Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Prøvegrundlag... 3 Formål med vejledningen... 4 Den skriftlige prøve Prøvegrundlag... 5 Vejledning af eleverne inden prøven... 6 A-del læsning og sprogbrug... 6 Hjælpemidler... 7 Anvendelse af it... 9 Prøven med adgang til internet del b og c... 9 Del-b modtagerrettet kommunikation Vurderingskriterier del b Karakterbeskrivelse del-b Skriftlig prøve del c Anvendelse af internettet Vurderingskriterier del c Karakterbeskrivelser del c Uddybning af vurderingskriterier Besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen for den valgte opgave Anvendelse af genre Sproget er forståeligt, klart og varieret Disponering Søgning og brug af internettet Snyd Usikker bearbejdning af internettets tekster Kildeangivelse Orden og layout En helhedsvurdering Samlet vejledende karakterbeskrivelser, skriftlig prøve 10. klasse Tre prøvedele et retteark Aflevering Hjælpemidler Censur Vurderingsskema b-del Vurderingsskema c-del Mundtlig dansk Prøvegrundlag... 30

3 Opgivelser Prøveoplæg Forløbet af prøven Fordybelsesområder Lodtrækning Forberedelsen til prøven Vejledning Prøveoplægget Synopse disposition for den mundtlige prøve Samarbejdet mellem lærer og censor Prøveafholdelsen Oplæsning Perspektivering Vurderingskriterier Vejledende karakterbeskrivelser Vurderingsskema til mundtlig prøve Prøve på særlige vilkår og fritagelse Fritagelse for aflæggelse af en obligatorisk prøve Sent ankomne elever Sygeprøver Bilag Prøvebekendtgørelsen Folkeskolens 10.-klasseprøver

4 Prøvegrundlag Prøverne i dansk bygger på de kompetencemål og underliggende færdigheds-vidensområder, som de udtrykkes i Fælles Mål og læseplanen for dansk. I bekendtgørelsen og fagbilaget ekspliciteres de underliggende krav i forhold til stofområder, tekstmængde og prøvekrav i øvrigt. Kompetencemålene udtrykker de kompetencer, som eleverne i 10. klasse skal opnå i faget dansk Eleverne kan styre og regulere læseprocessen og diskutere teksters betydning i kontekst Eleverne kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Eleverne kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleverne kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer FM og læseplan findes på: Prøven består af en skriftlig del, jf. pkt , og en mundtlig del, jf. pkt , som kan afsluttes hver for sig Den skriftlige del af prøven består af 3 dele: a) Læsning og sprogbrug. b) Modtagerrettet kommunikation. c) Skriftlig fremstilling. Prøvebekendtgørelsen BEK nr 47 af 18/01/2018 findes bagerst i denne vejledning og på: FM for 10. klasse samt læseplan findes på: Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, samarbejder lærere og pædagoger, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevernes arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. 29 a, og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse som fagformålet og Fælles Mål. Bedømmelse af prøverne tager udgangspunkt i karakterbekendtgørelsen. BEK nr. 262 af 20/03/ De forskellige krav i fagbilaget findes i denne vejledning under de forskellige prøver, som optræder i dansk. Prøven i dansk i 10. klasse er frivillig, og den kan sammensættes ud fra elevernes valg, ønsker og behov, således som de er formuleret i elevernes uddannelsesplan. Eleverne kan tilmelde sig både den skriftlige og den mundtlige prøve i 10. klasse, eller eleverne kan vælge at tilmelde sig en af delene. Eleverne kan også kombinere med en eller flere dele af folkeskolens 9. klasses prøve, som aflægges sammen med elever i 9. klasse. Således kan folkeskolens prøver i læsning og retskriv- 3

5 ning i 10. klasse aflægges hver for sig. 10.-klasses elever kan dog ikke kombinere de skriftlige prøver i 10. og 9. klasse. Fx kan eleverne ikke både aflægge skriftlig prøve i 10. klasse og prøve i læsning. Der gives én karakter for den skriftlige prøve, der består af tre delkarakterer. A-del, som er en prøve i læsning og sprogbrug. B-del, der er en prøve i modtagerrettet kommunikation, og c-del, der er en prøve i skriftlig fremstilling. Herudover gives én karakter i den mundtlige prøve. Karakteren gives både som standpunktskarakter og prøvekarakter. Karakteren gives efter 7-trins-skalaen. Karaktergivningen skal ske på grundlag af de faglige krav og mål, der er opstillet for den enkelte prøve (absolut karaktergivning). Se i øvrigt Formål med vejledningen Formålet med denne vejledning er at forklare og uddybe de krav, der stilles i prøvebekendtgørelsen i faget, således at skolens ledelse og faglærer kan få svar på de prøverelaterede spørgsmål, der måtte være i forbindelse med forberedelse og afholdelse af folkeskolens prøver. Vejledningen tydeliggør den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder i Fælles Mål og den vejledende læseplan for faget, således at skolens ledelse og faglærer kan få svar på evt. prøverelaterede spørgsmål. Kravene i faget dansk, som de er beskrevet i Fælles Mål og prøvebekendtgørelsen, danner grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i dansk. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøverne orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne og om, hvordan prøvernes enkelte dele vil foregå. Læs mere i: Prøvebekendtgørelsen BEK nr 47 af 18/01/2018 findes bagerst i denne vejledning og på: Fagbilaget for dansk: bagerst i denne vejledning Fælles Mål for dansk i 10. klasse: % 20 Læseplanen for dansk i 10. klasse: Karakterbekendtgørelsen: Vejledning om digitale prøver: Yderligere information og vejledning om prøveafholdelse kan læses i prøvemappen: 4

6 Spørgsmål vedrørende prøverne i dansk kan stiles til: [email protected] eller [email protected] Den skriftlige prøve Prøvegrundlag Prøvebekendtgørelsen fagbilag 2 BEK nr 47 af 18/01/2018 findes bagerst i denne vejledning og på: B- og c-delen giver altid adgang til internet. A-delen gennemføres uden adgang til internet, men besvares digitalt. Prøven varer 4 timer. Eleverne skal selv administrere tiden, men der gives vejledende anbefalinger af tidsforbrug til de enkelte opgavedele. A-delen består af et læsehæfte i papirudgave og en opgavedel, der er digitalt udformet, og som skal løses på computeren. I a-delen må eleverne ikke anvende internettets til andet end onlineordbøger. Eleverne løser først del a. Når eleven er færdig med del a, lukker eleven ned for den. Eleven må så ikke vende tilbage til del a under resten af prøven. Anden del består af to delprøver, som eleven først kan åbne få adgang til, når den tilsynsførende giver adgang. Den indeholder en opgave i modtagerrettet kommunikation (del b) og en opgave i skriftlig fremstilling (del c). Begge delprøver gennemføres på skærm. Der må under disse to delprøver anvendes internet. Besvarelserne af del b og c afleveres på selvstændige udprintede ark. Der gives en samlet karakter for hele den skriftlige prøve. Karakteren udregnes efter en pointfordeling. Til rette- og vurderingsarbejdet er der udarbejdet et retteark med skemaer og vurderingskriterier samt efterfølgende omsætningstabel. Disse findes på: Anbefalet tidsforbrug og pointfordeling Opgave i læsning og sprogbrug: Anbefalet tidsforbrug 60 minutter. Tæller 1/3 af karakteren. Opgave i modtagerrettet kommunikation: Anbefalet tidsforbrug 60 minutter. Tæller 1/3 af karakteren. Opgave i skriftlig fremstilling: Anbefalet tidsforbrug 120 minutter. Tæller 1/3 af karakteren På findes materiale, som kan hjælpe med at afklare, om skolen er teknisk parat til de digitale selvrettende prøver 5

7 I brugervejledningen kan man læse om de tekniske krav til afvikling af de digitale prøver. De forskellige trin i processen for forberedelse, booking, prøveafvikling og træk af prøveresultater gennemgås detaljeret. Samme sted findes også en tjekliste til den tilsynsførende, som kan benyttes under prøven. Vejledning af eleverne inden prøven Inden prøven skal eleverne gøres bekendt med de regler for prøven, der fremgår af bekendtgørelsen. De bør desuden have stiftet bekendtskab med prøveformen i praksis. Desuden skal eleverne kende vurderingskriterierne og grundlaget for karaktergivningen. Det må særligt understreges, at skolelederen grundigt skal informere eleverne om, at der ikke må kommunikeres med andre under prøven, og at snyd og brug af ikke tilladte hjælpemidler, som opdages både under og efter prøven, medfører bortvisning og afvisning af besvarelsen, jf. prøvebekendtgørelsen. Med udgangspunkt i kompetencemålene for fremstilling og læsning samt læseplanen og vejledningen for faget vil lærerne kunne målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere et alsidigt og grundigt arbejde i skriftlig fremstilling, så eleverne opnår en god baggrund for at kunne besvare prøveopgaverne. Procestankegangen i færdigheds- og vidensområderne giver både eleverne kompetencer til at planlægge, disponere, skrive og forholde sig til deres egen tekst og til at kunne redigere og forbedre deres egen tekst. I denne sammenhæng må der også arbejdes med de enkelte genrers forskellige krav til layout, så det fremmer kommunikationen. A-del læsning og sprogbrug Opgaven i læsning og sprogbrug består af et antal opgaver i læseforståelse og sproglig korrekthed. Opgavetyperne ligger i naturlig forlængelse af prøven i læsning og retskrivning i 9. klasse. Der indgår dog også nye opgavetyper i 10. klasse, se eksemplerne nedenfor. Det anbefales at gøre eleverne fortrolige med den tekniske del af prøven, så de kan besvare opgaverne ved at anvende de korrekte funktioner. Der findes eksempelprøver her: Eleverne kan gøres fortrolige med selve opgavetyperne i tidligere opgavesæt, der findes her: En sprogbrugsopgave kan fx være en stavekupon, ét eller flere ord, ret en tekst, dan ord, vælg det rigtige ord, rigtig form, find fejlen eller ordkendskab. Se de følgende eksempler på opgavetyper, som kan optræde i hæftet på skift (uddrag). Find fejlen I hver sætning er der én fejl. Find fejlen, og skriv det korrekte I første klasse skal man selv kunne binde sine snørrebånd første klasse kunne binde snørrebånd korrekt: snørebånd Faste udtryk Sæt streg under den rigtige betydning 6

8 1. Tage affære betyder: være utro blive vred gribe ind sige farvel Ordkendskab Sæt kryds ved det ord, der passer bedst til betydningen. Der er kun ét rigtigt svar 1. Inddrage i et fællesskab servicere x_ inkludere gratulere absorbere For yderligere eksempler henvises til: Besvarelse, skrift og rettelser Eleverne skal følge instruktionerne til de enkelte opgaver. Bindestreg accepteres kun i ord, der ifølge Retskrivningsordbogen kan skrives med bindestreg. Eleverne kan altså ikke rette to ord til et sammenskrevet ord ved at indsætte en bindestreg. Dansk Sprognævn bruger betegnelserne startkomma og ikke startkomma. Hvis man anvender startkomma, sætter man komma foran ledsætninger. Det er vigtigt, at eleverne lærer at være konsekvente i deres kommasætning, men at de samtidig ved, hvilken kommateringsmulighed de anvender. Bemærk, at det er blevet præciseret, at kommaopgaven bedømmes ud fra markering. Det betyder, at hvis eleverne fx markerer Jeg sætter ikke startkomma i teksterne og derefter sætter startkommaer, så er de pågældende kommaer ikke sat i overensstemmelse med afkrydsningen, og de giver derfor ingen point. Hvis eleverne sætter kryds ved både startkomma og ikke startkomma, eller glemmer at sætte kryds, gives der heller ikke point for de kommaopgaver, hvor denne valgmulighed findes. Hjælpemidler Under A-delen må der benyttes ordbøger (trykte eller elektroniske ordbøger, herunder onlineordbøger) til brug ved rettearbejdet. Ordbøger med ordforklaringer og information om ordklasser må gerne benyttes, mens ordbøger og tekstbehandlingsprogrammer med indbygget stavekontrol (hvor forkert stavede ord markeres fx ved understregning i teksten) ikke må benyttes. Der må også bruges ordbøger med ordforklaringer til læseprøven. Der må ikke anvendes forskellige hjælpefunktioner på computeren såsom Ctrl F. Læs mere på: klasse Tosprogede elever har ret til at anvende ordbøger fra deres eget sprog til dansk og fra dansk til deres eget sprog, eventuelt via et tredje sprog. Ingen andre hjælpemidler er tilladte. I særlige tilfælde kan der fraviges fra reglerne, jf. prøvebekendtgørelsen Læs mere på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside: 7

9 Med muligheden for at anvende onlineordbøger skal det præciseres, at dette hverken ændrer reglerne for de enkelte prøver eller de tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og de må ikke benytte internettet til at få adgang til andre end de tilladte hjælpemidler. Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Eleverne må benytte de ordbøger, de selv ønsker. Skolen er imidlertid ikke forpligtet til at stille andre ordbøger til rådighed end dem, der er benyttet i undervisningen. De ordbøger, der benyttes, skal være i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen. Det er vigtigt, at eleverne hver for sig arbejder med de ordbøger, de er vant til at bruge, og som de kan overskue. En mindre omfangsrig ordbog kan betyde, at eleverne ved prøven kan komme ud for ord, der ikke kan slås op i denne ordbog. På den anden side vil en elev, som ikke magter den større ordbog, kunne have glæde af en, der er mere overskuelig. Ordbøger, der har karakter af leksikon, må ikke anvendes. Ordbøger med ordforklaringer må gerne benyttes. Generelt gælder det, at der i prøven i sprog og sprogbrug vil kunne forekomme ord, der ikke findes i alle ordbøger, i enkelte tilfælde ikke i nogen ordbøger, fx nye ord i sproget og en række sammensatte ord. I sidstnævnte tilfælde kan eleverne ofte hente hjælp til stavningen ved at slå de enkelte dele op. Der kan også forekomme retskrivningsproblemer, der kræver, at eleverne er i stand til at anvende ordbogens register- og paragrafdel. Denne del af Retskrivningsordbogen må eleverne derfor også være fortrolige med. Kun stavemåder og opslag fra Retskrivningsordbogen 4. udgave (2012) fra Dansk Sprognævn godkendes. Fra 4. oplag er de gældende kommaregler beskrevet, og henvisninger til afsnittet Retskrivningsregler bagest i ordbogen er justeret. Prøven omfatter normalt 70 items. Det er disse prøveord og ikke andre, der prøves i. Glemmes et af prøveordene, kan det naturligvis ikke regnes for rigtigt stavet/læst. Skriver en elev et ord for meget, hvad enten det er et, der i forvejen er trykt i teksten, eller et, der ikke er dikteret, har det ingen betydning for vurderingen, da det ikke er et prøveord. Der gives et point for hvert rigtigt svar på en stillet opgave. Der findes kun ét rigtigt svar pr. opgave. Det er således omsætningstabellen, der afgør karakteren. Omsætningstabellen kan variere fra år til år afhængig af forcensuren. Den endelige karakter fra a-delen vil blive sendt digitalt til skolens leder, der herefter sender resultaterne til den beskikkede censor. Der henvises til beskrivelsen af den vejledende karakterbeskrivelse: 8

10 Anvendelse af it 24, stk. 2. Medmindre det fremgår af bilag 1 og 2, må internettet ikke anvendes til at søge efter, tilgå eller anvende hjælpemidler, herunder informationer, noter, værktøjer mv., og må eleverne ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og de må ikke benytte internettet til at få adgang til andre end de tilladte hjælpemidler. Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Der henvises til uvm.dk/fps hjemmeside om hjælpemidler: Prøven med adgang til internet del b og c Ramme På forsiden af opgavesættet vil der være en kort intro Før du skriver, der redegør for prøven samt de generelle vurderingskriterier i relation til indhold, sprog og form, så eleverne er informeret om, hvilke kriterier de vurderes ud fra. Eksempel fra Modtagerrettet kommunikation b-del Vurderingens 3 dimensioner Vurderingskriterier Forklaring Tekstens indhold Opgavens krav I hvor høj grad opfylder din besvarelse de krav, der er stillet i opgaven? Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internet Kildeangivelse I hvor høj grad viser din besvarelse sikkerhed i at skrive til en bestemt modtager? Har du disponeret din besvarelse, så den passer til opgavekrav og modtager? Hvis der i opgaven er stillet krav om anvendelse af net, eller hvis det ellers er relevant, vurderes det, hvordan og i hvor i høj grad du kritisk har bearbejdet og anvendt dette i din besvarelse. Hvis du har anvendt net i din besvarelse, vurderes det, i hvor høj grad de væsentligste kilder fremgår korrekt i besvarelsen. Tekstens sprog Sprog I hvor høj grad er sproget i din besvarelse sikkert, varieret og tilpasset en bestemt modtager både i ordforråd og syntaks? I hvor høj grad er stavning og tegnsætning korrekt? Tekstens form Layout I hvor høj grad fremmer layoutet kommunikationen til en bestemt modtager i din besvarelse? 9

11 Del-b modtagerrettet kommunikation Der angives altid et maksimalt antal ord for besvarelsen. Hensigten med denne opgavetype er, at eleverne skal kunne skrive tekster, der er relateret til hverdagens autentiske, praktiske skriftlige kommunikationsformer. Det kan fx være: en ansøgning om kollegieværelse, job, leje af festlokaler m.m. en pressemeddelelse om et arrangement en informationsskrivelse For at se tidligere prøveopgaver henvises til: Opgaven er blevet til ud fra de krav, som eleverne vil kunne opleve som almindelige samfundsborgere, nemlig at skulle rette henvendelse til en myndighed, sende en ansøgning, skrive et formelt brev, klage over en behandling eller en ydelse etc. Opgaven er forholdsvis kort og afgrænset. Der vil være angivet et antal ord, som besvarelsen skal fylde. Fra 250 til 350 ord afhængig af opgavekravene. Som afslutning på besvarelsen skal eleverne angive det antal ord, der er brugt i besvarelsen. Angivelsen af et maksimalt antal ord skal støtte eleverne i dels at vurdere omfanget af opgaven, dels at være præcise i disponeringen i forhold til opgavens krav. Indhold og layout vurderes som en helhed. Derfor har det betydning for vurderingen, om udformningen af besvarelsen ligner et typisk eksempel på en lignende kommunikationssituation fra det virkelige liv. Vurderingskriterier del b Vurderingen af besvarelsen i modtagerrettet kommunikation tager udgangspunkt i følgende kriterier, som baserer sig på bekendtgørelsens krav og udvalgte kompetencemål fra Fælles Mål: Vurderingens 3 dimensioner Vurderingskriterier Forklaring Tekstens indhold Opgavens krav I hvor høj grad opfylder besvarelsen de krav, der er stillet i opgaven? Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internet I hvor høj grad viser besvarelsen sikkerhed i at skrive til en bestemt modtager? I hvor høj grad er besvarelsen disponeret og oplysninger i opgaven vægtet, så de passer til opgavekrav og modtager? Hvis der er krav om anvendelse af ínternet, eller det ellers skønnes relevant, I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen så en hensigtsmæssig og kritisk brug af informationer og inspiration hentet fra internettet? 10

12 Kildeangivelse Hvis internettet er anvendt. I hvor høj grad er der anvendt korrekt henvisning til relevante anvendte kilder? Tekstens sprog Sprog I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen korrekt sprogbrug tilpasset den modtagerrettede kommunikation samt retskrivning og tegnsætning? Tekstens form Layout I hvor høj grad fremmer layoutet den modtagerrettede kommunikation? Denne del af prøven tæller 1/3 af vurderingen. Karakterbeskrivelse del-b Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Opgavens krav Besvarelsen viser stort overblik og er central og yderst velskrevet i forhold til opgavekrav. Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Orden og layout I forhold til mangler Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation er meget tydelig og sikker, og der er stor sikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering af indholdet er særdeles velvalgt i forhold til opgavekrav og den modtagerrettede kommunikation. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en sikker, kritisk og særdeles hensigtsmæssig måde. Der er fuldstændig korrekt henvisning til anvendte kilder. Sproget er meget sikkert tilpasset en defineret modtager og varieret med velvalgte udtryk og en sikker syntaks, stavning og tegnsætning. Layoutet fremmer kommunikation meget sikkert. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt meget sikkert og tydeligt. Besvarelsen demonstrerer udtømmende opfyldelse af målene med ingen eller få uvæsentlige mangler. 11

13 10 Opgavens krav Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Orden og layout I forhold til mangler Besvarelsen viser overblik og er central og velskrevet i forhold til opgavekrav. Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation er tydelig og sikker, og der er god sikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering af indholdet er velvalgt i forhold til opgavekrav og den modtagerrettede kommunikation Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet, og anvendt på en sikker og kritisk måde. Der er næsten præcise henvisninger til anvendte kilder. Sproget er tilpasset en defineret modtager, sikkert og varieret og med brug af velvalgte udtryk, sikker syntaks, stavning og tegnsætning. Layoutet fremmer sikkert kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt sikkert og tydeligt. Besvarelsen demonstrerer omfattende opfyldelse af målene med nogle mindre væsentlige mangler. 7 Opgavens krav Besvarelsen er klar og central i forhold til opgavekrav. Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internettet Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation er klar, og der vises rimelig sikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering af indholdet er overvejende klar i forhold til opgavekrav og den modtagerrettede kommunikation. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en nogenlunde sikker, 12

14 kritisk og hensigtsmæssig måde. Kildeangivelse Sprog Orden og layout I forhold til mangler Der er nogenlunde sikker henvisning til anvendte kilder. Sproget er tilpasset en defineret modtager, forståeligt og nogenlunde klart og varieret. Syntaks, stavning og tegnsætning er nogenlunde sikker. Layoutet fremmer kommunikationen nogenlunde. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt nogenlunde sikkert. Besvarelsen demonstrerer opfyldelse af målene med en del mangler. 4 Opgavens krav Besvarelsen er noget usikker i forhold til opgavekrav. Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Orden og layout Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation kan være uklar, og der vises en del usikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering af indholdet er mindre klar i forhold til opgavekrav og den modtagerrettede kommunikation. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en mindre sikker og hensigtsmæssig måde. Der er tilfældige og mindre korrekte henvisninger til anvendte kilder. Sproget er ikke helt tilpasset en defineret modtager. Sproget er forståeligt og nogenlunde klart med lidt usikkerhed i syntaks, stavning og tegnsætning. Layoutet fremmer i mindre grad kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt mindre sikkert. 13

15 I forhold til mangler Besvarelsen demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af målene med adskillige væsentlige mangler. 02 Opgavens krav Besvarelsen er netop acceptabel i forhold til opgavekrav. Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Orden og layout I forhold til mangler Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation er usikker, og der er stor usikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering af indholdet er uklar i forhold til opgavekrav og den modtagerrettede kommunikation. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en usikker, ukritisk og uhensigtsmæssig måde. Der er særdeles mangelfuld henvisning til anvendte kilder. Sproget er i ringe grad tilpasset en defineret modtager, og det er mindre forståeligt og uklart med usikkerhed i syntaks, stavning og tegnsætning. Layoutet fremmer ikke kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt uden konsekvens. Besvarelsen demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af målene. 00 Opgavens krav Besvarelsen er ikke acceptabel i forhold til de krav, der er stillet i opgaven. Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation Disponering Anvendelse af den modtagerrettede kommunikation er utilstrækkelig, og der er ikke defineret en modtager. Disponering af indholdet er utilstrækkelig i forhold til opgavekrav og den modtagerrettede kommuni- 14

16 kation. Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Information og inspiration søgt på internettet er ikke anvendt. Der er ikke kildehenvisning, da internettet ikke er anvendt Sprog, syntaks, stavning og tegnsætning er utilstrækkelig. Sproget viser ingen bevidsthed om en defineret modtager. Orden og layout I forhold til mangler Layoutet fremmer ikke kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er utilstrækkeligt og uacceptabelt. Besvarelsen er utilstrækkelig og demonstrerer en uacceptabel grad af opfyldelse af målene. -3 I forhold til mangler Besvarelsen er helt uacceptabel Skriftlig prøve del c Opgavedel c består af tre opgaver, og eleverne skal vælge at skrive én af dem. Opgaverne vil minde om dem, der kendes fra prøvesættene i skriftlig fremstilling i 9. klasse, men lægger op til kortere besvarelser og det er tænkt, at opgaven skal kunne besvares på 2 timer. Den anbefalede tid er 120 minutter. Opgaverne vil dreje sig om skrivning i forskellige genrer og underliggende fremstillingsformer, og der vil være variation i formuleringerne fra gang til gang. Eksempler på genrer, der kan optræde i opgaverne i skriftlig fremstilling: Blogindlæg Anmeldelse Kortprosa Erindring Essay Nyhedsartikel Reportage 15

17 Sammenlignet med prøvesættene i skriftlig fremstilling i 9. klasse møder eleverne her eksempler på nogenlunde de samme opgavetyper, men ikke med samme høje krav til omfang. I opgaveformuleringerne vil der også være en afgrænsning, som gør det realistisk at skrive besvarelsen på ca. 2 timer. Prøveopgaver kan ses her: Eleverne kan anvende internettet til at søge information og inspiration, der kan kvalificere besvarelsen. Det gælder både indhold, form og sprog og kan fx dreje sig om faktuelle oplysninger, genre, fremstillingsformkarakteristika, layout og retskrivning. I opgavekravene vil der være opgaver, der har et ekspliciteret krav om anvendelse af internet, ligesom der vil være opgaver, der ikke har et ekspliciteret krav om anvendelse af internet. Opgavesættet rummer flere modaliteter, herunder lyd og levende billeder. I denne prøve må eleverne, ved søgning på internettet og læsning af multimodale tekster, arbejde med billeder og filmklip, undersøge forskellige forhold og på den baggrund skrive en besvarelse. Færdighed i og viden om hensigtsmæssig og kritisk informationssøgning på internettet er en forudsætning i denne prøve. Det vil sige, at eleverne skal være i stand til at anvende målrettede strategier og teknikker til systematisk og kritisk informationssøgning på internettet. Eleverne skal kunne vurdere søgeresultater, forholde sig kritisk til dem og anvende dem hensigtsmæssigt i forhold til deres eget skriftlige udtryk. For at forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk, skal eleverne kunne skelne mellem forskellige typer af afsendere, have viden om målgrupper og være i stand til at undersøge og vurdere informationer ud fra et kildekritisk perspektiv. Det handler også om at kunne sortere, vurdere og udvælge de relevante og brugbare informationer i forhold til kravene til opgaven og skrivning af besvarelsen. Rammer for prøven Det anbefales, at eleverne afsætter 2 timer til denne del af besvarelsen. Anvendelse af internettet Med muligheden for at anvende internettet skal det præciseres, at dette hverken ændrer reglerne for de enkelte prøver eller tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere og fx dele deres dokumenter med andre. Eleverne bekræfter med underskriften på besvarelsen, at denne udelukkende er udfærdiget af eleverne selv. Hvis eleverne anvender citater fra kilder på internettet, skal kilderne angives sidst i besvarelsen. Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer med andre eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er derfor vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Eleverne skal til prøven vise, at de kan gennemføre en målrettet og kritisk informationssøgning, som det fremgår af Fælles Mål og læseplanen. De skal demonstrere, at de kan vurdere udvalgte internetsteders egnethed og finde frem til de konkrete informationer. Som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt, at alle elever anvender internettets muligheder for at søge information og inspiration til deres individuelle opgavebesvarelser. Der er dog mulighed for, at faglæreren kan rådgive særlige elever, så de overvejer, om de skal vælge opgaver, der ikke har ekspliciteret krav om at søge information. 16

18 Hvis det eksplicit fremgår af opgaveformuleringen, at internettet skal anvendes, vurderes det relevante omfang at være større, end hvis det ikke fremgår af opgaveformuleringen. Der skal i vurderingen også tages stilling til, om den anvendte information fra internettet er bearbejdet og anvendt på en sikker og kritisk måde. Vurderingskriterier del c Der gives én karakter baseret på en helhedsvurdering af tre dimensioner: indhold, sprog og form Vurderingens tre dimensioner Tekstens indhold Vurderingskriterier Opgavens krav Anvendelse af genre Forklaring I hvor høj grad opfylder besvarelsen de krav, der er stillet i opgaven? I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen sikkerhed i anvendelsen af genren? Disponering Søgning og brug af internettet I hvor høj grad har besvarelsen en velvalgt disponering ud fra opgavekravene og genren? I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen kritisk anvendelse og bearbejdning af information og inspiration søgt og hentet fra internettet, hvis det enten er ekspliciteret i opgaveformuleringen, eller i øvrigt er relevant. Kildeangivelse I hvor høj grad er der anvendt korrekt henvisning til relevante anvendte kilder, hvis internettet er anvendt? Tekstens sprog Sprog I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen korrekt og varieret sprogbrug, tilpasset opgavekrav, samt korrekt retskrivning og tegnsætning? Tekstens form Layout I hvor høj grad fremmer layoutet i besvarelsen kommunikationen? I vurderingen indgår anvendelse af indhold, sprog og layout. Indhold og layout vurderes som en helhed. Derfor har det betydning, at udformningen af besvarelsen forsøger at nærme sig den pågældende genre i den virkelige verden. Vurderingen af layout og orden tæller 17

19 ikke en bestemt del af karakteren for besvarelsen, men indgår på lige fod med de øvrige vurderingskriterier i den samlede bedømmelse. Denne del af prøven tæller 1/3 af vurderingen. Karakterbeskrivelser del c Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Opgavens krav Anvendelse af genre Disponering Besvarelsen viser stort overblik og er central og yderst velskrevet i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er meget tydelig og sikker. Besvarelsen er særdeles velvalgt og sikkert disponeret og teksten viser særdeles sikker sammenhæng mellem opgavekrav og genre. 10 Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Orden og layout I forhold til mangler Opgavens krav Anvendelse af genre Disponering Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet, og anvendt på en sikker, kritisk og særdeles hensigtsmæssig måde. Der er fuldstændig korrekt henvisning til relevante anvendte kilder. Sproget er meget sikkert og varieret, med velvalgte udtryk i forhold til opgaven og med en sikker syntaks, stavning og tegnsætning. Layoutet fremmer kommunikationen i høj grad. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt meget sikkert og tydeligt. Besvarelsen demonstrerer udtømmende opfyldelse af målene med ingen eller få uvæsentlige mangler. Besvarelsen viser overblik og er central og velskrevet i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er tydelig og sikker. Besvarelsen er velvalgt og sikkert disponeret, og tekstens viser sikker sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en sikker og kritisk måde. Der er præcise henvisninger til anvendte kilder. Sproget er sikkert og varieret og med brug af velvalgte udtryk i forhold til opgaven med sikker syntaks, stavning og tegnsætning. Orden og layout I forhold til mangler Layoutet fremmer kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt sikkert og tydeligt. Besvarelsen demonstrerer omfattende opfyldelse af målene med nogle mindre væsentlige mangler. 7 Opgavens krav Besvarelsen er klar og central i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre Anvendelse af genre er klar. 18

20 Disponering Besvarelsen er sikkert disponeret og tekstens viser god sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog. Orden og layout I forhold til mangler Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en nogenlunde sikker, kritisk og hensigtsmæssig måde. Der er nogenlunde sikker henvisning til anvendte kilder. Sproget er forståeligt og nogenlunde klart og varieret i forhold til opgaven. Syntaks, stavning og tegnsætning er nogenlunde sikker. Layoutet fremmer nogenlunde kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt nogenlunde sikkert. Besvarelsen demonstrerer opfyldelse af målene med en del mangler. 4 Opgavens krav Besvarelsen er noget usikker i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre Disponering Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Orden og layout I forhold til mangler Anvendelse af genre er uklar. Besvarelsen er nogenlunde hensigtsmæssigt disponeret, og teksten viser nogenlunde sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en mindre sikker og hensigtsmæssig måde. Der er tilfældige henvisninger til anvendte kilder. Sproget er nogenlunde forståeligt og klart i forhold til opgaven med nogenlunde sikkerhed i syntaks, stavning og tegnsætning. Layoutet fremmer i mindre grad kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt med en vis usikkerhed. Besvarelsen demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af målene med adskillige væsentlige mangler. 02 Opgavens krav Besvarelsen er netop acceptabel i forhold til de krav, der er stillet i opgaven. Anvendelse af genre Anvendelse af genre er usikker. Disponering Besvarelsen er utydeligt disponeret, og teksten viser lille sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en usikker, ukritisk og uhensigtsmæssig måde. Der er særdeles mangelfuld henvisning til anvendte kilder. Sproget er mindre forståeligt og uklart i forhold til opgaven med usikkerhed i syntaks, stavning og tegnsætning. 19

21 Orden og layout I forhold til mangler Layoutet fremmer i ringe grad kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt uden konsekvens og med en del usikkerhed. Besvarelsen demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af målene. 00 Opgavens krav Besvarelsen er ikke acceptabel i forhold til de krav, der er stillet i opgaven. Anvendelse af genre Disponering Anvendelse af genre er utilstrækkelig. Besvarelsen er utilstrækkeligt disponeret og teksten viser ingen sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Søgning og brug af internettet Kildeangivelse Sprog Information og inspiration søgt på internettet er ikke anvendt. Der er ikke kildehenvisning, da internettet ikke er anvendt Sprog, syntaks, stavning og tegnsætning er utilstrækkelig. Orden og layout I forhold til mangler -3 I forhold til mangler Besvarelsen er helt uacceptabel. Layout fremmer ikke kommunikationen. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er utilstrækkelig og uacceptabel. Besvarelsen er utilstrækkelig og demonstrerer en uacceptabel grad af opfyldelse af målene. Uddybning af vurderingskriterier Besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen for den valgte opgave I skriftlig fremstilling tilstræbes det, at opgaveformuleringen lægger op til en skrivesituation, der er så autentisk som mulig, og det er i forhold til denne situation, besvarelsen skal vurderes. Som hovedregel kræver opgaveformuleringen et bestemt fokus, og at eleverne skriver med en bestemt hensigt i besvarelsen. Opgavekravene vil oftest også formulere valg af bestemt genre, fremstillingsform, roller, målgruppe osv. Ved prøven betyder det, at eleverne må forestille sig både den rolle, som de selv får i skrivesituationen, og den genre og situation, de skriver i. Og for at en besvarelse kan siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen, må den være udformet, som om den var et svar på en tilsvarende opgave i det virkelige liv. Det kan ikke trække ned i bedømmelsen, hvis der er anlagt særlige synsvinkler eller tilføjet materiale i naturlig forlængelse af opgaven, når blot proportionerne er rimelige, således at hovedvægten er lagt på at besvare den stillede opgave. Anvendelse af genre Opgavernes eksplicitte formulering af genre danner en væsentlig ramme for besvarelsens udformning. Eleverne skal vise, at de kan anvende de forskellige genrer hensigtsmæssigt i forhold til opgaveformuleringen. Hvis kravet er at skrive et essay, skal besvarelsen skrives, så man kan genkende essayets karakteristika med fx refleksioner, et godt anslag og en rød tråd. Er opgaven et debatindlæg til en avis, skal problemstillingen 20

22 være tydelig, og der skal være argumenter for afsenderens meninger og holdninger. Det skal understreges, at anvendelse af genre også defineres af de underliggende opgavekrav, der er formuleret i opgaven. Sproget er forståeligt, klart og varieret At sproget skal være forståeligt indebærer, at besvarelsen med hensyn til indhold og sammenhæng skal være umiddelbart tilgængelig og i overensstemmelse med den sprogbrug, der karakteriserer den valgte genre og fremstillingsform. Hvis en besvarelse er præget af uforståelige passager også som følge af usikker stavning og tegnsætning - må sproget betragtes som usikkert. Ligesom anvendelse af sprogbrug, der ikke passer til genren, f.eks. flittig brug af tidsadverbialer og andre narrative træk i et debatindlæg, også vil give nedslag i bedømmelsen. Et klart sprog kendetegnes ved ikke blot at være forståeligt, men også overskueligt og hensigtsmæssigt i forhold til ordvalg, syntaks, meningsafgrænsning, sammenkædning af meninger og afsnitsinddeling. Et varieret sprog er ikke blot forståeligt og klart. Det undgår også stereotype, ensformige og unuancerede vendinger. Der er variation i såvel ordvalg som syntaks. Derved bliver det ofte særdeles personligt og selvstændigt og et meget præcist redskab, der kan benyttes til at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden inden for de forskellige genrer. Eleverne læser grundig korrektur på deres besvarelser, inden de afleverer. Ved prøven indgår formelle sproglige forhold i vurderingen af besvarelsens forståelighed og klarhed. Eleverne skal vise, at de kan anvende korrekt sprog herunder retskrivning og tegnsætning. Forskellige typer af stavefejl vurderes forskelligt. I nogle besvarelser kan stavningen være så usikker, at indholdet alene på grund af retskrivningsfejl er vanskeligt eller umuligt at forstå selv efter flere gennemlæsninger. Nogle stavefejl kan gå ud over besvarelsens klarhed. Det gælder fx stavefejl, der medfører, at betydningsgrænser overskrides, som fx for/får eller ligge/lægge, og fejl, der viser mangelfuld beherskelse af det danske sprogs bøjningssystem, som fx -ene/-ende, r-fejl eller synes/syntes. En besvarelse, der er præget af stavefejl, må vurderes som sproglig usikker. Enkeltstående stavefejl, fx i fremmedord, bør derimod tillægges mindre betydning for den samlede helhed. Det vil også være belastende for vurderingen, hvis der er mange talesprogsvendinger. I en tid med megen kortfattet kommunikation, via fx sms, sociale medier og , kan eleverne forledes til at skrive med stor inspiration fra det talte sprog og med sætninger, hvor fx subjektet er udeladt. Med hensyn til afsnitsinddeling og tegnsætning gælder det, at mangelfuld brug af nyt afsnit og punktum er belastende for kommunikation, overskuelighed og dermed forståelse. Det gælder også, hvis en elev undlader at sætte spørgsmålstegn efter spørgsmål eller ikke er konsekvent i markering af replikker. Eleverne kan i deres besvarelser vælge at skrive med eller uden startkomma, jævnfør de regler, som er formuleret af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen. Hvad enten eleverne vælger at skrive med eller uden startkomma, skal deres valg være konsekvent. Uanset hvilke kommaregler, der følges, kan enkelte 21

23 kommafejl ikke have væsentlig betydning for vurderingen, men tæller naturligvis forskelligt, alt efter hvor på karakterskalaen man befinder sig. Disponering Eleverne skal bl.a. kunne skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til opgavekrav, målgruppe, medie og genre. De skal desuden kunne styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst og udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form. Det vil sige, at sammenhængen mellem opgavekrav, genre, indhold og disponering er med til at angive, om besvarelsen er dækkende. Vægtningen afhænger af opgavens krav og skal ses i en sammenhæng. En god elevtekst viser en klar tekststruktur, hvor både opgavekrav og genre udfoldes i en velovervejet disponeret besvarelse. Censor må være opmærksom på, at det ikke er værdien eller sandheden af besvarelsens indhold og elevernes viden og tanker, men fremstillingen og formidlingen, der skal bedømmes. Ved opgaver, der omhandler beretninger om faktiske forhold skal besvarelsen kunne identificeres i faktiske forhold, hvilket fordrer en vis sandhedsværdi i besvarelsen. Det skal dog pointeres, at det er den skriftlige fremstilling som helhed og ikke den faglige metode alene, der er afgørende for, om besvarelsen kan betragtes som dækkende. Ved opgaver, hvor der foreligger et oplæg, fx en artikel, der skal kommenteres, er det en svækkelse af besvarelsen, hvis væsentlige sider af oplægget ikke indgår i besvarelsen. Disponeringen må være i overensstemmelse med opgavekravene. Den underbygger hensigten, overblikket og den røde tråd i den aktuelle besvarelse i forhold til den stillede opgave. Dispositionen skal ikke fremgå eksplicit, men være integreret i den form, eleverne vælger til besvarelsen. En god besvarelse bærer præg af overvejelser over, hvad der skal præsenteres, og i hvilken rækkefølge det skal formuleres. En usammenhængende og tilfældig ophobning af ideer og udsagn vil være belastende for vurderingen. Gennem en velovervejet tilrettelæggelse kan eleverne vise overblik over stoffet og udtrykke en samlende ide eller hensigt med besvarelsen. Søgning og brug af internettet Eleverne skal til prøven vise, at de kan gennemføre en målrettet og kritisk informationssøgning, som det fremgår af Fælles Mål og læseplanen. De skal demonstrere, at de kan vurdere udvalgte internetsteders egnethed og finde frem til de konkrete informationer. Som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt, at alle elever anvender internettets muligheder for at søge information og inspiration til deres individuelle opgavebesvarelser. Der er dog mulighed for, at faglæreren kan rådgive særlige elever, så de overvejer, om de skal vælge opgaver, der ikke har ekspliciteret krav om at søge information. Eleverne viser i opgaveskrivningen deres kompetencer til at anvende information og inspiration fra internettet samt kompetencer i at kunne læse multimodale tekster, der er knyttet til opgaveformuleringen. Det kan fx være en serie af pressefotos fra en internetavis, en lydfil fra et radioprogram, et klip fra en nyhedsudsendelse, en musikvideo, en reklamefilm, en avisartikel eller en blog, der indgår som udgangspunkt for den opgave, eleverne har valgt. Eleverne må i opgaverne bearbejde informationer fra internettet og anvende dem i skrivningen i samspil med egen viden. Det er meget vigtigt, at eleverne viser, at den søgte information og inspiration er gjort til deres egen i den skriftlige besvarelse. 22

24 Eleverne skal inden prøven være gjort bevidste om faldgruberne ved uhensigtsmæssig anvendelse af fagligt input fra internettet. Eleverne skal være informeret om, at der kan ske en bortvisning efter skolelederens anvisning, hvis eleven har snydt. Det skal understreges, at der i den forbindelse skal skelnes mellem decideret snyd og usikker bearbejdning af internettets tekster, før en bortvisning kan aktualiseres. Snyd Eleverne kommunikerer eller deler dokumenter med andre Eleverne har fundet besvarelser på internettets, som er plagieret Eleverne har ikke angivet kildehenvisninger Da opgaveformuleringerne og opgavesættet er fremstillet på en måde, som gør det nærmest umuligt for eleverne at finde opgaver, tekster osv. der kan plagieres direkte, vil det formodentligt være ret uproblematisk at afgøre om eleven har snydt. Ved manglende kildehenvisning(er) må skolens leder vurdere, hvorvidt der er tale om plagiat eller om eleven ikke er blevet informeret, så der er de nødvendige forudsætninger for at indsætte kilder. Usikker bearbejdning af internettets tekster Delvis afskrift (enkelte ord og sætninger er søgt omformuleret) mangelfuld kildeanvisning og citationstegn/ i kursiv Delvis afskrift og mangelfuld kildehenvisning og uden citationstegn/ i kursiv Direkte afskrift uden brug af citationstegn og en mangelfuld kildehenvisning Direkte afskrift må forekomme som citater. Eleverne skal informeres om, at direkte citater bør være korte og præcise ca. af en sætnings længde - og at det skal fremgå tydeligt af besvarelsen, at der er tale om citat enten ved brug af citationstegn eller ved at sætte det i kursiv samt angivelse af, hvem der citeres. Opgaverne kan lægge op til, at eleverne skriver på baggrund af noget, som skal undersøges. Og det er i dette lys, at vurderingen af elevernes brug af internettet skal foretages. I hvor høj grad formår de at bruge disse oplysninger og undersøgelser i relevant omfang i skrivningen? Indeholder opgaver klip fra en nyhedsudsendelse, der omhandler en samfundsmæssig debat, kan eleverne, så vidt det er muligt, søge yderligere informationer evt. fra andre medier om det emne, der debatteres. Disse informationer kan eleverne anvende til at nuancere og vise kildekritisk sans i deres egne besvarelser. I opgaver, hvor der er krav om f.eks. interview, styrkes opgavebesvarelsen, hvis der kan henvises til faktiske interview fundet på internettet. Der bør skelnes mellem forskellige interviewkilder. Partskilder kan i højere grad afhængig af konteksten - være af mere fiktionel karakter end ekspertkilder, der udspringer af en reel virkelighed. 23

25 Hvis opgaven går ud på at skrive en blog om et særligt emne, kan faktuelle oplysninger om dette emne inddrages, ligesom genre og layout kan undersøges nærmere. Hvis det er ekspliciteret i opgaveformuleringer, at internettet skal anvendes, vil det naturligvis trække ned i vurderingen, hvis eleverne ikke anvender internettet. Det er ikke intentionen, at censor skal krydstjekke elevernes kilder. Undtaget er de tilfælde, hvor der vil være mistanke om direkte afskrift/kopiering fra internettet, med mindre det er anvendt korrekt som kort citat eller reference. Det kan være hensigtsmæssigt at lære eleverne selv at checke deres tekst, inden de afleverer, for eventuel usikker bearbejdning af tekst. Der kan henvises til forskellige plagiatkontrolprogrammer, der findes gratis on-line, bl.a. ved at bruge: Google Den hurtigste måde at tjekke tekst på, er ved at bruge Google, Eleverne kan her søge på én eller flere linjer ad gangen, op til 32 ord, som er Googles max-grænse. Der kan med fordel bruge anførselstegn, hvor der søges på hele sætningen med ordene i den præcise rækkefølge. Det skal dog understreges, at ingen af ovenstående programmer har decideret juridisk gyldighed i bekendtgørelsen, så de er i denne forbindelse kun relevante som redskab for eleverne selv, når de reviderer deres tekst. Kildeangivelse Eleverne skal have færdigheder og viden om, hvordan man anvender kilder korrekt, og hvordan man anvender citater og referencer fra internettet. Eleverne skal kende forskel på at citere direkte og referere fra kilder. Direkte citater skal markeres tydeligt og markeres med og/eller skrives i kursiv. Det skal altid være klart og tydeligt, hvad der er citater, og hvad der er elevernes egne ord. Hvis eleverne anvender citater fra kilder på internettet, skal kilderne også, som de andre anvendte kilder, angives sidst i besvarelsen Eksempel på, hvad en korrekt kildeangivelse skal indeholde: hvis der er en forfatter: forfatter (efternavn først) titel på websiden websidens/hovedsidens navn dato for besøget på siden dato for oprettelse af websiden den fulde URL-adresse Eksempel: Koogi, Lene: Niels Hausgaard: Humor er stødpuden, som gør det lettere at være sammen. Udgivet af dr.dk. Besøgt 10/ Oprettet 28/

26 Eksempel på undervisningsforløb i kildekritisk søgning findes på EMU Danmarks Læringsportal. En del tekstbehandlingsprogrammer rummer funktioner, der hjælper eleverne med at opstille en korrekt kildeliste, ligesom internettet tilbyder programmer, de kan anvende såsom: Orden og layout For at orden kan beskrives som hensigtsmæssig, skal følgende være opfyldt i væsentlig grad: Der er arbejdet bevidst med layout, så det fremmer kommunikationen. Eleverne kan anvende de gængse funktioner, som et almindeligt tekstbehandlingsprogram indeholder. Overskriften er harmonisk i forhold til teksten, og der er balance mellem højde og bredde i teksten. Afsnit er markeret konsekvent. Eventuel anvendelse af multimodale elementer styrker kommunikationen. Skrifttypen er velvalgt i forhold til målgruppe og medie, tegn anvendes korrekt, og mellemrum anvendes korrekt. Der kan ikke gives standardiserede eksempler på besvarelser, som relaterer til en bestemt karakter. Orden og layout må vurderes i det enkelte tilfælde i forhold til den stillede opgave og besvarelsens indhold og form. Nyere programmer til tekstbehandling leveres med et antal skabeloner til forskellige formål. Fokus skal være på output (at eleverne kan vælge de rigtige digitale redskaber til at frembringe det ønskede layout, så det fremmer kommunikationen) fremfor på proces (at de trin for trin kan opbygge et layout fx i et tekstbehandlingsprogram). Til standardopsætningerne er der fastlagt spaltebredde til brødteksten, skrifttype, skriftstørrelse og linjeafstand, så der skabes et harmonisk forhold mellem margin og tekst. En helhedsvurdering Sammenfattende skal kravet om helhedsvurdering understreges. De forskellige dele af vurderingskriterierne skal vægtes både enkeltvis og samlet. Mangler ved et enkelt af kriterierne kan fx ikke i sig selv trække en besvarelse helt i bund. I den samlede bedømmelse indgår en vurdering af besvarelsens indhold, sprog og form, som er ekspliciteret i en række underpunkter. Afgørende for besvarelsens kvalitet er den helhed og sammenhæng, som eleverne har formået at skabe i besvarelsen ved at kombinere opgaveformuleringens krav med skriftlige færdigheder og personlige, men indbyrdes afhængige valg. En besvarelse, der kun besvarer den ene del af en todelt opgaveformulering, kan ikke siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen. Entydige krav, fx om en specifik genre, eller en bestemt adressat, skal være opfyldt, for at den samlede helhed er til stede. 25

27 I skriftlig fremstilling vægtes det skriftsproglige udtryk, som udgør det væsentligste vurderingsgrundlag, men i vurderingen af besvarelsen som helhed indgår også anvendelsen af hensigtsmæssige multimodale udtryk i forhold til opgavekrav og underliggende fremstillingsformer. Samlet vejledende karakterbeskrivelser, skriftlig prøve 10. klasse Del a, som omfatter læsning og sprogbrug, anvender en omsætningstabel til at fastslå karakteren. Del b og c har hver deres karakterbeskrivelse. Tre prøvedele et retteark Til brug for bedømmelsen af den samlede skriftlige prøve udarbejdes centralt et retteark, hvor de forskellige prøvedeles opgaver, løsninger og vurderingskriterier er beskrevet. Der vil endvidere være et notatark for b og c delen i denne vejledning. Der gives en foreløbig karakter for hver prøvedel ud fra en pointfordeling. Disse karakterer regnes sammen til den endelige karakter. Den endelige karakter fremkommer ud fra følgende fordeling: Opgave i læsning og sprogbrug: 1/3 Opgave i modtagerrettet kommunikation: 1/3 Opgave i skriftlig fremstilling: 1/3 Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Hvis en elev får 10, 4 og 7, skal eleven altså have en samlet karakter på 7. Sammen med rettearket udarbejdes en rettevejledning, hvor både de enkelte opgaver og vurderingen af dem er udfoldet og præciseret. Hvis en elev undlader at besvare en af de tre prøvedele, vurderes denne prøvedel til -3. Aflevering Besvarelsen for del b og c udarbejdes digitalt og printes. Hjælpemidler Alle former for hjælpemidler må anvendes, så længe det ikke er til gene for andre i lokalet. Eleverne skal være godt bekendte med, at de vide rammer for at anvende alle former for hjælpemidler kan gå ud over det væsentligste fokus i denne prøvesituation, nemlig at eleverne får vist deres individuelle skriftsproglige kyndighed samt deres evne til at disponere de forskellige opgavetyper hensigtsmæssigt, både tids- og indholdsmæssigt. Opstår der før, under eller efter en prøve formodning om, at en elev uretmæssigt selv har skaffet eller ydet andre hjælp, har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til skolens leder. Det gælder også, hvis elevernes besvarelser indeholder afsnit, der er plagieret eller ligger meget tæt op af den originale udgave. Se i øvrigt procedure for snyd og plagiat i 40 i prøvebekendtgørelsen. 26

28 Censur Se Prøvebekendtgørelsen BEK nr 47 af 18/01/2018 findes bagerst i denne vejledning og på: Læs mere om den skriftlige censur i censorvejledningen: Censor gør notater på notatskemaerne under rettearbejdet ud fra de vurderingskriterier, der er omtalt i prøvevejledningen. Notaterne danner udgangspunkt for karaktergivningen. Når censor har modtaget karakterne for a-delen kan censor udregne den endelige karakter for de tre delprøver. Censor gemmer sine notater i et år i tilfælde af en eventuel klagesag, jf. prøvebekendtgørelsen. På de næste sider vises vurderingsskema til b-del og vurderingsskema til c-del. 27

29 Vurderingsskema b-del 28

30 Vurderingsskema c-del 29

31 Mundtlig dansk Prøvegrundlag Bekendtgørelsens mål for prøven i mundtlig dansk bygger direkte på kompetencemålene og de underliggende færdigheds- og vidensområder for 10. klasse fra de 3 kompetenceområder: Læsning, fortolkning og kommunikation. - Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst - Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster - Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer Opgivelser Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Opgivelserne omfatter normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagtekster. Der opgives desuden 2 større fiktive værker: En dansk roman og et større dansk, svensk eller norsk multimodalt, æstetisk værk. Foruden teksterne opgives der inden for andre multimodale udtryksformer og æstetiske tekster minimum 4 eksempler på anden fiktion og minimum 4 eksempler på anden ikkefiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse, men også tekster oversat fra andre sprog kan indgå. Der må opgives udenlandsk oversat litteratur i begrænset mængde. Ved reklamefilm, kortfilm, faste reklamer og andre multimodale tekster skal alle sproglige udtryk være på dansk eller nabosprogene norsk/svensk. Produktnavn må godt være på originalsprog. Der må ikke forekomme sproglige udtryk på fremmedsprog det gælder også slogans. Æstetiske tekster, som fx kunstbilleder, må gerne være malet af en udenlandsk kunstner, så længe der ikke forekommer sproglige udtryk på billedet på originalsproget. Det vil sige, at kunstbilleder malet af fx Frieda Kahlo godt må anvendes. Det gælder også pressefoto taget af udenlandske fotografer, så længe der ikke forekommer sproglige udtryk på fremmedsprog fx på fotos, der viser demonstrationer med sproglige udtryk på bannere. Svenske og norske tekster, som har indgået i klassens arbejde, må gerne indgå i opgivelserne, men det er ikke et krav. Tekstopgivelserne danner grundlag for både den indholdsmæssige og den praktiske tilrettelæggelse af prøverne. De skal være tilgængelige for eleverne, og de skal tilsendes censor. Tekstopgivelserne i dansk danner forbindelse mellem årets undervisning og prøven. De er udtryk for, hvilke stofområder der er arbejdet med i undervisningen. De danner grundlag for valget og tilrettelæggelsen af fordybelsesområder og prøveoplæg. De skal være med til at sikre, at eleverne har en baggrund for arbejdet med disse, og at de udgør en fælles reference for samtalen ved prøven. Eksempler på anden fiktion kan fx være novellefilm, musikvideo og computerspil, og eksempler på anden ikke-fiktion kan fx være nyhedsudsendelse, dokumentarprogram og internetside. I 10. klasse må tekstopgivelserne kun indeholde stof, som eleverne har arbejdet i det pågældende skoleår. 30

32 På Styrelsen for Undervisning og Kvalitets forlangende kan opgivelserne indhentes fra skolerne. Skolelederen eller den prøveansvarlige på skolen sikrer med sin underskrift, at opgivelserne er i overensstemmelse med prøvens krav. Det kan meget stærkt anbefales, at en erfaren dansklærer eller fagteamet gennemser kollegernes opgivelser, inden skolelederen sætter sin underskrift. På den måde kan eventuelle fejl og mangler blive rettet i god tid inden prøverne. Opgivelserne i dansk danner forbindelse mellem fagets formål, kompetencemålene, de underliggende færdigheds-vidensområder, årets undervisning og prøven. Opgivelserne tager udgangspunkt i de mål, der er arbejdet med i undervisningen og i de tekster, der opgives. De er grundlaget for valg og tilrettelæggelse af fordybelsesområder. De skal være med til at sikre, at eleverne har opbygget en baggrund for arbejdet med prøveoplæggene. Opgivelserne danner den fælles reference for samtalen ved prøven. Læs mere på: På oversigten over tekstopgivelser skal der oplyses normalsidetal ved hver enkelt af de kortere tekster. Ved multimodale tekster og æstetiske tekster uden tekstmodalitet og større fiktive værker skal der ikke opgives normalsidetal. Læs mere om normalsideoptælling på: En normalside er på bogstaver, uanset hvilken genre der optælles. Alle de kortere tekster, alle eksempler på multimodale og æstetiske tekster samt de større fiktive værker skal afhængig af genren indeholde oplysninger om forfatter, titel, medie, producent, afsender og kilde. Det anbefales også at forsyne opgivelserne med udgivelsesår. Opgivelserne skal være alsidigt sammensat og repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. De skal omfatte flere forskellige genrer og temaer inden for både litteratur, andre æstetiske tekster, fagtekster og multimodale tekster, og de skal repræsentere flere perioder både nyere og ældre. Der skal være mindst fire eksempler på multimodale tekster både inden for fiktion og ikke-fiktion. Opgivelserne må ikke indeholde stof, som eleverne selv har produceret. Både lærer og censor skal sikre sig, at opgivelser og prøveoplæg opfylder kravene. Det er en god ide at anvende nedenstående oversigt som inspiration og rettesnor i valget af stof til danskundervisningen. Det skal dog understreges, at oversigten ikke er udtømmende, idet der hele tiden kommer nye genrekombinationer til. Opgivelser og prøveoplæg Fiktion tekster Ikke-fiktion tekster Tekster: Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Opgivelserne omfatter normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagtekster. Der opgives desuden 2 større fiktive værker: En dansk roman og et større dansk, svensk eller norsk 31 Ældre og nyere litteratur: Roman Novelle Drama Digt Kortprosa Sms-novelle Manuskript Eventyr Autofiktion Sagprosa: Artikel Reportage Portrætartikel Avisleder Læserbrev Kronik Klumme Voxpop Annonce

33 multimodalt æstetisk værk. Foruden teksterne opgives der, inden for andre multimodale udtryksformer og æstetiske tekster, minimum 4 eksempler på anden fiktion og minimum 4 eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse, men også tekster oversat fra andre sprog kan indgå. En normalside består af 1300 bogstaver/tegn. Fagbogsuddrag Essay Erindringer Faglig blog Fiktion ikke tekster Spillefilm Novellefilm Billedbog Kortfilm Musikvideo Stand up show Animeret film Graphic novel Kunstbillede Perfomance Installation Teater Podcast Tv-dramatik Hørespil Computerspil Udstilling Skulptur Ikke-fiktion ikke tekster Fast reklame Levende reklame Facebook Instagram Nyhedsudsendelse Journalistisk program Dokumentarprogram TV-reportage Interview Podcast Tale Radiomontage Informationsudsendelse Sportsprogram Pressefoto Blog Hjemmeside Reality Både ældre litteratur og samtidslitteratur skal indgå i opgivelserne. Ældre litteratur defineres i denne sammenhæng som litteratur fra før Samtidslitteratur karakteriseres som nyere litteratur. Litteratur fra elevernes egen levetid skal ligeledes være repræsenteret i opgivelserne. Som det fremgår af vejledningen for dansk, omhandler fagets identitet sprog og tekster i kontekst. Desuden lægges der vægt på at undersøge og fortolke litteratur (herunder den danske litteraturs kanon) og andre æstetiske tekster (fx film og billeder) samt at kommunikere med krop, stemme og sprog. Det ene større fiktive værk skal være en dansk roman. Som det andet større fiktive værk kan vælges et dansk, svensk eller norsk multimodalt æstetisk værk, som fx spillefilm eller graphic novel. Der kan ligeledes vælges tv-serie. Hvis man vælger det, skal man være opmærksom på ikke at opgive mere stof, end hvad der svarer til ca. en spillefilm. Det gælder både i indhold og tid. Om et værk kan kaldes et større multimodalt æstetisk værk må generelt bero på et skøn, der bygger på en vurdering af arbejdet med værket, værkets indhold og dets kompleksitet og omfang. I princippet er opgivelserne individuelle, men af praktiske grunde vil de for størstedelens vedkommende være fælles for hele klassen. Under alle omstændigheder gælder det forhold, at alle opgivelser har været genstand for undervisning. Det kan altså ikke være tilfældige romaner eller film, som eleverne har mødt uden for skolen, eller som de har set i skoletiden uden yderligere undervisning i emnet. Enkelte elevers eller gruppers individuelle opgivelser noteres særskilt på oversigten eller på et bilag til denne. 32

34 Når eleverne er orienteret om reglerne for prøverne, og som det også er angivet i 18 stk. 4 i folkeskoleloven, anbefales det på det kraftigste, at eleverne i vidt omfang er medbestemmende ved udvælgelsen af tekstopgivelserne, og at de er gjort bekendte med dem. Det sker ved, at der uddeles kopier til klassen. Oversigten over opgivelserne kan bl.a. være til stor nytte for eleverne, når de skal perspektivere deres prøveoplæg til det opgivne stof. Det skal bemærkes, at det er skolelederen, der med sin underskrift skal godkende opgivelserne, og som altså har det formelle ansvar for, at de opfylder kravene til såvel indhold som omfang. Se mere på: Prøveoplæg I alle prøveoplæg skal sproglige udtryk være på dansk. Selv om opgivelserne kan omfatte svenske og norske tekster, skal svensk og norsk undgås i prøveoplæg, der har ren tekstmodalitet, og fx må reklamer og musikvideoer med engelsk tale og dansk undertekst ikke anvendes. Norske og svenske æstetiske og multimodale tekster kan anvendes. Det skal dog understreges, at prøvelægget skal være så forståeligt for eleven, at der ikke benyttes uhensigtsmæssig tid under prøven på afkodning, sprogforståelse og fokusering på forskelle mellem nabosprogene. I den daglige undervisning kan udenlandske reklamer og film indgå, men ikke i prøvesituation og opgivelser. Hvis dialekttekster har været genstand for undervisningen, kan de indgå som prøveoplæg. Hvis der i prøveoplæggene er særlige ord eller udtryk (ældre ord eller særlige fremmedord), som kan være vanskelige for eleverne at slå op i en ordbog, kan der indsættes korte, forklarende noter. Fordybelsesområderne skal alsidigt dække kompetenceområderne og danskfagets forskellige tekster. Det betyder, at også de prøveoplæg, som eleverne vælger, og læreren godkender, alsidigt skal dække danskfagets forskellige tekster. Forløbet af prøven Tilrettelæggelse af fordybelsesområder sammen med eleverne ud fra opgivelserne. Lodtrækning mellem fordybelsesområder. Forberedelsesperiode - 10 undervisningslektioner - hvor eleverne vælger prøveoplæg og fordyber sig heri. Dette foregår med læreren som vejleder. Udformning af synopse for den mundtlige prøve. Aflevering af synopse og prøveoplæg til lærer og censor. Mundtlig prøve og karaktergivning. Den mundtlige prøve består i den enkelte elevs præsentation af sit arbejde med prøveoplægget, oplæsning af et relevant tekststykke samt en efterfølgende samtale om prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet og relevant perspektivering med afsæt i opgivelserne. 33

35 Fordybelsesområder I samarbejde med eleverne og med udgangspunkt i Fælles Mål og opgivelserne tilrettelægger læreren et antal fordybelsesområder. Et fordybelsesområde er en overskrift på et danskfagligt område, og det præciserer et stofområde, som fx en genre, en periode, et forfatterskab eller et tema, der er arbejdet med i 10. klasse. Fordybelsesområderne skal alsidigt dække danskfagets mange tekster både hvad angår genrer, perioder, udtryksformer, temaer og omfang. Til de enkelte fordybelsesområder knytter der sig udvalgte dele af opgivelserne. Der skal som absolut minimum være to opgivelser repræsenteret i fordybelsesområdet, men gerne flere, da det udvider elevernes muligheder for at finde egnede prøveoplæg og perspektivering. Nedenfor gives eksempler på, hvordan fordybelsesområderne kan tilrettelægges. Når fordybelsesområderne er udvalgt og beskrevet, forsynes de med en overskrift, og disse overskrifter er titlerne på lodtrækningsområderne. Denne udvælgelse og tilrettelæggelse foregår umiddelbart før lodtrækningen, som må finde sted tidligst 10 skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes. Inden lodtrækningen får eleverne udleveret den samlede oversigt over fordybelsesområderne med angivelse af titler og de dele af opgivelserne, der er knyttet til hvert enkelt fordybelsesområde. Tilrettelæggelse af fordybelsesområder eksempler Fordybelsesområderne skal alsidigt dække de fire kasser fra opgivelserne. Fiktion/tekster, fiktion/ikketekster, ikke-fiktion/tekster og ikke-fiktion/ikke-tekster. Fordybelsesområderne står i tæt forbindelse med opgivelsernes fire kasser dog er der i fordybelsesområderne en femte kasse, der kombinerer tekster fra flere kasser. Der skal være mindst to fordybelsesområder repræsenteret fra hver af de smalle kasser. Med smalle fordybelsesområder menes, at fx genre, forfatter, litterær periode eksplicit er udtrykt i fordybelsesområdet. Brede fordybelsesområder = områder, der passer til flere kasser (rød baggrund). Smalle fordybelsesområder = områder, der passer til én kasse (blå baggrund). Nedenstående er eksempler, og mange andre eksempler er mulige. På næste side gives eksempler på fordybelsesområder inden for de forskellige kasser. Der vil selvfølgelig være rigtigt mange andre kombinationer og mulige fordybelsesområder. 34

36 Fiktion/tekster smalle Mindst to fra denne kasse Tema-brede Ikke-fiktion/tekster smalle Mindst to fra denne kasse Noveller om forandring Lyrik fra min egen samtid Digte om danskhed Jesper Wung Sungs forfatterskab Romantikkens tekster Kortprosa om identitet Moderne ungdomslitteratur Fristelser Ondskab Drømme og utopi Racisme Hjemstavn Skam og skyld Ung i dag Livsværdier og idealer Det står i avisen - nyhedsgenrerne Sagtekster om nutiden Fra læser til læser om læserbrevsgenren New journalism og feature Avisreportager om ungdom Portrætartikler om sportsstjerner Klummer og kronikker Fiktion/ ikke tekster smalle På kanten Ikke-fiktion/ikke-tekster smalle Mindst to fra denne kasse Mindst to fra denne kasse Kortfilm fra 00 erne Surrealismen i kunstbilleder Graphic novels De syv dødsynder i reklamer Podcast: Kvinden med den tunge kuffert Filmens genrer Dokumentarfilmens genrer Kunsten i 00 erne Pressefotos Det moderne gennembruds billeder Musikvideo og iscenesættelse Ungdom og identitet i TVserien SKAM Kunstbilleder om længsel Debatprogrammer om unge Min verden på Instagram Selviscenesættelse på You- Tube Nyhedsudsendelser 35

37 Tilrettelæggelsen af fordybelsesområder kan foregå på flere måder og tager udgangspunkt i Fælles Måls kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensområder og den måde, man har arbejdet med faget på i den daglige undervisning. Mulige udgangspunkter kan være: Der er i årets løb arbejdet med danskfaglige forløb ud fra Fælles Mål og dertilhørende hensigtsmæssige stofområder, som fx genrer, perioder, forfatterskaber og temaer. Disse forløbsoverskrifter er eksempler på beskrivelser indeholdende danskfaglige aktiviteter og det bearbejdede stof, ligesom de efterfølgende danner grundlag for fordybelsesområder. Fagligt forløb Danskfaglige aktiviteter Stofopgivelser Fordybelsesområder overskrifter muligheder Ideer til prøveoplæg Moderne ungdomslitteratur og andre æstetiske tekster for unge Undersøgelse og fortolkning af æstetiske tekster Arbejde med sproglige og billedlige virkemidler Billedanalyse Perspektiveringer til eget voksen- og samfundsliv Læsestrategier til æstetiske tekster Tema og motiv Mette Hegnshøj/Lars Vegas: Møgungen Peter Mouritzen: Pigen med parykken Uddrag af: 1. sæson af Skam norsk ungdomsserie Jesper Wung Sung: Limbus Ronnie Andersen: Plastichjerte Lukas Modysson: Fucking Åmål Moderne ungdomsnoveller Jepser Wung Sungs forfatterskab Billedbøger og graphic novels om overgange Ungdomsserier på internettet Opvækst og identitet i æstetiske tekster Musikvideoer Kim Fupz: Raftehegn Jesper Wung Sung: Sidste dag Bo Johnsen: Tykke Alfred Afsnit på internettet fra sæson 2 af Skam (7minutter og 45 sekunder) Søren Green: En eftermiddag Rasmus Walter - Det stille angreb Ungdomslitteraturkendetegn 4fod (feat. Bai-D): Dyret i spejlet De forskellige faglige forløb kan kombineres, som det bedst giver mening. Der er måske arbejdet med kortfilm i flere forskellige forløb, og derfor kan kortfilm blive et fordybelsesområde. Et eksempel: Forløb: På kanten. Herunder bl.a. kortfilm af Jeremy Weller og Morten Arnfred: Chancen Forløb: 90 ernes mange tekster. Herunder kortfilm af Jonas Elmer: Let s get lost Forløb: Identitet. Herunder bl.a. kortfilm af Kaspar Munk: Forsvunden De tre opgivelser danner dermed udgangspunkt for et fordybelsesområde, der beskrives således: 36

38 Fordybelsesområde Tilknyttede opgivelser Eleven undersøger Valg Kortfilm Kaspar Munk: Forsvunden (DFI) Jonas Elmer: Let s get lost (DFI) Jeremy Weller og Morten Arnfred: Chancen (DFI) Forskellige kortfilm fx: Alexander Kølpin: Under bæltestedet (DFI) Martin Zanvliet: Jeg som regel (DFI) Mats Olaf Olsson: Pin Up Eleven vælger efter gode overvejelser: David F. Sandberg: Lights out (YouTube) Milad Alami: Mini (DFI) David F. Sandberg: Lights out (YouTube) Fordybelsesområderne tilrettelægges ud fra flere forskellige principper, fx bindinger på genre, periode, tema, forfatter eller andet, så de dækker kravet om alsidighed. Den overordnede titel på fordybelsesområdet samt de tilhørende opgivelser forpligter eleverne, når de skal vælge deres prøveoplæg. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem fordybelsesområdets titel og prøveoplægget og denne sammenhæng ligger til grund for lærerens godkendelse af prøveoplægget. Eleverne er med til at drøfte og tilrettelægge fordybelsesområderne som en meget vigtig danskfaglig proces. Det er her, det sikres, at både bredden og dybden i faget er repræsenteret som afsæt for prøven, ligesom det er her, at eleverne er reelt medbestemmende og får en fornemmelse af og overblik over mulighederne for at arbejde videre for at udvide og forlænge de faglige forløb når de har fået tildelt deres fordybelsesområde og skal i gang med forberedelsen til prøven. Lodtrækning I overværelse af den prøveansvarlige på skolen trækker eleverne lod mellem fordybelsesområderne. Fordybelsesområderne til lodtrækning skal alsidigt repræsentere det opgivne stof. Der skal være mindst fire områder at vælge imellem for den sidste elev. Fordybelsesområder kan maksimalt indgå to gange lodtrækningen. Eleverne har på forhånd tilkendegivet, om de vil trække individuelt eller parvis. Vælger elever at trække lod parvis, kan de arbejde sammen om fordybelsesområdet og vælge samme prøveoplæg. De kan også efter lodtrækningen vælge at arbejde individuelt, fx hvis de ikke ønsker at beslutte sig for det samme prøveoplæg. I dette arbejde kan de dog også give sparring til hinanden, da udgangspunktet fordybelsesområdet er det samme. Elever, der trækker lod parvis, skal trække først. Når et par trækker et fordybelsesområde, skal fordybelsesområdet fjernes, fordi området er blevet trukket to gange. 37

39 Læreren påfører efter lodtrækningen de elevnavne, der er blevet udtrukket, på en oversigt over samtlige fordybelsesområder. Denne liste sendes til censor. Hvis elever, der trækker lod parvis, vælger det samme prøveoplæg, skal de ved prøveafholdelsen gå op lige efter hinanden, så de ikke har mulighed for at tale sammen om selve prøveafholdelsen. Samme regel gælder, hvis elever vælger samme prøveoplæg, selvom de har trukket forskellige fordybelsesområder. Prøven er påbegyndt, når eleverne ankommer til prøven. En elev, der ikke har valgt et prøveoplæg og ikke får udarbejdet en synopse - har ikke adgang til prøven. Forberedelsen til prøven Lodtrækningen mellem fordybelsesområderne foretages tidligst 10 skoledage før de skriftlige prøver. Tilrettelæggelsen af fordybelsesområderne bør foregå så sent på skoleåret af hensyn til fagets bredde. Efter lodtrækningen får eleverne 10 lektioner til at arbejde med fordybelsesområderne på skolen. Her arbejder eleverne både med deres område og det endelige prøveoplæg. Prøveoplægget er én tekst eller én multi- eller monomodal tekst, som ikke er kendt stof og ikke har været benyttet i undervisningen. Når læreren godkender prøveoplæggene, skal det præciseres: Sproget i prøveoplæggene skal være på dansk. Der må ikke forekomme sproglige udtryk på fremmedsprog i kortfilm (en ordløs kortfilm kan benyttes), reklamer eller tv-programmer. Nabosprog som norsk og svensk må anvendes, så længe det sikres, at eleverne forstår indholdet. Oversat litteratur kan anvendes i begrænset omfang. Prøveoplægget skal have en passende længde. Hvis det er en tekst, kan længden variere afhængig af genre - fx gælder reglen ikke lyrik - og kompleksitet i teksten, men den skal som hovedregel have samme længde som ved prøveform A dvs. ca sider. Kortfilm på 2-10 minutter og uddrag af spillefilm, dokumentarfilm etc. af samme længde. Det skal tydeligt fremgå, hvad der er selve prøveoplægget. Prøveoplægget er én tekst eller én multimodal eller én monomodal tekst. Vejledning I de 10 lektioner, hvor eleverne arbejder med fordybelsesområdet og deres prøveoplæg fungerer læreren som vejleder. Det indebærer, at: læreren vejleder i udvælgelsen af prøvestof, analysetilgange og synopseudformning læreren godkender elevernes valg af prøveoplæg læreren ophører med at vejlede, når eleverne afleverer deres synopse 38

40 Læreren vejleder ikke i selve analysen, forståelsen og fortolkningen af tekster og andre multimodale udtryk og heller ikke i udarbejdelse og disponering af fremlæggelsespunkter til prøven. Vejlederrollen er en kombination af den faglige sikring af prøvens validitet og den faglige sparring med eleverne. Læreren støtter og udfordrer eleverne i afsøgningen af fordybelsesområdet og i udvælgelsesprocessen. Eleverne søger selv, og dansklæreren kan evt. foreslå flere mulige prøveoplæg, som eleverne derpå undersøger og vælger iblandt. Da det er en prøve i 10. klasse, må det forventes, at eleverne vil kunne arbejde meget selvstændigt i denne afsøgningsfase, men der vil være elever, der skal have flere og mere præcise anvisninger. Der kan evt. udveksles overvejelser over analysetilgange og perspektiveringsmuligheder undervejs. Læreren sikrer, at prøveoplægget er af passende sværhedsgrad og af passende omfang set i forhold til opgivelsernes alsidighed og bredde. Det er vigtigt, at læreren, inden eleverne går i gang med at afsøge prøveoplæg, informerer eleverne om, at der skal vælges bredt i forhold til tekster, således at samme prøveoplæg så vidt muligt ikke går igen mere end to gange, uanset hvilket fordybelsesområde eleverne har trukket. Det kan anbefales at planlægge fordybelsesperioden (10 lektioner) som fagdage, så eleverne får mulighed for at arbejde mere sammenhængende med stoffet. Man kan desuden holde et midtvejsmøde i klassen, hvor eleverne præsenterer, hvor langt de er i arbejdet. Mødet og præsentationen kan tjene som inspiration for andre elever og måske som afsæt for samarbejde. Vejledningen ophører, når fordybelsesperioden er afsluttet, og synopsen er afleveret. Eleverne kan vælge at arbejde videre på egen hånd med deres oplæg frem mod selve prøven, men de skal fastholde deres plan ud fra den afleverede synopse. Der må efterfølgende ikke ændres i synopsens punkter. Der må godt ændres i rækkefølgen af punkter. Prøveoplægget Efter at lodtrækningen er gennemført, repeterer eleverne de opgivelser, der indgår i fordybelsesområdet. Eleverne undersøger, hvilke tekster og andre multimodale udtryk, der kan arbejdes videre med i fordybelsesperioden. Har en elev fx trukket området kortfilm fra 00érne ser eleven flere kortfilm af længde mellem 2-10 minutter af instruktører, der har produceret i 00érne, som fx Kaspar Munk, Alexander Kølpin, Hans Petter Moland og Andreas Tibblin. Hvis en elev fx har trukket lyrik om identitet, læser eleven forskellige lyriske tekster igennem og leder efter en velegnet tekst, der overholder reglerne for omfang, dybde og kompleksitet. Efter denne afsøgning af området vælger eleverne deres prøveoplæg. Læreren sikrer med sin godkendelse, at der er rimelighed i omfang, alsidighed og sværhedsgrad, og læreren vejleder eleverne til at vælge et andet oplæg, hvis det første valg ikke er i overensstemmelse med reglerne eller elevernes faglige formåen. For at optimere elevernes muligheder for afsøgning af tekster i forhold til fordybelsesområder anbefales det at samarbejde med Pædagogisk Læringscenter, som kan varskos på forhånd med en oversigt over klassens opgivelser og fordybelsesområder, så de er forberedt på elevernes spørgsmål og søgen. 39

41 I denne afsøgnings- og beslutningsproces vejleder læreren grundigt eleverne og inddrager principperne om undervisningsdifferentiering. Det oplæg, som eleverne sammen med læreren beslutter sig for, må være tilstrækkeligt udfordrende, og det må harmonere med elevernes kompetencer. Hvis der vælges en spillefilm eller en roman som prøveoplæg, præciseres det, hvilket uddrag der er det endelige prøveoplæg, og som derfor skal overholde bestemmelserne om omfang. Det anbefales, at eleverne ikke vælger en sekvens af en spillefilm eller et romanuddrag som prøveoplæg, idet sekvensen og uddraget indgår i en omfattende kontekst, der forøger lærer og censors forberedelsestid i forbindelse med prøven, og som desuden kan give eleverne udfordringer i forhold til selve prøveafholdelsen. Prøveoplæg må ikke være udfærdiget af eleverne selv. Eleverne skal ved prøven læse et tekststykke op, der svarer til cirka en halv normalside. Er prøveoplægget en tekst, skal oplæsningsstykket tages fra dette. En undtagelse kan dog være, hvis teksten er et meget kort digt. Dette tekststykke udvælges og begrundes af eleverne, og det skal være præciseret i synopsen. Oplæsningen kan ligge forskellige steder i den mundtlige prøve, hvor det falder naturligt i forhold til tekstarbejdet. Hvis en elevs prøveoplæg fx er en multimodal tekst uden tekstmodalitet, skal der vælges et tekststykke med relation til oplægget til oplæsning. Oplæsningsstykket skal have sammenhæng med elevens undersøgelses- og fortolkningsarbejde. Det kan være en anmeldelse af en film, biografiske oplysninger, tekstforlægget til en kortfilm, et digt eller lignende. Dette oplæsningsstykke skal vedlægges synopsen i kopi. Oplæsningsstykket kan ikke være udfærdiget af eleverne selv, og det må ikke være taget fra opgivelserne. Synopse disposition for den mundtlige prøve Som afslutning på fordybelsesperioden udarbejder eleverne en synopse en disposition for den mundtlige prøve. Det er denne synopse, som sammen med det valgte prøveoplæg og årets opgivelser danner grundlag for den mundtlige prøve. Synopsen skal være kort og nem at orientere sig i. Den skal indeholde: Elevens navn og prøveniveau. Titel på fordybelsesområde. Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for valget af dette. Disposition for den mundtlige prøve. Præsentation af analyse- og fortolkningspunkter. Præsentation af perspektiveringsområder. Angivelse af oplæsningsstykke. Kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger, der er anvendt i fordybelsesarbejdet. Eventuelt kan synopsen også indeholde relevante bilag, som fx en særlig valgt analysemodel. 40

42 Synopsen er en disposition til prøven. Lærer og censor kan orientere sig om elevernes tanker bag valg af prøveoplæg og valg af analysetilgange. Og det skal fremgå tydeligt af synopsen, hvad man kan forvente, at eleverne vil fokusere på ved den mundtlige prøve. En specifik analysemodel, der tager afsæt i det valgte prøveoplæg, er at foretrække frem for en generel analysemodel. Synopsen præsenterer den røde tråd, som er fundet i det konkrete fordybelsesarbejde med det valgte prøveoplæg. Synopsen er en fælles oversigt for elev, lærer og censor. Den danner baggrund for forløbet af den mundtlige prøve og for den perspektivering, der skal foretages til fordybelsesområdet og opgivelserne. Den indgår ikke i den endelige vurdering. Perspektiveringen skal i første omgang inddrage de opgivelser, der indgår i fordybelsesområdet. I anden omgang skal eleverne perspektivere til opgivelserne i øvrigt og sidst til andet stof, som eleverne finder relevant. Hver enkelt elev sørger for at samle og mangfoldiggøre synopse, prøveoplæg og eventuelt oplæsningsstykke i tre eksemplarer. Alle tre eksemplarer underskrives ved afleveringen af elev og lærer. De to eksemplarer afleveres til læreren. Det ene eksemplar sender læreren til censor, som skal have det senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse. Sammen med opgivelser, prøveoplæg og synopser sendes en tydelig oversigt over fordybelsesområder og elevernes lodtrækning. Inden mangfoldiggørelse forsyner eleven sit prøveoplæg med tydelige sidetal og evt. linjetæller, hvis der er tale om en tekst. Hvis eleverne har kopieret eller hentet en synopse fra forskellige studieportaler og lignende, skal læreren være meget opmærksom på at tjekke opgaverne inden underskrift, da underskriften tæller som en godkendelse, som betyder, at eleverne vil være berettiget til at aflægge prøve. Samarbejdet mellem lærer og censor Det er lærerens ansvar, at opgivelser og fordybelsesområder lever op til prøvekravene og især alsidighedskravet. Læreren er også garant for, at de valgte prøveoplæg er fagligt forsvarlige i forhold til sammenhæng, omfang og kompleksitet. Kontakten og drøftelserne mellem lærer og censor er vigtige, og det anbefales kraftigt, at læreren sender opgivelserne og oversigten over de udvalgte fordybelsesområder, der indgår i lodtrækningen til censor, inden eleverne trækker lod, så denne kan danne sig et overblik over de faglige områder og følge og kommentere indholdet og forløbet allerede fra tilrettelæggelsesfasen. Mange problemer kan på denne måde forebygges og justeres, inden eleverne trækker lod imellem fordybelsesområderne. Problemerne kan typisk bestå i, at opgivelser og fordybelsesområder ikke alsidigt opfylder kravene, jf. de fire kasser, og denne procedure muliggør, at censor kan sikre sig, at opgivelser og fordybelsesområder opfylder bekendtgørelsens krav. Efter modtagelsen af synopser og prøveoplæg kontakter censor læreren. Prøvens afholdelse drøftes og eventuelle tvivlsspørgsmål afklares. Censor modtager prøveoplæg, synopser og opgivelser, senest 14 dage før prøven skal afholdes, og forbereder sig ud fra dette. Hvis censor anmoder om at få enkelte tekster multi- og monomodale - udleveret, fordi de ikke er tilgængelige, skal disse sendes til censor. Der er ikke krav om, at samtlige tekster fra opgivelserne skal sendes til censor. 41

43 Prøveafholdelsen Prøvetiden inklusive votering og karaktergivning er 25 minutter. Ved selve prøven er der ikke forberedelsestid. Eleverne kommer direkte ind i prøvelokalet, og prøven går i gang. Den afsatte tid til prøven fordeles således, at eleverne først fremlægger en præsentation af arbejdet med prøveoplægget. Denne præsentation varer 10 minutter. Efter præsentationen fortsætter prøven som en dialog mellem elev, lærer og censor. Denne dialog kan dels bestå af uddybende spørgsmål til prøveoplægget og perspektiveringsområderne, dels til det danskfaglige stof, som fremgår af opgivelserne. Det er vigtigt, at styrkesider og mangler ved præstationen også afdækkes i samtalen, så vurderingen bliver så dækkende som muligt. Det er også her, man via spørgsmål kan undersøge, om eleverne selvstændigt har tilegnet sig det stof, de præsenterer eller om det blot er lånt fra andre kilder. Eleverne skal være gjort bekendt med, at de ikke har samtlige 25 minutter til rådighed til deres præsentation, men at mindst halvdelen af prøvetiden er afsat til en dialog om oplæg, perspektivering og danskfaglige områder fra opgivelserne. Læreren kan afbryde eleverne under præsentationen, hvis de fordyber sig i fagligt irrelevante områder, og søge at guide dem tilbage på rette spor. Hvis præsentationen tager for lang tid, skal læreren i tide gøre eleverne opmærksom på tidsrammen. Der må desuden stilles korte, opklarende spørgsmål undervejs. Oplæsningen skal foregå som en del af elevernes præsentation. Et af formålene med denne prøveform er, at eleverne skal have mulighed for at fordybe sig grundigt i prøveoplægget. Fordybelsen afspejler sig i elevernes præsentation og i dialogen ved selve prøven. Det er ikke hensigtsmæssigt, at eleverne bruger tid på at referere prøveoplægget. En præstation til et 10- eller 12-tal vil fx ikke indeholde referat eller resume af selve prøveoplægget. Hvis læreren vurderer, at der er for meget irrelevant fagligt stof, må eleven opfordres til at koncentrere sig om det væsentligste i analysen. Eleverne kan til præsentationen medbringe notater i stikordsform fra det analytiske arbejde til støtte for sin fremlæggelse, ligesom eleverne også gerne må tilføje stikord eller understregninger i synopsis. Jo mere fri af stikord eleven er, jo mere overbevisende vil præsentationen være. Der må ikke ved prøven medbringes tekster eller multimodale produktioner, som fx billeder og kortfilm, der ikke indgår i selve prøveoplægget. Oplæsning Eleven viser sine læsefærdigheder og begrunder fagligt sit valg af tekststykke og demonstrerer sider af sin undersøgelse og fortolkning gennem oplæsningen. Vurderingen af oplæsningen indgår i den samlede helhedsvurdering af præstationen, og det er vigtigt, at eleven anvender en fortolkende tilgang til sin oplæsning. Eleverne tilrettelægger selv, hvornår i prøveforløbet oplæsningen placeres. Selve oplæsningsstykket kan deles i maks. to dele, hvis det er velbegrundet og understøtter fortolkningen. Perspektivering Eleverne skal vise danskfaglig indsigt ved at perspektivere prøveoplægget til forskellige danskfaglige fokusområder, herunder fx intertekstuelle referencer, genretræk, periodekarakteristika, tematiske forbindelser, litteraturhistorie og velvalgte sproglige iagttagelser. Eleverne skal kunne argumentere for deres valg af perspektiveringsfokus, som hellere må være én grundig velbegrundet perspektiveringsvinkel end en overfladisk gennemgang af mange forskellige. Det er vigtigt, at eleverne først perspektiverer til andre opgivelser i forhold til det trukne fordybelsesområde. Dernæst perspektiveres til andre opgivelser, og til sidst til andet der ligger ud over opgivelserne. Det er et krav, at eleverne perspektiverer til alle områder. Ved denne prøveform er det essentielt, for at kunne 42

44 opnå en karakter over middel, at eleven viser velvalgt faglig grundighed og indsigt i perspektiveringen og tydeligt angiver den røde tråd mellem fordybelsesområde, prøveoplæg og perspektivering. Censur Se Prøvebekendtgørelsen BEK nr 47 af 18/01/2018, som findes bagerst i denne vejledning og på: Læs mere i censorvejledningen på: Når prøvetiden er slut, forlader eleven lokalet, og lærer og censor drøfter præstationen og giver en karakter. Censor gør notater om elevens præstation og fremkommer med sit forslag til karakter først. Læreren gør også notater. Notaterne danner udgangspunkt for voteringen. Både censors og lærers notater skal opbevares som dokumentation i ét år i tilfælde af en eventuel klagesag - se forslag til noteringsskema, som indgår som bilag til denne vejledning. Når lærer og censor er enige om en karakter, kaldes den enkelte elev ind i prøvelokalet for at modtage sin karakter sammen med en kort, præcis begrundelse. Vurderingskriterier Der foretages en helhedsvurdering ud fra samtlige bedømmelseskriterier for både mundtlig fremstilling og analyse- og fortolkningsarbejdet. Vurderingskriterierne omfatter følgende områder: Indsigt i prøveoplæggets indhold og sammenhæng med fordybelsesområdet Analyse og fortolkning ud fra iagttagelser i prøveoplægget Danskfaglige tilgange* Perspektivering til fordybelsesområdet, opgivelserne og evt. andet stof Vurdering Disponering af præsentationen Forståeligt og klart sprog Formulering og artikulation Samtalen om det faglige stof Oplæsning * Danskfaglige tilgange betyder: Hvilke metoder fra faget dansk anvender eleven til at belyse prøveoplægget? Hvor lægger eleven sit fokus? Det kan være på tekstens sprog med mange beskrivende tillægsord, eller det kan være på synsvinkelskift, periodekendetegn, specielle karakteristiske træk hos en forfatter etc. 43

45 I de vejledende karakterbeskrivelser er formuleret vurderingskriterier for henholdsvis 12, 10, 7, 4, 02 og 00. Ud fra de vejledende karakterbeskrivelser gives den endelige karakter. 44 Vejledende karakterbeskrivelser Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Fremragende Elevens præsentation viser en tydelig og overbevisende indsigt i prøveoplæggets indhold og i sammenhængen mellem oplæg og fordybelsesområde. Fortolkningen er særdeles velbegrundet med præcise, analytiske iagttagelser og viser indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre. De danskfaglige tilgange er meget velvalgte og velbegrundede, og elevens vurdering af oplægget er yderst velbegrundet. Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne og til andre tekster, omverden og multimodale udtryk begrundes sikkert og alsidigt med forskellige faglige argumenter og ved brug af alle tre perspektiveringsområder. Disponeringen af præsentationen er velvalgt, særdeles klar og meget hensigtsmæssig, og der udvises overbevisende sammenhæng mellem fordybelsesområde, prøveoplæg og perspektivering Formulering og artikulation er klar og tydelig, og sproget er sikkert, forståeligt og klart. Dialogen om det danskfaglige stof viser stor indsigt i fagets terminologi, stofområde og redskaber. Oplæsningen er tydelig og velartikuleret med særligt fokus på tekstens genre, indhold og fortolkning. Præstationen er fremragende og demonstrerer udtømmende opfyldelse af målene med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 Fortrinlig Elevens præsentation viser en tydelig og god indsigt både i prøveoplæggets indhold og i sammenhængen mellem oplæg og fordybelsesområde. Fortolkningen er velbegrundet med præcise, analytiske iagttagelser og viser indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre. De danskfaglige tilgange er velvalgte og begrundede, og elevens vurdering af oplægget er velbegrundet. Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne, til andre tekster, omverdenen og multimodale udtryk begrundes sikkert med forskellige faglige argumenter og ved brug af alle tre perspektiveringsområder. Disponeringen af præsentationen er velvalgt, klar og hensigtsmæssig og der udvises klar og tydelig sammenhæng mellem fordybelsesområde, prøveoplæg og perspektivering. Formulering og artikulation er klar og tydelig, og sproget er sikkert, forståeligt og klart. Dialogen om det danskfaglige stof viser indsigt i faget, dets terminologi og redskaber. Oplæsningen er tydelig og velartikuleret med indsigt i tekstens genre, indhold og fortolkning. Præstationen er fortrinlig og demonstrerer omfattende opfyldelse af målene med nogle mindre væsentlige mangler. 7 God Elevens præsentation viser god indsigt i hovedindholdet og dets væsentlige elementer. Der præsenteres en god sammenhæng mellem prøveoplæg og fordybelsesområde.

46 Analyse og fortolkning viser en god indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre og begrundes med forskellige iagttagelser i oplægget. Brugen af danskfaglige tilgange er hensigtsmæssig, og elevens vurdering af oplægget er velbegrundet. Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne til andre tekster, omverdenen og multimodale udtryk begrundes med danskfaglige argumenter og ved brug af alle tre perspektiveringsområder. Præsentationen er klart disponeret og begrundet, og der udvises god sammenhæng mellem fordybelsesområde, prøveoplæg og perspektivering. Formulering og artikulation er klar og tydelig, og sproget er forståeligt og i overvejende grad klart. Dialogen om det danskfaglige stof afspejler et rimeligt overblik over faget og viser færdighed i at lytte opmærksomt. Oplæsningen er klar, forståelig og med tilfredsstillende fokus på tekstens genre, indhold og fortolkning Præstationen er god og demonstrerer opfyldelse af målene med en del mangler. 4 Jævn Elevens præsentation viser indsigt i både hovedindholdet og dets væsentlige elementer. Der præsenteres en sammenhæng mellem prøveoplæg og fordybelsesområde. Analyse og fortolkning viser en indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre og begrundes med iagttagelser i oplægget. Brugen af danskfaglige tilgange er mindre hensigtsmæssig i forhold til prøveoplæg, og elevens vurdering af oplægget er tilfredsstillende begrundet. Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne og til andre tekster og multimodale udtryk begrundes med få argumenter til alle tre perspektiveringsområder. Præsentationen er disponeret og overvejende begrundet, og der udvises mindre sammenhæng mellem fordybelsesområde, prøveoplæg og perspektivering. Formulering og artikulation er klar og tydelig, og sproget er forståeligt. Dialogen om det danskfaglige stof afspejler en overvejende indsigt i faget og viser færdighed i at lytte opmærksomt. Oplæsningen er med en del fejl og mangler og med mindre fokus på fortolkning. Præstationen er jævn og demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af målene med adskillige væsentlige mangler. 02 Tilstrækkelig Elevens præsentation viser i begrænset grad indsigt i hovedindholdet og dets væsentlige elementer. Sammenhængen til fordybelsesområdet er ikke klar. Analyse og fortolkning er usikker, og indsigten i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre er mangelfuld. Brugen af danskfaglige tilgange er tilfældig og usikker, og elevens vurdering af oplægget er kort og uklart begrundet. Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne og til andre tekster og multimodale udtryk er mangelfuld og usikker, og der perspektiveres ikke til alle tre perspektiveringsområder. Præsentationen mangler disponering, og der udvises ringe sammenhæng mellem fordybelsesområde, prøveoplæg og perspektivering. Formulering og artikulation er uklar og utydelig. Sproget er nogenlunde forståeligt og klart. Dialogen om danskfagligt stof er præget af tilfældige svar på spørgsmål. Oplæsningen er usikker og mangler blik for tekstens genre, indhold og fortolkning. 45

47 Præstationen er tilstrækkelig og demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af målene. 00 Utilstrækkelig Elevens præsentation viser ringe indsigt i hovedindholdet. Sammenhængen til fordybelsesområdet er ikke klar. Analyse og fortolkning er usikker, og indsigten i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre er utilstrækkelig. Brugen af danskfaglige tilgange er utilstrækkelig. Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne og til andre tekster og multimodale udtryk er utilstrækkelig. Disponeringen er utilstrækkelig, og der er ingen sammenhæng mellem fordybelsesområde, prøveoplæg og perspektivering. Formulering og mening er utilstrækkelig. Sproget er usikkert. Dialogen om danskfagligt stof er præget af utilstrækkelighed. Oplæsningen er usikker med store fejl og mangler. -3 Ringe Præstationen er utilstrækkelig, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af målene. Præstationen er helt uacceptabel. 46

48 Vurderingsskema til mundtlig prøve 47

49 Prøve på særlige vilkår og fritagelse I henhold til prøvebekendtgørelsens 28 skal skolens leder tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. I prøvemappen på ministeriets hjemmeside - afsnittet: Prøve på særlige vilkår findes en vejledning, som beskriver vilkår og muligheder for at tilrettelægge prøve på særlige vilkår i de enkelte fag. På hjemmesiden kan du også læse mere om afprøvning af de forskellige opgavetyper, som eleverne vil møde til de skriftlige prøver, samt se film om afprøvning af it-hjælpemidler. Tosprogede elever og elever, der er ankommet sent i skoleforløbet kan medbringe ordbøger f ra eget sprog til dansk eller fra dansk til eget sprog eventuelt via et tredje sprog, uden at dette betragtes som en særlig tilrettelæggelse af prøven. Fritagelse for aflæggelse af en obligatorisk prøve Skolens leder kan træffe afgørelse om, at en elev fritages fra en eller flere af folkeskolens obligatoriske prøver på baggrund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber, hvis prøveaflæggelse af denne grund ikke skønnes hensigtsmæssig. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Fritagelse kan fx ske for følgende typer af elever med funktionsnedsættelser: Elever med multiple funktionsnedsættelser uden verbalt sprog Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder Sent ankomne elever En elev, som ankommer til Danmark sent i skoleforløbet, kan fritages for at aflægge en eller flere af folkeskolens obligatoriske prøver, hvis det skønnes, at prøveaflæggelse ikke anses for hensigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelige danskkundskaber. I prøvemappen på ministeriets hjemmeside - afsnittet: Prøver på særlige vilkår findes en vejledning, som beskriver vilkårene for fritagelse for en eller flere obligatoriske prøver. Man kan orientere sig yderligere på uvm.dk/fps hjemmeside: Sygeprøver En elev, som har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af sygdom, bortvisning fra prøve eller udeblivelse fra prøve, skal have mulighed for at aflægge sygeprøve. Man kan orientere sig yderligere på uvm.dk/fps hjemmeside: 48

50 Bilag Prøvebekendtgørelsen Prøvebekendtgørelsen BEK nr 47 af 18/01/ I medfør af 14, stk. 2-7, og 19 f, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 23. august 2017, 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet, 8 a, stk. 7, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 21. juni 2017, 5 a, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse 1076 af 8. juli 2016, og 3 a,stk. 2, i lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr.375 af 4. april 2014, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for alle skoleformer, der afholder folkeskolens prøver. Stk. 2. De nærmere krav i de enkelte fag i folkeskolens prøver er fastsat i bilag 1 og 2. Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning 2. Opgaver til skriftlige prøver stilles af Undervisningsministeriet. Skolens leder har ansvaret for opgaverne til øvrige prøver. Stk. 2. Skriftlige prøver, der gennemføres som digitale selvrettende prøver, afvikles i ministeriets digitale prøveafviklingssystem. 3. Eleverne skal inden prøvernes afholdelse gøres bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. Eleverne skal i god tid forud for afholdelse af prøverne orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige forhold: 1) Prøveperiode og prøvetidspunkter. 2) Antal prøver og regler om udtræk af fag. 3) Frister for tilmelding til de frivillige prøver samt prøverne i 10. klasse. 4) Betingelser for deltagelse, herunder regler om aflevering af opgaver, projekter, dispositioner og synopser eller lignende, der er en forudsætning for eller en del af prøven, jf. bilag 1 og 2. Stk. 3. Eleverne og øvrige medvirkende ved prøverne skal forud for prøvernes afholdelse gøres bekendt med følgende ordens- og prøveregler: 1) Konsekvenserne af sygdom eller udeblivelse af andre grunde, jf ) Anvendelse af hjælpemidler, jf ) Hvornår en prøve er begyndt, jf ) Konsekvenser af at komme for sent til en prøve, jf ) Særlige prøvevilkår, jf ) Fritagelse for prøveaflæggelse, jf ) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde andre uretmæssig hjælp, jf ) Konsekvenser af at udvise forstyrrende adfærd, jf. 40, stk. 4. Stk. 4. Skolens leder skal sikre, at eleverne modtager de i stk. 1-3 nævnte oplysninger. Stk. 5. Skolens leder skal sikre fornøden identifikation af den enkelte elev ved prøverne. Ved skriftlige prøver skal elevens UNI-Login, jf. 4, tjene som identifikation af eleven ved prøven. 4. Adgang til digitale prøver i ministeriets digitale prøveafviklingssystem, jf. 2, stk. 2, for elever og relevante medarbejdere på kommunens skoler og i den kommunale forvaltning sker via Undervisningsministeriets UNI-Login. Stk. 2. Skolens leder skal sikre, at opdaterede oplysninger om skolens elever og medarbejdere, som er nødvendige for gennemførelsen af prøverne, tilbagemelding af resultaterne og opfølgning på disse, er registreret og overført til UNILogin forud for gennemførelsen af prøverne. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de medarbejdere i den kommunale forvaltning, der skal have adgang til resultaterne af prøverne, er registreret med de nødvendige oplysninger i UNI-Login. Kapitel 3 Adgang til prøve Folkeskolens 9.-klasseprøver 5. Undervisningsministeriet meddeler skolens leder, hvilke prøver der er udtrukket trukket for skolens elever, jf. folkeskolelovens 14, stk. 2, medio februar forud for prøveterminen maj-juni og ultimo oktober forud for prøveterminen december-januar. 49

51 Stk. 2. Oplysninger om udtrækket er fortrolige, indtil de offentliggøres af skolens leder, jf. stk. 3. Ansatte m.fl., der virker ved skoler, og som modtager oplysninger om prøver til udtræk, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligt frem til offentliggørelsen af prøverne, jf. straffelovens f. Stk. 3. Skolens leder offentliggør udtræksprøver for lærere og elever fem hverdage før den skriftlige prøvetermin påbegynder. 6. Eleven skal senest den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og senest den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar meddele skolelederen, hvis eleven ønsker at aflægge prøve i et eller flere valgfag, jf. folkeskolelovens 14, stk De i folkeskolelovens 14, stk. 2, 1. pkt., nævnte bundne prøver samt de i folkeskolelovens 14, stk. 3, nævnte frivillige prøver, kan aflægges i prøveterminen december-januar, forudsat at undervisningen i faget afsluttes i denne prøvetermin. Stk. 2. Prøver til udtræk, jf. folkeskolelovens 14, stk. 2, 2. pkt., kan aflægges i prøveterminen december-januar, forudsat at undervisningen i alle prøvefag indenfor fagblokken humanistiske fag eller fagblokken naturfag afsluttes i denne prøvetermin. Stk. 3. En elev kan kun gennemføre prøve i et fag én gang i et skoleår. Stk. 4. Skolens leder skal tilmelde elever til prøve inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar og inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni. Folkeskolens 10.-klasseprøver 8. En elev i 10. klasse, der i medfør af folkeskolelovens 19 f indstiller sig til 10.-klasseprøver eller til at aflægge en eller flere af folkeskolens bundne 9.-klasseprøver i fagene dansk, matematik og engelsk, kan vælge at kombinere prøverne således, at eleven vælger at aflægge 10.-klasseprøver i et eller flere fag og 9.-klasseprøver i andre. Stk. 2. Består 10.-klasseprøven i et fag af både en mundtlig og en skriftlig del, kan eleven vælge at aflægge den ene del og fravælge den anden del. Stk. 3. Eleven kan vælge at kombinere niveauet i fag, hvori der indgår en skriftlig og en mundtlig prøve, således at hver delprøve aflægges på 9.-klasseniveau eller 10.-klasseniveau. Kombination af niveauer kan kun ske i de bundne 9.-klasseprøver i fagene dansk, matematik og engelsk. Stk. 4. 7, stk. 3 og 4, gælder tilsvarende for elever, der tilmelder sig folkeskolens 10.-klasseprøver. Folkeskolens prøver i ungdomsskolen 9. Elever, der undervises i enkelte prøveforberedende fag i ungdomsskolen, jf. ungdomsskolelovens 3, stk. 1, nr.2, kan indstille sig til folkeskolens prøver i hvert af de pågældende fag. 10. Elever, der følger ungdomsskolens heltidsundervisning eller undervises i prøveforberedende fag i ungdomsskolen, og som ikke kan aflægge folkeskolens prøver som følge af, at ungdomsskolen ikke afholder folkeskolens prøver,jf. ungdomsskolelovens 3 a, stk. 1, 1. pkt., kan aflægge prøve som privatister i henhold til Folkeskolens prøver i friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler 11. Elever i friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, der ikke afholder folkeskolens prøver, jf. friskolelovens 8 a, stk. 1, og 5 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, kan aflægge folkeskolens prøver som privatister i henhold til Stk. 2. Elever på friskoler og private grundskoler, der alene afholder folkeskolens prøver i dansk, jf. friskolelovens 8 a, stk. 2, kan aflægge øvrige 9.-klasseprøver som privatister i henhold til Tilsvarende gælder for elever i friskoler og private grundskoler samt elever i efterskoler og frie fagskoler, der ikke afholder prøve i kristendomskundskab eller historie, jf. friskolelovens 8 a, stk. 3 og 5, og 5a, stk. 2 og 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Privatister 12. Adgang til at aflægge folkeskolens 9. klasseprøver som privatist efter folkeskolelovens 14, stk. 5, er betinget af, at eleven aflægger det antal prøver, som er fastsat i folkeskolelovens 14, stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen beslutter, ved hvilken skole prøverne skal aflægges, herunder hvilken 9. klasse i kommunen den pågældende skal følge med hensyn til udtræk af prøver. Stk. 3. Privatister kan aflægge prøve i mundtlig matematik som individuel prøve. 13. Elever, der ønsker at aflægge 10.-klasseprøver som privatister, kan aflægge prøverne enkeltvis eller samlet. 14. Tilmelding til prøve som privatist skal ske inden den 1. september forud for prøveterminen december-januar og inden den 1. februar forud for prøveterminen maj-juni. Elever, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens 9, stk. 4, eller 33, stk En elev, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens 9, stk. 4, eller 33, stk. 4-7, skal aflægge folkeskolens prøver i de fag, hvori eleven har modtaget undervisning. Stk. 2. En elev, der fuldt ud opfylder undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. folkeskolelovens 33,stk. 4, er ikke forpligtet til at aflægge folkeskolens prøver, men kan aflægge prøverne som privatist i henhold til

52 Stk. 3. 7, stk. 3 og 4, gælder tilsvarende for elever, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens 9, stk. 4, eller 33, stk Sygeprøve m.v. 16. En elev, der har været forhindret i at gennemføre en obligatorisk prøve på grund af sygdom, udeblivelse eller anden uforskyldt grund, eller som har været forhindret på baggrund af en beslutning truffet af skolens leder i medfør af 26 eller 40, skal aflægge en ny prøve snarest muligt. Ved sygdom, udeblivelse eller bortvisning fra andre prøver skal eleven have mulighed for at aflægge en ny prøve snarest muligt. Stk. 2. Skolens leder kan træffe afgørelse om, at en elev, der ved gentagne lejligheder er udeblevet eller bortvist fra en prøve i et fag, herunder de obligatoriske prøver, ikke skal tilbydes en ny prøve i det pågældende fag. Stk. 3. Består prøven af to eller flere dele, hvori der gives en karakter for hver del, aflægger eleven kun ny prøve i den del, der ikke er gennemført. 17. Sygeprøver afholdes i prøveterminerne december januar eller maj-juni, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Mundtlige sygeprøver kan afholdes i perioden fra den 20. august til den 10. september. 18. Tilmelding til de skriftlige sygeprøver i prøveterminen december-januar skal ske inden den 1. oktober og prøveterminen maj-juni inden den 1. februar. 19. Skolens leder kan beslutte, at sygeprøve i et fag, der er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet aflægges som individuel prøve. Kapitel 4 Prøveform m.v. 20. Folkeskolens prøver tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Prøveformerne for de enkelte prøver fremgår af bilag 1 og 2. Stk. 2. Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at en prøve, som er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet tilrettelægges som en individuel prøve for en elev, når det er begrundet i hensyn vedrørende eleven. 21. Materiale til brug for prøven skal være censor i hænde senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse. Forlæg, der stilles af eksaminator, skal være godkendt af censor. Stk. 2. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eleverne, medmindre andet er fastsat i bilag 1 og 2. Hver elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Ved lodtrækning skal eksaminator samt censor eller skolens leder være til stede. Udtrukne muligheder kan anvendes op til to gange. Kapitel 5 Prøveafholdelse 22. Folkeskolens prøver afholdes to gange om året, henholdsvis i prøveterminen maj-juni og i prøveterminen december-januar, jf. 7. Stk. 2. Prøveaflæggelse med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk Stk. 3. Skolens leder kan fravige bestemmelsen i stk. 2, hvis der foreligger særlige omstændigheder, eller hvis hensynet til eleven taler for det. Skolens leder kan begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde. Stk. 4. Når en elev aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv har aflagt prøve. Stk. 5. Lyd- og billedoptagelse i prøvelokalet er ikke tilladt. Skolens leder kan tillade, at en elev kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Det er en betingelse for elevens lydoptagelse af egen mundtlig prøve, at censor og eksaminator har givet samtykke hertil. Stk. 6. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator være til stede. Skolens leder kan tillade, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære en votering. 23. Skolens leder skal sikre, at eleven har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven, og at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet. Stk. 2. Skolens leder kan beslutte, at prøveaflæggelse kan foregå et andet sted end på skolen. Stk. 3. Skolens leder kan beslutte, at en prøve med mundtlig besvarelse kan afholdes som videokonference mellem elev, eksaminator og censor. Hvis det er eleven, der befinder sig et andet sted end eksaminator eller censor, udpeger og godkender skolens leder en tilsynsførende, der skal være tilstede hos eleven under prøven. 24. Hjælpemidler kan anvendes under en prøve, i det omfang det fremgår af bilag 1 og 2. Stk. 2. Medmindre det fremgår af bilag 1 og 2, må internettet ikke anvendes til at søge efter, tilgå eller anvende hjælpemidler, herunder informationer, noter, værktøjer mv., og må eleverne ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. 25. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt. Stk. 2. En mundtlig prøve baseret på forlæg udarbejdet i undervisningen er begyndt, når eleven møder op til prøven. Stk. 3. En mundtlig prøve med forberedelse umiddelbart forud for prøven er begyndt, når eleven er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet m.v. 51

53 Stk. 4. Prøvetiden ved en prøve med mundtlig eller praktisk besvarelse indeholder tid til votering og karakterfastsættelse. 26. En elev, der udebliver eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven på det pågældende tidspunkt. Stk. 2. Ved en skriftlig prøve kan skolens leder tillade eleven at deltage i prøven, hvis det anses for udelukket, at eleven kan have modtaget oplysninger om opgaven, og hvis skolens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed. Skolens leder kan forlænge prøvetiden, hvis forsinkelsen skyldes forhold, som eleven ikke har indflydelse på. Stk. 3. En elev, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan, hvis skolens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at komme til prøve på et senere tidspunkt. 27. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et af de fremmedsprog, der udbydes i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5 og 9, aflægges prøven på dette sprog. Stk. 3. Elever af svensk eller norsk nationalitet kan aflægge prøverne på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere elevens færdigheder i dansk. Stk. 4. Skolens leder kan beslutte, at elever, der ikke er af dansk, svensk eller norsk nationalitet, kan aflægge mundtlige prøver på deres modersmål, hvis der er tale om udvekslingsstudenter eller elever i internationale klasser eller klasser, der kan sidestilles hermed. Det er en forudsætning, at skolens leder har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at elev, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang. Særlige prøvevilkår 28. Skolens leder skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau. Stk. 2. Afgørelsen træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og dennes forældre. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Stk. 3. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Stk. 4. Skolens leder skal sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogiskpsykologisk rådgivning inddrages. 29. Særlige prøvevilkår efter 28 kan omfatte en særlig tilrettelagt prøve for elever, der på grund af deres psykiske eller fysiske funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder har et særligt behov herfor. Den særlige tilrettelæggelse kan omfatte følgende: 1) Prøvens form og rammer. 2) Brug af hjælpemidler. 3) Tildeling af ekstra tid. 4) Fravigelse af krav om, at en prøve aflægges som en gruppeprøve. 5) Ændring af opgaven. Stk. 2. Det er en forudsætning for særlig tilrettelæggelse af en prøve, at formålet med prøven fastholdes. Prøverne skal tilrettelægges på samme vilkår, som har været gældende for elevens forudgående undervisning, så prøven afspejler elevens måde at arbejde på. Stk. 3. En afgørelse om aflæggelse af prøve på særlige vilkår skal være truffet inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar. 30. Til brug ved skriftlige prøver kan skolens leder rekvirere særlige prøvesæt, som Undervisningsministeriet har udarbejdet til brug for elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder. Stk. 2. Fristen for anmodning om fremsendelse af prøvesæt efter stk. 1 er senest den 1. december for prøveterminen maj-juni og senest den 1. oktober for prøveterminen december-januar. 31. Bedømmelse af prøvepræstationen for en elev, der er meddelt særlige prøvevilkår efter 28-30, skal ske efter samme kriterier og på samme faglige niveau, som gælder for de øvrige elever, herunder ved anvendelse af samme censor, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Besvarelse af skriftlige opgaver, der er affattet i punktskrift, bedømmes af Undervisningsministeriet. 32. Skolens leder skal registrere og opbevare oplysninger om meddelelse af særlige prøvevilkår, herunder særlig tilrettelæggelse af prøver. Registrering sker på elevniveau med oplysning om årsagen til den særlige tilrettelæggelse, og i hvilke fag der er sket en særlig tilrettelæggelse af prøven. Fritagelse for aflæggelse folkeskolens prøver 52

54 33. Elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske prøver. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Stk. 2. Beslutningen om fritagelse forudsætter, at der forinden er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår, jf Antager klasselæreren i samråd med det øvrige personale, der underviser eleven, at prøveaflæggelse for en elev ikke vil være hensigtsmæssig, orienteres eleven og dennes forældre om muligheden for fritagelse for prøveaflæggelse i en eller flere prøver eller delprøver. Der skal i en sådan orientering indgå et forslag til, hvordan elevens udbytte af undervisningen kan evalueres på anden vis. Stk. 2. Indstilling om fritagelse for prøveaflæggelse afgives af klasselæreren til skolens leder. Stk. 3. Skolens leder træffer på baggrund af indstillingen fra klasselæreren og efter samråd med elevens forældre og lærere i de berørte fag afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Stk. 4. Afgørelse efter stk. 1 på grund af betydelig funktionsnedsættelse træffes på baggrund af en pædagogiskpsykologisk vurdering om, at eleven på grund af sine vanskeligheder ikke på hensigtsmæssig måde kan aflægge prøven, herunder aflægge prøven på særlige vilkår. Andre sagkyndige kan inddrages. Stk. 5. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Stk. 6. Skolens leder skal sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogiskpsykologisk rådgivning inddrages. 35. Afgørelse om fritagelse for aflæggelse af prøve skal ledsages af en beslutning om, hvordan elevens udbytte af undervisningen kan evalueres på anden vis. Evalueringen, der skal træde i stedet for prøven, skal finde sted i samme prøvetermin. Er en elev fritaget for prøveaflæggelse i et fag, der ikke bliver udtrukket til prøve, skal der ikke ske en evaluering af elevens udbytte af undervisningen i dette fag. Stk. 2. En afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse skal være truffet inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar. 36. Skolens leder kan beslutte, at en elev, som ankommer til Danmark sent i skoleforløbet, fritages for at aflægge prøve i et eller flere fag, hvis det vurderes, at prøveaflæggelse ikke anses for hensigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelige danskkundskaber. Stk og 35 finder tilsvarende anvendelse ved prøvefritagelse som følge af utilstrækkelige danskkundskaber. 37. Elever i en kommunal ungdomsskoles heltidsundervisning, hvor der afholdes folkeskolens 9.-klasseprøver, kan fritages for at aflægge én eller flere af folkeskolens obligatoriske prøver, når prøvedeltagelse ikke skønnes hensigtsmæssig, fordi eleven 1) på grund af omfattende personlige eller sociale vanskeligheder ikke har modtaget alderssvarende undervisning i længere perioder, eller 2) har modtaget eller deltaget i ungdomsskolens heltidsundervisning i en så kort periode, at det ikke har været muligt at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau. Stk. 2. Det er en forudsætning for fritagelse efter stk. 1, at det trods omfattende indsats og særligt tilrettelagt undervisning ikke har været muligt i ungdomsskolens heltidsundervisning at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau. Stk. 3. Afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse træffes af ungdomsskolens leder efter samråd med eleven og dennes forældre. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Stk og 35 finder tilsvarende anvendelse for prøvefritagelse i ungdomsskolens heltidsundervisning. 38. For hver prøve, der er givet fritagelse for, udarbejder skolens leder en kort redegørelse for, på hvilket grundlag elevens udbytte af undervisningen er evalueret. Stk. 2. I redegørelsen indgår en beskrivelse af elevens standpunkt i det fag eller dele af fag, der er givet fritagelse for, en beskrivelse af evalueringsformen samt resultaterne af denne evaluering. 39. Skolens leder skal registrere og opbevare oplysninger om fritagelse for prøveaflæggelse. Registrering sker på elevniveau med oplysning om årsagen til fritagelse, fra hvilke fag der er sket fritagelse, og hvordan elevens udbytte af undervisningen i stedet skal evalueres. Bortvisning 40. En elev, som ved en prøve gribes i utvivlsomt at skaffe sig selv eller give en anden elev uretmæssig hjælp eller i et utvivlsomt forsøg herpå, eller som ved en prøve har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, skal af skolens leder straks bortvises fra den pågældende prøve. Stk. 2. Opstår der før, under eller efter en prøve formodning om, at en elev uretmæssigt har skaffet sig selv eller ydet andre hjælp, har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til skolens leder. Bliver formodningen bekræftet, og har handlingen fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen af prøvebesvarelsen, kan skolens leder 1) bortvise eleven fra prøven, 53

55 2) beslutte, at prøvebesvarelsen bortfalder, og 3) beslutte, at eventuelle karakterer bortfalder. Stk. 3. En elev, der bortvises fra en prøve efter stk. 1 eller stk. 2, skal tilbydes at aflægge prøve på ny, jf. dog 16, stk. 2. Er eleven bortvist fra en obligatorisk prøve, skal eleven aflægge ny prøve i det pågældende fag. Stk. 4. En elev, der under prøveforløbet overtræder ordens-og prøvereglerne, jf. 3, stk. 3, kan af skolens leder bortvises fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde kan skolens leder nøjes med at give en advarsel. Prøver i udlandet, Færøerne og Grønland 41. Folkeskolens prøver i dansk kan efter Undervisningsministeriets godkendelse afholdes i udlandet, Færøerne og Grønland for unge, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse. Øvrige prøver kan alene afholdes i Danmark. Stk. 2. Godkendelsen efter stk. 1 kan betinges af, at prøven afholdes på en dansk repræsentation i udlandet eller på et andet sted, hvor Undervisningsministeriet finder, at kravene til en korrekt afvikling af prøven kan opfyldes. Stk. 3. Ansøgning om godkendelse i henhold til stk. 1 indsendes til Undervisningsministeriet. Ansøgningen indgives af den person, der ønsker at være lokal ansvarlig for prøvernes afholdelse i udlandet, Færøerne eller Grønland. Ansøgningen, der kan omfatte flere elever til den samme prøve, skal indeholde følgende oplysninger: 1) Den prøveansvarliges navn, adresse, telefon- og faxnummer samt adresse. 2) Oplysning om adressen på stedet, hvor prøven ønskes afholdt, og oplysninger om, hvordan det lokalt sikres, at kravene til korrekt afvikling af prøven kan opfyldes. 3) Antallet af elever, der skal aflægge prøve. 4) Hvilke danskprøver der ønskes aflagt, herunder om der ønskes afholdt såvel mundtlige som skriftlige prøver, ønsket tidspunkt for eventuelle mundtlige prøver samt eksaminators navn. 5) Oplysning om foreløbige tekstopgivelser for den pågældende prøve. 42. Den prøveansvarlige afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet, Færøerne og Grønland, herunder censors og eventuelt eksaminators rejse- og opholdsudgifter i henhold til Finansministeriets regler herom. Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet. Stk. 3. Den prøveansvarlige kan kræve hel eller delvis betaling fra elevens forældre for de særlige udgifter, som den prøveansvarlige har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Den prøveansvarlige kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales. Kapitel 6 Bedømmere (censorer og eksaminatorer) 43. Ved bedømmelsen af elevens præstationer medvirker censorer, medmindre prøven afholdes som digitalt selvrettende prøve, eller andet er fastsat i bilag 1 og Undervisningsministeriet beskikker censorer til prøver med skriftlig besvarelse. Ministeriet kan beskikke censorer til andre prøver. Stk. 2. Undervisningsministeriet beskikker censorer efter indstilling fra skolernes ledere. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af skolelederne indstillede. 45. Skolens leder er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af denne, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve, og at de indstillede censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, inden for de sidste tre år. 46. Censorerne pålægges censoropgaver af Undervisningsministeriet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved de mundtlige og praktiske prøver i folkeskolen pålægges censoropgaverne af lederen af censors skole. Beskikker Undervisningsministeriet censorer til disse prøver, pålægger ministeriet dem censoropgaverne. 47. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Når skolens leder fordeler censorarbejdet, skal det tilstræbes, at der ikke forekommer gentagen og gensidig censur indenfor en samlet periode på to år. Stk. 2. Censorer, der beskikkes af Undervisningsministeriet, skal have gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, inden for de sidste tre år. Stk. 3. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt. 48. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger skolens leder en anden censor, som opfylder kravene i Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og 3) medvirke til at påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven. 54

56 Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. 63. Notaterne skal opbevares i et år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. Stk. 5. Skolens leder videresender indberetningen til Undervisningsministeriet vedlagt en udtalelse. Stk. 6. Censor afgiver efter anmodning fra Undervisningsministeriet indberetning om prøveafholdelse og prøveresultater. 50. Den lærer eller en af de lærere, jf. dog stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs undervisning, er eksaminator ved de mundtlige og praktiske prøver, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder hvor læreren har forfald på grund af sygdom, eller hvor en elev er blevet hjemmeundervist, kan skolens leder udpege en anden eksaminator. Stk. 3. Ved prøver, hvor flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i et fag, kan der anvendes mere end én eksaminator ved prøverne. Stk. 4. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen. 51. Bedømmelsen af skriftlige prøver foretages af en beskikket censor, jf. dog stk Stk. 2. Ved skriftlige prøver, der gennemføres som obligatoriske digitale selvrettende prøver, medvirker ikke censorer og bedømmelse sker automatisk i ministeriets digitale prøveafviklingssystem, jf. 2, stk. 2. Stk. 3. Ved skriftlige prøver, der kan gennemføres som digitale selvrettende prøver, kan skolens leder beslutte, at elevbesvarelser udfærdiges på papir. I disse tilfælde foretages bedømmelsen af den skriftlige prøve af en kvalificeret lærer udpeget af skolens leder, dog ikke holdets faglærer. Stk. 4. I prøvetermin december-januar aflægges de digitale selvrettende prøver på papir, jf. stk. 1. Stk. 5. Censorerne kan i forbindelse med bedømmelse af skriftlige prøver drøfte spørgsmål vedrørende elevernes besvarelser med andre censorer inden for rammerne af deres tavshedspligt, jf. 47, stk Bedømmelsen af mundtlige prøver foretages af en eksaminator og censor, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved bedømmelse af flerfaglige prøver som nævnt i 50, stk. 4, skal skolens leder sikre, at eksaminator og censor tilsammen besidder kompetence i de fag, der aflægges prøve i. Kapitel 7 Bedømmelse og karaktergivning 53. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af elevens præstation. Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 54. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eleven. Ved gruppeprøver skal bedømmelsen meddeles eleven individuelt uden gruppens påhør, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Fremsætter eleverne til en gruppeprøve forud for prøven ønske om, at bedømmelse skal meddeles samtidigt for alle i gruppen, kan bedømmelsen meddeles samlet i hele gruppens påhør. Hvis blot én af eleverne ikke ønsker en bedømmelse i gruppens påhør, skal bedømmelsen meddeles eleverne individuelt i overensstemmelse med stk. 1. Kapitel 8 Beviser 55. Skolen udfærdiger et bevis for elever, der udskrives efter 7. klassetrin. Skolens leder skal efter anmodning udlevere en udskrift af elevens bevis. Stk. 2. De nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal fremgå af beviset for folkeskolens afgangseksamen, 9.- klassebevis og 10.-klassebevis, beviser for elever, der udskrives efter 7. klassetrin samt enkeltfagsbeviser, er fastsat i bilag Et bevis må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår meddelt efter Stk. 2. For elever, der er fritaget for at aflægge en eller flere prøver eller delprøver i henhold til 33-37, skal det på beviset anføres, i hvilke fag eleven er fritaget for prøveaflæggelse. Den i 38 nævnte redegørelse skal medtages på eller vedhæftes beviset. Stk. 3. Er en elev udeblevet fra en prøve, jf. 26, anføres dette tillige på beviset. 57. Samtlige karakterer, der skal fremgå af beviset, jf. bilag 3, skal omregnes til ECTS-skalaen og fremgå af beviset. Stk. 2. Hvis karaktergivning i et eller flere fag i henhold til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er erstattet af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt, skal denne vedhæftes elevens bevis. Stk. 3. For elever, der udskrives af folkeskolen i løbet af et skoleår, påføres beviset lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt ved udskrivningstidspunktet. 58. Der må kun udstedes ét originalbevis, jf. dog stk

57 Stk. 2. Skolens leder udleverer efter anmodning herom kopi af beviset, hvis det originale bevis er bortkommet. Stk. 3. En elev, som har fået nyt cpr.nr., kan anmode skolens leder om at udstede et nyt originalbevis. 59. Personer, der har aflagt folkeskolens prøver som privatister i henhold til folkeskolelovens 14, stk. 5, eller 19 f, stk. 4, jf , modtager enkeltfagsbevis eller et af de i 55 nævnte øvrige beviser. 60. Karakterer for den enkelte elev indberettes elektronisk til Undervisningsministeriet. Kapitel 9 Fejl og mangler i forbindelse med prøver 61. Ved fejl og mangler forstås forstyrrelser af prøveaflæggelsen, fejl i selve prøven eller fejl ved prøveforløbet. Stk. 2. Bliver skolens leder i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer skolens leder, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, jf. 2, beslutning om, hvordan udbedringen skal ske. Stk. 3. Ved væsentlige fejl og mangler, herunder fejl og mangler der kan have haft betydning for karakterfastsættelsen, tilbyder skolens leder ombedømmelse eller omprøve, jf. dog stk. 4. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere elever, skal ombedømmelse foretages for eller omprøve tilbydes alle de berørte elever. Stk. 4. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan skolens leder træffe afgørelse om, at allerede afholdte prøver annulleres. Skolens leder skal herefter foranstalte en omprøve. Stk. 5. Ved afgørelse om omprøve efter stk. 3 skal skolens leder sikre, at prøven aflægges snarest muligt. Stk. 6. Er der tale om fejl eller mangler i prøver stillet af Undervisningsministeriet, skal skolens leder inddrage ministeriet, der herefter varetager de i stk. 2-4 nævnte funktioner. 62. Ombedømmelse eller omprøve efter 61 kan ikke resultere i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. 61, stk. 4. Stk. 2. Skolens leder eller Undervisningsministeriet, jf. 61, stk. 2-6, kan bestemme, at beviser tilbageholdes, indtil omprøve er foretaget eller ombedømmelse har fundet sted. Kapitel 10 Klager i forbindelse med prøver 63. Klager over forhold ved folkeskolens prøver indgives af eleven eller forældremyndighedens indehaver til skolens leder. Klagen kan vedrøre prøveforløbet, herunder eksaminators og censors dispositioner, og bedømmelse af prøven. Stk. 2. Skolens leder træffer afgørelse om, hvorvidt klagen skal fremmes eller afvises som åbenbart grundløs. Afvisning af en klage skal være skriftlig og begrundet. Fremmes klagen, og vedrører denne bedømmelsen eller eksaminators og censors dispositioner, forelægger skolens leder klagen for eksaminator og censor eller ved skriftlige prøver for den beskikkede censor, der indenfor en frist på 14 dage skal afgive en udtalelse. Lederen kan bestemme, at bedømmerne kan få en længere frist. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke. Stk. 3. Skolens leder skal give klageren lejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger til bedømmernes udtalelser indenfor en frist på normalt 1 uge. afgørelser: 1) Tilbud om ombedømmelse af prøven. 2) Tilbud om omprøve. 3) At klageren ikke får medhold. Stk. 5. Skolens leder kan kun træffe afgørelse om ombedømmelse eller omprøve, når der foreligger omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen. Stk. 6. Ved afgørelse om omprøve efter stk. 4, nr. 2, skal skolens leder sikre, at prøven aflægges snarest muligt. Stk. 7. Ombedømmelse eller omprøve i medfør af stk. 4, nr. 1-2, kan resultere i en lavere karakter. Stk. 8. Hvis klagen resulterer i en ændret karakter, og hvis der er udstedt bevis, skal skolens leder sørge for, at beviset inddrages, og at der udstedes et nyt bevis. Kapitel 11 Afholdelse af folkeskolens prøver på frie skoler og ungdomsskoler 64. Friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, der underviser elever på 8.-9., henholdsvis 10. klassetrin, samt ungdomsskoler, for så vidt angår ungdomsskolens heltidsundervisning, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen ikke afholder folkeskolens prøver fra og med det følgende skoleår. Stk. 2. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke afholder folkeskolens prøver, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at afholde folkeskolens prøver. Stk. 3. Stk. 1-2 gælder tilsvarende for friskoler og private grundskoler med en afdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk. 65. De i 64, stk. 3, nævnte skoler og afdelinger, der har meddelt Undervisningsministeriet, at skolen eller afdelingen ikke afholder folkeskolens prøver, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvilke elever der det følgende år skal deltage i folkeskolens prøver i dansk, jf. 8a, stk. 2, i friskoleloven. 56

58 66. Friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab og dermed ikke afholder prøve i dette fag fra og med det følgende skoleår. Stk. 2. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke giver undervisning og ikke afholder prøve i faget kristendomskundskab, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at give undervisning og afholde prøve i kristendomskundskab. 67. Friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen på grund af sit værdigrundlag ikke afholder prøve i faget historie fra og med det følgende skoleår. Stk. 2. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke afholder prøve i faget historie, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at afholde prøve i historie. Stk. 3. Efterskoler og frie fagskoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke afholder prøve i faget historie, skal senest den 5. september indsende dokumentation til Undervisningsministeriet for, at undervisningen i faget historie for det forudgående skoleår er givet på et niveau, der leder frem mod skolens slutmål i historie. Dokumentationen skal indeholde en redegørelse for den gennemførte undervisning i historie med angivelse af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang. Stk. 4. Kravet om indsendelse af dokumentation efter stk.3 gælder kun for skoler, der i øvrigt afholder folkeskolens prøver. 68. Friskoler og private grundskoler, der ønsker at afholde folkeskolens prøve i faget historie ved afslutningen af 8. klassetrin, skal senest den 15. juni give Undervisningsministeriet meddelelse herom gældende fra og med det følgende skoleår. Stk. 2. Skoler, der har givet meddelelse til Undervisningsministeriet om, at de ønsker at afholde prøve i historie ved afslutningen af 8. klassetrin, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil ændre prøvetidspunktet til ved afslutningen af 9. klassetrin. Kapitel 12 Forsøg m.v. 69. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende fravigelser fra bekendtgørelsen. Stk. 2. Undervisningsministeren kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde, jf. folkeskolelovens 55, stk. 1, 1. pkt. Kapitel 13 Ikrafttræden m.v. 70. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2018 og finder anvendelse for prøver, der afholdes fra og med skoleåret 2017/2018, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Elever, der har været forhindret i at aflægge prøve før den 1. januar 2018 på grund af sygdom, udeblivelse eller bortvisning, skal aflægge prøve efter de regler, der var gældende, da eleven modtog undervisning i de pågældende fag. Stk. 3. Bekendtgørelse nr af 25. august 2016 om folkeskolens prøver ophæves. 57

59 Folkeskolens 10.-klasseprøver Prøvebekendtgørelsen BEK nr 47 af 18/01/ Dansk 1.1. Prøverne består af en skriftlig prøve, jf. pkt , og en mundtlig prøve, jf. pkt , som kan afsluttes hver for sig Den skriftlige del af prøven består af 3 dele: 1) Læsning og sprogbrug. 2) Modtagerrettet kommunikation. 3) Skriftlig fremstilling Til besvarelse af de tre dele gives der 4 timer. Eleven skal afslutte del a), før eleven besvarer del b) og c). Når eleven har afsluttet del a), kan eleven ikke genoptage arbejdet med del a) 1.4. Besvarelsen af del a): afholdelse som digital selvrettende prøve, jf. 51, stk. 2 og 4. der må anvendes ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn. Ordbøger, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet Besvarelsen af del b) og c): udarbejdes på computer og printes. der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer, som er anvendt i undervisningen til behandling af tekst og billeder. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol. Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Det er desuden tilladt at anvende alle informationer fra internettet under prøven. Eleverne må dog ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven Der prøves i at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse, beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker, afpasse læsemåder efter læseformål, teksttype og medie, forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed, 58

60 anvende viden om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning i forhold til funktion, beherske formel sproglig korrekthed, styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst, skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som f.eks. offentlige myndigheder og private virksomheder, skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til teksttype, kommunikationssituation og kontekst, vise indsigt i samspillet mellem forskellige teksttyper, sprog, indhold, situation og kontekst kombinere tekster og andre udtryksmidler, udtrykke tekstens hensigt, målgruppe og situation, layoute tekster så det fremmer kommunikationen, anvende internettets muligheder bevidst og hensigtsmæssigt i relevant omfang samt gennemføre målrettet og kildekritisk informationssøgning Der gives én karakter. Mundtlig prøve 1.8. Prøven i mundtlig dansk gennemføres således: Lodtrækning af fordybelsesområde. Valg, godkendelse og arbejde med prøveoplæg. Udarbejdelse af synopse, der sammen med prøveoplægget danner grundlag for den mundtlige prøve. Mundtlig prøve Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Opgivelserne omfatter normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagstekster. Der opgives desuden 2 større fiktive værker: En dansk roman og et større multimodalt værk. Foruden teksterne opgives der indenfor andre multimodale udtryksformer og æstetiske tekster minimum 4 forskellige eksempler på anden fiktion og minimum 4 forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse, men også tekster oversat fra andre sprog kan indgå Ud fra opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Indenfor det 59

61 lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er udgangspunktet for elevens synopse og for den mundtlige prøve. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper bestående af to elever. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt Prøveoplægget består af en tekst, en æstetisk tekst eller en multimodal tekst. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Er prøveoplægget en æstetisk eller multimodal tekst, skal der desuden vælges en kort tekst, der har sammenhæng med prøveoplægget, til oplæsning. Den valgte tekst må ikke være fra opgivelserne. Prøveoplæggene skal være alsidigt repræsenteret Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes, har eleverne 10 undervisningslektioner til arbejdet med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopse Eleven udarbejder før prøven og med vejledning af dansklæreren en synopse. Eleverne kan udarbejde synopsen enkeltvis eller i mindre grupper. Synopsen skal indeholde en præsentation af prøveoplægget, en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet en disposition for, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve, en oversigt over, hvad der perspektiveres til, en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke, elevens eller klassens opgivelser og en oversigt over anvendte kilder Synopsen underskrives af elev og lærer og afleveres sammen med det valgte prøveoplæg til læreren i to eksemplarer Prøven består af elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af det udvalgtetekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof. Præsentation af prøveoplægget varer ca. 10 minutter. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse Der prøves i at vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation, fortolke, vurdere og perspektivere tekster, æstetiske tekster og multimodale tekster, demonstrere et analytisk beredskab over for tekster, æstetiske tekster og multimodale tekster, gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler, vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg, vise indsigt i samspillet mellem en tids litteratur og samfundets struktur, 60

62 kunne sætte tekster til eget voksen- og samfundsliv og selvstændigt reflektere over handlemuligheder, vise indsigt i fordybelsesområdet, udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen, fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situation og kontekst, læse klart og flydende op og udtrykke sig fortolkende, personligt og sikkert om det læste og lytte aktivt og forholde sig reflekterende i dialog Der gives én karakter. 61