Byggeledelse til udførende entreprenør.

Transkript

1 VIA University College - Holstebro Byggeledelse til udførende entreprenør. Jesper Christensen 11

2 Jesper Christensen BK HO 71-A11 Vejleder: Torben Vind VIA University College - Holstebro Abstract Construction management for the executive entrepreneur, how to solve it properly, I have studied the various Danish laws that are on territory, and conducted interviews with contractors, to find out how they solve the tasks as doing construction, and used my own experience I has about the topic. I think as doing construction, it is necessary to know the different conditions and laws, one works for, and knowing how to relate to other contractors and developers. Another important thing is how to define the various contracts and agreements to be concluded through negotiations between the parties and signed before work can begin. In my conclusion I have come with an overview of how I think of building management as executive contractor and its project managers can perform their tasks from one receives the specifications from the developer and the project is delivered. I have entered the various things you should be aware of when reviewing projects. Abstraktet Byggeledelse til den udførende entreprenør, hvordan løses det bedst muligt, jeg har undersøgt de forskellige Danske love som er på område, samt foretaget interviews med entreprenører, for at finde ud af hvordan de løser opgaverne som udførende entreprenør, samt brugt min egen erfaring, jeg har omkring emnet. Jeg mener som udførende entreprenør, at det nødvendigt at kende de forskellige betingelser og love, man arbejder efter, samt at vide hvordan man forholder sig overfor andre entreprenører samt bygherren. En anden vigtig ting er, hvordan man udformer de forskellige kontrakter og aftaler, som skal indgås ved forhandlinger mellem parterne og underskrives inden arbejdet kan påbegyndes. I min konklusion er jeg kommet med et overblik på, hvordan jeg mener at byggestyringen som udførende entreprenør og dennes projektledere, kan udfører deres opgaver, fra man modtager udbudsmaterialet fra bygherren, og til projektet er afleveret. Jeg er kommet ind på hvilke forskellige ting man skal være opmærksom på ved gennemgang af projekterne. Side 2 af 38

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Abstraktet... 2 Indledning... 4 Problemformulering... 5 Overskrift:... 5 Emne/emner, uddybning af overskriften:... 5 Begrundelse og hensigt:... 5 Oplistning af de spørgsmål som skal undersøges:... 5 Hvad og hvordan vil du gøre for at besvare de spørgsmål, som du har stillet?... 5 Hvem er målgruppen, hvad skal målgruppen gerne kunne bruge materiale til, og hvordan vil resultatet af opgaven blive videreformidlet til målgruppen?... 5 Problemfremstilling... 6 Metode og struktur... 7 Målgruppe... 7 Gennemgang af de forskellige love og bekendtgørelse som findes til udførende entreprenør ABR AB ABT Beskrivelse af de 3 entrepriseformer som findes, hvordan de inddeles i grupper Fagentreprisen Bygherren Bygherrerådgiver AB Hovedentreprisen Bygherren Entreprenør underentreprenør AB Totalentreprisen Bygherren entreprenøren ABT Hvordan starter man bedst muligt et projekt som udførende? Hvilke fald grupper kan der være, og hvordan kan de undgås? Interview med hovedentreprenør Allan Jensby fra Entreprenørfirmaet Erling Jensen, Nykøbing Mors Interview med underentreprenør Vagn Baltzer fra Baltzer Stålmontage, Vadum Konklusion Bilag Litteraturliste Side 3 af 38

4 Indledning Valg af specialet til 7.semester, med henblik på aflevering vedr. uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør på VIA University College Holstebro. I min praktikperiode i 6.semester var jeg ansat hos et stort entreprenørfirma, hvor jeg arbejde som projektleder gennem hele forløbet, dette har bevirket at jeg i fremtiden vil søge arbejde på den udførende side som bygningskonstruktør. Dette gav mig en stor indblik i hvordan man kører byggestyring på entrepriser, både overfor bygherre, men også overfor underentreprenører. Det er enormt vigtigt at dokumenter og accepter er underskrevet samt at alle løbende indgåede aftaler er skriftlige for alle parter, i tilfælde af evt. tvister på et senere tidspunkt. Til dette speciale her har jeg besluttet mig for at arbejde med Byggeledelse til den udførende entreprenør. Jeg vil analysere og beskrive juraen som hører med til det udførende arbejde, de 4 hovedpunkter vil være AB-92, ABT-93, licitationsloven og aftaleloven. Derudover vil jeg kigge lidt på ABR-89, som hører hjemme på rådgiversiden, dette er for at se hvordan den kan være udformet, så den kan bruges rigtig i forhold til AB-92 og ABT-93. Jeg vil interviewe et par ledere som er medejer af et entreprenørfirma som arbejder med hoved- og totalentrepriser, om hvordan de bruger og arbejder med AB92 i hverdagen samt hvilke forhåndsregler de ellers tager. Jeg vil også interviewe direktør af en smedevirksomhed som arbejder som underentreprenør til hoved- og totalentreprenør. Mit mål med dette speciale, er at forklare hvordan juraen er for den udførende entreprenør, samt at finde ud af hvilke forhåndsregler som skal tages inden byggestart og i udførelsesperioden, for at mindske evt. tvister mellem parterne under byggeriet og efter afleveringen til bygherren. Side 4 af 38

5 Problemformulering Navn: Jesper Christensen Studie nr.: Klasse: BK HO 71-A11 Emne: Vejleder: Byggeledelse til den udførende entreprenør. Torben Vind Overskrift: Byggeledelse til den udførende entreprenør. Emne/emner, uddybning af overskriften: Til dette speciale her, har jeg valgt at koncentrere mig om byggeledelse/projektstyring for den udførende entreprenør, jeg vil arbejde med AB-92 og ABT-93, hvor hovedvægten vil ligge på entreprenørens side. Derudover vil jeg komme med en beskrivelse af ABR-89, som hører med til bygherrerådgiveren, er det udfyldt korrekt, vil det lette arbejdet for den udførende entreprenør. Begrundelse og hensigt: Mit valg af dette emne her, kommer fra forrige semester, hvor jeg var i praktik i et større entreprenørfirma, og hvor jeg i hele forløbet arbejdede som projektleder. Dette har bevirket at jeg i fremtiden vil arbejde i den udførende retning, derfor mener jeg det er vigtigt at kende til tidsfrister, kontrakter, hvad der er aftalt og hvilket måder der er aftalt efter. Derfor mener jeg det er utroligt vigtigt at kende AB-92 og ABT-93, når man arbejder som udførende entreprenør, samt at have et kendskab til ABR-89, som hører til rådgiver siden. Oplistning af de spørgsmål som skal undersøges: 1. Gennemgang af de forskellige love og bekendtgørelse som findes til udførende entreprenør. 2. Beskrivelse af de 3 entrepriseformer som findes, hvordan de inddeles i grupper. 3. Hvordan starter man bedst muligt et projekt som udførende? 4. Hvilke faldgrupper kan der være, og hvordan kan de undgås? 5. Interview med hovedentreprenør 6. Interview med underentreprenør Hvad og hvordan vil du gøre for at besvare de spørgsmål, som du har stillet? Jeg vil undersøge hvilke materialer som findes på biblioteket op på internettet ang. det valgte emne. Derudover vil jeg fører samtaler med medstuderende samt vejledere på VIA - University College i Holstebro. Jeg har også valgt at lave interviews med en hovedentreprenør samt en underentreprenør for at se hvordan de griber deres opgaver an, ved at være udførende entreprenører. Hvem er målgruppen, hvad skal målgruppen gerne kunne bruge materiale til, og hvordan vil resultatet af opgaven blive videreformidlet til målgruppen? Målgruppen for mine undersøgelser er studerende på VIA - University College i Holstebro, samt undervisere samme sted. Meningen med mit speciale er at forklare, hvilke forhåndsregler man skal tage i forbindelse Side 5 af 38

6 med byggestyring set fra den udførende side. Dette skal helst afspejle sig i, at man som ny uddannet bygningskonstruktør ikke kommer til at stå i nogle situationer, som man kan undgå ved at se sig i AB-92 og ABT-93 samt ABR-89. Problemfremstilling Problemfremstillingen jeg ønsker at undersøge i denne opgave, er hvilke betingelser og regler der er til udførende entreprenører, både ved indgåelse entrepriseaftaler og kontrakter mellem bygherre og de udførende entreprenører. Jeg vælger at lægge vægt på den udførende side, da min fremtid bliver dette. Her kommer det jo helt an på hvilket af de almindelige betingelser som er anvendt, samt hvilket entrepriseform arbejdet er udbudt i. Jeg vil bl.a. undersøge hvordan AB-92 og ABT-93 hænger sammen for den udførende entreprenør, med den viden og erfaring jeg har omkring dette. Med hensyn til ABR-89 vil jeg komme ind på hvilke faldgrupper der kan være for den udførende entreprenør, dette gælder også for AB-92 og ABT-93. Til sidst vil jeg komme med en samlet konklusion om hvordan man nemmeste arbejder med AB-92 og ABT- 93, dette skulle mine interviews gerne komme med en god forklaring på, hvordan tingene løses i praktisk. Side 6 af 38

7 Metode og struktur Til at løse denne opgave her, vælger jeg at bruge gældende danske love og bekendtgørelser som findes om emnet, jeg har gennemlæst dem, og kommer derefter med min beskrivelse af dem. Derudover vil jeg lave et par interviews med en entreprenør fra det sted jeg var i praktik i 6.semester, samt jeg vil tale med en af de underentreprenør jeg brugte på nogle opgaver i min praktikperiode. Noget af vigtigste jeg vil prøve at bruge til min opgave, er hvad jeg har lært gennem de sidste 3 år af min uddannelse samt min personlige erfaring fra min tid som håndværker samt min praktikperiode. Ved at løse opgaven på denne måde, vil jeg håbe, at det ville give en bedre forståelse ved de 3 forskellige betingelser (ABR-89, AB-92,ABT-93), samt de øvrige bekendtgørelser som findes til det udførende byggeri, men i dybden er opbygget på samme måde. ABR-89 vil jeg kun kort komme ind på, da denne er hæftet til bygherren og dennes rådgiver. Målgruppe Målgruppen jeg gerne vil nå med denne opgave her er, nyuddannede bygningskonstruktør som ikke har meget erfaring og brug af AB-92 og ABT-93, og hvordan sammenhængende er imellem dem, samt om der er nogle faldgrupper man kan undgå ved at sætte sig ind i disse Almindelige Betingelser for de udførende entreprenører. Det er også derfor jeg har valgt at interviewe, nogle som arbejder med disse betingelser til hverdag, og hører deres erfaringer, hvilken jeg vil jeg kan viderebringe som hjælp til andre. Derudover vil jeg håbe at det kan give en bedre forståelse at det bliver skrevet i en mere åben tekst i forhold til lovtekst. Side 7 af 38

8 Gennemgang af de forskellige love og bekendtgørelse som findes til udførende entreprenør. ABR 89 Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, oktober 1989 ABR 89 er det regelsæt som omfatter teknisk rådgivning og bistand til bygherre og dennes rådgivere, samt arbejdsområder, hvor arkitekter og ingeniører arbejder som underentreprenører. Reglernes anvendelse og formål Reglerne anvendes indenfor teknisk rådgivning og bistand vedr. bygge- og anlægsområdet, både når det gælder arkitekt-, ingeniør- og planlægningsopgaver. Ved rådgiver forstås det sådan at det er vedkommende som har viden og ekspertise omkring det nævnte emne og kan løse den ønskede opgave, samt at vedkommende som har antaget ham til at udføre arbejdet, er klienten. For retsforholdet mellem rådgiveren og klienten gælder det, at andet ikke følger deres indgået aftale. Er der fravigelser i deres aftale gælder de kun når det klart og tydeligt er angivet, hvilke punkter fravigelsen drejer sig om. Rådgiverens virke Hvad laver rådgiveren, han er tillidsmand for sin klient, og skal varetage klients interesser i forbindelsen med projektet, hans rådgivning må på ingen måde stride imod kravene til hans professionelle standarder. Sker dette skal hans klient underrettes. Noget af det arbejde rådgiveren udfører for klienten sker med fuld diskretion, med hensyn til forretningshemmeligheder og særlige forhold, skal kan skade klienten, hvis offentligheden får kendskab til disse oplysninger. Inden en rådgiver bliver tildelt en opgave, undersøges det om han på nogen måder har kendskab til projektet eller klienten, gennem kollegaer eller tidligere projekter, dette er for at sikre, at der ikke er uforsvarlige eller retsligforhold som ikke er afklaret. Rådgiverens betaling sker fra klienten efter gældende aftale, rådgiveren må på ingen måde modtage ydelser direkte eller indirekte på provision og rabatter, som dermed ikke kommer klienten fuldt ud til gode. Har rådgiveren et forretningsmæssigt, familiemæssigt eller lign. forhold til en entreprenør, eller anden involveret part projektet, hvor der kan rejses tvivl om rådgiverens habilitet som tillidsmand overfor klienten, skal han give klienten besked om dette forhold og hvilket betydning det har for alle parter. Det påhviler rådgiveren at give klienten en retslig og fyldestgørende orienteringen omkring forholdet, ansvaret omkring dette ligger alene hos rådgiveren, klienten kan kun have tillid til ham og hans forklaring. Har rådgiveren en licens eller lignende ret til en bygningsdel, materiale eller inventargenstand, der påtænkes brugt i projektet, er rådgiveren forpligtet til at underrette klienten om dette, og forklare hans rolle til de enkle dele. Rådgiveren hjælper til med at der indgås fornuftige og rimelige aftaler imellem klienten og de entreprenører, som klienter antager til at udfører sit projekt. Rådgiveren har forpligtelse overfor klienten at underrette ham om, hvis han i forbindelse med løsningen af opgaven, bliver opmærksom på forhold, som med en karakter kan rumme en alvorlig risiko eller være til for omgivelserne, samt at være med til at afdække risikoen og faren ved disse forhold. Side 8 af 38

9 Klientens virke Der er klientens virke at gennemgå de kontraktretslige dokumenter som rådgiveren udformer vedrørende udkast til udbudsgrundlag, accepter, entrepriseaftaler og lignende, dette påhviler alene klienten. Men det påhviler rådgiveren at udarbejde og formulere korrekt udbudsmateriale. Dokumenter som indeholder specifikt kontraktretslige grundlag, som f.eks. fravigelser eller udfyldning af Almindelig Betingelser for Arbejder og Leverancer(AB-92), påhviler alene klienten. Vedrørende fuldmagt til rådgiver fra klienten findes der ingen regler. Klienten udpeger selv en person som vil have bemyndigelse, til at disponere på hans vegne i forbindelse med rådgiverne. Rådgivningsaftalen Hvilken rådgivning får klienten af rådgiveren. Det er derfor der skal udformes en rådgivningsaftale, hvori der er fastlagt omfanget af rådgivningen og honorar/betaling for dette, grundlag for det ønskede arbejde, også det økonomiske grundlag, om hvor meget klienten skal betale rådgiveren, for løsningen af opgaven. Hvilken organisationsform rådgivningen skal gennemføres i, samt stillingstagende fra klientens side i forløbet og hvordan den endelige løsning skal fremtræde. Klienten kan selvfølgelig komme med sine egne idéer til projektet, og disse skal være ført med i rådgivningsaftalen, samt der skal aftales, hvor meget klienten selv ønsker at bidrage med, eller hvor meget han ønsker udført af rådgiveren. Rådgiveren kan stille klienten spørgsmål omkring grunden, det kommende projekts beliggendehed, om der er servitutter eller andre ting, der skal tages hensyn til. Klienten bærer i forhold til rådgivende den fulde risiko/ansvar vedrørende disse besvarelser som skal være udtømmende. I aftalen kan klienten ønske en eller flere bestemte personer hos rådgiveren til at står for bestemte ydelser, men det kommer helt og aldeles an på, hvor stor rådgivervirksomheden er. I aftalen skal de økonomiske rammer være med, det der lægger til bund for dem er de overslag rådgiveren er kommet med til klienten. Klienten skal godkende disse økonomiske tal før de bliver ført til aftalen. Dette samme skal fastsættelse af tidsfrister. På rådgiveraftalen skal rådgiverens ydelse fremgå, samt om der evt. skal bruges rådgiver med specielt viden, men bliver det aktuelt skal klienten underrettes om dette. Klienten kan komme ændringer vedrørende opgaven eller grundlaget, men sker der merarbejde for rådgiveren har han krav på forhøjelse af honoraret, hvilket skal fremsættes skriftligt. Rådgivningens former Klienten kan anvende 2 rådgivnings former. Enten som delt rådgivning, hvor klienten indgår aftale med flere forskellige rådgiver om at løse den samlede opgaven. Eller som totalrådgivning, hvor klienten indgår en aftale med en rådgiver eller en gruppe af selvstændige rådgiver, om at løse samtlige opgaver i projektet eller de væsentlige opgaver i projektet. Rådgivningens faser Til løsning af opgaven kan rådgiverens arbejde inddeles i 5 hovedfaser, disse faser er: 1. Programfasen 2. Forslagsfasen 3. Projekteringsfasen 4. Udførelsesfasen Side 9 af 38

10 5. Brugsfasen Denne opdeling af faserne til projektet gør at klienten kan godkende forløbet og arbejdet ved afslutning af hver fase. Dermed kan klienten sikre sig et mere detaljeret arbejde i den næste fase, dermed bliver arbejdet udført i overensstemmelse med alle fordringer til opgaven. På rådgiveraftalen skal hovedfasernes indhold og eventuelle underinddelinger af disse være påskrevet. Hver fase gennemløbes for sig, og den afsluttes med et anskueligt materiale, som godkendes af klienten, som herefter træffer beslutning om forsættelse af projektet. Forhold under rådgivningen De forskellige rådgivere som er tilknyttet sagen er forpligtet indbyrdes til at samarbejde. Under udførelse af sagen vil der blive udpeget en projekteringsleder som skal stå for kontakten mellem rådgivere og klienten, projekteringsleder skal også stå for koordineringen mellem tekniske rådgivere og specialkonsulenternes ydelser til klienten. Til koordinering af de tekniske rådgiveres fagtilsyn, samt at forestå den økonomiske og tidsmæssige styring udpeges der en byggeleder. Projekteringslederen er ofte den af rådgiverne som har været med fra projektets tilblivelse, og forstår de grundlæggende projekteringsarbejder, som de andre rådgivere bidrager til med hvert deres speciale. Når det drejer sig om delt rådgivning er det klienten med indstillingen fra rådgiverne som er på sagen, der udpeger projekteringslederen. Når udførelsen er i gang og der skal træffes aftaler med rådgivere til senere brug, indgås de med klienten efter samråd med projekteringslederen. Det er klienten og projekteringslederen som i samråd vælger en rådgiver til at forestå byggeledelsen, udvælgelsen af denne rådgiver kan enten ske mellem de involverede rådgivere på sagen, eller udenfor deres kreds. Hvilken projekteringsleder eller byggeleder overtager ikke ansvaret for fejl og forsømmelser i de enkelte rådgiveres arbejde. Er der en rådgiver som føler sine synspunkter tilsættes af projekteringslederen, enten under projekteringen eller under udførelsen, skal han forelægge problemet for klienten, sammen med projekteringslederen. Denne forelæggelse skal altid ske skriftligt med begge parters synspunkter. Klienten kan henskyde afgørelsen til rådgiverne, dermed er projektlederens afgørelse endelig. Når det gælder totalrådgivning er projekteringsledelsen inkluderet i rådgiverydelsen, dermed udpeges projekteringsleder internt. Det er rådgiveren som deltager i møder og forhandlinger med myndigheder og lignede, for at løse opgaven. Klienten holdes orienteret vedrørende disse møder gennem rådgiveren, opstår der store problemer som ikke kan løses skal klienten underrettes hurtigst muligt. Ved sædvane kan rådgivere hyre bistand udfra til mindre væsentlige opgaver, er der intet aftalt med klienten om dette, er det normalt en udgift for rådgiveren. Honorering Til løsningen af en opgave, hvor der er tilknyttet en rådgiver, oppebæres der honorar, hvis beregningsgrundlag eller størrelse er fastsat sammen med klienten i aftalen. Honoraret størrelse skal være rimelige for både rådgiveren og klienten, men den skal også dække en forsvarlig gennemførelse af opgaven samt være fyldestgørende for varetagelsen af klientens interesser. Som regel har en rådgiver krav på hele den aftalte ydelse, der er få undtagelser som kan gøre at det ændres, det er når der er tale ophævelse, udskydelse, misligholdelse og standsning af opgaven. Men er de enkle faser udført korrekt, kan det ikke bevirke fradrag i honoraret. Side 10 af 38

11 Honorarformer Hvilken type honorar findes der så? Fast honorar er en sum aftalt mellem rådgiver og klient, og ført ind i aftalen, summen kan kun ændres, hvis der sker ændringer i aftalens forudsætninger. Honorar baseret på fysiske enheder, er når summen på arbejdet i den pågældende opgave udregnes på enheder, f.eks. m 2 - etageareal eller m 3 -bygningsvolumen. Honorar efter regning, er når klienten afregner rådgiveren efter det tidsforbrug og eventuelle materialeforbrug, der er brugt til udførelsen af projektet. Rådgiveren laver ved aftale med klienten et budget ved hver fase med hvad der udføres arbejde for, og der faktureres efter denne. Sker der ændringer til budgettet skal klienten underrettes om dette, så snart en ændring er nødvendigt. Honorar efter byggeudgift, er hvor rådgiveren og klienten bliver enige om at ydelsen er en procentdel af arbejdsudgiften. Det kan være svært at finde den rigtige sum, inden der har været afholdt licitation, for den fastlagte overslag kan ligge langt fra licitationsresultatet. Derfor er det med fordel der mellem rådgivere og klient ligger en aftale om at byggeudgiften kan korrigeres så de imødegår begge parter. Honorar som er skønsmæssigt fastsat, bruges f.eks. ved syns- og skønsforretninger, udviklingsarbejder, konsultationer og lignede, honoraret fastsættes mellem klienten og rådgiveren, med hensyn til økonomi samt arbejdets omfang. Kombineret honorar er ved flere forskellige former af honorar bliver fordelt til flere forskellige ydelser, dette kan f.eks. gælde ved store entrepriser, hvor der er flere rådgivere på projektet, her er det så projekteringslederen og klienten i samråd som bliver enige om de forskellige delte honorarer. Ved genanvendelse af projektet eller dele deraf, til nye opgaver for samme klient, indgår rådgiveren og klienten et honorar for dette. Honoraret dækker anvendelse af projektet, samt det ansvar, som er forbundet med materialets anvisninger og beregninger. Udlæg De udlæg som rådgiveren afholder eller anviser på vegne af klienten til sagens gennemførelse, er ikke indbefattet i rådgiverens honorar. Hvad beregnes som udlæg: det kan være kørsel til og fra møder vedrørende projektet, nødvendige rejser som rådgiveren må foretage, fraværsgodtgørelse, udgifter til nødvendige udstationering af personale fra rådgiverens kontor, disse udlæg er som regel indført i rådgiveraftalen. Udgiften til reproduktion af tegningsmaterialet, samt referatet og lignede fra licitationen og fra til byggeriet afslutning er klientens udgift. Bliver projektet lavet med en totalrådgivning er reproduktionen af tegningsmaterialet med i aftalen. I rådgivningsaftalen kan også være indført at klienten refunderer rådgiveren med en procentsats af rådgiverens honorar til reproduktion af tegningsmaterialet. Regninger vedrørende udgifter til belysnings af opgaven, som er fremstillet af en tredje part, udgifter til specialkonsulenter, efter aftale med klienten, afgifter til nødvendige attester til sagen. Regninger vedrørende disse udlæg og lignede, som klienten han aftalt med rådgiveren, kan rådgiveren pålægge 5 procent ekstra til klienten, dette gælder dog ikke regninger direkte fra rådgiveren. Merværdiafgift Efter gældende bestemmelse pålægges rådgiverens honorar, udlæg og lignede, et tillæg med merværdiafgift (moms). Udbetaling Ifølge rådgiveraftalen, betales rådgiverens honorar efter de præsterede ydelser han har leveret til klienten, efter de procentvise fordelinger ifølge aftalen. Side 11 af 38

12 I hvert enkelt aftale bør der etableres en sikkerhedsstillelse i form af en bankgaranti eller tilbagehold for rådgiveres ydelse og/eller klientens betaling. Sker rådgiverens sikkerhedsstillelse ved tilbageholdelse af honoraret, forrentes dette beløb efter gældende lov om renter. Rådgiveren har lov til at kræve honorar for de ydelser har udført for klienten, der er krav om en a-conto månedsvis bagud. A-conto beløbet må på ingen måde overstige honoraret for en ydelse i hver enkelt fase. Ved ydelser udført efter en projekteringstidsplan, kan rådgiveren og klienten i samråd udforme en månedlig udbetalingsplan. Rådgiveren kan med berigtigelse kræve udlæg som han har afholdt betalt månedsvis. Klienten har 30 dages frist efter modtagelsen, til at betale rådgiverens a-contobegæring og udlæg, og 3 måneder betalingsfrist efter slutopgørelsen. Har klienten ikke betalt inden disse frister har rådgiveren ret til renter, efter gældende lov om renter. Ophavsret For materialets ophavsret gælder lov om ophavsret, samt markedsføringsloven og gældende bestemmelser herom. Ifølge rådgivningsaftalen er det anført hvilket omfang klienten, må anvende materialet som er udarbejdet til opgavens løsning. Rådgiveren har i øvrige alle rettigheder over sine idéer, samt det materiale han har udarbejdet. Selvom rådgiveren har rettighederne til et projekt må han ikke offentliggøre dem, uden klientens samtykke, indtil opgaven er løst. Klienten har pligt til at oplyse rådgiveren om, hvordan han ønsker en offentliggørelse af projektet. Når materialet offentliggøres, om det er helt eller dele deraf, skal rådgiverens navn eller firma gengives. Anvendes materialet til tværgående undersøgelser og funktionsanalyser med videre, har klienten lov til at disponere over materialet, og lade myndighederne gøre brug af det til undersøgelser. Tidsfrister I aftalen kan der sættes tidsfrister for hvornår opgaven eller delene heraf skal løses, både rådgiveren og klienten kan have tidsfrister som begge parter skal overholde, for opgaven kan løses. I forslagsfasen vil tidsfrister normalt ikke være hensigtsmæssige. Vedrørende tidsfristforlængelser i henhold til aftalen kan rådgiveren kræve forlængelse, når løsningen af opgaven forsinkes: 1. Klienten ønsker ændringer af opgaven. 2. Træffer klienten eller hans øvrige rådgivere ikke beslutninger eller præsentere materialer eller ydelser, indenfor de aftalte tidsfrister. 3. Klientens entreprenører præsterer ikke materialer eller ydelser, indenfor de aftalte tidsfrister. 4. Meddeler myndighederne ikke godkendelser, beslutninger eller svar, eller præsentere materialer eller ydelser, indenfor de aftalte tidsfrister. 5. De offentlige myndigheder kommer med pålæg. 6. Begivenheder, som rådgiveren ikke selv er herre over, og som han ikke forudså eller burde have forudset. (bestemmelsen tilsigter i en forenklet form at gengive en force majeure regel, jf. tillige principperne i købelovens 24) Side 12 af 38

13 Rådgiveren har kun ret tidsfristforlængelse i de foregåede punkter, idet omfang han har prøvet forhindre eller begrænse forsinkelserne. Rådgiveren skal meddele klienten skriftligt, hvis han mener at have ret til tidsfristforlængelse, samt at begrunde forhold som han mener ligger til grund for en tidsfristforlængelse. Klienten kan også kræve forlængelse af tidsfrister overfor rådgiveren, men det er ikke rådgiveren som har skylden for dette, men når påhvilende ydelser eller beslutninger forsinkes, f.eks.: 1. At bygge-, sundheds-, frednings- eller lignede myndigheder ikke meddeler godkendelser, beslutninger eller svar, eller ikke præsterer ydelser, indenfor de aftalte tidsfrister. 2. Ved offentlige pålæg fra bygge-, sundheds-, frednings- eller lignede myndigheder. 3. Ved begivenheder i øvrigt, som klienten ikke selv er herre over, og som han ikke forudså eller burde have forudset. Klienten har kun ret tidsfristforlængelse i de foregåede punkter, idet omfang han har prøvet forhindre eller begrænse forsinkelserne. Klienten skal meddele myndighederne skriftligt, hvis han mener at have ret til tidsfristforlængelse, i forbindelse med sit projekt, her menes gyldigheden af de pågældende tilladelser og erklæringer. Klienten skal begrunde de forhold som han mener ligger til grund for en tidsfristforlængelse. Bliver tidsfristforlængelsen længere end 2 år, kan rådgiveren kræve opgaven for standset eller ophørt. Ansvar Ansvaret for tidsfristoverskridelser kan i aftalen fastsættes med en dagbod, som rådgiveren skal betale til klienten, hvis rådgiveren overskrider de fastsatte tidsfrister, uden krav på tidsfristforlængelser. Klienten kan ikke kræve yderlige erstatning for forsinkelse udover dagbodens beløb. Er dagboden ikke fastsat, er rådgiveren ansvarlig for tab efter dansk rets almindelige regler om forsinkelse. Er det klienten som overskrider tidsfrister, uden at have ret til tidsfristforlængelse, er han pligtig til at erstatte rådgiverens lidte tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Ved aftalt dagbod, hvor klienten gør det gældende over for rådgiveren at tidsfristen er overskredet, skal klienten gøre dette skriftligt, med angivne krav om dagbodens størrelse inden 30 dage efter det tidspunkt, hvor løsningen eller dele deraf, skulle have fundet sted. Fremsættes det pågældende krav ikke som nævnt, kan klienten ikke kræve dagbod fra rådgiveren. Rådgiveren er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning. Rådgiveren og klienten kan indgå aftale om størrelsen af rådgiverens ansvar, samt om rådgiveransvarets forsikringsdækning. Rådgiverens ansvar vedrørende teknisk rådgivning, hvor der kan være skjulte fejl og mangler stopper efter 5 år. Rådgivningen i forbindelse med opførsel af bygninger eller anlæg, er det 5 år efter aflevering rådgiverens ansvar stopper, dette er i henhold til Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer(ab-92) Klienten skal skriftlig reklamere over for rådgiveren, hvis denne finder skal gøres til ansvar med erstatningspligt overfor klienten, hvis ikke dette er skriftligt mister klienten retten til erstatning. Rådgiveren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Side 13 af 38

14 Er der andre end rådgiveren som er ansvarlige for klientens eventuelle tab i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet, hæfter rådgiveren kun til den del af klientens tab, som svarer til den skyld som er udvist af rådgiveren. Har rådgiveren ført tilsyn på klientens vegne, i henhold til aftalen, kan klienten kun få dækket tab, hvor rådgiveren ikke har ført korrekt tilsyn i henhold til kontrakten. Med mindre andet er aftalt kan rådgiveren ansvar kun dækkes med et beløb på 2,5 mio. kroner. Der kan gøres yderligere ansvar mod rådgiverens medarbejdere. Ved totalrådgivning, hvor der er flere som rådgivere som er gået sammen, hæfter gruppens medlemmer solidarisk for løsningen af opgave, og optræder over klienten som en rådgiver. Der udpeges i gruppen en leder, som taler på vegne af gruppen til klienten. Udskydelse og standsning af opgaver Er udførelsen af opgaven startet, og derefter udskydes, uden rådgiverens skyld. Rådgiveren har hermed til sit honorar for det udførte arbejde, samt ekstra udgifter i forbindelsen med udskydelsen, dette kan være løn til overflødige gjorte medarbejder, samt lokaler. Rådgiveren skal så vidt det er muligt begrænse omfanget af ekstra udgifter. Genoptages den udskudte opgaven, har rådgiveren ret til honorar for det merarbejde udskydelsen har betydet. Er opgaven ikke genoptaget efter 2 år kan rådgiveren betragte opgaven som standset. Bliver en påbegyndt opgave standset, har rådgiveren krav på dækning af udgifter, på samme måde som ved udskydelse af arbejdet. Standses opgaven efter projekteringen har rådgiveren yderlige krav på godtgørelse for klienten har anvendelse af det udarbejde materiale eller dele deraf. Er opgaven standset før projektering, har klienten pligt til fortsættelse af analyser og beregninger til videre brug i løsningen af opgaven. Standses en opgave efter start af projektering, har klienten pligt til at bruge det materiale eller dele deraf som rådgiveren har udarbejdet. Bruger klienten noget af det udfærdige materiale som rådgiveren har udarbejdet, kan denne kræve at hans navn ikke bliver offentligt gjort senere. Det samme gælder at rådgiveren ikke har ansvar ved videre brug af materialet. Misligholdelse Misligholder rådgiveren med egen skyld, aftalen med klienten, enten med brud på deres tillidsforhold, eller er han skyldig i selv at kan stå inde for sit firma, f.eks. ved konkurs eller anden alvorlig økonomisk usoliditet, eller rådgiveren har svigtende tekniske forudsætninger for at gennemføre opgaven. Klienten kan på den baggrund ophæve aftalen med det samme. Rådgiveren har kun krav på det honorar fra det udførte arbejde som er til anvendelse for klienten, for den samlede færdiggørelse af opgaven. Klienten har ved ophævelse krav på dækning af sit tab efter dansk Rets almindelige regler. Er det klienten som er skyldig i misligholdelse af aftalen, har rådgiveren krav på det samme som honorar og erstatning som klienten har ved misligholdelse af aftalen. Side 14 af 38

15 Tvister Tvister mellem klienten og rådgiveren i forbindelse med løsning af opgaven, afgøres endeligt og bindende af den i Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer(ab-92) 47 Voldgift, i overensstemmelse med voldgiftsretten fastsatte regler. Syn og skøn kan indenfor omhandlende sagsområde udmeldes i overensstemmelse med de herfor i Almindelige Betingelser (AB-92) 45 Syn og skøn, indeholdte regler til konstatering af omfanget og beskaffenheden af det af rådgiver en faktisk udførte arbejde eller dele heraf. Er der ikke i rådgivningsaftalen truffet beslutning tvister om honorar, kan dette afgøres ved 45 eller 47, eller ved et permanent udvalg herunder. Er tvisten sat som modkrav, mod forsinkelse, fejl eller mangler ved opgaven, skal disse tvister afgøres i Voldgiftsretten. Side 15 af 38

16 AB 92 Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, udfærdiget af boligministeriet den 10.december 1992 Aftalegrundlaget AB-92 anvendes til aftaler omkring arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Ved leverancer og arbejder er det bygherren som er køber og entreprenøren som er sælger, med inddragelse af underentrepriser er det hovedentreprenøren som er køber og entreprenøren som er sælger. AB-92 er sammensat af modstående parter inden for flere grene i byggeriet, og endt ud i et afbalanceret sæt entreprisevilkår (agrred document) som har de samme lovmæssige principper, AB-92 skal vedtages i konkrete kontraktforhold, for at få retsvirkning, da AB-92 ikke er en lov. AB-92 gælder ikke ved totalentrepriser, her skal ABT-93 anvendes. I en entrepriseaftale er det AB 92 ligger til grund for såvel bygherrens udbud som entreprenørens tilbud. Dermed gælder købelovens regler ikke, når sådanne aftaler er behæftet på AB-92, men materialer er stadig omfattet af købelovens regler, men det skal sikres gennem aftalen at der er 5 års ansvar på disse leverancer. I AB-92 henvises der til licitationsloven, men denne er forældet, og erstattet med: Gældende LOV nr 572 af 06/06/ Lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud I AB-92 henvises der ved udbud af statsstøttet bygge- og anlægsarbejder til udbudscirkulæret, men denne er forældet og erstattet med: Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Gældende Lov nr. 338 af 18. maj 2005 om indhentning af tilbud Det er bygherren som sender projektet i udbud, med opfordring til at entreprenøren sender et tilbud projektet. I entrepriseaftaler mellem bygherre og entreprenører og mellem entreprenører og underentreprenører er AB 92 normalt gældende. Efter aftalen er indgået og underskrevet, skal fravigelser i henhold til aftalen helst undgås. Alle skrevne beløb i tilbuddet samt i entrepriseaftalen er eksklusiv moms, hvor ikke andet er nævnt. Standard sproget i kontrakt og forhandling er dansk, er der udenlandske entreprenør med i projektet skal de udpege en dansktalende som deres repræsentant. Det forudsættes at tilbudsgiveren kan lægge udbudsmaterialets oplysninger til grund som korrekte i forbindelse med afgivelse af tilbud, er dette ikke tilfældet er det altid bygherren som bærer risikoen for urigtige oplysninger. Tilbudsgiveren har ikke pligt til ekstra gennemgang af udbudsmateriale, med skal ved opdagelse af åbenlyse fejl underrette bygherren om disse. Hovedentreprenøren kan samarbejde med underentreprenører og overlade arbejde til dem i et omfang som er sædvanligt eller naturligt. Side 16 af 38

17 ABT 93 Almindelige betingelser for Totalentreprise, udfærdiget af boligministeriet den 22.december Aftalegrundlaget ABT 93 er det dokument som anvendes af entreprenøren, når et projekt er udbudt som en totalentreprise. Totalentrepriseaftaler indgås af bygherrer og totalentreprenør, som dermed skal lave den væsentlige del af projekteringen samt de fleste øvrige ydelser i forbindelse med byggeriet eller det pågældende anlæg. Ved en totalentreprise er det entreprenøren som indgå kontrakt rådgivende tekniker(arkitekt, ingeniør og lign.) samt med underentreprenører til udførelsen af relevante fagområder. Skal der afleveres tilbud fra flere entreprenør, har disse ret til at være til stede under åbningen af kuverterne og tilbud skal læses op. Den endelige aftale om udførelse af en total entreprise, skal ske med en skriftlig accept, ved det afgivne tilbud, eller som et særligt dokument, begge dele skal indeholde henvisning til de dokumenter som danner grundlag for aftalen. Gældende ved begge dele er, at de skal være underskrevet af både bygherre og entreprenør. Inden der kan underskrives en totalentrepriseaftale, sker der en foregående proces først. Bygherren sender sit projekt i udbud, hvilket er en opfordring til entreprenøren om at fremsende et tilbud. Udbudsmaterialet skal indeholde flere grundlæggende faktorer og krav, der skal afgives tilbud efter. Materialet skal være enstydigt og udformet med en klarhed over samtlige ydelsers omfang og indhold. Der skal undersøges om oplysninger og krav ikke er i strid med gældende lovgivning, andre offentlige forskrifter, servitutter og rettigheder over ejendommen og matriklen. Udbudsmaterialet skal indeholde en overordnet tidsplan, hvori der er fastsatte friste om tilvejebringelse af nødvendige tilladelser fra myndighederne. Når udbudsmaterialet er færdig sendes projektet i udbud. Herefter er entreprenørens tilbud som skal laves, enten alene eller sammen med flere i en forening, her gælder det så, at deres tilbud er gældende én for alle og alle for én, hvilket betyder at man ikke kan trække sig ud af den forening igen. Antages det afgivet tilbud har entreprenøren en vedståelsesfrist på 40 arbejdsdage fra tilbuddets åbning, er tilbuddet angivet skriftligt, er der vedståelsesfristen de samme antal dage, men fra tilbuddets datering. Tilbuddet skal udover pris ex. moms, på arbejdet indeholde en opfyldelse på arbejdet bliver udført efter gældende myndighedskrav, som fremgår af lovbestemmelser, bygningsreglementer, normer og andre gældende forskrifter. Er der ikke fra bygherres side i tidsplanen fastsat en frist på tilvejebringelse af nødvendige tilladelser fra myndighederne, kan entreprenøren fastsætte dette i sit tilbud. Udgifter vedrørende de privatrettelige rettigheder er medregnet i tilbuddet, alt efter hvordan disse er beskrevet i udbudsmaterialet. Tilbudsgiveren har i forhold til bygherren alle rettigheder til projektet. Totalentreprenøren kan samarbejde med underentreprenører og overlade arbejde til dem i et omfang som er sædvanligt eller naturligt. De følgende underafsnit gælder for både AB-92 og ABT-93, disse bygger på de samme grund samt at deres paragrafer og afsnit dækker det samme, en væsentligt forskel på de 2 almindelige betingelser er at AB-92 er Side 17 af 38

18 gældende ved anlægsarbejde og byggeri i entreprise i samarbejde med bygherre og rådgiver, mens ABT-93 gælder for totalentreprise. Sikkerhedsstillelse og forsikring Entreprenøren skal stille en sikkerhedsstillelse senest 8 dage efter indgåelse entrepriseaftalen, medmindre der fremgår andet i udbudsmaterialet. Sikkerhedsstillelsen er for at bevise sine forpligtelser over for bygherren. Den pågældende sikkerhed stilles som en betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende måde, denne sikkerhedsstillelse kaldes også en bygherregaranti. Sikkerhedsstillelse er indtil aflevering på 15 % af entreprisesummen, og efter aflevering er nedskrevet til 10 % af entreprisesummen, denne nedskrives helt senest ved 1- eller 5 års gennemgang. Entreprenøren kan ved private arbejder, kræve bygherren krav om sikkerhedsstillelse, senest 8 arbejdsdage efter fremsættelse af bygherrens betalingsforpligtelse over for entreprenøren, sikkerhedsstillelsen er den samme som entreprenøren skal stille overfor bygherren. Bygherren skal også tegne og betale en brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets start til aflevering af byggeriet efter mangler er udbedret. Offentlige bygherrer kan kræve entreprenøren er selvforsikret. Entreprenør og underentreprenører skal selv have en ansvarsforsikring efter dansk rets almindelige regler. Entreprisens udførelse Ved hovedentreprise og totalentreprise er det entreprenøren som sørger for den nødvendige godkendelse af projektet samt holder bygherren orienteret herom. Entreprenøren sørger også for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirer syn og fremskaffer attester, som vedrører arbejdets udførsel. Entreprenøren afholder samtlige udgifter hertil. Ved entreprisens udførelse skal entreprenør og bygherre i samarbejde snarest udarbejde en arbejdsplan til brug igennem hele byggeriet. Er andet ikke aftalt skal entreprenøren selv sørge for samtlige afsætninger og koter til byggeriet. Arbejdet udføres i overensstemmelse med entrepriseaftalen, fagmæssigt korrekt og efter leverandørens anvisning. Entreprenøren skal levere samtlige materialer og står for samtlige biydelser, som skal sikrer arbejdets færdiggørelse, alle materialer som anvendes skal være af sædvanlig god kvalitet, samt der skal være 5 års leverandøransvar for mangler ved leverancen. Tidsfristforlængelse og forsinkelse Til enhver tid kan en af parterne kræve at der skal afholdes en projektgennemgang af projektet, det kan være ført i entrepriseaftale. Heri kan også være beskrevet om der skal udtages prøver gennem projektet, og hvilket omfang og art der ønskes af prøver. Disse prøver kan senere indgå i udbudskontrolplanen og anvendes i kvalitetssikringen. Bygherren kan forlange ændring af arbejdets art og omfang, hvis den har en naturligt sammenhæng mellem det øvrige aftalte, kan entreprenøren udføre disse ændringer. Vurderer entreprenøren at han ikke kan udføre disse ændringer eller andre utvetydige vejledninger til at udføre arbejdet, skal der laves en skriftlig tillægsaftale om ændringen. Finder entreprenøren ud af at ændringen ikke kan udføres skal bygherren underrettes og denne anvisninger følges. Ved væsentlige ændringer i byggeriet, som kræves af bygherren, har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, det samme gælder hvis der sker skade på arbejdet som entreprenøren er uden skyld i, det samme gælder ved strejker, lock-out, brand og hærværk, samt der sker ændringer i vejret som ikke er normalt for årstiden. Entreprenøren skal så vidt som det er muligt undgå at få tidsfristforlængelse ved at omlægge arbejde og lave nye arbejdsgange. Side 18 af 38

19 Sker der tidsfristforlængelse ved forsinkelse fra bygherres side har entreprenøren ret til erstatning for det lidte tab, omvendt har bygherre ret til erstatning fra entreprenør, hvis vedkommende er skyld i forsinkelse af byggeriet. Bygherren fører tilsyn med byggeriet, enten selv eller med ansat tilsyn som repræsenterer bygherren, og bliver formidlingsled mellem bygherre og entreprenøren, begge parter er forpligtet til at føre tilsyn, samt at gøre opmærksom på fejl og mangler for alle parter. Entreprenøren er forpligtet til at afholde byggemøde, hvis andet ikke er aftalt med bygherre, til disse møder deltager bygherre eller hans tilsyn og entreprenører, det er entreprenør som står for mødet og laver referater som sendes til bygherre, disse kan senere bruges som dokumention, i bl.a. kvalitetssikring. Gennem hele projektet har begge parter mulighed for at ophæve entrepriseaftalen, men dette er ikke noget man lige gør, der skal være gode argumenter for det fra begge parter, et par af grundene til kan være at bygherre ikke mener at entreprenøren magter at udfører opgaven, en anden kan være at bygherren forsinker arbejdet, eller ikke har det økonomiske grundlag til at betale entreprenøren. Til at vurdere om aftalen skal hæves, skal sagen i Voldgiftsretten, det er også her at evt. tvister bliver afgjort. Voldgiftsrettens status er det samme som byretten. Bygherrens betalingsforpligtigelse Bygherren skal betale entreprenøren for det udførte arbejde, der er flere måder at gøre det på. Entreprenøren skal skriftlig anmode bygherren efter betaling, hvilket bygherren har 15 arbejdsdage til at efterkomme dette krav. Entreprenør har krav på at betaling for sit kontraktmæssige ydede arbejde og levering af materiale, 1 gang om måneden. En anden mulighed for at styre betalingen på, er fra start af, at aftale en betalingsplan, som følger tidsplanen, og fastsætter hvilke tidspunkter der skal betales af entreprisesummen eller dele deraf. Betalingen skal følge de stadier som byggeriet opført i, hvilket vil sige der betales efter hvor langt byggeriet er nået. Modtager entreprenøren som aftalt betaling for sit arbejde kan han med skriftligt varsel på 5 arbejdsdage meddele bygherren om at han stadser arbejdet. Han kan på samme vilkår standse arbejdet i tilfælde af at bygherre går konkurs eller i betalingsstandsning. Betalingen for ekstra arbejde aftales mellem bygherre/tilsyn og entreprenøren, som regel laves ekstra arbejde som regningsarbejde. Efter aflevering af projektet skal entreprenøren fremsende en endelige og fuldstændig slutopgørelse, hvori der er gjort krav på samtlige tilgodehavender vedr. ekstra arbejder samt andre udlæg som bygherren skal afregne. Når bygherre har modtaget slutopgørelsen kan entreprenøren ikke fremsætte yderlige krav, bortset fra dem det er specificeret forbehold for i slutopgørelsen. Entreprenøren har 35 arbejdsdage til at fremsende slutopgørelsen til bygherre efter aflevering, er det ikke sket kan bygherre skriftligt inden 10 dage bede om en fremsendelse af opgørelsen, sker dette fortaber entreprenøren muligheden far få dækket omkostninger vedr. ekstra arbejde. Bygherre har 15 arbejdsdage efter modtagelse til at betale den pågældende opgørelse. Arbejdets aflevering - Mangler ved arbejdet Når arbejdet er ved at være færdig, skal entreprenøren skriftlig meddele bygherre om tidspunktet for færdigmeldingen. Entreprenøren skal i forbindelse med fremsendelsen af færdigmeldingen, samtidig indkalde til en afleveringsforretning, er andet aftalt kan bygherre også indkalde til afleveringsforretningen. Tidspunktet til afleveringsforretning fastsættes i færdigmeldingen, kan dette ikke lade sig gøre, afholdes Side 19 af 38

20 afleveringsforretning senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt i færdigmeldingen. Efter afholdelse af afleveringsforretningen anses arbejdet færdiggjort og afleveret til bygherre med mindre der er fejl og mangler som skal udbedres, disse skal udbedres af entreprenører i overensstemmelse med aftalen, og fagmæssig korrekt, når dette er sket afholdes der en ny afleveringsforretning. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe fejl og mangler påvist ved aflevering. Overholdes den aftalte frist ikke, har bygherren lov til at få arbejdet udbedret af anden entreprenør på den anden entreprenørs regning. I forbindelse med afleveringsforretningen udformes der et dokument, også kaldet en afleveringsprotokol, hvori der anføres fejl og mangler som skal udbedres, samt bemærkninger herom fra begge parter. Når afleveringsforretningen er overstået underskriver bygherre og entreprenøren afleveringsprotokolen. 1 og 5 års eftersyn Senest 1 år efter aflevering af byggeriet indkalder bygherren skriftlig entreprenør til 1 års gennemgang af byggeriet, hvor der undersøges om der er skjulte fejl og mangler, samt om byggeriet fungere efter de givende aftaler. Til 5 års gennemgang af byggeriet indkalder bygherren senest 30 arbejdsdage før periode på de 5 år efter afleveringen udløber, entreprenøren til afsluttende gennemgang af byggeriet. Har bygherren ikke indkaldt til gennemgang kan entreprenøren med 10 dages varsel indkalde til gennemgang. Gældende til både 1- og 5 års eftersyn er at, indkaldelsen skal være skriftlig og med et tidsinterval på højst 60 og mindst 20 arbejdsdages varsel. Til hvert eftersyn skal der være udformet et dokument som indeholder en eftersynsprotokol, heri kan der anføres mangler ved arbejdet og lign. forhold påpeget af bygherrer, til dette kan entreprenøren komme med bemærkninger dertil. Eftersynsprotokolen skal underskrives af begge parter. Den ene part har ikke pligt til at møde op til eftersyn, men skal gøres opmærksom på dette og hvad der er skrevet i eftersynsprotokolen, samt underskrive den. Side 20 af 38

21 Beskrivelse af de 3 entrepriseformer som findes, hvordan de inddeles i grupper. Fagentreprisen Bygherren Bygherrerådgiver AB 92 Når arbejdet er udbudt i fagentreprise er det bygherren og dennes rådgiver som står for eftersyn af de enkle entreprenørs arbejde samt at have alt kontrol og koordinering med samtlige entreprenør omkring tidsplan og lignede. Bygherren og bygherrerådgivers kontrakt arbejder ud fra ABR-89 mens hovedentreprenøren og bygherrens kontrakt arbejder ud fra AB-92. Fagentreprise bruges ofte ved større byggerier, både privat og offentligt. Hovedentreprisen Bygherren Entreprenør underentreprenør AB 92 Hovedentreprise er den mest udbredte udbudsform, her udbyder en bygherre et projekt og entreprenør sender et tilbud enten som indbudt til at afgive pris, eller ved at sende en pris til en licitation. AB 92 ligger til grund for såvel bygherrens udbud som entreprenørens tilbud, og AB-92 bruges i hovedparten af samtlige bygge- og anlægsarbejder. I entrepriseaftaler mellem bygherre og entreprenører og mellem entreprenører og underentreprenører er AB 92 normalt gældende. Hovedentreprise bruges både ved mindre og større byggerier, både privat og offentligt. Totalentreprisen Bygherren entreprenøren ABT 93 Totalentreprise er hvor bygherren sender sit projekt i udbud, og ønsker en samlet til tilbud på at få udført projektet. Her er det entreprenøren som har aftalen med rådgivere (arkitekter og ingeniører) samt underentreprenører. Til totalentreprise kontrakt anvendes ABR-89 mellem entreprenør og rådgiver, mellem Hovedentreprenør og underentreprenører anvendes AB-92. Hovedentreprenøren og bygherren anvender ABT-93 til indgåelse af deres kontrakt. Totalentrepriser bruges ved større byggerier og i forbindelse med arkitektkonkurrencer, hvor bygherren ønsker et færdig og indflytningsklar projekt. Ved mindre projekter f.eks. opførsel af en familie huse er det også færdige projekter bygherren køber. Side 21 af 38

22 Nedenstående skema beskriver hvilke fordele og ulemper som er ved de forskellige entrepriseformer som findes: Fordele og ulemper ved de forskellige entrepriseformer. Entrepriseform Beskrivelse Fordele Ulemper Udbudsbetingelser og konsekvenser Totalentreprise Hovedentreprise Storentreprise Fagentreprise Blandede Entrepriseform Partnering Entreprenøren sælger et færdigt produkt til bygherren inkl. den nødvendige rådgivning. Entreprenøren udfører det projekt som bygherres rådgivere har projekteret. Entreprenøren har ansvaret for det samlede byggeri. Arbejdet fordeles mellem en gruppe fag entreprenører. Arbejdet fordele mellem mange specialentreprenører der udfører et afgrænset arbejde inden for deres fag. En blanding af overstående former Bygherre har mulighed for løbende at tilpasse projektets økonomi til de faktiske forhold. Bygherre, rådgiver og entreprenør aftaler at overholde bygherrens budgetmål inden arbejdet iværksættes. Bygherren har alt samlet og det er muligt at få en fast pris. Hovedentreprenøren styrer og har ansvaret for alle underentrepriser Storentreprenøren styrer og har ansvaret for alle underentrepriser inden storentreprisen. Kan påvirke prisen positivt. Som regel 5-10 % billigere end hovedentreprise. Giver mulighed for kombination af fordelene fra storog fagentrepriser. Formen giver alle parter mulighed for indflydelse på projektet gennem hele byggeprocessen. Det er vanskeligt at styre kvalitet og arkitektur. Totalentreprenøren bestemmer forholdet mellem mængder, pris og kvalitet, og det er derfor vigtigt at lave udførligt udbudsmateriale. Hovedentreprenøren tager sig betalt for at styre byggeriet, og for at påtage sig risikoen. Det kan være vanskeligt at få indflydelse på, hvilke under entreprenør hovedentreprenør benytter og dermed den kvalitet, der leveres. Storentreprenøren tager sig betalt for at styre byggeriet og for risikoen. Entreprenøren tager kun ansvar for sin del af det samlede byggeri. Kræver mere styring af bygherre eller rådgiver. Kræver mere styring af bygherre eller rådgiver. Det er vanskeligt at vurdere om projektet købes til den rigtige pris, idet det er vanskeligt at få konkurrence på prisen Udbydes efter ABT- 93, ofte i omvendt licitation med en fast pris. Udbydes efter AB-92 Udbydes efter AB-92 Udbydes efter AB-92 Udbydes efter AB-92 Udbydes efter AB-92 eller ABT-93 Side 22 af 38

23 Hvordan starter man bedst muligt et projekt som udførende? Det første man bør gøre, når man bliver kontaktet vedrørende et projekt, som kunden ønsker en til at afgive tilbud/pris på projektet, uanset hvilket entrepriseform det udbydes i. 1. Gennemgang af udbudsmaterialet, er en vigtig ting, hvor man både tjekker tegninger og beskrivelser for at sætte sig i alle aspekter, samt at kontrollere at tegninger og beskrivelser stemmer overens. Efter en grundigt gennemgang kan kalkulationen starte, her er vigtig at tage det fra en ende af, så man ikke springer over noget, så det ikke kommer med senere. En anden vigtig ting er at dobbelt tjekke sin kalkulation. For det er der man kan finde sine fejl, og rette op på dem der. 2. Fejl og mangler i materialet, skal straks meddeles til arkitekten eller rådgiveren, for at dette kan undersøges, og herefter skal det meddeles til de bydende entreprenør via rettelsesblade inden der afholdes licitationen. 3. Afgivelse af tilbud, kan ske ved ordinær tilbudsgivning, eller ved offentligt eller indbudt licitation, uanset hvilket entrepriseform projektet er udbudt i, er det vigtig man har alt vedrørende tilbuddet, samt at sine forbehold med i henhold til AB-92 eller ABT Kontraktforhandling, foregår mellem den vundne entreprenør og bygherre/rådgivere, om hvad det indgivne tilbud indeholder, samt hvilke forbehold der i projektets tages højder for. Forbeholdene der kan være er afvigelser i henhold til tidsplanen, de opstillede betalingsbetingelser, dagbod i forbindelse med forsinkelse. 5. Aftaler/kontrakter indgås efter der har været kontraktforhandlinger, hvor det er som er aftalt der, bliver skrevet ind i entreprisekontrakten. Det er vigtigt at alt det man har aftalt kommer med, for den plejer kun at blive fundet frem, når der er problemer mellem parterne. 6. Opførsel på byggepladsen, det er noget som jeg altid har lagt vægt på, at man skal behandle de andre entreprenør som arbejder på pladsen på samme måde man sine egne medarbejder, for dette giver en bedre arbejdsmiljø, samt at problemer kan løses bedre på denne måde. Er der problemer med arbejdet skal det oplyses hurtigt, så det kan stoppes, og ændres så man kan komme videre. Hvilke fald grupper kan der være, og hvordan kan de undgås? Her drejer det sig mere om det udførende arbejde, hvor jeg vil komme med et par eksempler fra min praktikperiode, hvor jeg sad og regnede et tilbud ud og havde kontakt med arkitekten omkring det udbudsmateriale vi havde modtaget. Det andet eksempel jeg vil komme med, er et projekt som jeg var projektleder på, men hvor jeg havde en del problemer med en underentreprenør. Eks.1 Vi modtager en opringning fra en landmand, som ønsker at vi skal give et til på at bygge et nyt stuehus, dette indvier vi i. Derefter modtager vi fra arkitekten vi udbudsmaterialet som indeholder tegningsmateriale samt beskrivelse sammen med en tilbudsliste, samt dato for afholdelse af licitation. Projektet er udbudt i hovedentreprise, men med bygherreleverancer til entreprisegrupper, disse skulle der ikke afgives tilbud på. Efter den første grundige gennemgang af udbudsmaterialet finder jeg en del fejl, Side 23 af 38

24 som jeg fremlægger for arkitekten, men arkitekten mener ikke der er nogle, men jeg sender en mail til firmaet hvor vi gør opmærksom på de ting vi har fundet i materialet, dem vil jeg liste op og komme med en forklaring til. 1. Tidsplan: Der var ingen arbejdstidsplan eller anden form tidsplan med til projektet, samt hvornår projektet opstart skulle være. Konklusion: Ifølge AB-92 og ABR-89 skal bygherren/arkitekten medsende i udbudsmaterialet en arbejdstidsplan. Jeg havde flere underentreprenører som efterspurgte tidsplaner samt dato for opstart af byggeriet, dette var med henblik for egen planlægning. 2. Mangelfuld beskrivelse, samt afgrænsninger ved bygherreleverancer: Den medsendte beskrivelse som var grundlag for tilbuddet var mangelfuld, flere ting skulle leveres af forskellige entreprise, f.eks. tømreren skulle leveres færdigmalede dørkarme, men maleren skulle lave en malerbehandling på dørkarme, som var leveret ubehandlet. Bygherreleverancer var bl.a. inventar samt sanitet, men det var ikke beskrevet, hvor VVS-entreprisen stoppede med hensyn til bygherreleverancen. Konklusion: Jeg mener at arkitekten skulle have styr på, hvad der skal afgives tilbud på. Bygherren regner jo med at tilbuddet der bliver afgivet er den rigtige, men ved at tilbudslisten ikke er klar nok, risikere han at betale for nogle ting flere gange. Ved bygherreleverancer skal det ifølge AB-92 være klare afgrænsninger til andre entrepriser og leverancer. Dette vil i tilfældet her, give bygherren en mer udgift, når der ikke er klarhed i tilbudslisten, om hvad der er med i prisen og hvad der ikke er. 3. Udkast til afløbsplan samt hvilken type nedsivningsanlæg: Ifølge tilbudslisten skulle vi komme med en udkast til afløbsplan til projektet, men der var ikke beskrevet, hvad kunden havde af ønsker til afløb og lignede, derudfra vil vi jo komme med en pris efter de generelle forskrifter. I området er der ikke offentlige kloaker, så der skulle gives tilbud på et nedsivningsanlæg til projektet, her var beskrivelsen en sammenblanding af forskellige løsninger, hvilket gav nogle udfordringer for arkitekten, da vil skulle vide, hvad det var vi skulle afgive pris på. Konklusion: Jeg mener når de ønsker en afløbsplan til projektet, må bygherrens ønsker jo komme først, vi er jo nødt til at afgive en pris på det der er foreskrevet i BR-10 og SBI-200 omkring afløb i de forskellige rum, vi kan jo ikke sige at vi synes der skal være det antal afløb, hvis det er noget andet bygherren ønsker, derfor er det utroligt vigtigt at der er styr på det inden der afgives tilbud. Med hensyn til nedsivningsanlægget mener jeg arkitekten skulle undersøge hvilket muligheder der er ingen for det område i stedet for at henvise til en mulighed som ikke kan udføres. Dette forklarer jo at arkitekten ikke han en viden omkring dette og det kan jo give bygherre ekstra udgifter til det rigtig anlæg, som han ønsker. 4. Geoteknisk rapport vedrørende jordbundsforhold: I udbudsmaterialet manglede den geoteknisk rapport, men arkitekten mente ikke det var nødvendigt at den var med i materialet, den ville først blive udført efter afholdelse af licitationen, med den begrundelse bliv projektet ikke til noget, var det ikke nødvendige at få den lavet. Konklusion: Jeg mener det er en stor fejl, at den geotekniske rapport ikke er med i udbudsmaterialet, da den lægger til grund for om projektet kan udføres, eller der skal tages nogle forholdsregler. Mit eget kendskab til området, gjorde at vi var nødt til at tage forhåndsregler, projektets beliggendehed var Side 24 af 38

25 på kanten af en gammel søbred, eller på den gamle søbund, dette får mig til at tro, at dette kan skabe problemer med hensyn til bygningens fundament. Jeg fremlagde det for arkitekten, men dette ville han ikke svare tilbage på, hvilket jeg tolker som om han ikke har undersøgt dette problem, inden udbudsmaterialet er sendt ud. 5. Konstruktioner som ikke kunne udføres: I forbindelse med vi sidder og regner tilbuddet ud, ringer flere af vores underentreprenører som vi har sendt udbudsmaterialet ud til, for at indhente priser på de forskellige bygningsdele. Nogle af de konstruktioner som er foreskrevet i materialet kan ikke udføres på den måde, bl.a. kunne der ikke fremstilles dækelementer i lange spænd som foreskrevet på dækelementsplanen, producenten kom med et andet løsningsforslag. En anden leverandør som kom en indsigelse mod det foreskrevet, var med hensyn til længden af glasværn uden baluster, den foreskrevet længde havde en lang spænd, som ikke kunne udføres. Konklusion: Jeg mener arkitekten skal have klarhed over de konstruktioner som skal udføres, det hjælper jo ikke at tegne noget som ikke kan fremstilles, dette burde være undersøgt inden det sendes i udbud. Jeg kontaktede ham angående løsningen med glasværnet at det ikke kunne lade sig gøre konstruktionsmæssig, hvortil svaret var. Det mente de godt det kunne, så er det ikke nemt at forklare producenten dette. Derfor mener jeg der skal være mere kontrol af det som sendes i udbud, i stedet for ændringer senere i processen. 6. Materialer som ikke var beskrevet: I beskrivelsen som vi havde at gå ud fra, var nogle ønskede materialer beskrevet samt nogle bygningsdele havde en anslået værdi, men nogle materialer var på ingen måde beskrevet, med tykkelse og farve, hvilket kan give misforståelse vi afgivelse af tilbuddet med hensyn til pris. Blikkenslageren ville gerne vide hvilken type zink, som skulle bruges til beklædning og inddækning, om det var almindelig zink, eller i farve samt hvilket tykkelse det skulle være. Konklusion: Efter den pågældende blikkenslager har kontaktet mig vedr. hvilket zinkbeklædning der skulle anvendes, kontakter jeg arkitekten vedrørende det, men det kan jeg ikke få oplyst, men svaret lyder i stedet, når man er indbudt til en sådan licitation bruger man gode materialer til et godt håndværk. Men her undrer det mig, hvordan han kan sige dette, når man skal regne den rigtige pris ud til bygherren. 7. Kommunikation med arkitekten I starten vi prøvede at kommunikere med arkitekten skete det over telefon, men hvad vi aftalte der, blev ikke overholdt, mailkontakten var også meget sløj, vi kunne ikke få nogle svar, eneste svar vi sender rettelsesblad på fredag, men uden dato, så den kom fredag inden licitation, hvilket betød ekstra arbejde, når man er ved at færdig med at regne tilbuddet ud, samt at underentreprenørerne også skulle have besked. Konklusion Jeg mener arkitekten svigter groft over for de tilbudsgivende samt overfor bygherren, ved ikke at tage hånd om tingene, at der først kommer rettelsesblad mindre end en uge før licitation, samt at alle henvendelser bliver overhørt, i sådan en situation sidder vi og kalkulere i blinde og regner med at det er sådan det skal være, når man ikke får noget svar tilbage. 8. Licitationen Selve licitationstidspunktet var varslet korrekt og blev afholdt hos bygherren, men så hører det korrekte op, bygherren mente ikke de indkomne tilbud skulle åbnes med det samme, samt at arkitekten heller ikke var til stede. Tilbuddene skulle først åbnes senere og de bydende kunne Side 25 af 38

26 derefter få besked. Da der var af de bydende som havde fået udsættelse til at aflevere sit tilbud, nogle dage senere. Konklusion: Ifølge AB-92 skal licitationsresultatet offentliggøres med det samme når der er flere tilbudsgivende tilstede ved licitationen. Bygherren var klart ikke informeret af arkitekten omkring forløbet af licitationen, samt at han heller ikke var til stede. En anden ting som jeg aldrig har oplevet omkring licitationen var at en af de andre tilbudsgivende havde fået udsættelse af bygherren til at aflevere sit tilbud senere. Efter budene er åbnet kan vedkommende entreprenør underbyde den billigste på denne måde. Dette er ikke god skik ifølge gældende lovgivning omkring licitation. Min konklusion omkring denne arkitekt er, han har ikke haft styr på det, har ikke overholdt sine forpligtelser over for bygherren, selvom han har bestilt ham til dette. Han har ikke haft styr på udbudsmaterialet omkring hvad der skulle sendes med ud. Han har været ligeglad med de entreprenører som har kalkuleret opgaven, men har haft spørgsmål til nogle løsninger, disse spørgsmål er lagt til side og så kommet på et rettelsesblad så sent som det har været muligt, måske for vise at man ville have styr på dette. Men det mener jeg har den modsatte betydning, at man ikke undersøger om de ting som bliver spurgt om, for at se om det kan lade sig gøre, i stedet for at lade som ingenting, det må jo også være i bygherrens interesse, at det bliver et ordentligt projekt der bliver udført. Vedrørende licitationen mener jeg at arkitekten skulle have vejledt bygherren omkring entreprenøren som ønskede at aflevere tilbud senere, at det ikke ville være særligt snart overfor dem som havde afleveret til tiden. Eks.2 I min praktikperiode arbejde jeg som projektleder, hvor jeg styrer et ombygningsprojekt på en fabrik. jeg har al kontakt med håndværkere samt leverandører af materialer til egne håndværkere(murer-tømrer), det meste af arbejdet skulle udføres i weekender når der ikke var produktion, derved skulle der være styr på det hele inden vi startede de dage vi skulle udfører nogle projekter, det var nøje planlagt, hvad der skulle udføres på de forskellige tidspunkter. Men ikke alt gik som jeg havde planlagt, og det kostede masser af tid som ikke blev udnyttet optimal. Jeg havde bestilt en leverandør til at levere panelvægge samt vinduer og døre, det var en ny leverandør firmaet ville prøve at bruge, de havde tiltro til ham og ordren var ikke i en størrelse, hvor der skulle skrives accept. Men at en leverandør kan lave så meget revanche i et projekt, hvor vi undlod accept, som er behæftet på AB-92, ja det har jeg lært meget af. Han leverede ikke tingene til tiden, vi dobbelt tjekkede ham, om det var på vej som det skulle. Til begge leverancer skulle vi pludselig betale producenten før de ville starte produktionen, og det skete den dag, vi var lovet levering. Dermed bliver det svært at planlægge arbejdsgangen, samt tilliden til bygherren skulle også bevares. Min egen konklusion omkring denne leverandør har været, at alle aftaler skal være skriftlige samt underskrevet af modparten, eller en besvaret mail, kan også bruges som dokumentation, i tilfælde omkring evt. senere tvist. Vi skulle have lavet en accept med ham, som ville være i henhold til AB-92, hvor vi ville kunne have gjort forsinkelse gældende, samt evt. erstatning eller dagbod. Episoden med leverandøren her, har gjort mig opmærksom på at papirarbejdet samt accepter har været på plads for alle parter inden Side 26 af 38

27 opstartet af projektet, hvilket jeg vil huske i fremtiden. Derved undgår man dårlige oplevelser som kræver brug af unødig tid. Side 27 af 38

28 Interview med hovedentreprenør Allan Jensby fra Entreprenørfirmaet Erling Jensen, Nykøbing Mors Spørgsmål som er stillet til Allan Jensby (AJ) under mødet i Nykøbing Mors, den Hvilke af de Almindelige Betingelser(AB-92 el. ABT-93) arbejder I ud fra, som udførende entreprenør? Her hos Entreprenørfirmaet Erling Jensen(EEJ) giver vi altid tilbud til og med hovedentreprisen efter Dansk Byggeris standardsforbehold af maj 2008 (se bilag 1) i disse er AB-92 gældende. Vi sender aldrig et tilbud af sted til en bygherre/kunde uden disse er vedhæftet tilbuddet. Vi har den politik omkring tilbud at standardforbehold er gældende til alle tilbud, sender vi til en licitation hvor disse nævnes, og bygherre/rådgiver stiller sig afvisende for dem, vil vi hellere dømmes ukonditionsmæssige og miste arbejde. Vores behandling af bygherrer/kunder er altid ifølge AB-92. Med hensyn til ABT-93 som er til totalentrepriser kører vi efter det samme interne regelsæt vi har her i huset. De tilbud vi sender af sted til licitationer og bygherren som vil have arbejdet udført som en totalentreprise, vedhæfter vi altid tilbuddet Dansk Byggeris standardsforbehold for totalentreprise af maj Også her vil vi hellere dømmes ukonditionsmæssige end at give afkald på regulære standardforbehold. 2. Er jeres entreprise aftaler behæftet på AB-92? Ja, indtil kontraktforhandling og indgåelse af kontrakt er de i spil. Bygherren kan have nogle fravigelser i forhold til AB-92, men entreprenøren vil have dem der er beskrevet i AB-92. De typiske fravigelser der kan være fra bygherre er vedståelsesfrister, dagbod og betalingsbetingelser. Kan disse fravigelser ikke løses, kan entreprenøren trække sig ud af forhandlingerne. Som regel findes der en løsning på fravigelserne, fra bygherres side, betalingsbetingelser bliver accepteret efter de gældende regler firmaet har omkring dette, ellers indgås der en aftale som begge parter kan acceptere. Specielt omkring dagbod kan der godt opstå problemer, men her vil vi have en accept på at det bliver fastlagt for entreprenører, med den begrundelse at fastsættelse af dagbodsatsen altid er efter AB-92 med henvisning til en promille sum af entreprisesummen. EEJ vil ALDRIG gå med til en fastsættelse efter Dansk Rets regler, hvilket kan få ganske store konsekvenser for firmaet. Eks. Vi har en kunde som er en produktionsvirksomhed, de skal have lavet arbejde for ,- i entreprisesum, vi er skyld i at der sker et produktionsstop i 2 dage, efter Dansk Rets regler har de pligt til at dækket deres produktionstab. Denne omkostning kan hurtigt overgå entreprisesummen. Derfor er det meget farligt at køre dagbodsatsen efter Dansk Ret i stedet for AB Mener I den gældende lovgivning overfor udførende entreprenør, eller er henvisninger mest til de projekterende? Vi føler at den gældende lovgivning, positivt er på vores side som entreprenør, men jeg vil også vende det om at sige vi føler os ikke favoriseret på nogen måde. Generelt er den gældende Side 28 af 38

29 lovgivning på de områder delt op så den ene halvdelen til entreprenørerne og den anden halvdel til bygherrerne. Men tilbudsloven føler vi er favoriseret bygherrens side. Vi føler der mangler regelsæt omkring udbud og licitation, her tænker jeg på, det er alt for billigt at sende et projekt i licitation for bygherren, og så springe fra, ved at sige projektet ikke bliver til noget. Som konsekvens burde bygherren betale en kompensation til entreprenøren som vandt licitationen, vi ved godt, at vi som entreprenør sidder og regner en del tilbud ud, som vi intet får for og taber licitationer, men når man er vinder på projektet regner vi jo også med vi skal lave arbejdet. Det er derfor vi savner nogle retningslinier overfor dem som udbyder projektet og så de ikke bliver til mere. 4. Hvordan forholder I jer overfor en bygherre, som ikke har papirarbejdet i orden fra sine rådgivere? Jeg kan hurtigt fortælle hvad vi gør her hos EEJ, er det ikke i orden, så faktureres det som efter tillægsarbejde. Dette var de hårde måde, men finder vi uklarheder i udbudsmaterialet i forbindelse med tilbudsgivning, gør vi selvfølgelig bygherren opmærksom på dette, og vi forventer så at der kommer rettelsesblade på det inden vi afgiver tilbud. Sker der ændringer fra tilbudsdagen og frem til kontraktdagen, skal disse forelægges og skrives med til kontrakten. Efter indgåelse af kontrakten skal det oplyses løbende eller på byggemøder, at der mangler en afklaring på et punkt i materialet. Herefter forventes der en hurtig tilbagemelding fra bygherre eller rådgiver. Jeg kan ikke mindes vi har mistet et stykke arbejde ved at en bygherre ikke vil imødekomme uklarheder i projektet, vi har altid fundet en løsning som er alle har kunnet være tilfreds med. 5. Når entrepriseaftalen er underskrevet, har I så oplevet problemer med at bygherre ikke har haft styr på sine dokumenter og hvad der er aftalt i entrepriseaftalen? Ja vi har haft en sag her i Jylland, men de fleste sager vi har haft på Sjælland har vi haft problemer med. Der har aftalegrundlaget været for vag/tynd og det ved vi godt er huset egen skyld, men vi lært af disse fejl. Det er ekstrem vigtig at entrepriseaftalerne er retvisende og tydelige for alle parter. Entrepriseaftalen bliver jo kun fundet frem den dag man er uenige om ting i projektet, derfor er det meget vigtigt at stillingstagende ved uklarheder er beskrevet tydeligt, f.eks. differencen ang. aftale af hvilke dokumenter som kommer fremfor andre. Det skal være beskrevet at alle dokumenters rækkefølger er gældende, om det er beskrivelsen som går forud for tegningen, eller omvendt, der kan nemt være en afvigelse mellem disse 2 dokumenter, derfor vigtigheden i hvad gælder. Er der uklarheder men ingen nedskrevne aftaler, er der 2 ting at gøre, enten giver den ene part sig, eller også enden sagen i retten. 6. Opstår der problemer under arbejdet, med bygherre og underentreprenør, hvordan løser I dem, når I står med det overordnede ansvar? Det løser vi via dialogvejen, med den position vi har, vi tager forhandling mellem bygherre og underentreprenør, der er ingen indbyrdes forhandlinger mellem parterne. Det skal kører ad kommandovejen med bygherre og EEJ på den ene side og underentreprenør og EEJ på den anden side. Side 29 af 38

30 Eneste tidspunkt hvor bygherre/rådgiver kan tale direkte med underentreprenøren er ved projekt afklaring, men EEJ er altid med som CC på mail eller på anden måde. Er der nogle ting som ikke kan afklares indbyrdes, må vi jo klare det med syn og skøn, eller med retten. 7. Når I har samarbejde med underentreprenør, hvad kræver I generelt af dem? Det første vi kræver underentreprenører når vi haft en forhandling omkring et projekt er en accept mellem dem og os. Dermed kræver vi også at de er bundet op på det samme udbudsmateriale som vi selv er, dermed undgår vi misforståelse omkring det. Derudover har vi også nogle simple krav til at får det hele til at fungere. Det er at den generelle sikkerhed bliver overholdt på byggepladsen. At deres ansatte bliver behandlet efter overenskomsten, det vil sige løn, pension, arbejdstider og lign. bliver overholdt. Vi forlanger at de kan samarbejde med andre underentreprenører, at de kan overholde hinandens tidsplan, have respekt for andre på byggepladsen, men også for andres arbejder, så der bliver lavet mindst muligt skade på de andres arbejde. Vi kræver også deltagelse byggemøde, sikkerhedsmøde samt teamledermøde, som afholdes gennem hele byggeriet. Vi kræver også at de kan udfører arbejdet efter god håndværksmæssig skik, som vi selv kan stå inde for. Til vores kvalitetssikring som afleveres til bygherren efter aflevering af arbejdet, kræver vi at underentreprenøren afleverer et fuldstændig K/S-materiale til os. 8. Stiller jeres underentreprenør krav jer vedr. indgåelse af aftale? Ja nogle gange stille vores underentreprenør krav til os. Det er som altid omkring garantier og betalingsgarantier, men her kører vi altid efter reglerne. De stiller også krav til vores betalingsbetingelser som vi fremsætter til hvert enkelt sag, her kan vi godt lave en anderledes aftale, det kommer jo an på flere ting, dette er en vurdering fra sag til sag. De kan også godt fremsætte bemærkninger og tage forbehold til udbudsmaterialet. Generelt finder vi altid en løsning med hensyn til deres krav som vi alle kan være tjent med. 9. Gør I noget som firma, for at jeres projekter skal glide smertefrit igennem? Vi prøver så vidt det er muligt at lave klare aftaler med bygherrer og underentreprenører. Men det er næsten umuligt at alt bliver gjort sort/hvid ved accept. Derfor kører vi efter en gråzone, som vi kalder den jyske måde. Det er her vi arbejder med dialog som tilgodeser alle parter. Er der store problemer med et projekt, hvor alt bare kører af sporet. Er den sidste instans retten, men her vil vi forsøge alt inden dette sker. Her vil vi f.eks. prøve at finde en løsning, hvor vi måske står tilbage med en 1/3 del hver, dette skal forstås på den at vi hver betaler en 1/3, bygherre, underentreprenør og os som hovedentreprenør. Vi har det på den måde her i huset at alt skal prøves inden det kommer til en retssag. 10. Bliver man med tiden bedre til at være udførende entreprenør og projektleder? Ja, erfaringsmæssig gør man, men en ballast gennem 10 år slår på ingen måde til. Projekter giver erfaring, men man kan stadig godt løbe ind i problemer med enten en bygherre, underentreprenør eller leverandør. Med tiden som er gået er tingene også blevet nærmere, såsom Side 30 af 38

31 tilbud og kalkulation, hvor man lærer nogle tricks og finder frem til den rigtige prisleje, det samme gælder jo når man sidder med et tilbud, det bliver mere gennemskueligt at arbejde med. Økonomien i projekter bliver også nemmere at arbejde, og man finder sine egne metoder til at styre det på. Man bliver med til også bedre til at forhandle aftalegrundlag med både bygherre og underentreprenør, men dette er også gældende ved indgåelse af accept, her ved man hvad man vil have med, så man er bedst mulig sikret. En anden ting man også bliver bedre til, konflikthåndtering med flere parter, men også samarbejde med andre. Som afslutning vil jeg sige man bliver aldrig færdig uddannet. Man lærer gennem hele livet. Side 31 af 38

32 Interview med underentreprenør Vagn Baltzer fra Baltzer Stålmontage, Vadum Spørgsmål som er stillet til Vagn Baltzer, under mødet i Vadum, den Hvilke af de Almindelige Betingelser(AB-92 el. ABT-93) arbejder I ud fra, som underentreprenør ved en entreprenør? Vi kører efter AB-92 når vi er med i projekter som underentreprenør, det kan f.eks. være at en entreprenør bestiller os til at lave ståltrapper rækværk til deres projekter, eller de projekter i fødevareindustrien og skal lave inddækninger og lignede i rustfristål, der skriver vi under på aftaler og accepter, som er i henhold til AB-92. Vi arbejder ud fra ABT-93, når vi samarbejder med en totalentreprenør. Når vi arbejder som underentreprenør, får vi også tilsendt tegninger og beskrivelser, men nogle gange kan der ikke laves tegninger over det vi skal levere, hvilket giver os nogle udfordringer. Vi arbejder jo ikke kun som underentreprenør, men også som almindelig stålsmedevirksomhed, hvor vi giver tilbud/pris til kunden. Det er mest slagterier og øvrige fødevarevirksomheder, som skal have lavet arbejde i stål. Vores praksis her, er vi selv foretager opmålinger, giver pris/tilbud, laver moduler af det ønskede produkt, det kan være en maskine som har et specielt formål, vi sørger selv for tegninger til disse produkter, og kan dette ikke lade sig gøre må vi jo prøve os frem, det er her vores speciale lægger. 2. Er jeres aftaler med entreprenør behæftet på AB-92? Ja det er de, vi modtager aftaler og accepter fra entreprenører, som vi underskriver efter endt forhandlinger omkring betalingsbetingelser og tidsfrister. 3. Mener I den gældende lovgivning overfor udførende underentreprenør, eller er henvisninger mest til de projekterende? Vi mener den gældende lovgivning er med på vores side, generelt når vi arbejder som underentreprenør, er vi jo inde under den samme lovgivning som de entreprenører vi samarbejder vi andre, vi er jo bestilt af dem og de afregner med os ifølge aftaler og kontrakter. Men generelt savner vi oplysninger til små erhvervsvirksomheder som vi er en del af, til hvordan vi kan stå over for de store entreprenører. Det der måske kan hjælpe mig er nogle enkle redskaber med oplysninger til glædende lovgivning, om hvordan jeg kan forholde mig, vi er en lille virksomhed som ikke har ressourcer, til at sætte sig ind i alle de gældende lovgivninger omkring dette emne her. Og det tror jeg er generelt for den størrelse af virksomheder vi er en del. Noget det du fortæller mig vedrørende dette interview her, er jeg slet ikke klar over, det giver stof til eftertanke, hvilket vil lette vores hverdag, angående indgåelse af aftaler generelt. 4. Hvordan forholder I jer overfor en entreprenør, som ikke har sit papirarbejdet i orden, heller ikke fra bygherren? Side 32 af 38

33 Det har vi lært på den hårde måde, og det giver kun store problemer. Eks. Lige for tiden er vi med i sag ovre i NV - Jylland, hvor vi skulle levere en trappe samt rækværk, men problemet er bare den, vi ikke har fået det nødvendige materiale til det, men har instrukser fra både murer(entreprenør) og tømrer(underentreprenør som havde bestilt os) omkring hvordan det ønskede resultat skulle være, men da produktet blev leveret og monteret var det ikke det de forventede, og vi skal ændre det på mange måder, men her sagde vi stop, og i stedet har vi taget syn og skøn på det. For fremtiden vil vi undersøge tegningsmaterialet og beskrivelserne passer sammen og alt hvad vi skal bruge til projektet er med, inden vi sender en ordrebekræftelse af sted til kunden, samt tilbagemelding fra vedkommende. Ellers går vi ikke i gang med projektet. En anden ting vi har lært ved denne trælse sag her, er at vi nok skal være bedre til at sige nej til projekter, hvis alt materialet ikke er i orden. 5. Når entrepriseaftalen er underskrevet, har I så oplevet problemer med at entreprenøren ikke har haft styr på sine dokumenter og hvad der er aftalt i entrepriseaftalen? Ja nogle ganske få gange er det sket, og vi har som regel henvist til tilbage til det vi har modtaget, at det materiale, har vi ikke kunnet arbejde ud fra, vi har skullet have noget med konkret til de pågældende projekter. Tit oplever vi, at vi ikke kan får tegninger til tiden, og dermed følge de gældende tidsplaner, vi kan sige med de ting vi producerer skal tegningerne være i orden, da det er store og tunge emner der skal leveres og de skal helst være rigtige første gang, da det ikke er nemt at står på en byggeplads, hvor det meste af projektet er klar til aflevering og så skal vi i gang med at lave vores leverancer om, det duer bare ikke. Når vi får udleveret tegningsmaterialer samt beskrivelser, tjekker vi det ud, samt vi gennemgår de tidligere projekter som er i stil med de ny, her tjekker vi, hvordan vi løste den forrige opgave, mest for at se om de projekter kan løses på en nemmere og billige måde. Vi har også lært at vi skal dobbelt tjekke det arbejde der er lavet inden vi skal f.eks. levere og montere en trappe, og så finder vi ud af at udførte arbejde ikke svarer til tegningsmaterialet, mål og højde ikke passer, så er det bedre at vi laver disse ændringer hjemme på værkstedet end ude på projektet. Vi kan tjene på at komme forbi projektet flere gange, bare for at tjekke, end vi skal lave vores ting om bagefter. 6. Opstår der problemer under arbejdet, med bygherre og entreprenør, hvordan løser I dem, her tænker jeg på om kunden får det han ønsker? Inden arbejdsstart skal tegningsmaterialet være i orden, på det aktuelle arbejde, vi går ikke bare i gang med det, efter en mundtlig aftale, der skal ligge en ordrebekræftelse på opgaven. De fleste gange når vi får tegningsmaterialet tilsendt er det bare en skitse, som vi selv skal arbejde videre på, og det vil have godkendt fra bygherren inden vi starter produktionen på varen. En ting som er meget VIGTIG for os er kommunikation, og den skal være der gennem hele arbejdsprocessen, her tænker jeg, for vores vedkommende at vi får byggemødereferater samt mails, tit sidder vi her på kontoret og følger projekter på Sjælland og andre steder i Jylland, derfor er det vigtig med meddelelserne kommer hurtigt frem, om det er ændringer i projektet, eller om tidsplanen er rykket, eller om der er sket nogle uforudsete ting som forsinker projektet. Eks. Side 33 af 38

34 Jeg havde en nogle opgaver på Sjælland og var derovre til besigtelse på den ene af dem, men vælger så at kører forbi den anden på hjemturen. Hvilket resulterede i, at de 2 trapper jeg skulle levere ud fra tegningen af, ikke kan passe i den bygningsdel som er udført. Men vi kunne nå at lave ændringen på de 2 trapper, så de passede ind i bygningsdelen, dermed sparede entreprenøren et beløb ved at vi ikke bagefter skulle lave ændringer på det færdige produkt. Derfor er det vigtig at vi kontrollerer og følger med i arbejdsprocessen, og retter vores produkter ind efter det, i stedet for alt for mange omforandringer. 7. Når I har samarbejde med entreprenør, hvad kræver I generelt af dem? Som vi plejer at sige kræver vi ikke noget af dem, for det er jo de samme entreprenør vi samarbejder med hver gang. Men indirekte tjekker vi oplysningerne om virksomhedernes økonomi og lignede, dette er for at se, hvordan vi lige står på det punkt. Vi kræver at tidsplaner kan rykkes, da vi tit oplever når vi skal levere og montere vores opgave, så er tidsplanen ikke overholdt, og skal vi levere på det glædende tidspunkt er der intet som er klar til os. Derfor vil have at tidsplanen kan rykkes efter os, uden det får konsekvenser, vores montage er jo som regel hurtigt overstået, da alt det vi kan lave, bliver hjemmet på værkstedet. Hovedparten af vores aftaler og accepter er lavet i henhold til AB-92 og nogle efter ABT-93, og de bliver oftest overholdt. Vi stiller også en betalingsbetingelse som skal overholdes, det er lbm. måned + 20 dage, da vi har nogle frister over for andre vi skal overholde. 8. Stiller I jeres entreprenør krav vedr. indgåelse af aftale? Ja det gør vi, men det kommer an på størrelsen af ordre og leveringstid, vi har ordre som først skal leveres om et år. Ved større ordre og en lang leveringstid kræver vi en 1/3 af betalingen ved ordrebekræftelser, derefter en 1/3 af betalingen ved levering og montering af opgaven. Den sidste 1/3 bliver faktureret efter vi har afleveret opgaven til kunden, og det er efter vores normale betalingsbetingelse lbm. måned + 20 dage. Når vi kræver betaling på denne måde her er det for at sikre vi har opgaven, samt et råderum vedr. materialer og lønningen, disse store opgaver kræver jo en del arbejdstimer, og vi kan ikke vente med hele betalingen til efter aflevering af opgaven. 9. Gør I noget som firma, at jeres projekter skal glide smertefrit igennem? Ja det gør vi, vi følger op på projektet gennem helle forløbet, gennem referater, samt ved besøg på byggepladserne inden vi kommer og leverer samt monterer vores ordre/opgave. Dette besøg er for at sikre at det hele er som det skal være, eller vi skal foretage ændringer hjemme på værkstedet. Det sparer jo tid for alle parter. Når vi har opgaver som skal nedstøbes i jord og belægning tjekker vi hvordan jordforhold og undergrunden er. Vi aftaler tit med belægningsentreprenøren, af de lægger belægningen inden vi kommer og opstiller pullerten og lign. det er det bedste løsning for alle parter, og mindst der skal tages hensyn til. Eks. Vi kommer og leverer et kundevognsskur, hvor der skal tegltag på. Så snart den er sat i jorden og samlet over jorden er tømrerne i gang med at lægge teglsten på, og vi hurtig færdig med monteringen. Med hensyn til andre underentreprenør og håndværkere, samarbejder vi om løsningen af opgaven i 90 % af gangene. Side 34 af 38

35 10. Bliver det med tiden lettere at være udførende underentreprenør? Ja det gør det, man får mere erfaring med at løse opgaverne, vi er jo dem som kommer ind, når flere af de øvrige håndværkere er færdige med opgaver, som vores opgaver bliver placeret på, det kan f.eks. være trapper og rækværk. Vi tjekker altid op, på tidspunktet vi skal levere og montere vores arbejder, minimum 1 dag i forvejen, dette er for at tjekke om andre håndværkere er færdige med deres opgave inden vi kommer. Vi vil helst undgå at kører forgæves her fra Vadum og til f.eks. Fyn eller Sjælland, for at finde ud af, vi ikke kan komme til. Derfor er det vigtigt at vi tjekker forsinkelser, for det er tjente penge for alle parter. Men hensyn til indgåelser af aftaler, tager vi også vores forhåndsregler i forhold til hvad jeg gjorde da jeg var nystartet, vil hellere sige nej til noget ikke vil lykkes for nogen parter. Så alt i alt synes jeg vi jeg det er lettere at være inde som underentreprenør, måske også fordi det er de samme jeg samarbejder med, så vi ved alle, hvad vores respektive virksomheder står for. Side 35 af 38

36 Konklusion Den samlede konklusion, på løsningen af denne opgave, hvor jeg har beskæftiget mig med byggeledelse/styring til den udførende entreprenør eller projektleder og entrepriseleder ansat under entreprenøren. Jeg er gået ud fra min problemformulering som var mit udgangspunkt til opgaven. Jeg har været inde og analysere de forskellige love og bekendtgørelser, som er gældende overfor byggeriog anlægsområder. I AB-92 henviser de til Licitationsloven, men er udgået og erstattet med tilbudsloven, som gælder til statsstøtte byggeri. Loven korrekte navn er: Gældende LOV nr 572 af 06/06/ Lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud. Dette var noget som jeg har brugt en del tid på at undersøge, hvilket jeg mener, er væsentligt at vide, samt at være up to date, med hvilke love og bekendtgørelser som er gældende. Det nytter jo ikke at sende et tilbud af sted til en licitation, i henhold til licitationsloven, når denne ikke er gældende mere, derved afgiver man et tilbud på et forkert grundlag. For at få et indblik i den udførende entreprenørers verden, er der 3 ting som har været det vigtigste, og som jeg har brugt på den bedst mulige måde. Jeg har kunnet bruge min viden fra min tid som håndværker og hvad jeg har lært af jura under min uddannelse. I forbindelse med min 6.semester praktik gav mig indblik i den udførende entreprenørs verden, hvor jeg arbejdede som projektleder i hele forløbet, dermed blev jeg mere bekendt med AB-92, men jeg blev også bekendt med hvilke forbehold man skal tage i forbindelse med indgåelse af aftaler. Den sidste vigtige ting jeg har lagt meget vægt på her til opgaven, har været 2 interviews, 1 hovedentreprenør samt 1 underentreprenør som begge er med i mit nuværende netværk, og som har haft viden jeg kunne bruge til opgaven, men under disse interviews følte jeg også at jeg kunne med nogle input til dem, samt at vi fik drejet samtalen ind på andre ting, mens vi talte om de forskellige spørgsmål, føler selv at jeg har fået en del mere viden ud af interviews med folk i branchen. Byggeledelse til den udførende entreprenør, var det stillede spørgsmål, som jeg har prøvet at løses på bedst mulige måde, med henblik på at finde ud af, om der nogle generelle ting som kan løses ens i alle projekter. En ting som hurtig gik igen og igen, var alle aftaler skal være nedskrevet, og gerne være skrevet ind i entrepriseaftalen. Min egen erfaring samt hvad jeg har lært, er at sætte sig godt ind i udbudsmaterialet og andet materiale omkring hvert projekt, for at finde se om der er nogle ting som ikke stemmer overens, mellem tegninger og beskrivelser, samt at tjekke op på og de foreskrevne konstruktioner og materialer, kan udføres korrekt og sikkerhedsmæssigt, dermed mener jeg at man skal være klar til at kontakte de projekterende, for at gøre opmærksom på at der noget, som kan give problemer senere. Disse henvendelser skal ske på mail som dokumention til senere brug i tilfælde af tvister. En ting som skal være i orden inden underskrivelsen af entreprisekontrakten, er hvordan løses eventuelle problemer ved tidsfrister som ikke kan overholdes for begge parter, hvordan betalingsfristerne skal løses, hvert firma har jo hver sin betalingsfrist samt betalingsbetingelser og disse skal jo løses så det til godeser alle parter bedst muligt. Accepter vedrørende fastsættelse af dagbodsats, skal altid fastsættes efter AB-92 med henvisning til en promille sum af entreprisesummen. En entreprenør må aldrig gå med til en fastsættelse efter Dansk Rets regler, gør man dette, kan det få store konsekvenser for den pågældende entreprenør. Som regel ved løsningen af disse forskellige problemstillinger er det bygherren som indordner Side 36 af 38

37 sig efter entreprenørens præmisser, for at få en entreprisekontrakt underskrevet. Indtil den er underskrevet kan entreprenøren trække sig fra arbejdet. En anden ting som undrer mig, både gennem mine interviews samt fra min praktikperiode, er samarbejdet mellem hovedentreprenør og underentreprenører, her gælder de samme spilleregler som hovedentreprenøren har overfor bygherren, men omvendt. Det vil sige at hovedentreprenøren er nødt til at kræve accepter på hvad der skal udføres samt at underentreprenørerne skal overholde de samme retningslinier som hovedentreprenøren stiller overfor bygherren, som eks. oplevede jeg selv en underentreprenør som jeg ikke havde indgået accept med, angående levering af nogle panelvægge og vinduer, her blev jeg virkelig trukket rundt i manegen, og kunne intet gøre på grund af manglende accept, vedrørende fravigelser ved leveringsfristen, samt overholdelse af denne, omkring betalingen kunne vi have undgået at betale forud, bare for de ville producere til os, for underentreprenøren ikke var kreditværdig, og ikke kunne bestille varer, uden de blev betalt inden de startede produktionen. Disse forhold skal man helst kunne undgå ved at indgå en accept/kontrakt med samarbejdspartnere. Min samlede konklusion omkring emnet Byggeledelse til den udførende entreprenør er at man skal sørge for at alt, hvad der er aftalt mellem samtlige parter som er med indover et byggeri/projekt bliver underskrevet af alle parter, dette er for at sikre dokumention, hvis der opstår problemer og tvister, for når en entreprisekontrakt er udfyldt og underskrevet, lægges den væk, og bliver kun fundet frem i tilfælde af tvister mellem parterne. Derfor er det vigtig at ved kontraktforhandlinger at man har styr på alt og man får indskrevet de punkter man mener ar nødvendigt til et godt projekt. Det er også utroligt vigtigt at alle dokumenter som er i udbudsmaterialet er gennemgået og fejl indberettet til ansvarlige som står for projekteringen. Endvidere skal man altid huske at følge de gældende love og regler som i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og som entreprenør arbejder efter AB-92, og entrepriseaftalen indgås efter denne. Side 37 af 38

38 Bilag 1. Dansk Byggeri Standardforbehold af maj Dansk Byggeri Standardforbehold for totalentreprise af maj 2008 Litteraturliste AB-92: Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, udfærdiget af boligministeriet den 10.december 1992 AB-92 for praktikere ABT-93: Almindelige Betingelser for Totalentreprise, udfærdiget af boligministeriet den 22.december ABR-89: Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand, oktober Udarbejdet af teknikerudvalg nedsat af: Praktiserende Arkitekters Råd, Dansk Ingeniørforening(DIF), Ingeniørsammenslutningen (I-S) samt Boligministeriets udvalg om teknikerregler. Den nye licitationslov: Gældende LOV nr 572 af 06/06/ Lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren: Lov nr. 338 af 18. maj 2005 om indhentning af tilbud Side 38 af 38