EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter FORELØBIG 2003/0071(COD) 18. november 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til foderstofhygiejne (KOM(2003) 180 C5-0175/ /0071(COD)) Rådgivende ordfører: Neil Parish PA\ doc PE

2 PA_Leg PA\ doc PE /12 PA\4

3 PROCEDURE På mødet den 20. maj 2003 valgte Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Neil Parish til rådgivende ordfører. På mødet den 24. november 2003 behandlede udvalget udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående ændringsforslag (for: ; imod: ; hverken/eller: ). Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand/næstformænd), (næstformand/næstformænd), Neil Parish (rådgivende ordfører),, (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. PA\ doc PE /12 PA\4

4 KORT BEGRUNDELSE xx ÆNDRINGSFORSLAG Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning: Kommissionens forslag 1 Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Betragtning 22 (22) Der bør være en ordning for registrering og godkendelse af alle foderstofvirksomheder foretaget af medlemsstatens kompetente myndighed for at sikre sporbarhed fra fremstillingsvirksomheden til den endelige bruger. (22) Der bør være en ordning for registrering og godkendelse eller anden identifikation af alle foderstofvirksomheder foretaget af medlemsstatens kompetente myndighed for at sikre sporbarhed fra fremstillingsvirksomheden til den endelige bruger. Nødvendiggjort af ændringerne af artiklerne 9 og 19. Ændringsforslag 2 Betragtning 24 (24) De forskellige foderstofkriser har vist, at mangler i foderkæden, uanset hvor i kæden de er, kan have betydelige økonomiske konsekvenser. Foderstofproduktionen og dens komplekse distributionskæde gør det ikke let at trække foder tilbage fra markedet. Udgifterne til at afhjælpe økonomiske skader i foder- og fødevarekæden dækkes ofte af offentlige midler. Det ville være mindre (24) De forskellige foderstofkriser har vist, at mangler i foderkæden, uanset hvor i kæden de er, kan have betydelige økonomiske konsekvenser. Foderstofproduktionen og dens komplekse distributionskæde gør det ikke let at trække foder tilbage fra markedet. Udgifterne til at afhjælpe økonomiske skader i foder- og fødevarekæden dækkes ofte af offentlige midler. Det ville være mindre 1 EUT C xx af , s. xx. PA\ doc PE /12 PA\4

5 omkostningsbehæftet for samfundet at afbøde sådanne økonomiske konsekvenser, hvis den virksomhedsleder, hvis aktivitet er skyld i økonomiske skader i foderstofsektoren, holdes økonomisk ansvarlig. Dermed får virksomhedslederne et incitament til at overholde høje standarder, som måske ellers ikke ville blive overholdt uden et sådan system med økonomisk ansvar. Virksomhedslederne bør stille en passende finansiel sikkerhed, f.eks. en forsikring, der dækker omkostningerne ved at trække produkter tilbage fra markedet og behandle og/eller destruere foder og fødevarer fremstillet heraf. Det kan medvirke til, at virksomhedslederne træffer foranstaltninger og udformer praksis, så risici i forbindelse med deres virksomhed minimeres. omkostningsbehæftet for samfundet at afbøde sådanne økonomiske konsekvenser, hvis den virksomhedsleder, hvis aktivitet er skyld i økonomiske skader i foderstofsektoren, holdes økonomisk ansvarlig. Imidlertid er det måske ikke muligt eller hensigtsmæssigt at indføre et generelt, obligatorisk system med økonomisk ansvar og finansiel sikkerhed, f.eks. gennem forsikring, gældende for alle foderstofoperatører. Kommissionen bør derfor overveje spørgsmålet mere indgående og skele til bestemmelser i eksisterende lovgivning, hvad angår ansvar på andre områder, og til eksisterende ordninger og praksisser blandt medlemsstaterne. Til dette formål bør Kommissionen fremlægge en rapport, med henstillinger, inden 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden. Der har været ytret alvorlig tvivl om gennemførligheden og hensigtsmæssigheden af dette forslag. Det er ikke nogen enkel sag at konstatere fare og årsag og placere ansvar i forbindelse med foderstofkriser. Et krav om obligatorisk, finansiel sikkerhed kan medføre betydelige omkostninger for virksomheder, heraf mange små, som rent faktisk ikke udgør nogen nævneværdig risiko. Der er også ganske stor forskel på forsikring, praksisser og produkter fra den ene medlemsstat til den anden: i visse medlemsstater findes der overhovedet ikke noget forsikringsmarked på dette område. Ændringsforslag 3 Artikel 5, stk. 1, afsnit 1 1. Foderstofvirksomhedsledere beskæftiget med primærproduktion af foderstoffer skal overholde bestemmelserne i bilag I, herunder følgende aktiviteter i den forbindelse: 1. Foderstofvirksomhedsledere beskæftiget med primærproduktion af foderstoffer, herunder sådanne, som fremstiller foderstoffer af råvarer på selve landbrugsbedrifterne, skal overholde bestemmelserne i bilag I, herunder følgende aktiviteter i den forbindelse: PA\ doc PE /12 PA\4

6 Klargør hvilken status landbrugere har, som blander råstoffer med egen avl af foderingredienser på selve bedriften. Ændringsforslag 4 Artikel 5, stk Andre foderstofvirksomhedsledere end dem, der er beskæftiget med primærproduktion af foderstoffer, jf. stk. 1, skal overholde bestemmelserne i bilag II. 2. Andre foderstofvirksomhedsledere end dem, der henvises til i stk. 1, og som skal søge godkendelse efter denne forordnings artikel 10, skal overholde bestemmelserne i bilag II. Klargør hvilken status landbrugere har, som blander råstoffer med egen avl af foderingredienser på selve bedriften, undtagen sådanne der falder ind under Bilag IV (visse tilsætningsstoffer, produkter omfattet af direktiv 82/471). Dette vil kræve, at foderstofvirksomhedsledere overholder krav, der er mere afstemt efter de risici, deres aktiviteter afstedkommer. Virksomhedsledere, der enten producerer råvarer eller simpelthen blander dem på landbrugsbedriften må nødvendigvis registreres og leve op til kravene i Bilag I, som sikrer god hygiejnepraksis på landbrugsbedrifter. Virksomheder, der anvender produkter omfattet af Bilag IV's kapitel 3 bør skulle søge om godkendelse, og det må forlanges, at de opfylder de strengere krav i Bilag II, eftersom deres aktiviteter medfører en højere risiko. Ændringsforslag 5 Artikel 8 Foderstofvirksomhedslederne sikrer, at der findes en finansiel sikkerhed, f.eks. en forsikring, der dækker omkostningerne ved risici i forbindelse med deres virksomhed. Denne garanti skal dække omkostningerne ved at trække produkter tilbage fra markedet og behandle og/eller destruere foder og fødevarer fremstillet heraf. 8. Kommissionen skal fremlægge en rapport om muligheden for at gennemføre et generelt, obligatorisk system for finansiel sikkerhed, som gælder for foderstofvirksomhedsledere, inden 18 måneder efter denne forordning er trådt i kraft. Dersom der indføres et system for finansiel sikkerhed, kan det dække omkostningerne ved at trække produkter PA\ doc PE /12 PA\4

7 tilbage fra markedet og behandle og/eller destruere foder og fødevarer fremstillet heraf. I Kommissionens forslag skulle samtlige foderstofvirksomheder, herunder små virksomheder og landbrugsvirksomheder være nødt til at rette sig efter en finansiel sikkerhedsordning. Men en sådan bestemmelse må bygge på en sund og praktisk ordning. Det er tvivlsomt, om forsikringsindustrien i mange medlemsstater har kapacitet (eller vilje) til at yde den nødvendige dækning forud for den dato, hvor forordningen sættes i kraft. Hertil kommer, at omkostningerne ved finansielle sikkerheder til foderstofvirksomheder kan vise sig at være prohibitivt høje. Hvis sikkerheder ikke kunne opnås eller var for udgiftskrævende, kunne virksomheder tvinges til at lukke eller til simpelthen at lade hånt om de vedtagne regler. Når Kommissionen reviderer dette krav, bør den skele til lovgivning, der omhandler ansvar på andre områder, og til erfaringerne fra forsikringsindustrien. Ændringsforslag 6 Artikel 9, stk. 2 a (nyt) 2a. Kravene i dette stk. gælder ikke for foderstofvirksomheder, der udelukkende er beskæftiget med primærproduktion, eller for husdyrbedrifter, undtagen sådanne som kræver godkendelse eller registrering i medfør af direktiv 95/69/EF. Landbrugsbedrifter, som opkøber og iblander foderstofferne visse tilsætningsstoffer (f.eks. vitaminer og sporstoffer), skal løbende godkendes eller registreres i medfør af direktiv 95/69/EF. Dette forslag ville udstrække kravet om registrering til hundredvis eller tusindvis af andre landbrugsbedrifter i EU, herunder jordbrugsbedrifter, der dyrker afgrøder og sælger dem som foderstoffer til husdyrbedrifter, som selv fremstiller foderstoffer til egne dyr. Registreringskravet ville få store konsekvenser for de regelhåndhævende myndigheder og er unødvendige, fordi de samme myndigheder kan identificere de fleste bedrifter gennem disses deltagelse i andre ordninger. Ændringsforslag 7 Artikel 19, stk. 1 PA\ doc PE /12 PA\4

8 1. Virksomheder og mellemhandlere, der er godkendt og/eller registreret i henhold til direktiv 95/69/EF, kan videreføre deres aktiviteter indtil et år efter denne forordnings anvendelsesdato, forudsat at de inden denne forordnings anvendelsesdato indgiver en ansøgning om godkendelse til den relevante kompetente myndighed i det område, hvor deres faciliteter befinder sig. De skal i ansøgningen erklære, at betingelserne i denne forordning er opfyldt. 1. Virksomheder og mellemhandlere, der er godkendt og/eller registreret i henhold til direktiv 95/69/EF, kan videreføre deres aktiviteter, forudsat at de inden denne forordnings anvendelsesdato indgiver en ansøgning om godkendelse eller registrering til den relevante kompetente myndighed i det område, hvor deres faciliteter befinder sig. De kompetente myndigheder kan anmode ansøgeren om udelukkende at fremlægge supplerende oplysninger, der giver sikkerhed for, at betingelserne i denne forordning overholdes. Landbrugsbedrifter, som opkøber og iblander foderstofferne visse tilsætningsstoffer (f.eks. vitaminer og sporstoffer), skal løbende godkendes eller registreres i medfør af direktiv 95/69/EF. Dette forslag ville udstrække kravet om registrering til hundredvis eller tusindvis af andre landbrugsbedrifter i EU, herunder jordbrugsbedrifter, der dyrker afgrøder og sælger dem som foderstoffer til husdyrbedrifter, som selv fremstiller foderstoffer til egne dyr. Registreringskravet ville få store konsekvenser for de regelhåndhævende myndigheder og er unødvendige, fordi de samme myndigheder kan identificere de fleste bedrifter gennem disses deltagelse i andre ordninger. Ændringsforslag 8 Artikel 19, stk. 2 PA\ doc PE /12 PA\4

9 2. Virksomheder og mellemhandlere, for hvilke der i henhold til direktiv 95/69/EF hverken var krav om godkendelse eller registrering, men som skal registreres i henhold til denne forordning, kan videreføre deres aktiviteter indtil et år efter denne forordnings anvendelsesdato, forudsat at de inden denne forordnings anvendelsesdato indgiver en ansøgning om registrering til den relevante kompetente myndighed i det område, hvor deres faciliteter befinder sig. De skal i ansøgningen erklære, at betingelserne i denne forordning er opfyldt. 2. Virksomheder og mellemhandlere, for hvilke der i henhold til direktiv 95/69/EF hverken var krav om godkendelse eller registrering, men som skal registreres i henhold til denne forordning, kan videreføre deres aktiviteter, forudsat at de inden denne forordnings anvendelsesdato indgiver en ansøgning om registrering til den relevante kompetente myndighed i det område, hvor deres faciliteter befinder sig. Kravene i dette stk. gælder ikke for foderstofvirksomheder, der udelukkende er beskæftiget med primærproduktion, eller for husdyrbedrifter, undtagen sådanne som kræver godkendelse eller registrering i medfør af direktiv 95/69/EF. Forslaget ville udstrække kravet om registrering til hundredvis af andre landbrugsbedrifter i EU, herunder jordbrugsbedrifter, der dyrker afgrøder og sælger dem som foderstoffer til husdyrbedrifter, som selv fremstiller foderstoffer til egne dyr. Registreringskravet ville få store konsekvenser for de regelhåndhævende myndigheder og er unødvendige, fordi de samme myndigheder kan identificere de fleste bedrifter gennem disses deltagelse i andre ordninger. Ændringsforslag 9 Artikel 19, stk. 2 a (nyt) 2a. De kompetente myndigheder træffer afgørelse: a) inden et år fra denne forordnings ikrafttræden for så vidt angår ansøgninger fremsat i medfør af stk. 1. b) inden tre år fra denne forordnings ikrafttræden for så vidt angår ansøgninger fremsat i medfør af stk. 2. PA\ doc PE /12 PA\4

10 Forslaget pålægger mange foderstofvirksomheder (herunder mange små virksomheder) nye krav, og de bør tildeles tilstrækkelig med tid (tre år) til at foretage de nødvendige opgraderinger og tilpasninger. Ændringsforslag 10 Artikel 19, stk. 2 b (nyt) 2b. Foderstofvirksomheder, der udelukkende er beskæftiget med primærproduktion, eller husdyrbedrifter, undtagen sådanne som kræver godkendelse eller registrering i medfør af 95/69/EF, skal efterleve kravene i denne lovgivning inden 3 år fra denne forordnings ikrafttræden. Forslaget pålægger mange foderstofvirksomheder (herunder mange små virksomheder) nye krav, og de bør tildeles tilstrækkelig med tid (tre år) til at foretage de nødvendige opgraderinger og tilpasninger. PA\ doc PE /12 PA\4

11 KORT BEGRUNDELSE Forslaget er en opfyldelse af et løfte i Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed fra januar om at forstærke sikkerhedskontrollen hele vejen gennem den animalske fødekæde. Oven på en antal tilfælde af forurenet foder på det europæiske fastland i nyere tid vil Kommissionen navnlig forbedre reglerne, så foderstoffer let kan spores og kaldes tilbage om nødvendigt. At undgå den slags forskrækkelser med foderstoffer og at garantere ikke blot fødevaresikkerheden, men også forbrugernes tillid til EU's fødevareproduktion er lige væsentligt for forbrugere og fødevareproducenter. Det er vitalt at sikre sig, at man har de nødvendige bestemmelser for at garantere foderstofsikkerhed, og at disse bliver ordentligt håndhævet. Ordføreren tror imidlertid stærkt på, at et hvert system der indføres bør være så ubureaukratisk, så let at iværksætte og så billigt som muligt. Både industrien og landmændene i hele EU er under pres fra strenge sikkerhedsforanstaltninger og tunge administrative byrder. Ordføreren ønsker at undgå unødvendige omkostninger og byrder, specielt for dem, som er mindst i stand til at bære dem. Mange af de forslag som Kommissionen har fremsat vil hjælpe med til at forstærke foderstofsikkerheden, men proportionaliteten i nogle af bestemmelserne trænger til at blive nærmere kigget på. Kravet om at medlemsstaterne skal udvide deres registrering til at omfatte alle foderstoffirmaet bringer en bred vifte af selskaber inden for anvendelsesområdet, f.eks. importører af og forhandlere af råmaterialer til foderstoffer, handelsmænd som sælger foderstoffer til landbrugere og fødevareforretninger som sælger overskudsmad som dyrefoder. Desuden ville kravet om registrering dække både jordbrugsbedrifter og de fleste dyrebedrifter, hvis de sælger deres afgrøder til foderstofproduktion. Endvidere kunne forslagene indebære, at et stort antal virksomheder skulle godkendes, herunder visse primære producenter, som blander foderstofingredienser på deres bedrifter. Der er brug for klarhed omkring artikel 5 for at sikre at dem der blander primære foderstofingredienser (ud over dem som er opført under artikel 10) ikke rammes af de mere tyngende krav i bilag II. Disse punkter ligger ordføreren svært på sinde. Selv om ordføreren anerkender behovet for at kunne identificere og isolere alle producenter og foderstofforretninger som indgår i produktionskæden for fødevarer, er han af den opfattelse at dette bør ske uden at tilføje en række af registreringer. Ordføreren anerkender behovet for fuldstændig identifikation af alle virksomhedsledere inden for foderstofbranchen (herunder landbrugsbedrifter) ved at tilpasse de eksisterende registreringssystemer, så de kompetente myndigheder bliver i stand til at inspicere virksomhedslederne. Dog bør nationale registreringsordninger, som allerede findes og fungerer med henblik på andre formål, benyttes hvor det overhovedet er muligt for at undgå unødvendig dublering og regulering. Som det er nu, kan langt de fleste landbrugsbedrifter identificeres gennem deres deltagelse i andre ordninger. For foderstofforretningers vedkommende, undtagen dem som udelukkende er involveret i primær produktion, vil kravet være at de vedtager principperne for risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP). HACCP er en metode til at identificere potentielle risici og sikre, at 1 KOM(1999) 719. PA\ doc PE /12 PA\4

12 der findes ordentlige strategier for kontrol. Ordføreren hilser det velkomment at indføre HACCP som et middel til at forbedre og stramme op på kontrollerne ved at overvåge risici og identificere kritiske kontrolpunkter. Der er behov for tydelig vejledning om implementeringen af de foreslåede regler i hver enkelt landbrugsbedrift. Ordføreren er af den opfattelse, at det er vigtigt at vedtage en mere målrettet fremgangsmåde, som tager højde for de enorme forskelle mellem landbrugsbedrifter i forskellige dele af Den Europæiske Union, såfremt man ønsker at ordningen skal blive en succes, og han mener at det er vigtigt at give virksomhedslederne tilstrækkeligt med tid til at tilpasse sig til disse skrappere krav. Der bør indføres en forlængelse for visse virksomhedsledere, så de fuldt ud kan leve op til deres forpligtelser. Der hvor man ser flest betænkeligheder i Kommissionen forslag er i anvendelsen af finansielle sikkerheder. Alle foderstofforretninger (herunder landbrugsbedrifter) vil være nød til at leve op til et nyt krav for at få opstillet finansielle sikkerheder, som skulle dække omkostningerne ved at trække produkter tilbage i tilfælde af, at der skete noget med foderstofsikkerheden. Dette ville være begrænset til at tilbagetrække, behandle og muligvis destruere produkterne. Efter at have rådført sig med landbrugsindustrien, foderstofproducenterne og forsikringsbranchen finder ordføreren, at konsekvenserne af at indføre finansielle garantier ikke er blevet tilstrækkeligt belyst. Gennemførligheden af finansiel sikkerhedsstilning eller forsikringspolitikker er ikke blevet ordentligt drøftet med industrien, og det er uklart om forsikringsbranchen vil stille sådanne garantier. Det er også uklart, hvilke omkostninger en sådan garantiordning ville indebære for fødevareproducenterne og landbrugerne. Ordføreren er ikke overbevist om, at garantier ville forbedre foderstofsikkerheden eller være fremmende for et kulturskift hos virksomhedslederne. Det foreslås derfor, at Kommissionen i samråd med foderstofproducenterne, landbrugerne og forsikringsselskaberne, udarbejder en gennemførlighedsundersøgelse over en periode på 18 måneder. Ordføreren har længe været bekymret over sikkerheden omkring og kvaliteten af importen til Den Europæiske Union. Han støtter derfor fuldt ud bestemmelserne om import fra ikke-eulande, som ville kræve samme, eller lignende, standarder som dem i EU. Bilagene til forordningen opstiller normer, som skal overholdes og indebærer kriterier for faciliteter og udstyr, personale, produktion, kvalitetskontrol, oplagring og transport og protokolføring. Disse normer kan imidlertid gælde for forskellige typer af lokaliteter, som driver forskellige systemer, f.eks. landbrugsvirksomheder, fabrikanter af mad til kæledyr, importører af råvarer til foderstoffer. Ordføreren mener derfor at man bør vælge en mere målrettet tilgang, som afspejlet i den nuværende lovgivning 1. 1 Rådets direktiv 95/69/EF af 22. december 1995, EFT L 332 af , s PA\ doc PE /12 PA\4