: og de siger uden ophør dag og nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han som var og som er og som kommer. Ligesom de fire væsener uafbrudt priser Gud, skal de gudløse straffes uafbrudt. Dette er ikke en henvisning til en evig pine, men til en skæbne, der ikke kan fortrydes, som for altid er beseglet (evig død). Endnu en modsætning findes i v. 13, som taler om de troende dødes hvile. Hvilen er en sabbatserfaring i livet som i døden. Opsummeret lyder den tredje engels budskab: Den, der indlader sig med de gudsfjendtlige magter, dømmes og tilintetgøres. For troende gælder det om udholdenhed, dvs. at holde sig til Guds bud og troen på Jesus. 92

7 FREDAG 15. JUNI 2018 Uddybning: Guds segl og dyrets mærke i Adventistkirkens historie Efter Joseph Bates har adventister bragt Guds segl i tæt forbindelse med sabbatten og modsat dyrets mærke med søndagen. Begrundelsen lyder i reglen således: Til en herskers segl hører i reglen tre ting: Navn, embede og herskerens område. Guds lov bærer også disse kendetegn Kun i fem af de Ti Bud nævnes Guds navn, men i det fjerde findes de tre væsentlige kendetegn for et officielt segl. Det taler om, at Herren, din Gud (navn), skabte (embede: skaber) himmel og jord (herskerens område). (Manfred Böttcher, Weg und Ziel der Gemeinde Jesu, Hamburg 1981, 136). Ellen White tydede det følgende: Sabbatten vil blive den store troskabsprøve, for den er den mest omstridte sandhed. Når mennesker bliver stillet på den endelige prøve, vil der blive trukket en skarp grænse mellem dem, der tjener Gud og dem, der ikke gør det Mens nogle tager dyrets mærke ved at vedkende sig tegnet på underkastelse under jordiske magter, skal andre, der vælger at underkaste sig den guddommelige myndighed, modtage Guds segl. der findes i dag sande kristne i alle kirkesamfund, som oprigtigt tror, at søndagen er den sabbat, Gud har påbudt Men når søndagens helligholdelse bliver gennemtvunget ved lov, og verden bliver oplyst om den sande sabbats krav på helligholdelse De mennesker tager imod tegnet på lydighed mod Rom dyrets mærke. (Ellen White, Mod en Bedre Fremtid s ; 362). Der står i rapporten Lutheran and Adventists in Conversation fra 1998: Adventister har historisk identificeret dyrets mærke ved en fremtidig, af statsmagter gennemtvunget verdensomspændende fejring af søndagen i endens tid. De tror ikke, at den nutidige fejring af søndagen udgør dyrets mærke, og de tror heller ikke, at de, der holder søndagen i dag, bærer dyrets mærke (goo.gl/qgicpo). Konklusion Den, der er beseglet, tilhører Gud og står under hans beskyttelse. Men den, der tager dyrets mærke på sig, står på den anden side og falder under Guds dom. 93

8 DIALOG TIL SABBATTEN 16. JUNI 2018 Spørgsmål til drøftelse Oplæg Tillægsspørgsmål Åb 14,1-5 Åb 13,16-17 Åb 7,1-3; 9,1-6; 16,2 Åb 14,9-11 Hvilke aktuelle tendenser rejser spørgsmålet om, hvem der står på den rigtige side af historien? Hvordan kan man vide, om man står på den rigtige side af historien? Hvilken betydning udgør de syv kendetegn på de for os? Hvad er aktuelt tegnet for, at nogen står på de gudsfjendtlige magters side? Den, der er beseglet, står under Guds beskyttelse. Hvorfor er der alligevel blandt de kristne så megen angst for konflikterne, der går forud for Kristi genkomst? Hvordan overvindes denne angst? Hvad er den tredje engels budskab? Hvordan har de første læsere mon reageret? Hvad gør det svært at finde en tilgang til denne tekst? Hvad er evangeliet i denne tekst? 94