Debatmøde om mere intelligent og involverende styring

Transkript

1 Debatmøde om mere intelligent og involverende styring Hermed indbydes du til sæsonens tredie debatmøde i København, som arrangeres i samarbejde mellem CBS, DJØF s Forlag og Forum for fremtidens offentlige ledelse og styring Temaet er denne gang:»fremtidens involverende og bæredygtige styringsteknologier og -processer«hvordan kan vi designe fremtidens styringsformer med et menneskeligt og meningsskabende perspektiv? Oplæg til mødet: Vore politikere, topledere og styringseksperter har i mange år talt varmt for nye rationelle ledelses- og styringskoncepter med henblik på at sikre organisationers og samfundets velfærd, produktivitet, performance, kvalitet, konkurrencekraft, ressourceudnyttelse etc. Der synes at være mange nye reformer og bevægelser på vej, som viser en stor mangfoldighed, hvad angår samarbejde, partnerskaber, netværksstyring etc. Disse managementideer går under fællesbetegnelsen New Public Management. Der er tale om innovative styringsideer, der forsøger at opbløde hierarkiet og bureaukratiet og tackle velfærdssamfundets ondartede problemer. Men disse nye ideer stiller store krav til lederskabet og aktørernes involvering og kompetencer, som i sig selv er en særlig udfordring i en krisetid. Drømmen om den rationelle organisation synes at falde mellem flere stole, fordi vores præstationsjagt primært er styret af simple økonomiske og administrative idealer, som ofte ligger fjernt fra menneskers, organisationers og samfundets oplevede og komplekse virkelighed. De styringsmæssige idealer kan måske indbygges i regler, systemer, strategier og dokumentationsformer. Men når disse instrumenter møder praksis, sker der noget andet end det, som lederne, designerne og forvalterne havde forventet og forestillet sig. Denne erkendelse har vi nu haft i over 50 år. Men alligevel fortsætter vi fra centralt hold med at lede, styre og systemudvikle, som vi plejer, det til trods for vores bedre viden, og uanset om hele samfundet er ved at gå til grunde som følge af bureaukratiets kontrol og overstyring. Økonomistyring og præstationsledelse står overfor et paradigmeskifte, der skaber behov for ny-

2 tænkning, eksperimenter, brugerinvolvering og frigørelse af innovationskraft. Disse mulighedsrum er til stede ude i samfundet, hvis de får lov til at udfolde sig med deres energi og krav om fornyelse. Derfor er det vigtigt at finde nye styringsformer, der er mere involverende og autentiske. Økonomistyringens instrumenter er ikke alene årsagen til problemerne. Fejlen ligger primært i den måde, vi bruger instrumenterne på politisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt. Det fører igen tilbage til den måde, vi udvikler og forankrer styringsteknologierne på. Styringen kan således udvikles og forankres ud fra vidt forskellige perspektiver og hensyn og med vidt forskellige konsekvenser. Der hersker i dag i lederkredse stor principiel enighed om, at vore ledelsesteknologier og styringsformer skal være tilpasset organisationens og brugernes behov, dvs. afspejle den kontekst og den oplevede virkelighed, som hersker på den lokale arbejdsplads. Men når det kommer til sandhedens øjeblik bliver vore valgmuligheder tilsyneladende yderst begrænsede. Vore visioner og ledernes vovemod mangler udsynet og vingefanget. Der hersker en udbredt tendens til at udforme vore styringsformer ud fra samme læst. Dette skyldes flere ting: Vores begrænsede viden om alternative muligheder, vore præferencer for at vælge det sikre, og det som andre har prøvet (benchmarking), det som afspejler det herskende forvaltningsmæssige ledelsessyn, der i høj grad er præget af ensidig og ensartet performancejagt, instrumentalitet og misforstået rationalitet. Vi lever i et materialistisk samfund, hvor den primære stræben er rettet mod at sikre maksimal målbar»value for money«og nytteeffekt. Hermed kommer man nødvendigvis til at fravælge store del af det uudforskede udviklingsrum, som vi ikke umiddelbart kan forestille os, måle, evidensbasere, sætte i system etc. Standardiseret og evidensbaseret management, informationsteknologi og målbarhed er i stigende grad blevet vores vigtigste overlevelsesmantra. Vi har genindført tvangsbaserede styringsformer, som blev opfundet ved industrisamfundets opstart, og som vi i organisationsteorien kalder»scientific Management«. Og det kan desværre ende med at blive vores arkilleshæl for overlevelse som samfund, fordi vi skjuler sandheden og realiteterne for os selv i vor egen begejstring for det operationelle, kendte, stabile, forudsigelige og målbare. Der er behov for at se styring og ledelsessystemer i et nyt og bredere lederskabsperspektiv, som åbner op for alternative udviklings- og arbejdsformer. Det handler her om at gøre styring og ledelse mere intelligent, relationel, responsiv, åben, fleksibel, meningsfuld og involverende. Lederskab handler jo om menneskers adfærd og kan ikke standardiseres, programmeres og sættes på formel. Dette vil indebære, at ledere i højere grad bør forholde sig kritisk og refleksivt til styringens muligheder, paradokser, konsekvenser og effekter. Dvs. at økonomistyringen og de digitale løsninger skal udvikles som led i en dynamisk og individuel lokal læreproces, hvor aktørerne i højere grad har indflydelse på både systemernes indhold og form og de afledte processer. I virkeligheden bør systemerne snarere være et udfald af processerne og ikke omvendt.

3 Dette syn på ledelse, styring, teknologi og mennesker står i klar modstrid med det, som vi ser, er på vej i konkurrencestatens forvaltningspolitik og i vore organisationers styringstiltag. Derfor er denne debat vigtig. Vi vil på mødet udfordre den herskende styringspraksis og den tiltagende instrumentalisme og programmering. Vi vil også udfordre det forhold, at lederne siger ét, men tænker og gør noget andet. Nogle af de spørgsmål, vi vil tage op til debat, er følgende: Hvorfor er det vigtigt at bevare såvel rationaliteten, legitimiteten som emergensen som værdier i fremtidens styringsformer? Hvorfor ender brugen af styringsteknologier undertiden som et vrangbillede af styringens tilsigtede rationalitet? Hvorfor har vi så store problemer med at få rationelle styringsprocesser i virksomheder og institutioner til at skabe værdi og leve op til vore gode intentioner og idealer? Hvorfor opstår problemerne først, når styringen møder praksis og skal omsættes til handling? Hvordan kan vi kvalificere udformningen af fremtidens styringsteknologier i brydningen mellem centralforvaltningens hardcore fundamentalisme og de lokale opblødningsforsøg i de faglige miljøer? Hvorfor lægger vi så ensidig vægt på tal og kvantitative målinger, når andre styringssprog ofte kan give større meningsværdi, dialog og engagement? Hvis behovet for dokumentation af præstationer mere er forårsaget af eksterne legitimeringskrav end af interne behov for at skabe værdi og velfærd, hvad betyder det for de lokale lederes motivations- og involveringsroller? Hvorfor indføres styringskoncepter og -opskrifter ofte med tvang og ved top-down løsninger og ikke som resultat af lokale designprocesser funderet i dialog og forsøg? Hvorfor har de mange fornuftige ideer og kommunikative tiltag til at reparere på de negative effekter af forvaltningskoncepternes og opskrifternes manglende realisme ikke i højere grad løst problemerne? Som eksempler kan nævnes værdibaseret, tillidsbaseret, dialogbaseret ledelse etc. Hvorfor har 40 års empirisk forskning i styringskoncepters manglende effekt ikke haft større betydning for ledelsespolitik og styringspraksis? Hvorfor har den offentlige sektor ikke haft større held til at udnytte og realisere de mange gode politiske reformtanker, som i retorikken er udtrykt over de sidste 30 år? (moderniseringsformer, afbureaukratisering, kvalitetsreformer, ledelsesreformer, tillidsreformer etc.). Kan det mon skyldes, at alle disse reformers realisering og succes forudsætter afgivelse og deling af magten (og friheden) til at styre, som ingen i virkeligheden er interesseret i? I hvilken grad er det muligt gennem refleksion, samspil, responsitivitet, dialog og involvering at gøre styringen mere meningsfuld og værdiskabende i et politisk styret univers, hvor effekt går forud for affekt, rationalitet går forud for fornuft, tal går forud for tale etc.?

4 Hvis vi skal realisere idealerne om det meningsfulde bæredygtige og autentiske lederskab, hvilke krav vil det stille til politikerne, lederne, bureaukraterne, rådgiverne, medarbejderne, borgerne etc.? Etc. etc. Som oplægsholdere til debatten har vi inviteret tre kompetente aktører, som med hver sit perspektiv vil belyse aftenens tema og forholde sig til nogle af de centrale spørgsmål: Klaus Majgaard, der er cand.scient.adm. og adjungeret professor på CVL/CBS. Han er rådgiver inden for offentligt lederskab og er forfatter til en lang række artikler om offentlig ledelse og styring (autenticitet, eksperimentel styring, dilemmaledelse, anerkendende ledelse etc.) Allan Hansen, der er ph.d. og professor i performance management ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS. Han har forsket i motiverne for præstationsstyring og de dermed forbundne organisatoriske konsekvenser. Han underviser i ledelse og styring på Master of Public Governance. Nina Petersen, der er cand.scient.pol. og direktør i konsulentvirksomheden NextPuzzle. Hun har en mangeårig erfaring som ledelseskonsulent på topniveau, bl.a. som tidligere Managing Partner i Deloitte Business Consulting. Hun har endvidere været ekstern lektor i Strategi og forandringer på MPA på CBS og initiativtager til etablering af Tillidsakademiet et netværk for tillidsbaseret ledelse for offentlige topchefer. Mødet ledes af professor Preben Melander CVL/ CBS. Debatmødet afholdes: Tid: Onsdag den 15. maj 2013 kl ca Bemærk venligst det ændrede starttidspunkt i forhold til tidligere annoncerede. Sted: Copenhagen Business School, bygning»kilen«, Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg. Mødelok. Ks48. Mødelokalet ligger i stuen (adgang via hovedindgangen og så til højre). Der er gode parkeringsforhold. Kør ind på Handelshøjskolens campus fra Nyelandsvej ad P. Andersens Vej og følg parkeringsarealet ned langs Solbjerg Plads-bygningen ned mod Ndr. Fasanvej. Du kan parkere gratis tæt på bygningen, hvis du kommer i god tid. Metrostation»Fasanvej«ligger også tæt ved. Efter den faglige debat vil der være uformelt socialt samvær i vestibulen. Her vil blive serveret en let anretning med øl og vand og efterfølgende kaffebord. Prisen for deltagelse udgør kr. 500,00 inkl. moms pr. deltager.

5 Tilmelding kan ske ved at kontakte DJØF s Forlag via forlag@djoef.dk. Tilmeldingsfristen er onsdag den 8. maj Bemærk: Der er begrænset deltagerantal.