Byggeledelse i udførelsen Den gode opstart

Transkript

1 Byggeledelse i udførelsen Den gode opstart Andreas Haraldsen 4. April semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIAuc Horsens 1 S ide

2 Titelblad RAPPORT TITEL: BYGGELEDELSE I UDFØRELSEN DEN GODE OPSTART VEJLEDER: BENNY LEON OLSEN FORFATTER: ANDREAS HARALDSEN DATO/UNDERSKRIFT: 04/ STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL: 30 (á anslag, i alt anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives. 2 S ide

3 Forord Denne rapport er udarbejdet som en afsluttende del af bacheloruddannelsen til bygningskonstruktør. Jeg har ud fra mit praktikophold, valgt at skrive om byggeledelse i udførelsen, mere nøjagtig, hvordan man skaber de bedste betingelser for opstarten af et byggeri. Jeg vil komme med mit svar på en god opstart i form af De 10 bud. De 10 bud er udarbejdet, efter at have undersøgt love og bekendtgørelser indenfor bygge- og anlægsbranchen, og holdt dem op mod episoder fra mit praktikophold. Jeg har valgt at holde alle de adspurgte parter i denne rapport anonyme, dette for at få de mest ærlige svar og så ingen efterfølgende vil blive hængt op på svarene. Jeg vil gerne takke min praktikvirksomhed for et godt og lærerigt praktikophold, samt for at bidrage med viden til denne rapport. Jeg vil også takke den anonyme byggeleder for et godt og konstruktivt interview, som fik svaret på min underen omkring den virkelige måde at starte et byggeri op på. Jeg vil, ikke mindst, takke min specialevejleder, Benny Leon Olsen, for altid at have tid til spørgsmål og for at guide mig på rette vej gennem hele rapporten. 3 S ide

4 Abstract This thesis was prepared as a final part of the bachelor program, as Architectural Technology and Construction Management. The thesis deals with the construction management aspects of Architectural Technology and Construction Management. My problem statement has been: How to obtain a good project startup as a contractor? I have restricted my research of the problem statement, by examining the construction projects from my practical work placement. I used my practical work placement company as the source and build on to make their best possible project startup. To answer my problem statement, I have researched the legislations and executive orders that concern the construction industry. I have also taken a look back on my time in practical work placement, to discover problems with their project startups. My research resolved in my suggestion to The 10 Commandments on project startups. 4 S ide

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Titelblad... 2 Forord... 3 Abstract Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Love og bekendtgørelser ABR Reglernes anvendelse og formål Rådgiverens virke Klientens virke Rådgivningsaftalen Rådgivningens former Rådgivningens faser Forhold under rådgivningen Honorering Honorarformer Udlæg Merværdiafgift Udbetaling Ophavsret Tidsfrister Ansvar Udskydelse og standsning af opgaver Misligholdelse Tvister Faldgrupper ved dårlig projektering S ide

6 2.2. AB 92 og ABT Aftalegrundlaget Sikkerhedsstillelse og forsikring Entreprisens udførelse Tidsfristforlængelse og forsinkelse Bygherrens betalingsforpligtigelse Arbejdets aflevering - Mangler ved arbejdet og 5 års eftersyn Problemer fra praktikforløbet Praktikvirksomhedens om os Praktikvirksomhedens sædvane gang At vokse med opgaven Den gode opstart Konklusion Bilag Kildeliste S ide

7 1. Indledning med problemformulering 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emne Jeg hedder Andreas Haraldsen og er 31 år. Jeg blev uddannet som maskinsmed i 2003 på skibsværftet i Torshavn på Færøerne, hvor jeg arbejdede som svend i 3 år. I 2006 besluttede jeg mig for at flytte til Danmark for at arbejde for et færøsk firma der lejer arbejdskraft ud til Deruda International A/S i Viborg, der primært arbejder på egne bygninger. I Deruda International A/S arbejdede jeg i et lille år som smed, hvor jeg var med til at opføre en elementfabrik, og rørlægger, hvor jeg lagde centralvarme i div. bygninger. Jeg flyttede derefter til København for at arbejde for en lille tømmermester hvor vi lavede div. tømmerarbejder på bolignybyggeri for E. Pihl & Søn A.S. Efter mit ophold i Danmark, der varede i godt 1,5 år, flyttede jeg tilbage til Færøerne for at arbejde for et lille støbefirma ved navn spf 3S, der primært støbte in situ støbte énfamilie huse. Jeg påbegyndte uddannelsen som byggetekniker i 2010 og blev færdig i Samme år besluttede jeg mig for at flytte til Danmark for at læse videre til bygningskonstruktør. 6. semester som bygningskonstruktør foregår som et praktikophold. Jeg fik praktikplads hos et mellemstort tømrer- og entreprenørfirma, beliggende mellem Horsens og Skanderborg. Firmaet har ca ansatte, hvoraf 4 er lærlinge. Det blev oprettet i 1994 som et en mands firma og efter firmaet voksede sig større, købte en af svendene sig ind i virksomheden, så de i dag er 2 ejere. Firmaet udfører alle former for tømrer-/snedker-, kloak- og mindre støbearbejde og tilbyder at tage diverse opgaver i total- og hovedentreprise indenfor privat-, kontor-, erhvervs-, institutions-, og fabriksområdet. Firmaet har vokset sig så stort, at de opgaver de påtager sig i total- og hovedentrepriser, er for store til at de to ejere selv kan holde styr på alt. De har ingen bygningskonstruktør ansat og styringen bliver normalt lagt over på en erfaren tømrer på pladsen. Dette fungerer rigtigt godt på mindre sager hvor der er begrænset styring af underentreprenører. Nu, hvor byggesagerne er blevet større, er det helt andre spilleregler end de måske er vant til. Bygherren har nu rådgivere og tilsyn og det hele har faste rammer som skal følges. Er man ikke 100 % bekendt ved disse rammer og regler kan det hurtigt komme at koste meget dyrt. Der har de brug for bedre styring eller professionel styring hvis man vil. 7 S ide

8 1.2. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål I mit praktikophold blev jeg bekendt med at der ikke var nogle konkret måde håndtere ny indkomne udbudsmaterialer, ej heller hvordan de startede nye byggerier op. Dette var et mellemstort entreprenørfirma der udførte større projekter for det offentlige/kommuner, så forholdene skulle være i orden. Dette synes jeg var meget besynderligt og noget jeg vil undersøge nærmere Problemformulerings spørgsmål Hvordan får man en god opstart som udførende? 1.4. Afgrænsning Denne rapport vil ikke omhandle alle byggerier i Danmark. Jeg vil afgrænse mine undersøgelser af problemformulerings spørgsmålet, ved at undersøge byggerier fra min praktiktid. Jeg vil bruge min praktikvirksomhed som kilde og tage udgangspunkt i at gøre deres opstart bedst mulig Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg vil læse de relevante love og bekendtgørelser der gør sig gældende for den udførende entreprenør. Disse vil primært være AB92 og ABT93 til aftaleforhold/styring, jeg vil dog også læse ABR89 da den gør sig gældende i totalentreprisen. Jeg vil også lave et interview med en byggeleder indenfor hoved- og totalentreprisen for at indsamle viden omkring bruget af love og bekendtgørelser i virkeligheden, samt min egen viden fra skoleforløbene og praktiktiden. Min viden fra praktiktiden bygger på mine egne observationer fra praktiktiden samt de samtaler jeg har haft med håndværkere på byggepladserne og ejerne Valg af metode og empiri Den primære dataindsamling vil udgøre min egen viden, opbygget i skoleforløberne og praktikperioden, samt udokumenterede samtaler med håndværkere fra praktikstedet og udsendte spørgeskemaer. Den sekundære dataindsamling vil udgøre relevante love og bekendtgørelser såsom ABR89, AB92 og ABT93. 8 S ide

9 1.7. Rapportens struktur og argumentation Jeg vil bygge rapporten op med indledning med problemformulering, konklusion, hvor problemformuleringsspørgsmålet vil blive besvaret og 3 hovedafsnit: 1. Love og bekendtgørelser, hvor jeg vil redegøre for de love og bekendtgørelser der gør sig gældende for den udførende. 2. Problemer fra praktikforløbet, hvor jeg vil kaste lys på de problemer jeg stødte på i min praktiktid omkring byggeledelse/styring. 3. Den gode opstart, hvor jeg vil komme med mit eget bud efter indsamlet viden. At ende håber jeg at rapporten vil gøre nytte for små/middelstore firmaer i vækst som måske ikke har resurser eller kan se grundlag for at ansætte en bygningskonstruktør at varetage styring mv. 9 S ide

10 2. Love og bekendtgørelser De love og bekendtgørelser jeg vil redegøre for, er udarbejdet af aktører på begge sider af bordet og bliver brugt som aftalegrundlag indenfor bygge- og anlægsområdet. For at skabe overblik for læseren vil jeg redegøre punkt for punkt samt navngive punkterne derefter ABR 89 Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, oktober 1989 ABR 89 er de bestemmelser der gør sig gældende for teknisk rådgivning og bistand indenfor bygge- og anlægsområdet. Bestemmelserne er aftalegrundlag for rådgivning inden for det arbejdsområde, der omfatter arkitektog ingeniørmæssig bistand. De gør sig ligeledes gældende når arkitekt- og ingeniørmæssig bistand ydes i underentreprise, som ved totalentreprise Reglernes anvendelse og formål ABR 89 anvendes når der ydes teknisk rådgivning og bistand inden for bygge- og anlægsområdet. ARB 89 anvendes inden for arkitekt/landskabsarkitekt-, ingeniør- og planlægningsopgaver. I ABR 89 forstås rådgiver som den der har viden og ekspertise indenfor overnævnte fag og den der kan løse opgaven tilfredsstillende, kort sagt en arbejdstager. For at der skal være en arbejdstager må der også være en arbejdsgiver, i ARB 89 forstås denne som klient. Klienten er den der skal have løst en opgave, men mangler den fornødne viden og søger derfor rådgivning. ABR 89 gælder for retsforholdet mellem rådgiver og klient, og vil indgå i aftalen mellem disse. ABR 89 er ikke en lov og kan derfor fraviges, dette er dog kun gældende når det er tydeligt og udtrykkeligt angivet hvilke punkter der fraviges Rådgiverens virke Rådgiverens rolle er at være tillidsmand for sin klient. Rådgiveren skal varetage klients interesser bedst muligt i gennem projektet, såfremt interesserne ikke strider imod kravene til hans professionelle standarder. I tilfælde af modstrid mellem overnævnte, er det rådgiverens pligt at underrette klienten herom. Rådgiverens arbejde skal udføres i fuld diskretion, idet rådgiveren kan få kendskab til klientens forretningshemmeligheder og særlige forhold. Disse er ofte med til at gøre klientens virksomhed unik og succesfuld og ville kunne skade virksomheden hvis afsløret. Når rådgiveren tildeles en opgave skal han sikre sig at opgaven ikke har været udbudt før, i så fald den har været udbudt skal rådgiveren sikre, at forholdet imellem klienten og forhenværende rådgiver er afviklet eller forsvarligt indgivet til retslig bedømmelse. Rådgiverens honorar for en opgave betales af klienten og klienten alene. Rådgiveren må under ingen omstændigheder modtage eller kræve ydelser så som provision eller rabat med henblik på egen 10 S ide

11 fortjeneste, denne fortjeneste tilhører klienten og skal komme klienten til gode. Rådgiveren kan komme ud for at have et forretningsmæssigt, familiemæssigt eller lignende forhold til en involveret part i projektet, såsom entreprenør eller leverandør. I sådan en situation, hvor rådgiverens habilitet som tillidsman bliver tvivlsom, skal klienten informeres om dette forhold og dets betydning for parterne. Det er rådgiverens bevisbyrde alene, at give klienten en retslig og fyldestgørende orienteringen omkring forholdet. Rådgiveren kunne have licens eller lignende ret til en bygning, bygningsdel, materiale eller inventargenstand, og hvis dette er tilfældet og rådgiveren vil bruge nytte af disse, er han forpligtet at informere klienten om dette. Rådgiveren skal også medvirke til at klienten indgår fornuftige og rimelige aftaler med, de til projektet valgte, entreprenører/leverandører. Rådgiveren er forpligtet til at underrette klienten, hvis han i forbindelse med løsningen af projektet, bliver opmærksom på forhold, der kan rumme en alvorlig risiko eller være til fare for omgivelserne, samt at være med til at afdække disse risikoer og farer Klientens virke Klienten er forpligtet at gennemgå de kontraktretslige dokumenter der er udarbejdet af rådgiveren. Udformningen vedrørende udkast til udbudsgrundlag, accepter, entrepriseaftaler og lignende er derfor klientens ansvar også selvom dette er udarbejdet af rådgiveren. Dokumenter som indeholder særegent kontraktretslige grundlag, f.eks. fravigelser eller udfyldning af Almindelig Betingelser for Arbejder og Leverancer (AB 92), er ligeledes klientens ansvar. Klienten udpeger en person der har bemyndigelse, til at disponere på hans vegne i forbindelse med rådgiverne. ABR 89 indeholder ikke regler for fuldmagt fra klient til rådgiver, en evt. fuldmagt må individuelt tilskrives kontrakten og vil være sagspecifik Rådgivningsaftalen Rådgivningsaftalen skal udformes således at det ønskede omfanget af rådgivning er fastlagt og hvilken honorarform der skal benyttes som betaling for denne rådgivning, samt det økonomiske grundlag klienten betaler rådgiveren for opgavens løsning. Aftalen skal indeholde hvilken organisationsform rådgivningen gennemføres i, samt klientens stillingstagning i gennem forløbet og den endelige løsnings udformning. Ønsker klienten rådgiverens bistand i forbindelse med programlægning, skal klienten udarbejde et programoplæg. Programoplægget skal indeholde hans ønsker og ideer, og svar på rådgiverens stillede spørgsmål vedrørende byggegrundens udnyttelse, samt oplyse om servitutter mv. Klienten er ansvarlig for at svarene er fuldstændige og fejlinformation kan ikke tildeles rådgiveren. I aftalen kan klienten ønske en eller flere bestemte personer fra det rådgivende firma til at stå for bestemte ydelser, men dette vil størrelsen af det rådgivende firma afgøre. I aftalen er det rådgiverens overslag der skaber de økonomiske rammer. Disse overslag er anført i aftalen og godkendt af klienten. Det samme gør sig gældende for tidsfristerne. Aftalen skal anføre rådgiverens ydelser, samt om der skal drages nytte af rådgivning fra specialister. Ved specialrådgivning skal klienten underrettes om dette. 11 S ide

12 Ønsker klienten ændringer i opgaven der ikke fremgår i aftalen, er rådgiveren berettiget til merbetaling ved merarbejde og tidsfristforlængelse ved tabt tid. Denne betaling eller tidsfristsforlængelse vil dog kun ske ved skriftlig fremsendelse af dette og med accept fra klienten Rådgivningens former Der er to rådgivnings former; delt rådgivning og totalrådgivning. Delt rådgivning vil sige, at klienten indgår aftale med to eller flere rådgivere til at løse forskellige opgaver i projektet. Totalrådgivning siger så næsten sig selv, klienten indgår aftale med én rådgiver til at løse alle de opgaver der udbydes Rådgivningens faser Rådgiverens ydelser kan forekomme i en eller flere faser, disse faser kaldes rådgivnings faserne og kan inddeles i følgende 5 hovedfaser: 1. Programfasen En tekst der udtrykker klientens ønsker og krav til projektet. 2. Forslagsfasen Rådgiverens forslag på hvordan klientens ønsker og krav kan blive til virkelighed. 3. Projekteringsfasen Rådgiveren færdigt projekterer projektet til og med udbud. 4. Udførelsesfasen Rådgiveren udfører tilsyn for at sikre kvaliteten af projektet. 5. Brugsfasen Rådgiveren/ingeniøren giver brugeren nødvendig viden til at bruge/vedligeholde projektet. Faserne er opdelt på denne måde for at undgå unødigt arbejde og derved unødige ressourcer. Dette sker ved at projektet bliver mere detaljeret ved hver fase og klienten godkender rådgiverens arbejde efter hver fase. Ved at dele projektet op i faser som godkendes, sikrer klienten at den rådgivning han får, passer til de ønsker han har til projektet og at rådgiveren ikke udfører unødvendige ydelser. De rådgivnings faser der kræver rådgiverens ydelse noteres i rådgivningsaftalen, der noteres hvilke faser og fasernes indhold og eventuelle underinddelinger Forhold under rådgivningen Alle rådgivere der er tilknyttet projektet er forpligtet indbyrdes til at samarbejde. Under projektets udførelse bliver en projekteringsleder valgt. Projektlederen varetager kontakten mellem klienten og rådgivere, såsom koordineringen af tekniske rådgivere og specialkonsulenternes ydelser til klienten. Projekteringslederen er idéligt den af rådgiverne som har været med lige fra projektets tilblivelse. Projekteringslederen skal kende det grundlæggende projekteringsarbejde, der ydes af andre rådgivere med hver deres profession. Når der er tale om delt rådgivning er det klienten, efter indstilling fra rådgiverne på projektet, der udpeger projekteringslederen mellem de involverede rådgivere. Der udpeges også en byggeleder til at stå for den økonomiske og tidsmæssige styring af projektet, samt at koordinere de tekniske rådgiveres fagtilsyn. Er det nødvendigt under udførelsen at indgå aftaler med yderlige rådgivere til senere brug, indgås disse efter samråd med projekteringslederen. Klienten vælger i samråd med projekteringslederen en rådgiver til at forestå byggeledelsen, denne kan 12 S ide

13 enten være en af de involverede rådgivere på projektet, eller en udefrakommende rådgiver. Ansvaret for fejl og forsømmelser i de enkelte rådgiveres arbejde, kan ikke overdrages til projekteringslederen eller byggelederen. Føler rådgiveren sine synspunkter tilsidesætte af projekteringslederen, skal han, sammen med projektlederen, informere klienten skriftlig om dette og begge parters synspunkter skal komme til kende. Vælger klienten at henskyde afgørelsen til rådgiverne, bliver projektlederens afgørelse endelig og først her overtager han ansvaret. Ved totalrådgivning er projekteringsledelsen en del af rådgiverydelsen, og er det totalrådgiveren alene der udpeger denne. Totalrådgiveren varetager selv møder og forhandlinger med myndigheder og lignede så opgaven bliver løst. Klienten skal holdes løbende orienteres af totalrådgiveren og stødes der på væsentlige problemer der gør at projektet ikke kan løses som aftalt skal klienten straks underrettes om dette. Ved sædvane kan rådgivere hente ydelser udefra til mindre væsentlige opgaver, aftale om og betaling af disse ydelser er klienten uvedkommende og betragtes som totalrådgiverens egne ydelse Honorering Hvis der tilknyttes en eller flere rådgivere til løsning af et projekt, har disse krav på honorar. Honorarets beregningsgrundlag og/eller størrelse skal fastsætte i samråd med klienten i rådgivningsaftalen. Dette for at størrelsen af honoraret er bekendt af klienten såvel af rådgiveren, for at gøre det rimeligt for begge parter. Honorarets størrelse skal sikre en forsvarlig gennemførelse af projektet samt en fyldestgørende varetagelsen af klientens ønsker og interesser. Når honoraret er fastsat i aftalen og aftalen underskrevet har rådgiveren, som så, krav på hele honorarsummen. Der er dog indført nogle punkter i ABR 89, som gør at honoraret eller dele her af ændres/frafalder. Disse punkret udgør ophævelse, udskydelse, misligholdelse og standsning af et projekt. Dog skal rådgiveren have fuldt honorar for hver enkelte korrekt udførte faser selvom enkelte ydelser mangler. For at fradrage i en korrekt udført fase skal punktet der fradrages stå som en særskilt ydelse i aftalen Honorarformer I ABR 89 er der lagt op til 5 hovedformer når der er tale om honorar, navnlig fast honorar, honorar baseret på fysiske enheder, honorar efter regning, honorar efter byggeafgift og honorar som er skønsmæssigt fastsat. Samt kombineret honorar der, som navnet antyder, kombinerer hovedformerne. Fast honorar bygger på en aftalt sum mellem klient og rådgiver, angivet af rådgivningsaftalen. Denne sum kan kun ændres, hvis aftalens forudsætninger ændres og kun i iht. ændringens omfang. Honorar baseret på fysiske enheder betyder at der betales honorar, af en givende færdigprojekteret enhed. Enheden kunne være i form af etageareal (m2) eller bygningsvolumen (m3). Honorar efter regning sker ved honorering efter rådgiverens tidsforbrug på projektet. Anvendes der edb-udstyr eller specialudstyr i anden form, vil operatøren af udstyret blive honoreret som ovennævnt, imens honorar for brug/godtgørelse af udstyret aftales særskilt. Efter aftale med klienten laver rådgiveren et budgetoversig. I budgetoverslaget fremgår honoraret for 13 S ide

14 hver projekteringsfase, dette for at klienten skal have fuldt overblik over økonomien. I tilfælde af, at der kan forudses ændringer i det økonomiske grundlag skal klienten straks underrettes, så denne kan tage stilling til dette. Honorar efter byggeudgift er nok den mest udbredte honorarform i rådgivningsaftaler. Denne form bygger på en procentsats af byggeudgift. Rådgiveren kan yde samme ydelse ved et luksus byggeri som ved et alment boligbyggeri, så ved luksusbyggeriet vil procentsatsen være lav, da byggeudgiften tydeligt forhøjes af materialet alene og ved almene boligbyggeriet lidt højere da der er tale om middel kvalitet til fornuftig penge. Klienten og rådgiveren bliver derfor i fællesskab, enig om en fast procentsats, ud fra arbejdets kompleksitet og art. Byggeudgiften bliver ikke fast, før licitationen er afholdt og aftale er gjort med vinderen. Resultatet af licitationen kan ligge langt fra rådgiverens overslagspris, grundet af beskæftigelsesforholdene i byggefagene og/eller arbejdspladsens geografiske beliggenhed. Derfor vil det være fordelagtigt for begge parter at der ligger aftale om at byggeafgiften, der tages procentsats af, kan korrigeres efter aftalen er underskrevet. Honorar som er skønsmæssigt fastsat vil typisk finde anvendelse ved syns- og skønsforretninger, udviklingsarbejder, konsultationer eller lignede ydelser. Honoraret fastsættes, efter aftale mellem klient og rådgiver, af rådgiveren under hensyn til ydelsens art og økonomiske betydning. Kombineret honorar er delt i 3 underhonorarformer, disse er blandingshonorar, delt honorar og honorar ved genanvendelse. Blandingshonorar forekommer hvor den eller de enkelte ydelser honoreres efter flere forskellige hovedhonorarformer. Det vil sige når der er flere rådgivere på projektet, der honoreres individuelt efter forskelligt hovedhonorarformer. Delt honorar er når flere forskellige dele af rådgiverens samlede ydelse honoreres efter flere forskellige hovedhonorarformer. Her er det den enkeltes rådgivers ydelse, der honoreres efter forskelligt hovedhonorarformer. Honorar ved genanvendelse skiller sig lidt ud, da der honoreres for en, eller dele af en, ydelse der foreligger efter projekteringen til klienten, som klienten vil bruge nytte af til senere projekt/er. Her indgår klienten og rådgiveren et honorar der dækker anvendelse af projektet og det ansvar der ligger bag anvisninger og beregninger. Det vil sige at rådgiveren får kompensering for klientens genanvendelse af hans projekteringsarbejde. Denne kompensering er dog ikke anvendt ved større bygningskomplekser, her anses mængden af genanvendelse som kompensering i sig selv Udlæg Gennem projektet kan rådgiveren få ekstraomkostninger på ydelser han yder på klientens vegne til sagens gennemførsel, disse ekstraomkostninger kaldes udlæg og er ikke omfattet af rådgiverens honorar. Udlæg omfatter kørsel til og fra møder vedrørende projektet, nødvendige rejser som rådgiveren må foretage, fraværsgodtgørelse og udgifter til nødvendige udstationering af personale fra rådgiverens kontor. De indgår ofte i rådgivningsaftalen og betales særskilt fra honoraret. Klienten hæfter også for udgiften til reproduktion og mangfoldiggørelse af færdigt tegningsmateriale og mødereferater mv. fra licitation til byggeriet afslutning, med mindre disse reproduktioner og 14 S ide

15 mangfoldiggørelser er til eget brug. Er projektet udbudt i totalentreprise betragtes reproduktion og mangfoldiggørelse af materiale til gensidig orientering af rådgivere som eget brug og indgår derfor i honoraret. Der kan også fremgå af rådgivningsaftalen en procentsats eller fast beløb til reproduktion og mangfoldiggørelse. Bliver det nødvendigt at belyse projektet med modeller, fotografier, udlejningstegninger mv. aftales dette med klienten og bliver betragtet som udlæg. Ligeledes bliver afgifter til nødvendige attester mv. og udgifter til specialkonsulenter der er involveret efter aftale med klienten betragtet som udlæg. Disse aftalte udlæg anvises af rådgiveren i form af regning, som bliver refunderet med 5% tillæg, der vil dog ikke være tillæg på regninger fra rådgiveren selv Merværdiafgift Rådgiverens honorar, udlæg mv. betales med tillæg af merværdiafgift (moms) efter gældende bestemmelser Udbetaling Der udbetales honorar efter rådgivningsaftalen. Rådgiveren er berettiget til at kræve udbetaling for udført arbejde, med a-conto, månedsvis bagud. A-conto beløbet må aldrig overstige honoraret der fremgår af rådgivningsaftalen for en enkelt fase. Ved ydelser udført efter en projekteringstidsplan, kan rådgiveren og klienten i samråd udforme en månedlig udbetalingsplan. Rådgiveren er berettiget til at kræve udbetaling for udlæg, månedsvis bagud. Klienten har en tidsfrist på 30 dages til at betale rådgiverens a-contobegæring og/eller udlæg efter modtagelse af denne. Betalingsfrist efter modtagelse af slutopgørelsen er 3 måneder. I tilfælde af at betalingen ikke er rådgiveren i hænde inden disse frister, er rådgiveren berettiget til renter iht. gældende lov om renter. For at sikre begge parter, bør en sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti eller tilbagehold for rådgiveres ydelse og/eller klientens betaling fremgå af rådgivningsaftalen. Sker rådgiverens sikkerhedsstillelse ved tilbageholdelse af honoraret, skal beløbet forrentes efter gældende lov om renter Ophavsret Ophavsretten til materialet udført af rådgiveren til projektet, er bundet af loven om ophavsret, samt markedsføringsloven gældende bestemmelser herom. Rådgivningsaftalen anfører i hvilket omfang, klienten må anvende materialet, der er udarbejdet til løsning af projektet. Rådgiveren har alle rettigheder over sine idéer og det materiale han har udarbejdet. Rådgiverens rettigheder til et projekt giver ham dog ikke ret til at offentliggøre projektet, før projektet færdiggørelse, uden lov fra klienten. Klienten er forpligtet til at oplyse rådgiveren om, hans ønsker til projektets offentliggørelse. Når materialet eller dele her af offentliggøres, skal rådgiverens navn gives til kende. Anvendes materialet til tværgående undersøgelser, såsom funktionsanalyser mv., har klienten lov til at disponere over disse, dette så myndighederne kan gøre brug af disse til undersøgelser. 15 S ide

16 Tidsfrister I rådgivningsaftalen kan der være sat tidsfrister på hvornår projektet eller dele af projektet skal være udført. Disse tidsfrister kan være gældende for klienten såvel som rådgiveren for at få projektet løst til tiden. Rådgiveren kunne være pålagt at udføre faserne til en givende tid, dog vil det være uhensigtsmæssigt at pålægge sådan en tidsfrist på forslagsfasen. Klienten skal tage stilling til materialevalg mv. for at rådgiveren kan projektere videre og her kunne en tidsfrist være pålagt klienten. Når en tidfrist er pålagt rådgiveren er der i ABR 89 nogle punkter der giver ret til tidsfristforlængelse. Disse punkter oplistes her under: a) Klienten ønsker ændringer af opgaven. b) Træffer klienten eller hans øvrige rådgivere ikke beslutninger eller præsentere materialer eller ydelser, indenfor de aftalte tidsfrister. c) Klientens entreprenører præsterer ikke materialer eller ydelser, indenfor de aftalte tidsfrister. d) meddeler myndighederne ikke godkendelser, beslutninger eller svar, eller præsentere materialer eller ydelser, indenfor de aftalte tidsfrister. e) De offentlige myndigheder kommer med pålæg. f) Begivenheder, som rådgiveren ikke selv er herre over, og som han ikke forudså eller burde have forudset. (bestemmelsen tilsigter i en forenklet form at gengive en force majeure regel, jf. tillige principperne i købelovens 24) Tidsfristforlængelse er dog kun berettiget i de overnævnte punkter, idet omfang rådgiveren har prøvet forhindre eller begrænse forsinkelserne. Rådgiveren skal skriftligt meddele klienten, hvis han mener at have krav på tidsfristforlængelse. Den skriftlige meddelelse skal redegøre for hvilket af overnævnte punkt han mener, giver krav til tidsfristforlængelse og hvorfor. Klienten har ligeledes ret til tidsfristforlængelse iht. ABT 89, men disse skyldes ikke rådgiveren. Disse skyldes: a) At bygge-, sundheds-, frednings- eller lignede myndigheder ikke meddeler godkendelser, beslutninger eller svar, eller ikke præsterer ydelser, indenfor de aftalte tidsfrister. b) Ved offentlige pålæg fra bygge-, sundheds-, frednings- eller lignede myndigheder. c) Ved begivenheder i øvrigt, som klienten ikke selv er herre over, og som han ikke forudså eller burde have forudset. Tidsfristforlængelse er dog kun berettiget i de overnævnte punkter, idet omfang klienten har prøvet forhindre eller begrænse forsinkelserne. Klienten har de samme forpligtelser overfor rådgiver og skal skriftligt meddele rådgiveren, hvis han mener at have krav på tidsfristforlængelse. Klienten skal ligeledes redegøre for hvilket af overnævnte punkt han mener, giver krav til tidsfristforlængelse og 16 S ide

17 hvorfor. Bliver klientens tidsfristforlængelse længere end 2 år, har rådgiveren ret til at anse projektet for standset Ansvar Ansvar for tidsfristoverskridelser. Fremgår det af rådgivningsaftalen at der er fastsat dagbod, skal rådgiveren betale den aftalte sum til klienten for hver dag arbejdet overskrider tidsfristen, dog ikke i det omfang han er berettiget til tidsfristforlængelse og har skriftligt meddelt dette. Rådgiveren kan ikke påkræves yderlig erstatning end for dagbodens sum, også selv om klienten har lidt større tab. Er dagboden ikke prissat, gælder dansk rets almindelige regler om forsinkelse og rådgiveren kompenserer klientens tab efter disse. Når klienten overskrider tidsfristen, uden krav om tidsfristforlængelse, kompenseres rådgiverens tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Når klienten gør krav på dagbod, skal dette meddeles skriftligt. Meddelesen skal angive dagbodens størrelse og være rådgiveren i hænde senest 30 dage efter tidsfristen angiveligt skulle være overskredet. Overskrider klienten de 30 dage bortfalder retten til den givende dagbod. Ansvar for fejl og forsømmelser. Rådgiveren er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning. Klienten og rådgiveren kan indgå aftale om rådgiverens ansvarsstørrelse og dennes forsikringsdækning. Rådgiverens ansvar for fejl og mangler omhandlende teknisk rådgivning bortfalder 5 år efter rådgivningsopgaven er løst. Vedrørende rådgivning til udførelse af bygninger eller anlæg bortfalder ansvaret 5 år efter byggeriets eller anlæggets aflevering. Dette grunder i betingelser for aflevering iht. Almindelige Bestemmelser for Arbejder og Leverancer (AB 92) samt Almindelige Betingelser for Totalentreprise (ABT 93). For at rådgiveren skal gøres erstatningsansvarlig for fejl og mangler skal klienten skriftligt reklamere over for rådgiveren, umiddelbart efter fejlen og/eller manglen opdages eller burde være opdaget. Sker dette ikke bortfalder rådgiverens erstatningsansvar helt, eller dels hvis skaden kunne være mindsket. Erstatningskravet mod rådgiveren kan ikke dække tab i form af driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Er anden part end rådgiveren, ansvarlige for klientens tab i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet, er rådgiveren kun ansvarlig i den del af klientens tab, som direkte skyldes rådgiveren. Fremgår det af rådgivningsaftalen at rådgiveren yder rådgivning i udførelsesfasen, f.eks. tilsyn på klientens vegne, er rådgiveren partvis ansvarlig. Klienten kan kun få erstatning for det omfang der fremgår af aftalen, det vil sige erstatning hvis rådgiveren ikke har ført korrekt tilsyn i henhold til kontrakten. Med mindre andet fremgår af aftalt begrænses rådgiverens ansvar til et beløb på 2,5 mio. kroner. Ved særlige grove personlige fejl og mangler der overstiger et erstatningskrav på 2,5 mio. kroner, kan klienten gøre ansvar mod rådgiverens medarbejdere. Ved totalrådgivning, hvor flere rådgivere er gået sammen om at løse opgaven, forstås de som én rådgiver i overstående. De involverede rådgivere hæfter solidarisk for ansvaret ved løsningen af opgave og delingen er ikke klienten vedkommende. Der udpeges én til at stå for kommunikationen med klienten. 17 S ide

18 Udskydelse og standsning af opgaver Udskydes et projekt efter opstart, uden udskydelsen skyldes rådgiveren, har rådgiveren krav på honorar for udført arbejde og godtgørelse for lidt tab heraf. Godtgørelsen kan være i form af løn til overflødiggjort medarbejder, samt leje af overflødiggjorte lokaler. Rådgiveren er forpligtet at begrænse tabet der godtgøres mest muligt. Genoptages det udskudte projekt, har rådgiveren krav på betaling for det merarbejde genopstarten må have forskyldt. Er projektet ikke genoptaget inden 2 år, kan rådgiveren anse projektet som standset. Standses et projekt efter opstart, uden udskydelsen skyldes rådgiveren, har rådgiveren ligeledes krav på honorar for udført arbejde og godtgørelse for lidt tab heraf. Rådgiveren har yderligt krav til godtgørelse for klientens brug af rådgiverens materiale eller dele heraf. Klienten må bruge alt rådgiverens materiale eller dele heraf til færdigprojektering af projektet. Vælger klienten at gøre brug af rådgiverens færdigt udarbejdet materiale, er rådgiveren ikke ansvarlig for dette materiale og kan kræve at sit navn ikke bliver offentliggjort Misligholdelse Misligholdes rådgivningsaftalen væsentligt af rådgiveren, f.eks. ved groft brud på tillidsforhold, ved konkurs eller anden alvorlig økonomisk soliditet, eller ved svigt på tekniske forudsætninger for gennemførelse af projektet, er klienten berettiget til straks at opsige denne. Rådgiveren kan kun gøre krav på honorar for det udført arbejde, der kan benyttes til færdiggørelse at projektet. Klienten er, ved ophævelse af kontrakten, omfattet dansk almindelige regler og får sit tab dækket efter disse. Er det på den anden side klienten der er skyldig i misligholdelse af rådgivningsaftalen, f.eks. ved groft brud på tillidsforhold, ved konkurs eller anden alvorlig økonomisk soliditet, er rådgiveren ligeledes berettiget til straks at opsige denne. I tilfælde af dette, anser rådgiveren projektet som standset og foreholder sig herefter Tvister Forekommer der tvister mellem klienten og rådgiveren i forbindelse med løsning af et projekt, skal denne, jf. Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer (AB 92) 47 Voldgift, i byggeriets voldgiftsret. Voldgiftsrettens dom er endelig og bindende. Syn og skøn kan indenfor overnævnt sagsområde udføres i overensstemmelse med AB Syn og skøn, indeholdte regler til konstatering af rådgiverens omfang og beskaffenheden af faktisk udførte arbejde eller dele heraf. Indgår tvister om honorar ikke i rådgivningsaftalen, kan disse afgøres ved AB eller 47, eller ved et permanent udvalg herunder. Er tvisten sat som modkrav, mod forsinkelse, fejl eller mangler ved opgaven, skal disse tvister afgøres i Voldgiftsretten. 18 S ide

19 Faldgrupper ved dårlig projektering Vi blev kontaktet af en arkitekt, der tilbød os at afgive tilbud på en tilbygning og ombygning i hovedentreprise. Sagen omhandlede et eksisterende enfamiliehus der skulle udbygges ved gavlen og ombygges indvendigt. Huset skulle forlænges ca. 5 meter, samt ombygges så entré og badeværelse byttede plads. Dette takkede vi ja til og jeg blev sat til at udføre tilbudskalkulationen. Det var som sagt en af mine første opgaver og jeg var lidt generet for at spørge om hvordan de normalt gjorte i firmaet. Udbudsmaterialet bestod af udbudsbrev, tegninger og beskrivelser. I udbudsmaterialet fremgik der, at bygherren selv leverede nogle materialer. Jeg greb det an som jeg ville på skolen og gik i gang med at gennemgå udbudsmaterialet. Jeg noterede alle fejl og mangler ned hen af vejen og stod til sidst med en overraskende lang liste. Jeg sendte arkitekten en mail med ejerne på cc. Den mail jeg fik tilbage, var navngivet til den ene ejer, hvor arkitekten blot spurgte ham, hvem jeg var. Arkitekten var en bekendt til den ene ejer og havde indbudt dem til at afgive flere tilbud gennem tiden. For ikke at stille arkitekten i dårligt lys, blev min liste lidt ignoreret. I mine øjne var punkterne vigtige og kunne i større sager betragtes som faldgrupper. Her gennemgår jeg nogle af punkterne og kommer med en kort bemærkning til hvert punkt: 1. Manglende tidsplan. Der forelå ingen udbudstidsplan eller andet der indikerede projektets opstart eller aflevering i udbudsmaterialet. Bemærkning: Jf. ABR 89 forpligtes bygherren eller dennes rådgiver at udarbejde en udbudstidsplan. Jeg fik problemer med at få tilbud fra underentreprenørerne, da de ville vide hvornår byggeriet startede og sluttede så de kunne planlægge dette med andre arbejder. 2. Tvetydige afgrænsninger af entrepriser og bygherreleverance: Beskrivelserne i udbudsmaterialet, der danner grundlag for tilbuddet var tvetydige. Nogle ydelser var beskrevet under flere entrepriser, f.eks. skulle fodlister og dørkarme leveres fabriksmalede af tømreren, samtidig med at maleren skulle udføre en malerbehandling af ubehandlede fodlister og dørkarme. Under bygherreleverance var bl.a. angivet, fastinventar på nye badeværelser med tilhørende sanitet, samtidig med at VVS-entreprisen skulle levere alle ydelser til fuld færdige badeværelser. Der var ikke klart afgrænset hvor bygherreleverancen ophørte og VVSentreprisen startede. Bemærkning: Jf. ABR 89 skal arkitekten udarbejde et entydigt udbudsmateriale. Bygherren betaler denne for at varetage sine interesser og enhver bygherres interesse vil være at få den rigtige pris. Ved at have samme ydelse under flere entrepriser/leverancer, forhøjer man selv prisen unødvendigt og ikke mindst betaler flere gange for samme ydelse. Dette kunne stærkt tyde på at arkitekten have brugt standard arbejdsbeskrivelser, som ikke var rettede til projektet. 19 S ide

20 3. Manglende information om jordbundsforhold: I udbudsmaterialet fremgik det, at huset skulle forlænges, der skulle udføres udgravning for fundamenter, samt støbning af disse. Da jeg skulle tage mængden ud for jord, samt tilfyld manglede den geoteknisk rapport. Jeg ringede til arkitekten, som ikke synes det var nødvendigt at udføre den på daværende tidspunkt, den kunne laves hvis der vidste sig at være problemer under udførelsen. Bemærkning: Jf. AB 92 skal udbudsmaterialet indeholde alle de grundlæggende faktorer og krav, hvilket tilbuddet skal afgives på. Ved at der ikke forelå en geoteknisk rapport var vi nødt til at tage forbehold for dette. Arkitektens råd var efter min mening kritikværdig, hvis jordbundsforholdene viste sig at være dårlige, kunne dette føre med sig at bygherren fik en væsentligt dyrere uforudset bygeudgift. 4. Manglende detaljeløsninger: Detaljeløsninger eller knudepunkterne var ikke løste. I beskrivelserne kunne vi læse os frem til hvilke materialer der skulle anvendes men i mange tilfælde ikke dimensioner og tykkelse. Plan-, snit- og facadetegningerne der fremgik af udbudsmaterialet, var ikke til megen hjælp, da de ikke var mere detaljeret end til et dispositionsforslag. Bemærkning: Jeg kontaktede arkitekten for at få oplyst hvordan vi skulle løse detaljerne, svaret jeg fik, var at man skulle udføre disse efter god dansk håndværksmæssig skik. Videre forklarede han at ved mindre sager, hvor man var indbudt til at afgive tilbud, løste entreprenøren selv disse detaljer. Jeg blev meget forbavset over svaret jeg fik, Jf. ABR 89 skal rådgiveren i projekteringsfasen færdigt projekterer projektet til og med udbud. Dette projekt var kun i forslagsfasen og på ingen måde klart til udbud. 5. Kommunikation med arkitekten Jeg prøvede at sende mail til arkitekten i starten, men uden held på tilbagesvar. Der efter ringede jeg og snakkede med ham men fik aldrig noget konkret svar og når jeg fik et var han ikke meget for at bekræfte min mail på dette. Jeg valgte så at lade al kommunikation med arkitekten gå gennem den ene ejer, da de var bekendte. Bemærkning: Jf. ABR 89 skal arkitekten varetage bygherrens interesser. Det punkt har arkitekten groft mislighold, den pris vi endte med at give var meget højere end ventet, da vi kalkulerede efter værste senarie. Trods gentagende henvendelse kom der aldrig noget rettelsesblad, vi var ikke de eneste der gav tilbud, så vores henvendelse har været relevante for andre tilbudsgivere. 20 S ide

21 Min konklusion af arkitekt er, at han ikke har haft styr på ABR 89. Han har groft forsømt sine forpligtelser over for bygherren. Han har ikke været i stand til at udføre det nødvendige materiale eller foretaget de nødvendige undersøgelser til udbudsmaterialet. Han har behandler tilbudsgiverne respektløst og da det er ham der repræsenterer bygherren, stillet bygherren i dårligt lys. Han har ikke udarbejdet rettelsesblad selv efter mange henvendelser/ændringer, og har derfor ikke givet tilbudsgiverne samme grundlag for sig tilbud. Kortsagt har han ikke været dygtig nok eller haft de nødvendige kompetencer til at udføre de af ABR 89 pålagte ydelser. 21 S ide

22 2.2. AB 92 og ABT 93 AB 92 står for Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, og er udfærdiget af boligministeriet den 10.december ABT 93 står for Almindelige Betingelser for Totalentreprise, og er udfærdiget af boligministeriet den 22.december Aftalegrundlaget AB 92 og ABT 93 har forskellige aftalegrundlag, ABT 93 er gældende for projektering og udførelse imens AB 92 kun gør sig gældende i udførelsen Aftalegrundlaget (AB 92) AB 92 finder anvendelse i aftaler omkring arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. I AB 92 anses bygherren som køber og entreprenøren som sælger. Ved AB 92 s anvendelse til underentrepriseaftale anses hovedentreprenøren som køber og entreprenøren som sælger. AB 92 er blevet til efter forhandling mellem byggeriets parter. Det er et såkaldt agrred document og er et kompromis mellem de involverede interesser. Derfor er AB 92 ikke en lov, og skal være aftalt i den konkrete bygge- og anlægssag for at være gældende. I en entrepriseaftale hvor AB 92 anvendes ligger den til grunde for både bygherrens udbud og entreprenørens tilbud. Dermed gælder købelovens regler ikke, når aftaler er behæftet af AB 92, dog er materialer stadig omfattet af købelovens regler, så her skal man sikre sig en aftale der giver 5 års ansvar på disse leverancer. AB 92 henviser til licitationsloven, men denne er forældet, og erstattet med: Gældende LOV nr 572 af 06/06/ Lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud AB 92 henviser også, ved udbud af statsstøttet bygge- og anlægsarbejder, til udbudscirkulæret, dette er også forældet og erstattet med: Gældende Lov nr. 338 af 18. maj 2005 om indhentning af tilbud - Lov om indhentning af tilbud i byggeog anlægssektoren Bygherren sender projektet i udbud, med opfordring til entreprenøren at afgive et tilbud. I entrepriseaftalen mellem bygherre og entreprenører samt mellem hovedentreprenøren og underentreprenører, indgår ideligt AB 92. For at fravigelser af AB 92, kan betragtes som gældende, skal disse være tydelige og udtrykkeligt angive hvilke punkter der viges fra. Alle beløb der fremgår af i entrepriseaftalen, samt tilbud mv. er uden merværdiafgift, med mindre andet angivet. Standard sproget i aftalen og forhandlinger, samt byggemøder mv., skal foregå på dansk. Er der udenlandske entreprenører tilknyttet projektet skal disse udpege en repræsentant der er dansktalende. Byggeriet skal anses for dansk og derfor følge dansk rets regler. Det antages at tilbudsgiveren, kan betragte udbudsmaterialets oplysninger som korrekte, i forbindelse med udregning af et givende tilbud. Det er til enhver tid bygherrens pligt at sikre at 22 S ide

23 oplysninger er rigtige. Tilbudsgiveren kan ikke bearbejdes da han har kort tid, tidsfristen er angivet af bygherre, til gennemgang imens bygherre har langtid og selv udarbejdet materialet. Tilbudsgiveren er dog ved opdagelse af åbenlyse fejl forpligtet at underrette bygherren om disse. Ved hovedentreprise kan hovedentreprenøren samarbejde med underentreprenører og overlade dele af arbejde til disse, i et omfang som er sædvanligt eller naturligt. 23 S ide

24 Aftalegrundlaget for ABT 93 ABT 93 er blevet til efter forhandling mellem aktører på begge sider af bordet. Det er lige som AB 92 et såkaldt agrred document og er et kompromis mellem de involverede interesser. Derfor er ABT 93 heller ikke en lov, men skal også være aftalt i den konkrete bygge- og anlægssag for at være gældende. ABT 93 finder anvendelse når et projekt er udbudt i totalentreprise. Totalentrepriseaftalen indgås af bygherre og totalentreprenør. Totalentreprise foregår på begge sider af bordet og indeholder derfor en væsentlige del af projekteringen samt de fleste øvrige ydelser i forbindelse med udførelsen af byggeriet. Ved totalentreprise er det entreprenøren der indgå aftale om teknisk rådgivning, det vil sige med arkitekt, ingeniør og lignende, samt med underentreprenører til udførelsen af konkrete fagområder. Afleveres tilbud fra flere underentreprenører, har disse ret til at være til stede under åbningen af konvolutterne og oplæsning af tilbuddene. Den endelige entrepriseaftale skal ske ved skriftlig accept, på det afgivne tilbud, eller som et særligt dokument, begge skal indeholde henvisning til de dokumenter der danner grundlag for aftalen. For at entrepriseaftale skal betragtes som gældende skal både bygherre og entreprenør underskrive den. Men før denne aftale kommer på banen, opfordring bygherren entreprenøren at afgive tilbud ved at sende udbudsmateriale ud. Udbudsmaterialet skal indeholde alle de grundlæggende faktorer og krav, hvilket tilbuddet skal afgives på. Materialets skal være enstydige og samtlige ydelsers omfang og indhold skal være klart udtrykt. Der skal undersøges at oplysninger og krav ikke strider imod gældende lovgivning, andre offentlige forskrifter, servitutter og rettigheder over ejendommen og matriklen mv. Der skal udarbejdes en overordnet tidsplan, hvor der, blandt andet, fastsættes tidsfrister for fremskaffelse af nødvendige tilladelser fra myndighederne. I totalentreprise står entreprenøren for både projekteringen og udførelsen af projektet. Her kan det være nødvendigt at indgå samarbejde for at kunne løse alle ydelser. Når der indgås sådanne samarbejder hæfter alle for det samlede/endelige tilbud, parternes individuelle tilbud skal samles til ét tilbud og betragtes af bygherre som ét. Bygherren får et tilbud og hvordan tilbuddet er skruet sammen mellem parterne er bygherren uoverkommeligt. Tilbuddet har en vedståelsesfrist på 40 arbejdsdage fra tilbuddet tilkendegives f.eks. ved licitation ellers fra tilbuddets datering og gælder for alle parter i tilbuddet. De entreprenører der ikke bliver valgt til at udføre projektet kan ønske at få udarbejdet materiale tilbageleveret. Tilbuddet skal garantere at projektet bliver udført efter gældende myndighedskrav, såsom lovbestemmelser (f.eks. lokalplan), bygningsreglementer (BR10), normer og andre gældende forskrifter, og skal derfor udføres herefter. Har bygherren ikke fastsat en tidsfrist for hvornår han skal have myndighedskravene afklarede, kan entreprenøren fastsætte disse i sit tilbud. I det omfang der fremgår af udbudsmaterialet at der er privatretlige rettigheder der skal overholdes, skal udgiften til disse være indeholdt af tilbuddet. Ved totalentreprise er det tilbudsgiveren og ikke bygherren, der har alle rettigheder til projektet og alt udarbejdet materiale. Ved totalentreprise kan totalentreprenøren samarbejde med underentreprenører og overlade dele af arbejde til disse, i et omfang som er sædvanligt eller naturligt. 24 S ide

25 De følgende underafsnit er gældende for både AB 92 og ABT 93. AB 92 og ABT 93 bygger på de samme afsnit og paragrafer, dog med en væsentlig forskel i aftalegrundlag som redegjort foroven Sikkerhedsstillelse og forsikring Entreprenøren stiller sikkerhed for at bevise sine forpligtigelser over for bygherren, kaldet bygherregaranti. Denne sikkerhed stilles som en betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende måde. Entreprenøren skal stille sikkerhedsstillelsen senest 8 dage efter entrepriseaftalen indgåelse, medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet. Sikkerhedsstillelsen størrelse er fra entrepriseaftalens indgåelse, til afleveringen finder sted, på 15 % af entreprisesummen. Efter afleveringsgennemgangen bliver den nedskrevet til 10 % af entreprisesummen, og nedskrives igen efter 1 års gennemgang til 2 % af entrepriseaftalen. Sikkerhedsstillingen ophører efter 5 år fra aflevering, efter 5 års gennemgangen. Betingelsen for disse nedskrivninger er at der ikke findes fejl eller mangler ved byggeriet på gennemgangstidspunkterne. Bygherren skal stille selv samme sikkerhed til entreprenøren. Det er dog ikke en sædvane at staten og offentlige støttede organer stiller sikkerhed, dette fordi man ikke anser disse for at kunne gå i betalingsstop. Bygherren skal senest stille sikkerhed 8 arbejdsdage efter fremsættelse af betalingsforpligtelse over for entreprenøren. Bygherren er også forpligtet at tegne en brand- og stormskadeforsikring som entreprenørerne også er dækket af. Den skal være gældende fra projektets opstart til det er afleveret uden fejl og mangler. Offentlige bygherrer kan yderlige kræve at entreprenøren er selvforsikret. Ifølge Dansk rets almindelige regler skal entreprenører samt underentreprenører være ansvarsforsikret Entreprisens udførelse Entreprisen skal umiddelbart efter indgåelse af entrepriseaftalen udarbejde, i samarbejde med bygherre, en arbejdsplan. Entreprenøren skal selv udføre samtlige afsætninger og koter til byggeriet, med minder andet fremgår af aftalen. Arbejdet udføres iht. til aftalen, fagmæssigt korrekt eller efter bygherrens eventuelle anvisninger, dog altid af sædvanlig god kvalitet. Entreprenøren skal levere samtlige materialer og står for div. biydelser, for at sikrer arbejdets færdiggørelse. Entreprenøren skal sikre at der er 5 års leverandøransvar, fra afleveringen, for mangler ved leverancen. Kan entreprenøren ikke sikre dette, hæfter han alene for disse mangler i 5 år efter aflevering. Under projektets udførelse skal entreprenøren sørge for den nødvendige godkendelse af projektet og holder bygherren orienteret herom. Entreprenøren skal ligeledes sørge for anmeldelser, ansøge om tilladelser, tilkalde syn og fremskaffer attester, der angår arbejdets udførsel. Udgifter hertil skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Parterne kan, hvis de finder det nødvendigt, kræve projektgennemgang, sådan en gennemgang kan fremgå af entrepriseaftale. Entrepriseaftalen kan også indeholde anvisninger på prøver der ønskes taget igennem udførelsen, og i hvilken art og omfang prøver ønskes. Disse prøver kunne senere indgå i en udbudskontrolplan og anvendes til projektets kvalitetssikringen. Bygherren kan forlange ændring i projektet, hvis ændringen har en naturlig sammenhæng mellem

26 entrepriseaftalens ydelser. Disse ændringer skal udføres af entreprenøren, medmindre bygherren kan anvise at det er mere naturligt at lade disse ændringer udføres af anden. Bygherren skal skriftligt meddele om ændringerne, og entreprenøren skal tilbagemelde skriftligt, om han kan udføre ændringen og i hvilket omfang ændringerne, ændrer entrepriseaftalens pris, tid og sikkerhed. Bygherren fører tilsyn med projektet, enten fører han dette tilsyn selv eller ansætter han en kyndig til at varetage disse tilsyn for sig. Den der ansættes til at udføre tilsynet af projektet, bliver ligeledes et formidlingsled mellem bygherre og entreprenøren. Det er ikke kun bygherre der fører tilsyn, entreprenøren er også forpligtet til at føre tilsyn, over eget arbejde samt arbejde han har ladt underentreprenører udføre. Dette tilsyn skal være med til minimere eller helt fjerne fejl og mangler. Som udgangspunkt er det entreprenøren der afholder byggemøder, med mindre andet er aftalt med bygherren, til byggemøderne deltager entreprenøren og bygherre selv eller en der repræsenterer bygherren. Da det er entreprenøren der står for byggemøderne er det også denne der udarbejder mødereferater, der sendes til de deltagende på mødet. Det er god sædvane at starte disse møder med at godkende seneste møde, da de er godkendt af alle parter, kan referaterne senere bruges som dokumentation for projektets gang og til kvalitetssikring. Forekommer der tvister og/eller vil en af parterne ophæve entrepriseaftalen skal dette foregå gennem voldgiftsretten. Disse tvister kunne være i form af at bygherren ikke har eller er i stand til at betale entreprenørens a conto begæringer, i sådan et tilfælde har entreprenøren pligt til at varsle 5 dage før standsningen af arbejdet. I tilfælde af at bygherren går konkurs standses arbejdet øjeblikkeligt. Er det på den anden hånd bygherren der vil ud af entrepriseaftalen, kunne det være fordi han ikke føler at entreprenøren, er i stand til at udføre opgaven fyldestgørende. Sagen bliver ført frem for voldgiftsretten som afgør om der er grundlag for ophævelse af entrepriseaftalen. Voldgiftsretten kan sammenlignes med byretten Tidsfristforlængelse og forsinkelse I entreprenøraftalen kan der være sat tidsfrister på hvornår projektet eller dele af projektet skal være udført. Disse tidsfrister vil være angivet i udbudstidsplanen. Kræver bygherren væsentlige ændringer i projektet, vil dette give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Andre senarier der ville give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er hvis der kommer skade på arbejder som ikke skyldes entreprenøren, samt forhold som entreprenøren ikke er herre over såsom strejker, lock-out, brand og hærværk og vejrforlig der ikke anses for normalt for årstiden. Entreprenøren skal forsøge at minimere tidsfristforlængelsen, dette kunne ske i form af omlægning af arbejdet og/eller nye arbejdsgange. Skyldes forsinkelsen bygherren, vil entreprenøren have ret til erstatning for det tab forsinkelsen evt. har forvoldt. Bygherren har ligeledes ret til erstatning ved entreprenørens forsinkelse, disse forsinkelser skal dog fremgå af udbudstidsplanen som sanktionsgivende terminer eller projektets afleverings dato. Bygherrens erstatning vil være i form af dagbøder fastsat i entrepriseaftalen Bygherrens betalingsforpligtigelse Bygherren betaler entreprenøren for udførte arbejde og der er flere måder betalingen kan foregå. Entreprenøren anmoder bygherren skriftligt efter betaling hvorefter bygherren har 15 arbejdsdage 26 S ide

27 til at efterkomme anmodningen. Entreprenør har krav på betaling for det udførte arbejde og leverede materialer, som fremgår af entrepriseaftalen, en gang om måneden. Ved hvert byggemøde gøres projektets stade op og dette er godkendt af både entreprenør og bygherre. Sender entreprenøren anmodning om betaling efter projektets stade iht. byggemødereferatet skal bygherren godkende anmodningen. Bygherre og entreprenør kunne også, før opstart, udarbejde en betalingsplan. Betalingsplanen vil følge tidsplanen og udbetalingerne fastsættes herefter. Det vil sige at der sættes nogle terminer for projektet som skal være udført før der forfalder en betaling. Betaling vedrørende ekstra arbejde aftales med bygherre eller dennes tilsyn. Før ekstraarbejdet udføres skal der foreligge en aftaleseddel på arbejdet, aftaleseddelen vil beskrive arbejdets omfang og i fleste tilfælde prisen på dette. Betaling for ekstraarbejde vil ske en gang om måneden og senest 15 dage efter anmodningen er sendt. Den sidste regning entreprenøren sender anmodning om betaling for kaldes slutopgørelsen. Slutopgørelsen sendes skriftligt efter arbejdet er udført og skal være endelig og fuldstændig, samt fremstå navngivet som slutopgørelse. Slutopgørelsen skal indeholde alle tilgodehavende betalinger, disse kunne være den resterende sum af entreprisesummen samt betaling for udført ekstraarbejder og diverse udlæg. Da slutopgørelsen er endelig kan entreprenøren ikke fremsætte yderlige krav om betaling efter slutopgørelsen, uden der er taget specifikt forbehold for disse i slutopgørelsen. Slutopgørelsen skal foreligge bygherren senest 35 arbejdsdage efter afleveringsforretningen, er den ikke bygherre i hænde efter 35 arbejdsdage kan bygherre skriftligt anmode om at få slutopgørelsen fremsendt indenfor 10 arbejdsdage. Forsømmer entreprenøren bygherrens anmodning på slutopgørelsen, mister han kravet om betaling af tilgodehavende udover entreprisesummen. Efter bygherren har modtaget slutopgørelsen har denne 15 arbejdsdage til at betale entreprenøren. Forekommer der tvister om betaling af en anmodning, skal bygherren betale det der er enighed om og skriftligt foreligge en forklaring af hvorfor han tilbageholder betaling. Kan parterne ikke blive enige, vil voldgiftsretten falde dom over hvorvidt bygherren har ret til sin tilbageholdelse eller ikke Arbejdets aflevering - Mangler ved arbejdet Når entreprenøren anser projektet for færdigt, eller umiddelbar før, meddeler denne skriftligt bygherren her om, dette kaldes en færdigmelding. Sammen med færdigmeldingen indkalder entreprenøren bygherren til afleveringsforretning, fremgår det af entrepriseaftalen kan bygherren indkalde til afleveringsforretning. Er bygherren uenig med tidspunktet angivet i færdigmeldingen, skal denne straks gøre indsigelse mod tidspunktet. Ved bygherrens indsigelse mod entreprenørens tidspunkt skal afleveringsforretningen senest afholdes 10 arbejdsdage efter projektets aftalte færdiggørelsesdato, med mindre andet aftales parterne imellem. Ved afleveringsforretningen gennemgås projektet for fejl og mangler, det vil være bygherre eller dennes tilsyn der gennemgår projektet sammen med entreprenøren. Entreprenøren er forpligtet at udføre alle fejl og mangler der fremgår af ved afleveringsforretningen. Tvister der kunne opstå omkring hvorvidt der er tale om fejl og mangler eller ikke, afgøres ved voldgiftretten. Ved væsentlige fejl og mangler vil der blive aftalt en rimelig tid til at afklare disse, hvorefter der vil blive afhold en ny afleveringsforretning. Ved mindre væsentlige fejl og mangler vil projektet anses som 27 S ide

28 afleveret, men entreprenøren skal afhjælpe disse indenfor aftalt tid. Er entreprenøren ikke i stand til at udføre disse fejl og mangler efter den aftalte tid vil bygherren have ret til at få anden entreprenør at udføre arbejdet for entreprenørens regning. I forbindelse med afleveringsforretningen udarbejdes en afleveringsprotokol. En afleveringsprotokol er et dokument der indeholder de eventuelle fejl og mangel og hvad disse prissættes til, samt kommentarer fra bygherre og entreprenør. Ved parterners underskrivning af afleveringsprotokollen er projektet afleveret og 5 års eftersyn Ved afleveringen af projektet fastsættes også datoen for 1- og 5- års eftersynene. Bygherren indkalder skriftligt entreprenøren til 1 års gennemgang senest 1 år efter aflevering, mere nøjagtigt højest 60 og mindst 20 arbejdsdage før. Ved gennemgangen gennemgår bygherren eller dennes tilsyn projektet sammen entreprenøren. Denne gennemgang udføres for at sikre at der ikke er skjulte fejl og mangler ved projektet, samt at udførte arbejder fungerer efter aftale. Efter 1 års eftersynet udarbejdes en eftersynsprotokol. Eftersynsprotokollen er et dokument hvori de eventuelle fejl og mangler og eventuelle bemærkninger her til fremgår, protokollen underskrives af begge parter. Ved udeblivelse af en part, vil denne blive informeret om eftersynets udførelse og få eftersynsprotokollen tilsendt. Bygherren indkalder ligeledes entreprenøren skriftligt til 5 års gennemgang senest 5 år efter aflevering, mere nøjagtigt højest 60 og mindst 30 arbejdsdage før. Er entreprenøren ikke skriftligt indkaldt til 5 års gennemgang som nævnt foroven, kan denne indkalde bygherren med mindst 10 dages varsel. Denne gennemgang gennemgås også af bygherren eller dennes tilsyn sammen entreprenøren. Tilsynet udføres for at sikre at der stadig ikke er skjulte fejl og mangler ved projektet, samt at udførte arbejder stadig fungerer efter aftale. Efter 5 års eftersynet udarbejdes endnu en eftersynsprotokol hvori de eventuelle konstaterede fejl og mangler og eventuelle bemærkninger her til fremgår. Ved en part udeblivelse, vil denne blive informeret om eftersynets udførelse og få eftersynsprotokollen tilsendt. Efter eftersynsprotokollen til 5 års eftersynet er underskrevet af begge parter, er projektet endeligt afleveret. 28 S ide

29 3. Problemer fra praktikforløbet Jeg startede mit praktikforløb den 19. August 2014, hvor mødte den ene ejer og fik en rundvisning. Rundvisningen startede på værkstedet hvor jeg hilste på nogle af håndværkerne og fik arbejdstøj. Derefter gik vi op på kontoret og snakkede lidt. Efter en lille snak fik jeg et udbuds materiale og så var vi ellers i gang Praktikvirksomhedens om os Praktikvirksomheden er et mellemstort tømrer- og entreprenørfirma, beliggende mellem Horsens og Skanderborg. Det blev oprettet i 1994 som et en mands firma og efter firmaet voksede sig større købt en af svendene sig ind i virksomheden, så de i dag er 2 ejere. Firmaet har i dag ca håndværkere ansatte hvoraf 4 er lærlinge. Firmaet har en administration der tæller fire personer, en deltids bogholde, en fuldtids kontordame og to der regner tilbud, godkender faktura og lønsedler og koordinerer håndværkerne samt fører byggeledelse. De to sidstnævnte er ejerne. Firmaet har kørt godt og er styret fornuftigt, så de er kommet igennem den svære tid efter krisen med grønne tal på bundlinjen. De seneste år er de gået fra at være et tømmerfirma til så småt at etablere sig som et entreprenørfirma. Firmaet er egentligt delt op i to afdelinger, hvor den ene ejer tager sig af Skanderborg-afdelingen og den anden sig af Odder-afdelingen. Firmaet udfører alle former for tømrer-/snedker-, kloak- og mindre støbearbejde og tilbyder at tage diverse opgaver i total- og hovedentreprise indenfor privat-, kontor-, erhvervs-, institutions-, og fabriksområdet Praktikvirksomhedens sædvane gang Hos praktikvirksomheden er det de to ejere der finder arbejde til håndværkerne. Der er som sagt håndværkere i firmaet og det fører med sig at der hele tiden skal være sager kørende for at beskæftige alle. De gennemgå sagerne, tage mængder ud, indhenter tilbud fra trælast og UE, samle tilbuddene mv., koordinere de ansatte, sætte dem i gang og følge op på sagerne samt godkende fakturaer, lønsedler og regninger. Alt disse opgaver er meget tidskrævende, så når sagen er vundet og startet op, er der ikke meget tid til at styre den. For at spare tid har de aftale med en trælast om at bestille alle materialer fra denne og sender udbudsmaterialet direkte videre til trælasten. Trælasten gennemgår så udbudsmaterialet, tager mængder ud og afgiver et samlet tilbud på alle materialerne til sagen. Trælasten fraskriver sig et hvert ansvar for mængderne, det vil sige at hvis trælasten laver en fejl kan tilbuddet enten bliver dyrere så de taber sagen eller for billigt så de mister penge på den. Når der skal bruges underentreprenører, er det efter samme procedure, udbudsmaterialet sendes direkte videre og underentreprenørerne afgiver tilbud. På denne måde giver de underentreprenørerne indblik i deres vilkår overfor bygherren. I hele min praktiktid på 20 uger har jeg ikke set en underskreven underentrepriseaftale, kun underhåndsbud hvor underentreprenøren afgiver tilbud med forbehold da de har indblik i bygge- og arbejdsbeskrivelser mv. Som nævnt i forrige hovedafsnit så er AB 92 og ABT 93 ikke love og skal derfor tilskrives aftalen for at være gældende. Når praktikvirksomheden underskriver entrepriseaftale med bygherren der er behæft af AB 92 eller ABT 93 og i nær om alle, med ændringer og/eller tilføjelser som stiller 29 S ide

30 bygherren bedre, forsømmer de at stille kravene videre til underentreprenørerne. Uden en underskreven aftale med underentreprenøren, hvori de fører vilkårene videre, stiller de sig langt værre og påtager sig alene ansvar og omkostninger heraf. På denne måde sparer de måske tid men det er ikke særligt hensigtsmæssigt da det er deres stempel på tilbudslisten. Praktikvirksomheden har dog ikke fået store problemer med dette hidtil, da det er først nu de begynder at satse på større projekter. Ejerne forklarer at på mindre forgående projekter har de oparbejdet et godt samarbejde/venneforhold til arkitekter og ingeniører som også har ført tilsyn med projekterne. På den måde har de fået nogle lidt større projekter, hvor samme arkitekter og ingeniører har ført tilsyn. I disse projekter har tilsynet i mange tilfælde været meget forståelige for praktikvirksomhedens nye rolle som entreprenørvirksomhed og så måske lidt i mellem fingrene når det praktiske arbejde såsom KS og D&V skulle afleveres. De fortalte også at de forespurgt 1-3 faste virksomheder om underhåndsbud til hver underentreprise alt efter entreprisen. De har oparbejdet et godt samarbejde til disse og for nogle af dem udgør over halvdelen af deres årlige arbejde, arbejder for praktikvirksomheden. Ejerne vælger ofte at overlade styringen til håndværkerne på byggepladsen, og dette fungerer også rigtig godt på mindre byggesager, da de har nogle dygtige håndværkere. Håndværkerne står selv for bestilling af varer mv. og har selv styringen af underentreprenørerne. Ved større sager er det ejerne der fungerer som byggeledere, og eftersom ingen af dem har den nødvendige uddannelse, gør de tingene på deres egen måde og det er svært at komme udefra, og sætte sig ind i tingene, da det er meget ustruktureret At vokse med opgaven Det er ikke længere nok at lægge arbejdet over på håndværkerne, da byggerierne er blevet for store og kræver struktureret eller professionel byggeledelse for at vedvare overblik. Firmaet har vokset sig så stort, at de opgaver de påtager sig i total- og hovedentrepriser, er for store til at de to ejere selv kan holde styr på alt. De har ingen bygningskonstruktør ansat og styringen bliver normalt lagt over på en erfaren tømrer på pladsen. Dette fungerer rigtigt godt på mindre sager hvor der er begrænset styring af underentreprenører. Nu, hvor byggesagerne er blevet større, er det helt andre spilleregler end de måske er vant til. Bygherren har nu rådgivere og tilsyn og det hele har faste rammer som skal følges. Er man ikke 100 % bekendt ved disse rammer og regler kan det hurtigt komme at koste meget dyrt. De var f.eks. til en licitation hvor de var billigst, men kun med kr., og de havde Dansk Byggeri Standard Forbehold. Efter licitationen var ejerne rigtig glad for at have vundet licitationen, fordi det var den første opgave de havde vundet af Horsens Kommune. Jeg sagde til de, at de nok lige skulle vente lidt med at juble fordi nr. 2 ikke havde et forbehold, de blev forbavsede og spurgte hvorfor. Jeg forklarede de at bygherren selv prissatte forbeholdene og i nogle tilfælde blev de ikke accepteret. De forklarede, at de gjorde som de altid havde gjort og det var at tage Dansk Byggeri Standard forbehold. Alt endte dog godt men det kunne godt have endt med at de mistede sagen. Nu hvor sagen var vundet opstod der nogle forhold der skulle følges, sagen er en mindre renoveringsopgave på en skole i fagentreprise hvor murer- og kloakentreprisen samt byggeplads var behæft af tømrerentreprisen som de vandt. Der er ikke den store byggeledelse der skulle til, men der kom dog 30 S ide

31 lidt. Efter en miljøscreening blev der konstateret asbest i facadebeklædningen, for højt indhold af chrom/bly i fodpaneler og vinduer, og PCB i vægmalingen. Her kommer en masse sikkerhedsforanstaltninger og forberedelse ind i billedet der kræver forarbejde og koordinering. En håndværker har ikke de nødvendige værktøjer i bagagen for at kunne foretage de ting der krævest for at sikre at arbejdet foregår sundheds- og sikkerhedsmæssigt og at det bliver dokumenteret korrekt så bygherren og myndigheder er forsikret at alt gået forsvarligt hen. Tingene blev som normalt overladt til en håndværker på pladsen. Den ene ejer skulle tage sig af alt det praktiske og håndværkeren skulle stå for bestilling, styre arbejdet og mureren (underentreprenøren). Jeg skulle lave dokumenter til kvalitetssikring klar og sætte håndværkeren ind i hvordan han skulle kvalitetssikre. De første 2 uger stod nedrivning på menuen og der opstod med det samme mindre problemer. Bygherren havde sendt projekteringen af projektet i udbud og den vindende arkitekt skulle også føre tilsyn. Praktikvirksomheden var nu kommet i nye omgivelser den ikke vant til. Arkitektens tilsyn var en nyuddannet bygningskonstruktør som styrede efter bogen og der var ikke noget at komme efter. Jeg var ikke på sagen til at starte med men fik lov til at komme med på første byggemøde. Her påpegede tilsynet allerede flere forhold på byggepladsen og ville have en redegørelse for arbejdet iht. miljøscreeningen samt håndteringen af forurenede affald. Dette kom lidt bag på ejeren og ikke mindst håndværkeren at han lagde så hård ud, det havde de slet ikke forventet. Jeg blev sat på sagen og den første opgave var at udarbejde en redegørelse af arbejdet iht. miljøscreeningen og håndteringen af forurenede affald. Da jeg kørte ud for at sætte håndværkeren ind i kvalitetssikringen faldt vi i snak om kvalitetssikringen, projektet og om hvad han synes om arbejdet generelt hos praktikvirksomheden. Han havde aldrig prøvet at kvalitetssikre på den måde, når han kvalitetssikrede tog han nogle billeder med telefonen, igennem projektet. Han kunne dog godt se det fornuftige i at kvalitetssikre på min måde, da der var meget bedre dokumentation over kvaliteten. Han synes fra en formands synspunkt at projektet ikke havde så meget på sig, men efter første byggemøde kunne han godt se, at der var nogle ting han ikke havde tænkt over og ikke helt viste at han skulle tænke over. Han kunne meget godt lide at arbejde for praktikvirksomheden, han trives godt med at have ansvar, som han selv sagde det: jo mere ansvar jeg får, jo mere ansvar føler jeg, på den måde føler jeg mig lidt vigtig. Han forklarede at dette var første større sag han havde ansvar for og han var glad for at jeg skulle tage mig af det praktiske. Et andet projekt praktikvirksomheden har vundet, er et byggeri i hovedentreprise på 8 gårdhavehuse i et større byggeri i Skanderborg. Licitationen af byggeriet blev udbudt i totalentreprise og vundet af et større entreprenørfirma jeg vælger at kalde KOM. Byggeriet består af 4 længehuse og 22 gårdhavehuse. Byggeriet er i 1. etape som består af 1 længehus og 8 gårdhavehuse. KOM har budt de 8 gårdhavehuse ud i hovedentreprise som praktikvirksomheden så har vundet. Ved arbejdet har praktikvirksomheden ikke selv valgt arkitekt, ingeniør og elementleverandør så der er andre forhold end de er vant til. Her kan der nemt komme glidninger i og der har allerede været nogle misforståelser med hvem der skal levere hvad. I entrepriseaftalen fremgår det, at vi skal starte at bygge, et efter et gårdhavehus, efterhånden som de bliver solgt. Vi skal udarbejde en til- og fravalgsliste og vi afholder møder med køberne om. I entrepriseaftalen stå at vi først skal afholde disse møder når købsaftalen er endeligt underskrevet. For at gøre forvirringen fuld, fremgår det også 31 S ide

32 af udbudsmaterialet at noget af inventaret er bygherreleverance. Den oprindelige eneejer af praktikvirksomheden har byggeledelse af byggeriet, og jeg var de sidste uger af min praktikophold også tilknyttet dette, og har også gjort aftale om at fortsætte nogle timer om ugen efterfølgende. I starten var det meget uklar hvad, hvordan og hvornår vi skulle foretage os noget. Vi blev kaldt til møde med købere som så vidste sig ikke at have købt og der var forvirring i hvad der tilhørte bygherreleverancen og hvad var indeholdt vores tilbud. Tilbuddet som vi havde givet var udregnet at trælasten så denne måtte svar for hvorvidt det var indeholdt eller ej, det var meget forvirrende. Det endte med at jeg satte mig ned og tog alle mængderne ud og satte dem op imod det tilbud vi havde fået fra trælasten og der viste sig at være svingende mængder og at de havde glemt eller ikke læst beskrivelsen godt nok, for vi skulle stå for alt leverance ude over bygherreleverancen for færdigt byggeri, og det viste sig at selv om køkkeninventar var bygherreleverance skulle vi stå for håndvasken. Efter dette brugte jeg tid til at sætte mig ordenligt ind i projektet, som om det var et skoleprojekt. Jeg fik med det samme bedre overblik og kunne følge med i byggemøderne. Da vi var i gang med kloak og beton på de 2 første huse, lavede jeg en sagsmappe, KS-mappe, samt nogle nemt overskuelige oversigtstegninger til kloak og beton, responsen jeg fik fra håndværkerne var: Det ser fandeme godt ud, jeg er ikke vant til at forarbejdet er så godt. Dette kunne jeg godt vænne mig til. 32 S ide

33 4. Den gode opstart En god opstart er måske det vigtigste i et projekt. Det er her grundlaget for projektets gang bliver lagt og for at kunne følge med uden at blive trådt på, skal man vide hvad der forlanges af en og hvilke betingelser man arbejder under. Her vil jeg komme med mit bud på hvordan man starter et projekt godt op og hvilke faldgrupper der kunne være. De 10 bud Før man afgiver tilbud på et projekt, er det vigtigt at man sætter sig ordenligt ind i projektet. Der er også vigtigt at yde sit til at projektet kommer godt i gang og afsluttes så alle kan være stolte. Her har jeg delt det vigtigste ting op i 10 punkter: 1. En grundig gennemgang af udbudsmaterialet er vigtig. Man skal grundigt gennemgå alle tegninger og beskrivelser og kontrollere at de er enstydige. Fejl og mangler i materialet skal straks meddels til bygherre eller dennes repræsentant/er og herefter vil der blive sendt rettelsesbrev ud til de bydende. Gennemgå rettelsesbladet grundigt og noter fejl og/eller mangler samt ændringer i de relevante tegninger og/eller beskrivelser. 2. Læs byggesagsbeskrivelsen nøje igennem og noter alle fravigelser og/eller tilføjelser iht. ABR 89, AB 92 eller ABT 92. Gennemgå alle ændringer, bestem dig for hvordan du foreholder dig til ændringerne og om de evt. vil gøre tilbuddet dyrere. Bygherren laver ikke fravigelser og/eller tilføjelser iht. ABR 89, AB 92 eller ABT 92 for at stille dig bedre, dette er udelukkende i egen interesse. 3. Kalkulationen skal foregå struktureret så enhver i firmaet kan tage over. Start fra en end og kalkuler i en naturlig fremgangsmåde så du ikke springer over noget der senere glemmes. Det er vigtigt at kvalitetssikre sin kalkulation, få, om muligt, et nyt set øjne på kalkulationen for at minimere/udelukke fejl eller dobbelt tjek den omhyggeligt selv. 4. Når du er klar til at afgive tilbud, kan dette ske ved ordinær tilbudsgivning, offentligt- eller indbudt licitation. Ligegyldigt hvilke form projektet er udbudt i, er det vigtigt at tilbuddet indeholder al forskreven dokumentation for tilbuddet, samt at eventuelle forbehold iht. AB- 92 eller ABT-93 er tydeligt skrevet på tilbudslisten. Vær opmærksom på at bygherren prissetter forbeholdene så brug dem med omhu. 5. Kontraktforhandling foregår mellem bygherre og/eller dennes repræsentant og entreprenøren. Kontraktforhandlingen omhandler det indgivne tilbud, samt de forbehold der tages højder for i projektet. Forbehold kan være afvigelser i henhold til tidsplanen, betalingsbetingelser, dagbod i forbindelse med forsinkelse mv. Vær aktiv ved forhandlingen så du får dig dem og er opmærksom på hvad bygherren læger vægt på. 33 S ide

34 6. Læs altid kontrakten grundigt igennem før underskrivelse og sikre at alle forhold fra kontraktforhandling er indeholdt. Konsulter advokat hvis nødvendigt, så du er 100 % sikker på hvad du indgår aftale om. 7. Når du som hoved- eller totalentreprenør indgår aftaler med underentreprenører skal du sikre at denne ikke forringer dine vilkår til bygherren. Du bør som minimum stille same krav til underentreprenører som bygherre stiller til dig. 8. Kræv at bygherren holder opstartsmøde. Inden opstartsmødet, har bygherre og entreprenør gennemgået udbudsmaterialet hver for sig og eventuelle skjulet misforstå er ikke kommet til kende. Et opstartsmøde er ideelt til at komme misforståelser i forkøbet, her kan bygherre gennemgå projektet og konstruktive diskussioner forekomme. Mødet bliver refereret og referater sendt ud til alle deltagerne som så godkender dette, alt er nu skriftligt dokumenteret så der ikke opstår tvister senere. 9. Når projektet er startet op, er det i alles interesse at få projektet udført uden glidninger, gør dit for at skabe et godt arbejdsmiljø, ryd op efter dig og behandle andre på byggepladsen som du selv vil behandles. 10. Læs punkterne igennem engang til, så du ikke har glemt noget! 34 S ide

35 Konklusion Jeg kunne måske undre mig over hvordan de har fået det hele at gå, når de ikke har den nødvendige uddannelse. Her kan jeg kun se at det er erfaringen og faste UE samt godt samarbejde men nogle arkitekter og ingeniører, som også har været tilsyn på sagerne, der har fået det til at gå så længe uden kyndig hjælp. Disse forhold har medvirket til at der har været sat mindre krav til byggeledelsen, samt med faste UE har der været minimale tvister i byggeriet. Jeg fornemmer lidt at de ikke kan overskue det hele længere og ved at tage en konstruktørpraktikant ind har de følt sig lidt frem om der er et grundlag i at ansætte en konstruktør på fuldtid eller de måske kan få udarbejdet nogle rutiner der kan hjælpe dem på vej. Personligt er jeg er kommet frem til er at der er stor brug for en konstruktør i firmaet. En der kan varetage de større opgaver og især byggeledelse. På den måde kan håndværkeren selv klare de mindre opgaver, samt kan ejerne aflaste lidt af deres arbejde på konstruktøren og få mere tid til den administrative del af at eje et firma. Da jeg først startede, var jeg lidt genert og prøvede at få indblik i hvordan de lavede tingene i firmaet. Jeg fandt hurtigt ud af at jeg havde nogle kompetencer som de manglede i firmaet. F.eks. havde de ingen struktureret måde at foretage gennemgang at udbudsmateriale eller foretage opstart efter. Her var jeg nød til at se tilbage på hvad jeg havde lært i skolen og bruge samme fremgangsmåde. Ved at undersøge ARB 89, AB 92 og ABT 93 har jeg fået vigtig viden omkring aftalernes grundlag og virke. Jeg har også fået et godt forhold til en byggeleder som jeg har draget nytte af til dette speciale. Jeg har ud fra mine undersøgelser af ARB 89, AB 92 og ABT 93 samt mit interview med en erfaren byggeleder kommet frem til de 10 bud. De 10 bud fremgår af sidste hovedafsnit og skal hjælpe små og middelstore entreprenører i at få en god opstart på projektet. Jeg har med min nye viden efter undersøgelserne i denne rapport fuldt tiltro til at de vil hjælpe. 35 S ide

36 Bilag 1. Referat af interview med byggeleder. Kildeliste Bøger: Hansen, M. m.fl. (1993). AB 92 for praktikere. (R. Bogtryk, Red.) Byggecentrum. Boligministeriet, m.fl. (oktober 1989). Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand (ABR 89). Byggecentrum. Boligministeriet, m.fl. (10. december 1992). Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92). Byggecentrum. Boligministeriet, m.fl. (22. december 1993). Almindelige Betingelser for Totalentreprise ABT 93). Byggecentrum. Internet: Boligministeriet, m.fl. (oktober 1989). Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand (ABR 89). Fra Retsinfo.dk: Set d. 24/ Boligministeriet, m.fl. (10. december 1992). Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92). Fra Retsinfo.dk: Set d. 04/ Boligministeriet, m.fl. (22. december 1993). Almindelige Betingelser for Totalentreprise ABT 93). Fra Retsinfo.dk: Set d. 13/ Konkurrencestyrelsen. (2005). Udgået Lov nr. 338 af 18/05/2005 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. Retsinfo.dk: Set d. 24/ Konkurrencestyrelsen. (2007). Gældende Lov nr. 572 af 06/06/2007 Lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud. Fra Retsinfo.dk: Set d. 24/ Thomson Reuters. (2009). KBET Thomson Reuters Professional A/S. %20AB92%20og%20ABT93.pdf Set d. 26/ S ide

37 Bilag 1. Byggeledelse i udførelsen Den gode opstart Interview med byggeleder Jeg har valgt at holde den adspurgte byggeleder anonym, dette for at få de mest ærlige svar og så ingen efterfølgende vil blive hængt op på svarene. Jeg har valgt at kalde byggelederens arbejdsplads for KOM. Her er et resume af interviewet, byggelederen har godkendt dette! 1. Hvilke af AB 92 og/eller ABT 93 arbejder i med og hvorfor? Hos KOM er vores tilbud på hovedentreprise for det meste vedhæft Dansk Byggeris Standardsforbehold af maj 2008, i dette er AB 92 indgået uberørt. Selvfølgeligt er der bygherrer der ikke godkender Standardsforbeholdet, der må vi gennemgå de fravigelser og tilføjelser bygherren må have og tage stilling til hvad vi gør, her tænker jeg prismæssigt. Vores forhold til bygherre er altid iht. AB 92. Når der er tale om totalentreprise, vedhæfter vi Dansk Byggeris standardsforbehold for totalentreprise af maj Vi forbeholder os på samme måde som ved AB 92, i tilfælde af bygherren ikke vil kendes ved forbeholdet. 2. Foretrækker i at arbejde under disse betingelser også for privat bygherre? Ja, vi vedhæfter Dansk Byggeris Standardsforbehold af maj Privat bygherre kan komme med fravigelser og/eller tilføjelser ved kontraktforhandlingen. Fravigelserne kunne være vedståelsesfrister, dagbod og betalingsbetingelser. For det meste finder vi en løsning på fravigelserne, men vi fraviger ikke fra dagbøden, dagbodsatsen vil altid være efter AB 92 med henvisning til en promille sum af samlede entreprisesum eller fast sats. KOM sikrer altid at dagbødens sum indgår i aftalen og ikke efter Dansk Rets regler. Dansk Rets regler kan få store konsekvenser for virksomheden, da bygherren kan forlange yderlig erstatning. 3. Synes i at betingelserne er retfærdige for begge parter? Vi har det godt med betingelserne, uden fravig og tilføjelser synes vi at vores interesser bliver varetaget. Jeg synes dog ikke den favoriserer nogen part, med på nogle områder er de gode for entreprenøren og andre for bygherren. Der kunne dog gøres noget ved vedståelsesfristen, så den gælder for begge parter eller sådan, det er desværre nogle gange bygherren hopper fra og da er det skide ærgerligt at stå som vindende entreprenør. 4. Hvordan foreholder i jer til uklarheder i udbudsmaterialet? Finder vi uklarheder i udbudsmaterialet ved tilbudsgivning, gør vi bygherren opmærksom på dette. Vi afventer så rettelsesblad før vi afgiver tilbud på pågældende punkt. Hvis der ikke kommer et rettelsesblad, skal rettelsen og dens mulige meromkost tilskrives aftalen. Efter kontrakten er indgået, vil ændringer eller uklarheder udarbejdes efter aftalesedler. Anderas Haraldsen VIAuc Horsens

38 Bilag 1. Byggeledelse i udførelsen Den gode opstart 5. Har i problemer med bygherrer efter vilkår/betingelser er underskrevet (aftalen)? Ja, det har vi desværre. Når aftalegrundlaget ikke er klart og tydelig, og der kommer glidninger i, er der kommer problemer. Det sker til tider men vi forsøger altid at snakke om tingene, ingen vil frivilligt i voldgiften. Efter aftalens indgåelse, ser ingen tilbage på aftalen før parter bliver uenige, her er det vigtigt at man har alle forholdene på plads og dette kan AB 92/ABT 93 hjælpe langt hen af vejen. 6. Hvad kræver i generelt af jeres UE? Vi har en standard aftaleformular som vi kræver vores UE underskriver. Den er vedhæft AB 92 og de fravigelser og/eller tilføjelser der er relevante, så vi ikke står dårligere overfor bygherren. Dernæst kræver vi at deres ansatte bliver behandlet efter gældende overenskomster og at de til enhver tid følger vores sikkerhedsforanstaltninger. I byggeperioden forlanger vi at de samarbejder med andre underentreprenører, så alle kan omgås og få arbejdet løst fornuftigt. De skal deltage i bygge- og sikkerhedsmøder og føre tilfredsstillende kvalitetssikring som vi afleverer, sammen med vores egne kvalitetsstikring, til bygherren. 7. Hvad kræver UE generelt af jer? Ja, det sker tit, især ved større entrepriser. Som regel er det garantier og betalingsgarantier, vi har en standart aftaleformular hvor dette indgår. Men der kan vi for det meste finde en løsning som begge kan være bekendt med. Der kommer også ofte bemærkninger og/eller forbehold til udbudsmaterialet, også her finder vi en løsning. 8. Gør i noget specielt for at få en god byggeprocess? En klar og tydelig aftale er altid det bedste og vi er blevet bedre med tiden, til at afklare disse. Der forekommer næsten altid noget som der ikke er taget stilling til i aftalen, her forsøger vi at skabe en fornuftig dialog som tager alle parter med i beregningen. Forekommer der store problemer ved et projekt, har vi forsøgt at foreslå at splitte regningen mellem involverede parter, også bygherre, det har hjulpet, men kan selvfølgeligt ikke gøres ved alle problemer. Er der grundlag for at vi kan komme godt i mål ved at påtage os en skyld med økonomiske følge, gør vi i visse sager det fremfor at gå i voldgiften. 9. Er erfaring vigtig i jeres til et projekt? Hvis ja, hvilke? Ja, erfaringen tæller over 15 år, så der er lidt at tage af. Men man opsamler mere og mere erfaring for hvert projekt. Med tiden er alt blevet lidt nemmere, man lærer at lægge vægt på de væsentlige ting, når man f.eks. regner tilbud har man nogle erfaringstal som ger det noget hurtigere eller når man er til aftaleforhandlinger ved man hvilke punkter man skal særligt være OPS på, samt konflikter på byggepladser bliver lidt nemmere at håndtere når man har stået i situationen før. Man skaber med erfaring nogle rammer der passer til firmaet men der er altid plads til forbedring. Som afslutning vil jeg sige man bliver aldrig færdig uddannet. Man lærer gennem hele livet. Anderas Haraldsen VIAuc Horsens