UCC PRDI-ESSIONS HøJSKOI FN

Transkript

1 UCC PRDI-ESSIONS HøJSKOI FN Undervisningsmiljøvurdering for Videreuddannelsen UCC, Titangade 11 Dato: 10. december 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: december 2018 UMV'en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Fase 3: En handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen UMV'en er tilgængelig på uddannelsesstedets hjemmeside (indsæt link) Vi har indberettet vores UMV til Undervisningsmiljøkortet ( ja X nej UMV'en er udarbejdet i et samarbejde mellem: Undervisning miljørepræsentanterne Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesstedets ledelse

2 Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret I maj/juni 2015 gennemførte Videreuddannelsen UCC en spørgeskemabaseret studiemiljøundersøgelse, hvis formål var at kortlægge de studerendes undervisningsmiljø. Undersøgelsen er tilrettelagt, så den dækkes de studerendes vurdering af det fysiske, psykiske og digitale undervisningsmiljø. Tidspunktet for undersøgelsen blev valgt, da der her var den største population af studerende. Studiemiljøundersøgelsen er lavet ved at koble 10 spørgsmål på modulevalueringerne for forårssemestret Undersøgelsens kvantitative data udgøres således af disse 10 spørgsmål samt udvalgte spørgsmål fra Videreuddannelsens modulevalueringer og afgangsprojektevalueringer. Spørgsmålene er hhv, udarbejdet og udvalgt af en lokal arbejdsgruppe under VU's kvalitetsgruppe, bestående af to udviklingskonsulenter fra Kvalitetsenheden samt en projektleder, adjunkt og lektor fra Videreuddannelsen. Ud over de på forhånd definerede spørgsmål, var der også en række åbne svarfelter særskilt til studiemiljøundersøgelsen. De studerendes svar herfra indgår også i kortlægningen. Side 2 af 10

3 Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Det viste kortlægningen De overordnede resultater af kortlægningen Overordnet - Generelt placerer størstedelen af de studerende sig lidt over midten, når de angiver deres tilfredshed. Dvs, de angiver en tilfredshed på 6-8 på en skala fra Den forholdsvis ens vurdering af det fysiske, psykiske og digitale undervisningsmiljø tyder ikke på, at der overordnet set er stor utilfredshed. - Det er meget basale ting, som fx toiletforhold, behagelige arbejdspladser og forhold vedrørende kantinen, der fylder hos de studerende. - Der er store forskelle i den oplevede uddannelseskvalitet. Fysisk - De studerende kommenterer stort set ikke på de fysiske ressourcer og vurderer dem generelt positivt. - De studerende bemærker, at mange af lokalerne er for små, og at skillevægge mellem lokalerne gør, at undervisningslokalerne er meget lydte - Der er ofte dårligt indeklima. - Æstetisk set er undervisningslokaler og fællesarealer kedelige og virker nedslidte. - Borde og særligt stole er ukomfortable at sidde på særligt kombimøblerne hvor siddepositionen ikke kan justeres. - De studerende fremhæver de små sofamiljøer som rigtig gode, men de efterspørger generelt flere små studiemiljøer til gruppearbejde. - Der er behov for mere fokus på at indrettet klasselokalet fleksibelt i forhold til undervisningen, fx ved forskellige opstillinger af borde og stole - Flere af de studerende er utilfredse med toiletterne, herunder manglende rengøring og opfyldning af papirservietter sidst på dagen. Psykisk - De studerende føler sig generelt meget velkomne på campus på Titangade og vurderer det psykiske undervisningsmiljø godt. Dette er positivt, da det kan være vanskeligere at rette op på en stemning end på fysiske forhold. Receptionisterne fremhæves også som særligt venlige og imødekommende. Side 3 af 10

4 - Samarbejdsrelationer i studiegrupper og relationen til underviserne er generelt vigtig for de studerendes psykiske trivsel. Flere studerende fremhæver således studiegrupperne som noget, der understøtter deres trivsel under deres uddannelse. - De studerende kobler god undervisning og en god underviser med hinanden. Men der fremgår ikke tydeligt, hvad de studerende lægger i den kobling. Dette skal ses i lyset af, de studerendes svar i datamaterialet giver udtryk for, at de oplever stor forskel i kvalitet på underviserne. Det er imidlertid uvist, om det handler om kvalitetsforskel blandt underviserne eller forskelle i, hvad de studerende vurderer som en god underviser. - Det er positivt med (gæste)undervisere, der inddrager praksiserfaringer i undervisningen. Digitalt Det undrer undervisningsmiljøgruppen, at lidt over en fjerdedel af de studerende har markeret "ved ikke" ved spørgsmål om, hvorvidt uddannelsesstedet tilbyder tilstrækkelig adgang til teknologi. Dette kan muligvis forklares ved, at mange studerende medbringer egne computere, tablets, mv. - Det mest negative aspekt ved undervisningsmiljøet retter sig mod portalen, som de studerende finder kedelig, ulogisk, ustruktureret og irrelevant, hvorfor de studerende kun bruger den i et begrænset omfang. Mange af de kvalitative kommentarer retter sig mod portalen. Samtidig virker de studerende til at være så frustrerede over Portalens manglende funktionalitet, at de ikke når til at reflektere over, hvordan det digitale generelt set understøtter deres læringsprocesser. - Videreuddannelsens wifi er for dårligt, og de studerende giver udtryk for, at de jævnligt oplever at blive smidt af netværket. - De studerende bemærker ikke, hvordan det digitale spiller sammen med undervisernes undervisning. Dette undrer undervisningsmiljøgruppen, da de har kendskab til mange undervisere, som jævnligt oplever at projektorer og andet teknisk udstyr ikke virker optimalt. Side 4 af 10

5 Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved undervisningsmiljøet 1:st er positivt På trods af dårlige fysiske rammer lykkes det underviserne at skabe en god stemning, der fremmer de studerendes trivsel. Studiegrupperne bidrage til at skabe gode samarbejdsrelationer og et godt psykisk undervisningsmiljø. De studerende føler sig generelt meget velkomne på campus på Titangade, og oplever medarbejderne som venlige og imødekommende. De studerende er glade for de mindre sofagrupper, som egner sig godt til gruppearbejde. De studerende oplever i overvejende grad, at underviserne er velforberedte, hvilket afspejler sig i undervisningens kvalitet. 1-3t kan vi forbedre (eventuelle undervisningsmiljøproblemer) Indretning af undervisningslokalerne skal i højere grad understøtte didaktikken. Dette stiller både krav til undervisernes planlægning af deres undervisnings samt, hvordan vi bruger Teknik og Service. Vi skal sikre, at Campus Carlsberg er klar til at tage imod de studerende - fx i form at færdige og indbydende undervisningslokaler, toiletter og fællesarealer - så de studerende bliver ved med at føle sig godt til rette. Vi skal arbejde på at tilbyde de studerende bedre muligheder for forplejning om eftermiddagen og aftenen. Indeklimaet Brugervenligheden og indholdet på portalen. Undervisere der inddrager praksiserfaringer i undervisningen og generelt er gode til at omsætte teori til praksis. Wifi bedre forbindelse og lettere adgang. Den oplevede kvalitetsforskel i undervisningen. Side 5 af 10

6 Andre bemærkninger til resultatet af kortlægningen Flere af de studerende kommentarer svarer ikke direkte ind i de spørgsmål, der blev stillet i spørgeskemaet. Alligevel vedrører kommentarerne de studerende undervisningsmiljø og fremgår derfor her: - - Nogle af de studerende efterspørger flere moduler som e-learning. Dette stiller dog krav om, at de digitale medier skal understøtte elearning, hvilket de ikke gør optimalt i øjeblikket. Flere studerende giver udtryk for en utilfredshed med den manglende adgang til forplejning om eftermiddagen/aften, ligesom de oplever store forskelle på forplejning fra hold til hold. Disse forhold vedrørende forplejningen på Videreuddannelsen er ikke hensigtsmæssige, da de kan have en negativ indvirkning på de studerendes trivsel og indlæring. Repræsentanten for de studerende i studiemiljøgruppen finder det ønskværdigt med flere arbejdsrelevant materialer inde på Portalen, så den bliver mere dynamisk og levende. Dette kunne fx være fagspecifikt materiale, som ikke nødvendigvis begrænser sig til Videreuddannelsen. Hvis materialet på portalen skal blive ved med at være relevant, stiller det krav om løbende opdatering af artikelmateriale, mv. Sådan drøftede vi resultaterne fra kortlægningen Hvordan resultaterne blev bearbejdet, og hvem der var med til at kommentere resultaterne I november 2015 afholdt Videreuddannelsen UCC et undervisningsmiljøvurderingsmøde på 2 timer, hvor en undervisningsmiljøgruppe kortlagde undervisningsmiljøet. Denne gruppe bestod af en ledelsesrepræsentant, en repræsentant for hver af Videreuddannelsens programmer samt en repræsentant for de studerende. Til stede var også en projektleder og en lektor fra arbejdsgruppen for studiemiljøundersøgelsen, der faciliterede processen. Undervisningsmiljøgruppen fik inden mødet udleveret det kvalitative og kvantitative datamateriale, som de blev bedt om at læse. I materialet fremgik også kommentarer til udvalgte fokusområder, som arbejdsgruppen for studiemiljøundersøgelsen havde forberedt. Arbejdsgruppen kommentarer var udelukkende tiltænkt som en hjælp for undervisningsmiljøgruppen, således at det blev lettere for dem at tilgå datamaterialet. Side 6 af 10

7 Fase 3: Handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Opgaver, som vi har valgt at arbejde videre med Opgave/ tiltag Ønsket mål Start/slut Ansvarlig Videreuddannelsen skal have fokus på samarbejdet med BDS (Bygning Drift og service) omkring mulige løsninger til at imødekomme indretning af undervisningslokalerne ift. didaktikken. Videreuddannelsen erkender, at der er udfordringer med indeklimaet i nuværende lokaler og skal sikre hyppigere udluftning indtil Campus. At indretningen i undervisningslokalenerne understøtter didaktikken. December december 2018 Bedre indeklima December september 2016 Ledelsen for diplom- uddannelserne Underviserne (skrives i nyhedsbrevet) Mange studerende videndeler/arbejder ikke på portalen, At have digitale platforme og løsninger, December Helle Marstal hvilket bl.a. handler om, at de studerende kun er kortvarigt på der understøtter læring hos september 2016 Videreuddannelsen. Vi bliver derfor nødt til at tænke det flygtige perspektiv samt den brede gruppe af studerende ind i vores brug/organisering af det digitale. Samtidig skal vi blive Videreuddannelsens studerende, og at Underviserne føler sig tilstrækkeligt understøttet i brug af portalen. bedre til at se de muligheder, der ligger i portalen, så indholdet opleves mere relevant. Som en del af denne proces skal Videreuddannelsen sikre, at underviserne bliver understøttet tilstrækkeligt i deres brug af portalen. Dette vil vi gøre gennem et kursus for underviserne ved Frank Støvelbaek, der retter sig mod undervisernes anvendelse af portalens muligheder. Side 7 af 10

8 Der bliver efterspurgt en mere enkel og brugervenlig adgang På kort sigt skal der hænge en lamineret December Ledelsen for til nettet. Fx adgang via sygesikringsbevis. guide til log-in i alle lokaler. september 2016 diplom- Langsigtet: Vi informerer Bygning, Drift og Service om ønsket om, at få en mere brugervenlig adgang til nettet, så de kan tænke det ind i IT-strategien for campus. Langsigtet: September 2016-december uddannelserne Vi skal have fokus på et godt undervisningsmiljø for voksne, Vi sætter løbende fokus på, hvordan vi kan December 2015 Ledelsen for udvikle og styrke undervisningsmiljøet for - december diplomvoksne uddannelserne Sådan lavede vi handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet På undervisningsmiljøvurderingsmødet i november 2015 gav undervisningsmiljøgruppen deres inputs til relevante handlingstiltag. Dernæst blev handlingstiltagene kvalitetssikret i Videreuddannelsens kvalitetsgruppe, hvorefter de blev færdigbehandlet og godkendt af Videreuddannelsens programledelse i december Side 8 af 10

9 Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Vores retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Opgave Opfølgning/status på handlingsplaner i undervisningsmiljøvurderingen pr. december Hvem står for opfølgning? Hvornår? Hvordan? Videreuddannelsen Juni 2016 Ledergruppen følger op. Gennemføre en ny studiemiljøundersøgelse blandt Videreuddannelsens studerende Den Fælles Studie- administration Maj 2017 Opfølgningen afhænger af den nye organisering, hvilket drøftes på et ledermøde i juni 2016 Opfølgning/status på handlingsplaner i Videreuddannelsen August 2017 Opfølgningen afhænger af den nye organisering, undervisningsmiljøvurderingen pr. december / evt. Den Fælles hvilket drøftes på et ledermøde i juni 2016 Studie- Evt, sammenligne af resultater af studiemiljøundersøgelsen i 2015 med den nye for administration 2017, hvis en sådan prioriteres at gennemføres. Evt. Udarbejde nye supplerende handlingstiltag på baggrund af den seneste studiemiljøundersøgelse. Afrapportering/endelig status på de handlingsplaner, der blev udarbejdet ifm. undervisningsmiljøvurderingen i Videreuddannelsen August 2018 Opfølgningen afhænger af den nye organisering, hvilket drøftes på et ledermøde i juni 2016 Side 9 af 10

10 Sådan lavede vi retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet Formand for Kvalitetsgruppen i Videreuddannelsen og Programchef, Dorte Müller, har i samarbejde med en repræsentant for kvalitetsgruppen udarbejdet en proces for opfølgning på handlingsplanen. Denne procesplan er suppleret og godkendt af Videreuddannelsens programledelse. Programledelsen i Videreuddannelsen er opmærksom på, at den kommende organisationsændring kan medføre et behov for at revidere handlingstiltag og opfølgning herpå, så de bliver meningsfulde og skaber effekt. Vi har indberettet vores UMV til Undervisningsmiljøkortet ( den Vi vil påbegynde arbejdet med vores næste UMV den 1. april 2018 Side 10 af 10