Materialeforskning som INNOVATIONS- OG VÆKSTMOTOR
|
|
- Michael Ravn
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Materialeforskning som INNOVATIONS- OG VÆKSTMOTOR Rapport Akademiet for de Tekniske Videnskaber ATV
2 INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING INDUSTRIENS ADGANG TIL VIDEN... 8 One point of entry versus no wrong door... 8 Teknologiudvikling versus produktudvikling...10 Erkendte versus ikke-erkendte problemer og muligheder KOMPETENCER...13 In-house-kompetencer versus konsulentydelser...13 Infrastruktur og viden versus omkringliggende kompetencer og mind-set MYNDIGHEDER...17 Forudsigelige reguleringer versus samarbejde mellem myndigheder og virksomheder...17 Introduktion af nye materialer...17 Dialogmøderne og rapporten er udført med støtte fra Styrelsen for Forskning og Innovation. ATV s sekretariat: Konsulent Maja Lænkholm, ATV Chefkonsulent Esben Fiedler Røge, ATV Akademidirektør Lia Leffland, ATV Design og produktion: Westring kbh ISBN: MARTS 2015 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 3
3 FORORD Videninstitutionernes materialeforskning En stor del af alle teknologiske innovationer kan relateres direkte eller indirekte til materialer og udvikling af nye materialer på tværs af alle brancher. Forskning i og udvikling af nye materialer vil være en grundlæggende forudsætning for fremtidig vækst i flere brancher i dansk industri. For at sikre sammenhæng mellem materialer og innovation er det altafgørende med en velfungerende vidensinfrastruktur, et solidt kompetenceniveau samt en innovationsfremmende regulering. Der er derfor behov for en stærk innovationsværdikæde mellem videninstitutionernes materialeforskning, myndighedernes regulatoriske viden og virksomheders produktudvikling. organisationer og fra myndighederne. At skabe en god værdikæde mellem materialeforskning og anvendelsen heraf fordrer en lang og konstruktiv dialog på tværs af de forskellige aktører omkring materialeteknologi. ATV har i dette arbejde taget et første skridt. Arbejdsudvalget har deltaget i syv komite- og rundbordsmøder med de eksterne gæster om tre fokusområder. Udvalget har haft rundbordsmøder med nedenstående ressourcepersoner omkring de tre emner: Virksomhedernes produktudvikling Innovation & vækst Myndighedernes regulatoriske viden ATV har med støtte fra Styrelsen for Forskning og Innovation faciliteret en række dialogmøder med det formål at belyse innovationskæden mellem videninstitutionernes materialeforskning, myndighedernes regulatoriske viden og virksomhedernes produktudvikling. Projektet har haft fokus på følgende tre områder: Hvordan videninstitutioner i Danmark kan organisere sig for at kunne tilbyde danske virksomheder adgang til viden og service med henblik på en materialeteknologisk totalentreprise. Hvordan myndighederne har mulighed for at bidrage til innovation. De fremtidige kompetencebehov. Metode ATV har nedsat et arbejdsudvalg til at styre processen. Projektet har omfattet kvalificerende møder i arbejdsudvalget samt rundbords- og dialogmøder. Arbejdsudvalget har qua sine medlemmers viden om relevante aktører på materialeområdet identificeret repræsentanter herfra. Arbejdsudvalg Institutdirektør, professor Jane Hvolbæk Nielsen, DTU Fysik (formand) Chefkonsulent Richard B. Larsen, DI Direktør for materialer Mikkel Agerbæk, TI Innovationschef Maria Strandesen, FORCE Technology Direktør Dorte Walzl Bælum, Dansk Materiale Netværk Professor Marcel A.J. Somers, DTU og styregruppemedlem hos Dansk Materiale Netværk Board Member Henning Friis Poulsen, DANSCATT Totalentreprise: Chefkonsulent Lars Fremerey, GTS Chefkonsulent Sune Thorvildsen, DI Energi Akademidirektør Lia Leffland, ATV Myndigheder: Post.doc. Mads Ry Vogel Jørgensen, AU Ingeniør Dan Lauridsen, Dansk Brand og sikringsteknisk Insititut, DBI Chefkonsulent Morten Scharff, FI Kompetencer: Industrial Designer, PhD Fellow, Managing Director Mette Bak-Andersen, Material Connexion and Material Design Lab Konsulent Rasmus Dahl, DI Uddannelser Projektet er gennemført fra december 2014 til februar Dialogen i projektet er foregået på et overordnet niveau, og rapporten indeholder arbejdsudvalgets opmærksomhedspunkter, opnået i processen. ATV håber, at opmærksomhedspunkterne giver anledning til yderligere dialog mellem aktører på materialeområdet. ATV vil ligeledes gerne skabe et forum for yderligere drøftelser om rapportens anbefalinger og materialeforskningens udviklingsmuligheder. ATV vil gerne benytte lejligheden til at takke arbejdskomiteen samt deltagerne ved rundbordsmøderne. ATV vil dertil takke professor Egon Bech Hansen, DTU Fødevareinstituttet, og Executive Advisor Bjarne Roger Nielsen, Danfysik A/S, for kommentarer til rapporten. ATV vil desuden gerne sige tak til Styrelsen for Forskning og Innovation for økonomisk støtte til projektet. Møderne er derfor foregået med en mindre kreds af repræsentanter fra videninstitutionerne, fra industrien gennem Carsten Orth Gaarn-Larsen Præsident, ATV Jane Hvolbæk Nielsen Formand for ATV s arbejdsudvalg 4 Materialeforskning som INNOVATIONS- OG VÆKSTMOTOR AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 5
4 INDLEDNING Succes og implementering af mange teknologiske innovationer kan direkte eller indirekte relateres til et behov for viden og know how relateret til nye materialer. Forskning i nye materialer og kobling af denne forskning til virksomhedernes produktudvikling er derfor en grundlæggende forudsætning for fremtidig vækst hos en bred vifte af danske industrivirksomheder. Denne rapport fokuserer på tre faktorer, som anses for væsentlige for at skabe innovation i industrien gennem udvikling af nye materialer samt udvikling af nye anvendelser af eksisterende materialer. Disse faktorer vil være gældende, uanset hvordan udviklingen af den danske materialeteknologiske infrastruktur og vidensopbygning vil være i fremtiden. I forhold til disse tre faktorer er der en række problemstillinger, fordele og ulemper, som i denne proces er blevet drøftet og forsøgt afdækket, og hvor det har været muligt at pege på konkrete behov på den materialeteknologiske scene. De tre valgte faktorer er totalentreprise, kompetencer og myndigheder. Totalentreprise dækker over et behov for, at den offentlige materialeteknologiske infrastruktur og viden kommer til at fungere som en form for materialeteknologisk totalentreprise i forhold til virksomheder med materialeteknologiske problemstillinger. Kompetencer dækker over et behov for, at danske virksomheder har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer for at få mest mulig nytte af den tilgængelige danske materialeteknologiske infrastruktur og viden. Myndigheder dækker over et behov for, at danske myndigheder kan spille en større rolle i forhold til at understøtte innovation blandt danske virksomheder. Dette er også i overensstemmelse med den brede politiske innovationsdagsorden. HOVEDKONKLUSION I PROJEKTET Diskussionerne på rundbordsmøderne har indikeret, at der er et stort behov for yderligere investering i materialeforskning og teknologiudvikling. Man kan desuden se, at der i EU og USA investeres massivt i materialeforskning og materialeteknologi netop på tværs af brancher. Derfor er det vigtigt, i lyset af den eksisterende proces, hvor investeringers format drøftes i forhold til fagområdet, at materialeforskning og materialeteknologi anskues i et bredt perspektiv. Et andet vigtigt opmærksomhedspunkt er, at det for mange virksomheder er komplekst at udnytte resultaterne af materialeforskningen. Det er en udfordring for virksomhederne både at finde nyeste viden på materialeområdet og at teste og afprøve nye materialer. Foto: GXN ATV S ANBEFALINGER TIL AT LØFTE DEN MATERIALETEKNOLOGISKE INNOVATIONSKÆDE 01 Der er behov for større investeringer i materialeforskning og -teknologiudvikling, så Danmark kan følge trop med f.eks. Horizon 2020 (EU) og Materials Genome Initiative for Global Competitiveness (USA). Investeringerne bør samtidig tage udgangspunkt i en samlet kortlægning af danske styrkepositioner på området. 02 Samarbejdet mellem vidensnetværk og industrien bør styrkes bredt. Der mangler netværk, som kan samle, sprede og gøre materialeteknologisk viden og infrastruktur synlig for industrien. Netværk kan med fordel benytte mekanismer, der både har karakter af no wrong door og one point of entry. 03 Samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner bør styrkes for at sikre teknologiudvikling og konkret produktudvikling. Ofte medfører en teknologi- og produktudvikling, der sker i et samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner, konkrete og gode resultater. 05 Behovet for kompetencer på materialeområdet for store og små virksomheder bør kortlægges dybdegående. Det er muligt, at ingeniøruddannelser kan justeres bedre i forhold til industriens behov, ligesom der kan være potentiale i at styrke indsatsen i forbindelse med efteruddannelse, erhvervsakademiuddannelserne, ErhvervsPhD-ordningen og uddannelse af postdocs. Herunder bør mulighederne for at etablere en bacheloruddannelse inden for materialeområdet undersøges. 06 Der skal i uddannelses- og efteruddannelsessystemet sættes øget fokus på materialeteknologi både som et selvstændigt, multidisciplinært fagområde og som led i andre fagområder. 07 Når reguleringer udarbejdes eller tilpasses, er det vigtigt, at der i højere grad sikres en dialog mellem myndigheder og virksomheder. Med udgangspunkt i en samlet kortlægning af Danmarks styrkepositioner inden for mate rialeforskning, -teknologiudvikling og -innovation støtter vi op omkring en større investering, så Danmark kan følge trop med de store programmer i f.eks. Horizon 2020 (EU) og Materials Genome Initiative for Global Competitiveness (USA). 04 Der bør gøres en særlig opsøgende indsats rettet mod de virksomheder, som enten ikke er bekendt med den danske materialeteknologiske infrastruktur og viden, eller hvordan denne infrastruktur og viden kan anvendes til at løse deres udfordringer. 08 Nye standarder skal i højere grad tage udgangspunkt i det nye produkts anvendelsesformål og ikke i det produkt, som det erstatter. Myndighederne kan med fordel i visse situationer inddrages i udviklingsprocessen af nye produkter. 6 Materialeforskning som INNOVATIONS- OG VÆKSTMOTOR AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 7
5 1. INDUSTRIENS ADGANG TIL VIDEN ONE POINT OF ENTRY VERSUS NO WRONG DOOR Den danske materialeteknologiske infrastruktur og viden er i dag spredt. Dette er f.eks. illustreret ved, at materialevidenskab og -teknologi ofte er fordelt på flere institutter inden for samme institution, og at der i modsætning til andre industrialiserede lande ikke findes et universitetsinstitut i Danmark, som er dedikeret til materialeteknologi. Virksomhederne kan have svært ved at finde ud af, hvor de skal henvende sig, og ofte må de i dialog med adskillige institutioner og derudover selv drive dialogen mellem disse institutioner. For store virksomheder med specialiserede medarbejdere er det besværligt, men dog muligt, mens det blandt mindre virksomheder kan være uoverkommeligt. Overordnet set kan man følge to tilgange mod en mere sammenhængende dansk materialeteknologisk infrastruktur og viden. Den ene tilgang kaldet no wrong door kan være, at alle materialeteknologiske institutioner oparbejder en større viden om, hvad der findes af materialeteknologiske faciliteter og eksperter på de øvrige danske institutioner. Dermed vil en virksomhed, der henvender sig et tilfældigt sted i systemet, formentlig altid blive ført videre til den rette institution. En problemstilling ved denne model er dog, ud over hvordan man kan oparbejde og vedligeholde denne viden, hvordan man tilskynder de enkelte institutioner til helt objektivt og uselvisk at sende en kunde videre til den mest vidende institution. Den anden tilgang kaldet One point of entry er en løsning, som primært små og mellemstore virksomheder kan bruge. Det er en central og uafhængig rådgivende enhed, der ikke selv besidder materialeteknologiske faciliteter, men til gengæld har et bredt overblik over, hvilke materiale teknologiske faciliteter og eksperter der findes i Danmark og i de omkringliggende lande. En fordel ved denne tilgang er, at enheden vil have et klart incitament til qua sin uafhængighed at henvise virksomhederne til de rette faciliteter og eksperter på tværs af de forskellige institutioner. En udfordring ved denne tilgang er, at det er svært at have det fulde overblik hele tiden, medmindre en one point of entry er sammensat af repræsentanter fra de eksisterende videninstitutioner. Der er et behov for, at begge tilgange styrkes i Danmark. Der er behov for, at der for virksomheder er adgang til flere netværk og portaler, der kan hjælpe med den rette viden og levere den nødvendige service, og der er behov for overblik. Anbefaling: Der er et behov for at styrke samarbejdet mellem vidensnetværk og industrien bredt. Der er behov for netværk, som kan sprede, samle og gøre materialeteknologisk viden og infrastruktur synlig for industrien. Netværk kan med fordel benytte mekanismer, der har karakter af både no wrong door og one point of entry. 8 Materialeforskning som INNOVATIONS- OG VÆKSTMOTOR AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 9
6 TEKNOLOGIUDVIKLING VERSUS PRODUKTUDVIKLING Målet med at udvikle den danske materialeteknologiske infrastruktur og viden er i sidste ende at skabe innovation og produktudvikling hos danske virksomheder. Derfor forekommer det også oplagt, at desto mere samarbejde, der er mellem videninstitutionerne og virksomhederne omkring produktudvikling, desto bedre. Ofte vil det endda være en fordel, at videninstitutionerne støtter virksomhederne fra den spæde idéudvikling og helt til første prototype. Målrettet samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder er effektiv for de enkelte involverede virksomheder i forhold til at udvikle og kommercialisere et konkret produkt. Det er derfor også nemmest at argumentere for denne form for samarbejde, da man oftest efter en kortere årrække kan se, at indsatsen har skabt konkrete produkter og vækst i de enkelte virksomheder. I en dansk materialeteknologisk satsning er der behov for, at teknologiudviklingen leder frem til nye produkter, og at det sker i samspil med andre aktører. Anbefaling: En teknologi- og produktudvikling, som sker i et samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner, medfører ofte konkrete og gode resultater. Det er derfor vigtigt at styrke samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner for at sikre teknologiudvikling og konkret produktudvikling. ERKENDTE VERSUS IKKE-ERKENDTE PROBLEMER OG MULIGHEDER Virksomheder med materialeteknologiske problemstillinger befinder sig på meget forskellige niveauer teknologisk set. Overordnet kan man inddele dem i to grupper. I den første gruppe er virksomheder, som er bevidste om, at de har et problem, hvortil der evt. skal findes en materialeteknologisk løsning, og virksomheder, som har set nye muligheder gennem brug af materialeteknologi. Denne gruppe af virksomheder vil typisk selv forsøge at henvende sig til videninstitutioner for at indgå i et samarbejde. I den anden gruppe er de virksomheder, som blot har konstateret et problem, men som ikke er bevidste om, at problemet kræver en materialeteknologisk løsning, og de virksomheder, som forspilder nye udviklingsmuligheder, fordi de ikke er bevidste om, hvad materialeteknologi kan bidrage med netop på deres forretningsområde. Denne gruppe af virksomheder er ofte ikke bekendt med den danske materialeteknologiske infrastruktur og viden, og de vil derfor heller ikke opsøge den. Der er behov for, at der over for den sidstnævnte gruppe gøres en særlig opsøgende indsats, da der kan ligge et stort uforløst potentiale for innovation og teknologibaseret forretningsudvikling. En mulighed kan være at etablere et uvildigt konsulentkorps, som tager rundt til disse virksomheder og identificerer problemer og muligheder og eventuelle materialeteknologiske løsningsmuligheder. Anbefaling: Der bør gøres en særlig opsøgende indsats rettet mod de virksomheder, som enten ikke er bekendt med den danske materialeteknologiske infrastruktur og viden, eller hvorledes denne kan anvendes til at løse deres udfordringer. 10 Materialeforskning som INNOVATIONS- OG VÆKSTMOTOR AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 11
7 2. KOMPETENCER IN-HOUSE-KOMPETENCER VERSUS KONSULENTYDELSER Virksomhedernes behov for medarbejdere med materialeteknologiske kompetencer er meget varierende afhængigt af virksomhedernes størrelse og grad af specialisering i forhold til materialeteknologi. Nogle virksomheder har behov for højt specialiserede medarbejdere in-house, som både er i stand til selvstændigt at afvikle materialeteknologiske problemstillinger og forfølge nye materialeteknologiske muligheder. Ofte vil disse medarbejdere også selvstændigt søge samarbejde med videninstitutionerne i forhold til at få adgang til eksterne faciliteter og eksperter på konsulentbasis. Medarbejdere, der skal løse disse opgaver, skal have et højt teoretisk niveau, og der er typisk tale om eksperter med en kandidat- eller ph.d.-grad inden for en materialeteknologisk disciplin. Andre virksomheder har ikke nødvendigvis behov eller økonomisk mulighed for at ansætte medarbejdere med dyb teoretisk forståelse af materialeteknologi. Generelt vil det være Medarbejdere, Anbefaling: Der der skal er behov løse disse for en opgaver, mere dybdegående skal have et højt teoretisk kortlægning niveau, af og store der og er små typisk virksomheders tale eksperter behov med for en kandidat- kompetencer eller ph.d.-grad på materialeområdet. inden for en Det materialeteknologisk muligt, ingeniøruddannelser kan justeres bedre i forhold til industriens behov, ligesom der kan være potentiale i at disciplin. styrke indsatsen i forbindelse med efteruddannelse. Herunder bør mulighederne for at etablere en bacheloruddannelse inden for materialeområdet undersøges. Materialeteknologiske kompetencer på erhvervsakademiuddannelserne bør styrkes. For at skabe mest mulig værdi for erhvervslivet i forhold til ESS, MAX IV og lignende specialiserede faciliteter bør virkemidlerne i erhvervsph.d.er og postdocs udnyttes. tilstrækkeligt for disse virksomheder at have medarbejdere på såvel faglært som erhvervsakademi-, diplom- eller bachelorniveau, som har viden om, hvordan materialer fungerer i praksis, samt er i stand til at genkende en materialeteknologisk problemstilling eller mulighed. Der er her tale om, at et øget indhold om materialer på eksempelvis erhvervsakademiuddannelser, der uddanner produktionsteknologer, designteknologier, laboranter (kemi) og procesteknologer, kan styrke arbejdskraften hos små og mellemstore virk somheder. Når medarbejderne er i stand til at genkende materialeteknologiske problemstillinger, behøver virksom hed erne ikke at oparbejde dyre materialeteknologiske faciliteter og viden in-house, men kan til gengæld benytte faciliteter og inddrage eksperter fra videninstitutionerne. På nuværende tidspunkt findes der i Danmark ikke en decideret bachelor-/diplomuddannelse om materialer. Dette er en udfordring i forhold til at tiltrække studerende til de materialeteknologiske kandidat- og ph.d.-uddannelser. Kompetencer i forhold til at kunne udnytte de kommende partikelacceleratorer ESS, MAX IV og lignende specialiserede faciliteter kræver en forskeruddannelse. Overførsel af disse mere specialiserede kompetencer kan i dag ske gennem erhvervsph.d.- og postdocuddannelser. Det er en god mulighed for højtspecialiserede virksomheder til at tilegne sig disse kompetencer ved at ansætte erhvervsph.d.er og erhvervs - postdocs. 12 Materialeforskning som INNOVATIONS- OG VÆKSTMOTOR AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 13
8 INFRASTRUKTUR OG VIDEN VERSUS OMKRINGLIGGENDE KOMPETENCER OG MIND-SET Hvor stor gavn de danske virksomheder får af de offentlige investeringer i den danske materialeteknologiske infrastruktur og viden, afhænger ikke blot af, hvilke faciliteter og eksperter videninstitutionerne kan tilbyde, men i lige så høj grad af de omkringliggende kompetencer i samfundet. Dette gælder som tidligere nævnt både i forhold til medarbejderkompetencer hos virksomhederne og behovet for at facilitere et effektivt samarbejde. Der er også behov for, at der arbejdes med det generelle mind-set. Udvikling af nye materialer og nye anvendelsesmuligheder for eksisterende materialer skal ses på tværs af fagfelter, kulturer, brancher, kompetenceniveauer osv. Med andre ord handler det i høj grad om at nedbryde silotænkning inden for et fagfelt, da materialeteknologi både kan betragtes som et selvstændigt, multidisciplinært fagområde og som en del af andre fagområder. Denne problemstilling handler i høj grad om, hvordan man vil satse på bredde og dybde. En måde at drive et mind-set-skift væk fra silotænkning er efteruddannelse, hvor man afholder kurser, sommerskoler osv. på erhvervsakademier og videninstitutioner og samtidig holder kurser, hvor praktikere og teoretikere blandes. For eksempel vil det være oplagt at få flere undervisere på erhvervsakademierne til at deltage i de kurser, som videninstitutionerne afholder for virksomhederne. Dette vil også bidrage til et mind-set-skift i forhold til at bruge nye materialer frem for konventionelle materialer. Der er mange eksempler på, at der blandt medarbejdere er stor erfaring med brugen af gamle velafprøvede materialer, som derfor ofte foretrækkes. Samtidig anvendes nye materialer ofte på samme måde, som man anvendte de gamle, hvilket medfører, at det fulde potentiale af nye materialer ikke udnyttes. Anbefaling: Der skal i uddannelses- og efteruddannelsessystemet sættes øget fokus på materialeteknologi både som et selvstændigt, multidisciplinært fagområde og som led i andre fagområder. 14 Materialeforskning som INNOVATIONS- OG VÆKSTMOTOR AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 15
9 3. MYNDIGHEDER FORUDSIGELIGE REGULERINGER VERSUS SAMARBEJDE MELLEM MYNDIGHEDER OG VIRKSOMHEDER Hvis virksomheder begynder at udvikle nye materialer for at imødekomme nye skærpede reguleringer, er det nødvendigt, at reguleringerne er forudsigelige i forhold til krav og tidspunkt for indførelse. Har en virksomhed investeret i at udvikle et nyt produkt eller har modificeret et gammelt for at imødekomme nye krav, og kravene så alligevel ikke bliver indført eller bliver indført senere end planlagt, vil det have store omkostninger for virksomheden. I den løbende innovation, hvor nye materialer tages i brug, er det vigtigt for virksomhederne, at de har mulighed for at gå i tæt dialog med myndighederne. Dette gælder primært i forhold til nationale reguleringer og sekundært i forhold til europæiske, hvor det kan være sværere at have en tæt dialog. Der er behov for en løbende relevant tilpasning af reglerne på områderne. Anbefaling: Når reguleringer udarbejdes eller tilpasses, er det vigtigt, at der i højere grad sikres en dialog mellem myndigheder og virksomheder. Ved introduktion af nye materialer til en bestemt anvendelse bliver nye materialeløsninger inden for nogle områder mødt med de samme krav, som stilles til den etablerede materialeløsning. Myndighederne tager dermed udgangspunkt i de egenskaber, som den eksisterende materialeløsning besidder, frem for at tage udgangspunkt i den nye materialeløsnings egenskaber. Man skal naturligvis ikke gå på kompromis med sikkerheden, men skal danske virksomheder være mere innovative, er der behov for mere forudsigelige godkendelsesprocesser. For at få en mere hensigtsmæssig godkendelse af nye materialer vil det være oplagt, at myndighederne indgår som rådgivere i selve testfasen og i dokumenteringen af materialets egenskaber. Ved introduktion af nye produkter har myndighederne også en vigtig kommunikationsopgave i forhold til at skabe tillid i befolkningen. Myndighederne skal med høj troværdighed kunne beskrive fordele og ulemper ved nye produkter i forhold til helbred, sikkerhed osv. INTRODUKTION AF NYE MATERIALER Myndighederne spiller også en stor rolle ved introduktion af nye materialer i nye eller eksisterende produkter. De nye materialer skal godkendes af myndighederne i forhold til sundhed, miljø, brandsikkerhed, styrke osv. Nogle godkendelser sker på nationalt niveau (i Danmark såvel som i udlandet), mens andre sker på internationalt niveau. Anbefaling: Nye standarder skal i højere grad tage udgangspunkt i det nye produkts anvendelsesformål og ikke i det produkt, som det erstatter. Myndighederne kan i visse situationer med fordel inddrages i udviklingsprocessen i forbindelse med nye produkter. 16 Materialeforskning som INNOVATIONS- OG VÆKSTMOTOR AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 17
10 ATV S FASTE ØKONOMISKE BIDRAGYDERE MEDLEMMER AF ATV S FINANSRÅD Virksomheder Arla Foods amba Carlsberg A/S Coloplast A/S COWI A/S Danfoss A/S Danish Crown A/S Danish Power Systems DONG Energy DuPont Nutrition Biosciences ApS Exiqon EY P/S FORCE Technology GlaxoSmithKline A/S GRUNDFOS Holding A/S Haldor Topsøe A/S H. Lundbeck A/S MAN Diesel & Turbo MT Højgaard a/s NIRAS A/S Nordic Sugar A/S Novo Nordisk A/S Novozymes A/S Nykredit Per Aarsleff A/S PwC Rambøll Danmark A/S Rockwool International A/S Scanventure ApS Siemens A/S SUND & BÆLT Holding A/S Teknologisk Institut Widex A/S Universiteter og forskningsinstitutioner CBS Copenhagen Business School DTU Danmarks Tekniske Universitet Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet RUC Roskilde Universitet SDU Syddansk Universitet AAU Aalborg Universitet AU Aarhus Universitet Organisationer Akademikerne Dansk Metal FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører GTS Godkendt Teknologisk Service Ingeniørforeningen, IDA Landbrug & Fødevarer Offentlige myndigheder og institutioner Patent- og Varemærkestyrelsen Statens Serum Institut Fonde, private og offentlige Hempel Fonden Industriens Fond Innovationsfonden Knud Højgaards Fond Foto: Tom Jersø/ATV 18 Materialeforskning som INNOVATIONS- OG VÆKSTMOTOR AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 19
11 ATV ER EN UAFHÆNGIG, MEDLEMSDREVET TÆNKETANK. ATV S VISION ER, AT DANMARK SKAL VÆRE BLANDT DE FEM FØRENDE SCIENCE AND ENGINEERING-REGIONER I VERDEN TIL GAVN FOR KOMMENDE GENERATIONER. LÆS MERE PÅ AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER LUNDTOFTEVEJ 266, 2800 KGS. LYNGBY TELEFON ATVMAIL@ATV.DK MARTS 2015
Industriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation
Industriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation Rundbordsmøder Arrangør ATV i samarbejde med DTU og Dansk Materiale Netværk (DMN) Tid og sted 11. februar 2016 kl. 8:30-12:30 hos DTU,
Læs mereIndustriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation
Industriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation Rundbordsmøder Arrangør ATV i samarbejde med DTU og Dansk Materiale Netværk (DMN) Tid og sted 11. februar 2016 kl. 9:00-13:30 hos DTU,
Læs mereRAPPORT AKADEMIHØRING 2016 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER
RAPPORT AKADEMIHØRING 16 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER INDHOLD INTRODUKTION... 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER... 4 METODE...11 RESPONDENTERNE...11 INTRODUKTION
Læs mereNOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 APRIL Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft. [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig]
[Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] APRIL 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft Side 1 af 11 [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke
Læs mereNOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 AUGUST Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark
[Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] AUGUST 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark Side 1 af 10 ATV Vidensbarometer
Læs mereNOTAT. Delrapport 2: Industriproduktion: Ny optimisme om. rammevilkårene, men fortsat plads til forbedring
[Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] JUNI 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 2: Industriproduktion: Ny optimisme om rammevilkårene, men fortsat plads til forbedring Side 1
Læs mereRAPPORT AKADEMIHØRING 2014 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER
RAPPORT AKADEMIHØRING 14 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER INDHOLD INTRODUKTION... 3 HOVEDBUDSKABER... 4 METODE... 6 RESPONDENTERNE... 7 UNDERSØGELSENS
Læs mereRAPPORT AKADEMIHØRING 2017 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER
RAPPORT AKADEMIHØRING 17 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER INDHOLD INTRODUKTION...3 UNDERSØGELSENS RESULTATER...4 FRA BIG DATA TIL STRATEGI...4 Anbefalinger...6
Læs mereVelkommen. Nye forretningsmuligheder med åbne offentlige data. 22. september 2016, kl #åbnedata
Velkommen Nye forretningsmuligheder med åbne offentlige data 22. september 2016, kl. 12.30 17.00 #åbnedata ATV Kort fortalt Identitet: ATV er en uafhængig og medlemsdrevet tænketank. ATV arbejder tværfagligt
Læs mereTEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR
Program Torsdag den 27. oktober 2011 kl. 13.30-17.30 V-Cen-TAH, lokale B3-104, Aalborg Universitet HVORDAN BANES VEJEN FOR TRIVSEL FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE GENNEM TEKNOLOGISK INNOVATION? Temamøde i ATV
Læs mereSTÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM
Program Torsdag den 1. marts 2012 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET VÆRE
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereBusiness Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner
Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for
Læs mereInnovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold
Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab
Læs mereFØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE FREM MOD 2030
Input fra universiteter og forskningsog teknologiorganisationer (GTS) FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE FREM MOD 2030 Danske forskningsbaserede løsninger til den globale, bæredygtige fødevareproduktion
Læs mereDen danske polymerpris ATV Elastyrenprisen 2016
AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Den danske polymerpris ATV Elastyrenprisen 2016 Indstilling af kandidater Det er nu tid til at indsende indstillinger og ansøgninger til Den danske polymerpris ATV
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mereNuværende platforme for Ph.d. samarbejde
PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets
Læs mereBusiness/Commerce Rank Employer
Business/Commerce 1 Lego 2 Novo Nordisk 3 A.P. Møller - Mærsk 4 Carlsberg 5 Google 6 Arla Foods 7 Novozymes 8 Vestas 9 Bestseller 10 McKinsey & Company 11 Nordea 12 Danske Bank-koncernen 12 Siemens 14
Læs mereDIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI V. KELD LARS BAK
DIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI V. EN NY UDDANNELSE VED? - DIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI Uddannes til at arbejde bæredygtigt og udviklingsorienteret i virksomheder knyttet til fødevareproduktion
Læs mereErhvervsPostdoc - statistik
ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor, antal ansøgninger og godkendelser 214-218... 2 ErhvervsPostDoc i den private sektor, antal godkendte projekter 215-218, virksomhedsstørrelse..3
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET
ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET UNIVERSITETS Som universitetsvejleder synes jeg, at samarbejde med en virksomhed omkring en erhvervsph.d. både kan være godt til at starte
Læs mereSTÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM
Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET
Læs mereAKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER ÅRSMØDE 2016
AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER ÅRSMØDE 2016 PROGRAM TIRSDAG 26. APRIL 2016 Praktiske oplysninger Sted IDA s Kongressal Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V Tilmelding og deltagergebyr Tilmelding
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereADGANGSKRAV for Fysik og Kemi
ADGANGSKRAV for Fysik og Kemi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik
Læs mereErhvervsPostdoc - statistik
ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 214-217... 2 Godkendte projekter 215-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april
Læs mereCand.tech i Maritim Teknologi
Cand.tech i Maritim Teknologi Indlæg om SDUs nye kandidatuddannelse Udvikling samt indhold Overvejelser, der er blevet gjort i forbindelse med at rette en kandidatuddannelse mod de maritime professionsbachelorer,
Læs mereRapportlancering: Uddannelser til fremtidens vidensbaserede produktion. Konference den 20. september 2018
Rapportlancering: Uddannelser til fremtidens vidensbaserede produktion Konference den 20. september 2018 v/ Innovationschef Eskild Holm Nielsen, Idéklinikken, Aalborg Universitetshospital 1 Situationen
Læs mereBrobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.
Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling
Læs mereADGANGSKRAV for Kemi og Matematik
ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Kemi og Matematik, har du retskrav på at blive optaget
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-218... 2 Godkendte projekter 22-218, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. juli 219 Kontakt
Læs mereVækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?
Vækst i Region Sjælland hvorfra og hvordan? Vær med til at forme den nye vækststrategi Der skal udarbejdes en ny vækst- og udviklingsstrategi for regionen. Til dette arbejde ønsker vi input fra alle, der
Læs mereAKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER ÅRSMØDE 2017
AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER ÅRSMØDE 2017 PROGRAM ONSDAG 26. APRIL 2017 ATV s årsmøde 2017 Program Tid: Onsdag den 26. april 2017, kl. 13.00 - ca. 20.30 Sted: DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København
Læs mereDet Nationale Bioøkonomipanel
Det Nationale Bioøkonomipanel Lasse Juul-Olsen Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Temadag om grøn bioraffinering nye muligheder 31. August 2017 Det Nationale Bioøkonomipanel 2013-2016 Se i øvrigt
Læs mereFremtidens Maritime Ingeniøruddannelse
Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference
Læs mereADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering
ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik og Matematik, har
Læs mereAMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst
MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale
Læs mereMaritimt Brancheudviklingscenter
1(5) Projektrapport 2013-05-06 Anne Sofie Rønne Erhvervshus Nord Maritimt Brancheudviklingscenter Baggrund Etablering af det maritime brancheudviklingscenter udspringer af en række lokale forhold så som
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereWorkshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt
Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter
Læs mereFREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE
FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-217... 2 Godkendte projekter 22-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april 218 Kontakt
Læs merePOTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S
Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde
Læs mereHøjteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.
Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris
Læs mereInvesteringer for fremtiden. innovationsfonden.dk
Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs mereMEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder
MEDTECH INNOVATION Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder DIT UDBYTTE Bliv udfordret Er du kliniker, forsker eller har en virksomhed indenfor det medicotekniske område, så kan
Læs mereADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi
ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Datalogi
Læs mereElplatek A/S GalvaNord LPTech Electroplating technic Electroplating know how Lysekil Plating
Hvem er vi? Ovenstående trio (alt ca. 25 medarbejdere) leverer løsninger på opgaver inden for avanceret overflade behandling, hovedsageligt galvanisk. Vi tilbyder en bred palette af overflader, som vi
Læs mereADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi
ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig
Læs mereDGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V (indgang ad Kvægtorvsgade)
[Valgfri Header - fjern eller overskriv tekst] ATV S ÅRSMØDE 2019 Tid Tirsdag den 7. maj 2019, kl. 13.00-21.00 Sted DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V (indgang ad Kvægtorvsgade) PROGRAM 13.00
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereSTRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING
STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk
ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier og Dansk, har du
Læs mereADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier
ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse
Læs mereHvordan udvikler vi sammen Danmark til en Science & Engineering Region i verdensklasse?
NØGLETAL om Danmarks teknologi- og videns-økosystem SWOT-analyse af Danmarks udfordringer og muligheder ANBEFALINGER: Hvad skal der til, for at Danmark bliver en globalt førende Science & Engineering-region?
Læs mereReferat af møde afholdt 18. december 2015
Referat af møde afholdt 18. december 2015 Arbejdsgruppe vedr. fødevareklyngen Side 1 af 5 Tilstede: Arbejdsgruppe: Jesper Hjortshøj, Manager Strategy and Portofolio for Global Innovation, Marel A/S Rune
Læs mereNotat 4. oktober 2017
Til: IDAs medlemmer Fra: Jura & Arbejdsvilkår Notat 4. oktober 2017 Når din virksomhed bruger Mercer Vi har i IDA i de senere år modtaget flere henvendelser fra medlemmer der fortæller, at deres arbejdsplads
Læs mereLangsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder
-- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen
Læs mereAnsøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy
Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde
Læs merekøbenhavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE
københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE HVAD ER KATAPULT? Væksthuset Katapult er et tilbud til studerende på de naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser på Københavns Universitet. Vi er
Læs mereOpen Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer
Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator
Læs mereDanish Food Cluster er en landsdækkende organisation og inddrager alle relevante parter i udviklingsprojektet.
Connector Ansøgning af Connector i forlængelse af Brobygger 1.0 og Brobygger 2.0, til videreudvikling og konsolidering af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland og betydelig
Læs mereDansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav
Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereKommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune
Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet
Læs mereBusiness Region MidtVest. RAR Vestjylland 19. juni 2017
Business Region MidtVest RAR Vestjylland 19. juni 2017 Fælles DNA Vi vil gerne hinanden og tror på at vi sammen kan rykke på en vækstdagsorden bedre end hver for sig Danmarkskortet havde en hvid plet.
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind
T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I DIGITAL INNOVATION & MANAGEMENT ITU.dk/uddannelser DIGITAL INNOVATION & MANAGEMENT (CAND.IT I E-BUSINESS) HVEM ER DE STUDERENDE? Den 2-årige kandidatuddannelse i
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mereOm kvalitetsudvalget Uddannelses- og Forskningsministeriet
Page 1 of 6 Bestyrelsesmøde nr. 72, den 29. april 2014 Pkt. 8. Bilag 3 Om kvalitetsudvalget Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget) blev nedsat af regeringen i
Læs mereViden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark
Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad
Læs mereINTELLIGENT VÆKST ATV S TEKNOLOGISKE TOPMØDE:
ATV S TEKNOLOGISKE TOPMØDE: INTELLIGENT VÆKST hvordan kan kunstig intelligens og andre disruptive, digitale teknologier bruges til at styrke vækst og velfærd? 13. NOVEMBER 2018 INTELLIGENT VÆKST Hvordan
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereInnovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015
Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereA D E N A A D E N A STØTTEPROGRAMMER OG FONDE UDVIKLINGSMULIGHEDER
FUNDING STØTTEPROGRAMMER OG FONDE Har din virksomhed eller organisation et stort udviklingspotentiale og arbejder I med innovative løsninger, udvikling, forskning eller teknologi? Så er nationale og europæiske
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereerhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION
KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord
Læs mereDCE ERHVERVSSAMARBEJDE
DCE ERHVERVSSAMARBEJDE INDHOLD Formål med erhvervssamarbejde Typer af erhvervssamarbejde Udfordringer Initiativer i DCE FORMÅL MED ERHVERVSSAMARBEJDE Universitetet: Eksternt krav om videnoverførsel til
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereKøbenhavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS
Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereMiljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015
Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme
Læs mereSIRI-kommissionen Så industri 4.0 ikke kommer bag på Danmark. Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA
SIRI-kommissionen Så industri 4.0 ikke kommer bag på Danmark Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA TAK Agenda 1 Kort nyt fra IDA ny vision og ny strategi 2 Hvordan ser fremtidens
Læs mereADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier
ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Internationale
Læs mereokal og regional rhvervsudvikling Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet
okal og regional rhvervsudvikling Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet CERTIFICERET PROGRAM Bliv en haj til erhvervsudvikling Den offentlige indsats for at fremme
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereHvordan skaber vi produktion i verdensklasse i Danmark?
Hvordan skaber vi produktion i verdensklasse i Danmark? blev lanceret i 2014 for at skabe en platform for anvendt forskning, udvikling og innovation i danske produktionsvirksomheder. Gennem et unikt samarbejde
Læs mere