VELKOMMEN. Fjernvarmeværk, Vester Skerninge? Vestermarkskolen d. 29. september 2015

Transkript

1 VELKOMMEN Fjernvarmeværk, Vester Skerninge? Vestermarkskolen d. 29. september 2015

2 Dagsorden Planlægningen 30 min. Kort pause 10 min. Dialog 60 min.

3 Sagsmedarbejdere og repræsentanter på mødet Kommunen: Lene Jultved, varmeplan Mogens Christiansen, lokalplan Nina Lindbjerg, lokalplan Fjernvarmeselskabet: Flemming Ulbjerg, Rambøll Erik Stoumann, Bestyrelsesmedlem

4 Vester Skerninge Scan-hide Planlægningen v. landskabsarkitekt Mogens Christiansen

5 Kommuneplanrammer - Erhvervsområde

6 Fjernvarmeanlægget Skitseforslag

7

8 Visualisering af tilsvarende anlæg i Ulsted, Ålborg.

9 Baggrund Lokalplan Egebjerg kommune i 2001

10 Lokalplan (vej)

11 Liv på cykelstien

12 Vejprojekt Blind vej forlænges Afsluttes med vendeplads Cykelsti forlænges parallelt

13 Vejprojekt

14 Udpluk af lokalplanens indhold Områdets afgrænsning Byggeriets omfang, placering og udseende Vejforhold Natur Miljøforhold miljøvurderingsafgørelse og konsekvens

15 Proces Lokalplan Udarbejdelse Intern Politisk høring beh. Varmeplan Udarbejdelse Høring Politisk beh. Offentlig høring

16 Proces Indsigelser Borgermøde Forventet primo april Lokalplan Udarbejdelse Intern Politisk høring beh. Varmeplan Udarbejdelse Høring Politisk beh. Offentlig høring

17 Henvendelse 8 ugers offentlighedsperiode med mulighed for indsigelser: Forventet omkring marts og april Indsigelser sendes pr. mail til: plan@svendborg.dk Mærk mailen med: Fjernvarmeværk, Vester Skerninge

18 Udbud Salg af kommunal jord skal i udbud Udbud med vilkår om formål, byggepligt etc. Mindstepris Udbud i nov afsluttet jan. 2016

19 Varmeplanprojekt Myndighedsbehandling Høring af parter Økonomi Fremtiden

20 Miljøgodkendelse Myndighedsbehandling Vurdering af Drift Røg Støj Affald Spildevandstilladelse Placering

21

22 Kommuneplan og -revision - Byzone

23 Kommuneplan

24 Reference Fra lokalplan Ulsted Varmeværk, Aalborg: Areal ca m2 Bebyggelsens omfang: Bebyggelsesprocent maks. 30 Etager maks. 2 Højde på bygninger maks. 12 m Højde på skorsten maks. 40 m

25 Varmeplan Lene Jultved, Natur og Klima Varmeplans projekt Svendborg Kommune er varmeplansmyndighed Sagen behandles i MKT-udvalg og Byråd Området er udlagt til naturgas Høring: 4 uger for følgende parter - Forsyningsselskaber - Husejere hvor der skal tinglyses rørføring Indhold: vurdering af - Samfundsøkonomi - Brugerøkonomi - Selskabsøkonomi Økonomierne skal være positiv og robuste Der er lavet alternative beregninger på - Naturgas (inkl. elproduktion) - Flis (inkl. elproduktion) - Levering fra Svendborg Fjernvarme Strategi for fremtiden

26 Udbud Lone Vesterholm Jensen, Center for Ejendomme og Teknisk Service Hvad vil det sige, at offentlig ejet ejendom sendes i udbud? Reguleret efter BEK om offentlig udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme (BEK nr. 799 af 24/06/2011) Alt skal udbydes ved salg af ejendomme Hermed sikres at alle har mulighed for at byde (Størst mulig kreds af tilbudsgivere) At det opnås det man kalder markedspris Formkrav: Annoncering i et eller flere alment tilgængelige trykte eller elektroniske medier Oplysning om beliggenhed, størrelse, vilkår, pris og hvem man kan rette henvendelse til ang. udbudsvilkår Købstilbud skal være skriftligt og sendes i lukket konvolut pr. post Oplysninger om at sælger har lov til at forkaste alle tilbud Tidshorisonten er min. 14 dage.

27 Miljøforhold Et halmfyret fjernvarmeværk kræver en miljøgodkendelse jævnfør godkendelsesbekendtgørelsen. Virksomheden kategoriseres som listepunkt G202, og der er udarbejdet standardvilkår for branchen. Et mindre halmfyret fjernvarmeværk (1-5 MW), som det planlagte, vurderes at falde ind under miljøklasse 3-4. I miljøgodkendelsen vil de nærmere forhold omkring drift, røggasanalyser, støj og affald blive reguleret. I spildevandstilladelsen vil de nærmere forhold omkring tilslutning af spildevand til offentlig kloak blive reguleret. I forhold til den foreslåede placering er der allerede anbefalet en placering østligt på grunden med placering af halmlageret på sydsiden af bygningerne for at give mindst mulig påvirkning af omgivelserne.