NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

Transkript

1 NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Hjemmeside: Temadag: Ældres Mentale Sundhed

2 HVORFOR SKAL VI FOKUSERE MERE PÅ ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED? 1. Fordi også ældre mennesker har krav på et godt liv præget af trivsel og livskvalitet 2. Fordi der i fremtiden bliver flere ældre og dermed også flere ældre med dårlig mental sundhed 3. Fordi dårlig mental sundhed koster penge 4. Fordi vi kan både forebygge og behandle problemet (antallet af nye tilfælde af depression kan reduceres med % vha. psykologisk intervention og det kan gøres udgiftseffektivt)

3 HVEM ER DE ÆLDRE?

4 DE FLESTE ÆLDRE TRIVES

5 DE SVAGESTE ÆLDRE Tab af fysisk sundhed Tab af mental sundhed Tab af dagligdagsfunktioner Tab af signifikante andre Stærkt begrænset levetid

6 Den globale demografiske forandring

7 Japan Et ekstremt eksempel Source: Komine, 2014

8 FREMTIDIG STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE I DANMARK

9 FORNUFT OG FØLELSE PSYKOLOGISKE UDFORDRINGER: Eksistentielle udfordringer Livsfortrydelse Uløste interpersonelle konflikter Tab og sorg Ensomhed Depression Kognitiv svækkelse Døden

10 FORTRYDELSE I ALMINDELIGHED

11 LIVSFORTRYDELSE I ALDERDOMMEN

12 DE 6 HYPPIGST FOREKOMMENDE LIVSFORTRYDELSER 1. Uddannelse 2. Karriere 3. Romantik 4. Forældreskab 5. Egen adfærd, evner og holdninger 6. Fritidsinteresser Kilde: Roese, N.J. & Summerville, A. (2005). What We Regret Most and Why. Personality and Social Psychology Bulletin, 31 (9),

13 PSYKOLOGISK TILGANG TIL FREMME AF ÆLDRES MENTALE SUNDHED Ingen grund til terapeutisk nihilisme: Psykologisk behandling virker også påældre mennesker!

14

15 CENTER FOR LIVSKVALITET,. Sundhed og Omsorg tilbyder gratis samtaler med en gerontopsykolog mhp. at fremme trivsel og livskvalitet for ældre i Sundhed og Omsorg

16 FORELØBIGE ERFARINGER De borgere der kontakter os har generelt set meget lavt velbefindende I mange tilfælde er vi i stand til at forbedre trivslen Nogle får det hurtigt meget bedre Nogle får det værre før de får det bedre (behov for flere målinger) Nogle kan slet ikke måles ved selvrapportering Nogle kan vi ikke hjælpe med det samme (akut selvmordsrisiko, misbrug af stoffer og alkohol, psykiatriske patienter i aktuel behandling) Nogle få kan vi slet ikke hjælpe

17 Når fortrydelse bliver til accept

18 ET EKSEMPEL Kilde: DR TV-Avisen 18:30, Søndag d

19 BAGGRUNDSLITTERATUR Larsen, L. & Olsen, C. (2015). Fortrudt : Fortrydelse i livets efterår. Psykolog Nyt, 69 (10), Petronella van t Veer-Tazelaar et al. (2010). Cost-effectiveness of a stepped care intervention to prevent depression and anxiety in late life: randomized trial. The British Journal of Psychiatry, 196, Reynolds III, C.F. et al. (2012). Early Intervention to Reduce the Global Health and Economic Burden of Major Depression in Older Adults. Ann. Rev. Public Health, 33, Roese, N.J. & Summerville, A. (2005). What We Regret Most and Why. Personality and Social Psychology Bulletin, 31 (9), Sin, N.L. & Lyubomirsky, S. (2009). Enhancing Well-Being and Alleviating Depressive Symptoms With Positive Psychology Interventions: A Practice-Friendly Meta-Analysis. Journal of Clinical Psychology: In Session, 65(5), Topp, C.W., Østergaard, S.D., Søndergaard, S. & Bech, P. (2015) The WHO-5 Well-Being Index: A Systematic Review of the Literature. Psychotherapy and Psychosomatics, 84,

20 Tak for jeres opmærksomhed

21 WHO-5 TRIVSELSSKALA