Vejledning af eleverne inden prøven i retskrivning og læsning... 7 Prøveform- og prøveforløb i læsning og retskrivning... 7 Hjælpemidler...

Transkript

1 og Kvalitet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2018

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formål med vejledningen... 4 Prøvegrundlag... 5 Prøveform- og -forløb... 6 Prøvegrundlag læsning og retskrivning Vejledning af eleverne inden prøven i retskrivning og læsning... 7 Prøveform- og prøveforløb i læsning og retskrivning... 7 Hjælpemidler... 9 Anvendelse af it Vurderingskriterier Skriftlig prøve - med adgang til internet Prøvegrundlag Overblik over fremstillingsformer og genrer Vejledning af eleverne inden prøven Prøvens form og prøvens forløb Rammer for prøven Anvendelse af it Opgaverne Specielt om kilder Aflevering Hjælpemidler Censur Vurderingskriterier Uddybning af vurderingskriterier Besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen for den valgte opgave Anvendelse af genre i forhold til opgavekrav Disponering Søgning og brug af internettet Snyd Usikker bearbejdning af internettets tekster Kildeangivelse Sproget er forståeligt, klart og varieret Sikkerhed i retskrivning og tegnsætning Orden og layout... 28

3 Vurderingsskema til vurdering af skriftlig fremstilling Mundtlig prøve Opgivelser Prøveoplæg Dansk litteraturs kanon Prøvegrundlag prøveform A Prøveform og prøveforløb Oplæsning Hjælpemidler Anvendelse af it Prøven Censur gælder både prøveform A og B Vurderingskriterier prøveform A Dansk, Prøveform A. Mundtlig, Bundne prøvefag Mundtlig fremstilling Tekstarbejde Prøveform B prøvegrundlag Prøveform og prøveforløb Fordybelsesområder Lodtrækning Forberedelsen til prøven Vejledning Prøveoplægget Synopse disposition for den mundtlige prøve Samarbejdet mellem lærer og censor Prøveafholdelsen Oplæsning Perspektivering Vurderingskriterier Dansk, Prøveform B -karakterbeskrivelse Vurderingsskema til bedømmelse ved prøveform A Vurderingsskema til bedømmelse ved prøveform B Prøve på særlige vilkår og fritagelse Fritagelse for aflæggelse af en obligatorisk prøve Sygeprøver Bilag Prøvebekendtgørelsen Fagbilag

4 Formål med vejledningen Formålet med denne vejledning er at forklare og uddybe de krav, der stilles i prøvebekendtgørelsen i faget, således at skolens ledelse og faglærer kan få svar på de prøverelaterede spørgsmål, der måtte være i forbindelse med forberedelse og afholdelse af folkeskolens prøver. Vejledningen tydeliggør den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder i Fælles Mål og den vejledende læseplan for faget, således at skolens ledelse og faglærer kan få svar på evt. prøverelaterede spørgsmål. Kravene i faget dansk, som de er beskrevet i Fælles Mål og prøvebekendtgørelsen, danner grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i dansk. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøverne orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne og om, hvordan prøvernes enkelte dele vil foregå. Læs mere i: Prøvebekendtgørelsen: og bagerst i denne vejledning Fagbilaget for dansk i prøvebekendtgørelsen og bagerst i denne vejledning Fælles Mål for dansk i 7-9 klasse: Læseplanen for dansk i 7-9. klasse: Karakterbekendtgørelsen: Vejledning om digitale prøver: Yderligere information og vejledning om prøveafholdelse kan læses i prøvemappen: Spørgsmål vedrørende prøverne i dansk kan stiles til: dansk@stukuvm.dk eller fp@stukuvm.dk 4

5 Prøvegrundlag Prøverne i dansk bygger på de kompetencemål og underliggende færdigheds-vidensområder, som de udtrykkes i Fælles Mål og læseplanen for dansk. I bekendtgørelsen og fagbilaget ekspliciteres de underliggende krav i forhold til stofområder, tekstmængde og prøvekrav i øvrigt. Kompetencemålene udtrykker de kompetencer, som eleverne i 9. klasse skal opnå i faget dansk: Eleverne kan styre og regulere læseprocessen og diskutere teksters betydning i kontekst Eleverne kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Eleverne kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleverne kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer FM og læseplan findes på: Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, samarbejder lærere og pædagoger, jf. 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevernes arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. 29 a, og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt fagformålet og Fælles Mål. Bedømmelse af prøverne tager udgangspunkt i karakterbekendtgørelsen. BEK nr. 262 af 20/03/ Bekendtgørelsen findes på: Der gives én karakter for læsning og én karakter for retskrivning samt én for skriftlig fremstilling og én for mundtlig dansk både som standpunktskarakter og prøvekarakter. Karakteren gives efter 7-trins-skalaen. I alt gives der fire karakterer i dansk, jf. skemaet nedenfor. Karaktergivningen skal ske på grundlag af de faglige krav og mål, der er opstillet for den enkelte prøve (absolut karaktergivning). Se i øvrigt Bundne prøvefag Prøvekarakter Dansk Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling 5

6 Mundtlig Prøveform- og -forløb I 9. klasse aflægger eleverne folkeskolens bundne prøver i faget dansk. Prøverne består af en prøve i læsning og retskrivning, en prøve i skriftlig fremstilling med adgang til internet, og en prøve i mundtlig dansk, hvor der vælges mellem prøveform A og prøveform B. Ved valg af mundtlig prøveform, henvises til BEK nr af 29/08/ fagbilag Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt , eller prøveform B, jf. pkt Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen. I praksis bør beslutningen naturligvis drøftes med holdets/klassens dansklærer. Beslutningen skal registreres på skolen, men ikke indberettes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Skolen sikrer, at elever og forældre er grundigt orienterede om den valgte prøveforms indhold og form. Prøven er individuel for alle elever. Ved prøveform B kan der i fordybelsesperioden arbejdes i grupper. Kravene til opgivelserne er de samme for begge prøveformer. I det følgende vil henholdsvis prøveform og forløb for prøverne blive udfoldet indenfor henholdsvis læsning og retskrivning, skriftlig fremstilling med adgang til internet samt mundtlig prøve a-prøve og b-prøve. Prøvegrundlag læsning og retskrivning Prøvebekendtgørelsen BEK nr BEK nr 1090 af 29/08/ Fagbilag 1 for dansk Prøven i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) ligger samlet som én prøve, men består af to selvstændige dele en prøve i retskrivning og en prøve i læsning. Den samlede prøve varer 1½ time. Heraf afsættes 1 time til retskrivningsdelen med lærerens diktering og elevernes selvstændige arbejde med ordbøger og opgaver i dansk sprog og sprogbrug. ½ time afsættes dernæst til elevernes selvstændige arbejde med læsedelen. I det følgende vil fælles retningslinjer for de to dele (retskrivning og læsning) blive belyst, ligesom prøverne vil blive beskrevet hver for sig. Der vil være eksempler på nogle af de opgaver, der kan blive stillet i både retskrivning og læsning. På findes følgende materiale, som kan hjælpe med at afklare, hvordan prøverne forløber og om skolen er teknisk parat til de digitale selvrettende prøver: Bedømmelser og forløbsrapporter It-krav 6

7 Lokal tidsstyring Plan B (prøverne på papir) Driftsinformation I brugervejledningen kan man læse om de tekniske krav til afvikling af de digitale prøver. De forskellige trin i processen for forberedelse, booking, prøveafvikling og træk af prøveresultater gennemgås detaljeret. Samme sted findes også en tjekliste til den tilsynsførende, som kan benyttes under prøven. Vejledning af eleverne inden prøven i retskrivning og læsning Inden prøven skal eleverne gøres bekendt med de regler for prøven, der fremgår af bekendtgørelsen. De bør desuden have stiftet bekendtskab med prøveformen i praksis. Prøveform- og prøveforløb i læsning og retskrivning Indhold i prøven i retskrivning Ved prøven i retskrivning prøves elevernes færdighed i at stave ord og vendinger i dansk skriftsprog, som de møder det i skønlitterære tekster og sagtekster. Endvidere afprøves deres færdighed i at bruge sproget korrekt, at sætte tegn, at finde de vigtigste sætningsled og at genkende og anvende ordklasser. Prøven i retskrivning varer 60 minutter og omfatter lærerens oplæsning og elevernes efterfølgende selvstændige arbejde med sprog-og sprogbrugsopgaver samt opslag i ordbøger. Indholdsmæssigt omfatter prøveteksterne almindeligvis et bestemt emne, som fremgår af overskriften. Der vil altid være variationer i prøveteksternes emneområder, genrer og ordvalg. Prøven indeholder forskellige tekst-og opgavetyper. Den indeholder både en udfyldningsdiktat og en tekstdiktat, som læreren dikterer. De øvrige opgaver læses og løses af eleverne. I disse opgavetyper bliver eleverne prøvet i andre færdigheder, som fx alfabetisering, korrekt afskrift, korrekt bøjningsform, brug af store og små bogstaver, bestemmelse af sætningsled og ordklasser, tegnsætning, korrektur af andres tekster samt grammatisk indsigt. I en del af opgaverne viser et eksempel, hvordan eleverne skal løse opgaven. Eksempler på opgavetyper findes på: Der kan læses om kommareglerne i hæftet Kommaregler, Dansk Sprognævns skrifter 34. Hæftet kan købes eller downloades gratis på De findes også i Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 4. oplag (2005), 5. oplag (2006) og 4. udgave, 1. oplag (2012). Dansk Sprognævn bruger betegnelserne startkomma og ikke startkomma. Hvis man anvender startkomma, sætter man komma foran ledsætninger. Det er vigtigt, at eleverne lærer at være konsekvente i deres kommasætning, og at de er bevidste om, hvilken kommateringsmulighed de anvender. Bemærk, at det er blevet præciseret, at kommaopgaven bedømmes ud fra elevens korrekte markering på det digitale svarark. Det betyder, at hvis en elev fx markerer Jeg sætter ikke startkomma på svararket på skærmen og derefter sætter startkommaer, så er de pågældende kommaer ikke sat i overensstemmelse med markeringen, og de giver derfor ingen point. Og hvis en elev markerer ved både startkomma og ikke startkomma, eller glemmer at markere, gives der heller ikke point for de kommaopgaver, hvor den givne valgmulighed findes. Eleverne kan bevæge sig rundt mellem opgaverne ved at trykke på numrene. 7

8 Form og indhold i prøven i læsning Ved prøven i læsning prøves eleverne i deres læsekompetence, som den er beskrevet i Fælles Mål: Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Eleverne skal anvende forskellige læsemåder, læseteknikker og læseforståelsesstrategier for hurtigt og hensigtsmæssigt at kunne løse opgaverne. Opgaverne kræver forskellige læseteknikker, som fx at skimme en tekst, at punktlæse eller at nærlæse. Vejledningen for dansk på EMUen påpeger, at eleverne i læseprocessen skal være i stand til at: søge efter informationer i tekst afgøre, hvordan en tekst skal læses læse hurtigt og sikkert anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster sammenfatte informationer fra forskellige elementer i tekster Ved prøven i læsning vurderes elevernes læsekompetence (læseforståelse og læsehastighed) i forhold til forskellige typer tekster. Når man vil måle læseforståelse og læsehastighed er det derfor vigtigt, at det sker på tid, hvilket er begrundelsen for de 30 minutter. Læseprøven er baseret på, at eleverne læser regelmæssigt, og det anbefales, at eleverne læser mindst 10 sider om dagen igennem hele deres skoletid og bl.a. får undervisning i læseformål, læseforståelsesstrategier og hastighed i forbindelse med den læsetræning, som eleverne skal opnå. Både forståelse og hastighed kan hele tiden forbedres og intensiveres. Der henvises til yderligere inspiration og information på: Prøven i læsning består af fem tekster med tilhørende opgaver. Eleverne får ved prøvens start udleveret et teksthæfte med de fire første tekster. Svararket er digitalt. Opgave 5, der er en parentesopgave (clozetest) vil kun forefindes digitalt. Læseprøven består af forskellige tekster. Ved læsedelen vil der ikke som i prøven i retskrivning være et fælles emne, som danner udgangspunkt for teksterne. Der vil altid være variationer i prøveteksternes emneområder, genrer og ordvalg. Teksternes sammensætning kan fx være: en multimodal faktatekst: En offentlig informativ tekst, en brochure (pjece, køreplan) en fortælling (eventyr, myte, sagn) en faglig tekst (sagprosa, fx en artikel) en nyskrevet fiktiv tekst (novelle) en opinions tekst (essay, klumme, debatindlæg, leder, læserbrev, kronik, erindring) I den første tekst skal eleverne kun læse, hvad der er nødvendigt for at svare på opgaverne. Elever, der har svært ved ikke at nærlæse teksten, kan evt. gemme denne tekst til senere. Mange elever vil dog med fordel kunne løse opgaverne i den angivne rækkefølge. Den sidste tekst vil som regel være en parentesopgave 8

9 (cloze test). Selv om eleverne ikke når at læse denne femte tekst helt færdigt, har de derfor stadig mulighed for at opnå point. Ud over søgeteksten (brochure eller lignende) vil den samlede læsedel være på cirka ord. Tekster og opgaver vil have varierende længde og sværhedsgrad. Samlet vil prøven være så omfangsrig, at eleverne skal kunne læse med stor sikkerhed og høj hastighed for at nå at besvare alle opgaver korrekt. Læseprøven er udformet med stigende sværhedsgrad. Der findes 50 spørgsmål til læseprøven. Praktiske forhold i forbindelse med prøven i læsning og retskrivning Tidligst 15 minutter inden prøven åbner skolens leder eller dennes stedfortræder konvolutten med lærerark, således at den/de, der skal diktere, kan gennemse instruktionen og teksten på lærerarket. Lederen af skolen bestemmer, hvem der skal diktere. Det bør normalt være læreren i faget. Den, der dikterer, er ikke tilsynsførende og skal forlade lokalet, når dikteringen er færdig. Gennemlæsningen af instruktionen og teksten på lærerarket behøver ikke at finde sted i prøvelokalet, men må fx gerne ske på skolens kontor, således at alle de lærere, der skal diktere, i fællesskab kan afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. De tilsynsførende bør også være til stede ved denne gennemgang. Det skal understreges over for de tilsynsførende, at de skal følge med i lærerens oplæsning og gribe ind, hvis der sker fejl, så disse fejl kan blive rettet med det samme. Samlet set varer prøven halvanden time. Heraf afsættes én time til retskrivningsprøven med lærerens diktering og elevernes selvstændige arbejde med opgaver i dansk sprog og sprogbrug samt opslag i ordbøger. Der udleveres notatpapir. Besvarelsen anføres digitalt. Efter én time lukkes prøven i retskrivning, og læsehæfte uddeles, og der gives digitalt adgang til læseprøven, således at eleverne umiddelbart efter retskrivningsprøven kan fortsætte læseprøven. Prøven i læsning varer 30 minutter. Der læses i det uddelte læsehæfte, og opgaver besvares digitalt., Antallet af tilsynsførende i hvert prøvelokale skal være tilstrækkeligt til at sikre, at prøveafholdelsen sker efter bekendtgørelsens regler. En tilsynsførende kontrollerer, at lærerens diktering er korrekt, og skal straks gøre opmærksom på en eventuel fejldiktering eller anden afvigelse fra instruktionerne på lærerarket. Der kan ikke efterfølgende gives særregler eller tages specielle hensyn i forhold til fejldiktering; eventuelle fejl skal rettes med det samme. Den enkelte tekst oplæses først én gang i sammenhæng for eleverne, og derefter dikteres de enkelte dele mellem skråstregerne to gange med talesprogets udtale. Ved prøven i retskrivning er det vigtigt, at læreren udtaler ordene tydeligt og klart. Hjælpemidler 24 Hjælpemidler kan anvendes under en prøve, i det omfang det fremgår af bilag 1 og 2. Fagbilag1, pkt Ved prøven må der anvendes trykte og elektroniske ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn. Ordbøger, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. Prøvebekendtgørelsen 9

10 Ved prøven i retskrivning og læsning må benyttes alle de ordbøger, der har været anvendt i den daglige undervisning, og som er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn. Information om, hvorvidt en ordbog er i overensstemmelse med gældende retskrivning fremgår typisk af kolonfonen. Hvis man er i tvivl, må man kontakte det forlag, der udgiver ordbogen. Eleverne må benytte de ordbøger, de selv ønsker. Skolen er imidlertid ikke forpligtet til at stille andre ordbøger til rådighed end dem, der er benyttet i undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne hver for sig arbejder med den type ordbøger, de er vant til at bruge, og som de kan overskue. En mindre omfangsrig ordbog kan betyde, at eleverne ved prøven kan komme ud for ord, der ikke kan slås op i denne ordbog. På den anden side vil en elev, som ikke magter den større ordbog, kunne have glæde af en, der er mere overskuelig. Ordbøger, der har karakter af et leksikon, må ikke anvendes. Ordbøger med ordforklaringer må gerne benyttes. Generelt gælder det, at der i prøven i Retskrivning og læsning vil kunne forekomme ord, der ikke kan findes i alle ordbøger, i enkelte tilfælde ikke i nogen ordbøger, fx nye ord i sproget eller en række sammensatte ord. Ved de sidstnævnte kan eleverne ofte hente hjælp til stavningen ved at slå de enkelte dele op. Der kan også forekomme retskrivningsproblemer, der kræver, at eleverne er i stand til at anvende ordbogens register- og paragrafdel. Denne del af Retskrivningsordbogen må eleverne derfor også være fortrolige med. Kun stavemåder og opslag fra Retskrivningsordbogen 4. udgave (2012) fra Dansk Sprognævn godkendes. Fra 4. oplag er de gældende kommaregler beskrevet, og henvisninger til afsnittet Retskrivningsregler bagest i ordbogen er justeret. Der henvises til uvm.dk/fps hjemmeside om hjælpemidler: Ordbøger med ordforklaringer og information om ordklasser må gerne benyttes, mens ordbøger og tekstbehandlingsprogrammer med indbygget stavekontrol (hvor forkert stavede ord fx markeres ved understregning i teksten) ikke må benyttes. Ligeledes må forskellige søgefunktioner på computeren, såsom Ctrl F ikke anvendes. Der må bruges ordbøger med ordforklaringer til læseprøven. Tosprogede elever har ret til at anvende ordbøger fra deres eget sprog til dansk og fra dansk til deres eget sprog, eventuelt via et tredje sprog. Ingen andre hjælpemidler er tilladte. Anvendelse af it 24, stk. 2. Medmindre det fremgår af bilag 1 og 2, må internettet ikke anvendes til at søge efter, tilgå eller anvende hjælpemidler, herunder informationer, noter, værktøjer mv., og må eleverne ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og de må ikke benytte internettet til at få adgang til andre end de tilladte hjælpemidler. 10

11 Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Der henvises til uvm.dk/fps hjemmeside om hjælpemidler: Vurderingskriterier Retskrivningsprøven omfatter normalt 90 prøveopgaver. Det er disse prøveord og ikke andre, der prøves i. Glemmes et af prøveordene, kan det naturligvis ikke regnes for rigtigt stavet. Skriver en elev et ord for meget, hvad enten det er et, der i forvejen er trykt i teksten, eller et, der ikke er dikteret, har det ingen betydning for vurderingen, da det ikke er et prøveord. For prøven i retskrivning og læsning gives der et point for hvert rigtigt svar på en stillet opgave. Der findes kun ét rigtigt svar pr. opgave. Det er således omsætningstabellen, der afgør karakteren. Omsætningstabellen kan variere fra år til år afhængig af forcensuren. Den endelige karakter fra de to delprøver vil blive tilsendt skolens leder digitalt. Der henvises til beskrivelsen af den vejledende karakterbeskrivelse: prøve - med adgang til internet Skriftlig prøve - med adgang til internet Bekendtgørelsens mål for skriftlig fremstilling udfolder kompetencemålene og de underliggende færdigheds- og vidensmål for 9. klasse fra Fælles Mål i dansk. Prøven i skriftlig fremstilling aflægges med adgang til internettet. Prøvegrundlag BEK nr 1090 af 29/08/ fagbilag Der prøves i at forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier, styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst, udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form, skrive forståeligt, klart og varieret i teksttyper, der passer til situation og kontekst, udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden, vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer, 11

12 beherske et sikkert sprog med korrekt stavning, kunne læse korrektur på egne tekster, anvende forskellige teksttyper, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed i forhold til målgruppen, anvende forskellige fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler, udtrykke tekstens hensigt, målgruppe og situation, layoute tekster så det fremmer kommunikation og anvende internettets muligheder bevidst og hensigtsmæssigt i relevant omfang. Overblik over fremstillingsformer og genrer Alle opgaveformuleringer indeholder et overordnet skrivekrav som skal udfoldes i en specifik genre. Herefter vil der være formuleret forskellige underliggende fremstillingsformer. Den overordnede genre er som oftest enten præciseret, eller eleverne opfordres til at vælge selv eventuelt blandt nogle givne muligheder. I Fælles Måls læseplan og undervisningsvejledning præciseres det, hvilke færdigheds-vidensområder eleverne skal lære gennem årene, så de kan vise deres skriftlige kompetencer, når de besvarer opgaven til prøven. Eleverne skal vise de har opnået kompetencer så de kan: styre og regulere deres læseproces og diskutere teksters betydning i kontekst udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation De skal lære at beherske forskellige fremstillingsformer og teksttyper, som vist i nedenstående illustration: 12

13 I den daglige undervisning skal eleverne lære at beherske forskellige skriftlige udtryk. De skal lære at skrive tekster, der omhandler faktiske forhold tekster der udfolder oplevelser, følelser og stemninger, og tekster der udtrykker meninger og refleksioner. De skal opnå skriftmæssige kompetencer, der gør dem i stand til at udarbejde tekster, der giver svar på forskellige udfordringer. Eleverne skal gennem årene lære at fremstille tekster med forskellige hensigter. De skal kunne forestille sig forskellige afsenderroller og skrive ud fra dette, ligesom de skal lære at formulere sig, så det skriftlige arbejde tilpasses forskellige målgrupper, medier og situationer. Der arbejdes bl.a. med argumenterende, kommenterende og reflekterende fremstillingsformer, der kombineres relevant inden for forskellige genrer. Arbejdet med forskellige fremstillingsformer fungerer som stillads for elevernes skrivning. Når eleverne er fortrolige med de forskellige fremstillingsformer og deres anvendelse inden for forskellige genrer, vil de være godt forberedt til den skriftlige prøve. Der kan findes mere information og inspiration på og på Vejledning af eleverne inden prøven Eleverne skal være informeret om de retningslinjer, der fremgår af bekendtgørelserne om folkeskolens afsluttende prøver samt i denne vejledning. De skal have kendskab til prøveform, krav og opgavesættenes udformning. Desuden skal eleverne kende vurderingskriterier og grundlag for karaktergivningen. Det må særligt understreges, at det er skolelederens opgave grundigt at informere eleverne om, at der ikke må 13

14 kommunikeres med andre under prøven, og at snyd og brug af ikke tilladte hjælpemidler, som opdages enten under eller efter prøven, medfører bortvisning og afvisning af besvarelsen, jf. prøvebekendtgørelsen. Med udgangspunkt i kompetencemålene for fremstilling og læsning samt læseplan og vejledning for faget vil lærerne kunne målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere et alsidigt og grundigt arbejde i skriftlig fremstilling, så eleverne opnår en god baggrund for at kunne besvare prøveopgaverne. Procestankegangen i færdigheds- og vidensområderne giver eleverne kompetencer til at planlægge, disponere, skrive og forholde sig til deres egen tekst samt at kunne redigere og forbedre deres egen tekst. I denne sammenhæng må der også arbejdes med de enkelte genrers forskellige krav til layout for at fremme kommunikationen. Prøvens form og prøvens forløb Prøvens varighed er 3½ time, og opgaven besvares individuelt. Til prøven med internetadgang er der udviklet et opgavesæt, hvor internettet må anvendes i skriveprocessen. Det digitale opgavesæt består af fire opgaver, og eleverne skal vælge at skrive én af dem. Eleverne skal til prøven vise, at de kan gennemføre en målrettet og kritisk informationssøgning, som det fremgår af Fælles Mål og læseplanen, og de vurderes ud fra deres kundskaber til at kunne anvende og bearbejde informationer og stof fra internettet og efterfølgende sætte det ind i en relevant kontekst i forhold til opgavekrav for egen skriftlig fremstilling. Eleverne skal anvende internettet til at søge relevant og hensigtsmæssig information og inspiration, hvis det fremgår af opgaveformuleringen. Elevernes anvendelse af internettet skal være med til at kvalificere deres besvarelse. Det gælder både indhold, form og sprog og kan fx dreje sig om faktuelle oplysninger, genrekarakteristika, layout og retskrivning. Opgavesættet rummer flere modaliteter, herunder lyd og levende billeder, og derfor er det også et krav, at eleverne selv medbringer eller har adgang til høretelefoner under hele prøven. Eleverne må forberede sin skrivning blandt andet ved hjælp af søgning på internettet, læsning af multimodale tekster, arbejde med levende billed- og lydmodaliteter samt undersøgelse af forskellige relevante forhold i relation til opgaveformuleringen og på den baggrund udforme deres besvarelser. Elevernes færdigheder og viden i kritisk informationssøgning på internettet er en naturlig forudsætning for denne prøve. Det vil sige, at eleverne skal være i stand til at anvende målrettede strategier og teknikker til systematisk informationssøgning på internettet, som det også er ekspliciteret i Fælles Mål. Eleverne skal både kunne vurdere links på søgeresultatsider og navigere på tværs af flere hjemmesider. For at forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk skal eleverne kunne skelne mellem forskellige typer af afsendere, have viden om målgrupper og være i stand til at undersøge og vurdere informationer ud fra et kildekritisk perspektiv. Det handler især om at kunne sortere, vurdere og udvælge relevante og brugbare informationer i forhold til opgavekravene og efterfølgende gøre dette til sit eget, når besvarelsen skal udformes. Disse færdigheder skal trænes i den daglige undervisning. Eleverne skal vise, at de kan anvende information og inspiration selvstændigt og kritisk til at kvalificere egen tekst og eget skriftsprogligt udtryk. I vurderingskriterierne fremgår det, at eleverne skal vise, at de kritisk har bearbejdet det søgte, inden det er anvendt og gjort til eget udtryk i besvarelsen. Eleverne må medbringe alle materialer/noter/læremidler osv. kendt fra undervisningen, ligesom de må anvende internettet. Det er vigtigt, at eleverne er gjort bevidste og har lært at 14

15 disponere hensigtsmæssigt i forhold til den tid, de har til rådighed, sammenholdt med den tid, det tager at søge information og inspiration i materialer fra undervisning, internet osv. Rammer for prøven Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed ud af de samlede 3½ time. Skolen beslutter, om samtalerunden skal tilbydes, og hvilken varighed den skal have. Varigheden skal være den samme for alle deltagere. I samtalerunden kan eleverne opdeles i mindre grupper (2-4 elever), som læser og diskuterer prøveoplæggene og noterer opgavekrav samt ideer til indhold, genrer, layout etc. Hvis eleverne ønsker at deltage i samtalerunden, skal dette meddeles skolen senest en uge før prøven, og grupperne skal være sammensat på forhånd. Samtalerunden kan foregå i et lokale i nær tilknytning til prøvelokalet, og der må anvendes de samme hjælpemidler som ved selve prøven. Samtalerunden skal give eleverne mulighed for at gennemgå alle prøveoplæg. Der skal være tilsyn i lokalet, hvor samtalerunden foregår. Det må på forhånd aftales med de tilsynsførende, hvorledes eleverne kommer fra samtalegrupperne til de individuelle arbejdspladser, medbringende eventuelle noter og lignende fra samtalerunden. Eleverne skal hver især udforme deres egne noter under samtalerunden, og det skal præciseres, at de ikke må dele dokumenter. Efter samtalerunden går eleverne til deres individuelle arbejdspladser i prøvelokalet og gennemfører resten af prøven individuelt. Det er vigtigt, at eleverne er fortrolige med samtalerunden, og at de inden den endelige prøve jævnligt har trænet samtalerundens form. Man kan i undervisningen evt. afprøve denne runde, uden at eleverne efterfølgende skriver de valgte opgaver. Tidligere eksempler på prøver findes på: Anvendelse af it 24, stk. 2. Medmindre det fremgår af bilag 1 og 2, må internettet ikke anvendes til at søge efter, tilgå eller anvende hjælpemidler, herunder informationer, noter, værktøjer mv., og må eleverne ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og de må ikke benytte internettet til at få adgang til andre end de tilladte hjælpemidler. Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Opgaverne Oplæggene til prøven i skriftlig fremstilling med adgang til internettet er udformet i et opgavesæt med fire opgaver. På forsiden af opgavesættet vil der være en kort intro Før du skriver, der redegør for prøven samt de generelle vurderingskriterier i relation til indhold, sprog og form, så eleverne er informeret om kriterierne for vurderingen af deres arbejde. 15

16 Til hver opgave er der en overskrift, en opgavebeskrivelse med ekspliciterede krav til opgaven og eventuelt et link, der leder frem til information, oplysninger eller udtryk, der skal anvendes i opgaven. Det vil fremgå af opgaveformuleringen, hvorvidt eleverne kan eller skal bruge indholdet som inspiration, ligesom det vil være tydeliggjort om eleven skal søge information og inspiration til faglig understøttelse og kvalificering, eller om det er en mulighed. Se eksempler på tidligere opgavesæt på: Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer kendt fra undervisningen til behandling af tekst og billeder. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol. Specielt om kilder Eleverne skal inden prøven have lært at gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning, ligesom de skal kunne anvende korrekt kildeangivelse, så både eventuel forfatter/udgiver, titel på websiden/artiklen, websidens/hovedsidens navn, den fulde URL-adresse og dato for besøg på siden fremgår af kildelisten. Læs mere om målene for informationskompetence og kildekritisk kompetence i Fælles Mål og læseplanen for dansk. En liste over anvendte kilder (links) angives sidst i besvarelsen. Se mere om kilder i afsnittet vurderingskriterier. Aflevering Besvarelsen i skriftlig fremstilling med adgang til internettet udarbejdes digitalt og printes. Hjælpemidler 24 Hjælpemidler kan anvendes under en prøve, i det omfang det fremgår af bilag 1 og 2. Fagbilag1, pkt Ved prøven må der anvendes de specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Det er desuden tilladt at anvende enhver information fra internettet. Eleverne må dog ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. Prøvebekendtgørelsen Alle former for hjælpemidler må anvendes, så længe det ikke er til gene for andre i lokalet. Eleverne skal være godt bekendt med, at den vide ramme for at anvende alle former for hjælpemidler kan gå ud over det væsentligste fokus i denne prøvesituation, nemlig at eleverne får vist deres individuelle skriftsproglige kyndighed. Opstår der før, under eller efter prøven en formodning om, at en elev uretmæssigt har skaffet sig selv eller ydet andre hjælp, har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til skolens leder. Se i øvrigt vurdering og procedure for snyd og plagiat side 24 i denne vejledning eller i 40 i prøvebekendtgørelsen: - id7774daee-3fdf-47fb-8e15-889b14df8c97 16

17 Censur Læs BEK nr 1090 af 29/08/ fra Læs mere om den skriftlige censur i censorvejledningen: Censor gør notater under rettearbejdet ud fra de vurderingskriterier, der er omtalt i prøvevejledningen. Notaterne danner udgangspunkt for karaktergivningen. Censor gemmer sine notater i et år i tilfælde af en eventuel klagesag, jf. prøvebekendtgørelsen. Vurderingskriterier Efter prøvens afholdelse kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udsende en rettevejledning om forhold i opgavesættet, der kræver særlig opmærksomhed ved vurdering af besvarelserne. Rettevejledning vil være i form af et webinar og en efterfølgende Q/A, som samtlige beskikkede censorer kan tilgå. Efterfølgende vil webinaret blive lagt ud på EMUs materialeplatform: Ved skriftlig fremstilling gives én karakter for besvarelsen. Karakteren for besvarelsen fastsættes på grundlag af en helhedsvurdering af besvarelsens form og indhold, dog så hovedvægten lægges på elevens skriftkundskaber i forhold til de forskellige vurderingskriterier. Helhedsvurderingen foretages ved, at man sammenholder besvarelsen med de enkelte områder i vurderingskriterierne og efterfølgende afvejer og giver en samlet vurdering. Mangler ved et enkelt af kriterierne kan ikke alene diskvalificere en besvarelse. Karaktergivning Eleverne vurderes efter 7-trins-skalaen, der omfatter følgende karakterer: 12 Fremragende 10 Fortrinligt 7 Godt 4 Jævnt 02 Tilstrækkeligt 00 Utilstrækkeligt 3 Helt uacceptabelt Karaktergivningen skal ske på grundlag af de faglige krav og mål, der er opstillet for den enkelte prøve (absolut karaktergivning). Se i øvrigt Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. En helhedsvurdering 17

18 I den samlede bedømmelse indgår en vurdering af besvarelsens indhold, sprog og form, som er ekspliciteret i en række underpunkter. Afgørende for besvarelsens kvalitet er den helhed og sammenhæng, den enkelte elev har formået at skabe i besvarelsen ved at kombinere opgaveformuleringens krav med skriftlige færdigheder og personlige, men indbyrdes afhængige valg. En besvarelse, der kun besvarer den ene del af en todelt opgaveformulering, kan ikke siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen. Entydige krav, fx om en specifik genre eller en bestemt adressat, skal være opfyldt, for at den samlede helhed er til stede. I skriftlig fremstilling vægtes det skriftsproglige udtryk, som udgør det væsentligste vurderingsgrundlag, men i vurderingen af besvarelsen som helhed indgår også anvendelsen af hensigtsmæssige multimodale udtryk i forhold til opgavekrav og underliggende fremstillingsformer. Nyere programmer til tekstbehandling leveres med et antal skabeloner til forskellige formål. Fokus skal være på output (at eleverne kan vælge de rigtige digitale redskaber til at frembringe det ønskede layout, så det fremmer kommunikationen) fremfor på proces (at de trin for trin kan opbygge et layout fx i et tekstbehandlingsprogram). Til standardopsætningerne er der fastlagt spaltebredde til brødtekst, skrifttype, skriftstørrelse og linjeafstand, så der skabes et harmonisk forhold mellem margin og tekst. Vurderingskriterier er baseret på karakterbekendtgørelsen, FM og bekendtgørelsens krav. Der gives én karakter baseret på en helhedsvurdering af 3 dimensioner: indhold, sprog og form Vurderingens 3 dimensioner Vurderingskriterier Forklaring Tekstens indhold Opgavens krav I hvor høj grad opfylder besvarelsen opgavens krav? Anvendelse af genre Disponering Søgning og brug af internet I hvor høj grad viser besvarelsen sikkerhed i anvendelsen af genren? I hvor høj grad er besvarelsen hensigtsmæssigt disponeret og viser sammenhæng i teksten mellem opgavekrav og genre? Hvis der i opgaven er stillet krav om, at eleven skal anvende internettet til at søge inspiration eller information, eller hvis det i øvrigt er relevant, vurderes det, hvordan og i hvor høj grad eleven kritisk har bearbejdet, anvendt og gjort dette til sit eget i besvarelsen. 18

19 Kildeangivelse Sprog Retskrivning og tegnsætning Hvis der i opgaven er stillet krav om, at eleven skal anvende internettet, vurderes det, i hvor høj grad de væsentligste kilder fremgår korrekt i besvarelsen. I hvor høj grad er sproget i besvarelsen forståeligt, klart og varieret både med hensyn til ordforråd og syntaks? I hvor høj grad er der i besvarelsen anvendt korrekt stavning, og er der sikkerhed i tegnsætning? Tekstens form Orden og layout I hvor høj grad er besvarelsen layoutet, så den fremmer kommunikationen? Karakterbeskrivelser Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Opgavens krav Anvendelse af genre Disponering Søgning og brug af internettet i relevant omfang i forhold til opgavebeskrivelsens krav Kildeangivelse Sprog Retskrivning og tegnsætning Besvarelsen er klar, dækkende og yderst velskrevet i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er tydelig, relevant og sikker. Besvarelsen er særdeles velvalgt og sikkert disponeret, og teksten viser meget sikker sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet på en særdeles sikker, hensigtsmæssig og kritisk måde. Der er tydelig og korrekt kildehenvisning for de kilder, der er anvendt i opgaven. Sproget er sikkert og varieret i forhold til genre og fremstillingsform og med brug af velvalgte udtryk og sikker syntaks. Retskrivning og tegnsætning er meget sikker. 19

20 10 Orden og layout I forhold til mangler Opgavens krav Anvendelse af genre Layoutet fremmer kommunikationen i høj grad. Skrifttype, afsnitsinddeling samt eventuelle billedmodaliteter er meget sikkert anvendt og afstemt. Besvarelsen demonstrerer udtømmende opfyldelse af målene med ingen eller få uvæsentlige mangler. Besvarelsen er klar, dækkende og velskrevet i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er sikker og klar Disponering Søgning og brug af internettet i relevant omfang i forhold til opgavebeskrivelsens krav Kildeangivelse Sprog Retskrivning og tegnsætning Orden og layout I forhold til mangler Opgavens krav Anvendelse af genre Disponering Søgning og brug af internettet i relevant omfang i forhold til Besvarelsen er velvalgt disponeret og tekstens viser sikker sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet på en hensigtsmæssig og kritisk måde. Der er tydelig og næsten korrekt kildehenvisning for de kilder, der er anvendt i opgaven. Sproget er sikkert, klart og varieret i forhold til genre og fremstillingsform. Retskrivning og tegnsætning er sikker. Layoutet fremmer kommunikationen. Skrifttype, afsnitsinddeling og eventuelle billedmodaliteter er sikkert anvendt og afstemt. Besvarelsen demonstrerer omfattende opfyldelse af målene med nogle mindre væsentlige mangler. Besvarelsen som helhed er forståelig, klar og dækkende i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er stort set klart. Besvarelsen er nogenlunde hensigtsmæssigt disponeret, og teksten viser sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet på en nogenlunde sikker, hensigtsmæssig og kritisk måde.

21 opgavebeskrivelsens krav 4 Kildeangivelse Sprog Retskrivning og tegnsætning Orden og layout I forhold til mangler Opgavens krav Anvendelse af genre Der er en relevant, men mindre korrekt kildehenvisning for de kilder, der er anvendt i opgaven. Sproget er forståeligt og overvejende klart og varieret i forhold til genre og fremstillingsform. Retskrivning, tegnsætning og syntaks er rimelig sikker. Layoutet fremmer stort set kommunikationen. Skrifttype, afsnitsinddeling og eventuelle billedmodaliteter er anvendt nogenlunde sikkert. Besvarelsen demonstrerer opfyldelse af målene med en del mangler. Besvarelsen er overvejende forståelig og dækkende i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er noget usikker. Disponering Søgning og brug af internettet i relevant omfang i forhold til opgavebeskrivelsens krav Besvarelsen er mindre tydeligt disponeret, og teksten viser mindre sikker sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet lidt usikkert og lidt ukritisk. Kildeangivelse Der er en relevant men noget mangelfuld kildehenvisning - typisk kun en URL-adresse. Sprog Retskrivning og tegnsætning Orden og layout I forhold til mangler Sproget er overvejende forståeligt i forhold til genre og fremstillingsform. Retskrivning, tegnsætning og syntaks er noget usikker. Layoutet understøtter i mindre grad kommunikationen. Skrifttype, afsnitsinddeling og eventuelle billedmodaliteter er anvendt usikkert. Besvarelsen demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af må- 21

22 lene med adskillige væsentlige mangler. 02 Opgavens krav Anvendelse af genre Besvarelsen er forståelig og netop acceptabel i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er usikker. Disponering Søgning og brug af internettet i relevant omfang i forhold til opgavebeskrivelsens krav Kildeangivelse Sprog Retskrivning og tegnsætning Besvarelsen er uklart disponeret, og teksten viser uklar og tilfældig sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet usikkert og ukritisk. Kildehenvisning for de kilder, der er anvendt i opgaven er mindre relevant og mangelfuld Sproget er mindre forståeligt i forhold til genre og fremstillingsform. Retskrivning, tegnsætning og syntaks er usikker. 00 Orden og layout I forhold til mangler Opgavens krav Anvendelse af genre Disponering Søgning og brug af internettet i relevant omfang i forhold til opgavebeskrivelsens krav Layoutet understøtter ikke kommunikationen. Skrifttype, afsnitsinddeling og eventuelle billedmodaliteter er anvendt uden konsekvens. Besvarelsen demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af målene. Besvarelsen er ikke forståelig i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er særdeles usikker. Besvarelsen har ingen disponering, og teksten viser ingen sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er ikke anvendt i opgaver, hvor der er krav om anvendelse af internet, eller hvis internettet er anvendt er det anvendt meget usikkert, ukritisk og uselvstændigt 22

23 Kildeangivelse Sprog Retskrivning og tegnsætning Orden og layout I forhold til mangler Der er ikke kildehenvisning, da internettet ikke er anvendt. I opgaver, hvor der er krav om internet, eller hvis internettet er anvendt, er kildehenvisning ikke relevant og særdeles usikker og mangelfuld. Sproget præges i høj grad af meningsforstyrrende fejl og formuleringer i forhold til genre og fremstillingsform. Retskrivning, tegnsætning og syntaks er særdeles usikkert. Layoutet understøtter ikke kommunikationen. Skrifttype og afsnitsinddeling er anvendt helt inkonsekvent, og eventuel billedmodalitet er ikke anvendt. Besvarelsen er utilstrækkelig og demonstrerer en uacceptabel grad af opfyldelse af målene. -3 I forhold til mangler Besvarelsen er helt uacceptabel. Uddybning af vurderingskriterier Besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen for den valgte opgave I skriftlig fremstilling tilstræbes det, at opgaveformuleringen lægger op til en skrivesituation, der er så autentisk som mulig, og besvarelsens form skal vurderes ud fra disse kriterier. Som hovedregel kræver opgaveformuleringen et bestemt fokus, og at eleverne skriver med en bestemt hensigt i besvarelsen. Opgavekravene vil oftest også formulere valg af bestemt genre, fremstillingsform, roller, målgruppe osv. Ved prøven betyder det, at eleverne må forestille sig både den rolle, som de selv får i skrivesituationen, og den genre og situation, de skriver i. Og for at en besvarelse kan siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen, må den være udformet, som om den var et svar på en tilsvarende opgave i det virkelige liv. Det kan ikke trække ned i bedømmelsen, hvis der er anlagt særlige synsvinkler eller tilføjet materiale i naturlig forlængelse af opgaven, når blot proportionerne er rimelige, således at hovedvægten er lagt på at besvare den stillede opgave. Anvendelse af genre i forhold til opgavekrav Opgavernes eksplicitte formulering af genre danner en væsentlig ramme for besvarelsens udformning. Eleverne skal vise, at de kan anvende de forskellige genrer hensigtsmæssigt i forhold til opgaveformuleringen. Hvis kravet er at skrive et essay, skal besvarelsen skrives, så man kan genkende essayets karakteristika med fx reflekterende og berettende fremstillingsformer og et godt anslag. Er opgaven et debatindlæg til en avis, skal problemstillingen være tydelig, og der skal være argumenter for afsenderens meninger og holdninger. Det skal understreges, at anvendelse af genre også defineres af de underliggende opgavekrav, der er formuleret i opgaven. 23

24 Disponering Ved prøverne i skriftlig fremstilling skal eleverne bl.a. kunne skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til opgavekrav, målgruppe, medie og genre. De skal desuden kunne styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst og udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form. Det vil sige, at sammenhængen mellem opgavekrav, genre, indhold og disponering er med til at angive, om besvarelsen er dækkende. Vægtningen afhænger af opgavens krav og skal ses i en sammenhæng. En god elevtekst viser en klar tekststruktur, hvor både opgavekrav og genre udfoldes i en velovervejet disponeret besvarelse Censorerne må være opmærksomme på, at det ikke er værdien eller sandheden af besvarelsens indhold og elevernes viden og tanker, men fremstillingen og formidlingen, der skal bedømmes. Ved opgaver, der omhandler beretninger om faktiske forhold (f.eks. baggrundsartikel), må besvarelsen kunne identificeres med faktiske forhold, hvilket fordrer en vis sandhedsværdi i besvarelsen. Det skal dog pointeres, at det er den skriftlige fremstilling som helhed og ikke den faglige metode alene, der er afgørende for, om besvarelsen kan betragtes som dækkende. Ved opgaver, hvor der foreligger et oplæg, fx en artikel, der skal kommenteres, er det en svækkelse af besvarelsen, hvis væsentlige sider af oplægget ikke indgår i besvarelsen. Disponeringen må være i overensstemmelse med genre og opgavekrav. Den underbygger hensigten, overblikket og den røde tråd i den aktuelle besvarelse i forhold til den stillede opgave. Dispositionen skal ikke fremgå eksplicit, men være integreret i den form, eleverne vælger til besvarelsen. Uanset fremstilling gælder det, at en god besvarelse bærer præg af overvejelser om, hvad der skal præsenteres, og i hvilken rækkefølge det skal formuleres. En usammenhængende og tilfældig ophobning af ideer og udsagn vil være belastende for vurderingen. Gennem en velovervejet tilrettelæggelse og indsigt kan eleverne vise overblik over stoffet og udtrykke en samlende ide eller hensigt med besvarelsen. Søgning og brug af internettet Eleverne skal til prøven vise, at de kan gennemføre en målrettet og kritisk informationssøgning, som det fremgår af Fælles Mål og læseplanen. De skal demonstrere, at de kan vurdere udvalgte internetsteders egnethed og finde frem til de konkrete informationer. Som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt, at alle elever anvender internettets muligheder for at søge information og inspiration til deres individuelle opgavebesvarelser. Der er dog mulighed for, at faglæreren kan rådgive særlige elever, så de overvejer, om de skal vælge opgaver, der ikke har ekspliciteret krav om at søge information. Hvis det eksplicit fremgår af opgaveformuleringen, at internettet skal anvendes, vurderes det relevante omfang at være større, end hvis det ikke fremgår af opgaveformuleringen. Der skal i vurderingen også tages stilling til, om den anvendte information fra internettet er bearbejdet og anvendt på en sikker og kritisk måde. Eleverne viser i opgaveskrivningen deres kompetencer til at anvende information og inspiration fra internettet samt deres kompetencer til at læse multimodale tekster, der er knyttet til opgaveformuleringen. Det kan fx være en serie af pressefotos fra en internetavis, en lydfil fra et radioprogram, et klip fra en nyhedsudsendelse, en musikvideo, en reklamefilm, en avisartikel eller en blog, der indgår som udgangspunkt for den opgave, eleverne har valgt. 24