RTE. Guide til Review af Tvangsfikserings- Episoder

Transkript

1 RTE Guide til Review af Tvangsfikserings- Episoder Formålet med at reviewe (gennemgå) alle tvangsfikseringsepisoder er at kortlægge, hvorfor de blev iværksat med henblik på at tilrettelægge en strategi for forebyggelse, så antallet af tvangsfikseringer fremover reduceres. Jesper Bak og Jacob Hvidhjelm Enheden for Klinisk Psykiatrisk Sundheds- og Sygeplejeforskning Psykiatrisk Center Sct. Hans Ver. 2.5

2 1

3 RTE Guide til review af tvangsfikserings-episoder 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse Baggrund Formål Holdninger til tvangsfiksering Metodeovervejelser RTE Guide Reviewtidspunkt Deltagere Procedure Beskrivelse af tvangsfikseringsepisoden Analyse af tvangsfikseringsforløbet Handleplan Formidling Afslutning Referencer Bilagsfortegnelse

4 2. BAGGRUND For at kunne nedsætte antallet af tvangsfikseringer, peger den internationale forskning på, at der skal tages mangeartede initiativer (1;2). At reviewe tvangsfikseringsepisoderne kan medvirke til, at der tages mangeartede og specifikke lokale initiativer ud fra en analyse af konkrete episoder. Review af tvangsfikseringsepisoder (RTE) har vist sig at være associeret med færre tvangsfikseringer (3-9;10) og er dermed en evidensbaseret metode. Den bedste evidens der understøtter metoden er placeret højt i de almindeligt anderkendte evidens hierarkier. Denne guide er under udvikling, og du må meget gerne kommentere guiden til Jesper Bak eller Jacob Hvidhjelm, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Enheden for Klinisk Psykiatrisk Sundheds- og Sygeplejeforskning, Region Hovedstadens Psykiatri: [email protected] eller [email protected]. 3. FORMÅL Formålet med at reviewe alle tvangsfikseringsepisoder er at kortlægge, hvorfor de blev iværksat med henblik på at tilrettelægge en strategi for forebyggelse, så antallet af tvangsfikseringer fremover kan reduceres. 4. HOLDNINGER TIL TVANGSFIKSERING RTE er udviklet på baggrund af nogle overordnede holdninger til anvendelse af tvangsfiksering: Anvendelsen af tvangsfiksering skal reduceres til et absolut minimum, helst nul. Alle patienter tilbydes individuel pleje og behandling med specielt fokus på at undgå traumatisering, herunder undgå tvangsfiksering. Tvangsfiksering anvendes kun som absolut sidste udvej (efter afledning, deeskalering, tilbud om alternative handlemuligheder, stillerum/sanserum, fast vagt, tilbud om medicin, akut beroligende medicin med tvang, fastholdelse, etc.). Tvangsfiksering anvendes aldrig som straf, heller ikke hvis patienten har skadet personale eller som følge af personalemangel. Tvangsfiksering skal være så kortvarig som muligt (evalueres minimum hver time, observationsskema ved tvangsfiksering) hvis patienten bliver rolig under fastholdelsen, fikseres der ikke. Der er tale om en helt ekstraordinær situation, hvis tvangsfikseringen overstiger 48 timer. Tvangsfiksering opfattes som fejlslagen pleje og behandling - som en utilsigtet hændelse. Fejlslagen pleje og behandling skal ikke forstås som at den/de ansatte personligt fejlede med deres forsøg på at forebygge, men fordi afsnittet ikke vidste nok om patienten eller endnu ikke havde haft mulighed for, at opbygge en relation, hvor der kunne være valgt en effektiv forebyggende intervention. Initiativerne der iværksættes efter RTE må ikke medvirke til at øge antallet af arbejdsskader eller anden tvang (akut beroligende medicin med tvang, fastholdelse, skærmning mod patientens vilje over 24 timer). 5. METODEOVERVEJELSER RTE er udviklet med fokus på læring og udvikling, ikke som et kontrolredskab. 3

5 Denne guide er overordnet udarbejdet med inspiration fra forskningslitteraturen på området (3-12). Processen i og opbygningen af RTE er også inspireret af metoden udviklet til kerneårsagsanalyse (13-15) og indholdet er inspireret af forskning, projekter og kliniske erfaringer omhandlende forebyggelse af tvangsfiksering (1-3;16-22). 6. RTE GUIDE 6.1. Reviewtidspunkt I litteraturen beskrives forskellige måder og tider for at gennemfører RTE, et godt bud ville være 48 til 72 timer efter starten af tvangsfikseringsepisoden. På dette tidspunkt vil langt de fleste tvangsfikseringer være ophørt og den akutte emotionelle påvirkning hos patient og personale vil oftest være aftaget noget. Varigheden af selve reviewet vil være 20 minutter til 2 timer per review, når deltagerne har erfaringen med processen og afhængigt af kompleksiteten i reviewet Deltagere RTE-gruppen er forskelligt sammensat i den beskrevne litteratur. De fleste er dog enige om, at der skal være deltagelse af en leder med ansvar og kompetence til at ændre organisatoriske forhold. I Danmark kunne gruppen bestå af: den tvangsfikserede patient en person valgt af patienten til dennes støtte, f. eks. en medarbejder med brugerbaggrund (peer), patientrådgiveren eller kontaktpersonen den ansvarshavende sygeplejerske og et personalemedlem der deltog i tvangsfikseringsepisoden (max. 2 personer) en fra centerledelsen (udviklingschefen/ledende oversygeplejerske, centerchefen eller klinikchefen/ledende overlæge, gerne på skift så alle involverer sig i arbejdet) afsnitsledelsen (afsnittets sygeplejefaglige leder og afsnittets behandlingsansvarlige læge) en kvalitetskoordinator/sygeplejespecialist (med ekspertise i kvalitetsudvikling/kerneårsagsanalyser og forebyggelse af tvangsfikseringer) en psykolog med speciel viden indenfor området, alternativt psykologen der er tilknyttet afsnittet evt. anden ekspert, f.eks. projektleder for forebyggelse af tvang, forsker med speciale i forebyggelse af tvang Procedure RTE kan afholdes på samme tidspunkt på dagen, hvilket letter deltagernes planlægning. Det vil ikke altid være muligt, at alle kan deltage. Hvis f.eks. tvangsfikseringen blev iværksat om aftenen/natten kan det være vanskeligt, at det personale, der var involveret i tvangsfikseringen, kan deltage. I sådanne tilfælde må afsnitsledelsen beskrive hændelsesforløbet (den ansvarshavende sygeplejerske kan i disse situationer udfylde bilag 1). Ansvaret for afholdelse af RTE påhviler ledelsen. Kvalitetskoordinatoren/den kliniske sygeplejespecialist, indkalder RTE-gruppen og fungerer som facilitator og leder af reviewet. 4

6 RTE-gruppens medlemmer er ligeværdige under reviewet. RTE-mødet er fortroligt og resultatet besluttes i fællesskab og afrapporteres i anonymiseret form. Under RTEmødet bør journaler, risikovurderinger, SOAS-R-registreringer, observationsskemaet ved bæltefikseringer, sygeplejepersonalets redegørelse for undtagelsesvis beslutning om tvangsfiksering før lægens ankomst, o.a. være tilgængelige enten i elektronisk eller skriftlig form. Selve RTE-mødet har følgende forløb: 1. Patienten og de to personaler der var involveret i tvangsfikseringen, beskriver tvangsfikseringsepisoden (se bilag 1). 2. Fælles analyse af tvangsfikseringsforløbet. 3. Udarbejdelse af handleplan. 4. Plan for formidling. 5. Beskriv reviewet (se bilag 7) Beskrivelse af tvangsfikseringsepisoden Beskrivelsen af tvangsfikseringsepisoden bør være konkret og som minimum besvare følgende spørgsmål (bilag 1): Sted? Hvordan havde patienten det i timerne op til tvangsfikseringen? Hvilke tiltag var forsøgt for at undgå tvangsfikseringen? Hvad udløste tvangsfikseringen (var der en tydelig årsag til tvangsfikseringen, hvad skete lige før tvangsfikseringen, hvordan var interaktionen mellem patienten, medpatienter og personalet, hvilket observationsniveau var iværksat)? Hvornår blev tvangsfikseringen iværksat (beskriv også kort beslutningsprocessen om at iværksætte tvangsfikseringen)? Hvordan blev tvangsfikseringen gennemført, herunder kommunikationen mellem personalet og mellem personalet og patienten? Hvordan blev patienten vurderet under tvangsfikseringen? Hvornår ophørte tvangsfikseringen (beskriv også kort beslutningsprocessen om at ophøre tvangsfikseringen)? Skete der skader på patienten, medpatienter eller personale? Hvad fortalte patienten ved eftersamtalen? 6.5. Analyse af tvangsfikseringsforløbet Med afsæt i beskrivelsen af tvangsfikseringsepisoden anlægger RTE-gruppen et helikopter perspektiv på forløbet og giver herved hinanden mulighed for i en åben dialog at undre sig over hvorfor., hvordan., hvad., i forhold til de enkelte begivenheder i forløbet. Det er vigtigt, at ingen deltagere agerer fordømmende, forhørende eller nedladende men er åbne og anerkendende. Analysen kan tage udgangspunkt i følgende områder: Anamnese: Hvad er der beskrevet i patientens anamnese om vold, aggressioner, selvskade, selvmord og hvad er der beskrevet om ptt s copingstrategier i samarbejdsaftalen/kriseplanen for at modvirke tvangsfiksering? Hvordan var patientens følelsesmæssige tilstand lige inden tvangsfikseringen: Overvej om blandt andet high arousal kan have haft indflydelse på forløbet? Hvordan var personalets følelsesmæssige tilstand lige inden tvangsfikseringen: Overvej om blandt andet high arousal kan have haft indflydelse på forløbet? 5

7 Forebyggelse og deeskalering: Hvilke forebyggende tiltag/strategier blev forsøgt (bl.a. beroligende metoder og sansestimulation) og hvem udførte dem? Hvorfor blev specifikt dette tiltag valgt og hvis det ikke virkede, kunne man have forsøgt noget andet? Vedrørende deeskalering, gennemgå deeskaleringsmodellen fra Safewards (bilag 2) og analyser om der kunne være gjort noget andet for at deeskalere situationen? Kognitiv terapi: Såfremt der i afsnittet, sammen med denne patient, arbejdes ud fra kognitive principper er det muligt der er allerede er udarbejdet en analyse af den kritiske situation der ledte til tvangsfikseringen Kritisk situation (bilag 3) eller Bobleskema (bilag 4) måske er der også udarbejdet en funktionel analyse (bilag 5). Såfremt en eller flere er udarbejdet inddrag disse i analysen af forløbet. Dialektisk adfærdsterapi: Såfremt der i afsnittet, sammen med denne patient, arbejdes ud fra principperne i dialektisk adfærdsterapi, er det muligt der er allerede er udarbejdet en kædeanalyse (bilag 6) i forbindelse med adfærden der ledte til tvangsfikseringen. Såfremt denne er udarbejdet inddrages den i analysen af forløbet. Timeout og akutteam: Blev der iværksat timeout? Blev akutteamet tilkaldt? Blev konflikten forsøgt afværget ved at andet personale tog over? Advarselstegn og flashpoints: Hvilken adfærd havde patienten op til tvangsfikseringen, og kunne noget af denne adfærd være tidlige advarselstegn på den senere adfærd, der ledte til tvangsfikseringen, gennemgå Safewards konfliktforklaringsmodellen (bilag 6)? Patientinvolvering: Hvordan blev patienten (og de pårørende) involveret i hans/hendes egen pleje og behandling både overordnet, i det daglige og i den specifikke situation, der ledte op til tvangsfikseringen? Risikovurderinger: Hvad var beskrevet i risikovurderingerne (BVC, START, HCR-20, eller andre)? Alarmsystem: Hvornår i processen blev alarmsystemet aktiveret, hvor mange og hvordan agerede det tilkaldte personale? Patientsammensætning: Påvirkede den nuværende patientsammensætning eller antallet af patienter denne patients måde at agere på (øget uro, angst, o.s.v.)? Adfærdsterapi/miljøterapi: Hvordan virkede den iværksatte adfærdsterapi/miljøterapi (herunder strukturerede gruppe- /individuelle terapisessioner omhandlende forvaltning af kriseadfærd (aggression, selvskade, depression, angst) men også miljøterapeutiske samtaler)? Alliancen: Hvordan kan kontakten/alliancen/forholdet/relationen mellem patienten og personalet beskrives? Regler/rammer/grænsesætning: Hvordan virker afsnittets regler/rammer/grænsesætning på denne patient? Bemanding: Havde bemandingen før og i situationen betydning for forløbet (antal i forhold til arbejdsopgaverne i afsnittet, erfaring blandt personalet, afløsere, mandligt og kvindeligt personale, andel af plejere, SOSU er, pædagoger og sgpl.)? Farmakologisk behandling: Hvordan virkede den farmakologiske behandling, både den faste og den mere akutte medicinering samt bivirkninger? Psykoterapeutisk behandling: Hvordan virkede den psykoterapeutiske behandling? Aktiviteter: Kunne tvangsfikseringen være begrundet i kedsomhed eller manglende afledning/beskæftigelse? Hvilke aktiviteter deltog patienten i inden tvangsfikseringen? 6

8 Kompetencer: Havde personalets kompetencer indflydelse på forløbet (f.eks. viden om lovgivning, viden om advarselstegn, deeskalering (kommunikativt og nonverbalt), skånsom frigørelse, etc.)? Holdninger: Havde bestemte personaleholdninger indflydelse på forløbet? Fysiske forhold: Havde nogle af de fysiske forhold betydning for, om patienten blev tvangsfikseret (mulighed for at være ude, generel plads, komfort, enestue, stille-rum/sanse-rum, etc.)? Fysiske skader: Hvordan blev der taget hånd om eventuelle fysiske skader? Debriefing (personale): Hvordan blev debriefingen (defusingen) gennemført blandt det berørte personale? Eftersamtale: Hvordan blev eftersamtalen med patienten gennemført evt. også debriefing af de andre patienter (Genskabe tryghed)? Lovgivning: Hvordan blev lovgivningen og hospitalets retningslinjer fulgt og hvordan blev episoden dokumenteret? Afsnitsledelsen: Hvilke forebyggende tiltag var iværksat af afsnitsledelsen? Alternativet: Hvad ville være sket, hvis der ikke var blevet tvangsfikseret? 6.6. Handleplan Såfremt analysen peger på områder, der bør ændres, beskrives disse ændringer konkret, indeholdende hvem der gør hvad, og hvem der er ansvarlig for hvad samt en tidshorisont for gennemførelsen. Ledelsen er altid overordnet ansvarlig for gennemførelsen. Ændringerne kan opdeles i følgende områder: Forslag til ændring af den aktuelle pleje og miljøterapeutiske indsats. Forslag til ændring af den aktuelle behandling (herunder den farmakologiske og terapeutiske indsats). Forslag til ændringer af organisatorisk art (herunder regler, struktur, fysiske forhold, bemanding o.s.v.). Forslag til ændring af personalerelateret karakter (herunder uddannelse, læring, ledelse o.s.v.). Afhængig af ændringernes karakter kan læringen implementeres som mindre kvalitetsprojekter (Plan-Do-Check-Act) som synliggøres i afsnittet mens de er i gang eller mere generel læring/undervisning. Hvis der er tale om større fysiske eller organisatoriske ændringer, skal disse forelægges centerledelsen. Det vil være en god ide, eksempelvis en gang i kvartalet, hvert halve- eller hele år (afhængigt af antallet af tvangsfikseringer), at gennemføre en samlet analyse af alle de udførte RTE på samme måde, som man aggregerer kerneårsagsanalyser: Hvilke mønstre og tendenser var der i de beskrevne RTE? Hvad var problemet/problemerne? Hvorfor skete tvangsfikseringerne? Hvad var årsagerne til tvangsfikseringerne? Hvordan forhindrer vi, at tvangsfikseringerne sker igen af de samme årsager? Og på samme måde som ved de enkeltstående RTE se på hvilken læring/ændring der kan iværksættes for at nedsætte antallet af tvangsfikseringer Formidling Den afsluttende beskrivelse er et internt arbejdsdokument og skal behandles som fortroligt materiale. Det må derfor ikke udleveres til patienten, pårørende, presse, 7

9 embedslæge og medarbejdere i samarbejdende enheder eller andre offentlige instanser. Ligeledes må det ikke lægges i patientjournalen. RTE-beskrivelsen bør indeholde et kort anonymiseret resumé af forløbet, analysen og handlingsplanen. Den kan formidles til alle medarbejdere gennem ( s med fortroligt indhold må sendes internt i regionen) eller på personalemøder, hvis den berører alle medarbejdere eller alternativt til et afsnits medarbejdere, hvis der kun er tale om ændringer af lokal karakter. Den afsluttende RTE-beskrivelse kan have følgende format (bilag 7): 1. Resumé af tvangsfikseringsforløbet (før, under, efter) 2. Resumé af analysen 3. Handlingsplan a. Konkrete mål for indsatsen herunder hvilken effekt der ønskes (hvad er det vi vil opnå?) b. Hvilke tiltag der skal gennemføres (hvad skal der gøres?) c. Hvornår skal det iværksættes d. Hvornår forventes det afsluttet e. Afledte risici ved iværksættelse af handlingsplanen f. Overvågning af målopfyldelse (monitorering) g. Ansvarlig for gennemførelse h. Ansvarlig for opfølgning 7. AFSLUTNING I Region Hovedstadens Psykiatri vil følgende VIP dokumenter blandt andet berøre området: Psykiatriloven fysisk magt/fastholdelse Psykiatriloven tvangsfiksering Observationsniveauer Observationsskema ved bæltefiksering Dokumentation ved anvendelse af tvang Psykiatriloven - Eftersamtaler efter brug af tvang Sygeplejepersonalets redegørelse for undtagelsesvis beslutning om tvangsfiksering før lægens ankomst Risikovurdering for vold og aggressioner (BVC) Selvmordsrisiko - vurdering af, hos voksne samt børn/unge over 10 år i psykiatrien Herudover vil der være lokale instrukser og vejledninger om alarmering, kriseforebyggelse, defusing, debriefing, eftermøde, kugledyne etc. Lignende vejledninger, instrukser og politikker vil findes i alle regioner. 8

10 8. REFERENCER (1) Bak J, Brandt-Christensen M, Sestoft DM, Zoffmann V. Mechanical Restraint - Which Interventions Prevent Episodes of Mechanical Restraint?A Systematic Review. Perspectives in Psychiatric Care 2011;48: (2) Scanlan JN. Interventions To Reduce the Use of Seclusion and Restraint in Inpatient Psychiatric Settings: What We Know So Far a Review of the Literature. Int J Soc Psychiatry 2010;56(4): (3) Bak J, Zoffmann V, Sestoft DM, Almvik R, Brandt-Christensen M. Mechanical Restraint in Psychiatry: Preventive Factors in Theory and Practice. A Danish Norwegian Association Study. Perspectives in Psychiatric Care 2013;50(3): (4) Donat DC. Impact of a mandatory behavioral consultation on seclusion/restraint utilization in a psychiatric hospital. J Behav Ther Exp Psychiatry 1998;29(1):13-9. (5) Donat DC. An analysis of successful efforts to reduce the use of seclusion and restraint at a public psychiatric hospital. Psychiatr Serv 2003;54(8): (6) Khadivi AN, Patel RC, Atkinson AR, Levine JM. Association between seclusion and restraint and patient-related violence. Psychiatr Serv 2004;55(11): (7) McCue RE, Urcuyo L, Lilu Y, Tobias T, Chambers MJ. Reducing restraint use in a public psychiatric inpatient service. J Behav Health Serv Res 2004;31(2): (8) Pollard R, Yanasak EV, Rogers SA, Tapp A. Organizational and unit factors contributing to reduction in the use of seclusion and restraint procedures on an acute psychiatric inpatient unit. Psychiatr Q 2007;78(1): (9) Prescott DL, Madden LM, Dennis M, Tisher P, Wingate C. Reducing mechanical restraints in acute psychiatric care settings using rapid response teams. J Behav Health Serv Res 2007;34(1): (10) Putkonen A, Kuivalainen S, Louheranta O, Repo-Tiihonen E, Ryynänen O-P, Kautiainen H, et al. Cluster-Randomized Controlled Trial of Reducing Seclusion and Restraint in Secured Care of Men With Schizophrenia. Psychiatr Serv 2013;64(9): (11) Goulet MH, Larue C. Post-Seclusion and/or Restraint Review in Psychiatry: a Scoping Review. Arch Psychiatr Nurs (12) Riahi S, Dawe IC, Stuckey MI, Klassen PE. Implementation of the six core strategies for restraint minimization in a specialized mental health organization. Journal of psychosocial nursing and mental health services 2016;54(10):32-9. (13) Kerneårsagsanalyse - Metodebeskrivelse. København: Region Hovedstanden, Enhed for Patientsikkerhed;

11 (14) Jensen EB. Aggregeret kerneårsagsanalyse - Kompendium for risikomanagere og andre fagpersoner, der arbejder med analyse af utilsigtede hændelser. København: Dansk Selskab for Patientsikkerhed; (15) Pedersen BL, Hellebek A, Jensen EB, Vestergaard S. Håndbog i kerneårsaganalyse. København: Dansk Selskab for Patientsikkerhed; (16) Restraint and Seclusion, Complying with Joint Commission Standards. Illinois: Joint Commission on Accreditation of Healtcare Organizations; (17) Aggression, Seclusion & Restraint in Mental Health Facilities in NSW. Sydney: Mental Health and Drug and Alcohol Office, Ministry of Health, NSW; (18) Hinchcliffe G, McGeorge M, Shinkwin L. National Audit of Violence - Module 3a National Report. London: College Centre for Quality Improvement, The Royl College of Psychiatrists; (19) Huckshorn KA. Six Core Strategies for Reducing Seclusion and Restraint Use - Asnapshot of Six Core Strategies for the Reduction of S/R. Alexandria: National Association of State Mental Helath Programme Directors; (20) Bowers L. Safewards: a new model of conflict and containment on psychiatric wards. J Psychiatr Ment Health Nurs 2014;21(6): (21) Bowers L, Alexander J, Bilgin H, Botha M, Dack C, James K, et al. Safewards: the empirical basis of the model and a critical appraisal. J Psychiatr Ment Health Nurs 2014;21(4): (22) Bowers L, James K, Quirk A, Simpson A, Stewart D, Hodsoll J. Reducing conflict and containment rates on acute psychiatric wards: The Safewards cluster randomised controlled trial. Int J Nurs Stud 2015;52(9):

12 9. BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Beskrivelse af tvangsfikseringsepisoden Bilag 2: Deeskaleringsmodel Safewards Bilag 3: Kritisk situation (KMT) Bilag 4: Bobleskema (KMT) Bilag 5. Funktionel analyse (KMT) Bilag 6: Kædeanalyse (DAT) Bilag 7: Konfliktforklaringsmodel - Safewards Bilag 8. RTE-beskrivelse 11

13 Bilag 1. Sted? Beskrivelse af tvangsfikseringsepisoden Hvordan havde patienten det timerne op til tvangsfikseringen? Hvilke tiltag var forsøgt for at undgå tvangsfikseringen? Hvad udløste tvangsfikseringen (var der en tydelig årsag til tvangsfikseringen, hvad skete lige før tvangsfikseringen, hvordan var interaktionen mellem patienten, medpatienter og personalet, hvilken observationsgrad var iværksat)? Hvornår blev tvangsfikseringen iværksat (beskriv også kort beslutningsprocessen om at iværksætte tvangsfikseringen)? Hvordan blev tvangsfikseringen gennemført, herunder kommunikationen mellem personalet og mellem personalet og patienten? Hvordan blev patienten vurderet under tvangsfikseringen? Hvornår ophørte tvangsfikseringen (beskriv også kort beslutningsprocessen om at ophøre tvangsfikseringen)? 12

14 Skete der skader på patienten, medpatienter eller personale? Hvad fortalte patienten ved eftersamtalen? Andet af betydning 13

15 Bilag 2. Deeskaleringsmodel - Safewards Ager roligt og sikkert. Vis ikke frygt eller usikkerhed Sænk armene, ikke korslagte og åbne hænder Slap af i ansigtet, rynk ikke panden eller snerp læberne Ingen tøvende eller usikker tale Træk været dybt og koncentrer dig om situationen Bevæg dig langsomt og stille Pres ikke, kom ikke med falske løfter eller truende adfærd Flyt jer væk fra andre i risiko Flyt jer til et stille område Inviter patienten til at sidde ned Etabler hjælp/støtte/backup Oprethold distance Spørg hvad der sker, anvend åbne spørgsmål Udred forvirring Anvend patientens navn Orienter pt.en i tid, sted og person Tal tydeligt, fortæl hvem du er, husk pt.en på jeres relation og tilbyd hjælp Vent et sekund og opnå fordel Omformuler og tjek hvad pt.en sagde Vis interesse, bekymring og sammenhørighed i ord Vis i din stemmeføring, bekymring og interesse Hør efter, anerkend følelser og behov, vær indfølende Lad pt.en tale færdigt, vær tålmodig og skynd ikke på pt.en Råb eller skæld ikke ud vendt til pt.en tager en pause Hav øjenkontakt (pas på ikke at virke konfrontativ) Forsøg at sætte dig i pt.ens sted, forstå pt.ens tilgang Vis oprigtighed, autensitet og ægthed Vær ikke dømmende, kritiserende, irriteret, frustreret, vred eller hævngerrig. Dette er ikke personligt og det handler ikke om dig Lad være med at diskutere eller sige at du har ret Udlad at forsvare eller retfærdigøre dig Reager ikke på fornærmelser, ignorer dem Forbered svar på typiske fornærmelser Lad ikke pt.en tabe ansigt, giv ham det sidste ord Anmod/spørg venligt, undlad at kommandere eller at optræde autoritært Begrund, forklar regler, resoner, vær ærlig, udtryk fejltagelser, (hold evt. med pt.en i at det er unfair) Giv pt.en mulighed for at opnå selvkontrol Appellér personligt, husk pt.en på tidligere aftalte strategier Afgør klager, undskyld, skab en forandring Fremlæg konsekvenser for forskellige løsninger Tilbyd valg, muligheder, overlad magten til pt.en Vær fleksibel, forhandl, undgå magtkampe, gå på kompromis Spørg om der er andet du kan gøre eller sige for at opnå pt.s samarbejde, så det slutter positivt Fortæl ikke pt.en hvad han skal føle eller ikke føle Undlad at trivialisere eller underminere deres emotionelle oplevelser Giv ikke gode råd eller ordre hvis jeg var dig. Gør ikke grin med pt.en eller behandl ham som et barn Undlad at smile for voldsomt da dette kan tolkes som nedladende Svar på alle spørgsmål, hvordan de så er formuleret Udvis empati overfor følelser, pånær aggressive følelser For yderligere information se: 14

16 Bilag 3. Kritisk situation (KMT) 15

17 Bilag 4. Bobleskema (KMT) 16

18 Bilag 5. Funktionel analyse (KMT) 17

19 Bilag 6. Kædeanalyse (DAT) 18

20 19

21 20

22 21

23 Bilag 7. Konfliktforklaringsmodel Safewards PATIENTFÆLLESSKAB Patient-patient interaktion Interaktioner og påvirkninger patienterne imellem. Patientmodifikatorer Angsthåndtering; Gensidig støtte; Moralsk ansvarlighed; Psykologisk forståelse; Handlekompetence Personalemodifikatorer Forklaring/information; Rollemodel; Psykoedukation; Fjerne årsager; Nærvær og tilstedeværende. Flashpoints Forsamlinger/crowding/krav om aktivitet; Stå i kø/vente/støj; Patient/personale udskiftninger/forandringer; Mobning/tyveri/ Skade på ejendele. Konflikt & Kontrollerende handling PERSONALET Intern Struktur Regler; Rutiner; Effektivitet; Rent/rydeligt; Kultur; Vaner; og praksis Personalemodifikatorer Angst og frustration; Moralsk ansvarlighed; Psykologisk forståelse; Teamwork & konsistens; Personlige kompetencer; Positiv instilling. Flashpoints Afslag på ønske/anmodning; Personalekrav; Grænsesætning; Dårlige nyheder; Ignorering. For yderligere information se: 22

24 Bilag 8. Review af tvangsfikseringsepisode (RTE-beskrivelse) Resumé af tvangsfikseringsforløbet (før, under, efter) Resumé af analysen Handleplan a. Konkrete mål for indsatsen, herunder hvilken effekt der ønskes (hvad er det vi vil opnå?) b. Hvilke tiltag der skal gennemføres (hvad skal der gøres?) c. Hvornår skal det iværksættes d. Hvornår forventes det afsluttet e. Afledte risici ved iværksættelse af handlingsplanen f. Overvågning af målopfyldelse (monitorering) g. Ansvarlig for gennemførelse h. Ansvarlig for opfølgning 23