Klimatilpasning i Vorup Nord Storkeengen, 2 forskellige løsninger

Transkript

1 Notat Vedrørende: Klimatilpasning i Vorup Nord Storkeengen, 2 forskellige løsninger Sagsnavn: Klimatilpasningsprojekt Vorupkær Sagsnummer: P Skrevet af: Christina Sass Møller, Anne Margrethe Wegeberg Christina.Sass.Moller@randers.dk Forvaltning: Natur og Miljø Dato: Sendes til: Klimatilpasning i Vorup Nord Storkeengen, 2 forskellige løsninger Grundidé Grundideen i klimatilpasningen af Vorup Nord er at håndtere tag- og overfladevand fra den højtliggende sydlige del af Vorup samt den lavtliggende nordlige del af Vorup og ned til udledning i Gudenåen både ved normale regnhændelser og ekstreme regnhændelser. Det gøres ved at lede regnvandet fra byen via rørledninger (ved normalregn) og tilpassede såkaldte skybrudsveje (ved ekstremregn) til vådområder i engene mellem byen og Gudenåen. Skybrudsveje er opdelt i lokale skybrudsveje som håndterer skybrudsvandet, der falder lokalt i Vorup Nord og hovedskybrudsveje som transporterer skybrudsvandet fra det sydlige Vorup gennem det nordlige Vorup. I vådområder eller regnvandsbassiner i engene renses regnvandet ved normale regnhændelser. Der etableres et dige mellem vådområderne/regnvandsbassinerne og Gudenåen for at sikre at de ikke oversvømmes af åvand i tilfælde med forhøjet vandstand i Gudenåen og dermed får nedsat deres rensefunktion og mulighed for udledning. I vådområderne er der endvidere kapacitet til at opmagasinere regnvand ved ekstreme regnhændelser uden at det skader bygninger i Vorup i det tilfælde, at det falder sammen med en højvandshændelse i Gudenåen. Projektet indeholder klimatilpasning ved ekstremregn og stormflod samt havvandsstigning. Dermed beskyttes et lavtliggende byområde. Fjernelse af kvælstof og fosfor sker ved rensning af overfladevand fra byområde i ny etablerede vådområder/regnvandsbassiner i den eksisterende natur. Vådområderne/regnvandsbassinerne forventes at få en naturværdi svarende til den eksisterende natur. 1

2 Der er tidligt i projektforløbet lavet en skitsering af rekreative muligheder i området. Nedenfor er vist en oversigtstegning med gangbroer og aktivitetsområder (figur 1). På baggrund af senere konkrete undersøgelser er det klart, at det skal korrigeres i forhold til bl.a. natur hensyn. Figur 1. Illustration af gangbroer i projektområdet udarbejdet i projektets indledende fase. Udarbejdelsen af et landskabsarkitektonisk skitseprojekt skal sættes i gang. Der sættes fokus på afgrænsning af potentielle fysiske aktivitetszoner i projektet samt landskabsarkitektoniske løsninger. Det bliver udgangspunktet for områder, hvor naboer og interessenter potentielt har mulighed for at påvirke projektet og vil være en forudsætning for den efterfølgende inddragelsesproces. Stemningsbilleder Succeskriterier Der er opstillet følgende succeskriterier for projektet. Reducere skader ved skybrud, når overfladevandet strømmer mod Storkeengen og sikre området mod skadevoldende oversvømmelser ved regn. Rensning af regnvand fra det urbane opland før udløb i Gudenåen. 2

3 Beskytte eksisterende natur på Storkeengen, indpasse tekniske anlæg i eksisterende natur samt rense regnvand før udløb i Gudenåen. Beskyttelse mod stormflod som en del af klimabåndet i Byen til Vandet. Ny, grøn klimapark, der kan tilbyde forskellige aktiviteter og muligheder for at få adgang til vandet og komme helt tæt på naturen via gangbroer, flydepontoner eller lignende. To forskellige løsninger Der er to beskrivelser af mulige veje for løsningen af klimatilpasningen af Vorup: som projektet er beskrevet i den medfinansieringsaftale Randers Spildevand A/S og Randers Kommune har indgået. en viderebearbejdning heraf, et forprojekt, som Orbicon har udarbejdet. De to løsninger adskiller sig mht. Placeringen af anlæg til rensning af regnvand Hvor stort et område med beskyttet natur som direkte berøres og hvor stor risiko der løbes i forhold til at opnå dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Hvor stor en del af regnvandet fra området som renses, og hvor godt. De to retninger beskrives i det følgende. Forhistorie I 2015 vedtog Byrådet et tillæg til spildevandsplanen om separatkloakering af Vorup. Heri planlægges, at en stor del af kloakken i Vorup ændres til separatkloak. Overfladevand fra området ledes til rensning i et regnvandsbassin vest for jernbanen, som vist med rødt på figur 2. Regnhændelser op til en 5 års regn renses i bassinet. Dvs. at når det regner mere vil der ske overløb fra bassinet. Bassinet etableres i et område, som ikke er beskyttet natur jf. naturbeskyttelsesloven. Med en 5 års regn forstås en regnhændelse som statistisk set højst vil optræde med den intensitet, en gang hvert 5. år. Overfladevand fra området nord for Kærgade (vist med sort på figur 2), som allerede er separatkloakeret, herunder et mindre område som ændres til separatkloak, renses ikke, da det ikke er muligt at aflede til det planlagte bassin. Ved at separatkloakere Vorup opnås, at kloaksystemet i Vorup får kapacitet til at håndtere den forventede fremtidige belastning ved regnhændelser op til 5 års regn. Der opnås en væsentlig reduktion i udledningen af kvælstof, forfor og organisk stof til Gudenåen, og der vil fremadrettet ikke ske udledning af urenset spildevand under regn. Udgiften til separatkloakering af Vorup inkl. etablering af regnvandsbassin er anslået til 100 mio. kr. Der er ikke arbejdet med sikring af Vorup i forhold til ekstremregn og stormflod. 3

4 Medfinansieringsaftalen Randers Kommune og Randers Spildevand har i december 2015 indgået aftale om at klimasikre Vorup Nord. Det er et kommunalt klimaprojekt, hvor Randers Spildevand A/S finansierer 100% af den del af projektet, som er nødvendig for at håndtere regnvand. Projektforslaget er udsprunget fra byudviklingsprojektet Byen til Vandet, som Randers Kommune har lanceret med henblik på at forbinde Randers By til Gudenåen og Randers Fjord og samtidig løse de udfordringer, byen står overfor i relation til infrastruktur og klimatilpasning. Intentionen i Byen til Vandet er at sikre, at kombinationen af byudvikling, trafikale løsninger og klimatilpasningsløsninger vil skabe merværdi i form af øget kvalitet i bylivet. Løsningen bygger videre på, at der sker en separatkloakering af Vorup med etablering af regnvandsbassin vest for jernbanen, som beskrevet ovenfor. Regnvand fra den nordlige del af Vorup ledes til rensning i rensedamme i engen (Storkeengen) for regnhændelser op til 5 års regn. Området er vist med sort på figur 2. Figur 2. Principskitse for vandafledning som følge af separering af kloak i Vorup og ved medfinansiering. Det er ikke nærmere defineret hvordan renseløsningen udformes. Såfremt den udformes som vådområder, anslås renseløsningen at fylde ca m 2. Renseløsningen placeres i et eksisterende naturområde, som er beskyttet natur jf. naturbeskyttelseslovens 3. Vådområderne placeres i de områder, der har den laveste naturværdi. Se eksempel på udbredelse og placering af vådområde/regnvandsbassin med ca m 2 størrelse i figuren nedenfor (figur 3). 4

5 Figur 3. Størrelse på bassin eller vådområde til rensning af regnvand fra den nordlige del af Vorup i medfinansieringsprojektet. Arealet af skraveringen er ca m2 (0,2 ha) Ekstremregn fra området vist på figur 4 ledes til Storkeengen for regnhændelser større end 5 års regn og op til 100 års regn i år Afledningen i området nord for Kærgade sker på terræn ved forandring af eksisterende veje til skybrudsveje. Et 2,4 meter højt dige etableres til beskyttelse af rensedamme samt sikring imod stormflod svarende til en 100 års hændelse i Det giver et opmagasineringsvolumen på m3. En 100 års hændelse i 2050 vil bidrage med m3. I en ren nedbørssituation vil de m3 opmagasineringsvolumen være nok til at kunne rumme det befæstede bidrage fra en 55 års hændelse i 2050, givet et afløbstal på 2 l/s/ha svarende til ca. 440 l/s. Der er usikkerhed om, hvorvidt Randers Spildevand kan medfinansiere hele diget eller kun en del af diget. Figur 4. Omtrentlig opland for ekstremregn og angivelse af retning for afledning. 5

6 Anlægsudgifter som følge af en løsning som beskrevet for medfinansieringsprojektet er opgjort til det følgende i mio. kr.: Dige, pumpestation og gennemføringer 6,3 Vådområder 1,5 Skybrudsveje 24,9 Regnvandsledning kærgade 16,9 Underføring jernbane og bassin 16,1 Rådgivning og administration 9,9 Sum 75,6 Forprojekt fra Orbicon Randers Spildevand A/S har igangsat et forprojekt til nærmere undersøgelse af mulighederne i området. I forprojektet har der været fokus på, om det er muligt at aflede og rense overfladevand fra hele Vorup i Storkeengen, og der dermed ikke skal etableres et regnvandsbassin vest for jernbanen. Desuden er der fokus på om økonomien, som opstillet i medfinansieringsaftalen, fortsat kan holde i det tilfælde. Resultatet er blevet et forslag, hvor regnvand fra hele Vorup ledes til rensning i engen nord for Vorup, Storkeengen, som vist på figur 5. Figur 5. Principskitse for vandafledning som følge af separering af kloak i Vorup og ved forprojektet. 6

7 Rensningen udformes som vådområder. Ved regnhændelser større end ½ års regn vil der ske udledning udenom vådområderne. Det svarer til at 90% af den årlige nedbør håndteres i vådområderne. Området hvor vådområderne placeres, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttet natur. Vådområderne placeres i de områder, der har den laveste naturværdi. Vådområderne forventes at dække et areal på m2, se figur 6. Det tidligere planlagte regnvandsbassin vest for jernbanen, skal ikke etableres for at rense regnvandet fra Vorup, ved denne løsning. Figur 6. Evt. placering af vådområder til rensning af regnvand, med et areal på m2. Regnvand fra et mindre område mod vest (vist med rødt på figur 5) vil ikke blive renset før udledning til Gudenå. Det kan dog besluttes at etablere en renseløsning, hvilket er medtaget under økonomi. Ekstremregn fra området vist på figur 4 ledes til Storkeengen for regnhændelser større end 5 års hændelser og op til 100 års hændelser i år Afledningen i området nord for Kærgade sker på terræn ved forandring af eksisterende veje til skybrudsveje. Et 2,4 meter højt dige etableres til beskyttelse af rensedamme samt sikring imod stormflod svarende til en 100 års hændelse i Det giver et opmagasineringsvolumen på m3. En 100 års hændelse i 2050 vil bidrage med m3. I en ren nedbørssituation vil de m3 opmagasineringsvolumen være nok til at kunne rumme det befæstede bidrage fra en 55 års hændelse i 2050, givet et afløbstal på 2 l/s/ha svarende til ca. 440 l/s. Ved ansøgning om støtte fra Miljø- og Fødevareministeriets pulje til synergiprojekter blev der udarbejdet en skitse af gangbroer i området (figur 7). Ministeriet har givet tilsagn om at støtte projektet med knap 3 mio. kr. til gangbroer. Tilsagnet er givet på baggrund af projektbeskrivelsen for Forprojektet og under forudsætning af, at den øvrige del af projektet gennemføres. Der skal ses nærmere på de konkrete muligheder i sammenhæng med renseløsninger/vådområder og diget med funktion som klimabånd. 7

8 Anlægsudgifter som følge af en løsning som beskrevet for forprojektet fra Orbicon, er opgjort til det følgende i mio. kr.: Dige, pumpestation og gennemføringer 6,3 Vådområder 3,1 Bassin ved fjordvang 1,1 Skybrudsveje 24,9 Regnvandsledninger Hviidsvej mm. og Kærgade 17,7 Rådgivning og administration 8,0 Sum 61,1 Figur 7. Skitseforslag for gangbroer, stier og platform. 8

9 Sammenligning af de to løsninger Det er nødvendigt at vælge hvilken løsning der skal arbejdes videre med, herunder hvor stort et område med beskyttet natur som kan accepteres at blive berørt, hvor stor risiko der er for om der kan give dispensation fra naturbeskyttelsesloven, hvor godt overfladevandet skal renses, samt hvilken betydning økonomi har ved valg af løsning. Renseløsninger i beskyttet natur I forprojektet er renseløsningen skitseret som en vådområde-løsning ud fra en vejledning udgivet af det amerikanske miljøministerium. De arealer, der anvendes til renseløsninger får derfor en karakter af fugtigbundsområder. Jævnfør de amerikanske erfaringer bør vådområder til regnvandshåndtering dimensioneres til at udgøre 2 % af det befæstede opland, hvilket er gjort i forprojektet. I den amerikanske vejledning står der endvidere at man ved etablering af forbassiner, kan reducere vådområdearealet til 1 % af det befæstede opland. I forprojektet er der afsat plads til forbassiner. Man kan således vælge at indskrænke vådområdearealet til det halve af hvad der er afsat i forprojektet. Der er således en høj grad af fleksibilitet i hvilke og hvor store arealer der anvendes til regnvandshåndtering. I første omgang skal der træffes et valg i forhold til, om der skal etableres mest muligt renseløsning i områder som ikke er beskyttet natur jf. naturbeskyttelsesloven. Etablering af tekniske anlæg i beskyttet natur, kan kun ske hvis der kan gives en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Det er Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at der ikke kan meddeles dispensation til forhold, der kan placeres udenfor beskyttet natur. Naturen i Storkeengen og regnvandsbassiner Storkeengen (Vorup kær) er en natureng med kilder af opvældende grundvand. Den særlige geologi/hydrologi giver engen et islet af den særlige beskyttelsesværdige naturtype rigkær. Der findes engarealer af varierende kvalitet i området. Bassinerne placeres i områder med den laveste naturværdi og således udenfor rigkærene. Regnvandsbassinernes formål vil være at opsamle/bundfælde næringsstoffer (bl.a. nitrat og fosfor) samt miljøfremmede stoffer. Ved tilførsel af næringsstoffer vil naturen alt andet lige forringes. Naturbeskyttelseslovens 3 I henhold til naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke ske tilstandsændringer i beskyttet natur. Der kan i særlige tilfælde meddeles dispensation. Når der tages stilling til om, der kan dispenseres til et projekt, skal der tages hensyn til bl.a. proportionalitetsprincippet (er der proportionalitet mellem indgreb og udgifter). Det bør i henhold til Natur- og Miljøklagenævnets praksis indgå i vurderingen af om der kan meddeles en dispensation, om der findes mindre indgribende løsninger ( f.eks andre placeringer). Den praksis Natur- og Miljøklagenævnet udstikker, er bindende for kommunerne. Natur- og Miljøklagenævnets praksis på området proportionalitet er klar for udgifter op til 2 mill. kr. I disse tilfælde har nævnet ikke fundet anledning til at dispensere af proportionalitetshensyn. Så vidt 9

10 vides, har Natur- og Miljøklagenævnet ikke taget stilling til, hvorvidt der kan meddeles dispensation fra Naturbeskyttelsesloven med baggrund i proportionalitet, når der er tale om 14. mill kr. Medfinasieringsprojektet I medfinansieringsprojektet benyttes så lille en del af naturområdet som over hovedet muligt (jf. Natur- og Miljøklagenævnets praksis om mindre indgribende løsninger) til regnvandsbassin. Kun den del af regnvandet (nord for Kærgade) der ellers skulle løbe opad kommer til naturområdet, svarende til et regnvandsbassin på m2. Bassinet kan derfor holdes inden for et lille areal hvor hydrologien (læs den fine natur ) allerede er ødelagt, fordi der er gravet grøfter uden om. Det er forvaltningens vurdering, at der ikke vil ske nogen naturforringelse i dette projekt, og at der med baggrund i klimaprojektet som helhed kan meddeles en dispensation, som med god sandsynlighed vil holde i Natur- og Miljøklagenævnet, såfremt den påklages. Normalt kan der ikke meddeles tilladelse til etablering af regnvandsbassiner i naturområder. Forprojektet I forprojektet benyttes m2 af naturområdet til regnvandsbassin. Bassinerne er placeret så de berører de bedste naturområder mindst muligt og således udenfor rigkærene. Det er endnu ikke undersøgt hvor stor en hydrologisk påvirkning gravningen af regnvandsbassiner vil få på naturen i bassinområderne og naturområdet udenom. Placeringen af regnvandsbassinerne i det beskyttede naturområde gør forprojektet ca. 14 mio. kr. billigere end medfinansieringsprojektet. Såfremt udvalget ønsker, at der af hensyn til proportionalitet skal meddeles dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til placeringen af bassinerne i naturområdet, kan forvaltningen ikke komme med noget bud på, hvordan sagen vil falde ud i Naturog Miljøklagenævnet, såfremt den påklages. Vi har ikke kendskab til nogen praksis på området. Udfaldet vurderes derfor som usikkert. En klage over en eventuel dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 kan betyde en betydelig udsættelse af igangsætning af projektet på grund af lang sagsbehandlingstid i Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis Natur- og Miljøklagenævnet omgør en eventuel dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 vil det medføre, at der skal bruges ressourcer og penge til detailprojektering og myndighedsbehandling af et nyt projekt. Midler til gangbroer skal anvendes senest Opsummering Medfinansieringsprojektet er det mindst indgribende for naturen og mest sikre i forhold til lovmedholdeligheden (natur). Forprojektet er den billigste løsning (14 mill. ) og den mest usikre i forhold til naturlovgivningen. Hvis sagen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet vil det betyde en forsinkelse af projektet og en omgørelse af en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 vil medføre, at der skal bruges ressourcer og penge til detailprojektering og myndighedsbehandling af et nyt projekt. 10

11 Udledning af næringsstoffer og organisk stof Der er anvendt forskellige forudsætninger ved opgørelse af udledning af næringsstoffer og organisk stof til vandområderne i de to løsningsforslag. Det er derfor ikke muligt at lave en direkte sammenligning. Der vil beregningsmæssigt vise sig en merudledning ved forprojektløsningen i forhold til medfinansieringsløsningen. Det bygger bl.a. på, hvilken grad der vil være af rensning for næringsstoffer og organisk stof i hhv. et traditionelt vådt regnvandsbassin og konstruerede vådområder. Rensegraderne bygger på erfaringer fra eksisterende regnvandsbassiner og vådområder, som har resulteret i fastlæggelse af typiske rensegrader. Der er dog stor variation i rensegraden fra lokalitet til lokalitet. De konstruerede vådområder vil ifølge litteraturen have en dårligere rensning end et traditionelt vådt regnvandsbassin. I forprojektet skal der derfor være fokus på at optimere rensningen, for at kunne opnå en rensning svarende til medfinansieringsprojektet. Nøgletal Nøgletal Medfinansieringsprojekt Forprojekt fra Orbicon Serviceniveau ekstremregn 100 års hændelse i års hændelse i Serviceniveau stormflod 100 års hændelse i års hændelse i Udledning af N (kvælstof) P (fosfor) BOD (organisk stof) Udledning fra områder øst for jernbanen er medregnet N 459 kg/år P 73 kg/år BOD 708 kg/år Vandmængde m3/år Der er anvendt forskellige forudsætninger. N 474 kg/år P 87 kg/år BOD 568 kg/år Vandmængde m3/år Der er anvendt forskellige forudsætninger. Areal af renseløsninger m m2 Areal af renseløsninger som m m2 lægges i beskyttet natur Dige højde 2,4 m 2,4 m Økonomi (anlægsomkostninger) 75,6 mio. kr.* 61,1 mio. kr.* *Der er medtaget poster som er relevante ved sammenligning af de to løsninger. Nogle af posterne finansieres af Randers Spildevand udenfor medfinansieringsaftalen. 11